Japan igen på A-kraft XVI – optegnelser september 2013
1. september 2013
Fukushima-katastrofen 11. marts 2011 vendte op og ned på det japanske samfund. Ikke bare lagde den store områder øde og drev mange mennesker fra deres hjem på uvis tid. Nok så meget gjorde den basale ting i dagligdagen usikre – var der stråling i maden, teen, luften, på børnenes legeplads?
Indhyllet i en næsten opiat ‘safety myth’ blev Japan i den grad taget på sengen – Fukushima-katastrofen var katastrofen, som ikke kunne ske, og som man derfor både praktisk og mentalt var fuldstændig uforberedt overfor. I tiden efter blev samtlige Japans 54 reaktorer en efter en standset for løbende årlige eftersyn, og 5. maj i år stod Japan, som inden Fukushima-katastrofen havde planer om at udbygge sin A-kraft fra 30% til 50% af energiforsyningen, uden A-kraft for første gang i næsten et halvt århundrede. Kort efter blev to reaktorer dog nødstartet for at sikre elforsyningen i den værste sommervarme. Men de øvrige afventer etableringen af helt nye sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger. Og stod det til store dele af befolkningen, blev reaktorerne aldrig startet igen.
Fukushima-katastrofen har fået konsekvenser ud i alle afkroge af det japanske samfund, og det er fundamentalt interessant, hvordan et samfund reagerer overfor en sådan udfordring. Er det begyndelsen til noget radikalt nyt, formår man at tage ved lære, at se den del af katastrofen, som kunne have været undgået, hvis man havde taget risikoen alvorligt? Eller skal man blot hurtigst muligt tilbage til business as usual?
Fukushima-katastrofen har rejst et folkeligt krav om forandring. Man vil bort fra A-kraften og ønsker et Japan i pagt med naturen, på vedvarende energi. Omvendt er der i bureaukratiet og erhvervslivet meget stærke kræfter, som søger at trække Japan tilbage på sin hidtidige kurs. Men med skyggerne fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki stærkt prentet i den nationale psyke er det givet, at ikke alt bare bliver som før (se blog-indlægget Mellem Hiroshima og Fukushima).
Siden begyndelsen af juni 2012 har jeg lavet næsten daglige optegnelser omkring re-definitionen af A-kraften og Japans energipolitik. Sådanne optegnelser vil uundgåeligt føre til gentagelser, og der vil blive åbnet temaer, som måske viste sig som blindspor. Men foreløbig er planen at følge udviklingen fra den måned, hvor Japan var uden A-kraft over genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket frem til etableringen af en ny energiplan og en ny energipolitik.
Disse optegnelser er holdt månedsvis – se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.
• De seneste uger har TEPCO demonstreret en så fatalt manglende evne til ikke bare at informere om, men nok så væsentligt at håndtere, situationen omkring Fukushima Daiichi, at der er en proces i gang hvor det videre forløb i dekommissioneringsarbejdet bliver med en høj grad af ført hånd. Hvor nogle af de tidligere fortielser har været uskyldige, så har TEPCO med de seneste afdækninger af, at man har vidst – men undladt at informere om – at der dagligt lækkede omkring 300 ton radioaktivt forurenet vand ud i Stillehavet forsinket håndteringen af en miljøkatastrofe med potentielt globale konsekvenser i foreløbigt mer end to år. Og vi vil sandsynligvis snart se beregninger, som viser, at Fukushima-katastrofen ikke er den værste atomulykke siden Chernobyl, men er godt til at blive den værse atomulykke i menneskehedens historie.
I løbet af september bliver de to eneste igangværende reaktorer, reaktor 3 og 4 ved Oi-værket standset for det årlige rutinemæssige sikkerhedseftersyn. Normalt ville de blive genstartet efter en lille måned, men denne gang vil der skulle ligge en godkendelse fra den nye sikkerhedsinstans NRA, baseret på et nyt og skærpet sæt sikkerhedsfirskrifter, som blev vedtaget i juli, hvorefter der skal gives en lokal politisk godkendelse. Ingen ved, hvor hurtigt disse godkendelser kan forløbe, men et sandsynligt scenario – hvis ikke premierminister Abe i sin utålmodighed efter at få reaktorerne genstartet griber politisk ind – er, at de første reaktorgenstarter bliver i det vestligste Japan, på Shikoku eller Kyushu, hvor den lokale modstand mod reaktorerne er mindre end i andre dele.
TEPCO har indtil nu ikke kunnet få lov at søge om sikkerhedsgodkendelse for sine reatorer ved Kashiwazaki-Kariwa-værket, da Niigatas guvernør Hirohiko Izumida har blokeret for dette ud fra, at man stadig langt fra er kommet til bunds i, hvad der gik galt ved Fukushima Daiichi, og endnu mindre i, hvordan denne viden kan omsættes i forandrede sikkerhedsprocedurer, hvorfor den nuværende jagen efter hurtig genstart er dybt problematisk – og et simpelt udslag af, at man sætter økonomi over sikkerhed. Der er milliardbeløb på højkant i tabte provenuer, så situationen får givet ikke lov til at stå uløst i evigheder.
