Koch-brødrene – forbrydelse mod menneskeheden?

6. august 2015

Koch-brødrene – Charles og David Koch – hører til blandt USAs allerrigeste, hver med en formue på omkring 50 mia $. Herover er de indfanget i Victor Juhasz’ streg.

Koch-brødrene har tjent deres formue på olieudvinding og bruger rundhåndet deraf til at finansiere stort set enhver form for klimafornægtelse. De finansierer således et omfattende netværk af lobbyister og tænketanke, og søger målrettet at påvirke de demokratiske processer langt ud over, hvad et demokratisk system burde goutere.

Det amerikanske præsidentvalg finder sted 8. november 2016, men den amerikanske valgkamp er lang, med omfattende primærvalg i hver eneste stat, hvor partierne i det kommende år skal afklare deres kandidat til præsidentvalget – såvel som til en lang række andre samtidige valg. Og forberedelserne hertil er allerede i fuld gang.

Koch-brødrene plejer at være blandt de allerstørste donorer, og i den forbindelse havde de i denne uge samlet 450 velstående mennesker – potentielle politiske donorer – samt en række potentielle kandidater til nomineringen som Det Republikanske Partis kandidat til at afløse Obama i Det Hvide Hus: Marco Rubio, Scott Walker, Carly Fiorina, Jeb Bush og Ted Cruz.

Konteksten er implicit, at den eller de kandidater, som bedst kan sikre de fossile interesser, kan forvente at få gigantiske millionbeløb stillet til rådighed til at føre valgkamp for. En vellykket præsidentkampagne kommer let til at koste et par mia. dollar. Hvis det tidligere hed sig, at ‘uden mad og drikke, duer helten ikke’, så kommer en amerikansk politiker i dag ikke nogen vegne uden enorme beløb at føre valgkamp for. Og den aktivitet, som så godt som alle amerikanske politikere i dag bruger mest tid på, er fundraising.

Koch-brødrene støtter som regel den republikanske præsidentkandidat rundhåndet. Politisk set er de dog ikke republikanere men libertarians – David Koch forsøgte sig ved valget i 1980 som vicepræsidentkandidat for Libertarian Party. Man kunne mene at Anders Fogh da han skrev Minimalstaten, havde skelnet lidt rigeligt til et sådant univers. For Koch-brødrene er staten en kræftsvulst på det frie initiativ: jo mindre stat og jo færre reguleringer, jo bedre. Og Koch-brødrene har i forbindelse med de seneste dages samling i Californien luftet en række ganske rabiate synspunkter.

Colin Taylor skriver på Occupy Democrats, at “Charles Koch just had the sheer nerve to compare his ultra-conservative organization’s efforts to dismantle America’s public institutions and all government regulations to the fight to end slavery and secure equal rights for women and minorities.”

Det er således en nærmest revolutionær indsats at nedbryde vefærdsstaten. Sophia Tesfaye taler i Salon direkte om et frelser-syndrom, ‘Messianistic delusions’.

Det giver en vigtig nøgle til hele den systematiske nedbrydning af de amerikanske ansatser til en velfærdsstat, som trods alt har udviklet sig i USA efter 2. verdenskrig, som republikanerne i de senere år har arbejdet på. Man har systematisk saboteret Obamas politiske muligheder gennem at indskrænke de statslige budgetter, og hele den samtale om, hvordan man kan gøre staten og centraladministrationen bedre ender blidt, fordi det for en betydelig del af den republikanske fløj er et plus, hver gang centraladministrationen demonstrerer sin uformåenhed og uegnethed til at løfte fælles opgaver. For der er ikke noget ønske om at få staten til at fungere bedre, kun at barbere den ned til det minimale, militær, domstole og … og så nok ikke ret meget mere.

I anden sammenhæng har Koch-brødrene været fortalere for helt at afskaffe statsskatten.

Koch-brødrenes økonomi er vokset eksponentielt, og de illustrerer meget præcist, hvordan det kun er de allerrigeste i USA, som i dette årtusinde er blevet rigere. Middelklassens købekraft er blevet stadig mere udhulet, og USA står overfor enorme sociale forskelle, som på bare lidt længere kan true landets sammenhængskraft.

Koch-brødrene har store interesser både i de texanske olieraffinaderier og i den canadiske tar sands-udvinding, så for dem er Keystone XL en indlysende god ting. En opgørelse i viste, at de forud for valget i 2014 havde investeret mere end 50 mio. $ i at få Keystone XL bremset, og havde købt mere end 1.000 rapporter og statements, som bakkede op om rørledningen.

Obamas Clean Power Plan, som søger gradvist at vænne USA fra landets afhængighed af fossile brændsler, opfatter de som et frontalt angreb på deres ‘legitime’ interesser. Frem for at bøje af og sige: vi må gøre vores for at sikre livsgrundlaget for for de kommende generationer, vi er nødt til gradvist at udfase den fossile energi og erstatte den med vedvarende energikilder, sætter Koch-brødrene massivt ind med misinformation, for det meste ikke direkte, men gennem generøs støtte til en lang række tænketanke og instanser, som kan sprede tvivl og misinformation. Tim Dickinson skrev sidste år i RollingStone en rammende artikel derom: Inside the Koch Brothers’ Toxic Empire.

