Japan skruer igen op for A-kraften VII – Oi-værket

24. februar 2017

NRAs behandling af sikkerhedsforholdene for de to nyeste reaktorer ved Oi-værket (de to til venstre i billedet) er nu kommet dertil, at de forventes inden længe at kunne opnå endelig godkendelse.

Den japanske atomsikkerhedsinstans NRA har netop godkendt en foreløbig rapport, som åbner for genstart af Kansai Electrics (KEPCOs) Reaktor 3 og 4 ved Oi-værket. Rapporten bliver nu sendt i høring. Men uanset i tusindvis af kommentarer og indsigelser er erfaringerne indtil nu, at der ikke sker ændringer i denne fase. Det forventes derfor, at reaktorerne vil kunne være klar til opstart allerede i løbet af dette efterår.

Forud skal der indhentes tilladelse fra amt og værtskommune. Disse tilladelser er der ikke grund til at formode, at der bliver problemer med for Oi-værkets vedkommende. Men reaktorerne ligger tæt ved store befolkningskoncentrationer, som ved katastrofer som den ved Fukushima Daiichi-værket vil være stærkt berørt, men ikke har nogen indflydelse på genstarterne – op på vilkårene derfor. Så der vil fra anden side være stort pres for at sikre en bredere indflydelse på genstartsprocesserne. Og der er i de nærliggende Shiga og Kyoto Amter en betydelig modstand mod genstarten af hele den stribe af reaktorer, som ligger placeret langs Fukuis kystlinje.

Kansai-området var forud for Fukushima-katastrofen det område i Japan, hvor man havde den højeste grad af A-kraft, med omkring 50% af strømmen stammende fra atomreaktorer. Derfor var problemerne her også størst, da atomreaktorerne i månederne efter Fukushima-katastrofens begyndelse en efter en blev lukket ned uden at blive genstartet. Derfor blev det gennemtrumfet fra central-administrationen, at de to reaktorer ved Oi-værket blev midlertidig genstartet forud for sommeren 2012 for at undgå strømnedbrud på særligt varme sommerdage, hvor beregningerne viste, at behovet kunne være større end hvad man havde af backup-energimuligheder. Det japanske energisystem er så ubegavet udformet, at der kun kan overføres relativt begrænsede mængder af energi mellem de enkelte forsyningsområder, så det hjalp ikke meget at man i de tilstødende forsyningsområder havde energioverskud.

Nu viste det sig, at disse beregninger ikke holdt. For selv på de allervarmeste sommerdage var der ingen problemer – og havde der ikke været problemer selv hvis man havde undladt at genstarte de to Oi-reaktorer. Dette var stærkt medvirkende til, at den tids premierminister Yoshihiko Noda kom i unåde og DPJ-regeringen ved efterårsvalget led et knusende valgnederlag, selvom det paradoksalt betød, at man genindsatte en pronuclear regering.

Inspektion af boreprøver taget under Oi-reaktorerne, hvor der har været alvorlig mistanke om, at værket var fejlplaceret umiddelbart over en aktiv foldelinje.

Guvernørerne for både Kyoto og Shiga amter har tidligere været stærkt kritiske overfor genstarten af de mange reaktorer langs Fukuis kyst. Selv de magtfulde japanske industriorganisationer, som ellers har presset voldsomt på for at få genstartet reaktorerne, har i Kansai-området slået til lyd for, at det måske ikke var hensigtsmæssigt fremover at have en så høj andel af en energikilde som atomkraften, som man jo havde kunnet se kunne blive tvunget til at lukke ned af en folkestemning, selvom reaktorerne hver især ikke fejlede noget. Og det på en måde, som det ikke ville kunne ske for sol og vind.

Blandt de omkring 45 mio. japanere i Kansai-området er der en betydelig modstand mod genstarterne, som man ikke finder tilsvarende i de fjerne provinser, hvor det indtil nu er lykkedes at få reaktorer genstartet. Genstarten af Oi-reaktorerne kommer således med garanti ikke til at ske i stilhed. KEPCO har tidligere opnået NRAs godkendelse af genstarten af to reaktorer ved Takahama-værket. Men her har domstolene nedlagt forbud mod, at KEPCO på det nuværende grundlag driver atomreaktorer. Umiddelbar er dommen formuleret, således at den ikke bare gælder for Reaktor 3 og 4 ved Takahama-værket, men også blokerer overfor genstart af KEPCOs reaktorer ved Oi-værket.

