Strøtanker om bæredygtighed

Fukushima-katastrofen 11. marts 2011 vendte op og ned på det japanske samfund. Ikke bare lagde den store områder øde og drev mange mennesker fra deres hjem på uvis tid. Nok så meget gjorde den basale ting i dagligdagen usikre – var der stråling i maden, teen, luften, på børnenes legeplads?

Indhyllet i en næsten opiat ‘safety myth’ blev Japan i den grad taget på sengen – Fukushima-katastrofen var katastrofen, som ikke kunne ske, og som man derfor både praktisk og mentalt var fuldstændig uforberedt overfor. I tiden efter blev samtlige Japans 54 reaktorer en efter en standset for løbende årlige eftersyn, og 5. maj i år stod Japan, som inden Fukushima-katastrofen havde planer om at udbygge sin A-kraft fra 30% til 50% af energiforsyningen, uden A-kraft for første gang i næsten et halvt århundrede. Kort efter blev to reaktorer dog nødstartet for at sikre elforsyningen i den værste sommervarme. Men de øvrige afventer etableringen af helt nye sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger. Og stod det til store dele af befolkningen, blev reaktorerne aldrig startet igen.

Fukushima-katastrofen har fået konsekvenser ud i alle afkroge af det japanske samfund, og det er fundamentalt interessant, hvordan et samfund reagerer overfor en sådan udfordring. Er det begyndelsen til noget radikalt nyt, formår man at tage ved lære, at se den del af katastrofen, som kunne have været undgået, hvis man havde taget risikoen alvorligt? Eller skal man blot hurtigst muligt tilbage til business as usual?

Fukushima-katastrofen har rejst et folkeligt krav om forandring. Man vil bort fra A-kraften og ønsker et Japan i pagt med naturen, på vedvarende energi. Omvendt er der i bureaukratiet og erhvervslivet meget stærke kræfter, som søger at trække Japan tilbage på sin hidtidige kurs. Men med skyggerne fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki stærkt prentet i den nationale psyke er det givet, at ikke alt bare bliver som før (se blog-indlægget Mellem Hiroshima og Fukushima).

Siden begyndelsen af juni 2012 har jeg lavet næsten daglige optegnelser omkring re-definitionen af A-kraften og Japans energipolitik. Sådanne optegnelser vil uundgåeligt føre til gentagelser, og der vil blive åbnet temaer, som måske viste sig som blindspor. Det var oprindelig planen at følge udviklingen fra den måned, hvor Japan var uden A-kraft over genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket frem til etableringen af en ny energiplan og en ny energipolitik. Men tingene har udviklet sig meget anderledes siden da. De to Oi-reaktorer er igen standset. Arbejdet med en ny visionær energiplan gik i stå, og med regeringsmagten tilbage til LDP, som igennem årene har stået bag Japans massive udbygning af A-kraften, har man en meget uklar situation med en premierminister og en regering, som går stærkt ind for A-kraften, mens det folkelige ønske om afvikling er massivt.

Disse optegnelser er holdt månedsvis – se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.

• Det kan synes som om, at Abe og LDP med valgsejrene til både over- og underhuset trods den massive modstand i befolkningen fik det definitive overtag i bestræbelserne på at reetablere et Japan, som var Fukushima-katastrofen aldrig sket. Men på det lokalpolitiske område er tingene mindre definitivt afklaret, og når to forhenværende premierministre, Morihiro Hosokawa og Junichiro Koizumi, som det skete her sidst i januar trådte ind i Tokyos guvernørvalg, som afgøres her 9. februar, så er det måske sidste chance for at få A-kraften og Japans fremtidige energi-scenario på dagsordenen som andet end et mere eller mindre skjult og forudsigeligt udvalgsarbejde internt i regeringen.

Tiden må vise, om Hosokawa med Koizumi i ryggen vil kunne vinde guvernørvalget – tiden har været meget meget kort, og den LDP-støttede kandidat Yoichi Masuzoe, men det har afsløret, hvordan Abe-administrationen virkelig søger at styre informationsstrømmen og sikre sig, at A-kraft-problematikken fylder mindre i medierne.

Hvis det – hvilket det lige nu ikke tyder på – lykkes Hosokawa at vinde, vil det givet repolarisere hele genstartsproblematikken og genåbne spørgsmålet om Japans energimæssige fremtid. For hvad gør TEPCO, hvis deres største kunde og en af de største aktionærer beder om at få udfaset A-kraften og begynder en lang række partnerskabsaftaler med de omgivende provinser om at lavere vedvarende energi?

Selv hvis det ender med, at det bliver Masuzoe, som vinder, så har han måttet stå frem og sige, at han skam også ønsker et Japan mindre afhængig af A-kraften, og man har set den nuværende premierminister Abes mentor, Koizumi, åbent udfordre sin politiske darling.

Allerede sidst på måneden er der tilsvarende amtsvalg i Yamaguchi Amt, hvor energisituationen tilsvarende meget vel kunne blive et centralt valgspørgsmål, om ikke det centrale. Og med forestående valg i amter som Shiga og Niigata, hvor guvernørerne lige nu er meget udtalte i deres kritik af Abe-administrationens back to business-politik, kan det meget vel vise sig, at den politiske modstand mod genstarterne bider sig fast på det amtslige og det kommunale niveau.

NRA har i skrivende stund ansøgning om genstart for 16 ud af landets officielt 48 reaktorer, og sandsynligvis vil vi her i løbet af februar se ansøgninger også fra flere af de mere kontroversielle, som ved Hamaoka-værket, som hvis man var i stand til at spole filmen tilbage nok skulle have været placeret et helt andet sted. For det er beliggende umiddelbart over brudzonerne mellem tre store tektoniske plader, så risikoen for ekstra voldsomme jordskælv er her særligt høj. Her kommer NRA for alvor på prøve. For har de, når det kommer til stykket, den politiske frihed til at konkludere, at et helt værk er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt? Eller bliver det ligesom med klimaudfordringen spørgsmålet om at finde en passende politisk grimasse, som samtidig med at man på et uforpligtende plan vedkender sig problemerne ikke tager de nødvendige konsekvenser deraf.

NRA har allerede taget hul på behandlingen af to reaktorer ved TEPCOs Kashiwazaki-Kariwa-værk, som med syv reaktorer er verdens største. Her er der et stort antal foldelinjer umiddelbart under og omkring reaktorerne, og værket har tidligere stået stille igennem længere tid på grund af beskadigelser efter jordskælv. Men Kashiwazaki-Kariwa er i den nuværende situation TEPCOs eneste chance for at få reaktorer i gang igen, for de seks reaktorer ved Fukushima Daiichi og de fire ved Fukushima Dainichi kommer aldrig i gang igen. Men kan man forestille sig, at NRA når frem til den konklusion, at det er uforsvarligt at drive atomreaktorer på dette sted, når den sådan beslutning med et pennestrøg et vil lægge Japans største forsyningsselskab i graven? Kan et videnskabeligt baseret ekspertudsagn stå så frit af, hvilke økonomiske omkostninger, det vil indebære? NRAs leder Shunichi Tanaka har gentagne gange understreget, at NRA vil varetage opgaven uden nogen skelen til de økonomiske implikationer. Men det skal han sige, for NRAs forgænger var præcist det modsatte. Her var sikkerhedsinstansen fuldstændig i lommen på forsyningsselskaberne og A-kraft-industrien. Så på den led er det ikke noget godt tegn, at så godt som samtlige, som arbejdede i NRAs forgænger, i dag er ansat i NRA.

Tidligere kunne man være så godt som sikker på, at mere eller mindre samtlige af Kyodos telegrammer om A-kraft-situationen og situationen ved Fukushima var at finde i mindst én større afvis dagen efter. Om det er en følge af den seneste tids signaler fra Abe-administrationen om at skrue ned for dækningen eller almindelig udmattelse blandt læserne, skal være usagt. Men her i det nye år er tingene blevet meget anderledes. Hvor tidligere stort og småt ved Fukushima Daiichi har været vendt i den japanske dagspresse, så må man indse, at filtret for, hvad der er interessant, har ændret sig. Selv når TEPCO laver udtalte flovsere, så skal man til små lytteposter som Fukushima Dairy, Simply Info og EXSKF for at få det fulde billede af, at ikke er ret meget har ændret sig til det bedre. Tværtimod bliver der opdaget stadig større mængder af udsivende radioaktiv forurening, og TEPCO fortsætter sit under- og misrapporteringscirkus. Alt synes derfor efterhånden at tyde på, at den samlede strålingsforurening fra Fukushima-katastrofen allerede har overhalet de samlede strålingsforurening fra Chernobyl. Og den stadige ‘blødning’ i Stillehavet er på ingen måde standset, snarere tværtimod. Men ligesom pressen har fået en form for frivillig mundkurv på, så synes japanske forskere at have fået strenge pålæg om ikke at beskæftige sig med sammenligninger mellem Fukushima og Chernobyl. Det er ligeledes påfaldende, hvor få studier af strålingsforureningens indvirkning på de biologiske systemer, som der er lavet. Der findes viden, som det er komfortabelt ikke at have.

Skal man glæde sig over bare lidt, så er det, at fjernelsen af brændselslegemerne fra der beskadigede kølebassin ved reaktor 4, som af mange har været udpeget som den største risiko for fornyet katastrofe, synes at skride planmæssigt frem. Man er nu oppe på at have fået fjernet omkring 15% af de mere end 1.500 brændselslegemer. Samtidig bliver der her i starten af februar taget første spadestik til den frostmur omkring alle fire havarerede reaktorer, som lige nu synes at være det bedste bud på at få standset de enorme mængder radioaktivt grundvand, som hver dag ender i Stillehavet.

Jeg har sat paper.li-siden Fukushima Blues op, så den opdateres hver morgen kl. 8 dansk tid med nyhedsartikler, videoer mv. om Fukushima-katastrofen og dens udfoldelse i det japanske samfund. Der dukker indimellem regulære skæverter op, men omvendt kommer Fukushima Blues langt omkring i informationsstrømmen omkring Fukushima Daiichi.

Se samtlige blog-indlæg tagged Fukushima-katastrofen.

Se Fukushima links år 1, Fukushima links år 2, Fukushima links år 3 – første halvår samt Fukushima links år 3 – andet halvår.

Optegnelser februar 2014

1. februar – TEPCO viser overskud for de første tre kvartaler af 2013
1. februar – Tredje update om Tokyo som A-kraft-valg
3. februar – NHK-dokumentar om grundvandsproblemerne ved Fukushima
4. februar – Regeringen spørger fiskerne om Fukushima grundvands-bypass
5. februar – Geotermiske anlæg på vej

6. februar – IAEA-rapport: Den strukturelle risiko størst
7. februar – TEPCOs målinger af strontium I grundvandet alt for lave
7. februar – Monju-reaktoren på vej til at blive opgivet?
8. februar – Fjerde update om Tokyo som A-kraft-valg
8. februar – Igangsættelsen af reaktor 3 ved Tomari-værket udskudt

8. februar – Lille status over de japanske reaktorer
9. februar – Masuzoe vinder valget i Tokyo
10. februar – NRAs sikkerhedsgodkendelser: Flaskehalsen peger på …
10. februar – Tokyo-valget vil fremme hurtig genstart af atomreaktorerne
12. februar – NRA: Foldelinje under Oi-værket ikke aktiv

12. februar – Ny bog om Fukushima fra Union of Concerned Scientists
13. februar – LDP-parlamentarikere: A-kraften må være ‘transitional’
14. februar – Ansøgning til NRA om reaktor 4 ved Hamaoka-værket
15. februar – Stærke reaktioner mod genstart af Hamaoka-værket
16. februar – Interview med 281 Anti Nuke

17. februar – NRA på inspektion ved Kashiwazaki-Kariwa
18. februar – tålmodighed med NRA
21. februar – nergiplan fastlagt
22. februar -100 ton højradioaktivt vand løbet over ‘ved et uheld’
24. februar -Kølingen af reaktor 4 ved Fukushima Daiichi svigter

25. februar – TEPCO agter ikke at betale mere for tabte arbejdsindtægter
26. februar – Flere vilde dyr i de evakuerede områder
26. februar – Dekontamineringen for Fukushima Daiichis opland forsinket
28. februar – ikke 100 men 201 og nok over 1.000 fejl på Fukushima Daiichi
28. februar – ALPS-systemet igen i problemer

Se Fukushima links for februar 2014.

 

 

1. februar – TEPCO viser overskud for de første tre kvartaler af 2013

Tekst på vej …

Iori Mochizuki: Tepco increased unit price of electricity and made 190 billion yen of ordinary profit for third quarter of FY2013, Fukushima Dairy 02.02.2014.

Tepco logs first black ink since nuclear crisis started, (Kyodo) Japan Times 31.01.2014.

TEPCO posts profit of 190 billion yen, expects return to black for fiscal 2013, Asahi Shimbun 01.02.2104.

 

 

1. februar – Tredje update om Tokyo som A-kraft-valg

En artikel i dagens Japan Times giver et glimt af det valgbudskab, Hosokawa & Koizumi søger at udfolde, fra en valgtale foran JR Shinbashi Station, hvor Hosokawa understregede, at: “The principal task of the Tokyo governor is to protect the lives of its citizens. If serious accidents occur at nuclear plants … it would be fatal.” Hosokawa ønsker et OL i 2020 afholdt uden at være afhængig af A-kraft: “I’d like to hold a successful Olympics with the power of renewable energy. The athlete village and facilities would be powered by (the natural energy),” og undrstregede, at det med Japans teknologiske formåen var muligt at realisere. Samtidig lovede han arbejde hårdt med de sager, som presser sig på for Tokyo “including disaster prevention, elderly care, welfare and child care.”

Koizumi istemte herefter, at det vigtigste spørgsmål i denne valgkamp var A-kraften – at tage stilling mod dens reahabilitering: “There are many issues the metropolitan government faces, such as measures against earthquakes, medical care and welfare,” sagde Koizumi: “I think it won’t make much difference … who becomes governor. But what differentiates Hosokawa from the other candidates is (his opposition to nuclear power).”

Så det ser ud til, at d’herrer Hosokawa og Koizumi har fundet en måde på én gang at ville/kunne det hele og så endda gøre energispørgsmålet til det centrale. Valget er allerede 9. februar, og i en tid, hvor der er lagt op til, at medierne ikke bør tale for meget om A-kraften før efter valget, er det stadig et åbent spørgsmål, om deres budskab har den fornødne gennemslagskraft.

Kyodo skriver (igen) i dag, at en gruppe på 50 parlamentarikere fra regeringspartiet LDP har afleveret et forslag om, at den japanske atomkraft bør afvikles, så der er en betydelig modstand mod A-kraften langt ind i regeringspartiet, som er det eneste af de ni repræsenterede partier, som ikke ønsker A-kraften afviklet. Det har tidligere været fremme, at det mindst drejede sig om en tredjedel af LDPs parlamentarikere og måske op imod halvdelen, men dette er ikke mere end 12-13% af de i alt 407 LDP-parlamentarikere i de to kamre. Om det giver et reelt billede af for/imod-balancen i LDP er usikkert. Men ved en tidligere rundspørge var der (med svar fra 320 af de 407 LDP-parlamentarikere) kun 4, som gik ind for opførelsen af nye reaktorer mens 80% gik ind for at fremme den vedvarende energi samtidig med at man opretholdt A-kraften som supplement til el-forsyningen.

…

Tokyo’s consumption of nuclear power is “selfish” and unsustainable since the Japanese capital hosts no nuclear reactors, former prime minister Morihiro Hosokawa said on Tuesday, questioning the government’s energy policy. “Tokyo is shoving nuclear power plants and nuclear waste to other regions, while enjoying the convenience (of electricity) as a big consumer,” said Hosokawa, 76, who is backed by charismatic former prime minister Junichiro Koizumi.

+ Tal fra EXSKF

Jeff Kingston: Can local voices derail the Super Shinzo Express? Japan Times 01.02.2014.

Tepco retires two surviving reactors at Fukushima No. 1, (AFP-Jiji) Japan Times 01.02.0104.

Masaaki Kameda: Tokyo gubernatorial candidates speak on Olympics, nuclear power, disasters, Japan Times 31.01.2014.

Roughly 50 ruling LDP lawmakers call for end to nuclear power, (Kyodo) Mainichi 01.02.2014.

Nuclear power most often tweeted issue in Tokyo governor race: poll, Mainichi 30.01.2014.

Maan Pamintuan: Tokyo candidate Hosokawa casts doubts on PM Abe’s energy policy, calls to abolish nuclear power, Japan Daily Press 29.01.2014.

Kiyoshi Takenaka: Japan’s former PM questions Abe’s energy policy, diplomacy, Reuters 28.01.2014.

