Interview med Christiana Figueres

14. juni 2015

.
Herover ses et af mange små videoklip fra Carbon Briefs interview med Christiana Figueres, hvor hun svarer på, om det stadig er muligt for verden at begrænse den globale opvarmning til 1½°C.

På Carbon Brief har man i efterhånden nogen måneder kørt en serie med interviews med centrale personer i klimaindsatsen, og for et par dage siden var turen kommet til UNFCCCs generalsekretær Christiana Figueres (link her), som siden Yvo de Boer lagde op efter COP15 i København har stået i spidsen for verdenssamfundets bestræbelser på at nå til enighed om en klimaindsats. Her har hun i mine øjne gjort et enestående arbejde, og uanset hvor umulige elever der har været i klassen altid formået at fastholde en positivt fremadrettet attitude.

Disse forhandlinger kan virke umådeligt langsommelige og bureaukratiske, og det system af forhandlinger, man har fået sat op, kan virke som en mastodont, hvis konstruktion nærmest umuliggør noget klart og entydigt resultat. Men når man åbner op for, hvor mange aspekter, der er af klimaproblematikken, hvor mange stater og interessenter, som skal bringes til at spille sammen, for at det lykkes, og hvor foranderlig en situation, der er tale om, så er det indlysende, at det er alt andet end enkelt. Som verden er skruet sammen, kan man ikke bare pålægge alle at lukke for hanerne. Alt må udspille sig i frivillighed, så det er en kæmpe pædagogisk opgave, som handler om uendeligt meget mere end at få sat en pris på CO₂, så den globale opvarmning kan holdes under 2°C – eller som stadig mere tyder på, må holdes under 1½°C for at undgå de værste klimaforandringer.

Interviewet med Christiana Figueres på Carbon Brief giver et godt indblik i denne kompleksitet, og i det perspektiv, Figueres er i stand til at fastholde, så alle har en rolle at spille. For Figueres er det ikke noget, som blot kan ske som dekret fra forhandlingerne. Tværtimod er forhandlingernes fremdrift og resultater helt afhængige af, at der hele tiden er byer, virksomheder, regeringer, grupper af mennesker, som viser vejen, og at der er et civilsamfund, som repræsenterer de oprindelige folkeslag, biodiversiteten, retfærdigheden, ungdommen, fremtidens levevilkår og de i forhold til klimaforandringerne mest sårbare nationer, som ofte er dem som har haft mindst at gøre med at skabe problemet og har færrest midler til at imødegå klimaforandringerne, så konsekvenserne her bliver så meget større. Så det er ikke kun at få vænnet verden fra de fossile brændstoffer. Det er et spørgsmål om at etablere samfund verden over, som lever i en helt anden økologisk balance med deres omgivelser end i dag.

Herover ses en scene fra den afsluttende pressekonference fra klimaforhandlingerne i Bonn 1.-11. juni. Videoen derfra kan desværre ikke indlejres, men kan ses via dette link (40 min).

Hvis man har mod på mere om Christiana Figueres, så synes jeg faktisk at hun står meget fint igennem på den afsluttende pressekonference efter 2 ugers forhandlinger i Bonn (link her). I starten er hun træt, kører tydeligvis på professionalismens reservetank, siger i en bisætning at hun har den ekstravagante vane under forhandlingerne at sove 4 timer i døgnet. Men da talen i spørgerunden kommer på Pave Francis’ snart forestående encyklika, vågner hun op, og der kommer en fin sekvens, hvor hun og den franske ambassadør ved klimaforhandlingerne Laurence Tubiana, åbner op for det perspektiv, hvormed de håndteer klimaforhandlingerne og søger at sikre den optimalt mulige aftale. Afsluttende taler hun meget åbent med pressefolkene (flere af dem er gengangere, som har fulgt disse forhandlinger i årevis) og pressens medansvar for, at det lykkes at få en aftale i hus i Paris til december.

Figueres har tidligere givet udtryk for, at det sandsynligvis ikke lykkes i første omgang at lave den definitive køreplan for den fulde globale udfasning af fossile brændstoffer i det 21. århundrede. Men hun har store ambitioner om en aftale, som udgør det nødvendige fundament for, at processen kommer i gang, og som gennem indbyggende løbende revurderingsprocesser, kan strammes og udbygges, så udviklingen hele tiden bliver optimeret i takt med at ikke bare målsætningerne på kort sig, mellem- og langdistance ændrer sig, men også politiske og tekniske forudsætninger for at nå disse mål ændrer sig.

Jeg tror ikke, at det er tilfældigt, at en række af FNs vigtigste processer har været drevet af kvinder, store enestående kvinder, som i historiens bakspejl vi stå klart frem som dem som var med til at forme den nye bevidsthed, som formåede at bringe civilisationen videre fra den fossile æra og genetablere den nødvendige balance med sit livsgrundlag. Ud over Figueres og Tubiana vil den franske miljøminister og forhenværende præsident Ségolène Royal få en fremtrædende rolle ved forberedelsen af klimaaftalen i Paris.