KEPCO har tabt en første ankesag, og har snart sagt selvfølgelig anket sagen på højere niveau. Men i den nuværende situation vil reaktorerne ikke kunne genstartes selv den dag, hvor NRAs tilladelse og accept fra amt og værkskommune er sikret. Jeg vil følge processen omkring Oi-værket og løbende lave opdateringer herunder, efterhånden som situationen udvikler sig.

De to reaktorer ved Oi-værket, som er på tale, blev igangsat i hhv. 1991 og 1993. Med 40 års levetid vil de således kunne køre frem til 2031 og 2033. De to ældre reaktorer ved Oi-værket blev taget i brug i 1979. Deres 40-års driftsperiode udløber således i 2019. KEPCO har endnu ikke meddelt endeligt, hvad man agter at gøre med disse to reaktorer. Men for to tilsvarende reaktorer ved Takahama-værket og en reaktor ved Mihama-værket har man søgt NRA om godkendelse af forlænget driftsperiode fra 40 til 60 år – og har fået det. Disse godkendelser kræver imidlertid så store sikkerhedsopgraderinger, at man først regner med at disse tre reaktorer bliver klar til ibrugtagelse i 2020. Og KEPCO søger givet at udsætte den endelige beslutning om disse to reaktorer, indtil der er større vished om, dels hvor vanskeligt og bekosteligt det er at få disse levetidsforlængelser effektueret, dels om det overhovedet er muligt at få genstartet reaktorer i regionen med domstolenes afvisning og den massive folkestemning mod A-kraften (se blog-indlæggene om Takahama-værket og om Levetidsforlængelser ved Takahama-værket og Mihama-værket).

I forbindelse med den ekstraordinære genstart af Reaktor 3 og 4 i 2012 blev det stærkt diskuteret, om Oi-værket i virkeligheden var stærkt fejlplaceret umiddelbart over en aktiv foldelinje. Men NRA og KEPCO har efterfølgende gennemført ganske omfattende undersøgelser på stedet og kom i 2014 frem til, at der ikke var tale om aktive foldelinjer – hvilket ville have betydet, at genstart under ingen omstændigheder kunne være kommet på tale.

Update 18.03. – Denne update er ikke om Oi-værket, men er placeret her, indtil der findes en bedre position. I går fandt en distriktsdomstol i Maebashi for første gang siden Fukushima-katastrofen(s begyndelse) for over 6 år siden, at TEPCO og regering havde udvist så meget slendrian, at man var ansvarlig for katastrofen. Der har været mange tilløb dertil, men hidtil har anklagemyndigheden endt med at afvise, at der var basis for at rejse sager overfor enkeltpersoner.

Det er for således på mange måder en milepæl, og vigtigt inden det glider helt ud i glemslens tåger, at det ikke var en naturkatastrofe, men i det store hele en undgåelig og menneskeskabt katastrofe. Når der ikke er megen jubel at spore, er det fordi den afmålte erstatning til gengæld er endog meget beskeden. Man havde i sagsanlægget krævet 11 mio. yen, svarende rundt regnet til to almindelige årslønninger, både til dem, der var blevet evakueret, og de mange, som frivilligt havde evakueret, ofte af hensyn til deres børn. Men havde kun fået en fyrretyvendedel heraf tilkendt. Den del kan nå at ændre sig, for der er tilsvarende sager under behandling mange andre steder i Japan.

Ud over 54 fuldstørrelses atomreaktorer havde Japan frem til 2011 gang i adskillige små forskningsreaktorer rundt omkring på universiteterne. De har ligeledes været standset siden 2011. Men nu har den første i den kategori, en reaktor ved Kindai-universitetet i Osaka, opnået NRAs godkendelse, og den vil blive igangsat her fra det nye studieårs begyndelse 1. april.

Tidligere har det været ganske populært at søge uddannelse omkring atomkraften og ansættelse i et af Japans energiselskaber, der driver landets reaktorer. Men man har ikke kunnet gøre nogen form for reaktorforsøg siden 2011, og uddannelsen har så lav status og søgning blandt de opvoksende generationer, at der på det seneste har været rejst tvivl, om Japan overhovedet havde det fornødne personale til fortsat at håndtere atomkraften forsvarligt.

