Strøtanker om bæredygtighed

Som det forlød sent natten mellem torsdag og fredag er der gode nyheder på REDD+fronten. Så her er der (som forud forventet) idet mindste ét område, hvor man nåede til konkrete resultater. Der følger endda en vis finansiering med projektet, først og fremmest fra Norge og England REDD+ har til formål én gang at sikre verdens skove mod fældning og binde større mængder af CO₂ i dem. I en pressemeddelelse fra UNFCCC i dag kan man læse:

Governments at the UN Climate Change Conference in Warsaw on Friday agreed a set of decisions on ways to reduce greenhouse gas emissions from deforestation and the degradation of forests.

The agreement on the so-called REDD+ initiative is backed by pledges of 280 million dollars in financing from the US, Norway and the UK.

President of the conference Marcin Korolec said: “I am proud of this concrete accomplishment. We are all aware of the central role that forests play as carbon sinks, climate stabilizers and biodiversity havens. We know the destructive impact that forest fires and deforestation have on peoples and economies. Through our negotiations, we have made a significant contribution to forest preservation and sustainable use which will benefit the people who live in and around them and humanity and the planet as a whole.”

The decisions adopted provide guidance for ensuring environmental integrity and pave the way towards the full implementation of REDD+ activities on the ground. The package also provides a foundation for transparency and integrity of REDD+ action, clarifies ways to finance relevant activities and how to improve coordination of support.” 

I hovedforhandlingssporet, hvor der gerne skulle ligge en helt klar arbejdsplan for den globale klimaaftale, som skal være klar til underskrift i Paris i slutningen af 2015, har det helt store problem i løbet af dagen været det banale, hvornår de enkelte lande skal fremlægge sine reduktionsmål for perioden 2020-30, så man kan nå at vurdere, om de nu er rimelige.

Her har EU og Connie Hedegaard lagt meget hårdt ud med, at de skulle foreligge allerede snarest muligt – EU planlægger at gøre det allerede i slutningen af januar 2014. Og lige nu presser man på for at have en deadline primo 2015, så man har det meste af året til at nærlæse de enkelte landes klimaplaner. Men i de fleste andre lande er man ikke nær så langt fremme. Og måske mere alarmerende, så har mange lande slet ikke til sinds at lade andre havde en mening om, om deres klimamålsætninger er tilstrækkelige. Så blandt andet Venezuela og Indien har strittet meget imod overhovedet at skulle fremlægge før Paris 2015, og Indien har bedt om at få strøget alle henvisninger til equity – hvad der ud fra en lang række parametre er rimeligt for hvert land – og er tilbage til, at det ikke er rimeligt for udviklingslandene at gøre noget som helst andet end at udvikle sig, før de rige lande har fremlagt super-ambitiøse klimaplaner med super-ambitiøse reduktionsmål. Mange af de lande, som endnu ikke har haft klimamålsætninger, synes således meget utilbøjelige til at lægge sig fast – og rent intuitivt er det også vanskeligt at kende situationen for 2020-2030.

Det kan være vanskeligt at forstå, hvordan man kan være uenige i disse to tweets fra Connie Hedegaard kl. 15:22 i dag:

1/2 Constructive countries from all continents, including the US, now fight with us for a stepwise approach to Paris.
2/2  This includes HOMEWORK: coming forward well before Paris with intended pledges to have an informed discussion on the combined efforts.

Og her et video-statement fra Connie Hedegaard fra et kort break sidst på eftermiddagen i dag, som er lagt ud på EUs hjemmeside.

Men lige nu slår det gnister mellem EUs Connie Hedegaaard og Venezuelas Claudia Salerno, som har langet voldsomt ud efter Hedegaards beskyldninger om, at en række lande løb fra tilsagn, og har kaldt dem “totally unacceptable”. Så bølgerne går højt, og i skrivende stund er det ikke klart, om der kommer en reel afgørelse i løbet af natten, om lørdagen bliver inddraget som forhandlingsdag, om det hele bryder sammen eller at det ender med en så vattet resolution, at man reelt ikke er kommet videre.

Den seneste udgave (jeg kender til) af forhandlingsteksten i ADP-sporet, som skal forberede klimaaftalen til Paris 2015, er fra kl. 5:45 her til morgen (se link). Hvis jeg skal glæde mig over én ting deri, så står der stadig i tredje afsnit (efter en indledende henvisning til Working Group Is resultater i IPPCs nye AR5-rapport), at: “Underlining the significant gap between the aggregate effect of Parties’ mitigation pledges in terms of global annual emissions of greenhouse gases by 2020 and aggregate emission pathways consistent with having a likely chance of holding the increase in global average temperature below 2°C or 1½°C above pre-industrial levels”.