Governors address Tokyo nuke debate, (Kyodo) Japan Times 28.01.2014.

 

 

3. februar – NHK-dokumentar om grundvandsproblemerne ved Fukushima

.
Denne dokumentar fra NHK giver et virkelig godt indblik i forholdene ved Fukushima Daiichi og den svære kamp for at bringe den stadige udsivning af radioaktivt grundvand under kontrol. Hovedparten følger opgaven med at kortlægge udsivningerne og lækagerne, men fra omkring 37:30 min. og frem handler det om de mulige løsninger, herunder den 1,4 km lange frostmur, som man er i gang med at lave de første forsøg til.

Normalt lægger NHK ikke sine udsendelser ud på Vimeo, så det er måske en kun en overgang, der er adgang til udsendelsen ad denne vej – hvilket er en skam, mange af NHKs dokumentariske programmer fortjente at være konstant tilgængelige – så se den mens muligheden byder sig.

Jeg har ikke helt overblik over tidsfristerne, men NHK er gennemgående meget hurtig til at fjerne tidligere udsendelser fra sin on demand-webside.

Japan TV: “And now concerns are growing… a new source of leakage” at Fukushima; “The situation could become even more serious” – Groundwater Expert: “I doubt even experts could have imagined” this, Energy News 11.02.2014.

Steve Elwart: Super-cool plan to stop Japan’s radiation, WND 04.02.2014.

 

 

4. februar – Regeringen spørger fiskerne om Fukushima grundvands-bypass

Tekst på vej …

The Japanese government has sought the understanding from the nation’s fisheries industry to release groundwater into the sea at the damaged Fukushima Daiichi nuclear power plant.

The government presented measures under a new policy to fisheries industry representatives on Monday.

At the Fukushima plant, groundwater flowing into reactor buildings coming into contact with water used to cool nuclear fuel continues to increase the amount of contaminated water.

The central government and the Tokyo Electric Power Company, or TEPCO, which operates the plant want to introduce a bypass plan for the groundwater.
The measure is aimed at reducing the amount of water flowing into the reactor buildings by altering the flow of groundwater.

The groundwater will be pumped up at the mountain side of the compound before it reaches the reactor buildings, where radioactive water has been accumulating, to reduce the amount that flows in. Then, the groundwater will be discharged into the sea.

But the government and TEPCO have yet to obtain consent from local fishermen following a string of leaks into the sea of contaminated water, which has raised concerns over harmful rumors.

Senior vice economy and industry minister Kazuyoshi Akaba met Chairman Hiroshi Kishi of the National Federation of Fisheries Cooperative Associations on Monday.

Akaba explained the measures to reduce the amount of contaminated water and new policies the government has been studying since last fall. Akaba reportedly told Kishi the radioactive levels of the water in the bypass plan will be set lower than the standard set by the state for releasing water into the sea. He also said the government will release information to the public to prevent harmful rumors.

After the meeting, Kishi said he acknowledges the need for the bypass plan, but it can’t move ahead without the understanding of local fishermen. He also said he plans to make a final decision after carefully examining how the bypass process will be monitored, and measures to prevent harmful rumors.

Currently, 400 tons of groundwater is flowing into reactor buildings every day. The groundwater bypass plan is expected to reduce the amount by about 100 tons.

Fukushima I NPP Groundwater Bypass Plan: TEPCO/METI Prepare for Release of “Uncontaminated” Groundwater into Ocean, EXSKF 05.02.2014.

Kyodo: Dumping Fukushima radioactive water is gov’ts only solution — Risk of “damaging effects” from toxic discharges — Even if fully implemented, around 300 tons of contaminated groundwater will still flow into Pacific every day, Energy News 04.02.2014.

Maan Pamintuan: Japanese government again seeks approval to dump Fukushima groundwater into Pacific Ocean, Japan Daily Press 04.02.2014.

Kyodo: Gov’t to dump Fukushima plant groundwater into Pacific Ocean once plan approved — Senior Scientist: No one believes claims by gov’t labs or Tepco about releases, “there’s a shattered trust there”, Energy News 04.02.2014.

TEPCO Tries To Sell Failed Bypass System Again, Simply Info 03.02.2014.

Iori Mochizuki: Fukushima citizen “Fishermen’s anger will explode if Tepco discharges contaminated water to the sea”, Fulushima Dairy 02.02.2014.

 

 

5. februar – Geotermiske anlæg på vej

Ifølge Mainichi er der dusinvis af mellemstore geotermiske anlæg på vej rundt omkring i Japan. De hundredevis hvis ikke tusindvis af spabade hele vejen langs det langstrakte japanske ørige taler deres klare sprog om, at jorden lige under overfladen er glødende varm. Så hvis blot Japan kunne finde den rette måde at få denne varmkilde til at drive værket, så kunne man uden videre afvikle sine A-kraftværker og nedlægge sine kul- og gasfyrede kraftværker. For den geotermiske varme er noget så luksuriøst som konstant.

Men paradoksalt har disse mange spabade været med til at begrænse udbredelsen. For de har systematisk været bange for, at en egentlig energimæssig udnyttelse ville føre til nedkølingen af deres spa-vand.

Dette har man i flere situationer søgt at omgå ved at lave mindre enheder, end der måske var ressourcemæssigt belæg for. Derfor de mange mindre anlæg, hvor også godkendelsesprocessen er langt enklere end for større anlæg. På billedet er det et anlæg i de Japanske Alper, i nærheden af Takayama, som man regner med at kunne indvie i 2015.

Et Tokyo-baseret firma, Chuo Electric Power Co., søger direkte at udvikle en model, hvor man i fællesskab med små landsbyer rundt omkring i landet stiller sådanne mindre anlæg op. Ligesom sol og vind er geotermiske anlæg omfattet af den feed-in-tarif-ordning, som blev indført for nu godt halvandet år siden, og som nærmest øjeblikkeligt gav et kolossalt boost til installationen af solcelleanlæg over alt i Japan. Med vindmølleanlæg går det lidt langsommere, og først nu ser vi de første geotermiske anlæg på vej, gødet af feed-in-tarif-ordningen, som har en langt højere afregningspris for (små) geotermiske anlæg under 15 MW.

Der er også større projekter i støbeskeen. Således er der lige nu et 270 MW geotermisk anlæg under projektering i Fukushima Amt, som har sat sig den målsætning at komme på 100% vedvarende energi inden 2040. Ifølge økonomi-, handels- og industriministeriet er der igangsat undersøgelser et stort antal steder i Japan med henblik på etableringen af en geotermisk energiproduktion. Så Japan kan meget vel inden for få år stå med et geotermisk energiboom.

Den geotermiske energi er guld værd i en samlet pakke af vedvarende energikilder, fordi der kan skrues trinløst op og ned for den med meget kort varsel. Hvis man ser 50-100 år frem, så kan det meget vel være, at den er en af de allervigtigste kilder til den japanske energiforsyning. I hvert fald er det oplagt, at der nu kommer gang i konkrete eksperimenter. Og ligesom med solcelleteknologien (men til forskel fra A-kraften) så er der intet til hinder for, at den gradvist vil blive billiere og billigere.

Construction plans for mid-sized geothermal plants booming across Japan, Mainichi 04.02.2014.

Kazuaki Nagata: Renewable energy’s future rosy if grids ever get updated, Japan Times 10.02.2014.

 

 

6. februar – IAEA-rapport: Den strukturelle risiko størst

I en netop udkommet rapport fra IAEA, Managing Human Performance to Improve Nuclear Facility Operation, har man – givet I lyset af Fukushima-katastrofen – omdefineret risikoprofilet ved at drive atomkraftværker fra at være primært betinget af individbaserede menneskeskabte fejl (human errors) til at være systemisk-organisatoriske af natur og bundne I kulturbundne mønstre. Som man kan se af figuren herover, så er vurderingen, at kun 20% af risikoen ligger i selve det tekniske udstyr, mens det i hele 80% af tilfældene vil være en menneskelig fejl, som ligger til grund. Men af disse 80% bunder størsteparten (70%) ikke i individuelle fejl, men fejl indbygget i det organisatoriske.

Hixson skriver, at IAEA med denne rapport: “is shifting focus and acknowledging that the individual behaviors and processes in place will only be as good as the organizational structure which supports them. According to the publication, ‘While these organizational deficiencies are often hidden in management processes, values or organizational structure, they can create workplace conditions that lead to a human error or degradation in the integrity of defenses, such as quality of procedures or reliability of systems.’ The report concludes that it is possible for events to occur even when individuals are capable of performing the work, and proper procedures are in place. It notes that events may occur because the culture of the organization does not support the right behaviors.”

Det rejser spørgsmålet, hvordan man sikkerhedskontrollerer organisationer og systemer og kulturelle vaner/uvaner. For én ting er, at systemer holder dets individer I skak. Det synes der at være en vis konsensus for det hensigtsmæssige i og det juridisk rimelige i. Men hvordan garderer man sig mod systemiske fejl? Mod organisatoriske uhensigtsmæssigheder, som er så almene, at de er svære for ikke at sige umulige at se indefra, og umulige at formulere udefra? Hvordan erkender et problem at det er (eller har) et problem? Hvordan sikrer man sig mod kulturelle normer, som samtidig med at de sikrer et lands sammenhængskraft for eksempel i tilfældet Fukushima også direkte leder til, at problemerne opstår. For her havde man et individ, som havde set problemet komme, som endda indefra havde formuleret det I en rapport som en mulighed. Men fordi man som gammel ris kultur har et wa-syndrom, aldrig at forstyrre freden på overfladen, så blev det aldrig formuleret konfrontatorisk. Selv den dag, vedkommende person blev leder af driften på Fukushima Daiichi, så levede han med den indre konflikt mellem indadtil at vide, at der ved jordskælv som det der skete kunne rejse sig en tsunami langt højere end der var tsunami-sikring for, og så på dan anden side være med til at opretholde billedet af A-kraften som sikkerheden selv. Han gjorde sig end ikke den anstrengelse at tænke igennem, hvad der skulle til, for at værkets reaktorer kunne lukkes korrekt ned og holdes nødkølede, selv hvis strømtilførslen udefra glippede, hvis en dag der viste sig en tsunami blot lidt højere end den lausige mur, man havde fået sikkerhedsinstansen til at mene var tilstrækkelig. Organisationen selv var systemisk ude af stand til at omsætte sin egen viden til handling, og det eksterme sikkerhedsopretholdelsessystem, som skulle have opsamlet indsigten og omsat den til handling, var så forblændet af sin egen møjsommeligt skabte sikkerhedsmyte, som var skabt for at sikre accepten hos befolkningen, men som man selv da det kom til stykket var det alvorligste offer for? For ingen var forberedte, intet var forberedt.

Én af de tre store rapporter, som blev lavet i tiden efter Fukushima-katastrofens begyndelse, konkluderede ganske provokerende for hele systemet – det gjaldt både TEPCO og statsadministration – at der ikke var tale om en naturkatastrofe, men at Fukushima-katastrofen var Made in Japan. Det blev ofte videre refereret til som at katastrofen var menneskeskabt – hvor det rette måske var at sige, at den var kulturbetinget. For skillelinjen mellem individ og system er i praksis umulig at opretholde fuldt ud. Selv den udløsende faktor er et individ, som handler mod instruks og bedre viden, så burde der i et robust system være indbygget så stærke feed-back-mekanismer, at det ikke ville kunne finde sted. Når det blev kaldt Made in Japan så var det for det dels for at lukke diskussionen om, om det blot var en uforudsigelig naturkatastrofe, men vigtigst på at peget på spejlet på væggen, at fejlen skulle søges dybt i dagligdags mønstre, i hele den måde, japanske virksomheder og det japanske samfund organiserer sig på, der havde indbyggede systemfejl, som gjorde, at noget sådant kunne ske.

Ganske klar erkendelse, og det stiller det meget præcise spørgsmål tilbage til Japan, som med Fukushima-katastrofen har lagt krop til denne erfaring, om man i sin måde at søge at gå videre med, hvad man skal gøre med og omkring sine halvt hundrede reaktorer, så det ikke kan ske igen? For den nuværende godkendelsesproces er delt i to, en sikkerhedsgodkendelse ved NRA, og en efterfølgende lokalpolitisk accept af genstarten. Ingen af disse to procedurer får for alvor fat i den store del af problemerne som udfoldet af IAEA.

Siden NRAs dannelse for omkring 1½ år siden, han man kunnet se NRA standse arbejdet med opstarten af eksperimentalreaktoren ved Monju-værket efter at det lå klart, at man systematisk havde snydt ganske graverende med sikkerhedsprocedurerne igennem mange år – med besked om, at videre arbejde frem mod opstart ikke kunne komme på tale, før der var langt bedre styr på de interne sikkerhedsrutiner. Og man har en overgang søgt at forsinke behandlingen af TEPCOs ansøgning om genstart af de første to reaktorer ved Kashiwazaki-Kariwa-værket med henvisning til, at man havde mere end rigeligt at se til ved Fukushima Daiichi og først matte få bedre styr på sit arbejdsmiljø (ikke for de arbejdendes velvære, men for deres sikkerhed og ikke mindst for at få de alt for mange dumme småfejl i dagligdagen udryddet). I begge tilfælde har de forholdt sig til det organisatoriske og det systemiske. Men med Kashiwazaki-Kariwa synes der lynhurtigt at være kommet besked ovenfra om at frafalde: NRA var sat i verden til at forholde sig til ansøgninger, ikke til om man kunne ansøge eller ej. NRAs opgave er og bliver først og fremmest at sikre, at det teknologiske og det teknologisk-organisatoriske er optimeret dertil, at der ikke sker fejl. Men trods IAEAs 80%/20%-diagram ovenfor så udfolder diskussionen sig først og fremmet i forhold til, hvordan det teknologiske udstyr kan optimeres til at overleve naturkatastroferne (tsunami og jordskæv). Kravene til – og forståelsen for nødvendigheden af – at eliminere de menneskelige og organisatoriske fejl er langt mindre specifik.

Så i en tid, hvor Abe-administrationen indfører regler, som gør det strafbart at skrive om statshemmeligheder (hvilket A-kraften meget let kan ende med at blive gjort til) og lægger massivt pres på medierne om at skrive mindre (og mere konstruktivt) om A-kraften, samtidig med at man har indsat nogle ret uhyggelige typer i ledelsen af NHK, som ellers har fået priser for sin sobre og ikke helt tandløse dækning af Fukushima-katastrofen, må man sige, at den nuværende genstartsproces kun tager systematisk hånd om en meget lille del af det samlede risikobillede og meget letfældigt hånd om det fulde risikobillede.

Lucas X. Hixson: IAEA safety report shifts focus from human error to organizational processes and cultural values, Enformable 06.02.2014.

Managing Human Performance to Improve Nuclear Facility Operation, IAEA Nuclear Series (pdf).

 

 

7. februar – TEPCOs målinger af strontium I grundvandet alt for lave

Det er alt sammen meget teknisk – mere end jeg rigtig orker at forfølge – men siden juni sidste år har TEPCO haft nogle meget høje målinger, som man ikke mente kunne passe og derfor betragtede som fejlvisninger ved udstyret … men ikke indrapporterede. Måske fordi man allerede havde en stor undladelsessynd at holde kørende til efter valget 19. juli – at der dagligt siden Fukushima-katastrofens udbrud var sivet omkring 400 ton strålingsforurenet grundvand ud i Stillehavet – hvor man fra TEPCOs side havde en meget klar interesse i at få et flertal til den pro-nucleare Abe-regering også i overhuset og fra regeringens side samtidig en massiv interesse I at få tingen ved Fuushima Daiichi til at fremstå som fuldt under kontrol I det mindst indtil værtsskabet for OL I 2020 var I hus. Måske blot som almindeligt udslag af den japanske uvane med ikke at fortælle sandheden, hvis den er ukomfortabel.

Det korte af det lange er, at man systematisk har undladt at offentliggøre 140 målinger af strålingsniveauet I grundvandet i en brønd mellem reaktor 1 og reaktor 2 blot 25 m fra havet og nær en underjordisk kanal har strontium-niveauerne sandsynligvis har ligget 10-11 gange højere end hidtil antaget og det samlede niveau så højt, at det her helt ude på kanten til havet svarer til 160.000 gange den tilladte koncentration for radioaktivitet i vand man må lede i havet.

TEPCO nu står nu overfor sammen med NRA at skulle genvurdere strålingsniveauet for et stort antal andre malinger – der er allerede åbnet for sandynligheden for, at der er tilsvarende fejl ved en række tank-lækager. Og vi står igen med et TEPCO, som på samme tid demonstrerer sin eklatant manglende kompetence i den daglige forvaltning på pladsen og så overtræder de mest banale spilleregler, hvis målet er at genvinde befolkningens tillid ikke bare til atomkraften, men nok så meget til de forsyningsselskaber og institutioner, som varetager den.