Update 21.03. – Shaun Bernie fra Greenpeace skiver i en artikel i Asia Times i går om, hvordan det efter 6 år endelig er lykkedes at få placeret det juridiske ansvar for Fukushima-katastrofen ved TEPCO og den japanske regering, at der i næste uge vil blive åbnet en sag om Oi-værket.

Her vil den tidligere medleder af den japanske atomsikkerhedsinstans NRA, Kunihiko Shimazaki, vidne. Shimazaki er Japans nok mest fremrrædende jordskælvsspecialist, og i NRAs tilblivelsesfase stod han for de seismiske aspekter af atomsikkerheden. I forlængelse af de store jordskælv på Kyushu sidste forår har han fremhævet, at NRAs beregningsmodel for, hvor stor mekanisk påvirkning et jordskælv af en given størrelse påfører en bygning, i en række tilfælde er misvisende.

NRA har tidligere afvist Shimazakis kritik af beregningsmodellen. Men nu bliver problematikken genoptaget i forhold til en eventuel genstart af Oi-reaktorerne. For Oi-værket ligger umiddelbart op til foldelinjer med en karakter, som gør, at et jordskælv, hvis Shimazaki har ret, vil føre til voldsommere påvirkninger af bygninger end NRAs nuværende beregningsmodel viser.

Selv hvis retten giver Shimazaki medhold, vil det sandsynligvis ikke standse Oi-reaktorerne. Men sagen vil stille fokus på, om NRA reelt søger at varetage sikkerheden, eller om man i virkeligheden fuldt så meget bekymrer sig om omkostningerne. For hvis Shimazaki har ret, vil projekteringen og godkendelsen heraf sandsynligvis skulle gøres om, når det gælder bygningers og rørføringers modstandskraft overfor jordskælvspåvirkninger, hvilket vil føre til kostbare forsinkelser.

Update 24.05. – I går gav NRA den formelle godkendelse af sikkerheden for Reaktor 3 og 4 ved Oi-værket. Hermed er der 12 reaktorer, der har nået denne godkendelse fordelt på 6 forskellige værker. Men stadig er der kun tre (men snart fem) af disse, som er kommet i produktion.

Oi-værkets ejer KEPCO sagde ved godkendelsen, at man ville gøre det yderste for at få disse reaktorer hurtigt igangsat med lokalsamfundenes accept. Men der synes ikke deri at ligge, at man er indstillet på at udvide kredsen af lokalsamfund, der skal sanktionere genstarten, til samtlige de kommuner eller amter, der er omfattet af Oi-værkets 30 km sikkerhedszone.

De spørgsmål, som Shimazaki under vejs i processen har haft rejst i forhold til NRAs beregning af et givet jordskævs mekaniske påvirkning af bygningsstrukturerne – og dermed de krav man må stille til deres styrke – er endt med ikke at ændre ved vilkårene.

Der er stadig meget få informationer om tidslinjen for genstarten af de to reaktorer.

Update 25.08. – Ifølge World Nuclear News har de to reaktorer nu fået NRAs accept af den anden af tre faser i godkendelsen, hvor første fase er godkendelsen af de ændringer, man planlægger at gøre, anden fase indebærer godkendelsen af detaljerede tegninger for, hvordan man vil implementere disse ændringer, mens tredje fase af godkendelsen er såkaldte ‘pre-operation inspections’, hvor repræsentanter fra NRA er med til at se og afgøre, om alt se forsvarligt ud forud for – og under – selve opstartsproceduren.

En række af de tekniske forbedringer, der er aftalt, bliver ikke gennemført før genstarten, men vil skulle være implementeret inden for en femårig periode. Så Oi-værket er hermed rykket markant tættere på en genstart.

Update 19.09. – En undersøgelse ved NRA igangsat i 2014 når frem til den konklusion, at fem atomkraftværker, hvor man allerede har givet tilladelser til genstart, står overfor omfattende problemer, hvis en nærliggende vulkan får et større udbrud. Vulkanudbrud har altid været en af de store jokere i sikkerhedsvurderingerne, for nok er der mange vulkaner i Japan, ikke mindst på Kyushu, men der er også langt mellem de helt store udbrud, i hvert fald målt med et atomkraftværks levetid. Men undersøgelsen når frem til, at problemerne med askenedfald kan være op til 100 gange større end hidtil antaget, og at det kan føre til, at reaktorernes kølingsanlæg svigter. Det var et tilsvarende svigt i kølingen, der i 2011 førte til nedsmeltinger af tre reaktorer ved Fukushima Daiichi-værket).

