Strøtanker om bæredygtighed

Fukushima-katastrofen 11. marts 2011 vendte op og ned på det japanske samfund. Ikke bare lagde den store områder øde og drev mange mennesker fra deres hjem på uvis tid. Nok så meget gjorde den basale ting i dagligdagen usikre – var der stråling i maden, teen, luften, på børnenes legeplads?

Indhyllet i en næsten opiat ‘safety myth’ blev Japan i den grad taget på sengen – Fukushima-katastrofen var katastrofen, som ikke kunne ske, og som man derfor både praktisk og mentalt var fuldstændig uforberedt overfor. I tiden efter blev samtlige Japans 54 reaktorer en efter en standset for løbende årlige eftersyn, og 5. maj i år stod Japan, som inden Fukushima-katastrofen havde planer om at udbygge sin A-kraft fra 30% til 50% af energiforsyningen, uden A-kraft for første gang i næsten et halvt århundrede. Kort efter blev to reaktorer dog nødstartet for at sikre elforsyningen i den værste sommervarme. Men de øvrige afventer etableringen af helt nye sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger. Og stod det til store dele af befolkningen, blev reaktorerne aldrig startet igen.

Fukushima-katastrofen har fået konsekvenser ud i alle afkroge af det japanske samfund, og det er fundamentalt interessant, hvordan et samfund reagerer overfor en sådan udfordring. Er det begyndelsen til noget radikalt nyt, formår man at tage ved lære, at se den del af katastrofen, som kunne have været undgået, hvis man havde taget risikoen alvorligt? Eller skal man blot hurtigst muligt tilbage til business as usual?

Fukushima-katastrofen har rejst et folkeligt krav om forandring. Man vil bort fra A-kraften og ønsker et Japan i pagt med naturen, på vedvarende energi. Omvendt er der i bureaukratiet og erhvervslivet meget stærke kræfter, som søger at trække Japan tilbage på sin hidtidige kurs. Men med skyggerne fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki stærkt prentet i den nationale psyke er det givet, at ikke alt bare bliver som før (se blog-indlægget Mellem Hiroshima og Fukushima).

Siden begyndelsen af juni 2012 har jeg lavet næsten daglige optegnelser omkring re-definitionen af A-kraften og Japans energipolitik. Sådanne optegnelser vil uundgåeligt føre til gentagelser, og der vil blive åbnet temaer, som måske viste sig som blindspor. Det var oprindelig planen at følge udviklingen fra den måned, hvor Japan var uden A-kraft over genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket frem til etableringen af en ny energiplan og en ny energipolitik. Men tingene har udviklet sig meget anderledes siden da. De to Oi-reaktorer er igen standset. Arbejdet med en ny visionær energiplan gik i stå, og med regeringsmagten tilbage til LDP, som igennem årene har stået bag Japans massive udbygning af A-kraften, har man en meget uklar situation med en premierminister og en regering, som går stærkt ind for A-kraften, mens det folkelige ønske om afvikling er massivt.

Disse optegnelser er holdt månedsvis – se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.

• Her ved starten af 2014 er det snart tre år siden, at Fukushima Daiichi-katastrofen brød ud. I forhold til for et år siden synes oprydningsarbejdet om muligt endnu større. På selve det havarerede værk har der igennem store dele af 2013 været stadige problemer med håndteringen af de stadig større mængder af radioaktivt forurenet vand, og det ALPS-anlæg, som skulle filtrere størstedelen af den radioaktive forurening fra dette radioaktive spildevand, er endnu ikke kommet til at fungere tilfredsstillende. Samtidig sprang TEPCO i juli den bombe, at der siden katastrofens begyndelse dagligt er sivet 400 m³ radioaktivt forurenet grundvand direkte ud i Stillehavet. Så selvom der ikke findes officielle opgørelser, så ser det ud til, at der allerede på nuværende tidspunkt samlet er frigivet mere radioaktiv forurening til omgivelserne end ved Chernobyl, og at vendingen “den største atomulykke siden Chernobyl” blot kan betegnes som historiens største atomulykke til dato – med den yderligere krølle, at situationen stadig er så labil omkring det beskadigede kølebassin ved reaktor 4, at et voldsomt jordskælv under Fukushima Daiichi i worst case ville kunne føre til nye løbskkørte kerneprocesser.  

Selvom NRA i starten af juli barslede med nye sikkerhedsforskrifter og umiddelbart derefter gik i gang med sagsbehandlingen af den første gruppe af ansøgere, hvoriblandt en række af de reaktorer, som der skulle være størst chance for gik glat igennem, så er der stadig her et halvt år senere ikke kommet nogen reaktorer i gang igen. Sandsynligvis vil vi i løbet af 2014 se de første reaktorer genstartet, men ikke uden protester, og kun for meget få af de nu omkring 50 standsede reaktorer vil den efterfølgende godkendelsesproces ved de lokale myndigheder forløbe enkelt. Her omkring nytår har vi set anden runde af ansøgere, og blandt dem findes reaktorer, som der vil være en endog særdeles voldsom modstand mod genstarten af, så det er svært at spå, men min fornemmelse er, at der i løbet af 2014 kommer 5-10 af de 50 i dag standsede funktionsduelige reaktorer i gang.

Den store joker i genstartsprocessen er NRAs skærpede krav til undergrunden. Er det realistisk at forestille sig – som reglerne foreskriver det – at hvis en reaktor erklæres bygget umiddelbart over en aktiv foldelinje (hvorved forstås at den har bevæget sig inden for de seneste cirka 130.000 år), så vil den ikke kunne få tilladelse til genstart. Ved de syv værker, hvor der foreløbig er ansøgninger fra, er der iværksat yderligere undersøgelser af undergrunden ved et flertal, og foreløbig har NRA i et enkelt tilfælde vendt tommelfingeren nedad og sagt, at her er det ikke forsvarligt at drive atomkraftværk. Men værkets ejer er i total fornægtelsesmode, og har foreløbig fået lov til at søge yderligere dokumentation. Hvis disse undersøgelser ender med, at reaktorerne ikke kan genstartes, så vil det for værkerne betyde kolossale tab og i værste tilfælde, at de går konkurs. Og vi vil sandsynligvis allerede i løbet af januar se flere af disse undergrundssager nærme sig en afgørelse. For man kan holde dem svævende længe, men det er nødvendigt at nå til en endelig afklaring før en tilladelse kan gives.

Modstanden mod A-kraften i den japanske befolkning har vist sig ikke bare at klinge af – tværtimod synes den mere indædt, mere urokkelig end nogensinde. Samtidig har der langt ind i premierminister Abes egne rækker i den seneste tid været manifesteret en betydelig modstand mod den videre udbygning af atomkraften, ikke mindst italesat af Abes mentor Koizumi, som meget direkte har opfordret Abe til at lægge kursen om og igangsætte Japans omlægning til et samfund drevet på vedvarende energi. Faktisk har seks forhenværende premierministre meldt ganske klart ud, at hvis det var dem, som havde stået i spidsen, så ville de have arbejdet for et Japan uden atomkraft.

For de mange, som stadig er evakueret, ser situationen alt andet end lys ud, og dels har regeringen på det seneste signaleret, at dekontamineringsarbejdet bliver betydeligt forsinket, dels har man direkte sagt, at en række områder om ikke aldrig, så kun på meget langt sigt bliver klar til at rykke tilbage til. Så man står med en massiv trussel mod videreførelsen af de evakuerede samfund, hvis medlemmer blev spredt for alle vinde. Mange ved, at de aldrig kommer tilbage, mange med børn ved, at de ikke vil byde deres børn at flytte tilbage, så man risikerer den dag der er klar til at rykke tilbage, at det kun er folk i pensionsalderen som ikke i mellemtiden har etableret sig andre steder i landet – og dermed at man står med en demografi, som ikke kan opretholde et lokalsamfunds hverdag.

Skal man se på det positive, så synes situationen ved Fukushima Daiichi gradvist at være lidt mere stabil. Men der går omkring to år før det store frostvægsprojekt omkring de fire havarerede reaktorer står færdig og i bedste fald får stoppet den massive udstrømning af radioaktivt forurenet grundvand, der går ligeledes et års tid før de omkring 1.500 brændselslegemer fra reaktor 4s kølebassin er bragt i sikkerhed, og der går tilsvarende 1½-2 år fra ALPS-systemet kommer til at fungere korrekt til at man har fået tømt de mere end 1.000 store vandtanke, som efterhånden er sat op på området.

Til den tid er de mest umiddelbare risici fjernet, og man kan begynde at koncentrere sig mere om hovedopgaven, at lokalisere og fjerne de tre nedsmeltede reaktorkerner. Der spekuleres meget i, hvor de befinder sig, men ingen ved i dag med sikkerhed, om de har brændt sig hele vejen gennem reaktorbeholderens tykke jernbeton. Og det er ikke sådan lige at afgøre, for strålingen er så intens, at det er dødeligt at nærme sig.

Jeg har sat paper.li-siden Fukushima Blues op, så den opdateres hver morgen kl. 8 dansk tid med nyhedsartikler, videoer mv. om Fukushima-katastrofen og dens udfoldelse i det japanske samfund. Der dukker indimellem regulære skæverter op, men omvendt kommer Fukushima Blues langt omkring i informationsstrømmen omkring Fukushima Daiichi.

Se samtlige blog-indlæg tagged Fukushima-katastrofen.

Se Fukushima links år 1, Fukushima links år 2, Fukushima links år 3 – første halvår samt Fukushima links år 3 – andet halvår.

Optegnelser januar 2014

1. januar – Reaktor 3 ikke ved at eksplodere
3. januar – Flugten videre
4. januar – Adelstein om den japanske atomkraft i 2014
5. januar – Man kommer langt med gaffatape (utætte vandtanke)
6. januar – Underskriftindsamling: Shimane Amt som atomkraftfri zone

6. januar – Solfangere med underskov
7. januar – Rokkasho oparbejdningsanlæg søger NRA om genstart
7. januar – Tyrkisk-japansk (A-kraft) samarbejdsaftale i støbeskeen
7. januar – Vagtskifte i TEPCO
8. januar – Mainichi: Evakueringsplaner på plads før reaktorstart

8. januar – Iran beder om japansk hjælp til at opføre atomkraftværker
9. januar – Divestment: Hollandsk pensionsfond blacklister TEPCO
9. januar – Ny spænding om valget til Tokyos guvernør
9. januar – Kernenedsmeltningseksperiment
9. januar – Endnu en TEPCO

10. januar – Fukushima nu på højde med Chernobyl
10. januar – ALPS og forhøjede strålingsniveauer ved Fukushima Daiichi
10. januar – Gensvar til James Hansen – blog-indlæg
11. januar – Regeringens endelige energiplan udskudt
11. januar – Flere strålingsramte fisk

11. januar – Justeringer i feed-in-tariffen
11. januar – A-kraft, sundhed og misinformation (USA)
11. januar – Chernobyl – 25 år efter – blog-indlæg
12. januar – Koizumi: De løj for os om A-kraften
12. januar – Frankrig på vej mod mindsket afhængighed af A-kraft

13. januar – Haruki Madarame interview i 7 dele
14. januar – 10% af brændselslegemerne nu fjernet fra Reaktor 3
14. januar – Evakueringsstudie for 30 km-zonerne
14. januar – Hosokawa stiller op i Tokyos guvernørvalg
15. januar – Ingen taxa til A-kraft-modstandere

16. januar – Izumida til TEPCO – ikke så hurtigt med Kashiwazaki-Kariwa
17. januar – Tohuku Electric: Undergrunden ved Higashidori OK
17. januar – Tegn på ustabil undergrund ved Kashiwazaki-Kariwa-værket
18. januar – Hosokawa: Ingen A-kraft fra 2020
18. januar – Hakodate lægger sag mod Oma-værket

19. januar – Asahi: Mange lokalmyndigheder ønsker A-kraften afviklet
21. januar – Tre mulige atomaffaldspladser udpeget i Miyagi
21. januar – LDP har store problemer i lokalvalgene
22. januar – Hosokawa erklærer sit kandidatur
22. januar – Nogle A-kraftværker særligt udsatte for vulkanudbrud

23. januar – Kendt TV-vært fået besked om at tie om A-kraft til efter valget
24. januar – Energiplan under finafpudsning
25. januar – En første update om Tokyo som A-kraft-valg
26. januar – Mojo og Mujo: Brad Glosserman om situationen i Japan (video)
27. januar – Anden update om Tokyo som A-kraft-valg

29. januar – Første spadestik for den frosne jordmur
30. januar – NHK forbyder omtale af A-kraft
31. januar – Retssag mod producenterne bag de havarerede reaktorer
31. januar – Japan nu officielt nede på 48 reaktorer

Se Fukushima links for januar 2014.

 

 

1. januar – Reaktor 3 ikke ved at eksplodere

I juledagene har det svirret med rygter om, at reaktor 3 var gået i selvsving, efter at der igen har kunnet konstateres damp stigende up fra reaktorbygningen. Men Arnie Gundersen fra Fairewinds skriver i dag, at det sandsynligvis skyldes det kølige vintervejr. For hvor reaktoren mens den stadig var i drift udviklede 2.000 MW varme om året, så er situationen den, at der fra radioaktive rester fra brændselslegemerne stadig udvikles en betydelig mængde varme – omkring 1 MW – som på kolde dage vil vise sig som damp.

Men hele historien, som startede med en regulær panikmelding 28. december fra Turner Radio Network: ** News Flash – Urgent ** Steam Suddenly Emanating from Fukushima Reactor # 3 – West Coast of North America Should Begin Preparations for Possible Radiation Cloud Within 3 to 5 Days, er et godt billede på, hvordan en fjer i det moderne mediebillede kan blive til en endog meget stor høne.

William Boardman: Fukushima, a Global Conspiracy of Denial, RSN 03.01.2014.

Arnie Gundersen: Fukushima Daiichi Unit 3 is not going to explode, Fairewinds 01.01.2014.

Gundersen: Very visible steam at Fukushima Unit 3 is from constant radioactive releases – Coming from hot rubble, not related to new explosion, Energy News 01.01.2014.

Plumes of mysterious steam rise from crippled nuclear reactor at Fukushima, RT 01.01.2014.

#Fukushima I NPP Reactor 3 Operating Floor Situation Summary as of 12/31/2013, EXSKF 31.12.2013.

Susie Madrak: What The Hell Is Happening At Fukushima Reactor 3? Crooks and Liars 31.12.2013.

Ashley Feinberg: Mystery Steam Over Fukushima Could Be Sign of Another Meltdown, Gizmodo 31.12.2013.

Oliver Tickell: Fukushima meltdown? Mystery steam rising over Reactor 3, The Ecologist 31.12.2013.

Gizmodo Report Claims: “Fukushima could be in the middle of another meltdown” – 300th most popular website in U.S. publishes “unsubstantiated rumor”, Energy News 31.12.2013.

** News Flash – Urgent ** Steam Suddenly Emanating from Fukushima Reactor # 3 – West Coast of North America Should Begin Preparations for Possible Radiation Cloud Within 3 to 5 Days, Turner Radio Network 28.12.2013.

Steam coming from Fukushima Unit 3 reactor building – Observed multiple times this week, Energy News 28.12.2013.

 

 

3. januar – Flugten videre

I gårsdagens New York Times skriver Norihiro Kato en ganske interessant opinion under overskriften Japan’s Forward Flight. Mod slutningen giver han nøglen til overskriften:

“The French call this ‘la fuite en avant,’ or the forward flight. Fleeing forward is what you are doing when you plunge from one issue to the next, constantly creating new emergencies in order to avoid confronting a more serious and intractable problem. It is what Japan is doing when it averts its eyes from the possibility that, as some have speculated, it may take 20 years and 200 trillion yen to recover fully from the damage of 2011,” skriver Kato: “Or maybe the recovery will take more time and more money. No one really knows, because the Japanese government has yet to release official estimates. It just keeps fleeing forward, with the media and society close behind.”

Inden har Kato nået at konkludere, at Japan i langt højere grad havde brug for at standse op, rydde op, gøre situationen op og på den baggrund tage nogle kvalificerede skridt videre.

“The government’s first priority should be to clean up the nuclear contamination and present Japanese voters with a long-term energy strategy and new economic vision. Anyone can see that these are the truly pressing issues – anyone, that is, who isn’t looking away.”

DPJ prøvede med de store folkehøringer omkring atomkraftens fremtidige rolle i Japan at gøre det. Men der var noget halvhjertet-uprofessionelt over den afrundende proces, hvor de tunge erhvervsinteresser alligevel fik en alt for stor finger med i spillet, samtidig med, at premierminister Noda med sin unødvendige tvangsgenstart af to reaktorer ved Oi-værket i juni 2012 og vedtagelsen af en øgning af momsen (som træder i kraft i løbet af 2014) demonstrerede en manglende lydhørhed og en generelt manglende professionalisme i hele krisehåndteringen, som blev hårdt straffet af vælgerne og paradoksalt førte til, at en befolkning, som har et klart artikuleret ønske om at udfase den japanske atomkraft, gav det eneste parti, som ønsker fortsat udbygning af atomkraften, absolut flertal i begge kamre.

Det er faldet mange for brystet, at Japan har så travlt med at få gang i reaktorerne, at skulle være vært for OL i 2020, at løbe maskineriet i gang igen  i en situation, hvor der var brug for introspektion og afklaring – og hvor der var god basis for at træffe nogle klare beslutninger.

I hele billedet af flugten videre ligger på et andet plan den nuværende regerings manglende vilje til at gøre Fukushima-katastrofen til et definerende punkt i den japanske historie – til et før-efter, hvor landet tog en række vigtige og oplagte beslutninger for landets fremtid med langtrækkende konsekvenser. Tværtimod synes der at være et udtalt ønske om så vidt muligt blot at betale hvad det koster at komme tilbage til en situation som før Fukushima 2011, hvor de store linjer ikke diskuteres, hvor embedsvældet og industriorganisationerne stort set styrer maskinen som hidtil, uanset hvor uduelige politikere, som er valgt.

Det koncept virkede for Japan i det store næsten ubrudte efterkrigs-boom helt frem til sidst i 1980erne, hvor boblen brast. Men siden da er glansen helt gået af det japanske mirakel. Denne autopilot-mekanisme koblet med en meget svag offentlig debat om, hvad japanerne ønsker sig af fremtiden, synes at være en alvorlig hæmsko for at komme videre. Og hvor for eksempel Danmark i de seneste årtier, hvor Japan har stået i stampe, har formået at positionere sig internationalt gennem en maget aktiv og målrettet klima- og miljøpolitik, da har Japan trods landets teknologiske formåen, som kunne have gjort landet til verdensledende inden for grøn omstilling, så godt som forspildt sine chancer på det område. Nej, det er ikke for sent. Men hvis ikke en hændelse som Fukushima-katastrofen kan skabe samling om et sådant projekt – eller vendt den anden vej rundt, hvis business as usual autopilot-inerti-kræfterne i landet er så stærke, at de kan kvæle alle spirer til forandring i konsekvens af Fukushima-katastrofen, som det lige nu ser ud til at ske – så ser det sort ud for landets fremtid.

For der er ikke nogen vej tilbage. Det, Japan voksede sig stor og rig på, gør de bedre, hurtigere, billigere i Korea, Vietnam, Kina og Indien. I robotternes og automatiseringens tidsalder må Japan redefinere sin rolle, og det kræver forandringer, som for eksempel også griber ind i hele den måde, man uddanner sine kommende generationer på. Skal de være levende robotter på kontorerne og fabrikkerne, eller skal de være iværksættere og opfindsomme udviklere? Her kommer business as usual autopilot-inerti-kræfterne til kort.