Dette kunne være en situation, hvor Abe følte sig kaldet til et politisk indgreb. I det hele taget vil vi i den kommende tid se hele atomspørgsmålet indhente Abe.
Jeg har sat paper.li-siden Fukushima Blues op, så den opdateres hver morgen kl. 8 dansk tid med nyhedsartikler, videoer mv. om om Fukushima-katastrofen og dens udfoldelse i det japanske samfund. Der dukker indimellem regulære skæverter op, men omvendt kommer Fukushima Blues langt omkring i informationsstrømmen omkring Fukushima Daiichi.
Se samtlige blog-indlæg tagged Fukushima-katastrofen.
Se Fukushima links år 1, Fukushima links år 2, Fukushima links år 3 – første halvår samt Fukushima links år 3 – andet halvår.
Se samtlige blog-indlæg tagged Fukushima-katastrofen.
Optegnelser september 2013
1. september – Naoto Kan om sin politiske karriere
1. september – Kingston om tingenes tilstand
2. september – Reaktor 3 ved Oi-værket standset
2. september – Flere utætheder ved Fukushima Daiichi
2. september – NRA frikender Oi-værkets undergrund
3. september – Reaktor 4 sunket op til 57 cm
3. september – Den japanske regering bevilliger 500 mio. $ til frossen jordvæg
4. september – NRA: Undergrunden under Higashidori-værket er ustabil
4. september – Hele Stillehavet?
5. september – Tokyos olympiske kandidatur svækket af Fukushima
6. september – Opgivende fiskere blokerer for udledning af radioaktivt vand
6. september – Nukleare akademikere: Hæld tritium i havet
7. september – Tokai-muras borgmester: Stop for eksport af A-kraft
7. september – Sydkorea udvider stop for import af japanske fiskeprodukter
7. september – Fukushima Daiichis havnebassin utæt som en si
8. september – Utætheder med rekordhøj stråling – og absurd TEPCO-fiflen
8. september – Føste forsøg med frossen jordmur igangsat
8. september – PBS News: What if the Fukushima Ice Wall Defrosts?
8. september – Klimamæssigt dobbeltspil
9. september – Dødstallet efter Fukushima-katastrofen nu over 1.600
9. september – Abe talte usandt om Fukushima i OL 2020 slutspillet
10. september – A-kraften overlever kun på svigtende risikovurdering
10. september – TEPCO: Lækager nået grundvandet
11. september – A-kraft på retur
12. september – Arnie Gundersen interviewer Amory Lovins
12. september – Satire nej tak
13. september – Radioaktive lækager når havet
13. september – Igen damp fra reaktor 3
14. september – Det evakuerede areal skrumper
15. september – Nu 10 GW solceller installeret i Japan
15. september – Japan igen uden A-kraft
15. september – Igen store anti-atomkraft-demonstrationer
16. september – Sydkorea overvejer sagsanlæg mod Japan
16. september – TEPCO lukker let radioaktivt forurenet vand i havet
16. september – Fukushima Daiichi web-cam flyttet
17. september – Man-ji afbrød Monju-værkets overvågningssystem
17. september – Motegi: Japan skal være mindre afhængig af A-kraft
18. september – Fukushimas bønder fortæller om at producere radioaktiv mad
18. september – TEPCO havde planer om en frostmur allerede i 2011
18. september – Infografik fra Asahi Shimbun
19. september – NRA étårs fødselsdag
19. september – Abe beder TEPCO om at dekommissionere to reaktorer
21. september – NRAs præsentation ved IAEA
21. september – Planer om at dele TEPCO i to
25. september – Jaczko: verden må genoverveje sin afhængighed af A-kraft
26. september – Ansøgning om reaktorgenstart ved Hamaoka-værket på vej
27. september – 400 ton radioaktivt grundvand siver i havet dagligt
28. september – TEPCO søger om genstart af Kashiwazaki-Kariwa
Se Fukushima links for september 2013.
1. september – Naoto Kan om sin politiske karriere
Japan Times bringer i dag et interview med Naoto Kan, som var premierminister, da Fukushima-katastrofen brød ud, og som af mange (og ikke mindst af pressen ot TEPCO) er blevet udråbt til at være en stor del af problemerne, hvor han måske var en vigtig del af, at at katastrofen trods alt ikke udviklede sig værre end den gjorde.
Det er et ganske langt og ganske læseværdigt interview, hvor Kan fortæller om sin aktivistiske tilgang til – og indgang i – politik. Han drømte som mange om at kunne bryde LDPs enevælde i japansk politik, og pludselig var det en realitet.