Tepco: No. 1 plant readings probably too low, (Kyodo) Japan Times 08.02.2014.

TEPCO revises strontium data at Fukushima plant to record level, Asahi Shimbun 07.02.2014.

Record strontium-90 level in Fukushima groundwater sample last July, (Kyodo) Japan Times 07.02.2014.

Fukushima I NPP: TEPCO Admits Error 7 Months Later, Says All-Beta from Observation Hole Along Embankment Was 10 Million Bq/L, Not 900K Bq/L, EXSKF 07.02.2014.

Record-high 10 Million Bq/liter of strontium-90 & beta emitters finally revealed in Fukushima plant groundwater . 1,000% more than Tepco has claimed for last 6 months, Energy News 06.02.2014.

 

 

7. februar – Monju-reaktoren på vej til at blive opgivet?

Der er nu signaler om at Abe-administrationen agter at opgive forsøgene på at få en fastbreeder -reaktor i gang ved Monju-værket. Ifølge handels-, økonomi- og industriminister Toshimitsu Motegi, som har ansvaret for at sammenfatte Japans nye energiplan, er der endnu ikke truffet nogen endelig beslutning, men i givet fald vil Monju-anlægget kunne blive konverteret til forskningssted for minimering af radioaktivt affald.

Arbejdet med at skabene funktionsduelig fastbreeder-reaktor har stået på i årtier, men selv efter 20 år er der ikke noget der ligner tegn på at det vil lykkes. Og sidste år i maj bremsede NRA alt videre arbejde med igangsættelsen efter at det stod klart, at man systematisk og i graverende omfang havde tilsidesat alle sikkerhedsrutiner.

Monju-projektet har gennem årene kostet milliarder, Nikkei vurderer, at det koster næsten en halv mio. $ om dagen af skatteydernes penge. I dag udnytter en reaktor kun omkring 1% af den samlede radioaktive energi i brændselslegemerne. Guleroden har været at udvikle en reaktortype, som kunne bruge hele effekten, og populært sagt gennem at bruge affaldet fra de øvrige reaktorer samtidig med at den producerede energi producerede nyt brændsel til de konventionelle reaktorer.

Monju-projektet har gennem årene kostet milliarder, Nikkei vurderer, at det koster næsten en halv mio. $ om dagen af skatteydernes penge. Så hvis man rent faktisk opgiver udviklingen af denne reaktortype, er det dels en erkendelse af, at en investering i multimilliard-klassen er slået definitivt fejl – de fleste andre A-kraft-lande har for længst opgivet – dels lægger det op til en mere omfattende revision af hele landets nucleare brændselscyklus, herunder affaldsproblemet. Man kan vende det om og sige, at hvis man ikke træffer en sådan beslutning om Monju, men fortsat på tredje årti håber at en sådan løsning findes, så vil man igen fastholde landet i ikke at kunne afklare sin atomaffaldspolitik. For mens man venter på, at miraklet sker, så vokser mængderne af højradioaktivt affald sig blot større og større på samtlige landets værker. Og fra stort set alle Japans atomkraftværker er man ved at have brugt sin lagerkapacitet.

Sammen med oparbejdningsanlægget ved Rokkasho var Monju lige ved at ryge i svinget allerede i den revision af energiplanen, som DPJ kæmpede med i efteråret 2012 ud fra rationalet, at hvis man alligevel skulle afvikle samtlige reaktorer senest inde udgangen af 2030erne, så gav det ikke mening at søge at etablere en sådan ‘evighedsmaskine’. Men i sidste øjeblik blev disse ædlere dele af brændselskredsløbet alligevel bevaret – rygtevis efter pres fra USA på grund af at man eller ville stå med stadig større mængder af plutonium, som sikkerhedspolitisk set kan sættes lig potentiale for atomvåben.

Hvis man derfor ender med at opgive eksperimenterne ved Monju, var det måske også på tide at genoverveje oparbejdningsanlægget ved Rokkasho, og den stadige produktion af plutonium, som det uafvendeligt vil medføre. Japan ‘ejer’ allerede i dag 44,3 ton ren plutonium, hvoraf de 35 ton er på midlertidigt ophold i Frankrig og England. Den dag Rokkasho kører, regner man med at det vil give yderligere 8 ton plutonium om året.

Blandt de 16 reaktorer, som der nu er søgt om genstart-tilladelse til, er der kun fire, som forventes at kunne håndtere den oparbejdede MOX-brændsel. Yderligere to har licens dertil, men har aldrig brugt den på grund af lokal modstand, så oparbejdningsdelen ved Rokkasho kan også meget vel vise sig at være et blindspor (ud over at der er risiko for at undergrunden på stedet qua aktive foldelinjer bliver kendt uegnet til atomare anlæg).

Det er givet store kameler at sluge for et teknologi-stolt land som Japan, og der er intet som tyder på, at Motegi også har opgivelsen af oparbejdningsdelen, men hvis man opgav både fastbreeder-projektet og oparbejdningen, så ville afklaringen af den efterhånden stærkt påtrængende affaldsløsning, være mangefold enklere. Men igen, så længe det ikke står klart, om Japan fremover skal have flere eller færre reaktorer – eller helst slet ingen – så er det meget vanskeligt at planlægge. Og når man ser, hvor mange gange energiplanerne har skiftet retning bare i de seneste 100 år, så kan man føle det næsten overvældende med varetagelsen af et atomaffaldslager at sende menneskeheden ud på samme ene opgave i op til 100.000 år frem, at holde fingrene væk.

Update 13.02. – Ifølge en NHK nyhedsudsendelse i dag sætter Abe selv nu også spørgsmålstegn ved Monju-reaktorens fremtid, teksten lyder i sin helhed:

“Japan’s Prime Minister Shinzo Abe says the development of the prototype fast-breeder reactor, Monju, is not making smooth progress. Abe told the Lower House budget committee on Thursday that the government must reconsider its policy. He indicated that it will consult with the ruling parties in drafting a new basic energy plan. On the nuclear recycling policy, Abe said the principle of possessing no unnecessary plutonium must be firmly maintained. He said Japan will continue to make plutonium use more transparent. He said the country will contribute to nuclear non-proliferation efforts and promote peaceful use of atomic energy.”

På den baggrund virker det sandsynligt, at der kommer til at ske betydelige ændringer i det japanske atombrændselsprogram, som gennem årene har kostet gigantiske summer uden rigtig at levere varen.

Troubled Monju prototype reactor may be headed for research role, Asahi Shimbun 17.02.2014.

Japan to drop troubled fast breeder reactor from energy plan, Nikkei 07.02.2014.

Monju may be relegated to site for waste radiation-reduction studies, (Kyodo) Japan Times 07.02.2014.

Masako Toki & Miles Pomper: Japan holds to dangerous plutonium separation plan, Asia Times 07.02.2014.

 

 

8. februar – Fjerde update om Tokyo som A-kraft-valg

Valget er i morgen, og her op til valg-weekenden er store dele af Japan ramt af massive snefald, så selv Tokyo har fået op til 20 cm. Hvordan det vil påvirke valget er svært at sige, men det kan måske være med til at afholde flere af de ældre, hvor Masuzoe har stor tilslutning, fra at stemme. Endda er der meget lidt som tyder på, at nogen af de øvrige kandidater kan true Masuzoe.

Natural energy is the best answer to stimulate domestic demand,” sagde Hosokawa ifølge Kyodo I går I Ginza, et af Tokyos fashionable shopping districts, med Koizumi ved sin side: “Let’s join forces to open a new era (without nuclear energy).” Men trods stærk opbakning fra Koizumi har Hosokawa ikke rigtig formået at løfte stemningen og skabe den brede begejstring for en ny vej for Japan, uden A-kraftens dæmoniske skygge. Og måske på grund af sine 76 år har han ikke haft held til at indfange de yngste vælgere – hvilket i øvrigt ikke er lykkedes for nogen af kandidaterne, for ifølge en meningsmåling fra Mainichi, så har mere end halvdelen af de unge vælgere endnu ikke besluttet sig. Hvis de unger stemmer ender med at agere samlet, kan det gå hen og blive udslagsgivende, men igen at dømme efter Mainichis undersøgelse af unge vælgere, så spænder deres bevæggrunde for at stemme lige så vidt som resten af vælgerkorpset.

Der har været udfoldet anstrengelse for at de to mest udtalte antiatomkraft-kandidater, Utsunomiya og Hosokawa, blev enige om et samarbejde, hvor den ene trak sig for på den måde at samle alle antiatomkraft-stemmerne på én person. Men det har de begge afvist. Og hvis det lykkedes, ville det givet også give vanskeligheder, for hvor Utsunomiya er en klar partirepræsentant og klart fremfører det kommunistiske partis program, da ligger Morihiro helt inde over midten, og Koizumi med sin gamle LDP-baggrund helt i den anden ende af spektret. Tanken er ikke umulig, og de to har lovet at tale videre efter valget, men tiden har været for kort til få den slags delikate alliancer forhandlet på plads.

Så har der her i de sidste dage op til valgdagen rejst sig en lidt usædvanlig kampagne, hvor kvinder i Tokyo som en markering af Masuzoes udtalte mandschauvinisme har vedkendt sig en sex-strejke: Ingen sex med mænd, som stemmer på Masuzoe. På blot godt en uge har Twitter-gruppen “the association of women who will not have sex with men who vote for Masuzoe” fået følge af mere end 3.000 Tokyo-kvinder.

Og apropos Twitter, så er det klart A-kraften, som er det mest tweetede emne i forbindelse med valgkampen. Var det blot så vel blandt vælgerne, så var Hosokawas chancer i morgen noget bedre.

Her i opløbssvinget står Hosokawa til en ærefuld andenplads, og til at kunne vende tilbage til sin keramik. Om det var nok til at Abe-administrationen giver sine A-kraft-planer endnu en gennemgang og prøver at få dem mere på bølgelængde med den japanske befolkning, må vise sig. Men det vil vise sig en gang sent i morgen.

Candidates make final pitches in Tokyo gubernatorial election, (Kyodo) Japan Times 08.02.2014.

On brink of gubernatorial vote, young voters surveyed by Mainichi still undecided, Mainichi 08.02.2014.

(OT) Let It Snow, Let It Snow, Let It Snow…, EXSKF 08.02.2014.

2 anti-nuclear Tokyo governor aspirants decline to unify candidacies due to differences, Mainichi 07.02.2014.

Martin J. Frid: Tokyo Election, Not Really About Nuclear Power? Kurashi News From Japan 07.02.2014.

Tokyo readies for governor vote in nuclear test, Business Insider 07.02.2014.

Tokyo women call for ‘sex strike’ over sexist gubernatorial candidate, (AFP) The Guardian 08.02.2014.

Ida Torres: Tokyo’s female voters call for ‘sex strike’ in protest of misogynistic Masuzoe’s gubernatorial candidacy, Japan Daily Press 07.02.2014.

Women warn of ‘sex strike’ if men pick top Tokyo governor candidate Masuzoe, (AFP-Jiji) Japan Times 07.02.2014.

Nuclear issue looms over prefectural gubernatorial elections, Asahi Shimbun 06.02.2014.

Masuzoe ahead of pack in Tokyo gubernatorial race: Mainichi poll, Mainichi 03.02.2014.

Tokyo gubernatorial candidates need greater vision on social welfare, (leder) Mainichi 03.02.2014.

Masaaki Kameda: National or not, nuclear issue ranks high with Tokyo voters, Japan Times 03.02.2014.

Incumbent wins Nagasaki gubernatorial election, (Kyodo) Mainichi 03.02.2014.

Masaaki Kameda: Don’t split vote, anti-nuke group says, Japan Times 03.02.2014.

Coalition shuns nuclear issue in Tokyo election; Masuzoe still in front, Asahi Shimbun 03.02.2014.

Greens Japan back Kenji Utsunomiya as Tokyo gubernatorial candidate: “We won’t forget the people of Okinawa and Fukushima”, Ten Thousand Things 03.04.2014.

 

 

8. februar – Igangsættelsen af reaktor 3 ved Tomari-værket udskudt

Ifølge et indlæg på NHK torsdag har Hokkaido Electric, som driver Tomari-værket på Hokkaido, på et møde med NRA meddelt, at ingangsættelsen af reakter 3 vil blive udsat på grund af en ombygning, som ville tage “more than a few months”. Det kommer efter at NRA har meddelt Hokkaido Electric, at “the reactor does not meet the government’s safety standards because the operator’s assumptions about the possibility of a malfunction are insufficient.”

Som det fremgår af nedenstående, så er Tomari-værkets reaktor 3 ellers blandt de nyeste, og man var først ved at køre testkørsler, da Fukushina-katastrofen brød ud. Endda viser den sig ikke at kunne leve op til de nye sikkerhedsbestemmelser, så noget er der sket i forhold til de gamle. Yderligere synes der at være udbrudt stridigheder omkring et worst case jordskælv på stedet – som det hedder på TV-sprog: “Inspection of the No 3 reactor is also hampered by estimates of the scale of an earthquake that could hit the plant”.

Og igen sidder man og frygter at værket som desperationshandling går i gang med ombygninger uden at være nået til enighed med NRA derom. Det var endnu én af de oprindelige 6 reaktorer, som der blev indgivet ansøgning om, som ikke bare er gået glat igennem.

Så selvom en række af forsyningsselskaberne mest af alt signalerede, at det blot var et spørgsmål om formalia, en administrativ nødvendighed, så har vi endnu til gode at se, om der er en eneste reaktor, som går glat igennem NRAs sikkerhedsbriefing. Har lavet en lille status over genstartssituationen nedenfor.

Hokkaido reactor needs construction work to satisfy new regulations, Kyodo 04.02.2014.

 

 

8. februar – Lille status over de japanske reaktorer

Dette diagram omfatter samtlige 48 tilbageværende reaktorer, hvor de 16 reaktorer, som der pr. 1. februar i år var indgivet ansøgning til NRA for, er markeret med grå. Det inspirerede mig til at lave en lille status over tingene tilstand.

Hvis man løber listen igennem fra oven, så står JAPC med det lidt dystre perspektiv, at alle virksomhedens tre reaktorer står med meget dårlige odds for at blive genstartet. Tokai-2 da den i dag nærmest ligger i bymæssig bebyggelse og efterhånden burde være sendt på pension, og fra lokalpolitisk side er der meldt ret klart ud, at man gerne ser Tokai-værket nedlagt. Samtidig er chancerne for de to reaktorer ved Tsuruga-værket meget små, da Reaktor 1 er over skelsår (43 år) og NRA har erklæret, at Tsuruga-2 ligger umiddelbart over en aktiv foldelinje. Så … 10% chance for Tsuruga-2.

Ved Onagawa var det en hårsbredde fra at samme scenario som ved Fukushima Daiichi havde udfoldet sig, så i givet fald blev det med store omkostninger. For Tohuku Electric er der nok 60-70% chance for at få Onagawa-2 og Onagawa-3 i gang, mens chancerne er under 10% vor Higashidori-1, hvor NRA har vendt tommelfingeren ned for undergrundens stabilitet, hvilket er lidt af en økonomisk bet for en reaktor, som kun har kørt i 2005-11.

Om TEPCOs situation har det tidligere været omtalt så mange gange, at eneste chance for at få reaktorer i gang er Kashiwazaki-Kariwa. Men dels er der begrundet mistanke om aktive foldelinjer – tre af reaktorerne var stadig i 2011 ude af drift efter et jordskælv i 2009 – dels er der i Niigata Amt den måske mest direkte erklærede modstand mod, at TEPCO bare lige åbner reaktorerne her, før man er kommet fuldt til bunds i, hvordan det kunne gå galt. Langt hen ad vejen med god mening, for det er samme type reaktorer her. Så … max 50% chance for at 3-4 reaktorer kommer i gang, og hvis Hosokawa vinder i morgen nærmere 30%.

Ved Hamaoka-værket er men efterhånden meget langt med at bygge en gigantisk mur for at sikre sig mod op til 29 m tsunami – hvilket meget vel kan ende med at være skønne spildte kræfter. For det hjælper ikke på jordskælvsfaren, som er håndgribelig, for ikke at sige overhængende her på Japans nok mest fejlplacerede atomkraftværk. Samtidig er evakueringsmulighederne her alarmerende, så man kan forvente stor lokal modstand. Så … måske her også 30% chance for at få 2 reaktorer i gang. Med 26 år på bagen er den ældste sandsynligvis for dyr at opgradere sikkerhedsmæssigt selv hvis NRA ender med at acceptere, at der kan drives atomreaktorer på stedet.