Norihiro Kato: Japan’s Forward Flight, New York Times 02.01.2014.

 

 

4. januar – Adelstein om den japanske atomkraft i 2014

I dagens Japan Times har Jake Adelstein en artikel, som i klassisk dystopisk stil søger at se ind i den umiddelbare fremtid. Jeg har her tilladt at kopiere hele hans afsnit om forventningerne til udviklingen omkring den japanske atomkraft i 2014, fordi det – så absurd, som det fremstår – er den sandsynlige udvikling. Der er i dagens Japan ikke meget klarsyn at gøre godt med, og de eskalerende skærmydsler med de asiatiske naboer kommer meget vel til at fylde så meget i mediebilledet i det kommende år, at Fukushima-situationen og de mange uløste spørgsmål om affaldshåndteringen komfortabelt kan glide i baggrunden.

Tilbage til Adelstein, så skriver han under rubrikoverskriften Nuclear energy is the future, at:

“Despite lackluster safety approvals by the “independent” Nuclear Regulation Authority, Japan’s nuclear reactors will go back on line. Disasters on epic or minor scales will follow. The release of that information will be slow, inaccurate and deceptive. The nuclear-reprocessing plant in Rokkasho, Aomori Prefecture, that’s scheduled to become operational in October, will not do so. Nuclear waste will continue to pile up with no clear place to put it, and the government refusing to admit that the “intermediary” facilities now housing it are there for the long term.

Tokyo Electric Power Co., operators of the stricken Fukushima No. 1 nuclear power plant, will continue to lie to the public – and Prime Minister Shinzo Abe will continue to clean up their mess with our tax money.

Large parts of Fukushima Prefecture will be turned into Japan’s nuclear dump. Billions more yen will be wasted on “the cleanup,” which involves moving radioactive dirt from place to place without actually making anywhere habitable. Trucking and construction companies will benefit tremendously.

Japan will solve the nuclear-security problem mentioned in previous columns by doing background checks. However, they’ll still let the yakuza recruit ex-convicts to labor in the plants because, really, who else would do that dangerous and dirty work?

Leaks about leaks at the Fukushima plant will add to worries about the safety of the 2020 Olympics. Speaking of the Olympics, a prominent member of the Japanese Olympic Committee will be revealed to have shady business and underworld ties, which will further darken the clouds hanging over this already dubious proposition.”

Det er desværre et særdeles sandsynligt scenario for 2014, Adelstein her opruller.

Jake Adelstein: Here’s eyeing Japan 2014 – warts an’ all, Japan Times 04.01.2013.

 

 

5. januar – Man kommer langt med gaffatape (utætte vandtanke)

For blot en uge siden var det rystende beretninger om, hvordan hjemløse fra store dele af Tohuku of at blive gennet i arbejde ved Fukushima Daiichi – ofte i de mest svinske og mest strålingsudsatte opgaver, samtidig med at deres kontraktlige forhold var så elendige, at de allerede efter første måned var så forgældede af tvungne spise- og boligudgifter, at de var i en økonomisk klemme, som det var umuligt at arbejde sig ud af. Mens den mafioso, som havde ‘skaffet’ den hjemløse, kunne stikke en fed bonus i lommen.

I denne weekend er der øjenvidneberetninger om, hvor primitivt arbejdet med de vandtanke som i løbet af 2013 har givet talrige lækager af radioaktivt vand blev samlet på helt lemfældig vis – og gaffatapen var en ofte brugt løsning. Jeg skal ikke trætte med detaljerne, som mest af alt minder om noget, som kunne have foregået i kolonitiden eller under slaveriet. Men der står et stadig klarere billede af et TEPCO, som ikke har nogen sans for at drive et moderne arbejdsmiljø, som ikke har nogen respekt for sine ansatte, og som qua systemet med mange lag af underentreprenører dårligt er klar over, hvor forfærdeligt mange af tingene foregår på gulvet. Og dermed er uendeligt dårligt klædt på til at varetage opgaven at rydde op efter sig selv.

TEPCO demands families of employees return compensation for evacuation, Mainichi 06.01.2014.

John Hofilena: Ex-Fukushima worker says ‘duct tape, wire nets’ used to repair leaking radioactive water tanks, Japan Daily Press 06.01.2014.

TEPCO allows contractors to dip into ‘labor fund’ increase, Mainichi 05.01.2014.

Fukushima Workers Who Risked Lives, TEPCO Demands They Repay Evacuee Compensation, Simply Info 05.01.2014.

TEPCO worker frustrated over company’s treatment of employees, Mainichi 04.01.2014.

Masakazu Honda: Worker aghast at shoddy work on Fukushima radioactive water storage tanks, Asahi Shimbun 04.01.2014.

TEPCO seeks refunds of evacuation payments from employees, rejects ADR settlement, Mainichi 04.01.2014.

TEPCO Demands Its Own Employees to Return the Nuclear Accident Compensation Money, Mainichi Shinbun Says, EXSKF 04.01.2014.

‘Duct tape, wire nets’ were used to mend Fukushima water tanks – worker, RT 04.01.2014.

Rupert Wingfield-Hayes: Why Japan’s ‘Fukushima 50’ remain unknown, BBC News 03.01.2014.

 

 

6. januar – Underskriftindsamling: Shimane Amt som atomkraftfri zone

I Fukushima-katastrofens skygge har Fukushima Amt et erklæret ønske om at blive atomkraftfri zone – et ønske som ser ud til at gå i opfyldelse. I hvert fald står det klart, at Fukushima Daiichi aldrig kommer i gang igen, og der er ingen, som regner med at Fukushima Daini, 120 km længere nede af kysten kommer i gang igen. Så der er i alt 10 af de 54 reaktorer, som Japan havde i gang, da tsunami og jordskælv i marts 2011 ramte Fukushima-kysten. Yderligere er et planlagt atomkraftværk i nærheden af Fukushima Daiichi opgivet. Det var ikke længere fremme end at man var i gang med at samle forståelse for at købe det nødvendige landområde. Men man har efter Fukushima-katastrofen måttet indse, at denne forståelse er meget vanskelig at fastholde.

Men nu har en borgergruppe i Shimane Amt afleveret 92.000 underskrifter sammen med et krav om, at Shimane Amt bliver atomkraftfri zone, samt fremmer udviklingen af naturlig og vedvarende energi.

Shimane ligger mellem Osaka og Hiroshima men på den modsatte kyst. Og områdets forsyningsselskab Chugoku Electric har to reaktorer ved et værk i Matsue, hvoraf man umiddelbart inden nytår sendte ansøgning til NRA om sikkerhedsgodkendelse for reaktor 2. Reaktor 1 nærmer sig sin 40-års fødselsdag bliver realistisk set ikke genstartet. Men reaktor 2 er fra 1989, og det skal blive interessant at se, om NRA, hvis de godkender sikkerheden, om en reaktor så får lov at køre til den er 30 eller 40 år. For hvis det ender med, at aldersgrænsen for disse noget ældre modeller bliver sat til 30 år, så vil de nødvendige investeringer i forøget sikkerhed ved en reaktor som reaktor 2 ved Matsue-værket skulle være tjent hjem på blot omkring 4 år (hvis det tager ~1 år at få de nødvendige godkendelser på plads).

Med en god planlægning ville man på 4-5 år kunne komme langt i retning af at omlægge Shimane til vedvarende energi. Men så let kommer det nok ikke til at gå, for ved Shimane-værket er der en reaktor 3 under opførelse. Der var planlagt færdig i 2012, men arbejdet blev standset efter marts 2011. Allerede i 2006 blev der ifølge New Scientist rejst spørgsmål ved, om Shimane-værket er placeret umiddelbart over en aktiv foldelinje, men endda har man blot fortsat med at bygge ny reaktor på stedet. Og NRAs forgænger NISA var så sent som i 2012 i gang med at revidere de maksimale belastninger markant opad for en lang række af Japans atomkraftværker oven på at et jordskælv ved Kashiwazaki-Kariwa påførte værket en belastning på over det dobbelte af, hvad det var bygget til (og værket stod standset flere år efter). Det skal blive interessant at se, om NRA når det kommer til stykket har mandat til at stoppe reaktorer, hvis det bliver sandsynliggjort, at de er placeret umiddelbart over aktive foldelinjer.

Befolkningstallet for Shimane Amt var i 2010 716.000 og har været markant faldende siden det midt i 1980erne kulminerede med lige under 800.000 indbyggere, så uden at kende de præcise tal, så udgør 92.000 underskrifter op imod 18-20% af Shimanes voksne befolkning. Selvom modstanden mod A-kraften har tendens til at være størst i de store befolkningskoncentrationer langs den modsatte side af Honshu, så giver det et ganske klart billede af, at der over alt i landet er en betydelig del af befolkningen, som meget gerne så atomkraftværkerne nedlagt.

Selv den dag, hvor NRAs ganske teknisk begrundede sikkerhedsgodkendelser er kommet på plads, vil der således mange steder i landet forestå en betydelig indsats med at få den lokale accept og godkendelse af genstarten på plads, og det er ikke noget, man noget steds kan tage for givet. Heller ikke i Shimane.

Eric Johnston: Citizens seek nuclear-free Shimane, Japan Times 06.01.2014.

NISA: Quake estimate for Shimane nuclear plant too low, Asahi Shimbun 20.06.2012.

Eisuke Sasaki: NISA orders nuclear operators to plan for multiple-fault quakes, Asahi Shimbun 29.03.2012.

Michael Reilly: Insight: Where not to build nuclear power stations, New Scientist 28.07.2007.

 

 

6. januar – Solfangere med underskov

Der er lande, som har så rigelig med plads, at det måske er OK at plastre store arealer til med lige rækker med solfangere, men i et land som Japan, hvor pladsmanglen er kronisk, har det været svært at finde egnede steder til større samlede solfarme. På samme måde som det moderne landbrugs endeløse monokulturer virker det alligevel forkert kun at have en enkelt afgrøde. Og jeg synes faktisk at vi i Danmark har set rigtigt ved ikke at give støtte til sådanne fritstående solcelleanlæg.

Derfor er det glædeligt at se, at man i Fukushima Amt nær Minami-Soma nu har etableret en solcellefarm, hvor der måske er lidt længere mellem rækkerne med solceller og de er løftet lidt højere op, så man systematisk kan dyrke jorden under. For mange af de planter, vi dyrker, kan fint klare sig med mindre end fuld sol.

Man har forsøgt sig med blandt andet auberginer og paprika, for at se, hvad som trives bedst under de lidt specielle forhold, men i første omgang har man dyrket raps under solfangerne, da erfaringer fra Chernobyl viser, disse planter har den for Fukushima-situationen gode ting, at de samler radioaktivitet (cæsium-137 og strontium-90) i plantedelene, samtidig med at radioaktiviteten ikke koncentreres i frøenes olie. Så man kan på én gang dekontaminere og høste. Men samtidig er der planer om at udvide med eksperimenter om, hvilke afgrøder og afgrødekombinationer, som egner sig bedst til denne situation.

Lidt ligesom i en skovhave, hvor man dyrker i mange etager, så kan man betragte solfangerne som øverste etage, som skygger og giver læ og modificerer vækstbetingelserne nedenunder. Faktisk har jeg flere gange når man ser de endeløse rækker af solfangere opstillet i tørre områder tænkt over, om der i halvskyggen bag solfangerne var muligheder for at dyrke urteagtige afgrøder med mindre vandforbrug i og med at fordampningen er mindre.

Foreløbig er der tale om et lille forsøgsprojekt, men projektleder Ryozo Hakozaki ser det som et bud på fremtidens landbrug i Fukushima-området, som efter planerne fremover skal være drevet på vedvarende energi. Man kunne frygte, at de to tredjedele af Fukushima Amt, som er ramt af forskellige grader af stråling, helt ville blive opgivet som landbrugsland og blot omdannet til solcelleparker. Her giver disse eleverede solcelleparker, i Japan kaldet “solar sharing” et godt alternativ, hvor den tekniske og den organiske høst af solens energi er integreret.

Og “solar sharing”-princippet er ikke helt uvant i Japan. Faktisk så dyrker man traditionelt den te, som bruges til at fremstille dén pulveriserede macha, som drikkes i te-ceremonien, i halvskygge, for når bladene udfolder sig i skyggen, så producerer de flere grønkorn og dermed mere af den intense grønne farve – samtidig med, at det udvikler en række andre smagsnoter.

High-Tech Farm Aims to Reclaim Fukushima’s Contaminated Soil, Fukushima Update 13.01.2014.

Rob Gilhoody: Renewable village offers lifeline to Fukushima farmers, New Scientist 06.01.2014.

Jeremy Hsu: Japan Plants Renewable Energy Village in Fukushima’s Contaminated Farmland, IEEE Spectrum 06.01.2014.

‘Solar sharing’ spreading among Fukushima farmers, Asia One News 26.06.2013.

Seeds of Promise for Farmers, IEAA august 2005.

 

 

7. januar – Rokkasho oparbejdningsanlæg søger NRA om genstart

Japan Nuclear Fuel Ltd., som er ejet i fællesskab af Japans forsyningsselskaber, søgte har i dag NRA om tilladelse til start af sit oparbejdningsanlæg ved Rokkasho i Aomori Amt i det allernordligste Honshu. Det kommer efter at NRA i december fastlagde retningslinjerne for sikkerhed ved sådanne anlæg.

Oparbejdningsanlægget ved Rokkasho har været undervejs siden 1993, og skulle være taget i brug i 2006, men processen har været plaget af endeløse problemer, og ifølge NHK er ibrugtagelsen foreløbig blevet udsat 21 gange.

Japan Nuclear Fuel Ltd. siger ved indleveringen af ansøgningen, at man håber på en sagsbehandling på et halvt år, så man kan være i gang fra oktober. Men igen er en af de store jokere i sagsbehandlingen spørgsmålet om undergrunden. Der er stærke formodninger om, at undergrunden ved Rokkasho er seismisk ustabil. Om det er noget, man kan klare ved at forstærke bygningsstrukturer, eller om man helt må afvise at have et oparbejdningsanlæg på stedet, er endnu ikke klart, men det vil givet være med til at forlænge sagsbehandlingstiden betydeligt.

NRAs leder Shunichi Tanaka siger da også lakonisk, at han ikke kan forudsige, hvilke problemer, der måtte dukke op under vejs i sagsbehandlingen, eller hvor lang tid det måtte tage.

Ibrugtagelsen af oparbejdningsanlægget rammer samtidig ind i de store spørgsmål om, hvad Japan gør med sit affald. For én ting er at oparbejdningen muliggør en langt større udnyttelse af ‘brandværdien’. Men i denne oparbejdningsproces udskilles plutonium, og Japan er eneste land i verden, som har (eller arbejder på at få) et oparbejdningsprogram, uden samtidig at have atomvåben. Den rene plutonium er potentielt dybt interessant for terrorgrupper at komme i besiddelse af, for det muliggør adgangen til simple atomvåben. Ud over at igangsættelsen af en egentlig produktion kun giver mening, hvis langt flere af Japans reaktorer end i dag er i stand til at bruge det oparbejdede brændsel, så vil igangsættelsen også stille en lang række presserende spørgsmål til varetagelsen af sikkerheden omkring det plutonium, som vil ophobe sig som restprodukt.

Selv hvis Japan havde etableret sig med det endelige affaldsdepot, ville det skulle bevogtes langt stærkere end alle mulige andre radioaktive affaldsformer, som ikke har noget terrorist-potentiale. Men Japan har i mere end et halvt århundrede udskudt sin afgørelse af, hvor og hvordan man vil etablere slutdepot, så de midlertidige lagre på landets atomkraftværker svulmer – og udgør i sig selv en sikkerhedsrisiko. Og hvis oparbejdnings- og indkapslingsanlæggene ved Rokkasho kommer i gang igen her i løbet af et års tid, så vil spørgsmålene om Japans atomaffaldscyklus rejse sig med fornyet styrke.

Oparbejdningsanlægget ved Rokkasho er dimensioneret til at kunne håndtere 800 ton brugte brændselslegemer om året, hvilket vil føre til en årlig ‘produktion’ af plutonium på 8 ton. Rokkasho og dets plutonium-produktion bliver derfor af nabolandene opfattet som en militaristisk optrapning, som bringer Japan markant nærmere at kunne have sit eget atomvåben-forsvar. I de i forvejen betændte naboforhold kan genstarten af Rokkasho derfor meget vel ende med også at ramme ind i udenrigspolitisk modvind.

Japan har samtidig planer om at udvikle en ‘pluthermal’ reaktortype, som kan ‘brænde’ plutoniumen i reaktorer, og dermed komme af med sine voksende plutonium-lagre. Men efter to årtiers forsøg ved Monju-værket, er der ikke noget, som tyder på, at det lykkes foreløbig, og værket står omvendt med meget store ledelsesproblemer, som har ført til, at NRA har aflyst alt videre arbejde med sikkerhedsgodkendelsen indtil forholdene var radikalt bedret.

Update 08.01. – Mainiichi bringer i dag en leder, hvor man opforder til at genoverveje hele genoparbejdningsprojektet, ikke bare fordi det foreløbig har kost ikke som oprindeligt anslået 760 mia. yen, men nu er oppe på 2.200 mia. yen – før man kender til NRAs yderligere krav.

Lederen opsummerer under vejs problemrene med undergrunden: “An 85-kilometer fault lies on the outer edge of a continental shelf off the Shimokita Peninsula, where the reprocessing plant and other nuclear-related facilities are concentrated. While JNFL and other entities deny that the fault is active, the NRA is currently surveying the subsurface structure of the Shimokita Peninsula. Depending on the results of the survey, JNFL could be required to take further countermeasures against possible powerful temblors.”

Videre hedder det om de mange åbne spørgsmål, som Rokkasho rammer ind i, at: “Even if the operation of the plant starts, there is currently no reactor where extracted plutonium can be burned. The prototype fast-breeder reactor Monju, which uses plutonium, remains idled following revelations that mechanics failed to sufficiently inspect it. The NRA has not given the green light for work to prepare for the restarting of Monju. Nor are there any prospects that a project to burn plutonium in conventional nuclear reactors can be put to practical use in the foreseeable future.

If Japan is to stockpile a massive amount of plutonium which can be used as a material for nuclear weapons, it would raise grave concerns in the international community, and increase the risk of terrorist attacks.

Questions also remain as to the economic efficiency of the nuclear fuel cycle project. A subcommittee of the Japan Atomic Energy Commission concluded in 2012 that disposing a full amount of spent nuclear fuel is cheaper than fully reprocessing such radioactive waste or a combination of disposal and reprocessing.”

Selvom man til dato har lagt 2,2 trillioner yen i projektet uden at have nogen form for reelt afkast i sigte, så er det nok en vanskelig – og usandsynlig – beslutning for Abe-regeringen at tage, at opgive et sådant projekt. Og med investeringer i den størrelsesorden er det vanskeligt at forestille sig, at det kan blive opgivet blot på grund af jordskælvsfare uanset hvad NRAs eksperter ender med at finde frem til.

Gov’t should acknowledge limits of nuclear fuel cycle project, (leder) Mainichi 08.01.2014.

Rokkasho plant seeks screening, (Jiji) Japan Times 07.01.2014.

 

 

7. januar – Tyrkisk-japansk (A-kraft) samarbejdsaftale i støbeskeen

Den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan er i disse dage på besøg i Japan for at forhandle en samarbejdsaftale på plads, som blandt andet – for nu ikke at sige først og fremmest – skal bane vejen for opførelsen et japansk-fransk produceret atomkraftværk i Tyrkiet.