Kan er i dag ude af politik, ekskluderet efter at han op til overhusvalget i juli promoverede en anden kandidat end den af DPJ udpegede. Han synes på mange måder på vej videre fra politik, som en slags Japans svar på Al Gore.
Edan Corkill: Naoto Kan speaks out, Japan Times 01.09.2013.
Kan exhorts Taiwan to ditch nuclear power, (Kyodo) Japan Times 15.09.2013.
1. september – Kingston om tingenes tilstand
Jeff Kingston opsummerer i gårsdagens Japan Times ganske fint hele den politiske situation omkring Fukushima Daiichi – og minder om, hvor svært det er bare at lukke ned for A_kraften, selvom et stort flertal stadig ønsker det, fordi der er så store økonomiske og magtpolitiske interesser forbundet med at fortsætte. Endda er det lykkedes inden for det seneste år at få etableret vedvarende energi svarende til en kapacitet som to atomreaktorer – en for et land som Japan langt mere hensigtsmæssig løsning.
Alt i alt virkelig god overblikslæsning.
Jeff Kingston: Tepco’s follies, reactor restarts and awkward plutonium stockpiles, Japan Times 31.08.2013.
2. september – Reaktor 3 ved Oi-værket standset
Sidste sommer blev reaktor 3 og 4 ved Oi-værket genstartet for at have strøm nok til at komme den værste sommervarme i Kansai-området, som i og med at man havde den højeste andel af sin el-forsyning fra A-kraften – omkring 50% mod 30% på landsplan – var det område, som forsyningsmæssigt var mest udsat efter at stort set alle reaktorer blev lukket ned i kølvandet på Fukushima Daiichi-katastrofen.
De to reaktorer har fået lov til at køre lidt mere end det år, før de bliver standset for det normalt årlige sikkerhedscheck, så de også kunne være med til at sikre forsyningen i denne sommer, som har været den varmeste sommer i Japans historie. Men i dag bliver reaktor 3 standset, mens reaktor 4 standses 15. september. Og hermed står samtlige Japans 50 funktionsduelige reaktorer igen stille.
Normalt ville de helt uproblematisk blive genstarte efter omkring fire uger. Men denne gang er det mere uvist, hvad som kommer til at ske.
Først skal reaktorerne sikkerhedsgodkendes ved NRA i forhold til det nye sæt af sikkerhedsforskrifter, som blev fremlagt i juli. Oi-værkets ejer, KEPCO, indgav i juli sin ansøgning til NRA herom. Og NRA meddelte, at man ville søge endelig afklaring af spørgsmålet, om der er tale om aktive foldelinjer umiddelbart under Oi-værket, da japansk lov i givet fald forbyder drift af vitale funktioner som et atomkraftværk umiddelbart over en sådan foldelinje, i og med at jordskælv på sådanne steder kan blive særligt voldsomme. NRA har allerede antydet, at man forventer at man i løbet af denne måned vil kunne afgøre, om der er sikkerhedsmæssige problemer med undergrunden, og man har signaleret, at det nok ikke er tilfældet. Men den endelige rapport foreligger endnu ikke.
Hernæst skal NRA gennemgå sikkerheden ved værket i forhold til de nye forskrifter. Nogle af de ting, som er krævet, vil først skulle gennemføres over flere år, så for reaktor 3 og 4, som er reltivt nye, vil der ikke umiddelbart være uoverstigelige eller ubetalelige ændringer at foretage inden genstart. men hver lille detalje kan forsinke godkendelsen.
Når så NRAs genstart foreligger, skal der indhentes lokal accept af genstarten. Dette har tidligere ikke været noget problem, da mange af de nærmeste naboer så at sige lever af deres værtsskab af atomkrafværkerne. De giver arbejdspladser og omsætning, og værkerne har rutinemæssigt betalt for alle mulige tiltag i lokalområdet – noget der burde renses langt mere op i, end der er blevet. For det er ren bestikkelse.
Men problemet i denne proces er de mange, som måske ikke direkte har noget at skulle have sagt i den lokalpolitiske godkendelse, men som alligevel er involveret i evakueringsplaner, eller som det er tilfældet med Oi-værket ville få drikkevandsforsyningen til millioner af mennesker i det tætbefolkede centrale Kansai ødelagt, hvis en katastrofe tilsvarende den ved Fukushima Daiichi skete ved Oi-værket eller en af de mange andre atomkrafværker på dette stræk af den japanske vestkyst.