Selvom det omstridte carbon budget ikke er direkte nævnt, så er det omfattet, og selvom det dag for dag bliver stadig vanskeligere at implementere, så fastholder man, at der er et betydeligt emission gap frem til 2020 at forløse, og at målet for klimaindsatsen er enten 1½°C eller 2°C.

Her kl. 23 polsk (og dansk) tid forlyder det via RTCCs live blog, at forhandlingerne fortsætter ud i natten, men at der ikke kommer nogen afklaring før i morgen, så de lukker ned for i dag.

Her for lidt siden tweetede lederen af den filippinske forhandlingsdelegation Yeb Saño‏ @yebsano (som omkring midnat tweetede, at de sidste 24 timers sultestrejke havde været de hidtil sværeste), at: “It’s 2:05am. No meaningful outcome in sight. I still stand with honor. Fasting goes on.” Nattens videre forhandlinger vil foregå bag lukkede døre, og jeg vil lukke for nyhedsstrømmen herfra.

Men der forhandles – Nitin Sethi (journalist fra The Hindu) tweetede kl. 1 lørdag morgen et billede af et af de mest umiddelbare stridspunkter, og teksten foreslår nu, at de enkelte lande skal klargøre deres commitments forud for COP20 i Peru. Så det ser ud til, at Connie Hedegaard, RU og USA på dette punkt går hen og får bare lidt af deres vilje. Samtidig fremgår det af et tweet fra Climate Corridors, at der er gang i små huddles, diskussioner i små grupper.

Kl. halv to foreslog Venezuela, at der blev tilføjet et afsnit (2d), som siger, at “The domestic preparation of developing countries for the intended nationally determined commitments … and the implementation of such commit shall depend on the provision of finance, technology transfer and capacity building by the developed countries in accordance with the convention with the view to achieving its objectives.”

Det kommer der nok ikke til at stå i det endelige dokument, men det giver meget præcist holdningen fra mange U-lande, at hvis ikke I-landene først demonstrerer deres reelle vilje til klimaindsats, får teknologioverførslen og finansieringen af klimaindsatsen verden rundt på skinner, så bliver der ikke fremlagt planer for klimaindsats fra verdens U-lande (som i dag omfatter mere end halvdelen af verdens udledninger).

Allerede ved middagstid i dag stod det klart, at forslagene om at udbygge med flere carbon markets er taget af bordet i denne omgang og først kommer til forhandling i Bonn til juni næste år. Det kan årets aftale leve med, men der må ikke gå hårdknude i selve processen om den globale klimaaftale, for så kuldsejler det hele.

De delegerede er trætte efter at have været i gang til langt ud på natten – og de centrale skikkelser i forhandlingerne har herefter skullet søge at afklare nye kompromisser inden de fik sig et par timers søvn, for at processen kunne gå videre næste morgen. Det er som om der er brug for en anden form for forhandlinger. I virkeligheden skulle man indkalde til fortsatte forhandlinger i Bonn, hvor UNFCCC holder til, som så kørte non stop indtil den tilstrækkelige aftale med den tilstrækkelige finansiering var på plads. Hvis en sådan proces blev kørt rigtigt, så kunne man komme uden om personspørgsmålene, uden om den ubegrundede frygt for, hvad forandringerne ville bringe og frem til det ægte solidariske fællesskab som bør bære FNs arbejde med at håndtere menneskehedens hidtil største udfordring til alles bedste.

Hvis kabalen skal gå op, så det ikke bare lykkedes at nå politisk enighed, men at det lykkedes at bremse den globale opvarmning inden 2ºC og endnu bedre 1½ºC. Verdens lande er hver og ét nødt til at sætte sig nogle ambitiøse klimamål og ikke bare indskrive sig med, hvad der ville være sket under alle omstændigheder. Så udviklingslandene burde i god tid inden 2015 lave klimaplaner med flere forskellige scenarier, hvor de sagde, at dette scenario kan vi klare med vores egen finansiering, dette mere ambitiøse scenario vil vi gerne lave, men det kræver et vist mål af finansieringshjælp og teknologioverførsel, og dette scenario ville vi drømme om at kunne gennemføre. Det kræver blot betydeligt mere finansieringshjælp og teknologioverførsel, men vores land vil herefter være et bæredygtigt ligevægtssamfund. Sådanne planer skulle selvfølgelig fremlægges i så god tid inden 2015, at de rige lande kunne byde ind. For så kunne man med disse variable finde ud af, hvordan man skruede indsatser og tilgængelig finansiering sammen, så verden i løbet af tiåret 2020-30 tilsammen lykkedes at gennemføre de ændringer, som skulle til, for at vi var på sikker kurs mod 2ºC-målsætningen, og endnu bedre 1½ºC-målsætningen.