Endnu foreligger der ingen ansøgninger om Shika-værkets reaktorer. Her er der også mistanke om aktive foldelinjer, så det bliver et rent sypigegæt fra min side, at her er er 50-70% chance for at få begge reaktorer i gang.

Af de to reaktorer ved Shimane-værket burde den ene for længst være taget ud på grund af alder. Den anden er der umiddelbart inden jul varslet, at der var en ansøgning på vej til NRA først i det nye år. Samtidig er der en voksende folkebevægelse mod A-kraft i Shimane, så måske 70% chance for Shimane-2. Samtidig er der en Shimane-3 under konstruktion, som burde have alle chancer for at blive færdiggjort, hvis ikke det energipolitiske klima når at ændre sig inden længe. Så 80% for Shimane-3.

KEPCO som leverer strøm til en befolkning på næsten 10 gange den danske, havde før Fukushima-katastrofens begyndelse 11 reaktorer i gang. Heraf de fleste alt for gamle. Man har da også behændigt kun ansøgt om de fire yngste reaktorer, som er 20-26 år. Det ligner derfor kort sagt en virksomhed, som har malket og malket uden at sørge for fornyelse. Igen er det svært bare at sige, at der er 100% chance for genstart, for både ved Oi-værket og Takahama-værket er der mistanke om aktive foldelinjer. Ved Oi gav NRA på et tidspunkt en form for foreløbig accept, så de kunne køre hen over sommeren 2013 selvom NRAs nye sikkerhedsregler gik i gang fra juli. Men det var ikke noget endeligt ja, så 60% chance for 2+2 reaktorer i gang, nok lidt højere for de to reaktorer ved Oi-værket. Men også her bliver det ikke uden betydelige lokalpolitiske trakasserier. For en atomulykke som den ved Fukushima vil ramme Biwa-søen og dermed ødelægge drikkevandsforsyningen for mange millioner mennesker.

For Shikoku er der sendt ansøgning om den yngste af de tre reaktorer ved Ikata-værket, som der er tæt ved 100% chance for kommer i gang igen. Til gengæld er de to andre med hhv. 31 og 36 år nok over skelsår. Det har været påpeget, at en katastrofe på stedet vil kunne afskære en befolkning mere yderligt på et næs, men det er ikke flere end at de kan sejles væk.

Kyushu Electric har sendt ansøgning for fire reaktorer, to ved Sendai-værket og 2 ved Genkai-værket, hvoraf de førstnævnte er hhv. 28 og 29 år. Yderligere er Sendai-værket nabo til en af Japans mest aktive vulkaner, så NRA spurgte ved det første møde, hvordan man ville forholde sig til sikkerheden, hvis der samtidig var et 15 cm lag af aske og pimpsten spredt ud over alt. Som på Shikoku er den lokale modstand her lille, så nær 100% for Genkai-værket, og måske nærmere 80% for Sendai-værket, hvor det kan vise sig så kostbart at leve op til de fornyede sikkerhedskrav, at det ikke kan tjenes ind på den forventede restlevetid.

Men dette også sagt uden at vide, om der bliver en maksimal driftstid på 30 år, som det i hvert fald på et tidspunkt har været på tale, eller om man som man var gået i gang med blev ved med at efterbevillige 5-10 år mere for at høste nogle lette penge og skubbe en både kedelig og dyr proces endnu nogle år ud i fremtiden.

Ovenstående er udtrykkeligt skud fra hoften. Som det lille rids forhåbentlig giver en fornemmelse af, så er der ikke ret mange af reaktorerne, hvor man bare kan sige, at processen er lige ud ad landevejen. Tværtimod er der en hel række af kategorier af krav eller hindringer, hvor dem som går let igennem de fleste kan tælles på en hånd. Så næste spørgsmål er, hvor hurtigt det kommer til at gå? Og til trods for forsyningsselskabernes kun slet skjulte utålmodighed kommer der nok ikke mere end 5-10 reaktorer i gang i løbet af 2014, heraf ingen af TEPCOs. Så det kommer til at gentage sig, at forretningsplanen må laves om igen-igen, og at endnu flere skatteydermidler må tilflyde TEPCO, for at TEPCO fortsat kan fremstå som et solvent foretagende.

Unfinished reactors likely to get OK, (Kyodo) Japan Times 06.02.2014.

 

 

9. februar – Masuzoe vinder valget i Tokyo

Endnu har jeg ikke set det endelige valgresultat, men det står lysende klart, at Masuzoe vinder valget som guvernør for Tokyo med en komfortabel margin til sine nærmeste udfordrere, Utsunomiya og Hosokawa. Det nærmeste en størrelsesorden er, at han har fået over 2 mio. stemmer og mere end Hosokawa og Utsunomiya tilsammen. Valgdagen var præget af massive snefald, hvilket er ret usædvanligt for Tokyo-området, så en halv time før valgstederne lukkede, havde kun 34% af de 10,7 mio. stemmeberettigede i Tokyo Amt fik stemt.

Så Abe kan ånde lettet op. Der var ansatser til det, der var stærke forsøg på det, men Tokyo blev aldrig det A-kraft-valg, der havde været lagt op til fra Hosokawa og Koizumi. Alle undersøgelser under vejs holdt systematisk spørgsmålet om energipolitikken som det cirka tredjevigtigste, efter økonomien og efter hele den vifte af spørgsmål, som udfolder sig omkring den ændrede demografi, hvor andelen af ældre i en skrumpende befolkning er stærkt voksende. Så det lykkedes ikke at gøre Tokyo til nogen vælgermæssig demonstration mod Abes reaktorpolitik, som stort set kan sammenfattes til jo flere jo hurtigere jo bedre.

Omvendt er det af samme grund et åbent spørgsmål i hvor høj grad valgresultatet kan tages til indtægt for Abes reaktorpolitik. For ud over at det aldrig blev det definitive spørgsmål, så har selv Masuzoe under vejs måttet sige, at han skam også ønsker en gradvis afvikling.

Masuzoe wins Tokyo gubernatorial election in landslide, Asahi Shimbun 09.02.2014.

Masuzoe scores landslide victory in Tokyo gubernatorial race, (Kyood, staff) Japan Times 09.02.2014.

Satoshi Kamata: Anti-nuclear position was not the loser in Tokyo gubernatorial poll, Asahi Shimbun 09.02.2014.

Linda Sieg: Japan ruling party candidate elected Tokyo governor, aiding Abe, Reuters 09.02.2014.

Masaaki Kameda: Comprehensive agenda, anti-nuclear failures ensured Masuzoe Victory, Japan Times 09.02.2014.

Tokyo voters split by priority shift to welfare, Japan Times 09.02.2014.

Masuzoe cruises to win in Tokyo gubernatorial election, (Kyodo) Mainichi 09.02.2014.

Alexander Martin: Snow Hits Tokyo Election Turnout, Wall Street Journal 09.02.2014.

 

 

10. februar – NRAs sikkerhedsgodkendelser: Flaskehalsen peger på …

Reuters bringer i dag en ganske detaljeret beskrivelse af situationen omkring NRAs godkendelser af sikkerheden for pt. 16 reaktorer. Hvert af de implicerede forsyningsselskaber har etableret Tokyo-kontorer med en gruppe ansatte, som udelukkende har til opgave hurtigst muligt at reagere på det mindste vink fra NRA. For forsyningsselskaberne er hver eneste dag, der går, uden at reaktorerne er i gang, en tabsdag, og udsigten til at måske ikke alle reaktorerne kommer i gang igen vil kunne udløse omfattende økonomiske kriser i selskabernes økonomi, for ikke bare er det gigantiske indtægter, som går tabt, det er også en gigantisk og svært forudsigelig udgift til dekommissionering, som pludselig fra at være en gang fjernt ud i fremtiden står ved fordøren. Og ingen af forsyningsselskaberne har lavet de fulde hensættelser til, hvad man tror det kommer til at koste. Mange er endda bagefter den glidende opsparing, hvor man i løbet af reaktorens driftstid lægger en fast andel af indtægterne til side. For man har tidligere rutinemæssigt fået lov til at udskyde disse hensættelser, hvis en reaktor af den ene eller anden grund ikke havde været oppe på fuld produktivitet. Så for samtlige forsyningsselskaber har det at få deres reaktorer i gang hurtigst muligt højeste prioritet.

Endda har det hen ad vejen heddet sig, at NRA ikke har kunnet få informationerne rettidigt fra forsyningsselskaberne. Men artiklen tegner et lidt andet billede. Processen er stadig ny og uprøvet, og NRA har løbende ændret, hvad man ønskede og i hvilket format. Hver gang skal forsyningsselskaberne fremskaffe ny dokumentation. Kyushu Electric, som da også har ansøgning inde om fire reaktorer (se oversigten ovenfor), har således efterhånden afleveret mere end 10.000 side dokumentation. Og her viser flaskehalsen sig at være fremstilleren af de mange tekniske dele, Mitsubishi, hvor forsyningsselskabernes NRA-enheder hver især må presse på for at få deres nødvendige dokumentation for at kunne komme videre. Det er ikke fordi Mitsubishi ikke prioriterer situationen, ifølge Reuters har de pt. 2.800 mand på at levere den udbedte information til NRA.

Læst på en anden måde giver Reuters artikel et fint lille indblik i japanske arbejdsvilkår med beskrivelse af det Tokyo-kontor, som Kyushu Electric har etableret. Arbejdsdage fra 8 AM til 11 PM, ingen tid til at vende tilbage til Kyushu selv ved ens børns fødselsdage, dårlig tid til at blive badet, få vasket tøjs osv. – og konstant stresset op i den evige venten på næste lille vink fra NRA og stadig anstrengelse for at få de allerede udbedte oplysninger klar.

Tiden må vise, om hele denne proces kommer en samlet afklaring ender med at give den definitive opgradering af sikkerhedsniveauet, som der var lagt op til. Eller om overblikket fuldstændig går tabt i processen.

Man kan frygte det sidste, og man kan frygte, at en så omfattende behandling af det tekniske aspekt leder til den fejlantagelse, at man så har situationen under kontrol. For som IAEA for nylig påpegede, så er det kun omkring 20% af alle problemer, som kan tilskrives den teknologiske udrustning. Langt den største del beror på menneskelige fejl, og heraf er langt de fleste ikke bundet op på enkeltindividers fejlhandlinger, men på organisatoriske og systemiske forhold (se optegnelser ovenfor for 6. februar).

Her kan man have sin alvorlige tvivl om, hvor godt NRAs evaluering har fat om sikkerheden.

James Topham & Osamu Tsukimori: Japan’s nuclear re-start bogged down in safety checks and paperwork, (Reuters) Planet Ark 10.02.2014.

 

 

10. februar – Tokyo-valget vil fremme hurtig genstart af atomreaktorerne

Enkelte iagttagere har påpeget, at i og med at A-kraften aldrig blev det definitive valgspørgsmål i Tokyo-valget, men hele vejen igennem forblev mindre vigtig i vælgernes perspektiv end økonomi- og velfærdsspørgsmål, så kan valgresultatet ikke tages som noget ja til Abes ekspansive A-kraft-politik.

Men de fleste ser det som en beroligelse for Abe, som herfra kan gå lidt mere direkte til makronerne. Flere iagttagere peger på, at der nu vil komme genstarter allerede til sommer, hvilket der nok var kommet under alle omstændigheder. I hvert fald har Abe for en stund fået sin gamle Mentor Koizumi og hans dybt irriterende modsigen Abes A-kraft-politik lidt mere på afstand. Og vi vil sandsynligvis se den energiplan, som var varslet i januar, men som blev tilbageholdt til efter valget i Tokyo for ikke at give modstanderne konkrete kort på hånden, fremlagt – en energiplan, som baner vejen for A-kraftens videre centrale rolle i den japanske energiforsyning.

“It should remember that even Masuzoe declared that a majority of people want to build a society not relying on nuclear power,” skriver Japan Times i dag i en leder: “After the election, he said that Tokyoites supported his call for gradually decreasing nuclear power generation and also expressed a hope to increase the weight of renewable energy in the electricity used by Tokyo to about 20 percent.”

Mange skriver, at det var en pro-nuclear kandidat, som vandt – dette på trods af, at Masizoe under vejs har søgt at demontere for-imod-feltet ved at fastholde, at han skam også på sigt gik ind for en afvikling. Selv Abe og LDP har lovet dette, men forfølger tydeligvis lige under overfladen systematisk den hurtigst mulige reetablering af den energiforsyningsstrategi, som herskede før Fukushima, hvor det var planlagt, at andelen af A-kraft skulle stige fra 30 til 50% af el-forsyningen.

Til gengæld melder både Hosokawa og Koizumi at de vil fortsætte deres kamp for at Japan uden A-kraft. Så på bare lidt længere sigt er der ikke noget, som er endeligt afgjort. Har herunder samlet en vifte af valgkommentarerne fra dagen derpå. Hvor Abe længe holdt høje popularitetstal, så er han i de seneste tal fra i dag nede i jordisk højde med blot 52%.

Det endelige stemmetal blev omkring 2.112.000 til Masuzoe (eller omkring 40% af de afgivne stemmer), 983.200 til Utsunomiya, 956.000 til Hosokawa, og 602.000 til Tamogami på fjerdepladsen, og stemmeprocenten blev med 46% historisk lav. Så Hosokawa-Koizumi blev blot nr. 3 – det svarer måske til at Poul Nyrop og Poul Schlüter pludselig i 12. time meddelte, at de stillede op til Københavns borgmesterposition. Og Hosokawa og Utsunomiya tilsammen fik færre stemmer end Masuzoe, så end ikke hvis de havde fundet ud af at slå sig sammen, havde der været flertal for en kandidat, som gik ind for en hurtig udfasning af A-kraften.

Update 13.02. – denne graf (fra EXSKF) viser meget godt, hvad der har været på spil i valget i Tokyo, og hvad der ikke har det. Det tankevækkende er ikke så meget, at en så relativt højreorienteret politiker som Masuzoe tilsyneladende har stort set samme appel i alle aldersgrupper, eller at den ganske ekstremt højreorienterede Tamogami fik forholdsvis flest stemmer blandt de yngre vælgere. Men derimod, at stemmeprocenten er ekstremt lav for de yngre vælgere. Hvor omkring 70% af vælgerne over 70 år stemte, så er det for vælgerne mellem 20-29 år kun omkring 15% som orkede at stemme. Her har det ikke hjulpet på situationen, at Hosokawa og Koizumi begge er godt oppe i 70erne. Selvom de er ganske vitale af deres alder, så har de tydeligvis ikke haft megen appel overfor de yngste vælgere, som nærmest må karakteriseres om dybt apatiske til det totalt paralyserede. Det burde derfor nok have været en ungdommelig kandidat, som havde stået i spidsen for et politisk program om forandringer, om bæredygtighed, om en fremtid hvor den vedvarende energi overflødiggjorde ikke bare A-kraften, men alle de fossile brændstoffer, og hvor man ikke bare kunne se frem til et liv, hvor man kommer til på den ene eller anden måde at skulle betjene de stadig større generationer af ældre.

Tokyo Gubernatorial Election in One Chart, EXSKF 12.02.2014.

Martin Fackler: Nuclear Issue in Limbo as Indecision Grips Japan, New York Times 11.02.2014.

Gov’t must ask public if they’re prepared to pay extra to kill nuclear power, (leder) Mainichi 11.02.2014.

Miya Tanaka: Nuke foes’ loss lets Abe push for restarts, Japan Times 10.02.2014.

Anti-nuclear side laments lost ‘golden opportunity’ in Tokyo election, Asahi Shimbun 10.02.2014.

Hosokawa, Koizumi to continue campaigning against nuclear energy, (Kyodo) Japan Times 10.02.2014.

Fukushima nuclear evacuees disappointed by Tokyo gubernatorial election outcome, Mainichi 10.02.2014.

Tokyo vote emboldens moves for reactor restarts, Asahi Shimbun 10.02.2014.

Masuzoe’s victory demonstrates Tokyo voters’ fears for economic recovery, Mainichi 10.02.2014.

Isabel Reynolds & Takashi Hirokawa: Abe-Backed Candidate Masuzoe Wins Vote for Tokyo Governor, Bloomberg 10.02.2014.

PM Abe Takes Tokyo Governor Race Win by Masuzoe as Endorsement of His Administration, Moves Ahead with Nuke Restart, Constitutional Change, EXSKF 10.02.2014.

Nuclear Japan: Nuclear Plant Operators Breathe a Sigh of Relief on Masuzoe’s Win, “He Is Someone We Can Work With” , EXSKF 10.02.2014.