Aftalen kræver godkendelse i begge landes parlamenter, og for Japans vedkommende kræver en aftale, som indebærer eksport af A-kraftværker en sikring af, at værtslandet er i stand til at håndtere sikkerheden, hvilket alt efter perspektiv kan være noget vanskeligt, da der vil være et affaldsproblem i flere tusinde år, og hvis man ser tilbage på Tyrkiets historie de forudgående flere tusinde år, så har det været en sand slagmark af skiftende herskere og folkeslag.

Asahi Shimbun skriver i en leder 8. januar, at mens den japanske udenrigsminister har forsikret, at aftalen ikke indebærer oparbejdningsanlæg (som ville give Tyrkiet adgang til uran og dermed til at fremstille egne atombomber), så er dette ikke kommet til udtryk i samarbejdsaftalen – tilsyneladende for at tilfredsstille Tyrkiets ønske om “affirmative wording”, men sikkert uden de store betænkeligheder fra Abe, som slev synes at drømme om mere militært legetøj.

“A number of these countries that are eager to have their own nuclear power plants are undemocratic or are in politically unstable regions. Great care needs to be exercised in selling nuclear energy technologies. If too little thought is given, and countries can get away with dictating the terms of nuclear energy pacts, the world’s already shaky framework of nuclear nonproliferation would be further destabilized,” skriver Asahi Shimbun i lederen.

Dette spørgsmål kan med mindst lige så stor rimelighed rettes mod Abes anstrengelser for at sælge japansk atomkriaft i Saudi-Arabien. For umiddelbart kan man spørge, hvad et land med så store oliereserver og så stor adgang til solenergi, skal med atomkriaft, hvis ikke det er for at få adgang til atomvåben som magtelement på den internationale scene.

Så det er meget vigtigt, at lille på papiret fredselskende Japan gør sig klart, at man ved at promovere A-kraft rundt omkring i verden påtager sig et kolossalt medansvar for at optrappe og forstyrre den globale magtbalance. Som stor bidragyder til terrororganisationer synes det mindre indlysende at Saudi-Arabien får japansk atomkraft, selvom det i første omgang kun bliver til ‘fredelig’ udnyttelse.

Problematic nuclear accord, (leder) Japan Times 17.01.2014.

Urgent rethink needed on Japan-Turkey nuclear energy pact, (leder) Asahi Shimbun 08.01.2014.

Mizuho Aoki: Japan, Turkey to pursue economic partnership agreement, Japan Times 07.01.2014.

Miwa & Kazuyuki Kanai: Japan’s energy pact with Turkey raises nuclear weapons concerns, Asahi Shimbun 07.01.2014.

Ana Komnenic: Why does Saudi Arabia need nuclear power? Mining.com 06.01.2014.

 

 

7. januar – Vagtskifte i TEPCO

Nok ikke noget drømmejob, at stå i spidsen for det mest forhadte firma i Japan i nyere tid, og skulle navigere i snart sagt det eneste felt, som i de seneste år har formået at polarisere den japanske befolkning, med Fukushima-katastrofen stå til ansvar for den måske største menneskeskabte katastrofe i nyere tid (når vi for en stund ser bort fra klimaudfordringen), og i den forbindelse skulle holde styr på hele det spin af løgne og fortielser, som har været præsteret siden 11. marts 2011, og i oprydningsarbejdet skulle arbejde sammen med en mafia-styret byggebranche om at rydde op efter fire havarerede atomreaktorer, som stadig snart tre år efter stadig så langt fra er under kontrol, samtidig med at ens overlevelse er betinget af at skulle kunne hive statsstøtte ud af den japanske regering uden at miste råderummet – eller i værste fald ende med at blive nationaliseret.

Måske også derfor træder TEPCOs nuværende formand Kazuhiko Shimokobe tilbage med udgangen af marts og giver plads for, at Fumio Sudo, tidligere præsident for JFE Holdings Inc. (en stor japansk stålproducent) overtager tømmerne pr. 1. april. Sudo har været tilknyttet TEPCO som ekstern leder siden 2012 og har været stærkt medvirkende til udarbejdelsen af TEPCOs seneste forretningsplan, som endnu ikke er offentliggjort, men forventes godkendt medio januar, så valget kommer ikke helt overraskende.

Shimokobe overtog TEPCOs formandskab i juni 2012, og man må spørge sig selv, om han har klaret skærene. På det banale overlevelsesplan ja – TEPCO er ikke blevet nationaliseret eller erklæret konkurs, til dels fordi man hermed meget let kunne risikere at overtage et uhåndterligt stort ansvar for katastrofen og det efterfølgende oprydningsarbejde, som meget vel kommer til at strække sig 40 år frem.

Men han har måttet stå i spidsen for et TEPCO, som ugentligt – og i lange perioder næsten dagligt – har været i den internationale presse for sin uduelighed og uformåenhed, sin løgnagtighed og svigagtighed, sin manglende seriøsitet i oprydningsarbejdet.

Én ting er lækager fra midlertidige vandrør, som er sat op i al hast i en nødsituation. Det kunne man godt have været på forkant med. Men at man i mere end to år hemmeligholdt, at der hvert døgn sivede omkring 400 m³ radioaktivt forurenet vand direkte ud i Stillehavet, og først lod bomben sive dagen efter overhusvalget i juli 2013 (hvor en pro-nuclear regering opnåede flertal i begge kamre), det er så åbenlyst gement, at TEPCO samme dag tabte sin chance for at genvinde tilliden i den japanske befolkning ikke bare til TEPCO, men til atomkraften generelt. Grunden var, at den eneste løsning på udsivningen, man umiddelbart kunne komme op med – en 1,4 km lang frostmur omkring den samlede jordklump under de havarerede reaktorer – ville være for kostbar. Så ja, fortielsen havde en kortsigtet gevinst – nu er det staten som ender med at betale for frostmursprojektet – men prisen var ikke bare, at standsningen af de enorme udvaskninger af radioaktivitet blev mere end to år forsinket. Den var nok så alvorligt, at TEPCO med sin manglende åbenhed og redelighed definitivt har klargjort for japanerne, at atomkraft er en dårlig løsning.

Ifølge NHK i dag har TEPCOs kommende formand Fumio Sudo allerede haft det første møde med premierminister Abe. Abe understregede her vigtigheden af, at TEPCO satte alle ressourcer ind for at få situationen ved Fukushima Daiichi under kontrol, og at TEPCO skulle indprente sig, at man eksisterede for at betale erstatning til dem, man havde forvoldt skade ved Fukushima-katastrofen, for at dekontaminere de havarerede reaktorer og deres umiddelbare omgivelser, og for at levere en energi på pålidelig måde. Og han opfordrede Sudo og TEPCO til at ikke som hidtil at agere som et monopol (Abe har iværksat planer om liberalisering af energiproduktionen). Sudo sagde efterfølgende til pressen, at TEPCOs største problem var, at det ikke havde nogen forestilling om global konkurrence. Og han påpegede, at det forhold, at de japanske energipriser var dobbelt så høje som i USA og Sydkorea for enhver pris måtte ændres.

Den reviderede forretningsplans helt centrale succes-kriterium er, at det lykkes at få genstartet Kashiwazaki-Kariwa-værket. TEPCO har netop inden jul ansøgt NRA om genstart af to af værkets syv reaktorer og har i pressemeddelelser talt om genstarterne som en selvfølgelighed. Dette fokus på genstart er forståeligt ud fra et rent forretningsmæssigt perspektiv, men det er her, TEPCO ikke rigtig synes at have forstået sin rolle – eller at man først og fremmest er holdt i live for at få ryddet op i det forfærdelige rod, man har forårsaget. Og al tale om genstart virker stærkt provokerende på de mange evakuerede, hvis liv stadig er i spåner, påde mange, som har måttet indstille deres virke, fordi det var afhængigt af Fukushimas marker, skovene og have, på befokningen omkring Kashiwazaki-Kariwa-værket, som med rette ryster ved tanken om, at TEPCO for at spare penge selv vil lave de fleste sikkerhedsforbedringer, og en stor del af det flertal af den japanske befolkning, som ser Fukushima-katastrofen som det definitive tegn på, at landet var bedre tjent ved aldrig mere at genstarte sine reaktorer, eller i hvert fald aldrig mere at genstarte de ældste og de mest fejlplacerede, når det gælder jordskælvsrisiko.

Når TEPCO med en næsten skrydende selvbevidsthed har talt om genstarten som noget givet i stedet for mere ydmygt at tage dialogen med lokalbefolkningen, er det givet for at sikre opbakningen fra aktionærer og långivere. For en hurtig genstart af Kashiwazaki-Kariwa-værket er umiddelbart eneste mulighed for at vende forsyningselskabets sønderslåede økonomi. Men gennem årene har Kashiwazaki-Kariwa stået stille igennem lange perioder, dels på grund af ødelæggende jordskælv, dels på grund af afsløringer af TEPCOs lemfældige varetagelse af værkets sikkerhed. Og denne ‘intet kan standse os’-strategi kan meget vel vise sig at have en voldsom boomerang-effekt og genstarten af Kashiwazaki-Kariwa-værket være en ønskedrøm uden rod i den lokale virkelighed.

Update 09.01. – I en leder i dag går Japan Times ganske stærkt i rette med TEPCOs nye forretningsplan. TEPCO har allerede adskillige gange måttet omskrive sine forretningsplaner, fordi man antog at de første reaktoer ved Kashiwazaki-Kariwa kunne være i gang igen i maj 2013. Og det virker absurd at blive ved med at lave sådanne planer uden hold i virkeligheden. Ingen ved hvor lang tid sikkerhedsbehandlingen ved NRA tager, kun at den blev flere måneder forsinket, inden der overhovedet kom gang i sagen, fordi NRA bad om, at der inden man begyndte at fokusere på genstart af reaktorer fik langt bedre styr på håndteringen af Fukushima Daiichi. Men NRA påbegyndte to måneder senere sagsbehandlingen med en let kryptisk henvisning til, at det var det, som var NRAs opgave. Men NRA har samtidig sagt, at godkendelsesprocessen kunne blive standset igen, hvis der opstod nye problemer i dekommissioneringsarbejdet ved Fukushima Daiichi.

I den nye plan, som er lavet i samarbejde med den pro-nucleare Abe-regering, forudsætter TEPCO ikke bare indtægter fra reaktorgenstarter, men også flere skatteyderpenge, samtidig med at man er til sinds at generere et regulært overskud (som så kan dryppe lidt på aktionærerne). Lederen i Japan Times påpeger det ironiske i, at TEPCO på den ene side kræver (forudsætter) genstart, og på den anden side beder om yderligere statslig støtte. Abe og TEPCO har her en fælles interesse i at få A-kraft-projektet godt videre. Så hvor DPJ og den foregøende regering søgte at holde TEPCO økonomiske ansvarlig for de økonomiske konsekvenser af katastrofen, så er Abe mere rundhåndet med statsmidlerne.

Forsyningsselskaberne argumenterer igen og igen for, at deres regnskaber er pressede af den nødvendige ekstra import af fossile brændsler, til at kompensere for de standsede reaktorer. Men det er lidt besynderligt, for få steder i verden – om nogen – betaler man så meget for energien som i japan. Så med de nuværende energipriser burde forsyningsselskaberne kunne lave en ‘sund’ forretning på snart sagt en hvilken som helst brændselssammensætning. Der er da også god mening i hel den omstrukturering af den japanske energisektor, som Abe er ved at iværksætte, som definitivt får demonteret de guldrandede monopoler, som forsyningsselskaberne har siddet komfortabelt på.

“Tepco says it will reorganize itself into a holding company system and separate its power generation, transmission and retail businesses into three separate companies by April 2016, ahead of the schedule set by the power industry reform law enacted in 2013, ” skriver Japan Times: “It also plans to embark on the electricity retail business in parts of Japan that are currently serviced by other regional power monopolies when the second phase of the reform to liberalize electricity retail starts in 2016.

While further streamlining its operations, Tepco should explore these new avenues of business growth, rather than seek a return to its old model that depended on nuclear power for profitability.”

Og selv hvis det lykkes at få NRAs godkendelse af sikerheden ved Kashiwazaki-Kariwa, så følger problemerne med den lokale godkendelse. “Niigata Gov. Hirohiko Izumida, whose consent will be necessary for restarting the plant, remains opposed on the grounds that thorough examination of the Fukushima plant disaster needs to come first,” skriver Japan Times i lederen. Izumida kan nok ikke tilbageholde sin accept for evigt, men den lokale acept, den lokale sikring af evakueringsplaner osv. kan komme til at tage endog meget lang tid.

Så der var noget klogt i at lave en plan B for TEPCO, hvor firmaets økonomi balancerede selv uden genstarten af Kashiwazaki-Kariwa. I min lommebog er Kashiwazaki-Kariwa-værkets reaktorer nogen af dem i det nuværende ansøgerfelt, som der er mindst chance for kommer i gang i år.

Tepco’s flawed turnaround plan, (leder) Japan Times 09.01.2014.

TEPCO to sell electricity across Japan under new brand name to boost profits, (Kyodo) Mainichi 09.01.2014.

It’s official: Sudo to chair Tepco, (Kyodo) Japan Times 08.01.2014.

Ex-JFE Holdings chief Sudo to become TEPCO chairman on April 1, Kyodo 07.01.2014.

Top Tepco officials vow to achieve turnaround under revised biz plan, (Kyodo) Japan Times 06.01.2014.

TEPCO Chairman Shimokobe says he intends to step down, Kyodo 06.01.2014.

 

 

8. januar – Mainichi: Evakueringsplaner på plads før reaktorstart

Det kan synes næsten selvindlysende, og sådan er det i de fleste andre lande, at ingen reaktor kan køre uden at der forud foreligger godkendte evakueringesplaner. men sådan er det ikke i Japan – hvilket synes som et de mere alvorlige huller i den sikkerhedsopgradering, som man i disse måneder er i fuld gang med.

Det bliver ikke bedre af, at man også under indtryk af Fukushima-katastrofen har udvidet evakueringszonen fra 1 km til 30 km. Det gør, at et meget stort antal kommuner, som hidtil ikke har haft evakueringsplaner, nu skal have det. Og det gør, at der er langt flere kommuner, som skal være enige om, hvad man gør, hvis uheldet er ude, så ikke evakueringsstrategien for ét område giver problemer for et andet.

Men i december 2013 havde kun 40% af de 135 berørte kommuner lavet evakueringsplaner. Og, skriver Mainichi, ingen af de kommuner, som vil blive berørt af genstarten af reaktorerne ved Onagawa og Kashiwazaki-Kariwa, som der nu er indsendt ansøgninger for, har endnu udarbejdet evakueringsplaner. For Kashiwazaki-Kariwa-værket kan man forestille sig, at det er en del af en forhalingspolitik, for guvernøren for Niigata Amt var længe tilbageholdende med overhovedet at acceptere, at man talte om genstart, så længe man ikke var komme til benet af, hvad der gik galt ved Fukushima Daiichi, hvorfor det gik galt, og hvordan man kan sikre sig, at det aldrig igen sker.

Det har tidligere været påpeget, at det for en række af Japans atomkraftværker vil være meget vanskeligt at udarbejde tilfredsstillende evakueringsplaner, enten på grund af særlige topografiske forhold, hvor en mindre by vil være afspærret på grund af at den ligger på en smal odde uden for et atomkraftværk, eller fordi de øvrige ødelæggelser fra et worst case jordskælv vil være så omfattende, at evakuering vil være endog særdeles vanskelig. Eller forstadsvæksten i de seneste årtier kan have været så omfattende, at visse værker (som Tokai-værket) i dag nærmest ligger midt i bymæssig bebyggelse, hvilket gør, at omfanget af en eventuel evakuering kan omfatte mere end 1 mio. mennesker.

I yderste konsekvens giver det ikke mening at investere i omfattende sikkerhedsopdateringer af et værk, som det ikke er muligt at gennemføre evakueringen omkring.

Prioritize evacuation plans before restarting nuclear reactors, (leder) Mainichi 07.01.2014.

 

 

8. januar – Iran beder om japansk hjælp til at opføre atomkraftværker

Foreløbig tekst, sandsynligvis mere herom i de kommende dage …

Japan synes på mange måder på det seneste at blive hvirvlet stærkere ind i internationale sammenhænge. Ikke bare er der alle naboskærmydslerne, som måned for måned har tiltaget i de seneste par år – her kan Abes højrenationalistiske sindelag kun gøre problemerne større med hans insisteren på at besøge Yasukuni-helligdommen og at revidere historiebøgerne ikke så de kommer mere på bølgelængde med opfattelseni resten af verden, men så den i hvert fald på overfladen giver bedre plads til en tåget-heroisk fortælling om den japanske storhed.

Samtidig har premierminister Abe siden sin tiltræden i december 2012 kastet landet ud dels i forhandlinger om Japans indtræden i Trans-Pacific Partnership, et frihandelsområde omkring Stillehavet, som potentielt kan få meget voldsomme implikationer for Japan, dels har Abe meget aktivt brugt sit diplomati til at sikre den japanske atomkraftindustris overlevelse i en tid, hvor man stod svært med medsmeltede reaktorer og alle reaktorer standsede på hjemmebane. Begge dele rummer latent konfliktstof – handelsaftalen måske først og fremmest i forhold til den protektionistiske landbrugspolitik, som gør, at den japanske ris siden anden verdenskrig har haft sin helt egen prisboble og de japanske landbrug til dels er overlevet som frilandsmuseum mod at levere stemmer til LDP (en alliance som er smuldret). Her søger Abe-regeringen at få fastholdt toldmuren en række områder som risdyrkningen ud fra at det er af vital betydning for landets kulturarv (hvilket ikke er helt ved siden af). Men stod til andre af forhandlingspartnerne, så er sådanne særordninger irrationale og skal så vidt muligt forhandles væk. Så hvis det ender med at Abe skubber Japan ind i TPP, vil det sandsynligvis føre til alvorlige problemer med vælgertilslutningen.

De storpolitiske konsekvenser af Abes ganske agressive salgspolitik for den japanske A-kraft-industri er, at han tvinges i armene på lande, som står midt i verdens storpolitiske minefelter, som Tyrkiet og Saudi-Arabien. Her kan etableringen af A-kraft til fredelige formål af dem på den anden side meget let tolkes som et stort skridt videre mod en egen plutonium-produktion, som det er alt for let at putte i sprænghoveder i raketter, elle blot at bruge som selvmordsbomber.

Og i går fremgår det via NHK (ingen link, da disse nyheder fjernes efter få dage), at Iran i en umiddelbart overraskende vending har opfordret Japan til at bidrage med at opføre flere reaktorer i landet.

“Iranian Deputy Foreign Minister Abbas Araqchi says Iran’s leaders want Japan to help build more nuclear plants in their country. Araqchi spoke with NHK in Tehran on Sunday.  He said he believes Iran and Japan can work together to build facilities that generate electricity. He said Japanese leaders are aware of the idea, and it will become one of the key issues linking the two countries. Iranian leaders hope to generate 20,000 megawatts of electricity with nuclear energy.

Araqchi is leading Iran’s negotiations with 6 major powers on his country’s nuclear program.  He said Iran’s leaders hope to reach a final agreement by November.  He said they expect to start scaling back nuclear development in exchange for an easing of economic sanctions by the end of the month.