For flertallet af de nu standsede reaktorer må der således forudses en endog ganske langvarig proces, før der bliver givet nogen lokal tilladelse. Og hvor forud for den seneste genstart af Oi-reaktorerne, som kostede premierminster Noda og DPJ regeringsmagten, var tale om en periode på to måneder, hvor Japan var helt uden atomkraft, så vil der denne gang gå noget længere. Måske de første 3-4-5 stykker er i gang inden nytår, men det er slet ikke givet at det nås. Og der har i de seneste uger været ganske stærke synspunkter fremme om, at NRA skulle lægge genstarterne til side og bruge alle sine folk på at få dekommissioneringsprocessen ved Fukushima Daiichi lige så meget på skinner, at de daglige udsivninger er bragt under kontrol og den eklatante fejlhåndtering ikke trækker daglige overskrifter i den internationale presse.
Oi reactor checks to temporarily halt nuclear power generation, (Kyodo) Japan Times 01.09.2013.
Oi reactor halt leaves just one unit still online, (Kyodo) Japan Times 02.09.2013.
2. september – Flere utætheder ved Fukushima Daiichi
Man kan synes, at der må være er en bagatelgrænse, men den forøgede eftersyn af de omkring 1.000 tanke, som TEPCO har måttet etablere for at kunne håndtere det radioaktive vand, har vist flere lækkende tanke og ventiler.
Samtidig fortæller en ansat, som i sin tid var med til at opsætte de midlertidige tanke, at man allerede på det tidspunkt var bekymret for fremtidige lækager, men at det blev gennemført i al hast.
Alle disse små dyrpvise utætheder fylder meget i en medieverden, som selv her 2½ år efter Fukushima-katastrofens udbrud gerne vil skrive noget derom så godt som dagligt. Men de er på ingen måde vigtige i sig selv i det store billede. De store problemer – hvordan man håndterer udstrømningen af radioaktivt grundvand? Hvordan man får fjernet de brugte brændelslegemer? hvordan man får ryddet de nu strålingsramte landskaber op? hvordan Japan håndterer sit atomaffaldsproblem og sit genoparbejdningsprogram, som stadig efter flere årtiers massive investeringer ikke er lykkedes? hvordan man får en effektiv sikkerhedsinstans? om Japan overhovedet skal fortsætte med at have A-kraft? og om det ikke var på tide, at Japan fik en solidt funderet energioplan og klimaplan? – har det ligesom TEPCOs indsats med at drukne i de daglige smånyheder om dryppende ventiler og vrede fiskere.
Kingstons artikel omtalt i går ovenfor er en sjælden undtagelse.
Men … flere utætte tanke ved Fukushima Daiichi.
Martin Fackler: Radiation Near Japanese Plant’s Tanks Suggests New Leaks, New York Times 31.08.2013.
Contamination levels skyrocket at Fukushima plant, up nearly 2,000% – NHK: Quadrillions of becquerels already released; “Gov’t needs to take charge entirely”, Energy News 31.08.2013.
High radiation readings suggest new tank water leak at Fukushima, (Kyodo) Mainichi 01.09.2013.
Ryuta Koike: Leaks suspected from more tanks at Fukushima plant, Asahi Shimbun 01.09.2013.
Fukushima plant worker says leaks were feared when water tanks constructed, Kyodo 01.09.2013.
Tetsuji Hashimoto: Radiation readings spike at water tank at Japan’s ruined nuclear plant, (Reuters) Chicago Tribune 01.09.2013.
New radioactive hotspots suggest more leaks at Fukushima, RT 01.09.2013.
RO Waste Water Leak at #Fukushima I Nuke Plant: Spot with 1,800 Millisieverts/Hr “Dose Equivalent” Found, Hilarity Ensued, EX-SKF 01.09.2013.
Leaking pipe connecting tanks adds more woes at Fukushima plant, Asahi Shimbun 02.09.2013.
What’s in the RO Waste Water at #Fukushima I Nuke Plant? EX-SKF 02.09.2013.
Anthony Bond: New radiation leaks from Fukushima could be ‘lethal within four hours’ as safety concerns at nuclear power plant increase, Daily Mail 02.09.2013.
High radiation levels detected in water leaking from Fukushima plant tank pipes, Mainichi 02.09.2013.
New radiation spike found near Fukushima nuclear plant water tanks, Asahi Shimbun 03.09.2013.
2. september – NRA frikender Oi-værkets undergrund
Til aften fremgår det af NHKs nyhedsudsendelse, at det ekspertudvalg, som var nedsat under NSA, som siden november har drøftet undergrundens beskaffenhed under Oi-værket, i løbet af mandagen var nået til enighed om, at der ikke er aktive foldelinjer under værket. Dermed er denne barriere for igangsætningen ryddet af vejen, og NRA kan igangsætte sikkerhedsgodkendelsesprocessen i forhold til de nye retningslinjer.
Samtidig kan KEPCO ånde lettet op. For reaktor 1 og 2 ved Oi-værket nærmer sig pensionsalderen, og man kunne meget let have stået i den situation, at man måtte indlede dekommissioneringen af fire reaktorer stort set samtidig.