Nuclear power remains an issue, (leder) Japan Times 10.02.2014.

People living near nuclear plants voice hope, caution over Masuzoe, (Kyodo) Japan Times 10.02.2014.

Abe Cabinet to adopt energy program, buoyed by Masuzoe’s election as Tokyo governor, Mainichi 10.02.2014.

Hosokawa’s antinuclear drive flops in Tokyo election, (Kyodo) Mainichi 10.02.2014.

Pro-nuclear candidate Masuzoe wins Tokyo governor vote, BBC News 10.02.2014.

The Economist Magazine: Masuzoe’s Win Means the Abe Administration Will Restart Nuclear Power Plants as Early as This Summer, EXSKF 09.02.2014.

Pro-nuclear candidate elected Tokyo governor, Al Jazzeera 09.02.2014.

Martin Fackler: Tokyo Rejects Candidate Who Stressed Nuclear Halt, New York Times 09.02.2014.

 

 

12. februar – NRA: Foldelinje under Oi-værket ikke aktiv

På et møde i dag kom NRA frem til den konklusion, at en foldelinje under Oi-værket, som har været mistænkt for at være aktiv – dvs. at have bevæget sig inden for de seneste 120-130.000 år – ikke er aktiv. Dermed falder den måske vigtigste principielle hindring for at genstarte reaktor 3 og 4 ved Oi-værket. Undersøgelserne har stået på siden november 2012, og NRA har under vejs ved flere lejligheder måttet kalde Oi-værkets ejer KEPCO til orden, for overhovedet at ville forholde sig til muligheden af, at det kunne være tilfældet. Så det giver et godt billede af, hvordan NRAs proces meget let kan trække ud.

Samtidig gjorde NRAs leder Shunichi Tanaka det i dag klart, at der ikke ville foreligge endelige afgørelser for nogen af de reaktorer, som der pt. er ansøgninger inden for genstart om inden udgangen af finansåret 2013 (som i Japan løber til ultimo 2014).

Noget af det som tilbagestår for de 10 af de 16 reaktorer, hvor man er langt inden i sikkerhedsgodkendelserne, er ifølge Kunihiko Shimazaki, som er NNRAs ansvarlige for jordskælvs- og tsunamisikringen, at få beregnet den maksimale mekaniske påvirkning som følge at jordskælv og på den baggrund evaluere, om de eksisterende strukturer kan modstå disse belastninger.

Tilbage til Oi-værket, så har dagens konklusion omkring undergrunden klart rykket genstarten nærmere. Men selv når NRAs godkendelse er på plads venter der en lokalpolitisk godkendelsesproces, som det for få dage siden blev vurderet meget vel kunne tage et par måneder selv hvis ikke der opstod forsinkelser under vejs. Og med Oi-værket som et af de atomkraftværker som meget vel vil kunne risikere at strålingsforurene Biwa-søen ved et uheld tilsvarende Fukushima og dermed ødelægge drikkevandsforsyningen for mange millioner mennesker, så venter der givet en svær og langvarig proces i Kansai-området.

KEPCO var før Fukushima-katastrofens udbrud den region, som havde den højeste andel af A-kraft med omkring 50% af den samlede el-forsyning fra A-kraften. Derfor ser man også i denne del af Japan, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige ved en så stor andel A-kraft langt ind i de industrikredse, som ellers typisk er pro A-kraft. Så der ligger et latent pres på KEPCO for at ændre sin energisammensætning, så den fremover er mindre sårbar overfor en totalstandsning af A-kraften, som det skete efter Fukushima-katastrofen, og som det givet vil ske igen, den dag en tilsvarende katastrofe sker igen.

Update 13.02. – Asahi Shimbun skriver 13. februar, at NRAs godkendelsesproces har tre trin: “Under the NRA’s new safety screening regime, plant operators must satisfy three concurrent procedures before being granted permission to reactivate facilities. First, they must gain permission to upgrade a reactor. Next, they must obtain approval for their construction proposals, which should contain descriptions of the design plan. And finally, they need to seek approval to implement their new safety measures. Under this latter condition, operators are also required to show in detail how the facility will be operated.” På den baggrund finder Tanaka det urealistisk, at det lykkes at afslutte NRAs godkendelsesproces for blot en eneste af reaktorerne før 1. april.

Tidligere har den efterfølgende godkendelsesprocedure ved de lokale myndigheder været vurderet at ville lægge mindst to måneder yderligt oven i tiden før reaktorerne kan genstartes. Men der er stadig stor usikkerhed omkring, hvordan disse godkendelser vil foregå, og hvordan man vil sikre sig at samtlige lokalsamfund inden for en 30 km radius vil blive rådspurgt uden at processen går i total hårknude.

Ifølge Asahi Shimbun fortalte Tanaka ved samme pressekonference 12. februar, at: “NRA will hold public hearings and garner a broader range of opinions by other means on scientific and technical issues that may be incorporated into the screening process, although specifics on those hearings have yet to be decided.”

Det er et nyt element, som måske kan åbne op til alle de ikke-tekniske problemstillinger, som lige nu synes at være stærkt underbelyst i sikkerhedsproicessen, jfr. også IEAs seneste rapport som blev introduceret ovenfor i optegnelser for 6. februar.

Top nuclear regulator: Safety screenings unlikely to finish before April, Asahi Shimbun 13.02.2014.

No reactor safety reviews to be completed by end of March: NRA chief, (Kyodo) Japan Times 12.02.2014.

Nuclear Japan: Nuclear Regulation Authority Agrees That Ooi Nuclear Power Plant Does Not Have Active Faults, EXSKF 11.02.2014.

 

 

12. februar – Ny bog om Fukushima fra Union of Concerned Scientists

Union of Concerned Scientists har efter mere end to års arbejde udgivet en bog om Fukushima-katastrofen. Dels går den i dybden med hvad der egentlig skete, og hvordan detoverhovedet kunne ske. Dels ser den på, om noget tilsvarende ville kunne ske i USA. Og hertil konkluderer den, at det ikke var nogen spærlig japanske katastrofe, men en katastrofe ved et atomkraftværk som meget vel ville kunne finde tilsvarende sted over alt i verden:

“Fukushima wasn’t a “Japanese” nuclear accident—it was an accident that happened to occur in Japan,” skriver udgiverne på sin egen hjemmeside om bogen: “In fact, if exposed to similarly complex challenges, all 100 operating reactors in the United States would likely have similar outcomes. Worse, Japanese and U.S. regulators share a mindset that severe, supposedly “low probability” accidents are unlikely and not worth the cost and time to protect against. Fukushima showed that unlikely events do occur.”

“Despite a long history of complacency and underestimating risks, the U.S. agency charged with nuclear power – the Nuclear Regulatory Commission (NRC) – could heed the lessons of Fukushima and improve U.S nuclear safety. Unfortunately, the NRC hasn’t learned Fukushima’s lessons – and U.S. nuclear power plants aren’t as safe as they could and should be.”

Kirkus Review skriver om bogen: “Reactors are protected by multiple fail-safes, but ‘[a]ll of Fukushima’s defensive barriers failed for the same reason. Each had a limit that provided too little safety margin to prevent error.’ Essentially, a single unforeseen event, if it exceeds the components’ design specifications, will simultaneously disable multiple layers of protection. Furthermore, the safety guidelines proved biased toward “internal events,’ utterly failing to account for ‘a sustained total loss of electrical power and the inability to obtain needed supplies because of damaged roads’ that resulted from a broader natural disaster. Incredibly, the threat posed by tsunamis on the northeast coast of Japan was never taken seriously; in 2009, Tokyo Electric Power Company management nixed a seawall at Fukushima, concluding, ‘a tall barricade in front of a nuclear plant would send the wrong message to the public.'”

Union of Concerned Scientists er en begavet klimaanalytiker, og jeg havde håbet, at der havde været en analyse af A-kraftens rolle/nødvendighed/uhensigtsmæssighed i håndteringen af klimaudfordringen. Men ud fra de præsentationer og anmeldelser, jeg indtil nu har set af bogen, er der ikke noget, som tyder på, at man har taget dette aspekt op.

Fukushima Book Warns Complacency Could Lead to Next Nuclear Disaster, EcoWatch 11.02.2014.

FUKUSHIMA. The Story of a Nuclear Disaster. Kirkus Review 11.02.2014.

Fukushima: The Story of a Nuclear Disaster (2014), 03.02.2014.

 

 

13. februar – LDP-parlamentarikere: A-kraften må være ‘transitional’

I går stod en gruppe parlamentarikere fra regeringspartiet LDP frem og krævede, at den energiplan, som man pt. er ved at fastsætte endeligt, mere præcist afspejlede den partilinje, som man var gået til valg på, som pegede på et fremtidigt Japan, som var mindre afhængigt af A-kraften. Kravet fra denne gruppe af parlamentarikere var på den baggrund, at A-kraftens rolle i energiplanen må være defineret som ‘transitional’.

Planen har meget få talstørrelser – modsat hvad man kunne forvente er der intet om at andelen over x år skal øges/sænkes til y%. Men i det nu foreliggende udkast er A-kraften blot præsenteret som en vigtig base load energikilde. Og det vil A-kraften fortsat skulle være en årrække frem uanset hvilken kurs man fastsætter, hvis ikke Japan skal køre sin klimaindsats fuldstændig i smadder. Men klimaovervejelserne fylder uhyggeligt lidt i den japanske energi- og samfundsdebat.

Hvor Abe synes villig til – og har mandaterne til – at kunne se stort på oppositionens synspunkter, så har han ikke råd til blot at ignorere sin egen parlamentariske base fuldstændigt. For ud over denne gruppe, som tidligere har været præciseret til at omfatte 50 LDP-parlamentarikere, så gik hans koalitionspartner New Komeito til valg på en gradvis fuld udfasning af A-kraften.

På den baggrund vil der nok komme en række småjusteringer af den endelige energiplan, men samtidig vil den stadig blive holdt i et sprog så åbent for fortolkninger, at Abe vil kunne forfølge sin fuld fart på genstarten-politik ganske længe, før den står helt på tværs af energiplanen.

Men det er omvendt svært at forestille sig den meget pronucleare Abe acceptere ordet transitional. For selvom det ikke må hedde sig lige nu, at der skal projekteres nye reaktorer, så ligger der fra den japanske A-kraftindustri et endog meget stort pres på, at man også i fremtiden har nogle hjemlige “udviklingsopgaver”, så man hele tiden har state of the art-reaktorer at kunne vise frem for potentielle kunder.

Men lige nu synes den eneste A-kraft-modstand med bare en lille smule lidt magt at være den interne modstand i regeringskoalitionen.

 

 

14. februar – Ansøgning til NRA om reaktor 4 ved Hamaoka-værket

Så kom den, ansøgningen om genstart af den første af de tre reaktorer ved Hamaoka-værket, som af mange betragtes som det mest fejlplacerede af de japanske atomkraftværker på grund af dets beliggenhed umiddelbart over randzonen mellem tre store tektoniske plader.

Derfor beordrede Naoto Kan også kort efter Fukushima-katastrofen værket lukket. Men siden da har der været en omfattende aktivitet på stedet. Man er meget langt med at opføre en 22 m høj tsunami-sikring – beliggenheden gør tsunamier som den som ramte Fukushima Daiichi ganske sandsynlige på stedet – og man er i gang med at forstærke en række bygninger så de kan modstå belastninger fra jordskælv på både 1.200 og 2.000 gal (mod tidligere 800).

Det ændrer jo ikke ved risikoen for store jordskælv på stedet, som over en periode på blot få årtier er meget større en risikoen for, at det ikke kommer. Men om det ændrer ved vurderingerne af, om værket kan modstå de forventede belastninger på stedet, må tiden vise.

Givet vil rigtig mange finde en genåbning af reaktorer på dette sted som en unødvendig leg med ilden. Masatoshi Sakaguchi fra Chubu Electric Power understreger da også, at der endnu ikke er nogen startdato, og at man endnu ikke har søgt om genstart, kun om en vurdering af sikkerheden. De mange igangværende opgraderinger af sikkerheden vil først være på plads i løbet af 2015.

I en nylig undersøgelse viste det sig, at Hamaoka-værkets bagland er ganske tidskrævende at evakuere. Hvis et jordskælv rammer her vil det være det mere tidskrævende end samtlige Japans øvrige atomkraftværker. Og den lokale modstand er betydelig, så en eventuel genstart vil ikke ske uden endeløse juridiske trakasserier.

Update 27.02. – Ifølge et nyhedsindslag ved NHK havde NRA i dag det første møde med repræsentanter fra Chubu Electric om genstart af Hamaoka-værket:

“Regulators asked how the utility examined the possible effects of a quake when knowledge of the focal area is limited. They also asked how the utility expects the tsunami to affect the facility’s ability to take in sea water to cool the reactor.

Hiromu Masuda, the Chubu Electric official in charge of nuclear power, told reporters after the meeting that measures against earthquakes and tsunami will be the key to the screening. He also said the utility has collected all kinds of data on the focal area and will offer a detailed explanation.”

Hvis man vitterligt ønsker fremover at gøre den japanske A-kraft mere sikker, så burde man som noget af det første sikre sig, at Hamaoka-værket aldrig kommer i gang igen. Men om NRA ender med at have mulighed for at træffe den beslutning, eller om vi vil se endnu et eksempel på menneskets hybris – for så længe man kan (tror at kunne) kvantificere noget, så kan man også dimensionere tilsvarende, selvom det kommer til at koste kassen – for værket er med sin placering præcist dér i Japan hvor voldsomme jordskælv vil være både hyppigst og voldsomst det nok mest fejlplacerede atomkraftværk i verden.

Chubu Electric seeks to restart Hamaoka nuclear plant, Mainichi 14.02.2014.

Chubu Electric applies to restart risk-laden Hamaoka nuclear plant, (Kyodo) Japan Times 14.02.2014.

 

 

15. februar – Stærke reaktioner mod genstart af Hamaoka-værket

Både Mainichi og Asahi Shimbun brunger i dag ledere, som i helt utvetydige vendinger fastslår, at Hamaoka-værket burde nedlægges, ikke genstartes. Yderligere bringer Asahi Shimbun et interview med Naoto Kan, som i sin tid som premierminister lukkede Hamaoka-værket.

Som han siger i interviewet, så er der præcist hvor Hamaoka-værket en 87% chance for et jordskælv af ødelæggende styrke inden for de kommende 30 år.

Det bliver samtidig påpeget, at ud over at det er meget vanskeligt at evakuere sikkerhedszonen omkring Hamaoka-værket – i værste fald vil det tage i dagevis at evakuere befolkningen – så ligger værket placeret umiddelbart op til hele Japans centralnervesystem, Shinkansen-linjen og Tomei-motorvejen, som forbinder det tætte bånd af byer på Honshus sydøstside. En alvorlig atomulykke på dette sted ville på en helt anderledes gennemgribende måde end Fukushima-katastrofen kunne lamme det japanske samfund.

Chubu Electric er i den ‘heldige’ situation, at Hamaoka-værkets reaktorer mens de stadig kørte kun bidrog med omkring 10% af det samlede energiforbrug i regionen. Det vil således være en ganske overkommelig opgave at erstatte reaktorerne med vedvarende energi.

Alligevel skriver Asahi Shimbun, at staten må være klar til at gå ind med støtte, hvis processen ender med, at Chubu Electric må afvikle samtlige sine reaktorer.

“Restarting the reactor requires the consent of the local Communities,” skriver Asahi Shimbun i sin leder: “Shizuoka Governor Heita Kawakatsu remains cautious about endorsing the idea. The four
cities with which Chubu Electric Power has a safety agreement are also reluctant to give the required go-ahead to the utility’s plan to bring the reactor back online. The Makinohara municipal assembly, for instance, has passed a resolution calling for ‘an indefinite suspension’ of reactor operations at the plant ‘as long as there is no guarantee of complete safety and security.’”

Selv hvis NRA skulle ende med at godkende de tekniske aspekter af sikkerheden på selve værket, så er der meget store chancer for, at værket aldrig genvandt dén lokalpolitiske accept, som gør, at en genstart overhovedet er muligt.

Der er således meget store chancer for, at Chubu Electric ender med at lægge endog meget store beløb i et forsøg på at opgradere sikkerheden på Hamaoka-værket, blot for at det viste sig, at det aldrig kom i gang igen. Ud over den 22 m høje tsunami-sikring regner man med at bruge 300 mia. yen (18-19 mia. kr.) på sikkerhedsopgraderinger , og det vel at mærke før NRA overhovedet har set på forholdene. Men det er den slags irrationaliteter, som stortrives, når man ikke har nogen klart defineret retning for landets energiforsyning … og en premierminister, som samtidig med, at han ved det seneste valg lovede at reducere Japans afhængighed af A-kraften mest muligt, efterhånden helt utilsløret presser på med fuld kraft for at få så mange reaktorer som muligt i gang så hurtigt som overhovedet muligt.