20.000 MW er 16-20 store reaktorer, så det er et gigantisk program, den iranske udenrigsminister ser for sig. Og Iran er så hårdt spændt op i den internationale magtbalance, at Japan måske er det eneste mulige valg. For russerne, hvis interesser i forvejen er hårdt pressede i Mellemøsten, ville ikke kunne acceptere, hvis det blev amerikanerne eller franskmændene, som bidrog til opbygningen af en iransk atomkraft. Og iranerne vil nok også føle sig friere stillet – føle at der var tale om et mere lige samarbejde – hvis det blev med japanerne.

Update 13.01. – Iran har netop accepteret en aftale, som indebører, at landets atomprogram fra 20. januar bliver åbent for daglige inspektioner, samt militærstrategisk set vigtigere, at man i løbet af det kommende halve år afvikler sit lager af beriget uran. Men det skal blive interessant at se, om verdenssamfundet vil acceptere en fredelig udnyttelse af A-kraften i Iran.

Iran, world powers reach deal opening nuke program, (AP) Mainichi 13.01.2014.

Michael R. Gordon & Eric Schmitt: Negotiators Put Final Touches on Iran Accord, New York Times 12.01.2014.

 

 

9. januar – Divestment: Hollandsk pensionsfond blacklister TEPCO

Det kunne have været på grund af planerne om at opføre flere kulkraftværker, men ABP, en hollandsk pensionsfond som med en kapital på næsten 300 mia. euro er en af verdens største pensionsfonde, har nu frasolgt samtlige sine aktier i TEPCO efter at TEPCO på trods af gentagne henvendelser om, hvordan man varetog sikkerheden, ikke har svaret. Det drejer sig om en aktiepost på 18 mio. euro, som er blevet afhændet for et uoplyst beløb.

“During and after the nuclear disaster in Fukushima, the Japanese company structurally violated our standards. So they have little regard for public safety,” siger ABP i en pressemeddelelse tirsdag.

Harmen Geers fra ABP siger ifølge Reuters, at TEPCO ikke opfyldte retningslinjerne for om ‘human rights’ og ‘environmental challenges’ – to ud af ti principper i FNs Global Compact, som ABP bruger i sine retningslinjer for ‘socially responsible investing’.

Dutch pension fund dumps Tepco stake, (Kyodo) Japan Times 09.01.2014.

Sara Webb: Dutch pension fund sells stake in Fukushima operator over safety concerns, Reuters 07.01.2014.

 

 

9. januar – Ny spænding om valget til Tokyos guvernør

Tokyo står overfor nyvalg til guvernørposten efter at den nuværende guvernør  Naoki Inose i sidste måned måtte træde tilbage efter anklager om økonomisk svindel. Indtil nu har det ikke været den store spænding om udfaldet, og forhenværende sundhedsminister Yoichi Masuzoe, som i går erklærede, at han stiller op til genvalget 9. februar, har været regnet som favorit.

Men nu har den tidligere premierminister Morihiro Hosokawa meddelt, at han overvejer at stille op til posten som Tokyos guvernør. Og der synes at tegne sig en akse mellem ham og en anden tidligere premierminister Junichiro Koizumi. Hvis de to går ind i valgkampen, så er det ud fra en fælles interesse i at manifestere et solidt atio-atomkraft-prespektiv i en situation, hvor permierminister Abe med komfortabelt flertal i begge kamre bliver konfronteret alt for lidt på sin pro-nucleare politik.

Hosokawa, som i dag er 75 år gammel,  blev i 1993 ministerpræsident for den første regering efter 2. verdenskrig, som ikke var ledet af LDP. Han sad blot mindre end et år og trak sig efterfølgende fra japansk politik for at hengive sig til keramikken. Det er lidt interessant, for Hosokawa-slægten går langt tilbage i historien, og en af Morihiro Hosokawas forfædre Hosokawa Sansai var i slutningen af 1500-tallet general og en vigtig spiller i samlingen af Japan efter en lang periode med borgerkrig. Sansai grundlagde sub-templet Koto-in ved zen-templet Daitoku-ji og studerede te under Sen Rikyu, som sidst i 1500-tallet perfektionerede wabi-teen. Her mere end 400 år senere trækker man sig tilsyneladende stadig tilbage for at hellige sig teen og æstetikken efter tro tjeneste.

Tilbage til Hosokawa-Koizumi-aksen. Hvis to forhenværende premierministre fra hver sin politiske fløj han finde sammen om at manifestere at modspil til Abes nucleare genudruldningspolitik, så vil det givet kunne få en betydelig gennemslagskraft i den japanske befolkning.

Hvad de konkret kan gøre er en anden ting, men for eksempel København bad for få år siden sine forsyningsselskaber om hurtigst muligt og senest inden 2025 at sikre, at der ikke var kulfyret energi i byens energiforsyning. Og der ville være langt mere gejst over at have gjort Tokyo til et udstillingsvindue for en vifte af grønne løsninger, når hele den olympiske cirkus i 2020 rammer byen, end blot at have fået nogenlunde kontrol med strålingen.

Hvis Hosokawa stiller op – han siger, at han overvejer og at chancerne er 50/50, mens der samtidig er en stor gruppe, som allerede er langt med at planlægge og sikre finansieringen af hans valgkamp – og Koizumi åbent støtter op om Hosokawa, så vil det nok genåbne spørgsmålet, om regeringspartierne LDP og New Komeito fortsat vil støtte op om Masuzoe, som stiller op som uafhængig.

Valgkampen starter officielt 23. januar. Meget i det moderne Japans styre er grænse-dysfunktionelt, men når man ser, hvor meget valgkampe og valgstrategier fylder i et alnd som USA, og hor store dele af tiden man i praksis er uarbejdsdygtig på grund af valgkamp, så er der noget klinisk genialt i, at et valg i princippet kun tager to uger.

Update 10.01. – Reiji Yoshida skriver i Japan Times i dag, at det tilsyneladnde er Koizumi, som har skubbet på for at få Hosokawa til at stille op for at etablere en politisk front med Abes A-kraft-politik. Så det synes dermed klart, hvis han gør det, så vil Koizumis opbakning være sikret.

Yoshida genopfrisker også lige holdningerne til atomkraft i den japanske befolkning: En undersøgelse af den nationale TV-kanal NHK fra marts sidste år fandt, at 40,5% ønskede A-kraften reduceret, 27,6% ønskede A-kraften opgivet (abolished), mens 25,2% mente, at det nuværende (før-Fukushima) niveau skulle opretholdes, mens blot 1,8% ønskede en øget andel af A-kraft.

Hvis man kunne regne med at japanske vælgere stemmer som de har synspunkter, så ville en velformuleret udfasningspolitik kunne samle en bred vælgertilslutning. Og hvor man ved de nationale valg som bragte Abe og LDP til magten mere stemte for at straffe det hidtidige regeringsparti DPJ, så er der mindre affekt nu. Så det kunne være, at rationalet får plads. men det får tiden vise.

Update 11.01. – Artikler i dag i Mainihci og Asahi Shimbun gør det endnu mere sandsynligt, at Hosokawa stiller op. Han synes dels at afvente resultatet af opinionsmålinger hen over denne weekend, dels at ville se kampagnematerialet klar, inden han tager sin endelige beslutning, men han forventes at annoncere sin kandidatur 14. januar.

Samtidig har Hosokawa fået foretaget en række lægechecks, som har sagt god for at han med sin alder på 75 år vil kunne klare presset at skulle være guvernør i de næste 5-6 år. Ifølge Mainichi har Hosokawa givet udtryk for, at han vil søge at gøre energi- og A-kraft-spørgsmålet til det vigtigste valgspørgsmål. “The upcoming gubernatorial poll is an election that will determine the fate of Japan. I hope my candidacy will galvanize public opinion,” siger Hosokawa med henvisning til Japans fremtidige energipoltik.

“In addition to phasing out nuclear power, Hosokawa plans to call for turning Tokyo into a model for energy efficiency as well as improving social welfare,” skriver Asahi med henvisning til kilder tæt på Hosokawa.

En regeringskilde siger til Asahi Shimbun, at man stadig tror at LDPs kandidat Yoichi Masuzoe vil have overtaget, men at det vil være “a blow to the government planning to have nuclear reactors restarted if Hosokawa garners a large number of votes.” Selvom der ikke er nogen reaktorer i Tokyo Amt – og dermed ikke nogen konkret reaktorgenstartssag – så anerkender alle tilsyneladende, at et afstemningsresultat for/imod en udtalt antiatomkraftskikkelse vil få en betydelig indflydelse på A-kraftens videre skæbne i Japan.

Og Koizumi har givet klart udtryk for, at han er klartil at mødes med Hosokawa, så snart han har besluttet sig. Hvis Koizumi bakker op om Hosokawa, så får man med valget i Tokyo modstillet de kræfter i LDP som ønsker A-kraften videreført, og dem som ikke gør.

Update 11.01. – EXSKF skriver i en lille update at også forhenværende premierminister Naoto Kan signalerer, at han vil støtte op om Hosokawas kandidatur som guvernør for Tokyo.

Maan Pamintuan: PM Abe tells Tokyo governor candidates to address issues other than nuclear power, Japan Daily Press 13.01.2014.

Update on Anti-Nuclear Former PM Tag Team for Tokyo Governorship: Anti-Nuclear, Pro-Casino? EXSKF 11.01.2014.

Ex-PM Hosokawa likely to run for Tokyo governor, Mainichi 11.01.2014.

Former PM Hosokawa likely to run for Tokyo governor, Asahi Shimbun 11.01.2014.

LDP Tokyo assembly members to back Masuzoe in gubernatorial election, Mainichi 10.01.2014.

Reji Yoshida: Any Hosokawa presence in Tokyo race bad for Abe, Japan Times 10.01.2014.

Hosokawa gears up for Tokyo race, (Kyodo, staff) Japan Times 09.01.2014.

Ex-Prime Minister Hosokawa mulls running for Tokyo governor, (Kyodo) Mainichi 09.01.2014.

Hosokawa weighs run for Tokyo governor, Asahi Shimbun 09.01.2014.

Ida Torres: Former PM Morihiro Hosokawa considering running for Tokyo governor, Japan Daily Press 09.01.2014.

Masaaki Kameda: Masuzoe to run for Tokyo governor, Japan Times 09.01.2014.

Anti-Nuclear Former Prime Ministers of Japan May Join Forces, with One Running for the Governor of Tokyo, Says Asahi, EXSKF 08.01.2014.

 

 

9. januar – Kernenedsmeltningseksperiment

JAEA fremlægger nu planer om at fremkalde en lille begrænset kernenedsmeltning, for eksperimentelt at kunne høste viden om, hvad der sker, og hvor store nedsmeltningskræfter, der er på spil. Baggrunden er, at man stadig ikke ved med bare nogenlunde sikkerhed, hvor det radioaktive materiale fra de nedsmeltede brændselslegemer i reakter 1, 2 og 3 befinder sig, for strålingen nær reaktorerne er så stærk at det er umuligt at nærme sig.Kun – at de vefinder sig et eller andet sted nogenlunde lodret under deres oprindelige placering. Og i de mere teknisk interesserede katastrofekredse er der stadige spekulationer, om de smeltede brændelselementer eller blot dele deraf har formået at brænde sig hele vejen igennem den ganske tykke betonindkapsling, så de er fortsat ned under fundamenterne og er i direkte kontakt med grundvandsførende lag – det såkaldte Kina-syndrom, hvor det billedligt fortsætter ned til kineserne på den anden side af kloden! – eller om de betonindkapslingen stadig holder materialet oppe i ‘øjenhøjde’.

Nogle tager de stigende doser målt i brønde og skakte mellem værket og havet som tegn på, at de højradioaktive dele er nået nedenud og er i direkte kontakt med grundvandet, men ingen kan i dag sige noget med sikkerhed.

JAEA, Japan Atomic Energy Agency, håber derfor med forsøget at kunne være med til at præcisere analyserne af, hvor det højradioaktive materiale befinder sig. Den dag, det står klart, kan man så begynde at lave en strategi for, hvordan det skal hentes frem og sikres en indkapsling, så man kan gå i gang med at udvikle de robotter, værktøjer og køretøjer osv. som skal til for at sikre borttagningen.

Umiddelbart lyder det som en lidt vanvittig idé at fremkalde en kernenedsmeltning for at studere den, men hvor der typisk er adskillige hundrede brændselslegemer i hver reaktor, som 4 m lange, så vil forsøget blive gennemført med et blot 30 cm langt stykke af en enkelt brændselsstav.

Forsøgene vil blive gennemført ved Tokai-værket i det nordlige Tokyo.

The “Fukushima” Meltdown Test By JAEA Explained, Simply Info 12.01.2014.

John Hofilena: Japanese scientists plan to ‘recreate’ Fukushima meltdown to learn more about crisis, Japan Dail Press 10.01.2014.

Fuel meltdown experiment eyed to learn more about Fukushima crisis, (Kyodo) Japan Times 09.01.2014.

Japan plans to re-create meltdown to learn more about Fukushima crisis, RT 09.01.2014.

Lucas W. Hixson: Japan plans controlled meltdown to help learn from Fukushima disaster, Enformable 09.01.2014.

 

 

9. januar – Endnu en TEPCO

Det ligner snart et mønster – hvis man har ubehagelige data at offentliggøre, så undlader man det hellere. Det kunne jo være, at der var noget galt med målingerne. Nu var der ellers næsten blevet stille i pressen om den slags problemer, men forargelsen over, at TEPCO i den grad sorterer i, hvad man frigiver og hvad man tilbageholder, vil givet blusse op igen. For det afskærer i praksis resten af verden fra at bidrage på fuldt grundlag.

Denne gang er det 140 målinger af strontium-niveauet taget i grundvandet og i havnebassinet umiddelbart uden for i tiden mellem juni og november 2013, som man har valgt ikke at offentliggøre, da strontium-niveauet alene var højere end målingerne af den samlede stråling (hvilket er uladesigøreligt).

Det falder tilbage på dårligt måleudstyr og dårlig målepraksis, og i stedet for at vedkende sig det, så fejer man sagen ind under gulvtæppet i håbet om at det ikke bliver observeret, eller at det kan sive på et tidspunkt, hvor der er andre spørgsmål, som fylder spalterne. I situationen ser man ikke, hvor meget mere man blamerer sig ved at agere som man gør end ved at erkende, at der er problemer med selv simple ting som at foretage løbende målinger på stedet.

Kan kun håbe, at pressen stadig gider skælde ud, for det er en frygtelig uvane, TEPCO dér har indarbejdet, og det er den slags, som gør, at man igen og igen er tilbøjelig til at give den borgergruppe i Niigata ret, som har sagsøgt TEPCO med det mål at få virksomheden kendt uegnet til at drive atomkraftværker.

Men det skal blive interessant i de følgende dage at se, om det er så slidt en nyhed, at ingen mere løfter et øjenbryn.

TEPCO withheld Fukushima radioactive water measurements for 6 months, Asahi Shimbun 09.01.2014.

#Fukushima I NPP: Data on Strontium in Water Hasn’t Been Published for 6 Months, and Will Not Be Published Until TEPCO Figures Out What’s Wrong, EXSKF 09.01.2014.

 

 

10. januar – Fukushima nu på højde med Chernobyl

Energy news upsummerer et nyt paper af Ken O. Buesseler, offentliggjort i Journal of The Oceanography Society i denne uge:

“[The] earthquake, tsunami, and subsequent radiation releases from Japan’s Fukushima Dai-ichi nuclear power plant were unprecedented events for the ocean and society. […] Total releases [of cesium-137] from Fukushima are not well constrained, with estimates from atmospheric fallout and direct ocean discharge spanning 4 to 90 peta Becquerels (PBq), but are most likely in the 15–30 PBq range. […] Cs concentrations in benthic fish stay elevated over predictions […] Fukushima-tagged surface waters will reach the US West Coast [in the range of] two to four years […] To determine which model predictions are more accurate would require more extensive vertical sampling across the Pacific than is currently available. Some information will be forthcoming from analyses underway in Japan and the United States, and monitoring of coastal activities along the United States […] In the aftermath of Fukushima—after years of relative complacency— the public and policymakers have renewed concerns about radioactive contamination.

In this new article Buesseler states the total cesium-137 released from Chernobyl is 100 PBq, though just a few months ago he used 85 PBq as the total (see slide 4). The United Nations’ original estimate of 85 PBq was later revised to 70 PBq when more accurate data became available. Using the 100 PBq total for Chernobyl instead of 85 PBq, or even the U.N.’s 70 PBq, removes the possibility of the reader being left with the impression that the Fukushima disaster (up to 90 PBq) may be the worst nuclear plant release in history.”

Som det fremgår, har estimaterne af både hvad der har været frigivet af radioaktivitet fra Chernobyl og hvad der har været frigivet fra Fukushima Daiichi svinget op og ned. Men siden TEPCO i juli gjorde det klart, at der siden katastrofens begyndelse var strømmet 400 ton radioaktivt forurenet grundvand ud, har det stået klart, at Fukushima – selv hvis det lykkedes at bjerge de brugte brændselslegemer fra reaktor 4 – stille og roligt var på vej til at have frigivet mere radioaktiv forurening til sine omgivelser end Chernobyl. Buesseler har foeløbig hævet sit estimat af Chernobyl for ikke at Fukushima Daiichi definitivt har overgået Chernobyl i den kedelige disciplin verdens største atomulykke.

New Journal Article: Fukushima may have already released 90 quadrillion becquerels of cesium-137 – Much more than Chernobyl’s 70 quadrillion becquerels, Energy News 08.01.2014.

Ken O. Buesseler: Fukushima and Ocean Radioactivity, Oceanography 27(1), 05.01.2014 (pdf).

 

 

10. januar – ALPS og forhøjede strålingsniveauer ved Fukushima Daiichi

Nye målinger fra december viser, at strålingsniveauerne langs grænserne for Fukushima Daiichis område ligger 8 gange højere end den tilladte grænseværdi på 1 millisievert. Blot tilbage i marts lå niveauet under det tilladte. Dette skyldes med strålingen fra de stadig større mængder af radioaktivt vand som er samlet i de efterhånden mere end 1.000 tanke.

På et møde i dag insisterede NRA overfor TEPCO, at man fik rettet op på dette problem, så strålingsniveauet langs områdets grænser igen kom ned på det tilladte.

Det vil kræve, at det ALPS vandrensningsanlæg, som man er ved at indkøre, kommer godt i gang. Der har være betydelige indkøringsvanskeligheder. Tæring af vitale dele, manglende styrke ved de beholdere, som skal rumme det fra’siede’ radioaktive affald, og senest har indkøringsarbejdet været standset, fordi én af fire motorer på den kran, som flytter beholderne med de radiaktive substanser, brød sammen. Men man regner med at have det i regelmæssig drift i løbet af få måneder. Og med de tre ALPS-enheder skulle man i løbet af et par år kunne komme igennem det radioaktive vand i de mange tanke.

Selvom ALPS-systemet teoretisk skulle kunne fjerne alle radioaktive komponenter bortset fra tritium, så synes der endda at være fundamentale vanskeligheder. EXSKF blog gennemgår 30. december en TEPCO-præsentation, som viser, atdet allerede i oktober stod klart, at en meget stor del af radioaktiviteten i det vand, som skal renses, forekommer som ‘colloids’ og kun en meget lille del i ion-form (som anlægget umiddelbart kan fjerne).

Dette er på ingen måde tydeliggjort for offentligheden, men hvor det indtil nu har heddet sig, at man ville kunne hælde stort set renset vand ud, så kan man frygte, at man lige nu venter på det rette tidspunkt at fortælle offentligheden, at man kommer til at hælde millioner af liter af vand, som kun er delvist renset – og som indeholder langt flere radioaktive elementer end den tritium, man hele tiden har fortalt, man ikke havde filtermulighed for – direkte i Stillehavet.