Ifølge rapporten er Reaktor 3 ved Ikata-værket, som er genstartet, samt Reaktor 3 og 4 ved Genkai-værket, som står overfor at blive genstartet til marts næste år, de reaktorer, der har størst risiko for vulkanudløste svigt i kølingen. Det fremgår ikke umiddelbart, hvad NRA agter at gøre ved disse værker. Derudover er der markant risiko for reaktorer ved Mihama-værket og ved Oi-værket.

Update 28.09. – Ifølge Japan Times og nyhedsbureauet Jiji har Fukui Amtsråd i dag givet grønt lys for genstarten af Reaktor 3 og 4 ved Oi-værket gennem vedtagelsen af et ‘opinion paper’. Dermed er beslutningen lagt i hænderne på guvernør Issei Nishikawa, der siger, at han vil træffe beslutningen i samarbejde med amtsrådet og bystyret i Oi. Amtsrådets ‘opinion paper’ stiller en række fordringer til værkets ejer, KEPCO, og til statsadministrationen blandt andet om at overbevise befolkningen om, at værkerne er nødvendige, udarbejde evakueringsplaner for større områder (de nuværende sikkerhedszoner samt at sikkerhedsplanernes effektivitet forbedres.

Yderligere er der der i amtets ‘opinion paper’ fordringer om at etablere løsninger for håndteringen af de brugte brændselslegemer, der stadig blot hober sig op i foreløbige bassiner rundt omkring på landets atomkraftværker her næsten et halvt århundrede efter indledningen af det japanske atomenergi-eventyr, samt at etablere programmer for revitaliseringen af de små samfund rundt omkring Oi-værket.

Altsammen vigtige fordringer, der peger på de markante – nogle ville sige graverende – huller, der er i den igangværende opgradering af sikkerheden ved de japanske atomkraftværker efter Fukushima-katastrofen i 2011. Men ikke noget, der kan standse igangsættelsen af de to reaktorer ved Oi-værket.

Tidligere på måneden (8. september) gav Ois borgmester Hiroshi Nakatsuka lokalsamfundets accept af KEPCOs genstart af de to reaktorer. Med udmeldingerne i dag fra amtsrådet synes der ikke at være noget, der kan bremse KEPCOs genstart af Reaktor 3 og 4 ved Oi-værket. Der er dog stadig ikke umiddelbart informationer om, hvornår reaktorerne er klar til genstart.

Update 27.11. – Fukuis guvernør Issei Nishikawa gav i dag ved en nyhedskonference det formelle ja til genstarten af Oi-værkets Reaktor 3 og 4. “I have agreed to the restart after taking into account the position of the Oi town government and Fukui prefectural assembly, as well as the response by the central government and the operator of the plant concerning our request to have an interim storage site for spent nuclear fuel to be built outside the prefecture,” sagde han. Dette var ventet efter det foreløbige ja fra amtsside for to måneder siden. KEPCO oplyser nu, at man håber på at kunne få reaktor 3 kar til start midt i januar 2018 og Reaktor 4 midt i marts.

En af de betingelser for genstarten, der i september blev stillet fra amtsside, var, at KEPCO snarest måtte se at finde en løsning på opbevaringen af de brugte brændselslegemer. Som ved samtlige Japans øvrige atomkraftværker bliver de efter brug blot sat tilbage i store kølebassiner. Og som man så i tiden efter Fukushima-katastrofen, så var et af de store fulde bassiner til opbevaring af brugte brændselslegemer, som var blevet beskadiget ved jordskælvet i 2011, længe regnet som en af de store risiko-faktorer ved det havarerede værk. Nu har KEPCO forpligtet sig til senest med udgangen af 2018 at fremlægge konkrete planer for en mere varig, omend stadig foreløbig, strategi for opbevaring af de brugte brændselslegemer. Og industriminister Hiroshige Seko har forpligtet sig til at medvirke til projektet. Som de fleste andre lande har Japan endnu ikke fundet nogen endelig løsning på sit atomaffaldsproblem. Man er end ikke afklaret i forhold til spørgsmålet, om man skal søge at oparbejde og genanvende affaldet eller ej. Og de enheder til en sådan genoparbejdningsproces, man igennem flere årtier har søgt at etablere, har indtil nu ikke produceret ret meget andet end milliardudgifter. Men det er beslutninger, der må træffes på nationalt niveau – og har ganske lange udsigter. For de ganske mange stemmer, der i tiden efter Fukushima-katastrofen slog til lyd for, at nu måtte man have oprydningsaspektet med og være på det rene med, hvad man gjorde af atomaffaldet, inden man bare satte det hele i gang igen, er i det store hele forstummet.