Mainichis leder slutter: “Even if the reactors pass the safety screenings, there remains the risk of accidents corresponding with the age of each facility and the seismic risks in the areas where the reactors are located [og flertallet af Japans reaktorer er efterhånden godt oppe i årene, se oversigten ovenfor i optegnelser for 8. februar]. The government should limit the number of reactors to be restarted to the minimum level, and start the chain of decommissioning high-risk reactors.

Decisions on the dismantling of reactors are left up to utilities — namely, commercial companies. The government should form a system under which it can take the initiative in promoting the decommissioning of reactors, while discussing the public’s financial burden to that effect. The Hamaoka power station could be a role model for such a new scheme if its reactors are to be decommissioned.”

Update 18.02. – Asahi Shimbun bringer i dage en artikel, som belyser, hvordan forsyningsselskaberne har øget deres planlagte investeringer i sikkerhedsopgraderinger med 60% siden en tilsvarende opgørelse for et år siden: “According to a survey by The Asahi Shimbun in January, nine regional utilities and Japan Atomic Power Co. were expected to spend a combined 1.62 trillion yen ($16 billion) to reinforce their nuclear power plants, up 60 percent from 998.2 billion yen for the same month in 2013.”

Dette svarer til et beløb på næsten 100 mia. danske kroner – og det er vel at mærke penge, som forsyningsselskaberne kan håbe, de tjener ind igen på driften fra atomkraftværkerne, når først de er kommet i gang igen. Men de har ikke nogen form for garanti for, at de lykkes med at få både NRAs og lokalsamfundenes godkendelse.

Investeringen skal holdes op imod beregninger, som viser, at forsyningsselskaberne vil have besparelser i brændselsudgifter på omkring 100 mia. yen pr. år for hver reaktor, de får i gang igen. Så investeringen er samlet set tjent ind på 10 reaktorår – og er på den led pebernødder. Selv Hamaoka-værkets planlagte investeringer på 300 mia. yen vil være tjent ind igen, den dag de har haft blot én reaktor i gang igennem tre år.

Det er det uhyggelige perspektiv ved atomkraften – den er snublende billig i drift, men astronomisk dyr at etablere og regningen for eftertiden ikke bare svær at opgøre, men også komfortabelt sendt videre til menneskeheden de næste 10.000 år.

Update 18.02. – En anden artikel i dagens Asahi Shimbun belyser, hvordan syv kommuner beliggende i den særlige zone 20-30 km fra Hamaoka-værket har lavet en fælles henvendelse til værkets ejer om at blive hørt i forbindelse med genstarten. Henvendelsen kommer på baggrund af, at man ved indgivelsen af ansøgningen til NRA kun har informeret de fire nærmestliggende lokalsamfund herom.

Her forestår et veritabelt slag omkring samtlige Japans atomkraftværker, for lokalsamfundene kan med en vis rimelighed hævde, at i den udstrækning, de er beliggende inden for den nye 30 km sikkerhedszone, bør de have medindflydelse på genstarten. Forsyningsselskaberne vil omvendt søge at begrænse det antal lokalpolitiske aktører, som de skal indhente formel tilladelse til genstart fra, mest muligt. Lovgivningen er her alt andet end klar, hvilket sikkert er helt bevidst.

S. E. Smith: Japanese Power Plant That Could Cause Catastrophe Wants to Reopen, Care2 20.02.2014.

Eager to restart reactors, utilities increase spending on safety by 60%, Asahi Shimbun 18.02.2014.

Seven municipalities seek safety agreement over Hamaoka nuclear plant, Asahi Shimbun 18.02.2014.

Consider decommissioning Hamaoka reactors, not restarting them, (leder) Mainichi 15.02.2014.

Hamaoka nuclear plant should be decommissioned, not restarted, (leder) Asahi Shimbun 15.02.2014.

Kan blasts plan to restart Hamaoka nuclear plant, (interview) Asahi Shimbun 15.02.2014.

 

 

16. februar – Interview med 281 Anti Nuke

South China Morning Post bringer i dag et interview med street art kunstneren 281 Anti Nuke, som siden Fukushima-katastrofens udbrud for snart tre år siden har markeret sig med visuelt meget stærke udsagn i Tokyos gadebillede.

Men interviewet giver et stærkt billede af et Japan, som er voldsomt repressivt overfor sine anderledes tænkende, hvor han med stadige trusler om vold og død fra Japans højreorienterede grupperinger må bevæge sig med yderste forsigtighed og hvor den japanske befolkning er ved at give efter for den massive mediepåvirkning om, at livet må gå videre. Jeg vil ikke gå i detaljer med hans interview, men det er ganske læseværdigt, og det er tankevækkende, at det skal findes i en kinesisk avis.

“Japanese people are too weak to resist the government’s propaganda,” he says. “They switch on the TV news and believe everything they are told. Or they don’t want to think about the alternatives. I guess they just don’t think there is a problem.”

Og de japansksprogede japanske medier er i fuld gang med aktivt at ‘glemme’ problemerne med A-kraften. Efter vink fra premierminister Abe holdt de sig stort set tavse om Fukushima-situationen op til valget i Tokyo tidligere på måneden og har efterhånden fuldstændigt fornægtet den frie presses klassiske rolle som vagthund overfor systemet.

The artful dodger: Japanese street artist 281 Anti Nuke is risking his freedom to be heard, South China Morning Post 16.02.2014.

 

 

17. februar – NRA på inspektion ved Kashiwazaki-Kariwa

I dag og i morgen er NRAs seismiske ekspertgruppe på besøg ved Kashiwazaki-Kariwa-værket for at se på forholdene i undergrunden og være med til at afgøre, hvilke yderligere undersøgelser som skal foretages. Billedet herover stammer fra et nyhedsindslag på NHK i dag, og det fortælles her, at der på området er 23 foldelinjer, som passerer umiddelbart under de i alt syv reaktorer.

Alligevel er TEPCO sikker som amen i kirken på, at der ikke er grund til at antage, at nogen af disse foldelinjer er seismisk aktive – eller har været det inden for de seneste 130.000 år. Og man har regeringens godkendelse af en forretningsplan, som forudsætter, at reaktor 6 og 7 vil kunne genstartes fra juli.

NRA har heroverfor betegnet det hidtidige dokumentationsmateriale som ‘utilstrækkeligt’, og at dømme fra sagsbehandlingen ved andre værker, hvor der har været stillet tvivl om undergrundens beskaffenhed, så kan alene disse undersøgelser meget vel vare hen over sommeren og i værste fald det meste af året. Der er ikke tale om rent teoretiske spekulationer. Tværtimod har Kashiwazaki-Kariwa-værket tidligere været ramt af meget voldsomme jordskælv, som har gjort, at samtlige reaktorer gennem længere perioder har været standset. Ved det seneste i 2009 blev flere af reaktorerne udsat for betydeligt større belastninger end de er designet til. Hvis der gives tilladelse til genstart på dette sted, så vil det sandsynligvis indebære ganske omfattende forstærkninger af stort set alle de centrale bygningsdele og rørføringer.

Og skulle NRA ende med at godkende genstarterne – det er svært at forestille sig, at en seismisk mistanke vil kunne få lov til standse verdens største atomkraftværk, så der vil givet skulle findes en eller anden for m for løsning – så venter nødvendigheden af at opnå en lokal tilladelse. Og her har Niigatas guvernør Hirohiko Izumida meget direkte markeret, at TEPCOs hastværk er helt utilstedeligt. Izumida fastholder, at man dels skal være meget længere med at forstå hvad der gik galt i Fukushima Daiichi og hvad det indebærer for en fremtidig drift af reaktorer, før man overhovedet tænker på genstart, dels at TEPCO fundamentalt set er uegnet til at drive reaktorer. Og han har ved flere lejligheder skoset TEPCOs Naomi Hirose for systematisk at sætte aktionærernes tarv (økonomien) over befolkningens sikkerhed.

I samme runde tager NRAs jordskælvsteam videre til Shika-værket, hvor man står med en tilsvarende situation, med betydelige foldelinjer umiddelbart under reaktoren, som værkets ejer fastholder ikke udgør nogen fare for driften. Også her vil der givet blive forlangt yderligere undersøgelser.

Ikke mindst på baggrund af TEPCOs manglende evne til at måle strålingsforholdene ved Fukushima Daiichi retvisende, hvilket alvorligt nærmer sig forsøg på organiseret snyd, så kan det synes helt absurd, at det er værkerne selv, som forestår disse undersøgelser. Men så er det i det mindste betryggende, at NRA tager i marken og er med til at fastlægge, hvilke udgravningsfelter mv. som skal belyses.

Update 18.02. – Ifølge et NHK nyhedsindslag var NRA i det store hele tilfredse med TEPCOs planer for yderligere undersøgelser af undergrunden ved Kashiwazaki-Kariwa, men de supplerende vil vare 3-6 måneder. Dermed synes en i forvejen optimistisk tidssat genstart i juli, som forudsat i TEPCOs forretningsplan, ude af billedet.

Ida Torres: Government nuclear regulator to inspect fault survey sites at Kashiwazaki-Kariwa nuclear plants, Japan Daily Press 18.02.2014.

NRA checks fault study areas at Kashiwazaki, (Kyodo, AFP) Japan Times 17.02.2014.

TEPCO Tells Governor of Niigata That They Can Delay Deploying Filtered Vent at Kashiwazaki-Kariwa NPP for 18 Hours in Case of a Severe Accident, EXSKF 16.02.2014.

 

 

18. februar – Utålmodighed med NRA

Det måtte komme. Her godt et halvt år efter ikrafttrædelsen af NRAs nye sikkerhedsregler ser det ud til, at regeringen er ved at miste tålmodigheden med hvad der kunne ligne NRAs snegleagtige sagsbehandling, for selvom genstarterne har haft højeste politiske prioritet fra Abe-regeringen, så er der endnu ingen reaktor, som er kommet i gang igen, og der er ingen som tør sige, hvornår det sker. Tværtimod blev der i sidste uge signaleret, at det nok ikke blev i indeværende finansår, dvs. inden udgangen af marts i år.

Baggrunden for utålmodigheden er det stigende handelsunderskud fra de store ekstraudgifter til fossile erstatningsbrændsler, som ikke bare med en vis sandsynlighed vil føre til en ny runde af stigninger for energipriserne, men nu udpeges som en direkte årsag til, at de økonomiske reformer ikke går så godt som forudset.

Merudgiften til fossile brændsler er svulmet i takt med, at Japan har slået ind på en inflationsskabende kurs, som generelt har gjort importerede varer meget dyrere. Så man kunne med en vis rimelighed vende det om og sige, at Abenomics var en på mange måder uheldig ‘medicin’ i en situation, hvor man endnu ikke har fået sin energipolitik og situationen omkring genstarten af landets atomreaktorer afklaret.

Dette er ikke stedet for videregående økonomiske analyser, men Abenomics ligner i mine øjne en krydsning mellem på den ene side et kosmetisk projekt, som sætter ind over for nogle få parametre som valutakurser, aktiekurser uden at løse en eneste af de mange strukturelle problemer, som har fastholdt den japanske økonomi i et vasested i mere end to årtier, på den andnen side et ret så primitivt Anti-Robin Hood-projekt, som lidt på linje med Mitt Romneys økonomiske ‘trickle down’-vision, som indebærer, at man ved at gøre det godt for de rigeste 2% og de store virksomheder kan gøre det bedre for alle, hvilket i praksis klemmer situationen for de 98%. Abenomics ligner allerede et økonomisk flop, som ikke lykkedes for alvor at vende konjunkturerne, samtidig med at den brede japanske befolkning står til at tabe derved. Foor opsparingerne er pludselig mindre værd, rejserne og de importerede varer og snart alting vil vise sig markant dyrere, uden at man for alvor fik mere i løn. Sådan set lidt på afstand er Abenomics således også en måde for den japanske stat at nedbringe sin gigantiske indenlandske gæld, hvis man kan lykkes med at skulle betale sin gæld tilbage med en inflatorisk udhulet rate.

Update 21.02. – godt at se, at den japanske presse – i hvert fald den engelsksprogede – endnu ikke er fuldstændig tandløs. Faktisk påpeger en leder i dagens Asahi Shimbun det helt utilstedelige i handels- og industriminister Toshimitsu Motegis kommentarer til NRA og insisterer på, dels at det ikke sker igen, dels at NRA vender det døve øre 100% til hvad der måtte komme af den slags.

NRA har i mellemtiden lovet inden for et par uger eller tre at lave en slags prioriteringsliste over hvilke af de efterhånden ganske mange reaktorer, som er under sikkerhedsscreening, som er så langt fremme i sagsbehandlingen, og hvor der ikke er kendte udeståender at skulle behandle, og så prioritere disse 4-5-6 reaktorer, så der (måske) er mulighed for at få de første atomkraftværker i gang inden sommervarmen sætter ind i juli.

Samtidig har NRA bekræftet, at man som del af sin godkendelsesproces vil afholde offentlige høringer for her af reaktorerne for at indkalde en bred vifte af perspektiver og synspunkter på genstarterne.

Motegi har været ude at undskylde, at hans bemærkning kom på baggrund af, at Hokkaido Electics ansøgning om endnu en prisstigning, som han til gengæld har opfordret Hokkaido Electic stærkt til at søge at undgå.

Asahi skriver i lederen, at: “Motegi must not forget that the NRA was established because cozy relations between the former Nuclear and Industrial Safety Agency under the industry ministry and the former Nuclear Safety Commission resulted in lax safety regulations.

The biggest factor hampering progress in the screening process lies with the operators of nuclear power plants. The utilities have underestimated the new safety regulation standards, leading to delays in preparing documents for screening their reactors.”

Og videre giver lederen det klare indtryk, at det ikke bare er bureaukratisk langsommelighed ved NRA, men nok så meget manglende seriøsitet i ansøgningerne, som er problemet:

“Some operators presented half-baked scenarios of natural disasters while others failed to seriously consider an occurrence of a severe accident. Their approach to the new safety regulation standards raises a key question: Have they really learned lessons from the disaster at the Fukushima No. 1 nuclear power plant?”

Særlig har der været mange problemer med ansøgningere fra fra Hokkaido Electrics tre reaktorer ved Tomari-værket:

“In assessing the effectiveness of measures to deal with serious accidents at the No. 1 and No. 2 reactors, Hokkaido Electric used analysis data for the No. 3 reactor, whose structure is different. The NRA harshly criticized the company’s approach, likening it to using a stand-in for an exam. The watchdog said there was no way it could carry out the screening process. The company’s assumptions concerning tsunami were deemed ‘inappropriate,’ and its assessment on the impact from volcanic eruptions was ‘inadequate.’ In addition, Hokkaido Electric was required to re-analyze the underground structure of the No. 3 reactor.”

Asahi fortsætter, at Motegi ikke bare som han har erkendt, skal holde sig fra at kommentere, hvorfor NRAs godkendelser tager så lang tid: “What he should do instead is correct the slack attitude of power companies.”

Efter mere end tre årtier, hvor forsyningsselskaberne i den grad har kørt med klatten, og på trods af, at det som ikke kunne ske rent faktisk skete ved Fukushima Daiichi, synes det stadig som om det ikke helt er gået op for dem, at det vigtigste i sikkerhedsscreeningerne ved NRA ikke er forsyningsselskabernes overskud, men at få reetableret den optimale sikkerhed ved driften af de atomreaktorer, som de har opført. Og at de simpelthen ikke kommer i gang, hvis man blot søger at fortsætte som hidtil.

NRA should ignore industry minister’s remark on reactor screening, (leder) Asahi Shimbun 21.02.2014.

Record trade deficit pressures Abenomics, (Bloomberg) Japan Times 21.02.2014.

Ida Torres: NRA to fast-track restart of several nuclear reactors, Japan Daily Press 20.02.2014.

NRA to designate nuclear plants for priority safety screenings, Asahi Shimbun 20.02.2014.

Lucas W. Hixson: NRA to accelerate and prioritize reactor restart process, Enformable 19.02.2014.

Elaine Kurtenbach: Abe faces challenge of broadening recovery’s reach, (AP) Japan Times 19.02.2014.

Mari Iwata: Tokyo Gets Impatient on Reactor Restarts, Wall Street Journal 18.02.2014.

Hokkaido utility eyes raising its rates Again, (Kyodo, Jiji) Japan Times 18.02.2014.