Af kommentarfeltet under artiklen fremgår det, at fjernelsen af colloid-formen burde være mulig – så lille, at den ikke kan filtreres mekanisk, og så stor, at den ikke ‘lystrer’ ion-bindingsrensningen.

På den led er der mange ting i oprydningsarbejdet ved Fukushima Daiichi, som må opfindes forfra. Og om det lile lykkes til april er et åbent spørgsmål.

Tepco urged to halt rising radiation levels at No. 1 plant border, (Kyodo) Japan Times 11.01.2014.

Fukushima radiation reaches 8 times govt standards, RT 11.01.2014.

Radiation levels near Fukushima plant boundary 8 times the government standard, Asahi Shimbun 10.01.2014.

Fukushima’s decontaminating system shuts down amid failure, The Voice of Russia 10.01.2014.

#Fukushima I NPP: Multi-Nuclide Removal System (ALPS) May Be Obsolete Even Before It Starts Full Operation, EXSKF 30.12.2013.

. 
.

10. januar – Blog-indlæg: Gensvar til James Hansen

Har i dag lavet blog-indlægget: Gensvar til James Hansen fra 311 miljøorganisationer om A-kraft, som rummer et gensvar fra 311 miljøorganisationer til James Hansen og tre andre klimavidenskabsmænd (Ken Caldeira, Kerry Emanuel og Tom Wigley), som i et fælles åbent brev for to måneder siden stilet til miljøbevægelsen plæderede for A-kraftens nødvendighed i den forestående – og meget hastende – klimaindsats.

Jens Hvass: Gensvar til James Hansen fra 311 miljøorganisationer om A-kraft, Strøtanker om bæredygtighed 10.01.2014.

 

 

11. januar – Regeringens endelige energiplan udskudt

Den endelige vedtagelse af regeringens energiplan, som var tidssat til at være her først i det nye år, er blevet udskudt til februar, dels fordi der stadig mangler koordination mellem koalitionspartnerne (Modsat LDP er New Komeito er ikke så forhippet på mere A-kraft), dels fordi der med det ekstraordinære valg til guvernørposten for Tokyo er opstået en ekstraordinær situation.

Dette fremgik af en pressekonference i går. Ministersekretær Yoshihide Suga sagde her, at der var kommet 19.000 kommentarer til energiplanen, og at det ville tage tid at forholde sig forsvarligt til dette.

Og nu hvor det står næsten klart, at Hosokawa stiller op til guvernørvalget for Tokyo – og dermed at et af dette valgs helt centrale temaer bliver den japanske atomkrafts fremtid, så vil man ikke forære Hosokawa at have lagt sig endeligt fast på en energipolitik, som fastslår, at atomkraften er en central del af den japanske energiforsyning. Så selvom man ikke siger det direkte, så vad regeringen udemærket godt, at den handler mod befolkningens vilje. Frem for at rette inde efter den, så lægger man slør ud (bevidst vattede formuleringer, lang tid om at beslutte sig osv.) for ikke at provokere mere end højest nødvendigt.

Ifølge Mainichi krævede LDPs policy-chef Sanae Takaichi 7. januar, at regeringen håndterede dette spørgsmål på en måde, så det ikke førte til åbne stridigheder mellem pro- og anti-nucleare kræfter i partiet. De de bevidst bløde formuleringer er tilsyneladende også for at dække over en betydelig indre uenighed.

Indtil nu er det lykkedes at optræde samlet. Men spørgsmålet er, vor længe situationen holder. For til trods for Takaichis formaningerm sp presser Abe tilsyneladende massivt på for at bane vejen for mere A-kraft både på eksportmarkederne og på hjemmebane, uden småling skelen til, at hans koalitionspartner New Komeito faktisk gik til valg på en zero nuclear policy, og en ganske betydelig del af hans egne parlamentarikere også gerne så A-kraften udfaset.

Så hvor oppositionen lige nu ikke har meget at skulle have sagt, så kan man meget vel forestille sig, at spørgsmålet om A-kraftens fremtidige rolle bryder ud i lys lue gennem et oprør fra den meget betydelige del af regeringsgrundlaget, som hellere så en nuclear udfasningspolitik, hvis atomkraft-spørgsmålet med Koizumi (tidligere LDP premierminister) som støtte af Hosokawa bliver det centrale i det forestående amtsvalg i Tokyo. For én ting er at dukke sig. En anden ting er at skulle tage stilling.

Gov’t to delay Cabinet decision on new energy policy, Mainichi 11.01.2014.

 

 

11. januar – Flere strålingsramte fisk

I en prøvefangst af blach bea bream (en slags havbars) indsamlet ved Niida-flodens udmuning 37 km syd for Fukushima Daiichi havde 3 ud af 37 fisk et højere stålingsniveau end den tilladte 100 beckqurels pr. kg. Den højeste lå med 12.400 becquerels 124 gange over det tilladte.

Sort sea bream er da også blandt de fisk, man ikke tillader ud for Fukushimas kyster, og som man anbefaler ikke at fange også længere nordpå langs Tohukus kyst.

Det skal blive interessant at se, om der kommer protester i pressen fra fiskernes side – hvor det var 100% sikkert for et år siden, så synes der at være indgået en handel, hvor fiskerne betales for deres radioaktive fangster, eller for ikke at fange noget, mod ikke at protestere højlydt. I hvert fald er de mange vredesudbrud fuldsytændig stilnet af.

Fish with very high levels of cesium found near Fukushima, Asahi Shimbun 11.01.2014.

 

 

11. januar – Justeringer i feed-in-tariffen

Som man har kunnet se det i en række andre lande, herunder Danmark, så bliver der hurtigt brug for justeringer i feed-in-tarifferne, hvis den samlede virkning skal passe bedst muligt med de samlede energimålsætninger. Således er der allerede nu, halvandet år efter den japanske feed-in-tarifordnings ikrafttrædelse lagt op til, at støtten til solcelleanlæg fremover sænkes, mens den omvendt øges på flydende havvindmøller.

Japan har meget få egnede opstillingssteder for bundfaste havvindmøller, da havet de fleste steder bliver dybt meget hurtigt. Men man har gang i udviklingen af flydende havvindmøller, og de første er søsat. For nylig blev der fremlagt undersøgelser som pegede på, at Japan har så mange egnede placeringer for flydende havvindmøller, at landet mageligt kunne dække sit samlede energiforbrug udelukkende med havvindmøller. Og landet er så langt af udstrækning, at der aldrig vil være vindstille hele vejen fra Hokkaido til det sydligste Okinawa.

Hvis det som planlagt lykkes at få havvindmøllerne gjort konkurrencedygtige inden 2016, så har genstarten af de nu standsede atomkraftværker og endnu mere udbygningen med nye atomreaktorer fået sig endnu en alvorlig konkurrent. Foreløbig har feed-in-tarif-ændringen gjort det mere attraktivt at forfølge muligheden.

Omvendt har det vist sig, at installation af solceller på det japanske marked gradvist bliver billigere, så man har allerede sænket den garanterede kWh-pris fra 42 yen til 37,8 yen, og vil fra april 2014 sænke den yderligere.

Feed-in-tarif-ordningen blev Naoto Kans gave til eftertiden. Han var kun premierminister i lige omkring et år, og fra marts 2011 kom alt til at handle om Fukushima-katastrofen. Men allerede efter 1½ år har ordningen været en kolossal succes. Og når solen for alvor bager på en bagende varm sommerdag og det japanske elforbrug truer med at sprænge det hårdt prøvede system, så kan Kan med en vis stolthed slå ud med hånden og sige, at “hans” tarif-ordning igangsatte en eksplosion i solcelleanlæg, som efter blot godt et år leverer lige så meget strøm som efter fire-fem atomkraftværker.

Det kan gå voldsomt hurtigt med disse decentrale systemer, og det ville kunne gå endnu hurtigere, hvis forsyningsnettet kunne bære det. Der er i løbet af det seneste års tid blevet afvist rigtig mange solcelleanlæg med henvisning til manglende kapacitet – ikke fordi kapaciteten ikke var der, men fordi forsyningsnettet er administreret af de samme forsyningsselskaber, som driver de nu standsede atomkraftværker. Og de ønsker på ingen måde, at atomreaktorerne er overflødige, den dag de endelig langt om længe fik lov til at komme i gang igen.

Men også dette magtmonopol står for fald. Abe har iværksat en række lovindgreb, som i løbet af de kommende år vil liberalisere det japanske elmarked og sikre dels fri adgang til nettet for alle producenter, dels stimulere en fri prisdannelse og dermed sandsynligvis en langt billigere energi end i dag.

Gov’t committee set to raise feed-in price for offshore wind power, reduce solar tariff, Mainichi 11.01.2014.

 

 

11. januar – A-kraft, sundhed og misinformation (USA)

De seneste par uger har internettet svirret med fejlagtige rygter om voldsom radioaktivitet langs den amerikanske stillehavskyst. Koblet med ‘afsløringer’ af at den amerikanske stat har indkøbt store mængder iod-tabletter, og fænomener som at en tohovedet hvalunge er drevet op på stranden og havbunden ud for Californien er dækket med døde søstjerner, er spekulationerne løbet løbsk, og frem for at lave bare det mest rudimentære factcheck, er der sendt den ene mere skræmmende historie ud efter den anden.

Jeg vil ikke trætte mig selv eller andre med at gentage eller gendrive disse (medie)fænomener. Men tydeligvis er der nogen som tror på om ikke selve historierne, så på, at frygtskabelse er det bedste våben mod videre udbygning af A-kraften. Måske dette ikke er helt forkert. Men det er en kedelig argumentationsform, og det rykker ikke en millimeter ved beslutningstagere eller de viksomheder, som lever af at producere og drive atokraftværker.

David Biello: What You Should and Shouldn’t Worry about after the Fukushima Nuclear Meltdowns, Scientific American 09.01.2014.

Mark Noack: Experts say beach radiation unrelated to Fukushima, Half Moon Bay Review 08.01.2014.

David Perlman: Coast getting little radiation from Fukushima disaster, SFGate 08.01.2014.

Joseph Mangano: Major Media Sing Nuclear Praises, The Washington Spectator 07.01.2014.

Benjamin Cosman: Fukushima Radiation Scare Stories Are Going Viral On the Internet. Are They Real Or Fake? PolicyMc 07.01.2014.

 

 

11. januar – Blog-indlæg: Chernobyl 25 år efter

Har i dag lavet blog-indlægget: Chernobyl – 25 år efter, som i forlængelse af … rummer et gensvar fra 311 miljøorganisationer til James Hansen og tre andre klimavidenskabsmænd (Ken Caldeira, Kerry Emanuel og Tom Wigley), som i et fælles åbent brev for to måneder siden stilet til miljøbevægelsen plæderede for A-kraftens nødvendighed i den forestående – og meget hastende – klimaindsats.

Jens Hvass: Chernobyl – 25 år efter, Strøtanker om bæredygtighed 11.01.2014.

 

 

Koizumi: De løj for os om A-kraften

Tekst på vej …

Maki Okubo: ‘We’ve been lied to,’ said ex-Prime Minister Koizumi, Asahi Shimbun 12.01.2014.

Former Japan PM: We Were Lied To About Nuclear Power, Simply Info 12.01.2014.

 

 

Frankrig på vej mod mindsket afhængighed af A-kraft

Tekst på vej …

Rob Broomby: France struggles to cut down on nuclear power, BBC News 11.01.2014.

 

 

Haruki Madarame interview i 7 dele

Dette tegner til at kunne blive et interessant interview med Haruki Madarame på Nikkei Shimbun bliver oversat på EXSKF – i første omgang link til den dørste af syv dele af interviewet.

Nikkei introducerer i første del selv interviewet sådanher:

“In our interview, Dr. Madarame revealed that he had at one time assumed the worst case scenario whereby the melted fuel would be ejected from the containment vessel. He also pointed out that the current nuclear disaster countermeasures do not fully reflect the lessons learned from the Fukushima accident. We believe the testimony and analysis by Dr. Madarame, who was close at hand by the prime minister and advising him in dealing with the accident, could be useful in thinking about the future nuclear policy. He opened up reluctantly, looking back at those early days of the accident and sometimes defending himself.”

Madarame var leder af det nu nedlagte Nuclear Safety Commission, og i første del beskriver han, hvordan han og den tids premierminister Naoto Kan dårligt vidste, hvad det var sket og ville ske, eller hvad man skulle stille op med situationen. Madarame nåede at blamere sig over for Kan, da han mens de to dagen efter katastrofens udbrud var på vej op til Fukushima Daiichi, forsikrede, at der ikke ville ske nogen eksplosion, blot for at hele verden i de næstfølgende døgn kunne følge tre reaktorer eksplodere og kernenedsmelte på stribe.

I andet afsnit bliver det klart, hvor uforberedt Japan var på en sådan katastrofe. Hvor det er kendt, at premierminister Kan skældte TEPCO-folkene alvorligt ud under hans besøg ved Fukushima Daiichi, så fremgår det også her, at han var (desperat)rasende, fordi han ikke kunne få de svar fra NISA, som han behøvede, for at kunne ivræksætte kvalificerede indgreb.

I tredje afsnit bliver det klart, at den øverste ledelse allerede 12. marts vidste, at der var tale om kernenedsmeltninger, selvom det tog ganske lang tid, før det blev vedkendt. Der er en del detaljer om hændelserne 12. marts, hvor Naoto Kan efterfølgende er blevet stækrt kritiseret for overhovedet at tage med Madarame til Fukushima Daiichi. TEPCO synes ikke at have kunnet eller villlet ventilere beskyttelsesbeholderen (da man stod uden strøm), og da det endelig lykkedes, ser det ud til, at eksplosionen rent faktisk skete ikke i selve reaktorkernen, men fra den etage, hvorfra man endte med forsinket at ventilere. Så måske der været revnedannelser efter jordskælvet. Endnu her snart tre år senere, er der ikke fuld klarhed over hændelsesforløbet, hvad også den efterfølgende diskussion tydeliggør, og strålingen ved de nedsmeltede og eksploderede reaktorer er så stærk, at direkte inspektion ikke er mulig og ikke bliver det med det første.

I fjerde afsnit er det stadig klarere, hvor meget de forskellige parter taler forbi hinanden. Naoto Kan mistede fuldstændig tilliden til Madarame, efter at n første eksplosion og kernenedsmeltning indtraf kort efter at han havde forsikret at det ikke var ved at ske, og der udfolder sig gradvist en offentlig fortælleflade, som ligger længere og længere fra de endog meget alvorlige worst case-scenarier, som de centrale beslutningstagere må forholde sig til.

De sidste dele stadig på vej ….

Nikkei Shinbun’s Interview of Haruki Madarame (1/7): “#Fukushima I NPP Wasn’t Much of a Topic in March 11, 2011 Meeting Despite Station Blackout and Emergency Core Cooling Failure”, EXSKF 11.01.2014.

Nikkei Shinbun’s Interview of Haruki Madarame (2/7): “I Didn’t Know What Was Going On in the Room, I Couldn’t Call for Help Because My Cellphone Didn’t Work in the Basement”, EXSKF 12.01.2014.

Nikkei Shinbun’s Interview of Haruki Madarame (3/7): He Knew It Was a Core Melt by Early Morning of March 12, 2011, Didn’t Know TEPCO Hadn’t Done the Vent, EXSKF 15.01.2014.

Nikkei Shinbun’s Interview of Haruki Madarame (4/7): The Worst Case Would Be “High-Pressure Melt Through”, Politicians Thought Recriticality Was Nuclear Explosion, EXSKF 16.01.2014.

 

 

14. januar – 10% af brændselslegemerne nu fjernet fra Reaktor 3

Kølebassinent ved Fukushima Daiichi-værkets reaktor 3s fik betydelige beskadigelser under jordskælvet 11. marts 2011, og har derfor fra mange sider været udpeget som det største risikomoment for at Fukushima-katastrofen kunne ekspandere voldsomt. Og det blev ikke bedre af, at de billeder TEPCO offentliggjorde i tiden efter, var photoshoppede, så man ikke kunne se, hvor galt det var fat med revnedannelserne i kølebassinet, som højt over jorden rummede mere end 1500 kølelegemer, hvoraf de fleste var brugte. Derfor var der også store bekymringer og stor opmærksomhed omkring arbejdet forud for dets igangsættelse, delsvist med rette når man ser på, hvor mange banale fejl, TEPCO har præsteret i løbet af 2013.

Men efter en lang jule-nytårsferie synes arbejdet at skride planmæssigt frem og man er nu oppe på at have fjernet 154 af de 1.533 brugte brændselslegemer. Om alt går som det skal, er dette arbejde afsluttet med udgangen af i år, og et af fareelementerne ved det forulykkede værk demonteret.

Brændselslegemerne har stadig brug for fortsat køling for ikke at gå i selvsving, så foreløbig bliver kun flyttet få hundrede meter væk til et andet kølebassin, som er i bedre stand. Her støder de ind i endnu et af Japans mange uløste spørgsmål, hvad der skal ske med landets atomaffald. Efter mere end et halvt århundrede med atomkraft har man endnu ikke fået taget disse beslutninger – og det er et ganske udbredt synspunkt, at der ikke findes nogen tilfredsstillende løsning på langtidsopbevaring af det radioaktive affald i et land så plaget af jordskælv, som Japan. Foreløbig er der således rundt omkring på landets værker samlet tonsvis af sådanne bruge brændelslegemer i foreløbige kølebassiner, som de fleste steder ved at være brugt op, så der er brug for en snarlig afklaring af affaldsproblematikken.

Unit 4 Spent Fuel Transfers Now At 154 Assemblies, Simply Info 14.01.2014.

 

 

14. januar – Evakueringsstudie for 30 km-zonerne

Ifølge Mainichi Shimbun har Kankyo Keizai Kenkyujo, research institute on environmental economics, har netop fremlagt en rapport, hvor man søger at vurdere den nødvendige evakueringstid for Japans forskellige atomkraftværker. Rapporten, som er det første af sin art, peger på, at det vil tage mindst 12 timer at evakuere befolkningen inden for de 30 km zoner, som nu er etableret omkring landets atomkraftværker, og i værste fald meget mere.

I undersøgelsen har man set på to forskellige scenarier, hvor det ene regnede med at det samlede vejnet var tilgængeligt, mens det andet havde som forudsætning, at motorvejsnettet – som ofte løber lange strækninger på broer, og dermed meget let vil kunne være ubrugeligt ud fra samme jordskælv, som har udløst en katastrofesituation på atomkraftværket – ikke kunne bruges.

Hvis motorvejsnettet det er brudt sammen, så vil de værker, som ligger nær store befolkningskoncentrationer, få store problemer. For eksempel ved Hamaoka-værket er der tale om 730.000 mennesker, og der er ganske få veje til rådighed, så der er forudset et regulært trafikkaos, og man regner med at det selv med adgang til motorvejene vil tage 63 timer (2½ døgn) at evakuere befolkningen inden for 30 km-zonen. Og hvis motorvejsnettet er brudt sammen, forventes det at tage seks døgn. Jordskælvsmæssigt ligger Hamaoka-værket samtidig næsten så dårligt placeret, som man overhovedet kan forestille sig, på overgangen mellem tre store tektoniske plader.

Og ved et andet af de bynærhedsmæssigt fejlplacerede atomkriftværker, Tokai-værket, hvor befolkningen inden for 30 km-zonen er tæt på 1 mio., vil evakueringen ifølge beregningerne tage henholdsvis 17 og 39 timer afhængig af, om der er adgang til motorvejssystemet eller ej.

