Strøtanker om bæredygtighed

Noget af det første, Trump som nytiltrådt præsident foretog sig, var at udstede executive ordrer, der reaktiverede opførelsen af to olieledninger. Den ene, Dakota Access Pipeline, kaldet DAPL, var næsten færdig, men der tilbagestod en strid om en lille strækning, hvor DAPL skulle føres under Missourifloden umiddelbart nord for Sioux-indianernes reservat. Her opstod der en lejr af efterhånden titusindvis af ikke protesterende, men bedende. Og det lykkedes i november 2016 at få Obama til at bremse projektets færdiggørelse indtil der var lavet en tilfredsstillende miljøvurdering af føringen under Missourifloden.

Olien er nu begyndt at flyde i DAPL (se blog-indlægget Dakota Access-olieledningen bremset ved Standing Rock).

Samtidig med at Trump gennemtvang færdiggærelsen af DAPL annullerede han Obamas afvisning af Keystone XL-rørledningen. Keystone XL nåede i løbet af Obamas præsidentperiode at blive hovedslagmarken for den amerikanske klimakamp. Man kan i historiens tilbageblik spørge, om det var det rigtige, for selv hvis det lykkedes at standse Keystone XL, ville tar sands-olien fra Alberta sandsynligvis finde andre veje, så længe den slags absurd gambling med fremtidens levevilkår ikke var forbudt. Men Keystone XL blev en fantastisk mobiliseringsproces. Og hvor James E. Hansen i 2009 ganske fremsynet på den tid kunne sige, at: Coal is best left in the ground, da blev der i de år ‘opdaget’ så store forekomster af sdåkaldt ukonventionelle olieforekomster, som tas sands-olien i Alberta, at der også var nødt til at komme fokus på, at disse forekomster, der gav væsentligt højrere CO2-udledninger pr. udvundet energienhed end en olie fra en konventionel kilde, også var nødt til at forblive i undergrunden, uudnyttede, hvis det skulle lykkes at undgå det totalhaveri af menneskets fremtidige levevilkår, som den fossile industri insisterede på at have ret til.

Så Keystone XL udviklede sig til en enestående lærebog i, hvilke enorme kræfter, der var på banen, hvis man prøvede at bøje arm med den fossile industri. Og man må sige, at hvor den amerikanske klimabevægelse i dag har en ganske stringent læsning af den fossile industris spillere som entydigt destruktive, da er der i Europa masser af eksempler på en olie- og gasindustri, der har set og erkendt klimaudfordringen og er langt inde i at skifte fokus, have mere vægt på gas som en overgangsenergi og indgå i etableringen af en vedvarende energiforsyning. Ikke alle så konsekvent som DONG, som stort set har afviklet sine kul-, olie- og gasaktiviteter for at blive verdensledende på havvindmølleområdet. Men man ser de hollandske og britiske olie- og gasselskaber lave forretningsplaner, der giver dem en vigtig rolle i omstillingsprocessen og i det postfossile samfund.

Keystone XL har omvendt vist, at der er mange idealistiske mennesker i USA, og i vide kredse en stor dyb forståelse for klimaproblematikken – men ikke i den fossile industri. Her hersker klimafornægtelsen, her finianseres klimafornægtelsen, her korrumperes det amerikanske politiske system. Her søger man krampagtigt at fastholde en status quo, som ikke kan fastholdes. Det er med Trumps egne ord en looser-position,

Nu skriver Wall Street Journal, at ingen vil binde an med at booke sig ind på Keystone XL. Og uden kunder – eller formodede kunder – er det et endog meget dyrt og besværligt projekt at binde an med. Så selvom TransCanada ikke officielt har opgivet, er det er langt fra givet, at man nogensinde tager hul på anlæggelsen.

Tidligere på året kunne Exxon meddele, at man havde strøget samtlige 3,5 mia. tønder olie fra sin assets-liste fra investeringer i tar sands forekomster i Canada. For selv uden CO2-afgifter er der med de nuværende oliepriser (og udgifterne ved at udvinde denne olie) simpelthen ikke nogen økonomi i at forsøge at udvinde den (link).

I marts i år lå afregningsprisen for tar sands-olien på omkring 35 $ pr. tønde, og prisen skal op omkring det dobbelte for at kunne bære videre udvikling. Det er der efterhånden ikke noget, der tyder på, vil ske lige med det første. Og mens de canadiske virksomheder stadig agerer som om tiderne vil vende, da har europæiske virksomheder som  Statoil, Total og Shell har solgt størstedelen af deres investeringer i Alberta fra.