NRA har foreløbig undersøgt undergrunden under fire værker, men foreløbig er det kun ved Tsuruga-værket, at man har måttet konstatere, at undergrunden er uegnet til placering af atomkraftværk, og omvendt er Oi-værket første gang, man er nået frem til at frikende undergrunden for aktive foldelinjer. Tsuruga-værkets ejer er i total fornægtelsestilstand og har hyret eksperter fra hele verden for at få underkendt NRAs afgørelse. Så disse processer kan blive endog meget langvarige. Her burde det nok have været lidt klarere præciseret, at NRAs afgørelser ikke stod til evig diskussion.
Og så er sagen måske alligevel ikke endeligt afklaret, for selvom NRAs ekspertudvalg nu er nået til enighed, så vil NRAs leder Shunichi Tanaka ifølge Mainichi konferere med eksterne eksperter om sagen, før man træffer den endelige afgørelse: “We have reached a consensus. We now have a certain course of action to take.” Nevertheless, because some experts have raised questions about Kansai Electric’s assumptions regarding potential dangers to the plant, the NRA experts will continue to discuss the applications for the Oi reactors’ reactivation. In addition, the NRA plans to consult with other experts before endorsing the investigative team’s view that the F-6 crush zone is not an active fault.¹ Det menes dog, at man på baggrund af NRAs afklaring vil gå videre med behandingen af ansøgningen om godkendelse af sikkerheden i forhold til det nye regelsæt.
Når processen har taget 10 måneder, er det ifølge Asahi Shimbun ikke blot på grund af NRAs langsommelighed. Tværtimod har deres grundlag for at kunne afgøre det været besværliggjort af, at det oprindelige undersøgelses- og godkendelsesmateriale var ganske ufuldstændigt, og Oi-værkets ejer, KEPCO, har været meget lidt samarbejdsvillig, når det gælder om at forberede og tilvejebringe de nødvendige undersøgelser.²
No active fault under Oi plant, NRA team says, (Jiji) Japan Times 03.09.2013.
NRA experts agree ‘crush zone’ at Oi nuclear plant is not active fault, Mainichi 03.09.2013.¹
Ryuta Koike & Shinya Takagi: NRA panel deems fault line beneath Oi nuke plant not active, Asahi Shimbun 03.09.2013.²
3. september – Reaktor 4 sunket op til 57 cm
Der har tidligere været advaret mod, at den opstemning af det udsivende grundvand, som TEPCO har foretaget med kemikalier mellem de havarerede reaktoerer og havet kunne gøre mere skade end gavn. Og ganske rigtigt steg grundvandet efterfølgende op, så det nu står umiddelbart under overfalden og vandet løber over den kemiske lukning, som kun synes at blive tæt fra omkring 1½ meters dybde og nedad.
Yderligere giver denne opfugtning tilsyneladende problemer med, at jordbunden under reaktorerne mister deres bæreevne. Og det forlyder nu, at reaktor 4 – som eksploderede i dagene efter Fukushima-katastrofens udbrud på grund af udsivende gasser fra reaktor 3, men som ikke har haft kernenedsmeltning, da den var taget ud af drift – sine steder er sunket 31 tommer, eller cirka 75 cm. I forvejen er der stor bekymring for lige præcis reaktor 4, hvis bassin for brugte brændselsegemer er fuldt til randen. Dette bassin, højt over jorden synes delvist beskadiget af jordskælvet, og det frygtes, at endnu et stort jordskælv i området ville kunne reaktivere kerneprocesserne i det brugte brændsel, med danske voldsomme konsekvenser til følge. Ud fra en risikovurdering burde fjernelsen af de brugte brændselslegemer fra reaktor 4 derfor sammen med standsningen af den voldsomme udsivning af radioaktivt grundvand til havet have allerhøjeste prioritet. Men selv i bedste fald vil der gå adskillige år, før alle brændelslegemer er fjernet – måske årtier.
David Webb fra Origin Investments AB siger til the Voice of Russia om situationen omkring reaktor 4, at risikoen for at de brugte brændselslegemer går i selvsving måske er “the greatest threat humanity has ever faced.”¹
Japanese government turns on TEPCO after latest Fukushima failures, (audio) ABC 03.09.2013.
Fukushima No. 4 fuel pool “is perhaps the greatest threat humanity has ever
faced” – CEO, Energy News 03.09.2013.
Evgeny Sukhoi: Fukushima radioactive leak is ‘the greatest threat humanity ever faced’ – expert, The Voice of Russia 02.09.2013.¹
3. september – Den japanske regering bevilger 500 mio. $ til frossen jordvæg
En af grundene til TEPCOs helt utilstrækkelige håndtering af situationen ved Fukushima Daiichi er, at man ud over ikke at hve den tilstrækkelige viden heller ikke har de fornødne økonomiske ressourcer. Den japanske regering har derfor nu afsat ekstra næsten 500 mio $ til oprydningsarbejdet, først og fremest for at kunne virkeliggøre en 1,4 km lang frossen jordvæg omkring de fire havarerede reaktorer, som man håber når den inden for et par år står færdig vil kunne bremse størstedelen af den nuværende udstræmning af radioaktivt vand, som vurderes til at have et omfang på omkring 300 ton i døgnet.