At protestbevægelsen definitivt har mistet gassen kan klart aflæses af, at der kun var 20 antiatomkraft-demonstranter foran amtsbygningen i Fukui, hvor pressekonferencen fandt sted.

Update 10.02.2018 – Ifølge WNN har KEPCO nu påbegyndt isættelsen af brændselselementer i Reaktor 3 og forventer at kunne have både Reaktor 3 og Reaktor 4 i produktion inden sommervarmen for alvor sætter ind. Dette er noget forud for tidligere tidsplaner, hvorefter Reaktor 3 ville blive få genindsat brændselselementer i midten af april, og Reaktor 4 ville følge efter omkring en måned efter.

Når de to reaktorer ved Oi-værket kommer i gang igen, vil Japan øge sit antal genstartede reaktorer fra 5 til 7. Der er således stadig langt til de 52 reaktorer, Japan havde i gang forud for Fukushima-katastrofen. Ja lige nu er der meget, der skal falde på plads blot for at få 10 reaktorer i gang igen. Måske det lykkes at få de to reaktorer ved Genkai-værket på det nordlige Kyushu genstartet i år, men herefter kommer der igen til at gå nogen tid.

KEPCO regner herefter med at påbegynde dekommissioneringen af Oi-værkets Reaktor 1 og Reaktor 2, der begge er fra 1979 og dermed hastigt nærmer sig tidsgrænsen på 40 år. Beslutningen blev truffet i december (2017), og medvirkende til beslutningen var, at blandt andet selve reaktorkappen ville skulle forstærkes, for at man ville kunne gøre sig håb om at få tilladelse til at forlænge driftsperioden fra 40 til 60 år, hvilket ville give pladsproblemer. Disse to reaktorer er således de første større reaktorer (med en kapacitet på hver især over 1 MW), der sendes til dekommissionering. Men der er stadig ganske mange reaktorer, som forsyningsselskaberne har undladt at træffe beslutningerne om, som realistisk set aldrig kommer i gang igen, men hvor man har søgt at udsætte afgørelserne indtil man havde fået andre reaktorer i gang igen. For dekommissioneringsprocesserne er voldsomt ressourcekrævende, og det viste sig efter 2011, hvor det en overgang var på tale kun at genstarte et fåtal af reaktorerne, at mange forsyningsselskaber var betragteligt bagud med opsparingerne til reaktorernes dekommissionering.

Der findes her på bloggen en række indlæg om reaktorgenstarter efter NRAs nye regelsæt, som løbende opdateres. Se (om): Sendai-værket, Ikata-værket, Takahama-værket, Kashiwazaki-Kariwa-værket, levetidsforlængelser ved Takahama- og Mihama-værket, Genkai-værket, Oi-værket samt Monju-værket (på vej).

Se tidligere blog-indlæg: Fukushima update III, Fukushima update IV, Fukushima update V – grønt lys for Sendai-reaktorerne, Domstol bremser reaktor-genstart i Fukui, Paris 2015 – Japans INDC i støbeskeen, Alligevel retsligt opgør om Fukushima-katastrofen, Paris 2015 – Japans INDC og Japansk reaktorgenstart i sigte.

Herunder følger først links vedrørende Reaktor 3 og 4 ved Oi-værket og generelle links om den japanske atomkraft. Derefter følger links om en række af de øvrige reaktorer, hvor der arbejdes på godkendelse og genstart. Nederst er der links vedrørende udviklingen i dekontamineringsarbejdet på og omkring Fukushima Daiichi og forberedelserne til dekommisioneringsarbejdet, som nu forventes at tage mindst et halvt århundrede.