Hvis vi for eksempel i løbet af 2020-30 vil have alle verdens fattige østater på 100% vedvarende energi (de er godt i gang mange steder), så er det en fælles finansieringsopgave. Og hvis store lande som Kina og Indien skal lave et moratorium for udbygningen af kulkraft og sætte effektive filtre på de eksisterende, så skal de have hjælp til at gøre det og til at lukke hullet, om det så er gennem endnu mere vedvarende energi eller energibesparelser.

Eller til et mere hjemligt problem, hvis vi vil have Polen videre fra sin ulidelige position som EUs bremseklods for klimapolitikken, så må vi hjælpe Polen til den nødvendige omstilling. Og hvis ikke Tyskland pludselig skal hænge i bremserne for at redde bilindustrien, så må vi hjælpe bilindustrien videre ved at skabe efterspørgsel på deres nye generation af elbiler i stedet for at slække på ambitionsniveauet for fortsat at have plads til at de kan producere store dieselslugere. For dem er der alligevel ikke brug for i den post-fossile verden, vi er ved at lægge fundamentet til.

Der er rigtig mange udviklingslinjer, som ikke bare kan fortsættes, både i I-landene og i U-landene. Vi er nødt til at løse op for alle disse situationer, hvor enkeltlande føler deres videre vej truet, og være med til at skabe et mulighedsrum og et forståelsesrum, som åbner til en ønskværdig udvikling, som samtidig hurtigt afvikler brugen af fossiler – måske ikke lige, som man havde forestillet sig det, men helst endnu bedre. Jeg tror at vi er nødt til at skulle omkring sådanne kvalitative scenarier for at se det fantastiske i en verden, som ikke kører på fossiler – og for at politikerne kan få den opbakning, de nu frygter ikke er til stede, til at iværksætte den omfattende omstillingsproces. Den er måske nødvendiggjort af katastrofescenarier, men den var langt bedre styret af ønskescenarier. Det er blot ikke altid let for junkies at se lykken ved en kold tyrker.

Når det gælder loss and damage, som tidligere på ugen lignede det, som kunne få læsset til at vælte, så forlyder det, at der bliver arbejdet virkelig konstruktivt, og at der er gode udsigter til et resultat, som givet ikke blev som alle ønskede det, men som rent faktisk er et resultat på et område, som er blevet udskudt år efter år. Der er link nedenfor til version 22 fra kl. 13:50.

Når det gælder finansiering, så skriver RTCC til aften (19:55) at: “Finance remains unclear. Austria, Belgium, Finland, France, Germany, Norway, Sweden, Switzerland have clubbed together to raise the US$ 100mn needed to fill the adaptation fund, but no one has been forthcoming on the more ambitious $100bn needed for the Green Climate Fund. But the word on the street is that the latest text on long term finance is more positive than many would expect, with clear indications on how donations may be scaled up in the future.” Der er stadig lange passager med tekst i parenteser, hvor de endelige formuleringer skal aftales.

Så det ligner på én led, at processen denne gang kommer bare lidt længere, selvom det har været et bedrøveligt syn, hvad verdens industrialiserede lande er mødt frem med. Skal man dømme efter den seneste måned, så går det her den helt forkerte vej. Lande, som havde omend utilstrækkelige målsætninger, har opgivet dem. Men en ting har det klarlagt, at det ikke fungerer med frivillige, ikke-bindende forpligtelser. For de skrider, så snart tingene på hjemmebane ikke lige er, som de så ud til at være.

På den anden side er der fra en række U-lande denne gang markeret positioner, som man nok havde håbet, tiden var løbet fra. Store udlederlande som Indien og Kina er tilbage til det synspunkt, at løsningen af klimaudfordringen primært er et spørgsmål om at reducere udledningerne i de industrialiserede lande – det var noget af det, Hedegaard luftede sin frustration over i pressen, hvilket har fået Venezuelas Claudia Salerno helt op i det råde felt – efter at der var lagt op til, at der skulle laves en global klimaaftale, hvor alle bidrog efter evne – common but differentiated responsibilities. Lige nu er der ikke engang enighed om dette. Om det er forhandlingspositionering eller sindelagsskifte er svært at vide, men uanset hvad, så tyder det ikke godt for den videre proces.