Sådan rent hovedregningsmæssigt, så vil en luftbåren radioaktiv forurening, hvis den udbreder sig med 10 m/s (en frisk brise, men ppå ingen måde stærk blæst), nå 36 km på blot en time. Så man er i nødt til at evakuere på forhånd, hvis man vil undgå voldsom eksponering som følge af den type eksplosioner, som fandt sted ved tre af Fukushima Daiichis reaktorer i de første døgn efter værket blev ramt af jordskælv og tsunami. Og derfor er man også nødt til at evakuere i alle retninger, og ikke ‘kun’ den vindretning, som den radioaktive forurening bevæger sig.

Studiet tydeliggør, at det ved mange af Japans atomkraftværker er en kolossal opgave at etablere en god evakueringsplan. Og den er svær at lave med bar nogenlunde præcsion, for netop hvis det er jordskælv som udløser katastrofen, så kan man (i worst case scenario) nærmest tage for givet, at de vigtigste veje og broer samtidig er blevet ufremkommelige på grund af jordskælvet.

Hele dette problemkompleks synes ikke rigtig at være kommet med i de regler, som ligger til grund for NRAs sikkerhedsgodkendelser, men at være lagt over på de lokale myndigheder.

Hvis man for eksempel ser på Hamaoka-værket, så virker det noget ubegavet, at man her allerede har investeret svimlende beløb i at tsunami-sikre værket. For nøgternt er Hamaoka-værket et af de værker, som aldrig burde været placeret, hvor det er, og som aldrig burde genstartes.

12 hours needed for people within 30-km radius of nuclear plants to evacuate: study, Mainicihi 14.01.2014.

Luca W. Hixson: Study confirms impossible to evacuate all residents before radiation exposure in wake of severe accident, Enformable 14.01.2014.

 

 

14. januar – Hosokawa stiller op i Tokyos guvernørvalg

Hosokawa meddelte i dag, at han – støttet og opfordret af Koizumi – stiller op til valget som Tokyos guvernør 9. februar. Det står også klart, at de to har været i løbende kontakt siden oktober, og at Koizumi har presset stærkt på for at få Hosokawa til at stille op. Samtidig er Koizumi indstillet på at gå aktivt ind i valgkampen. Så dette valg har fået en noget anden drejning.

Koizumi siger ifølge Asahi Shimbun, at dette valg vil kunne få en kolossal indflydelse på den nationale politik: “If the Tokyo metropolitan government shows that it can go without nuclear power generation, it will certainly be able to change Japan.” “We can change the country for sure if we show that Tokyo can live without nuclear power.”

Det er klart en streg i regningen for Abe-regeringen, som må se en af deres egne stille op som en direkte modstander. I den situation vil det sandsynligvis kræve store anstrengelser at holde sammen om regeringens energipolitik, og det synes vanskeligt blot at lade den svære uudkrystalliseret som hidtil, selvom man neyop har signaleret, at landets energiplan ikke som hidtil planlagt kommer til at ligger klar inden guvernørvalget i Tokyo.

I hor høj grad det lykkes at brande valget som et valg for og imod atomkraft, vil vise sig. For selv Masuzoe har – omend mere stilfærdigt – erklæret, at han også på sigt ønsker sig et Japan uden atomkraft, og at han vil samarbejde med regeringen om at finde en sådan løsning.

Sådan på grænsen til det demokratisk set utilsteedelige har Abe fra sin Afrika-rundrejse signaleret, at valget ikke kun må dreje sig om for og imod atomkraft. Selvom Koizumi-Hosokawa klart er gået ind i valget for at reaktivere den forstummede atomkraftdebat i Japan, så har de da også andet på programmet. De ønsker frem mod Tokyos værtsskab i 2020 at gøre Tokyo til udstillingsvindue for japansk grøn teknologi, de har en idé om, at for eksempel det olympiske maratin-løb ikke skal foregå i Tokyo, men i de tsunami-ramte områder i Tohuku, og der synes generelt at være ansatser til en bredspektret politik.

Tokyo er en af de største aktionærer i TEPCO, så hvis byen tager dette kursskifte, så skal det blive interessant at se, hvad det åbner af muligheder. For eksempel da København i 2009 lavede sin klimaplan, som sigter mod at blive CO2-neutral i 2025, tog man efterfølgende kontakt med forsyningsselskaberne, som har indvilliget i hurtigst muligt og senest i 2025 at have udfaset kulkraften fra Københanvs energiforsyning.

Hvad ville der ske, hvis byen Tokyo som den store aftager af TEPCOs energi insisterede på inden 2020 at have atomkraftfri strøm, og at TEPCO leverede vedvarende energi? Så havde vi Japan på sporet af at kunne holde sine klimaforpligtelser overfor verdenssamfundet, som man lige nu har sagt at man er løbet fra.

Valgkampen skydes i gang 23. januar.

Update 16.01. – Ifølge Mainichi er det for Hosokawa ikke blot en ‘atomkraft nej tak’-kampagne, han er ved at introducere, men en vision for at gøre Tokyo 2020 til et gigantisk udstillingsvindue for grøn teknologi og energieffektiviseringer, forsynet med vedvarende energi fra Tohuku – og således samler han trådene i den konsekvens, som ville være så snublende naturlig at tage af Fukushima-katastrofen. Samtidig varsler han, at et egentligt valgprogram vil blive fremlagt 20. januar.

Kazuaki Nagata: Ditch reactors, don’t focus on Olympics: Hosokawa quote, Japan Times 17.01.2014.

Koizumi’s son becomes new thorn in Abe’s side over Tokyo election, Asahi Shimbun 17.01.2014.

Hosokawa states determination to transform Tokyo into model city for saving energy, Mainichi 16.01.2014.

Election spotlight on nuclear power, (leder) Japan Times 16.01.2014.

Hosokawa candidacy thrusts Tokyo into nuclear energy debate, (Vox Popoli) Asahi Shimbun 15.01.2014.

Former prime ministers Koizumi and Hosokawa gang up on Abe over nuclear power, (Reuters) South China Morning Post 15.01.2014.

Masaaki Kameda: Shimomura announces plans to launch Tokyo 2020 Olympics organizing panel, Japan Times 15.01.2014.

Tokyo governor’s race should not be ‘slogan election’ on nuclear power, (leder) Asahi Shimbun 15.01.2014.

Koizumi’s support of Hosokawa in gubernatorial race creates political waves, Mainichi 15.01.2014.

Abe-Koizumi duel looms in Tokyo gubernatorial election, Asahi Shimbun 15.01.2014.

Masaaki Kameda: Masuzoe jumps into race, touts value of open policy debate, Japan Times 14.01.2014.

Alexander Martin: Ex-PMs Join Hands In Tokyo Governor’s Race, Wall Street Journal 14.01.2014.

Ex-PM Hosokawa to run in Tokyo governor race with Koizumi’s support, Mainichi 14.01.2014.

Hosokawa to run, gets nuke foe Koizumi’s nod, (Kyodo, AFP-Jiji) Japan Times 14.01.2014.

Former Prime Minister Hosokawa to run for Tokyo governor with Koizumi’s backing, Asahi Shimbun 14.01.2014.

Top Tokyo election issue shouldn’t be atomic power: Abe, (Jiji) Japan Times 13.01.2014.

Maan Pamintuan: PM Abe tells Tokyo governor candidates to address issues other than nuclear power, Japan Daily Press 13.01.2014.

Michael Penn: Then Let It Be Nuclear, (leder) Shingetsu News 13.01.2014.

 

 

15. januar – Ingen taxa til A-kraft-modstandere

Blot en lille episode, men ganske tankevækkende billede på, hvor anspændt situationen er i de samfund, som lever med A-kraften tæt inde på livet som værtssamfund for at atomkraftværk.

For ja, et flertal af japanere så den gerne afviklet, nogen gradvist, men ganske mange så helst at de aldrig blev genstartet. Men i selve de små bysamfund, som er økonomisk afhængige af hele den omsætning som en stor arbejdsplads som et atomkraftværk indebærer, da er holdingen til atomkraften gennemgående ganske positiv, for de har bragt en betydelig velstand til området. Og hvis man manglede en stump vej, en sportshal, et lille museum, en sponsor til en likal begivenhed, så var der så godt som altid hjælp at hente ved de styrtende rige forsyningsselskaber, som samtidig med at de har produceret hvad de selv siger er billig energi fra A-kraft, så har de solkgt den til de japanske forbrugere til en af de højeste energipriser i verden. For værtsbyerne har de seneste 2½ år, hvor reaktorerne har stået stille, derfor været en katastrofe, og der er stor opmærksomhed på, om værkerne kommer i gang igen.

Så da en assistent til Masatoshi Akimoto, en politiker fra regeringspartiet LDP – som er kendt for at være mod A-kraft, selvom hans partileder premierminister officielt arbejder på fuld tryk for at få A-kraften rehabiliteret – i sidste uge ringede til et taxa-selskab i Tsuruga for at bestille en taxa, fik han af omstillingen at vide, at han ikke kunne få nogen taxa, når han var imod atomkraft!

Tsuruga-værket er et af de værker, for hvilket det er mere end tvivlsomt, om det nogensinde kommer i gang igen, for NRA har erklæret undergrunden seismisk ustabil. Værkets ejer er stadig i total fornægtelse af situationen og har investeret i egne undersøgelser for at tilbagevise NRAs afgørelse (se optegnelser for xx og xx). Også når det gælder det andet værk på egnen, Monju-værket, hvor Akimoto havde ærinde , er genstarten alt andet end uproblematisk, så lokalområdet kan risikere at miste rigtig mange arbejdspladser.

Efterfølgende har Akimoto indberettet hændelsen til transportministeriet, som har meddelt overfor taxa-firmaet, at nægtelsen var ulovlig. Nu siger taxa-firmaet, at det har undskyldt overfor Akimoto, og at det var noget den ansatte selv fandt på efter at have set Akimotos hjemmeside. Akimoto derimod siger, at han endnu ikke har modtaget nogen undskyldning.

Hvis Tsuruga-værket og Monju-værket sendes til dekommissionering, så vil der nok i de første mange år være lige så meget beskæftigelse deri som hvis værkerne videreføres. Men der vil givet ikke være den samme økonomiske smøring som hidtil – hvilket da også nærmest i nogen situationer har lignet bestikkelse.

Sawaaki Hikata: Taxi company under fire for refusing ride to anti-nuclear lawmaker, Asahi Shimbun 16.01.2014.

Taxi firm refuses to serve anti-nuclear lawmaker, (Kyodo) Japan Times 15.01.2014.

 

 

16. januar – Izumida til TEPCO – ikke så hurtigt med Kashiwazaki-Kariwa

TEPCO fik i går regeringens godkendelse af sin forretningsplan, som blandt andet – og for mange ganske kontroversielt – forudsætter, at de første reaktorer ved Kashiwazaki-Kariwa-værket i Niigata Amt bliver genstartet fra juli. I en tidligere udgave af samme forretningsplan var der forudsat genstart allerede inden udgangen af 2013, og alt tyder på, at det heller ikke denne gang bliver tilfældet.

For selvom ansøgningen blev afleveret til NRA helt tilbage i september, så er der endnu ikke sket ret meget – NRA var længe direkte afvisende overfor at forholde sig til den ud fra, at TEPCO havde rigeligt at se til med alle sine vandproblemer ved Fukushima Daiichi. Så realistisk set vil NRAs sagsbehandlingen let komme let til at tage yderligere mindst 6 måneder og sandsynligvis nærmere trekvart år, selv hvis ikke der er nogen problemer. Og hvis der viser sig problemer med undergrunden, så der skal yderligere undersøgelser til – hvad meget kan tyde på, Kashiwazaki-Kariwa har været ramt af meget alvorlige jordskælv, hvor reaktorerne blev udsat for større påvirkninger end de er konstrueret til og værket har været lukket ned af flere gange – så kan alene NRAs sagsbehandling mege vel strække sig godt ind i 2015. NRA har samtidig understreget, at hvis der igen bliver slinger og slendrian omrking dekommissioneringsarbejdet ved Fukushima Daiichi, så er TEPCO nødt til at holde sit fokus på disse umiddelbart langt mere presserende opgaver.

Efter NRAs godkendelse venter dernæst opgaven med at vinde den lokalpolitiske accept. Og her har Niigatas guvernør Hirohiko Izumida i dag meldt særdeles klart og utvetydigt ud, at han finder TEPCOs økonomiske rekonstruktionsplaner helt hen i vejret. Så længe man ikke er kommet helt ind til benet i, hvad der gik galt ved Fukushima Daiichi 11. marts 2011 og de første døgn derefter, er det helt utænkeligt at genstarte Kashiwazaki-Kariwa-værket.

Borgmestrene for de to små bysamfund, Kashiwazaki og Kariwa, som er vært for værket, har også klart markeret, at de har brug for yderligere forsikringer fra TEPCO, før genstart på nogen måde kan komme på tale.

TEPCO har da også umiddelbart gjort langt mere for at please investorer og kreditorer end for at sikre sig forståelse for genstart i lokalsamfundet, relationen mellem Izumida og TEPCOs præsident Naomi Hirose er yderst anstrengt, og Izumida har ved flere gange offentligt haft Hirose nær eksplosionspunktet ved sin stadige påpegen, at TEPCO systematisk prioriterer profit højere end sikkerhed og afklaring.

Kort sagt er fronterne omkring genstarten af Kashiwazaki-Kariwa trukket ganske skarpt op, så det er umiddelbart svært at se, hvordan de første reaktorer ved Kashiwazaki-Kariwa kan være i gang til juli – juli 2015 lyder mere sandsynligt, og måske er det også noget i den stil, central-administrationen i det skjulte regner med, selvom man på papiret siger ja til en forretningsplan, som forudsætter en lindstrøm af indtægter fra Kashiwazaki-Kariwa-værket fra juli.

Hvis yderligere Tokyo først i februar står med Hosokawa som ny guvernør, som ønsker at gøre Tokyo til denonstrationsby for grøn teknologi og energibesparelser, og som en af de helt store aktionærer i TEPCO siger, vi vil ikke have atomkraft, vi vil gerne inden Olympiaden i 2020 have en 100% vedvarende energiforsyning – det er at sælge fremtidens Japan optimalt – så er der åbnet en ny front mod det sidste af TEPCOs atomkriaftværker, som der er noget håb om, at man kan få i gang. Og TEPCO kan meget vel stå i den situation, at ingen vil have deres A-kraft-baserede strøm.

TEPCO’s reactor restart plan wrong on many levels, (leder) Asahi Shimbun 17.01.2014.

Niigata governor calls TEPCO’s turnaround plan a ‘pie in the sky’, Asahi Shimbun 16.01.2014.

Kazuaki Nagata: Tepco business plan, including July reactor restart, gets official OK, Japan Times 15.01.2014.

Industry minister approves TEPCO’s revival plan based on reactor restart, (Reuters) Asahi Shimbun 15.01.2014.

Japan says it will approve Fukushima operator’s revival plan, Reuters 14.01.2014.

 

 

17. januar – Tohuku Electric: Undergrunden ved Higashidori OK

Ifølge NHK News har ejeren af atomreaktoren ved Higashidori, Tohuku Electric, nu fremlagt ny dokumentation for, at de to folder, som NRA i xxxx erklærede aktive, ikke er aktive, og at undergrunden ved værket er stabil. Det sker på baggrund af undersøgelser af lag som er 120-130.000 år gamle – her var der ikke spor af forskydninger  mindst 130.000 år tilbage (den tidshorisont, som NRAs nye sikkerhedsregler omfatter), men kun massiv klippe.

NRA begrundede sin afvisning med, at der var forstyrrelser i lagdannelsen, men den nye undersøgelse tilbageviser sådanne forstyrrelser og konkluderer, at der ikke var fundet antydninger af, at der havde været bevægelser i de omtalte foldelinjer inden for de seneste 130.000 år, og at det var usandsynligt, at det ville ske i fremtiden.

Spørgsmålet er nu, om dette nye undersøgelsesmateriale kan få ekspertudvalget i NRA til at skifte overbevisning? For i givet fald kan man forudsætte endog meget lange processer i alle de tilfælde, hvor NRA finder grund til at afvise genstarter. Set udefra virker det ganske problematisk, at man har værkerne selv til at forestå disse undersøgelser, for i virkelighedens verden er det ikke så svært at finde et team af eksperter med den ønskede bias.

Sandsynligvis flere detaljer herom i morgen …

 

 

17. januar – Tegn på ustabil undergrund ved Kashiwazaki-Kariwa-værket

NHK News bringer i dag et indlæg om en borgergruppe fra Niigata, som forud for et NRA-besøg ved Kashiwazaki-Kariwa-værket har rettet henvendelse til NRA med en indtrængende opfordring til, at man gennemfører meget detaljerede undersøgelser af undergrunden ved Kashiwazaki-Kariwa.

Baggrunden er, at borgergruppen har gennemført omfattende undersøgelser 600 m fra atomkraftværkets område og her fundet tegn på forskydninger i undergrunden 50-60.000 år siden, og nu ønsker at lave en tilsvarende undersøgelse på selve værkets område.

Borgergruppen opfordrer samtidig NRA til at gennemføre omfattende undersøgelser af undergrunden både på og uden for værket,  som med sine syv reaktorer er verdens største atomkraftværk.

Dette er endnu en spiller i ‘spillet’ omkring genstart af Kashiwazaki-Kariwa-værket. Det er klart en usikkerhedsfaktor for TEPCO i forhold til at hyre ‘egne’ eksperter. Men det var måske klogt at sige ja til tilbuddet, hvis TEPCO nogensinde skal lykkes med at få lokal accept af genstarten, at risikere at involvere borgere i udforskningen af værkets undergrund.

 

 

18. januar – Hosokawa: Ingen A-kraft fra 2020

Det står nu klart, at det bliver en del af Hosokawas valgprogram til guvernørvalget for Tokyo 9. februar at søge et Japan uden A-kraft i 2020. Foreløbig er det ikke Hosokawas eget valgprogram, som først forventes at blive præsenteret onsdag i den kommende uge, men Shusei Tanaka, som var særlig rådgiver for Hosokawa tilbage i 1993-94, da Hosokawa var Japans premierninister, som har meddelt sig til det japanske nyhedsbureau Kyodo.

I Hosokawas perspektiv bliver det en del af den olympiske udfordring at gøre Tokyo og hele Japan til et udstillingsvidnue for bæredygtige teknologier i 2020 – og at Japan, hvis Hosokawa vinder, aldrig vil blive i stand til at genstarte atomreaktorer.

Det ligner, at A-kraften ved dette valg endelig får den plads det fortjener. Blot lidt pradoksalt, at amterne normalt har meget lidt at skulle have sagt overfor energipolitikken. Men i en situation, hvor Abe sidder på et sikkert politisk flertal i begge kamre i tre år frem, er dette nok det eneste, som vil kunne repolarisere situationen og bremse op for den gradvise gøre sig klar til at få et flertal af Japans reaktorer genstartet, så man må forvente, at der sker en vis opslutning omkring Hosokawa.

Om ligefrem de øvrige oppositionskandidater kan finde på at trække sig og slutte op om Hosokawa for ikke at få stemmespild, er nok for meget forlangt. Men det som for blot få uger siden lignede et sikkert valg for Masuzoe, har pludselig fåeten helt anden dynamik.

Former PM Hosokawa expected to announce shift in 2020 Olympics policy, Mainichi 20.01.2014.

Hosokawa to pledge ‘immediate zero-nuclear’ policy in Tokyo election, Mainichi 18.01.2014.

Hosokawa eyes no nukes by 2020, (Kyodo) Japan Times 18.01.2014.

