Olieudvinding i Yasuní

13. oktober 2016

Ecuador er et fattigt land med stor udenlandsgæld. Samtidig har Ecuador en natur med en nærmest overvældende artsrigdom, og ingen steder i var den større end i et område kaldet Yasuni ITT. Der var blot det dilemma, at der i jorden under dette nærmest overjordiske paradis på jord var fundet olie – endda store mængder af olie.

Samtidig var der nogle få år ind i dette årtusinde en spirende forståelse af, at verden ikke bare kunne brænde alle sine kendte fossile forekomster af, hvis man ville undgå at ødelægge levevilkårene for fremtiden. På den baggrund opstod der i 2007 planer om at søge at bevare Yasuní ITT, som man regner med har verdens højeste biodiversitet, som naturreservat, hvilket samtidig kunne sikre levevilkårene for nogle af verdens sidste ukontaktede naturfolk, som levede i dette område. Til gengæld skulle Ecuador have en eller anden kompensation for at bevare Yasuní urørt, så landet endda kunne få et vist mål af udvikling.

I udgangspunktet var det en stor og stærk idé, et vigtigt greb. Jeg har derfor gennem årene tilbagevendende skrevet om Yasuní her på bloggen og skal ikke genfortælle historien i detaljer (se blog-indlæg tagged Yasuní). Håndteringen af Yasuní kunne være blevet en vigtig model for, hvordan vi organiserer det vigtige (og stadig ubesvarede) spørgsmål, hvilke af de kendte fossile reserver, som skal forblive ubrugte, og hvilke som skal bruges i den korte fase, hvor det globale samfund skifter til vedvarende energi. Men fra at der i begyndelsen var en vis interesse for projektet, viste det sig endda uoverkommeligt vanskeligt at få de tilstrækkelige beløb på bordet.

Måske prisen var for høj – da den videre forfølgelse af projektet blev afblæst, var der kun givet tilsagn om 4% af de 3,5 mia. $, som projektet var sat til at skulle koste. Men sandsynligvis var den vægtigste grund, at der forelå efterretninger, som viste, at Ecuadors præsident Rafael Correa, samtidig med at han søgte denne form for finansiering af en bevaring af Yasuní, var i fuld gang med at anlægge veje i området – dvs. forberede det til olieudvinding og ‘civilisering’ – og havde forhandlinger kørende med kineserne om at overtage retten til olieudvindingen for at kunne betale landets efterhånden omfattende udlandsgæld.

Projektets videre skæbne blev forseglet, da Correa i 2013 aflyste al videre fundraising for Yasuní-projektet og satte oliekoncessionerne i området på auktion. Det førte til store folkelige protester, og der blev igangsat en underskriftsindsamling, som krævede en folkeafstemning om bevarelsen af Yasuní ITT. Men det fik Correa forpurret med en række ret bananstatsagtige indgreb. Yasuní overlevede auktionen for så vidt, at ingen ved den efterfølgende auktion bød på den blok, som havde været betragtet som central for Yasuní ITT-parken. Præsident Correa kunne herefter have valgt at holde hånden over området. Men han replicerede tværtimod, at Ecuador så blot selv kunne hive olien op. Og her i løbet af sommeren 2016 har det nationale olieselskab, Petroamazonas, indledt udvindingen.

Ifølge Petroamazonas’ hjemmeside forventer man for 2016 indtægter på 100 mio. $ fra de nye boringer og for 2017 indtægter på 750-800 mio. $. Det anslås, at 41% af Ecuadors oliereserver er at finde i denne blok 43. Man er startet i den nordligste udkant af området. Foreløbig er der etableret fire ud af 40 planlagte boringer langs den anlagte olieledning. Men det er planerne gradvist i de kommende årtier at etablere olieudvinding i hele området.

Omkring halvdelen af Ecuadors indtægter stammer fra olien. Sammen med en række andre olieproducerende lande er Ecuador derfor hårdt presset af de seneste års lave oliepriser. Men denne olie kan udvindes for under 12$ pr. tønde, så selv med de nuværende oliepriser er der en vis økonomi i udvindingen.