 

 

21. februar – energiplan fastlagt

Tekst på vej … Monju-reaktoren reddet …

NHK News: Japan’s government is considering defining nuclear power as a “base load” energy source. The phrase means it can continuously supply electricity in a stable manner. The technical term could find its way into the new mid- to long-term basic energy plan the government is compiling. How to define nuclear power has been a focal issue following the 2011 accident in Fukushima.

The initial draft presented last December described nuclear energy as an “important base power.”
But some members of the governing parties said the description would give nuclear power too strong a position in the energy mix.

Economy, Trade and Industry Minister Toshimitsu Motegi told a Lower House committee on Friday that the term “base load power source” could be used instead.
Technically, the term “base load” only points to the continuous supply capabilities of the power source.

Motegi said he doesn’t want people to misunderstand that the government is trying to give nuclear power a large share in the country’s energy market.
He said officials plan to choose the easiest and the most accurate terminology to make sure the people understand.

Update 25.02. – Japan Times går i en leder i dag i rette med det foreliggende udkast til energiplanen, som synes at holde hånden over Monju-reaktoren, selvom man blot få uger inden havde lagt op til at reevaluere dens fremtid og funktion. Ifølge lederen er det på tide at få lukket ned for Monju-reaktoren og hele dens oparbejdningsprojekt, som efter to årtiers intense forsøg og investeringer på 1 trillion yen stadig ikke er lykkedes. Den stadige forfølgen dette spor er en kostbar blindgyde, som det er på høje tid at få sat en stopper for. Og lederen slutter:

“Keeping the long-dormant Monju project alive without a serious review – along with the pursuit of the much-doubted nuclear fuel cycle program – will only add to people’s distrust of the government policy on nuclear energy. The government is urged to think twice about its decision.”

Drømmen har været at kunne lave nyt MOX-brændsel – en blanding af uran og plutonium – ud af det brugte brændsel fra konventionelle reaktorer og hermed udnytte uranen langt bedre end i dag, hvor kun omkring 1% af det samlede potentiale ‘løftes ud’ i en konventionel reaktor. Men prisen har været alarmerende, og selv efter 20 år er der ikke meget som tyder på, at det lykkes. Under vejs har der været flere alvorlige uheld, og sidste år måtte NRA nedlægge forbud mod videre arbejde frem mod endnu en genstart efter at det stod klart, at man systematisk havde snydt med sikkerhedsafrapporteringen igennem mange år.

Update 26.02. – I en leder i dag skriver Mainichi, at der er tale om et eklatant løftebrud i forhold  til LDPs valggrundlag fra december 2012: “Our worst nightmare has come true. The draft is in violation of the Liberal Democratic Party of Japan (LDP) campaign pledge in the December 2012 general election to establish an economic and social structure that does not depend on nuclear energy. We urge that the government’s course be corrected in line with its election manifesto through ruling coalition talks that are set to take place ahead of a Cabinet ruling on the plan.”

Lederen slutter: “The Basic Energy Plan, which will dictate the nation’s mid- to long-term energy policy, must clearly state the goal of abolishing nuclear power, and the government must lay out a plan to arrive at that goal. The plan is to be adopted by the Cabinet by March 31 – the end of the current fiscal year – following talks between the ruling LDP and New Komeito. We urge responsible deliberations by the involved parties, who have the future of the Japanese public in their hands.”

NHK 26.02.: The Japanese government’s draft of a general energy plan is drawing mixed reactions within the ruling bloc.  The Liberal Democratic and New Komeito parties, which make up the ruling coalition, met separately on Wednesday to discus the draft that had been adopted the previous day.

It defines nuclear power as an important “base-load energy source,” which can steadily supply power around the clock. It also calls for restarting nuclear plants that meet safety standards, while minimizing reliance on nuclear power.

Members of the Liberal Democratic Party expressed support for the draft, saying that nuclear power is needed for business activities.  Others said even if there were no longer nuclear plants in Japan, the technology need to decommission reactors would be necessary as long as there are plants in other countries. Other members said the plan should make clear that Japan aims for zero reliance on nuclear power in the future, and will eventually stop recycling nuclear fuel.

In a separate meeting, members of New Komeito took issue with the designation of nuclear power as a base-load energy source. Some supported the decision, claiming it does not mean increased reliance on nuclear power. But others pointed out the term is unfamiliar and might not be understood by the general public. The ruling parties plan to sum up views on the draft by the end of March.

Update 27.02. – “It is a plan for nuclear energy expansion. It reflects nothing from the Fukushima No. 1 Nuclear Power Plant disaster,” Democratic Party of Japan (DPJ) lawmaker Kan told a subsection meeting of the House of Representatives Budget Committee on Feb. 26.

In response to Kan’s comments, Minister of Economy, Trade and Industry Toshimitsu Motegi said the government plans to reduce the country’s dependence on nuclear power as much as possible.

Men disse ord er blot lavet for at lukke munden på den ganske stærke interne kritik, fra de ganske mange i LDP og New Komeito, som ønsker A-kraften afskaffet. For som Asahi Shimbun påpeger i en leder i dag, så gør energiplanen, til trods for sine luftige intentioner om at reducere afhængigheden af A-kraft mest muligt, sig end ikke den ulejlighed at beskrive, hvordan dette kan ske. Hvor er den indsats for den vedvarende energi, for inddragelse af geotermisk varme, for systematisk reduktion af energiforbruget gennem energioptimering af den japanske bygningsmasse, som konsumerer enorme mængder af energi for at holde sommervarmen og vinterkulden bare nogenlunde fra døren.

New energy plan falls short on ways to reduce nuclear power, (leder) Asahi Shimbun 27.02.2014.

Minister says Japan to ‘lower’ nuclear power dependence, Mainichi 27.02.2014.

Maintaining nuclear energy dependency a violation of LDP election promise, (leder) Mainichi 26.02.2014.

Brandon Baker: Fukushima Disaster Doesn’t Stop Japan From Including Nuclear Power as Vital Source in New Energy Plan, EcoWatch 25.02.2014.

Time to shutter Monju, (leder) Japan Times 25.02.2014.

Mari Yamaguchi: Energy policy will retain reactors but ease nuclear dependency, (AP) Japan Times 25.02.2014.

Nuclear power a ‘key base-load energy source’: gov’t basic energy plan, Mainichi 25.02.2014.

Japan unveils draft energy policy in wake of Fukushima, (AP) The Guardian 25.02.2014.

Hiroko Tabuchi: Reversing Course, Japan Makes Push to Restart Dormant Nuclear Plants, New York Times 25.02.2014.

Energy policy revised but intent remains same: Restart nuke reactors, Asahi Shimbun 20.02.2014.

 

 

22. februar – 100 ton højradioaktivt vand løbet over ‘ved et uheld’

Tekst på vej …

Efter en foruroligende forår-sommer 2013, hvor der ugentligt var rapporter om nye småproblemer  i TEPCOs daglige håndtering af situationen ved Fukushima Daiichi, så har der nu været nogle måneder, hvor de af løbende småfejl har været færre og skuldrene igen kunne løsnes lidt selvom TEPCO i mellemtiden er gået i gang med fjernelsen af de brugte brændselslegemer fra reaktor 4s kølebassin. Men den seneste ‘hovsa’ er faktisk noget mere alvorlig. For den peger med al ønskelig tydelighed på, hvor svært det er sat sætte fungerende systemer op, når det også involverer mennesker.

Det er endnu ikke helt opklaret, hvordan det kunne ske, men tilsyneladende har man hældt 100 ton højradioaktivt vand over i en tank, som allerede var fuld – noget som på ingen måde skulle kunne lade sig gøre. Og da de alarmer som skulle gå i gang, gik i gang, har man bare forestillet sig, at der var tale om varslingsfejl, i stedet for lige at kigge ud ad vinduet, om der var noget galt. Så vandet er fosset ud over kanten på en af tankene i timevis og er i skrivende stund kun delvist genindsamlet.

Det er den slags, som ikke må ske, og som ikke burde kunne ske, og som endnu en gang demonstrerer TEPCOs totale uegnethed til at have med reaktorer og radioaktivt materiale at gøre.

TEPCO forsikrer, at det radioaktive vand ikke er løbet direkte i Stillehavet.

Ifølge NHK gav NRA mandag (24.02.) TEPCO en solid røffel for sin manglende evne til at holde et basalt mål af sikkerhedsrutiner i sit arbejde og insisterede på, at TEPCO iværksatte en indsats for at sikre at det ikke sker igen. En højtstående embedsmand fra TEPCO har svaret, at det er dybt beklageligt, at det er sket, men at man ikke ændrer en arbejdsattitude fra dag til dag. Og hvis man blot smed alle implicerede ud, hver gang der var det mindste galt, så måtte man starte forfra i det uendelige. Så man var nødt til at arbejde med de forhåndenværende menneskelige ressourcer.

Problemet er her, at arbejdet ikke er specielt velanskrevet, og at lønnen er ussel, for selvom der bliver betalt godt for arbejdet, så gå det meste til de mange ‘mellemhandlere’, så en betydelig del af de midler, som bruges på dekommissionerings- og oprydningsarbejdet gør direkte i lommerne på den japanske mafia. Så ud over alle de andre uheldige mønstre, som var opstået omkring forvaltningen af de japanske atomkraftværker, og som NRA lige nu kæmper en heroisk ulige kamp for at forandre, så står man med oprydningsarbejdet og dets hjælpeløse management med et spejlbillede af en anden stærkt uhensigtsmæssig struktur i det japanske samfund, at den japanske mafia frem for narkotikahandel mere har slået sig på byggebranchen og omegn. Det er for eksempel den japanske mafia, som sørger for, at grundejere i længden ikke siger nej, hvis der er nogen, som skal bruge deres land til en ny vejføring, og deres overtalelsesstrategier kan være direkte morbide, hvis man ikke forstår at sige ja i tide.

Update 07.03. – TEPCO udsendte 5. marts en pressemeddelelse, hvor man forklarer, at de 100 m³ undsluppet radioaktivt vand var mindre end man med rimelighed kunne se på deres instrumenter. Utroligt, for ikke at sige uhyrligt, at man overhovedet prøver på den slags, for TEPCO har selv valgt instrumenterne, og der er konstant i hundredevis af mennesker på området, og efter de mange utætheder og udslip sidste sommer inspektionsrunder på området mange gange om dagen. 100 m3 vand er nok til en ganske stor vandpyt på det befæstede område, så det er et resultat af et elendigt arbejdsmiljø, hvor alle mere eller mindre har hovedet under armen og ikke orker at tage fælles ansvar. Så det er ikke nogen rar fornemmelse, at dette TEPCO står med den kolossale oprydningsopgave, for ikke at tale om udsigten til, at TEPCO – i hvert fald hvis det stod til dem selv – skal til igen at drive atomkraftværker ved Kashiwazaki-Kariwa-værket.

Hvad der er værre, er , at selvom TEPCO indledende hævdede, at intet radioaktivt vand var kommet i berøring med jorden, så siger man nu, at man kun har lykkedes at genopsamle 42 m³, mens de 58 m³ er sivet i jorden, men at man vil pumpe det op, når det igen nærmer sig overfladen! Mon ikke det bliver havoverfladen.

Iori Mochizuki: “Who turned on the wrong valve and why ?” / Still not identified, Fukushima Dairy 08.03.2014.

Iori Mochizuki: Another system of ALPS suspended again / Only one week since last suspension, Fukushima Dairy 07.03.2014.

Iori Mochizuki: More than half of water absorbed by the ground soil / Possibly flowing into groundwater again, Fukushima Dairy 07.03.2014.

Iori Mochizuki: Tepco “Abnormality was too slight to notice”, Fukushima Dairy 07.03.2014.

Iori Mochizuki: The tank had water to 98% of capacity / Tepco “Can’t reduce due to the serious shortage of water storage”, Fukushima Dairy 02.03.2014.

Iori Mochizuki: Tepco to re-interrogate 43 workers about 100 m³ overflow, Fukushima Dairy 02.03.2014.

Iori Mochizuki: Contaminated water is removed by “hand-digging” of human workers, Fukushima Dairy 02.03.2014.

Iori Mochizuki: Fukushima Diary talks about the recent 100m³ leakage on video, Fukushima Dairy 23.02.2014.

Human error, not equipment, may have caused water leak: Tepco, (Kyodo) Japan Times 22.02.2014.

NHK: Failure at Fukushima – Gundersen: Extraordinarily radioactive leak will be in Pacific shortly; “Site is going to bleed into ocean for 100 years”, Energy News 21.02.2014.

Fukushima I NPP: TEPCO Thinks Someone Opened the Wrong Valve, Causing the Leak of 100 Tonnes of RO Waste Water with 23 Terabecquerels of All-Beta, EXSKF 21.02.2014.

Akira Hatano & Shunsuke Kimura: TEPCO says worker error may have caused large radioactive water leak, Asahi Shimbun 21.02.2014.

Fukushima I NPP: 23,000,000,000,000 Bq (or 23 Terabecquerels) of All-Beta in 100 Tonnes of Waste Water that Leaked from Top of Storage Tank, EXSKF 20.02.2014.

100 tons of toxic water leaked at Fukushima plant, no flow to sea, Mainichi 20.02.2014.

100 tons of radioactive water spills at Fukushima plant after workers ignore alarm, Asahi Shimbun 20.02.2014.

 

 

24. februar – Kølingen af reaktor 4 ved Fukushima Daiichi svigter

Ved Fukushima Daiichi er det til stadighed nødvendigt at køle de nedsmeltede reaktorkerner og de tilbageværende brugte brændselslegemer. Det er derfor en ganske alvorlig sag, når kølingen, som det i går skete for kølebassinet ved reaktor 4, sætter ud.

Det lykkedes at få kølingen i gang igen efter godt 4½ time – i god tid inden temperaturen nåede op i nærheden af den grænsetemperatur på 65°C, som TEPCO har fastsat. Men de brugte brændselslegemer udvikler stadig en betydelig varme, og hvis kølingen svigter i længere tid (adskillige døgn), vil vandet kunne nå kogepunktet og koge væk.

Eller – hvad mange har peget på som det største faremoment i Fukushima-værkets nuværende situation – hvis et voldsomt jordskælv som det som ramte i marts 2011 igen ramte området, så ville det meget let kunne beskadig det i forvejen svækkede kølebassin så vandet løb fra (bassinet er placeret omkring 20 m over jorden for at gøre afstanden til toppen af reaktoren hvorfra brændselslegemerne indføres og udtages mindst mulig). Og er brændselslegemerne først tørlagte, vil der hurtigt genopstå voldsomme kerneprocesser, som potentielt ville kunne frigive endnu mere radioaktiv forurening, end hvad der allerede er sket.

Så TEPCO synes igen inde i en fase med mange fejl i den løbende drift.

Arbejdet med at fjerne brændselslegemerne måtte også indstilles, men er genoptaget, og man er nu oppe på at have fjernet 374 af de 1.533 brændselslegemer, eller næsten 25%.

Fukushima’s Unit 4 pool cooling falters, (Kyodo) Japan Times 25.02.2014.

Fukushima Unit 4; 374 Fuel Assemblies Removed, Simply Info 25.02.2014.

Kyodo: Alarm sounds at Fukushima plant, Unit 4 cooling system stops, Energy News 24.02.2014.

 

 

25. februar – TEPCO agter ikke at betale mere for tabte arbejdsindtægter

Indtil nu har TEPCO kompenseret for tabte arbejdsindtægter for dem som på grund af strålingsforureningen ikke kunne oppebære deres hidtidige indtægter, som for eksempel fiskere, bønder eller de mange som måtte forlade deres hjem og virksomhed og stadig her 3 år efter ikke har kunnet vende tilbage for at genoptage dagligdagen. Men nu meddeler TEPCO, at man efter februar næste år ikke mere vil udbetale sådanne beløb – hvilket er i direkte modstrid med de udstukne retningslinjer fra en regeringskommission, som siger, at: “it will be reasonable to end compensation when residents become able to do business on a level equivalent to that before the disaster.”

Hvis det så var fordi man til den tid havde bragt alt i orden, var det måske til at overse, men dekontamineringsarbejdet af de forurenede landskaber er stadig langt fra færdigt, og fra at de første forsigtigt flytter tilbage til der er tale om økonomisk bæredygtige samfund vil der også være en vis overgangsperiode. Samtidig skrider dekommissioneringsarbejdet ved Fukushima Daiichi, som TEPCO selv er direkte ansvarlig for, uendeligt langsomt frem, og der frigives dagligt stor mængder af radioaktivitet, ikke så meget til luften som til havet. Men strålingen omkring reaktorerne er så høj, at det er svært at fastholde personale, for de når lynhurtigt den strålingsdosis, som er tilladt pr. måned. og situationen her bliver ikke bedre før man har fået vandrensningssystemet op at køre, har fået fjernet de brugte brændselslegemer fra reaktor 1, 2 of 3 og har fået etableret frostmuren omkring de fire forulykkede reaktorer.