Ingen ved endnu hvor store mængder af radioaktivitet, som ad denne vej spredes i det globale miljø. Men TEPCOs fortielse af, at det fandt sted indtil dagen efter valget til overhuset i juli har udover måske at have hjulpet den A-kraft-venlige Abe til et komfortabelt politisk flertal, effektivt fjernet den sidste rest af tillid til, at TEPCO kan håndtere opgaven med dekommissioneringen af Fukushima daiichi. Og TEPCOs hemmelighedskræmmeri har sat arbejdet med at dæmme op for udstrømningen mere end to år tilbage, hvilket burde give anledning til en retssag. For en ting er, at man blev taget på sengen og var fuldstændig uforberedt, selvom man vidste at noget sådant ville kunne ske. Men stadig at stikke hovedet i busken i stedet for åbent at erkende og formidle problemernes omfang, det er kriminelt.
Tre borgere har da også i dag anlagt sag mod TEPCO for misrøgt, som har ført til lækager af radioaktivt vand.¹ Misrøgten er selvindlysende ikke bare ved fortielsen af de enorme mængder af forurenet grundvand, som hver dag strømmer ud i havet, men fuldt så meget ved at omkring an tredjedel af de mere end tusinde tanke, man har opført til at rumme det radioaktive vand fra kølingen af reaktorerne (plus det indstrømmende grundvand, man pumper op fra kældrene), er af en beskaffenhed, som overhovedet ikke egner sig til opbevaring af stærkt forurenet vand, da dae alle før eller siden vil blive utætte. Men endda er det langt fra sikkert, at TEPCOs ledende embedsmænd bliver dømt, og ingen nok så stor bøde kan betale det, som det koster at rydde op efter lækagerne, for én gang i Stillehavet vil det akkumuleres i fødekæderne og med tiden ende på vores tallerkener.
Beregninger af de samlede radioaktive udledninger fra Fukushima Daiichi i lyset af de seneste afsløringer er stadig meget skitsemæssige. Men grundvandet passerer direkte forbi indholdet fra tre nedsmeltede reaktorer, og min klare fornemmelse er, at disse stadige udbaskninger vil føre til, at Fukushima-katastrofen ikke er den største A-kraft-ulykke siden Chernobyl, men den største A-kraft-ulykke nogensinde.
Justin McCurry: Japan earmarks £300m+ for Fukushima cleanup, The Guardian 03.09.2013.
Reiji Yoshida: Abe steps in to tackle nuclear water crisis, Japan Times 03.09.2013.
Gov’t to spend 47 bil. yen to fight Fukushima toxic water, (Kyodo) Mainichi 03.09.2013.
Government to spend ¥47 billion to tackle water problem at Fukushima plant, Asahi Shimbun 03.09.2013.
Japan to fund costly ice wall around Fukushima reactors to contain radioactive water leaks, (AP) Washington Post 03.09.2013.
Japan to Spend Almost $500 Million on Water Crisis at Fukushima Nuclear Plant, (Reuters) Nes York Times 03.09.2013.
Residents file criminal complaint against TEPCO over Fukushima leaks, Asahi Shimbun 03.09.2013.¹
Tepco dealt another criminal complaint, (Kyodo) Japan Times 03.09.2013.
4. september – NRA: Undergrunden under Higashidori-værket er ustabil
NRA har nu afsluttet sin rapport om undergrunden ved Higashidori-værket i Aomori, og som i den foreløbige udgave står man fast på, at undergrunden er seismologisk ustabil. Der er tale om ‘crush zones’, som vil betyde, at jordskælv her vil kunne blive særligt voldsome og ødelæggende for bygningsstrukturer som et atomkraftværk og de mange kabler og rørforbindelser, som findes omkring et atomkraftværk. Og ifølge japansk lov er det ikke tilladt at placere vigtige infrastruktur-projekter som et atomkraftværk på sådanne steder.
Værket ejes af Tohuku Electric har gentagne gange benægtet, at der var tale om en aktiv foldlinje, men har ikke kunnet komme med argumenter, som kunne ændre NRAs opfattelse. Det ligner således NRAs første dødsdom for en reaktor.
Foldelinjen fortsætter ind under naboområdet, hvor TEPCO har opført en reaktor, og afgørelsen kan meget vel føre til at flere af områdets reaktorer må lukkes ned.
Se tidligere optegnelser for 20. december, 19. februar og 26. juli.