Billedet er tidligere offentliggjort på Mongabay og skulle efter sigende vise en af de veje, som er anlagt igennem den ecuadorianske regnskov.

Petroamazonas og Ecuadors regering siger samstemmende, at man vil gøre det skånsomt overfor miljøet og påpeger, at det kun vil være en tusindedel af området, som bliver direkte påvirket. Men Kelly Swing, som leder Tiputini Biodiversity Station i området, fortæller til Mongabay, at oliearbejderne direkte får udpeget den store koncentration af vildt. Mange vender derfor efterfølgende tilbage som jægere. Erfaringen er entydig: Over alt, hvor der anlægges veje, følger civilisationen trop. Når først vejene er anlagt, kommer civilisationen væltende, ikke bare oliefolk og olieledninger, men skovhuggere, jægere og skattejægere. Nå farmerne rykker ind, accelereres transformationen fra frodig regnskov til soya- og kvægbrugslandskab.

Dette er en ofte deprimerende udvikling. For selvom den nuværende regnskov ser nærmest overjordisk frodig ud, viser det sig, når først tømmeret er fjernet og resterne er brændt af, at jorden er forbløffende lidt frugtbar. Den forunderlige biodiversitet, som har udviklet sig på området gennem store dele af klodens historie, kan være væk på foruroligende kort tid.

Foreløbig er der ‘kun’ udvundet olie i Tiputini, som udgør den nordligste del af del blok 43. Så kerneområdet i det, som længe var planlagt at skulle være biodiversitetsparken Yasuní ITT er endnu uberørt. Måske kommer Ecuador til fornuft og standser udvindingsplanerne i tide. Måske kommer der en ny regering, som lytter til befolkningen, og som har en forståelse for, at området skulle gøres til naturpark, uanset at det internationale samfund svigtede med finansieringen.

Siden planerne om en naturpark blev opgivet i 2013, har der bogstaveligt været lagt slør ud over området. Det er sat under militær beskyttelse, overflyvning er ikke tilladt, og detaljer er sløret på Google Maps. Samtidig har ingen NGOer eller videnskabsfolk fået lov at monitorere, hvor skånsomt, man rent faktisk er i stand til at gennemføre udvindingen. Men Mongabay har nu erhvervet sig et satellitfoto, som viser, at der umiddelbart nord for området er anlagt en olieledning. Det er langs denne, at de første boringer vil blive gennemført.

Kelly Swing siger, at påvirkningen i de dele, hvor man allerede har indledt udvindingen, er ganske betragtelig. For man laver indledende undersøgelser i et kæmpe grid-net med få hundrede meters afstand. Hun vurderer på den baggrund, at op imod 80% af området har et vist mål af påvirkning.

Dette ville for en stor del kunne undgås, hvis man i stedet brugte en såkaldt inland-offshore model, hvor man så at sige betragter urskoven som et hav, og henter olien ud via helikoptere og pramme. En sådan udvinding ville kunne reducere miljøpåvirkningen markant, men vil samtidig være betydeligt dyrere. Og selv helikoptere har en ganske voldsom påvirkning i områder, hvor der igennem årtusinder har hersket dyb stilhed.

Ifølge Kevin Koenig, som er leder af Amazon Watchs aktiviteter i Ecuador, har selv inland offshore-modellen en betydelig miljøpåvirkning. “In places that are so ecologically fragile and culturally sensitive as Yasuni, even best industry practices – if followed – would not properly protect the forest and its peoples. Yasuni is a place that should simply be off limits to drilling,” siger han til Mongabay.

Problemet begrænser sig ikke til Yasuní ITT. Tværtimod er der tilsvarende sager i Peru, hvor man har indledt eftersøgninger af olie i områder beboet af endnu ukontaktede naturfolk.