Men måske TEPCO drømmer om, at staten også overtager disse udgifter, så man igen kan komme i gang med at tjene penge til sine aktionærer – på tilsvarende vis er det lykkedes at tørre rigtig mange andre udgifter af på skatteyderne. Det er meget uforståeligt, at TEPCO, som kun er overlevet på massive regeringstilskud, i den grad får lov at fortsætte med at tænke snævert forretningsmæssigt.

Gov’t to instruct TEPCO to improve practices over nuclear disaster compensation, Mainichi 27.02.2014.

TEPCO to bypass guidelines, end compensation for Fukushima evacuee incomes, Asahi Shimbun 25.02.2014.

 

 

26. februar – Flere vilde dyr i de evakuerede områder

Ligesom de rømmede områder omkring Chernobyl har udviklet sig et frodigt naturreservat, har de blot tre år, hvor landskaberne omkring Fukushima-værket har været rømmet af mennesker, givet plads for, at andre dyr og planter bedre kan udfolde sig. Således har man pludselig kunnet konstatere sjældne planter trives i sumpene efter udyrkede rismarker (se optegnelser for 11. oktober 2013). Og en artikel i Mainichi i dag rapporterer, hvordan en flok på 20 undslupne jernaldergrise tilsyneladende har ynglet godt og grundigt, så selvom man har fanget 120 af dem i fælder, så ses de konstant ikke bare i landskaberne, men også i deres stadige søgen efter føde i de forladte bysamfund. Også bjørne og vaskebjørne har man set langt flere af.

Meget fint lille billede på, at når vi taler om at planeten går under, så er det måske en lidt upræcis skildring af virkeligheden, for selvom vi får gjort kloden ubeboelig for os selv og en lang række dyr og planter – der tales direkte om at vi er godt i gang med den sjette udryddelse – så vil der være andre dyre- og plantesamfund, som vil kunne fungere under de tilbageværende levevilkår.

Noget helt andet er, at der tilsyneladende bliver forsket uendeligt lidt i, hvilken indflydelse, strålingen har på dyre- og plantelivet. Der kom forrige sommer nogle ret bekymrende undersøgelser af en bestemt sommerfugleart, som var voldsomt degenereret af strålingen (se blog-indlægget Strålingsramte sommerfugle). Men der synes at være lagt et meget massivt låg på, hvad man forskningsmæssigt interesserer sig for, ligesom der er udstedt et direkte forbud mod at drage sammenligninger med Chernobyl – sandsynligvis ud fra devisen om, at hvad vi ikke ved noget om, har vi ikke ondt af.

Jun Hongo: Fukushima: animal kingdom, Japan Times 08.03.2014.

Towns near crippled Fukushima nuclear plant see surge in wildlife, Mainichi 26.02.2014.

Shinichi Fujiwara: Health risk or not? Cesium levels high in hundreds of Fukushima reservoirs, Asahi Shimbun 25.02.2014.

Senior Scientist at MIT Event: Japanese scientists censored – Not allowed to publish research that compared Fukushima to Chernobyl – Fukushima ‘arguably’ bigger, Energy News 24.01.2014.

 

 

26. februar – Dekontamineringen for Fukushima Daiichis opland forsinket

Det havde været ventet, at tiden nærmede sig, men det står nu klart, at tilbageflytningen til de evakuerede områder omkring Fukushima Daiichi bliver betydeligt forsinket. Så de første får først muligheden for at flytte tilbage om et års tid.

Det er et stort problem, først og fremmest for de mennesker, som mere eller mindre utålmodigt venter på at kunne vende tilbage, for jo længere tid, der går, jo sværere bliver det at genskabe de samfund med alle de små forbindelsestråde på kryds og tværs, som gøre at et samfund rent faktisk fungerer. Og jo længere tid, der går, jo flere af de unge og driftige har endegyldigt taget fat på nye tilværelser og involveret sig i andre sammenhænge, så jo længere tid der går, jo større er sandsynligheden for, at de mennesker, som flytter tilbage ikke er bæredygtige, men først og fremmest er de gamle, de svagelige, de af katastrofen psykisk ramte, og at der vil mangle folk til at varetage alle de praktiske funktioner, som gør, at et samfund fungerer.

Men det er også et problem for TEPCO, som løbende betaler underholdsbidrag til de 136.000 mennesker, som stadig er evakuerede, for hver gang dekontaminationsarbejdet skrider i tidsplanen, så vokser TEPCOs samlede kompensationsudgifter. Samtidig er det mere og mere usandsynligt, at TEPCO får gang i sine reaktorer ved Kashiwazaki-Kariwa-værket til juli, som det er forudsat i den seneste forretningsplan, ved at fortage sig, det bliver mere realistisk juli næste år, hvis det overhovedet lykkes, så TEPCO, som allerede er voldsomt forgældet for at kunne leve op til sine forpligtelser, må igen have store transfusioner fra de offentlige kasser.

Fukushima’s appalling death toll, (leder) Japan Times 01.03.2014.

Asako Myoraku: Fukushima villages face 1-year delay in lifting of evacuation orders, Asahi Shimbun 28.02.2014.

Policy support should address all concerns of Fukushima returnees, (leder) Asahi Shimbun 25.02.2014.

Evacuation order for Fukushima nuclear disaster-hit district to be lifted in April, Mainichi 24.02.2014.

Government to lift Fukushima evacuation order for 1st time, Asahi Shimbun 24.02.2014.

Residents both relieved and worried as decision made to lift nuclear evacuation order, Mainichi 24.02.2014.

No-go advisory to be lifted in part of Tamura, (Jiji) Japan Times 24.02.2014.

 

 

28. februar – ikke 100 men 201 og nok over 1.000 fejl på Fukushima Daiichi

NRA har igen og igen bebrejdet TEPCO, at man bliver ved med at have endeløse rækker af småfejl – og indimellem ikke så små fejl i varetagelsen af situationen på det forulykkede Fukushima Daiichi-værk. Og NRA har efter at havet talt om omkring 100 fejl i den forgangne uge præciseret, at der siden katastrofen (s begyndelse) for snart 3 år siden har været tale om 201 fejl, hvilket svarer til én hver 5.-6. dag.

Det har fået premierminister Abe til at istemme kravet til TEPCO om at komme de mange små dumme fejl til livs.

Og det har fået “Happy”, en ansat ved Fukushima Daiichi, som hyppigt kommenterer situationen ved Fukushima Daiichi, til at tweete, at de 201 kun er de officielt erkendte fejl, men at der er langt flere, som ikke når frem i offentlighedens lys.

La Primavera citerer i dag Happy på EXSKF : “This number [201] is only the ones that have been publicly disclosed. If you include “hiyari hatto” [a Japanese word that means “an incident that almost became a more serious accident”] by all companies at the plant, the number would be over 1,000.”

Dette svarer til én fejl om dagen og peger dels på den rent tekniske side af sagen, at man i den første hektiske fase efter marts 2011 måtte bruge de forhåndenværende søm og først og fremmest finde hurtige løsninger, som efterfølgende viste sig mindre holdbare og ikke mindst mindre gennemtænkte, for der forelå intet, som bare mindede om en plan for, hvordan man griber en sådan situation an, fordi den af alle ansvarlige blot blev betragtet som utænkelig. Dels er det et skræmmende klart billede af, at TEPCOs arbejdsmiljø er en kæmpestor udfordring.

For få dage siden var der talen frem og tilbage om, om en af de små bysamfund, hvor der snart ville være klar til at man kunne flytte tilbage igen, skulle være både til de oprindelige beboere (hvoraf mange sandsynligvis aldrig flytter tilbage igen) og til de mange arbejdere ved Fukushima Daiichi. Men der var meget delte meninger omkring dette, og ikke mindst forældre til børn var utrygge ved situationen, for med den gruppe mennesker ville der følge alkohol og slagsmål, og man ville ikke turde lade sine børn lege ude eller færdes alene om aftenen.

Ud over alle de andre problemer TEPCO har, så har man et presserende problem med at skaffe det tilstrækkelige personale til at gennemføre en beskidt og ringeagtet arbejde, som sandsynligvis strækker sig 30-40 måske 50 år frem i tiden. Og hvis ikke man får det nuværende strålingsniveau ved Fukushima Daiichi nedbragt meget snart, så vil man komme til at stå med den situation, at selv dem som er gode og som gerne vil, ikke kan fortsætte ud over en begrænset periode, fordi ingen som det er nu kan arbejde bare tilnærmelsesvist fuldtids i nærheden af reaktorerne.

201 Accidents at #Fukushima I NPP? “No Way,” Says Worker at the Plant, “It’s More Like 1,000”, EXSKF 28.02.2014.

There Have Been 201 Accidents at #Fukushima I NPP Since March 11, 2011, Says Nuclear Regulation Authority; PM Abe Says “Regrettable”“, EXSKF 27.02.2014.

 

 

28. februar – ALPS-systemet igen i problemer

Hver dag kommer der yderligere mere end 400 ton mere  til TEPCOs lager af strålingsforurenet vand. Så man er oppe på at have omkring 340.000 ton mere eller mindre stærkt radioaktivt vand, og det punkt nærmer sig, hvor der ikke er plads til flere tanke. Det internationale Atomenergiagentur IAEA (som er ledet af en japaner) har på det seneste igen og igen lagt op til, TEPCO blot skulle ‘løse’ problemet én gang for alle og hælde det forurenede vand i Stillehavet. Nogle gange efter først at have renset vandet for mest muligt, andre gange blot urenset.

Men indtil nu har planen været, at TEPCO først skulle søge ved hjælp af det såkaldt ALPS-system (Advanced Liquid Processing System), som teoretisk set skulle kunne fjerne samtlige forekommende radioaktive isotoper efter reaktoreksplosionerne og kernenedsmeltningerne ved Fukushima Daiichi med undtagelse af tritium (en radioaktiv brintforbindelse, som har en kort halveringstid og i hvert fald af nogen regnes for betydeligt mindre skadelig for miljøet en de øvrige isotoper).

Derfor har TEPCO i snart et år søgt at indkøre ikke ét men tre af disse anlæg – og fra at man har dem oppe at køre optimalt ville man med de nuværende vandmasser i løbet af et års tid kunne komme igennem det meste. Men indtil nu har indkøringen givet stadige problemer, dels fra tæring fra det saltvand som man i de allerførste dage tyede til for at søge at køle de kriseramte reaktorer, dels fordi en række af de isotoper, som ALPS-systemet teoretisk set skulle kunne filtrere bort, viser sig at være til stede i en form, som gør det vanskeligt. Aldrig tidligere i menneskehedens historie har man stået i en tilsvarende situation, så TEPCO er i en situation, hvor de nødvendige værktøjer igen og igen må udvikles mere eller mindre forfra.

Strålingen fra de mange tanke gør det i den nuværende situation usundt for de mange arbejdere at opholde sig mere end ganske kort tid ad gangen på området, niveauet er blandt andet som følge af de mange radioaktive vandtanke efterhånden oppe på 44 millisievert pr. år (nære de havarerede reaktorbygninger er strålingsniveauet op til 30 gange højere), hvor den acceptable grænse normalt er 1 millisievert, så det at få afviklet det radioaktive vandlager vil også gøre strålingen på pladsen langt mindre (man regner med at den efter at APLS har gnasket sig gennem de 430.000 ton forurenet vand igen vil komme ned i nærheden af 1 millisievert), hvilket vil gøre, at de mange arbejdere vil kunne arbejdet langt længere tid end nu uden at overskride de maksimale strålingsdoser, som er fastsat.

Update 03.03. – Mainichi skriver i en artikel idag, at det ved udgangen af 2013 indsamlede radioaktive vand indeholder 875 terabecquerel tritium, hvor Fukushima fra ‘fredstider’ kun har tilladelse til via sit kølevand at lukke 22 terabecquerel tritium ud i havet. Så man har tritium til 40 år, og hvis ikke der gives tilladelse til at udlede mere – hvilket kystfiskerne givet vil kæmpe indædt imod – så kan det blive en endog særdeles langstrakt proces at slippe af med vandet fra de i dag mere end 1.000 store tanke, selv hvis ALPS-systemet kommer til at fungere optimalt og får fjernet alle øvrige radioaktive stoffer fra vandet. Omvendt er tritiums halveringstid på blot 12,3 år, så mænden af tritium vil være halveret efter 12 år og igen halveret efter 24 år ved blot at gemme det i tankene. Så når dekommissioneringsarbejdet alligevel forventes at tage 40-50 år, er der måske ikke nogen grund til at forhaste sig med at få vandet hældt i Stillehavet. Mange ville mene, at den bedste løsning var at lade TEPCOs direktion drikke vandet og ad den – et billigt biologisk filter.

Problemet er, at tritium er brint blot med en ekstra proton i sin atomkerne, så det er meget vanskeligt at separere fra vand (der som bekendt består af ilt og brint). Men af samme artikel i Mainichi fremgår det, at man ved den tidlige eksperimentalreaktor Fugen, som nu er dekommissioneret, havde man rent faktisk en teknologi på plads, som kunne fjerne tritium fra radioaktivt forurenet vand. Problemet var blot dels at kapaciteten kun var 3 m³ pr døgn, dels at prisen pr. m³ var omkring 20 mio. yen (hvilket svarer til 3-4 årslønninger), så alene at følge med udviklingen, hvor der i dag hvert eneste døgn pumpes yderligere godt 400 m³ op af de havarerede reaktorers fundamenter ville være næsten uoverkommeligt. Og hvis man med denne teknologi skulle filtrerer samtlige 430.000 m³, som man i dag har stående i tankene, efter at det havde været igennem ALPS, så ville det blive både meget omfattende og astronomisk dyrt.

Her står man igen med et eksempel på, at A-kraftlobbyen systematisk har omtalt atomkraften som en billig energikilde. Men hvis man skulle rydde ordentligt op efter sig, så ville atomkraften blive alt andet end billig. Det er jo ikke anderledes end at hvis man ved afbrændingen af fossile brændstoffer konsekvent skulle betale for udgifterne til at fjerne den udledte CO₂ (og mange andre forurenende elementer), så ville de vedvarende energikilder allerede i dag være langt de billigste.

Vi mangler stadig at se, hvor konsekvent NRA bliver i stand til at opgradere sikkerheden ved de japanske atomkraftværker. Men i en tid, hvor sol- og vindenergi fortsætter med at blive billigere og ser ud til at kunne fortsætte denne udvikling mange år frem, så står atomkraften med forøgede sikkerhedskrav overfor at blive stadig dyrere. Ingen bygger A-kraftværker i dag uden massive tilskud låne- og prisgarantier, og ingen ville bygge A-kraftværker i dag, hvis de ville være fuldt ansvarlige for konsekvenserne i en katastrofesituation som ved Fukushima Daiichi elegant. I USA er ganske mange reaktorer allerede lukket før tid på grund af manglende konkurrenceevne, og sandsynligvis vil en række af de ældste japanske reaktorer aldrig blive genåbnet, fordi udgiften til den af NRA foreskrevne sikkerhedsmæssige opgradering ikke vil kunne tjene sig ind inden for de forventede resterende driftstid.

Tilbage til vandmasserne, så regner TEPCO tydeligvis ikke selv med, at vandproblemet løser sig lige med det første, og man er pt. i gang med dels at udfase de dårligste tanke, som blot er boltet sammen og allerede efter kort tid viste tiendens til utætheder, dels er man ved at udvide den samlede tankkapacitet til omkring 800.000 m3, så man kan med den nuværende oppumpningsrate har lagerkapacitet i hvert fald to år frem. Og så er vi så langt fremme, at man dels kan håbe på at have fået fiskernes accept af en bypass-operation, så store dele af det nuværende grundvandstryk ledes uden om de havarerede reaktorer, dels at frostmuren omkring er kommet på plads, så det kun er de relativt små mængder af kølevand, som skal deponeres og dekontamineres.

Radioactive tritium stands in way of Fukushima reactor decommissioning, Mainichi 03.03.2014.

TEPCO walks tightrope over toxic water buildup 3 years after crisis, Mainichi 02.03.2014.

Fukushima clean-up system hit by new problem – TEPCO, RT 28.02.2014.

Iori Mochizuki: The multiple nuclide removing system (ALPS) suspended again, Fukushima Dairy 27.02.2014.

Water pump glitch stymies decontamination work at Fukushima plant, Asahi Shimbun 27.02.2014.

Paul Brown: Nuclear Gets Expensive: the Astonishing Cost of Radioactive Waste, Wake Up World 24.02.2014.

 

 

Se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.