Som Frankrig meget præcist gav udtryk for ved en pressekonference i formiddags: “If we don’t succeed in Paris, the chance of limiting temperature to 2ºC will be virtually nil.”

I dag uddelte Climate Action Network (CAN) ikke bare priser for Dagens Fossil, men også for den samlede ‘præstation’ under COP19, og her var Australien modtager af This year’s Colossal Fossil. Samtidig fik Canada en særlig ‘Lifetime Unachievement Fossil Award’ for landets vedholdende indsats for at undgå, at klimaforhandlingerne ledte til noget resultat.

Førstepræmien for Dagens Fossil gik i dag til Singapore, som her i opløbssvinget har sat sig stærkt imod “the inclusion of the clear elements of a roadmap to the comprehensive global climate action planned that needs to be agreed in 2015. ….. Furthermore, Singapore is promoting weak language in the text on the post-2020 carbon pollution reduction commitments, preventing national actions being integrated in a rules-based multilateral system.”

Andenpræmien for Dagens Fossil gik til USA, som det forlød havde et mandat til at spille en positiv rolle ved denne COP, hvilket overhovedet ikke har kunnet spores. USA blokerer ifølge CAN for “progress on a Long Term Finance pathway as well as an agreement on the relationship between the COP and the Green Climate Fund (GCF), which are critical issues for developing countries. The U.S. is also being difficult around the establishment of an international mechanism on loss and damage, which was agreed at COP 18 last year. This is complete backtracking and a betrayal to the millions of poor and vulnerable people around the world.”

Tredjepræmien for Dagens Fossil gik til Saudi-Arabien for sit ønske om at indføre “Response Measures” i 2015-aftalen. “Response Measures is the about how countries like Saudi Arabia would be compensated for any loss in oil sales if the world decides to reduce the use of fossils fuels to solve climate change.” En nærmest absurd situation, at de lande, som har skabt deres velfærd på at skabe klimaproblemerne nu skal kompenseres for at holde inde. Det var måske til at forstå, hvis det var for at beskytte særlige biodiversitets-hot spots som for eksempel Yasuní i Ecuador (se blog-indlægget: Yasuní ITT opgivet). Men som CAN skriver i sin begrundelse: “Saudi Arabia is not interested in financial compensation. They just want to poison the negotiations. They are not fooling anybody.”

Når man således ser rundt i manegen, så er der uhyggeligt mange kortsigtede interesser, som overskygger det fælles bedste og som på den ene eller anden måde skal holdes i skak, for at vi nårfrem dertil, hvor vi for alvor får skruet ned for den globale termostat.

Se IISDs Earth Negotiations Bulletin for 11.11., 12.11., 13.11., 14.11., 15.11., 16.11., 18.11., 19.11., 20.11. og 21.11. og 22.-23.11. for et mere teknisk præget resume af forhandlingerne i de mange spor (pdf).

Se COP19 optegnelser her på Strøtanker for 11.11., 12.11., 13.11., 14.11., 15.11., 16.-17.11., 18.11., 19.11., 20.11., 21.11., 22.11. og 23.11.

Se samtlige blog-indlæg tagged COP19.

  video 22.11.

Conference of the Parties (COP), 10th meeting, (plenar) UNFCCC webcast 22.11.2013.

Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to the Kyoto Protocol (CMP) 9th meeting, (plenar) UNFCCC webcast 22.11.2013.

9h meeting of the COP, 8th meeting of the CMP, (Joint High-Level Segment) UNFCCC webcast 22.11.2013.

Conference of the Parties (COP), 8th meeting, (plenar) UNFCCC webcast 22.11.2013.

Poland, (pressekonference) UNFCCC webcast 22.11.2013.

Climate Action Network International: News from the negotiations: a briefing by civil society, (pressekonference) UNFCCC webcast 22.11.2013.

Third World Network: The outcomes of Warsaw in Context, (pressekonference) UNFCCC webcast 22.11.2013.

United States of America, (pressekonference) UNFCCC webcast 22.11.2013.

Venezuela, (pressekonference) UNFCCC webcast 22.11.2013.

France, (pressekonference) UNFCCC webcast 22.11.2013.

IPCC, IGBP: visualizing the IPCC report, (pressekonference) UNFCCC webcast 22.11.2013.

University of California: What must the 2015 treaty do? What has Warsaw delivered? Perspectives from the Climate Justice Movement(s) & IICAT, (pressekonference) UNFCCC webcast 22.11.2013.

Guinea-Bissau – 60 Nations join & support Sustainable Agriculture & Food Security Policy for climate change actions, (pressekonference) UNFCCC webcast 22.11.2013.