NRA team still seems leaning toward ruling fault under Aomori nuke plant is active, (Jiji, Kyodo) Japan Times 04.09.2013.
4. august – Hele Stillehavet?
For nylig blev der i et kinesisk tidsskrift offentliggjort en artikel, som forudsagde, at den radioaktivitet, som nu siver fra Fukushima-værket, ikke bare i løbet af få år ville nå de nordamerikanske kyster, men faktisk ville blive mere koncentreret på den amerikanske vestkyst end langs den japanske. Det har sat gang i skriverier om, at fiskeriet (og folkesundheden) langs de amerikanske kyster er i fare.
Det er rigtigt, at der findes sådanne kolossale cirklende havstrømme, som bevæger sig fra den ene side af Stillehavet til den anden. Og hvis den radioaktive forurening fra Fukushima Daiichi var kortvarig, ville man på et tidspunkt cirka tre år fremme kunne sige, at der var mere radioaktivitet langs de nordamerikanske kyster. Men det er direkte forkert, at det vil være mere koncentreret end langs de japanske kyster, for radioaktiviteten fordeler sig til stadighed så koncentrationen vil gradvist blive lavere og lavere. Radioaktiviteten kan opkoncentreres i fødekæden, så store rovdyr som tunfisk vil i løbet af nogle år kunne opbygge betydelige koncentrationer, ligesom de gør med tungmetaleler og anddre giftstoffer.
Det vand, som strømmede forbi Fukushima Daiichi i ugerne efter fukushima-katastrofens begyndelse vil ifølge modeller over strømninger i Stillehavet nå de nordamerikanske kyster fra begyndelsen af 2014 og kulminere i 2016. Og det skulle under vejs passere Hawaii. Men til trods for de mange animationer af, hvordan radioaktiviteten fordeler sig omver hele Stillehavet, som florerer på internettet, så melder man fra Hawaii, at man endnu ikke har kunnet måle nogen stigning.
Christopher Busby skriver om udsigterne til at få hele Stillehavet forurenet, at de er stærkt overdrevne. Folk i Californien kan slappe af, for at selv hvis al radioaktiviteten endte i Stillehavet, så vil problemerne være langt størst lokalt:
“[T]he Pacific Ocean is big enough for this level of release not to represent the global catastrophe that some are predicting. Let’s get some scoping perspective on this. The volume of the North Pacific is 300 million cubic kilometers. The total inventory of the four Fukushima Daiichi reactors, including their spent fuel pools, is 732 tons of Uranium and Plutonium fuel which is largely insoluble in sea water. The inventory in terms of the medium half-life nuclides of radiological significance Cs-137, Cs-134 and Strontium-90, is 3 x 1018 becquerels (Bq) each. Adding these up gives about 1019 Bq. If we dissolve that entire amount into the Pacific, we get a mean concentration of 33 Bq per cubic meter – not great, but not lethal. Of course this is ridiculous since the catastrophe released less than 1017 Bq of these combined nuclides and even if all of this ends up in the sea (which it may do), the overall dilution will result in a concentration of 1 Bq per cubic meter. So the people in California can relax. In fact, the contamination of California and indeed the rest of the planet from the global weapons test fallout of 1959-1962 was far worse, and resulted in the cancer epidemic which began in 1980. The atmospheric megaton explosions drove the radioactivity into the stratosphere and the rain brought it back to earth to get into the milk, the food, the air, and our children’s bones.”
Problemet med sådanne regnestypper er blot, at Stillehavet er så stort, at man ikke lige opløser noget jævnt i hele Stillehavet. Så mange år frem vil der være særlige farvande, hvor koncentrationerne er markant højere, og særlige organismer, som qua deres natur eller plads i fødekæden genkoncentrerer betydelige mængder af radioaktivitet.
Helen Caldicott: Endless Fukushima catastrophe: Many generations’ health at stake, RT 13.09.2013.
Faith Aquino: South Korea confirms safety of waters from Fukushima radiation contamination, Japan Daily Press 12.09.2013.
Michael Conathan: What You Need To Know About Fukushima’s Radiation And The U.S. Food Supply, Climate Progress 12.09.2013.
Woods Hole Scientist: Fukushima Leak Not Affecting U.S. Seafood, Food Safety News 12.09.2013.
Candy Chan & Amy Nip: Ban all fish from Japan to ease fears, says Hong Kong food expert, South China Morning Post 10.09.2013.
TV: People will be consuming radioactive material coming from Fukushima – Seafood “much further away” from region will have unacceptable levels of contamination at times, says senior scientist, Energy News 05.09.2013.
Michael Greger: Fukushima and Radioactivity in Seafood, (m. video) 04.09.2013.
Fukushima: Do Not Panic You Will All Die – Cesium 137 – Must See Video, Before It’s News 03.09.2013.
Sophie Cocke: Hawaii Scientists Seek To Calm U.S. Fears About Fukushima Radiation, Huffington Post 03.09.2013.
