Højhus på Axeltorv

31. august 2008

Ved det moratorium, som Borgerrepræsentationen i torsdags vedtog for højhuse i Indre By, trak man mod sydvest beskyttelsesgrænsen underligt zigzag-agtigt, så Tivoli blev fredet, mens Axeltorv, Aborreparken og Banegraven stadig står åbne for højhuse. Frem for bevaringsmæssige principper, som beskyttede middelalderby og fæstningsanlæg, har man således tydeligvis på pragmatisk vis forholdt sig til hvert enkelt sted. Men kunne man bare finde ud af at lave højhuse som gadekunstnerens på billedet herover – store i ånden uden at skygge omkring sig – er jeg sikker på, at der ikke ville være samme folkelige modstand.

Her er det Henning Larsen Architects forslag til nyt højhus på Axeltorv, hvor nu Scala ligger. Med 80 m højde er det det laveste af de forslag til stedet – det højeste af metropolzone-projekterne nåede på samme sted op på 147 m. Der er store økonomiske interesser i, om man kan få lov at bygge 5, 10, 20 eller 40 etager på et sted som her. Men i forhold til at beskytte Middelalderbyen virker det paradoksalt, at dette hjørne af det historiske København ikke kom med i beskyttelseszonen. Det er jo knapt nok et argument, at det allerede lider mere end mange andre kvarterer under forskellige bybygningstraditioners sammenblanding.

Herover er det blot en af mange visualiseringer af, hvordan højhusene med metropolzone-planerne ville have kunnet dannet ring omkring Middelalderbyen. Det vil være en katastrofe, hvis byen her får lov at gå i luften på denne måde. Men af de viste bygninger, er det kun højhuset i Tivoli, som er stoppet med det nu vedtagne forslag (se kort i tidligere blog-indlæg: Ingen højhuse i Middelalderbyen). Så dels her, dels på Krøyers plads på Christianshavn, er der stadig risiko for at få klemt futuristisk højhusbyggeri klemt ind i det historiske Københavns enestående bystruktur.

Her lå frem til 1. verdenskrig Aborreparken, så historisk set er området en del af det gamle fæstningsanlæg, som i løbet af anden halvdel af 1800-tallet med stor fremsynethed blev omdannet til et parkbånd. Omkring århundredeskiftet, hvor billedet herover er taget, fortsatte det grønne parkbånd fra Ørstedsparken til Tivoli.

I en tid, hvor det som en del af klimatilpasningen bliver nødvendigt at øge tilstedeværelsen af grønt i byen markant, virker de højtstræbende metropol-visioner med deres turbulens, varmeø-problemer og manglende evne til at fungere i den historiske bys kontekst rent ud sagt ubegavede. I stedet burde man satse målrettet på at genskabe dette grønne bånd – ikke ved at fjerne alle bygninger, men ved at optimere beplantning på tage, facader og i gaderum.

Herover er det Banegraven, som gjorde det definitivt af med Aborreparken. Med sin ganske store vegetationsmængde på et af Danmarks mest trafikerede og luftforurenede steder står området i dag stilfærdigt og filtrerer luften. Overdækning for mere opholdsareal, måske ja, men det ville være et stort tilbageslag for byen at bygge i højden her.