Og uanset at Trump med et pennestrøg har genåbnet muligheden for Keystone XL, er der mange problemer forude. En lang række miljøbevægelser har lagt sag an overfor Trump – vurderingen er her nok den realistiske, at det vil blive vanskeligt at vinde, men let at trække tiden ud. Samtidig er der særligt for føringen gennem Nebraska stadig problemer med at få de fornødne accepter fra lodsejere – både fra farmere og fra indianerstammer. Tilladelsen kan let her tage et års tid eller mere, og hvis den kommer, vil det prompte udløse endnu en sværm af retssager fra miljøorganisationer og vrede lodsejere.

Marianne Lavelle skrev i december 2016 på InsideClimate News, at: “One thing that hasn’t changed is the resolve of about 100 Nebraska landowners who have refused to agree to TransCanada’s right-of-way across their properties. ‘For us and for a good number of the resisters, this is a fourth- and fifth- generation land holding,’ said Jeanne Crumly, whose family owns a ranch and farm in Page, 40 miles south of the South Dakota border. ‘It’s not a possession. It’s an inheritance. And it comes with responsibilities.'”

“It’s not a possession. It’s an inheritance. And it comes with responsibilities.”

Hatten af for det.

TransCanada vil således meget vel ville kunne risikere at stå i den situation, at det selv med Trump i Det Hvide Hus og Pruitt i EPA vil tage så lang tid at få den fulde godkendelse forhandlet på plads, at en demokratisk efterfølger til den tid er på vej til at tage over efter Trump og med stor fornøjelse som første handling som nytiltrådt symbolsk trækker tilladelsen til Keystone XL tilbage.

 

Update 05.10. – Trans Canada, det canadiske firma, der igennem mange år søgte om lov til at opføre Keystone XL-rørledningen, blot for efter års undersøgelser at få den afvist af Obama, og derefter gentilladt af Trump, har stadig ikke meldt klart ud, om man overhovedet er interesseret i at binde an med Keystone XL. For det synes at være vanskeligt at finde nogen, der vil binde sig til at bruge rørledningen. Men The Hill skriver nu, at Trans Canada har opgivet at gennemføre også af et andet af de store pipeline-projekter, man har haft på tegnebordet for at få de store tar-sands-forekomster i Alberta pumpet frem til havne og raffinaderier.

Det er Energy East-rørledningen, man nu har opgivet, og samtidig opgiver man gennemførelsen af en tilsvarende gasledning. Det kommer ifølge TransCanada efter en “careful evaluation of changed circumstances”, hvilket ikke skal forstås sådan, at virksomheden nu har indset det klimamæssigt set absurde i at søge at udvinde tar sands-olien, men som at ingen kan tjene penge på at udvinde olien med de nuværende oliepriser.

En anden udslagsgivende faktor er, at de canadiske myndigheder (National Energy Board) efter voldsomme protester fra miljøorganisationer, efter at Canadas klimafornægtende premierminister tabte til Trudeau, og efter at det stod klart, at TransCanada havde haft en række uofficielle møder med de myndigheder, der skulle forestå miljøgodkendelsen, skrottede alle igangværende miljøredegørelser og startede forfra med langt mere omfattende klima- og miljøparametre.

Det står ikke klart af artiklen i The Hill, om TransCanada opgiver den østlige linjeføring, fordi der igen ser ud til at kunne komme hul igennem i Trumps USA. Men i en tidligere omtale i begyndelsen af september kobles den østlige linjeførings manglende aktualitet sammen med genoplivningen af Keystone XL efter at Trump er rykket ind i Det Hvide Hus.

Det er dog langt fra sikkert, at det er tilfældet. For med de nuværende meget lave oliepriser, der skyldes en kombination af konkurrencen fra store mængder af billig gas vedvarende energi, og OPEC-landes manglende vilje/evne til samlet set at holde tilbage på produktionen af billigere olieforekomster, da er der ingen, der kan tjene penge på at undvinde tar sands-olien i Alberta.

Efter at Trudeau kom til magten i efteråret 2015, umiddelbart inden Paris-aftalens indgåelse, er den canadiske befolknings accept af klimaudfordringen gradvist voksende. Og flere ser nu udfasningen af den fossile produktion og afhængighed komme tidligere. I alt fire olieledningsprojekter fra Alberta til forbrugerne i den store verden er enten opgivet eller sat i bero i den nuværende situation. Og dem der ikke er opgivet er i strid modvind fra klima- og miljøorganisationerne. Men i kampen om lederskabet i det konservative parti i Alberta har en af kandidaterne, Jeff Callaway, netop markeret sig med planer om en ny nordlig rørledning, Churcill-ledningen, som via Churchill og Manitopa ville kunne sende tar sands-olien ud til havet ved Hudson Bay. Et katastrofalt projekt, som nok må henregnes til samme kategori af valggestalter som Trumps mexikanske mur.