Senest har de lagt betydelige beløb for at så tvivl om el-bilerne, og om de nogensinde bliver i stand til at afløse benzinbilerne. Så der er tale om et par gennem-usympatiske herrer, som uanset at de allerede har flere penge end de nogensinde kan nå at bruge, endda sætter verdens fremtid på spil for at kunne fortsætte med at tjene på dens ødelæggelse.

At de dernæst finansierer et omfattende forklaringsunivers derom, som heroiserer deres kamp mod alt, som står i vejen for denne udbytning, er, som Tesfaye påpeger, blot ‘Messianistic delusions’. Det burde rettere italesættes som forbrydelse mod menneskeheden.

Til at opretholde hele dette skin af retfærdiggørelse af deres ødelæggende virksomhed, har Koch-brødrene gennem årene finansieret de et omfattende netværk af aktører og instanser, som ofte kaldes The Kochtopus. Jeg vil ikke her gå i detaljer med The Kochtopus. Men blæksprutten herover illustrerer fint de mange arme, hvormed Koch-brødrene er i stand til at påvirke det amerikanske politiske system.

Den økonomiske støtte til (påvirkning af) det politiske system er massiv. Således kunne New York Times i januar i år meddele, at Koch-brødrenes budget for valget 2016 var på 889 mio. $. Men Kochtupus’ arme rækker langt ud over den direkte støtte til politikerne. Akademikere støttes i at lave alle grader af klimaskeptiske rapporter og artikler, tænketanke og kommunikationsenheder excellerer i misinformation, en arm tager sig af at lave fake græsrodsinititativer osv.

Kochbrødrene har for eksempel også givet betydelige midler til Bjørn Lomborg. Så selvom Lomborg kan hævde, at han ikke er nogen klimafornægter, så er hans evindelige stillen spørgsmål til, om det kan betale sig, om ikke vil kunne bruge pengene på noget andet, vand på olieindustriens mølle. For de behøver ikke at have ret i at klimaforandringerne ikke er noget problem. Så længe der er tvivl, bliver der stadig brændt olie af i stor stil.

En række store olieselskaber og deres ledelse (først og fremmest de europæiske) har i de seneste år flyttet sig markant i selvforståelsen. Man har indset, at der ikke er nogen vej frem ved blot at lukke øjnene for realiteterne. Men det er svært at se, hvordan et imperium som Koch-brødrenes bliver klogere. For alle får deres penge for at opretholde et fundamentalt falsk forståelsesunivers, hvor olien til alt tid kan fortsætte med at flyde frit.

Update 29.06.2016 – En for en har Donald Trump i løbet af Det Republikanske Partis primærvalg elimineret de øvrige 16 kandidater. Ikke på nogen lysende politik, men på en fremfærd, som medierne i en lang fase har spillet alt for meget med på, som er i fuld gang med at transformere en i udgangspunktet sund politisk proces til reality TV, hvor sandhedsværdien betyder mindre, blot dramaet trækker seere og læsere. Så det bliver Trump, som kommer til at repræsentere republikanerne i kampen om Det Hvide Hus.

Da mange af de republikanske kandidater i august 2015 drog til Koch-brødrenes event i St. Regis Monarch Beach i Dana Point, Californien, var Donald Trump ikke blandt de inviterede. Han tweetede til gengæld 02.08.2015 denne lille spydighed til sine modkandidater:

I wish good luck to all of the Republican candidates that traveled to California to beg for money etc. from the Koch Brothers. Puppets?

Trump er klimafornægter af værste skuffe, så umiddelbart kunne han ligne en kandidat, som Koch-brødrene kunne gøre til sin. Men de har omvendt gjort alt for at undgå at mødes med Trump, og har nærmest flirtet med tanken om at endorse Hillary Clinton. Dertil kommer det nu nok ikke, men Trumps stil er tydeligvis ikke deres kop te.

Koch-brødrene udgjorde en vigtig del af den økonomiske baggrund for, at Tea Party-bevægelsen i 2010 kunne overtage magten i den amerikanske kongres. Men det stod hurtigt klart for dem, at Tea Party-bevægelsen var på vej i en helt anden retning end Koch-brødrenes libertarianske idealer.

De to Koch-brødre synes således ved dette valg helt at undlade at finansiere Trump direkte, for i stedet at sende pengene direkte til en vifte af kandidater til både Senatet og Repræsentanternes Hus, som lokalt kan understøtte Koch-brødrenes fossile agenda. Og meget kunne tyde på, at de ender med at undlade at bruge størstedelen af de 889 mio. $, som det i januar 2015 forlød, de havde til hensigt at investere i 2016-valget.

Update 01.11. – Det fremgår af en artikel i RealClear Politics i dag, at Koch-brødrene ved dette valg ‘kun’ forventes at bruge 250 mio. $ – eller under 30% af, hvad der først var planlagt. Det sker gennem en ekstra mio. $ gennem Americans for Prosperity, målrettet en TV-kampagne for senatsvalget i Wisconsin. Af artiklen fremgår også, at Koch-brødrenes indsats i dette valg har været rettet mod 8 senatsvalg.

Se øvrige blog-indlæg om det amerikanske valg 2016: Obamas endelige nej til Keystone XL på trapperne, Hillarys klima, Bernies klima, Wall Street Journals klimafornægtelse italesat, Donalds klima, Demokraternes konvent i Philadelphia, Den amerikanske valgkamps klimatavshed, FBIs October Surprise, Utopi vs. dystopi – USA på valg og Trumps klimapolitik i støbeskeen.