Verdens skove googlet

16. november 2013

Op til COP19 i Warszawa er der blevet præsenteret et nyt værktøj, udviklet af forskere ved Maryland University i USA i samarbejde med Google. Det er et gigantisk kort over verdens skove, hvor man kan følge udviklingen år for år med en hidtil ukendt præcision, i første omgang i årene 2000 til 2012. Herover er det ændringerne i Kongeriget Danmark i perioden 2000-2012. Grøn farve er det skovareal, som var der begge år, blå farve er det skovareal, som er tilkommet i perioden 2000-2012, men rød farve er skov, som er forsvundet i perioden 2000-2012.

Som man kan se, er Danmarks skovareal relativt stabilt, men skovarealet har været stigende i perioden, i høj grad gennem nye skovarealer i det centrale Midt- og Sønderjylland – sandsynligvis er der tale om skovplantning på magre sandjorde fra afsmeltningsfladen efter sidste istid, som selv efter mange års forsøg på opdyrkning kun gav et beskedent høstudbytte. Der er røde pletter rundt omkring, men ikke mange, og mest i forbindelse med eksisterende skovarealer, da vi stadig i de fleste skove benytter os af en ret primitiv totalfældning i stedet for at praktisere plukhugst.

Med dette udsnit af Københavnsområdet er vi tæt på kortets højeste detaljeringsgrad. Hver pixel i kortene svarer til 30×30 meter, så hvis man zoomer længere ind, begynder pixeleringen blot at blive grovere. Man kan derfor ikke se enkelttræer, eller når Københavns Kommune fælder træerne på Nørre Voldgade for at give plads til den nye Nørreport Station. Men man kan se, at der er kommet ny skov til ude ved Kongelunden, og at der tilsyneladende er ryddet skovagtige beplantninger en række steder på Amager Fælled.

Kortene giver et klart billede af, at der stadig er meget lang vej til, at København har en sammenhængende urban canopy – eller som Michael Braungart altid insisterer, at byen er flyttet tilbage i skoven. Og man kan se, at den gave til eftertiden, som københavnere omkring 1850 gav eftertiden ved at skabe et samlet parkbånd ud af byens forsvarsværker, gradvist er ret gennemhullet på Sjællandssiden, mens det stadig er stort set intakt på Christianshavnssiden. Også derfor er det vigtigt at værne om Christiania som grøn bybiotop. For det er denne grønne ring, som om noget kan give den københavnske bynatur sammenhængskraft.

Udsnittet herover dækker et cirka 300×500 km område i det sydvestlige Amazonbækken. Det kunne ligne et parcelhuskvarter, men skalaen er meget større – hver af de røde lommer er meget store landbrug, hvor sandsynligvis den vigtigste afgrøde er sojabønner til vores stadig flere husdyr, og man ser her en helt systematisk fældning af urskovsarealer til landbrug. De sorte arealer var allerede ryddet før år 2000, mens de røde arealer er gravet ud af regnskoven i løbet af årene 2000-2012. Online kan man følge udviklingen år for år, så med dette gigantiske digitale kort har verden har fået et værktøj, som gør os i stand til at følge langt bedre med i, hvordan verdens skove udvikler sig.

I løbet af de 12 år, kortene foreløbig spænder over, har verden samlet mistet 2,3 mio. km² skovareal og genvundet 0,8 mio. km² skovareal – hvilket rundt regnet svarer til et netto tab på 33 gange Danmarks areal eller 3 gange Danmarks areal pr. år. De vigtigste årsager er en kombination af fældning til tømmer og rydning til landbrugsarealer i troperne for at imødekomme en stigende efterspørgsel på biobrændstoffer og foderafgrøder, mens den næststørste faktor er skovbrande.