 

 

18. januar – Hakodate lægger sag mod Oma-værket

På det allernordligste Tohuku er et atomkraftværk under opførelse ved Oma. Det ligger lige over for Hakodate på Hokkaido, og hvor værkets ejer forud for igangsættelsen af byggeriet har sikret sig forståelse fra lokalsamfundene på Tohuku-siden, så har man ikke gjort sig den ulejlighed at spørge på den anden side af sundet.

Det er lidt samme situaiton som Barsebäck, som måske ikke var helt ubegavet placeret i forhold til svenske forhold, selvom det vr noget tæt på Malmö, men det lå i årtier synligt for Københavnerne, som en ganske provokerende gestus overfor et land, som havde fravalgt atomkraften. Barsebäck ligger der endnu, men er for længst standset, og de højradioaktive dele derfra er fjernet. Så det er blot to gigantiske gravestene over en æra, som ser ud til verden over at være ved at rinde ud.

Tilbage til Oma-værket, så har Hakodate nu lagt sag an mod den japanske stat for at have givet tilladelse til at opføre et atomkraftværk på stedet. Om det kan føre til at en byggetilladelse kaldes tilbage, er yderst tvivlsomt, men det er en del af det spind af små og større hindringer, som selv med en meget pro-nuclear premierminister gør det yderest vanskeligt og langsommeligt at få reaktorer i gang i dagens Japan.

Regner med at der er langt mere om Oma i morgen …

Hokkaido city to file lawsuit to stop nuclear plant construction, Kyodo 18.01.2014.

 

 

19. januar – Asahi: Mange lokalmyndigheder ønsker A-kraften afviklet

Asahi Shimbun bringer i dag en undersøgelse, som viser, at tæt ved en tredjedel af Japans lokale autoriteter (by- og amtsråd) har sendt opfordringer til centraladministrationen i Tokyo om, at landet afvikler sin A-kraft.

Det er ikke nogen organiseret kampagne, og ordlyden er derfor snart sagt selvfølgelig noget forskellig, med opfordringer som svinger fra en øjeblikkelig afvikling til udviklingen mod et samfund, som på sigt ikke er afhængig af A-kraften.

Artiklen konkluderer på den baggrund, at A-kraften meget vel kan blive et centralt tema for en række lokalvalg, som foreksempel det forestående amtsvalg til Tokyo Amt, som ser ud til med forhenværende premierminister Hosokawa at få en kandidat, som backet af Koizumi vil arbejde for et Japan uden A-kraft i 2020.

Local assemblies sound off on ending reliance on nuclear energy, (Vox Popoli) Asahi Shimbun 21.01.2014.

Toru Nakagawa: Study: Nearly one-third of localities call for end to nuclear power, Asahi Shimbun 19.01.2014.

Philip Brasor: Nuke issue could restore power to the regions, Japan Times 25.01.2014.

 

 

21. januar – Tre mulige atomaffaldspladser udpeget i Miyagi

Det har været længe under vejs, faktisk begynde jagten på et sted i 2002, men ingen har meldt sig med frivillige løsninger. Det er sigende, hvor få af selv atomkrafttilhængerne, som synes at de nødvendige atomaffaldspladser behøber at ligge lige i deres baghave – så nu har miljøministeriet fremlagt en plan for tre atomaffaldspladser i Miyagi Amt, det amt som ligger nord for Fukushima.

De tre byer, som flasken nu peger på, er Kurihara, Kami & Taiwa. Der er tale om en bruttogruppe, og det er meningen, at en videre proces som blandt andet omfatter vidtgående undersøgelser af undergrunden skal afgøre, hvilken af de tre lokaliteter, som bliver den endelige. Der er tale det højradioaktivte materiale, som efter indstøbning skal placeres 300 m under jorden. Endda er der ingen, som synes at have lyst til at være nabo til et atomaffaldslager. Ministeriet har derfor indtil nu nu ikke involveret lokalbefolkningen, så man står overfor en vanskelig proces, som sandsynligvis ud over en masse vrede vil føre til kompensationssager i lange baner, for tabte erhvervsmuligheder, tabte levevilkår og faldende ejendomsværdier.

“After the meeting … Kami Mayor Hirobumi Inomata said his town cannot cooperate with a plan worked out behind a desk. Kurihara Mayor Isamu Sato complained that the site chosen in his city had suffered landslides caused by earthquakes. Taiwa Mayor Hajimu Asao said he wants to know how and why the site in his town was selected,” skriver nyhedsbureauet Jiji. Ingen vil anerkende affaldsproblemet dertil, at det er deres.

Udvælgelseskriterierne for de tre steder er interessante, steder, som har mindst mulig risiko for naturkatastrofer (tsunami, jordskred, jordskælv osv.), hvor afstanden til eksisterene bebyggelse og befolkningskoncentrationer er størst mulig, og hvor risikoen for vandforurening er mindst mulig. Og så har man efter krav fra Miyagi fravalgt lokaliteter med nærhed til turistmål med mere end 500.000 besøgende om året.

Men svært at vide, hvad der kommer til at ske på overfladen de næste omkring 100.000 år – den tid man regner med, der skal til, før strålingen er klinget af dertil at det er under grænseværdierne for hvad vi må isolere os fra – og i en forgænglelig verden er det svært, for ikke at sige umuligt at give garantier for, at en indkapsling holder så længe.

Når så miljøministeriet har fået denne deponeringsplads landet, skal de i gang med tilsvarende processer i Ibaraki, Tochigi, Gunma og Chiba amt, for en god del af Japans en gang 54 reaktorer er ved at være godt oppe i årene og står overfor at skulle lægges i graven. og landet rundt er foreløbige kølebassiner ved at være fyldte til bristepunktet af årtiers brugte brændselslegemer, som det ikke burde være tilladt at opbevare så ubeskyttet, som det i dag sker i et land som Japan.

Japans atompolitik er ofte blevet sammenlignet med et boligkompleks uden afløb (a condominium without a toilet). For selv efter mere end et halvt århundrede har man ikke fået håndteret de helt basale problemer omkring håndteringen af sit atomaffald. Og det bliver ikke lettere af, at man har investeret et svimlende antal milliarder i at forsøge at opbygge en genoparbejding af selve brændselslegemerne, som gør affaldsproblematikken næsten uoverskuelig – og giver den en tung dosis sikkerhedspolitiske aspekter oven i hatten.

Men selv efter ås mange år synes det tvivlsomt, om man bliver i stand til at træffe de rette beslutninger. Fukushima-katastrofen har på mange måder kaldet på en fornyet diskussion af A-kraftens rolle i det japanske samfund for at skabe konsensus om dens håndtering – en diskussion den nuværende regering ønsker ikke at genåbne men tværtimod så vidt mulig navigere uden om. Men ved blot at fremture, skaber centralregeringen blot en voldsom modstand lokalt, som på bare lidt længere sigt kommer til at lægge hele den japanske A-kraft i graven. Den erkendelse i tiden efter Fukushima-katastrofens begyndelse, at man var nødt til at genskabe tilliden i den japanske befolkning til A-kraften er fuldstændig gået tabt. Nu er dette reduceret til et sæt formaliserede spilleregler, som i høj grad fordi man har presset så hårdt på med genstarterne kun har formået at øge mistænksomheden overfor A-kraften.

“Japan does need a permanent disposal site for its nuclear waste given that there already exist piles of spent fuel from past nuclear power generation, which will further increase if idled reactors are restarted,” skriver Japan Times afsluttende i sin leder: “We urge the Abe administration to first consider ways to reduce the production of radioactive waste – by decreasing the nation’s reliance on nuclear power as the prime minister has repeatedly pledged – and then review the entire disposal scheme and seek to build a public consensus on the issue.”

Ifølge Mainichi sagde Kamis borgmester, at: “this is the worst location as local residents strongly opposed even a plan to store pasture grass contaminated with low levels of radiation. We can’t cooperate,” mens de to øvrige borgmestre istemte, at de allerede havde fået en ‘flod’ af protester fra deres borgere.

Måske sporene skæmmer fra 2007, da det så ud til at være lykkedes ad frivillighedens vej at finde en placering i Kochi, blot for at den borgmester, som havde ‘inviteret’, blev stemt definitivt ud af politik.

Three Miyagi sites eyed for fallout waste disposal, (Jiji) Japan Times 21.01.2014.

Japan’s nuclear waste problem, (leder) Japan Times 21.01.2014.

Gov’t seeks to designate Miyagi Pref. municipality as final nuke waste disposal site, Mainichi 21.01.2014.

 

 

21. januar – LDP har store problemer i lokalvalgene

I forgårs tabte LDP endnu et lokalvalg, på Okinawa, hvor den borgmesterkandidat, man havde støttet, og som støttede relokaliseringen af de amerikanske baser på Okinawa, tabte, så ikke bare LDP, men en lang og svær proces med at få et af de sidste spor efter besættelsen normaliseret og Futenma-basen væk fra tæt befolkede områder led at betydeligt tilbageslag.

Og hvor LDP har gjort det godt i de nationale valg, hvor man sidder på en sikker majoritet i begge kamre, så har man endnu ikke set samme succes på det lokale område. Faktisk har LDP på det seneste tabt hele ti lokalvalg, og man frygter en domino-effekt.

Derfor er det også en reel trussel – og LDP-lejren forstår det som en sådan – når forhenværende premierminister Hosokawa, støttet af Koizumi (en af ens egne) stiller op i Tokyo, for LDP har ikke nogen sikker fornemmelse af, at det klarer vi nok. Og hvor det i nærheden af Abe er let at tale Abenomics og kickstart af A-kraft-industrien, så er det straks meget vanskeligere i lokalvalgene. For her er man meget tættere på problemerne og på frygten – som en LDP valgstrateg selvreflekterende siger, det økonomiske boost fra LDPs Abenomics er endnu ikke rigtig nået til lokalsamfundene.

Måske det heller aldrig rigtigt nåede dertil, for det liger jo betænkeligt en amerikansk Romney-politik, hvor man vil gøre det lettere og mere atttraktivt for de rigeste, for at det kan dryppe på befolkningen. Og den inflation, som Abe lige nu bryster sig af måske at have fået gang i gennem en massiv devaluering og pengerigelighedspolitik, vil japanerne tidsnok opdage blot er en anden måde at sige på, at deres sammensparede penge desværre blev betydeligt mindre værd, ikke mindst i forhold til udenlandske produkter.

LDP desperate for rebound on local level before Tokyo election, Asahi Shimbun 21.01.2014.

 

 

22. januar – Hosokawa erklærer sit kandidatur

Tekst på vej … 1,2% af aktierne i TEPCO

William Pesek: Nuclear energy fight highlights aging economy, (Bloomberg) Japan Times 23.01.2014.

Masaaki Kameda & Reiji Yoshida: Hosokawa to play Tokyo nuke card, Japan Times 22.01.2014.

Reiji Yoshida: Old LDP nemesis rides comeback trail to Tokyo, Japan Times 22.01.2014.

Sachiko Miwa: Hosokawa to call for nuclear-free Japan in Tokyo governor race, Asahi Shimbun 22.01.2014.

Japan’s Former PM Challenges Abe’s Energy Policy in Tokyo Race, (Reuters) New York Times 22.01.2014.

 

 

22. januar – Nogle A-kraftværker særligt udsatte for vulkanudbrud

Taro Yamasaki: Include risks of major volcanic eruptions in nuclear reactor safety assessment, Mainichi 22.01.2014.

 

 

23. januar – Kendt TV-vært fået besked om at tie om A-kraft til efter valget

Freelance journalisten Peter Barakan har igennem årene lavet mange fine TV-programmer for NHK – jeg kender ham mest fra kulturprogrammer, hvor han besøger japanske kunstnere og kunsthåndværkere, og formår at formår at få menneskene til at fortælle og løfte noget alment klart ud af situationerne, samtidig med at han med sin ulastelige bukken og tydeligtvis dybe kendskab til japansk kultur er med til at holde forståelsen af kulturarven ved lige. Yderligere laver han hver mandag til torsdag en tre-timers radioudsendelse “Barakan Morning”, som sendes bredt over Japan.

Men efter at han uden at nævne navne sagde, at han af to radiostationer var blevet afkrævet ikke at sige noget om A-kraft indtil efter valget i Tokyo var ovre, har det udløst en storm af protester, ikke mindst over Twitter.

Ifølge Japan Times er det kommet bag på Barakan, hvor voldsom reaktion, hans lidt skødesløse bemærkning har skabt, og i bakspejlet ville han nok have gjort det anderledes. Men nogen skal jo forholde sig til det i medierne, siger han.

På den led bliver der på alle niveauer lagt pres på for at få kritiske røster overfor A-kraftens videre rolle i Japan til at tie.

“Shock & Outrage”: Japan TV host reveals being told he cannot discuss nuclear power until pivotal Tokyo election ends – “Somebody needs to bring these issues into the media” – #2 in trending news, Energy News 23.01.2014.

Tomoko Otake: Barakan says broadcasters told him to avoid nuclear issues till after poll, Japan Times 22.01.2014.

 

 

24. januar – Energiplan under finafpudsning

Allerede før dens endelige vedtagelse, som er blevet udskudt til efter valget i Tokyo for ikke at lægge sig fast på noget, som det var for let at samle opposition mod, så står det klart, at man vil sløre den egentlige intention endnu mere. Begrebet “en vigtig base-load power” har vakt så mange protester, at industriminister Toshimitsu Motegi i dag sagde, at han ikke ville ændre begtrebet, men var villig til at ændre konteksten.

Det er en på mange måder underlig plan, helt uden præcise tal og målsætninger, og selvom den (som premierminister Abe lovede ved valget) taler om at reducere afhængigheden af A-kraft mest muligt, så kan man når man ser Avbes politik i praksis få den tanke, at denne mindskelse af afhængigheden skal opnås ved at bygge og genstarte så mange atomreaktorer, at man aldrig er afhængig af nogen enkelt reaktor, fordi der altid er ti mere i reserve.

På den ene side er der i LDP er stadig forsigtighed i forhold til befolkningen. men mindst lige så meget skyldes det balancegangen i forhold til den ganske store del af parlamentsmedlemmerne fra de to regeringspartier, som gerne så A-kraften afviklet (omend over tid). I hvert fald er de lige nu gidsel i en i praksis stærkt pronuclear politik, som presser massivt på for at få genstartet den japanske A-kraft, og få den stærkt promoveret på den internationale scene. Og de ønsker for at kunne forsvare deres en(ig)hed med Abe-regeringen, at fastholde LDP på sine valgløfter om på sigt at afvikle Japans afhængighed af A-kraft.

Faktisk har en gruppe 50 parlamentarikere fra LDP netop afleveret en forslag om, at “the plan should make clear that new commercial reactors should not be built…and that reactors that have operated for 40 years should be scrapped.” Så noget tyder på, at de ikke mere accepterer blot at se stiltiende til. Koalitionspartneren New Komeito gik også til valg på en gradvis afvikling af A-kraften. De får også et alvorligt forklaringsproblem, hvis ikke Japan i løbet af denne valgperiode retter ind på den kurs.

Energy plan revision eyed to avoid nuclear reliance ‘misunderstandings’, (Kyodo) Japan Times 24.01.2014.

Gov’t to alter description of nuclear power in basic energy policy plan, Mainichi 24.01.2014.

LDP lawmakers urge government to devise nuclear phase-out policy, Kyodo 24.01.2014.

 

 

25. januar – Første update om Tokyo som A-kraft-valg

Hosokawa og Koizuumi på banen vil sikre, at i hvert fald nogen finder spørgsmålet om A-kraftens rolle i den fremtidige japanske energiforsyning vigtig. Men fra regeringsside er det sådan lidt ovenfra og ned-agtigt blevet pålagt ikke at gøre valget til et for eller imod atomkraft, da det slet ikke er noget spørgsmål på amtsniveau. Men spørgsmålet er dels, om de lokale politikere køber den, dels om vælgerne gør det? For det er i allerhøjeste grad et lokalt anliggende, og Philip Brasor skriver i dag, at atomkraft-spørgsmålet meget vel kan føre til en styrkelse af det regionale niveau.

Mainichi har i dag fremlagt den føste opinionsundersøgelse, som uden at give procenttallene viser, at LDPs kandidat Yoichi Matsuzoe, fulgt af Morihiro Hosokawa, Kenji Utsunomiya og Toshio Tamogami (i den rækkefølge). I alt 18 kandidater opstiller til guvernørvalget.

Matsuzoes vælgere er primært ældre (+50) som stemmer LDP eller New Komeito (regerings-partierne), men har også nogen opbakning fra Japan Restoration Party. Hosokawa står først og fremmest stærkt i de traditionelle arbejrderklassekvarterer blandt Tokyos 23 distriker, blandt vælgere fra DPJ, Your Party og det nystiftede Yuinotoh. Mens Utsunomiya først og fremmest henter sin støtte blandt de vælgere i 20erne og kommunistpartiets støtter. Tamogami synes også at appellere til LDP-segmentet.

Hvad der er mere interessant i Mainichis undersøgelse er, at på spørgsmålet om, hvad der er valgets vigtigste spørgsmål svarede 26,8% af de adspurgte, at det var den faldende fødselsrate og det deraf følgende aldrende samfund, 23,0% svarede, at det var økonomi og beskæftigelse, mens 18,5% svarede, at det var spørgsmålet om energi og atomkraft.

Af dem som fandt spørgsmålet om energi og A-kraft det vigtigste, regnede knapt 50% med at stemme på Matsuzoe, mens 10-20% angav at ville stemme for hhv. Utisnomiya og Hosokawa.

Så her ved valgkampens begyndelse ser det ikke lige ud til at Hosokawa og Koizumi bare får held til at gøre spørgsmålet om A-kraften til det centrale – eller formår at samle stemmerne far de interesserede heri.

Men på nuværende tidspunkt er der mere end 40% som stadig ikke har besluttet sig, og da samtidig 92% var enten noget eller meget interesseret (‘extremely’ / ‘to som extent’) er situationen staid meget åben.

Lige nu ser det således ud til, at selvom A-kraften et stykke hen ad vejen bliver det centrale og måske endda det udslagsgivende spørgsmål, så får den samlede pakke – det kandidaterne mener i det hele taget – stor betydning. Og lidt interessant at se, at Hosokawa her har sagt, at ja, Olympiaden er vigtig (nu vi har sagt ja til den), men lad os dele den med andre dele af Japan, så for eksempel de af tsunamien ødelagte kyststrækninger bliver venue for maraton-løbet og dermed mulighed for at vise verden, hvor langt Japan er kommet i genopbygningsarbejdet. Og lad Tokyo i 2020 blive et gigantisk udstillingsvindue for vedvarende energi og en energismart tilværelse – for Hosokawa og Koizumi er det ikke så meget nejet til A-kraften, som jaet til den udvikling som skal muliggøre Japan som bæredygtigt ligevægtssamfund drevet af vedvarende energikilder.

Hosokawa har direkte sagt, at han vil “’restrict new construction of infrastructure and focus on maintaining and renewing existing facilities to meet demographic changes’ and proposed a shift from the policy of giving top priority to economic growth.” Så ikke flere havnetunneller og motorveje hen over byen i 4.-sals højde, men mere begavede, mere intelligente, mere lokale løsninger. Og … en politiker, som tør sige, at økonomisk vækst ikke er det vigtigste. Han har tydeligvis tænkt over tingene i årene siden sin tid som premierminister, hvor han har helliget sig keramikken.

Premierminister Abe havde forud for valget givet udtryk for, at Koizumis rolle i Hosokawas kampagne ville være begrænset. Men foreløbig har Koizumi givet den hele armen med stribevis af glødende taler for et fremtidigt Japan uden A-kraft.