UNFCCC Media Workshop: Loss and Damage, perspectives on climate risk management, insurance and livelihood security, (media training) UNFCCC webcast 22.11.2013.

Tony de Brum, Minister-in-Assistance to the President, Republic of the Marshall Islands, 10:47 min. RTCC video 22.11.2013.

Massimo Pieri on bioeconomy, 3:05 min. RTCC video 22.11.2013.

Climate Activists: Carbon Trading a “False Solution” Pushed by Bankers and Bureaucrats, (video) Democracy Now 22.11.2013.

“You’ve Made a Wager of Our Future”: Somali Youth Activist Pleads to U.N. Summit for Climate Action, (video) Democracy Now 22.11.2013.

  artikler 22.11.

Governments in Warsaw make breakthrough in agreements to cut greenhouse gas emissions from deforestation, (pressemeddelelse) UNFCCC 22.11.2013 (pdf).

ADP 2-3 agenda item 3 Implementation of all the elements of decision 1/CP.17, (draft version 4) UNFCCC 22.11.2013 kl. 05.45 (pdf).

Draft text on institutional arrangements to address loss and damage associated with climate change impacts, (draft version 22) UNFCCC 22.11.2013 kl. 13.50 (pdf).

Stian Reklev: UN agrees multi-billion dollar framework to tackle deforestation, Reuters 22.11.2013.

Fiona Harvey: Warsaw climate change talks falter as EU and developing countries clash, The Guardian 22.11.2013.

Sophie Yeo & Ed King: Row over 2015 UN climate treaty slows progress at Warsaw summit, RTCC 22.11.2013. 

Fiona Harvey: US backs timetable for global climate deal at Warsaw talks, The Guardian 22.11.2013.

Recorded UN Climate Change Conference COP19/CMP9 Warsaw 2013, (Connie Hedegaard statement) EU 22.11.2013.

Olga Dobrovidova: Six things Russia has to tell UN climate talks and the world, RTCC 22.11.2013.

Celine Herweijer & Jonathan Grant: Final day views from the PwC team in Warsaw, PriceWaterhouseCooper 22.11.2013.

Indrajit Bose & Uthra Radhakrishnan: Warsaw Climate Talks Day 12: November 22, Equity Watch 22.11.2013.

Ed King: Warsaw climate talks: final day live blog, RTCC 22.11.2013.

Adam Vaughan: Warsaw climate talks – final day live blog, The Guadian 22.11.2013.

David Jolly: U.N. Talks on Climate Near End, New York Times 22.11.2013.

Fiona Harvey: Climate change mitigation a business opportunity for UK firms, Davey says, The Guardian 22.11.2013.

Matt McGrath: ‘Signature’ achievement on forests at UN climate talks, BBC News 22.11.2013.

Allesandro Vitelli: Forest Protection Plan Settled at UN Climate Talks, Bloomberg 22.11.2013.

UN Climate Change Secretary: Warsaw Consensus Close At Hand, (Figueres interview) TRNS 22.11.2013.

Ed King: Peru and France promise to restore soul to UN climate process, RTCC 22.11.2013.

Nitin Sethi: Stalemate on loss and damage ends, The Hindu 22.11.2013.

Nitin Sethi: NGOs walk out of Warsaw talks, The Hindu 22.11.2013.

Nitin Sethi: Do not push industrial interests in the name of climate change: India, The Hindu 22.11.2013.

Nitin Sethi: US backtracks on financial commitments to climate change, The Hindu 22.11.2013.

Nilima Choudhury: Mexico signs Majuro climate change declaration, RTCC 22.11.2013.

Jeremy van Loon: Toxic Lakes From Tar-Sand Projects Planned for Alberta, Bloomberg 22.11.2013.

Oliver Tickell: COP19 – India and Saudi Arabia join the ‘Climate Saboteurs’, The Ecologist 22.11.2013.

“Africa Is Being Pushed Closer to the Fire”: Africans Say Continent Can’t Wait for Climate Action, Democracy Now 22.11.2013.

Strong agreement to protect forests highlight of UN climate talks, Environmental Defense Fund 22.11.2013.

Greenpeace looks towards the future of climate negotiations, Greenpeace 22.11.2013.

Rachel Kyte: One Bloc Moving Climate Progress Forward at Warsaw, The World Bank 22.11.2013.

M. Brockley: Colossal Fossil for Australia’s New Government, Climate Action Network 22.11.2013.

M. Brockley: As Warsaw goes down to the wire, NGOs outline what’s at stake, Climate Action Network 22.11.2013.

Agenda 350 – klima- og bæredygtighedsnyheder for 22.11.