Det virker blot absurd at fortsætte den slags destruktiv adfærd i en tid, hvor verdenssamfundet har erkendt, at størstedelen af de nu kendte fossile reserver, må forblive i jorden, uudnyttede. Vi er nødt til at finde måder, hvorpå vi kan sikre, at op imod 80% af alle fossile reserver forbliver uudnyttede. I den forbindelse er det vigtigt at kunne sikre, at man holder sig fra Arktis, og at man holder sig fra et sted som Yasuní, hvor en enestående biodiversitet og naturfolks levevilkår er på spil.

Foreløbig har præsident Correa friholdt den centrale del af det, som var tænkt som Yasuní naturpark. Måske han hemmeligt håber på, at der kommer en løsning, hvor det internationale samfund bliver i stand til at fordele rettighederne til udvinding og ikke mindst bliver i stand til at sikre et vist mål af kompensation til et land som Ecuador for at lade sin olie blive liggende uudnyttet.

Måske det kunne finansieres via en afgift på økonomiske transaktioner. Måske det kunne finansieres af den klimaaftale for luftfarten, som netop er aftalt, som stadig mangler at blive detaljeret, men som synes at sigte på at finansiere beskyttelse og genskabelse af klodens skovarealer.

Indtin nu har vi blot boret om kap. Men i konsekvens af erkendelsen af, at opimod 80% af alle kendte ressourcer skal forblive i undergrunden, rejser Yasuní det spørgsmål, de internationale klimaforhandlinger indtil nu er gået i en stor bue udenom: Hvilke fossile reserver skal forblive i undergrunden for altid, uudnyttede?

Se tidligere blog-indlæg: Biodiversitet IV – Yasuní: Olieudvinding eller Naturparadis?, Yasuní-ITT: Biodiversitet eller oliemilliarder?, Yasuní ITT opgivet, Folkeafstemningen om Yasuní i fare og Folkeafstemning om Yasuní afvist.

Update 28.10. – John Vidal skriver 26.10., at The Guardian har kommunikeret med den Ecuadors regering om olieudvindingen i Yasuní. Heri siger en talsmand for regeringen, at en kombination af den nyeste boreteknologi og strenge miljømæssige krav tilsammen demonstrerer, at det er muligt at udvinde olien uden miljømæssige problemer.

Petroecuador borer vandret ud fra et centralt sted i stedet for at lave mange enkeltboringer, og flaring, afbrænding af gasser fra boringerne, er forbudt. Samtidig er der forbud mod kolonisering i forbindelse med udvindingen.

Tre olieledninger er blevet gravet ned og vegetationen har fået lov til at reetablere sig, og det har været forbudt at røre økologisk set særligt vigtige gamle træer. Adgangsvejen (the path) er blot fire meter bred, der er passage både over (i trækronerne) og under (hvor vandløb passeres). Disse ruter er ikke befæstede, så de blot gror til efter brug. Ethvert tegn på kolonisering vil blive betragtet som misligholdelse fra operatørens side, med risiko for inddragelse af udvindingsaftalen.

Alt i alt en adfærd, som ligger lysår fra den måde man indtil nu har hentet olien ud af urskoven.

“Thanks to the Yasuní initiative, the awareness and commitment of the Ecuadorian population to the care of the Amazon, and the environment in general, has grown enormously. As a result, the Amazon in Ecuador is better cared for than ever before,” siger talsmanden fra den equadorianske regering til The Guardian.

Alt i alt lyder det som om der har været gjort reelle anstrengelser. Endda stiller en række NGOer og videnskabsfolk åbent spørgsmålstegn ved, om det i længden kan lade sig gøre uden miljøpåvirkning. Og i takt med at disse ‘nænsomme’ udvindinger i de kommende år rykker længere ind i Yasuní-området, vil både biodiversiteten og nogle af de sidste ukontaktede indianerstammer uundgåeligt blive forstyrret. Blot en enkelt influenza-virus vil kunne volde voldsom skade.