Devin Henry: Keystone XL developer cancels two major Canadian pipeline projects, The Hill 05.10.2017.

Yashaswini Swamynathan: TransCanada to abandon Energy East and Eastern Mainline projects, Reuters 05.10.2017.

Emma Gilchrist: TransCanada Cancels Energy East Oilsands Pipeline, Desmog Canada 05.10.2017.

Gillian Steward: Alberta Leadership Candidate Proposes Oil Pipeline to Arctic As World Aims to Get Off Oil, Desmog Canada 23.09.2017.

TransCanada may abandon Energy East pipeline facing tougher review, (Reuters) CBC News 07.09.2017.

Timothy Cama: Developer might not build Keystone XL pipeline, The Hill 28.07.2017.

Jack Jenkins: Nuns are suing to stop a pipeline – because they believe the earth is sacred, ThinkProgress 18.07.2017.

Manola Secaira: Oil companies are just not that into Keystone XL, Grist 30.06.2017.

Christopher H. Mattews & Bradley Olson: A New Problem for Keystone XL: Oil Companies Don’t Want It, Wall Street Journal 29.06.2017.

Brian Palmer: Still No Approved Route for Keystone XL in Nebraska as Resistance Mounts, EcoWatch 04.06.2017.

Devin Henrry: Green groups sue Trump over Keystone XL approval, The Hill 30.03.2017.

Patrick DeRochie: Seven oil multinationals that are pulling out of Canada’s tar sands, Environmental Defence Blog 14.03.2017.

Adam K. Reymond: Despite Trump’s Promise, Keystone XL Pipeline Won’t Use U.S. Steel, New York Magazine 03.03.2017.

Ben Lefebre: White House: Keystone exempt from ‘Buy American’ requirements, Politico 03.03.2017.

Nicholas Kusnetz: Exxon Relents, Wipes Oil Sands Reserves From Its Books, InsideClimate News 23.02.2017.

Keith Brooks: Exxon will leave 3.6 billion barrels of tar sands oil in the ground, Environmental Defence Blog 22.02.2017.

Phil McKenna: Keystone XL, Dakota Pipelines Will Draw Mass Resistance, Native Groups Promise, InsideClimate News 31.01.2017.

Jess Coleman: Pipe Dreams: Why Trump’s Dakota Access and Keystone XL Plans Don’t Add Up, Greenpeace US 27.01.2017.

Komal Khettry: TransCanada re-submits application for Keystone XL pipeline, Reuters 26.01.2017.

Emma Foerhringer Merchant: Keystone XL really is back to haunt us, Grist 26.01.2017.

Zoe Loftus-Farren: Trump Greenlights Dakota Access and Keystone XL Pipelines, Truthout 25.01.2017.

Steven Mufson & Juliet Eilperin: Trump seeks to revive Dakota Access, Keystone XL oil pipelines, Washington Post 24.01.2017.

Bobby Magill: Trump Revives Keystone XL, Dakota Access Pipelines, Climate Central 24.01.2017.

Phil McKenna: Keystone XL, Dakota Pipeline Green-Lighted in Trump Executive Actions, InsideClimate News 24.01.2017.

Alexander C. Kaufman: Trump Signs Executive Orders On Keystone XL, Dakota Access Pipelines, Huffington Post 24.01.2017.

Rebecca Leber: Trump Resurrects Keystone XL and Dakota Access Pipeline, Mother Jones 24.01.2017.

Alexander C. Kaufman: Trump Signs Executive Orders On Keystone XL, Dakota Access Pipelines, Huffington Post 24.01.2017.

Natasha Geiling: Trump uses executive action to revive Dakota Access and Keystone XL pipelines, Think Progress 24.01.2017.

Marianne Lavelle: Can Trump Revive Keystone XL? Nebraskans Vow to Fight Pipeline Anew, InsideClimate News 01.12.2016.

Bill McKibben: Why Dakota Is the New Keystone, New York Times 28.10.2016.

Melanie Marquis: NEB’s call on Energy East must be independent, McKenna says, as Charest talks revealed, (CP) CBC News 10.08.2016.