Det er for eksempel kommet som en overraskelse for mange, at Rusland er det land, som i årene 2000-2012 har mistet mest skov – 4,2% eller et areal, hvilket svarer til omkring 8½ gange Danmarks areal. Men det hænger sammen med, at den naturlige skovgenrejsning efter meget store skovbrande i Yakutia (del af Sibirien) ikke er sket i nær så stor en udstrækning som hidtil antaget.

Samtidig med offentliggørelsen af kortene er der publiceret en artikel i Science. Den er ikke frit tilgængelig i sin fulde form, men jeg har tilladt mig at kopiere artiklens abstract ind her:

Abstract: Quantification of global forest change has been lacking despite the recognized importance of forest ecosystem services. In this study, Earth observation satellite data were used to map global forest loss (2.3 million square kilometers) and gain (0.8 million square kilometers) from 2000 to 2012 at a spatial resolution of 30 meters. The tropics were the only climate domain to exhibit a trend, with forest loss increasing by 2101 square kilometers per year. Brazil’s well-documented reduction in deforestation was offset by increasing forest loss in Indonesia, Malaysia, Paraguay, Bolivia, Zambia, Angola, and elsewhere. Intensive forestry practiced within subtropical forests resulted in the highest rates of forest change globally. Boreal forest loss due largely to fire and forestry was second to that in the tropics in absolute and proportional terms. These results depict a globally consistent and locally relevant record of forest change.

Kortene er skabt ved at kombinere 650.000 satellitbilleder, og projektets leder (som hedder Hansen) vurderer, at det på universitetets egne computere ville havde taget omkring 15 år at generere årskortene. Men det er sket i samarbejde med Google, som har stillet sin computerkraft til rådighed for projektet.

The Guardian bragte fredag ti udsnit fra kortet. Herover er det det sydlige Frankrig, hvor en voldsom storm for nogle år siden nedlagde et kæmpe skovområde syd for Bordeaux.

Og her er det Cambodia og Vietnam, hvor skovrydningen i disse år accelererer ganske voldsomt.

I de seneste dage har det trukket store overskrifter, at den brasilianske skovfældning igen er voldsomt stigende, som for eksempel The Guardian: Amazon deforestation increased by one-third in past year. Og det forventes nu, at netto-tabet af skovareal i 2013 vil lige 28% højere end for 2012. En trist udvikling, også fordi Brasílien i de senere år har sat massivt ind overfor illegale rydninger og driver en omfattende kontrol fra luften. Men sidste år blev der ændret på reglerne, hvilket tydeligvis har åbnet for nye fældninger. Den brasilianske regering fastholder dog, at det langsigtede mål er at komme skovrydningerne til livs.

Set over lidt længere tid har udviklingen da også bedret sig betydeligt, som man kan se af grafen herover. Men i det tropiske bånd skulle vi gerne frem til, at skovarealet om noget igen ekspanderede, og at en udvidelse af landbrugsarealet ikke skete ved totalrydninger, men ved skovdyrkninger, hvor man dyrker og høster flere forskellige afgrøder af mere komplekse systemer.

De tropiske regnskove er af uvurderlig værdi for det globale klima- og nedbørssystem, samtidig med at de rummer umådelige skatte af biodiversitet, som endnu kun er sporadisk kortlagt. Endnu en af de mange undersøgelser, som er blevet fremlagt her op til COP19, forudser, at hvis Amazonbækkenets regnskove forsvandt fuldstændigt, ville det føre til en markant reduktion af nedbøren over det nordamerikanske kontinent, nogle steder op til 50%.

Så der er alle mulige grunde til at værne om verdens skove og give dem plads til og vilkår for at vokse. Det er indtil nu den bedste CCS-løsning vi har, og vil efter al sandsynlighed for blive den bedste. Der ligger en vigtig klimaindsats i at øge vegetationsvolumenet over alt, hvor det er muligt samtidig med, at det kan være en del af en klimatilpasning, som gør vores byer og omgivelser bedre beskyttet overfor de klimaforandringer, vi siden industrialiseringens begyndelse har lagt alvorligt i kakkelovnen til.