Kenji Utsunomiya, som er forhenværende præsident for Tokyos sammenslutning af barer har også en ganske markant holdning til A-kraften: “In addition to the Fukushima nuclear power plants, I would propose to TEPCO the decommissioning of the reactors at the Kashiwazaki-Kariwa nuclear plant (in Niigata Prefecture),” sagde han 22. januar ved valgkampens begyndelse: “I would want to work with Niigata Prefecture.” Så Utsunomiya er langt hen ad vejen på linje med Hosokawa og Koizumi, og de vil et stykke af vejen skulle bejle til de samme vælgere.

Philip Brasor: Nuke issue could restore power to the regions, Japan Times 25.01.2014.

Masuzoe leads in Tokyo gubernatorial race, trailed by Hosokawa, Utsunomiya: poll, Mainichi 25.01.2014.

Yusuke Kaite & Muneyoshi Mitsuda: Political parties split over support of candidates in Tokyo gubernatorial race, Mainichi 24.01.2014.

‘Koizumi theater’ alarms ruling LDP in Tokyo gubernatorial race, Mainichi 24.01.2014.

Energy plan revision eyed to avoid nuclear reliance ‘misunderstandings’, (Kyodo) Japan Times 24.01.2014.

Blueprints to fix misshapen Tokyo needed in governor’s race, (leder) Asahi Shimbun 24.01.2014.

Gov’t to alter description of nuclear power in basic energy policy plan, Mainichi 24.01.2014.

Miho Suzuki: Win by anti-nuclear candidate could affect Japan’s policy to restart idled reactors, Mainichi 24.01.2014.

Atsushi Kodera, Magdalena Osumi & Tomohiro Osaki: Tokyo voters unhappy with nuclear focus, Japan Times 23.01.2014.

William Pesek: Nuclear energy fight highlights aging economy, (Bloomberg) Japan Times 23.01.2014.

Masuzoe, Hosokawa likely to dominate Tokyo governor race, Mainichi 23.01.2014.

Can’t bury the nuclear issue, (leder) Japan Times 23.01.2014.

Tokyo election a chance to tackle national problems, (leder) Mainichi 23.01.2014.

William Pesek: Nuclear energy fight highlights aging economy, (Bloomberg) Japan Times 23.01.2014.

Tokyo gubernatorial election candidates hit the streets, Mainichi 23.01.2014.

Massaki Kameda: 16 kick off Tokyo gubernatorial race, Japan Times 23.01.2014.

Candidates in Tokyo gubernatorial race differ sharply over nuclear policy, Mainichi 23.01.2014.

Tokyo governor race kicks off with nuclear energy issue looming large, Asahi Shimbun 23.01.2014.

Hosokawa touches on nuclear power, past problems ahead of Tokyo gubernatorial race, Mainichi 23.01.2014.

 

 

26. januar – Mojo og Mujo: Brad Glosserman om situationen i Japan

.
I denne 50 min. video, Japan’s Future: “Mojo” or “Mujo”, kan man høre “Asia in Review”-værten David Day i samtale med Brad Glosserman, som er Executive Director for tænketanken Pacific Forum CSIS og gennem mange år var redaktør ved Japan Times. Med udgangspunkt i Fukushima-katastrofens udbrud 11. marts 2011 taler de med stor indsigt om den nuværende situation, hvad det gjorde ved Japan, og hvor Japan er på vej hen, hvor japanerne ønsker sig hen, og hvor deres politikere er i færd med at tage dem.

Det er begavet selskab og stærke perspektiver og kort sagt en yderst seværdig udsendelse.

Mod slutningen lufter Glosserman, hvad han kaler et heretisk synspunkt, at flere og flere i Japan ikke ønsker stormagten Japan (mojo), og at det faktisk vil være befriende, hvis man vedkendte sig dette og fokuserede på, hvad man er god til.

Mujo er et begreb med buddhistiske konnotationer – mu: intethed, uden – mujo: midlertidighed, impermanens, flygtighed, uden varighed. Og faktisk er denne polaritet – mojo og mujo – til dels udtrykt i de to hovedkandidater i Tokyo-valget, med en Hosokawa, som taler om ikke at overbetone den økonomiske vækst, og at ville bruge OL 2020 til at demonstrere et nyt og mere responsivt-bæredygtigt Japan, mindre i krig med sit naturgrundlag, og mindre i krig om klodens naturgrundlag.

Jeff Kingston: ‘Abe-genda’: nuclear export superpower, Japan Times 25.01.2014.

Eric Johnston: No plan best plan in Kansai nuclear disaster, Japan Times 26.01.2014.

 

 

27. januar – Anden update om Tokyo som A-kraft-valg

Både Mainichi og Asahi Shimbun bringer i dag friske vælgerundersøgelser, som (igen uden at give procentsatser) har Masuzoe komfortabelt i spidsen med Hosokawa som nr. 2. Stadig er der 40%, som ikke har besluttet sig, og stadig er det kun halvdelen af DPJs vælgere, som støtter op om Hosokawa, selvom DPJ har peget på Hosokawa. I det hele taget er der kludder i partiaffiliationerne, med den normalt DPJ-tilknyttede fagbevægelse Rengo pegende på Masuzoe og den forhenværende LDP premierminister Koizumi meget aktiv i valgkampen for Hosokawa. Og Masuzoe selv er heller ikke nogen klar LDP-kandidat, men brød tværtimod med partiet for et par år siden. Så når LDPs valg faldt på ham, er det nok mest af mangel på bedre egnede.

Utsunomiya og Tamogami har en meget stor andel af vælgerne fra de to patier, som peger på dem, Kommunisterne og Japan Restoration Party, men har omvendt meget lille opbakning blandt vælgere uden partitilknytning.

Asahi Shimbun skriver: “Tokyo voters were also asked to choose which of six policies they value most in the election. Twenty-nine percent picked economy and employment” followed by 25 percent who selected health care and welfare. Those who cited nuclear power plants and energy stood at 14 percent. Twelve percent picked education and child rearing, 9 percent chose disaster preparedness measures, and 7 percent cited efforts toward the 2020 Tokyo Olympics.

When asked about the effort to make nuclear power the key issue of the election, 48 percent said it is inappropriate, topping the 41 percent who answered that it is appropriate.

On the issue of nuclear energy, 64 percent of voters were in favor of zero nuclear plants in the near future, 18 percent said they were opposed to zero nuclear plants, and 15 percent wanted zero nuclear plants immediately, the survey showed.”

Så det synes klart, at A-kraften kan blive et centralt tema, og at en overvældende del af befolkningen 82% ønsker A-kraften afviklet, men at det samtidig ikke må blive det eneste tema. Om Koizumi-Hosokawa kan ramme det sted, vil vise sig. Foreløbig er de kommet så sent på banen, at det er for tidligt at sige noget.

Både i gruppen som ønsker gradvis udfasning (64%), og i gruppen som ikke ønsker genstart overhovedet (18%) stemte et flertal på Masuzoe. Han har da også lidt spagfærdigt sagt, at han skam også gik ind for en gradvis afvikling. Men på han første store kampagnedag nævnte Masuzoe ikke A-kraften med et ord, og den japanske befolkning ser hver dag, hvordan regeringspartiet samtidig med, at det også har lovet at mindske afhængigheden, presser på med fuld kraft for at få genstartet flest mulige reaktorer hurtigst muligt.

Asahi Poll: Masuzoe in the lead of Tokyo governor election, Asahi Shimbun 27.01.2014.

Voter concerns vary by region ahead of Tokyo gubernatorial election: survey, Mainichi 27.01.2014.

 

 

29. januar – Første spadestik for den frosne jordmur

Foreløbig blot tekst fra NHK …

Tokyo Electric Power Company is to begin work at the Fukushima Daiichi nuclear plant to stop radioactive wastewater from flowing into the sea. The task of creating underground frozen walls is due to start at the Number 2 and Number 3 reactors on Wednesday.

Massive amounts of water are being poured into the reactors to prevent melted nuclear fuel from overheating. Some of the water is contaminated with radioactive substances, and is leaking from the damaged reactor containment vessels.

The water has accumulated in the reactor buildings, adjacent turbine buildings and underground tunnels. TEPCO believes the water is leaking from the tunnels, seeping into the ground and reaching the sea.
Engineers will begin their work by digging vertical holes where the tunnels meet the turbine buildings.  Pipes will be installed in the holes to inject liquid coolant to create frozen walls to block the water.

But cables and other objects in the tunnels could hamper the work.  Engineers cannot go there because of the radioactive water, so they have to rely on images sent from remote-controlled cameras. TEPCO hopes to finish installing the pipes by late March and to start removing 11,000 tons of wastewater from the tunnels in May, after the frozen walls are completed.

TEPCO is also digging wells in the compound to see whether water is leaking directly from the buildings.

Lucas W. Hixson: TEPCO begins work on underground ice wall at Fukushima Daiichi, Enformable 29.01.2014.

Iori Mochizuki: Tepco to start installing frozen water wall between reactor2 and underground trench next week, Fukushima Dairy 29.01.2014.

Fukushima ice wall: TEPCO drills freeze wells to stop contaminated groundwater, RT 29.01.2014.

 

 

30. januar – NHK forbyder omtale af A-kraft

Det nationale japanske fjernsynsstation NHK, som ellers har fået priser for sin dækning af krisen ved Fukushima Daiichi, har set begyndende forandringer efter at topledelsen er blevet skiftet ud med mere regeringsvenlige typer. Det er på det seneste kommet til udtryk i en stribe af ganske bizarre hændelser.

Den nyindsatte leder af NHK Katsuto Momii har istemt den redefinering af Japans rolle under 2. verdenskrig, som premierminister Abe meget gerne ser gennemført, og som er en væsentlig del af de stadigt stigende spændinger i regionen, ved at istemme Abes fornægtelse af det problematiske i de såkaldte ‘comfort women’, koreanske kvinder, som under den japanske besættelse af Korea blev tvunget til sexydelser. Som han generelt udtrykte det, når regeringen siger ét, kan det ikke nytte, at NHK siger noget andet, hvilket har fået oppositionen helt op på mærkerne. Og Momii har allerede efter blot en uge ved roret måttet undskylde og bedyre, at: “It is my intention to protect freedom of speech and unbiased reporting.”

NHK er finansieret ved licensbetaling fra samtlige, som ejer et fjernsyn, og bør ifølge sine egne vedtægter være uafhængig af partipolitik – men en række meget klare politiske udpegelser har stillet alvorlige spørgsmål herved. Og de ansatser til velafbalanceret kritisk begavet journalistik, som var at spore i NHK, er i fuld gang med at blive erstattet af et NHK som del af den siddende regerings PR-apparat. Så NHK er så at sige fanget mellem et pres for at være taleorgan for regeringen og lydhørt bringe den officielle udgave, selv når Abe provokerende for alle naboer besøger Yasukuni-helligdommen og fremtvinger, hvad alle andre end japanerne må betragte som historieforfalskning, i skolernes historieundervisning, og så på den anden side de japanske seerere, hvor ifølge New York Times hver fjerde husholdning boycotter licesbetalingen i protest mod den slatne journalistik.

Til trods for politiske høring og Momiis forsikringer af NHKs fastholdelse af principper, så virker det som om, at når Abe fra det store udland (hvor han er rundt at promovere den japanske A-kraft) melder tilbage, at det ikke kan nytte, at A-kraften kommer til at fylde for meget i valgkampen i Tokyo, så er det alligevel som om, at den på magisk vis pludselig ikke fylder ret meget i medierne.

Det fik i går det konkrete udtryk, at Toru Nakakita, økonomiprofessor ved Toyo-universitetet, som igennem to årtier har været regelmæssig kommentator for NHK, på baggrund af hans skitse til, hvad han havde planlagt at sige i dag i morgenradioprogrammet “Radio Asa Ichigan”, fik at vide, at det ikke kunne komme på tale, at han kom med det oplæg: “Please do not take up this subject because it could affect voting behavior.” Han blev senere ringet op af lederen af NHKs radioafdeling med besked om, at det til gengæld fint kunne blive efter valget i Tokyo. Nakakita tog den eneste rigtige konsekvens heraf og har nægtet fremover at medvirke i NHKs udsendelser.

Det, Nakakita havde planlagt at sige, var ikke noget glødende opgør med urimeligheden i, utrygheden og usikkerheden ved A-kraften som sådan, ikke nogen hudflettelse af den førte politik i forhold til ønskerne i den japanske befolkning, men en analyse af de stærkt stigende udgifter til etablering, drift og afvikling af atomreaktorer på verdensplan. Alligevel fandt NHK det nødvendigt at aflyse Nakakita, fordi man ikke kunne finde en ‘modekspert’ til at ‘balancere’ hans bidrag.

“For the Thursday morning edition, Nakakita was planning to talk about the rising operating costs of nuclear power worldwide, in light of a recent surge in insurance premiums and safety costs” skriver Japan Times: “He was also intending to discuss the fact that in Japan the cost of decommissioning nuclear plants is not adequately reflected on the utilities’ balance sheets.” Det er ikke nogen hemmelighed, at de japanske forsyningsselskaber vil være meget hårdt presset, hvis de skal lukke deres reaktorer ned før de har kørt i 30-40 år, for hensættelserne har været baseret på, at de gjorde det, og hvis der har været driftsforstyrrelser, har det været rutinemæssigt accepteret at vente med hensættelserne. Så også her har man videregivet en betydelig regningtil eftertiden.

Det nuværende NHK synes skrækslagen ved tanken om overfor Abe-regeringen at komme til at fremstå som anti-nuclear. I sidste uge var det Peter Barakan, som fik samme besked. Og selvom han ikke nævnte navne, så er de “andre stationer” han omtaler, ifølge Japan Times givet NHK-stationer (se optegnelser ovenfor for 23. januar).

Dette principielt problematiske forsøg på censur – som langt hen ad vejen er en selvsencur og dermed endnu sværere at få hånd om end hvis det var skarpt optrukne dekreter – har trukket overskrifter fra mange dele af verden, så ud over endnu mere licensbetalingsbockot risikerer NHK med sine forsøg på at dysse ned blot at skabe endnu mere opmærksomhed omkring A-kraft-problematikken.

På Enformable skriver Lucas W. Hixson ganske tankevækkende, at NHK er faldet for Streisand-effekten, opkaldt efter Barbara Streisand, so på et tidspunkt forsøgte at få en fotograf til at fjerne et billede af sit hus fra en fotografs hjemmeside. Forud for, at Streisand anlagde sag mod fotografen for at få billedet fjernet, havde siden med det famøse billede kun haft 4 besøgende. Men fordi hun anlagde sagen var der alene i den følgende måned mere end en halv million mennesker, som klikkede sig forbi for at se det famøse billede.

Hixson slutter sin artikel: “If NHK does not want to lose credibility with its viewers both at home and abroad internationally, it should remember that the main job of the press is to educate the public, not to play a part of information management in order to produce a desired outcome at the expense of truth.”

Martin Fackler: Japan’s Public Broadcaster Faces Accusations of Shift to the Right, New York Times 31.01.2014.

Lucas W. Hixson: NHK falls prey to Streisand Effect, Enformable 31.01.2014.

NHK broadcaster quits in protest over nuclear issues – Professor censored after 20 years on air – Was to reveal ‘extraordinarily high’ damages – Newly installed NHK chief ‘enthusiastic’ to help spread gov’t messages to audience, Energy News 30.01.2014.

NHK radio regular quits after anti-nuclear commentary nixed, Asahi Shimbun 30.01.2014.

Tomoko Otake: Scholar quits NHK over nuclear power hush-up, Japan Times 30.01.2014.

 

 

31. januar – Retssag mod producenterne bag de havarerede reaktorer

Tekst på vej – foreløbig blot fra NHK: (1.000 fra Japan 400 fra resten af verden)

A group of about 1,400 people has filed a lawsuit against the 3 manufacturers of the Fukushima Daiichi nuclear station to seek compensation for the accident at the plant. The group is demanding that Toshiba, Hitachi and General Electric of the United States pay 100 yen, or about one dollar, to each plaintiff in damages.

The plaintiffs include residents of Fukushima Prefecture and foreign countries. Japan’s Act on Compensation for Nuclear Damages holds only plant operators liable for compensation. The plaintiffs say the exemption of plant manufacturers violates the Constitution.

They also say the plant makers did not take necessary measures although experts had pointed out the possibility of a major accident.

Lawyers for the plaintiffs said the exemption of manufacturers protects the nuclear plant industry.

They also said they want to expand the group to some 10,000 people.

All 3 firms declined to comment.

1,400 sue makers of Fukushima nuke reactors, Asahi Shimbun 31.01.2014.

Maan Pamintuan: 1,400 file lawsuit against manufacturers of Fukushima nuclear reactors for only 100 yen each, Japan Daily Press 31.01.2014.

Mari Yamaguchi: Firms that made No. 1 plant sued, (AP) Japan Times 31.01.2014.

Hundreds file lawsuit against makers of Fukushima nuclear plant, RT 30.01.2014.

 

 

31. januar – Japan nu officielt nede på 48 reaktorer

Før 11. marts 2011 havde Japan 54 fungerende reaktorer, som tilsammen producerede op imod 30% af landets elektricitet. Og med planer om over en årrække at øge denne andel til 50% var der derudover en god håndfuld under opførelse og en anden håndfuld på tengebrættet.

Siden er der vendt op og ned på det billede. De fire havarerede reaktorer ved Fukushima Daiichi blev allerede i april 2012 fjernet fra den officielle statistik, og sidste sommer opfordrede permierminister Abe TEPCO til at afvikle også de to sidste reaktorer ved Fukushima Daiichi, som selvom de lukkede korrekt ned, blev ganske alvorligt beskadiget ved jordskælvet og den efterfølgende tsunami. Så selvom de måske ville kunne være blevet genstartet, så ville den ekstra risiko ved at drive to reaktorer tæt op ad den stadig meget labile situation ved de fire havarerede reaktorer plus den sundhedsmæssige hasard ved at lade bygningsarbejdere arbejde i de stærkt strålingsforurenede omgivelser plus den vrede, det ville skabe i den i forvejen hårdt plagede lokalbefolkning, hvor omkring 150.000 mennesker har været ebvakueret i snart 3 år og langt flere har fået deres erhvervsmuligheder og deres tilværelse ødelagt et ukendt antal år frem i  tiden, tilsammen gøre, at man har valgt at opgive de to reaktorer.

De to reaktorer bliver ikke bare dekommissioneret. Tværtimod vil man lave et uddannelsescenter, hvor man kan lære om de mange arbejdsopgaver forbundet med at afvikle atomreaktorer. Og det bliver der givet en betydelig efterspørgsel på i de kommende år, for lige meget hvad Japan og japanerne ender med at finde ud af om A-kraftens fremtid, så er det givet, at samtlige de nu 48 tilbageværende reaktorer vil skulle dekommissioneres inden for relativt får år. Nogle af dem kommer efter al sandsynlighed aldrig i gang igen, fordi de er 1) seismologisk fejlplacerede, 2) så gamle, at deres resterende drifttid ikke kan forrente udgifterne ved at opfylde NRAs sikkerhedskrav til genstart, eller at de 3) ikke kan vinde lokalpolitisk accept af en genstart, så det kan meget vel være halvdelen af de tilbageværende reaktorer, som bliver sendt til dekommissionering har inden for de nærmeste par år.

Tepco retires two surviving reactors at Fukushima No. 1, (AFP-Jiji) Japan Times 01.02.0104.

No. of Japan’s commercial reactors drop to 48, Kyodo 31.01.2014.

 

 

Se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.