Clare Leschin-Hoar: In the Aftermath of Radiation, Is Fish From the Pacific Ocean Safe to Eat? Take Part 03.09.2013.
Japan Official: Fukushima contamination “increasingly seen as international problem… lawsuits may be filed overseas” – “Gov’t should take preventive actions based on a worst-case scenario” says S. Korea newspaper, Energy News 31.08.2013.
Jeremy Hsu: Fukushima’s Radioactive Ocean Plume to Reach US Waters by 2014, Live Science 30.08.2013.
Douglas A. Yates: Fukushima’s comeback: Radiation from unending mess could threaten Alaska’s fisheries, Daily News Miner 01.09.2013.
Christopher Busby: Pump and pray: Tepco might have to pour water on Fukushima wreckage forever, Science Alert 19.08.2013.
5. september – Tokyos olympiske kandidatur svækket af Fukushima
Tre byer kandiderer til at være vært for de olympiske lege i 2020, Madrid, Istanbul og Tokyo. Sådanne valg er sikkert aldrig lette at træffe, og hvor den hårdt eurokriseramte spanske økonomi tynger Madrids kandidatur, så er den stadige eskalering af situationen i og omkring Syrien på det seneste blevet en belastning for Istanbul, som ellers stod frem som et bud på for første gang nogensinde at give værtskabet til et land med en overvejende muslimsk befolkning. Tyrkiet er måske også et sted i sin udvikling, hvor et værtskab kunne give et kolossalt spring fremad, hvor det at vælge Tokyo igen måske er den sikre løsning, en økonomisk-organisatorisk solid løsning. Men så er der lige det med Fukushima-katastrofen. Hvis Madrid trods sine problemer er let favorit, kunne det være fordi man allerede har langt de fleste af de nødvendige faciliteter klar, så der skal ikke bygges for milliarder for at kunne huse olympiaden. Og så vil det til forskel fra i de to andre byer kunne blive en geografisk set meget koncentreret olympiade, hvor alle faciliteter er lokaliseret inden for et ganske lille område.
Premierminister Abe og de håbefulde japanske værter har igen og igen bedyret, at Fukushima-katastrofen overhovedet ikke har nogen indflydelse på situationen i Tokyo – det er mere end 200 km derfra, maden og luften er ren, og ingen i Tokyo har – eller har haft – komplikationer som følge af Fukushima-katastrofen. Fra flere sider har det også været luftet, at Abes nylige, næsten demonstrative vilje til at involvere regeringen i oprydningsarbejdet og bevilge betale 32 mia. yen for forsøgene på at indefryse de nedsmeltede reaktorkerner fuldt så meget er et image-projekt som en reel interesse for situationen under kontrol.
Men nøgternt set er størstedelen af de brugte brændselslegemer og de nedsmeltede reaktor ikke fjernet fra Fukushima Daiichi inden 2020, og risikoen for at den bliver brugt som terrormål er latent. Og de seneste uger har den internationale presse været fyldt med artikler om, hvordan udsivningerne i Stillehavet (igen) er ved at gøre Fukushima-krisen til en global krise, og hvor lidt hånd, TEPCO og den japanske regering har om problemerne. Hvis Tokyo ikke bliver valgt som vært for OL 2020, er det således klart Fukushima-katastrofen, som spændte ben for den drøm.
Hiroshi Hase, som er tidligere olympisk bryder og tidligere medlem af det japanske parlament, redegjorde fredag ved en pressekonference i Buenos Aires klart og kort for situationen: “There is a very limited area where contaminated water is leaking out in the port. … But we will monitor it, remove it and contain it. That is the gist of the strategy.” Var det bare ligeså enkelt i virkeligheden.
Der har da også fra borgere i Fukushima været rejst kritik af den japanske kampagne for at få OL til Tokyo i 2020, at problemerne i Fukushima blev slået hen, til trods for, at situationen ved Fukushima Daiichi stadig er yderst labil og at omkring 150.000 mennesker stadig er evakueret fra deres hjem på ubestemt tid. Og man har henstillet, at man fokuserede på at få bragt orden i sagenerne efter Fukushima-katastrofen i stedet for at bruge kræfterne på at skaffe OL til Japan.
Afgørelsen bliver truffet 7. september af den olympiske komite, som i disse dage er samlet i Buenos Aires, på baggrund af en 45 min. præsentation af hver af de tre aspiranter. Aller sejl er sat til, og den japanske trup tæller notabiliteter som premierminister Abe, udenrigsminister Fumio Kishida og Tokyos guvernør Naoki Inose, som er formang for Tokyo 2020, mens prinsesse Akiko repræsenterer den kejserlige familie.
Update 07.09. – Det blev Tokyo, som blev udpeget som værtsby for OL 2020. I første afstemningsrunde fik Tokyo flest, mens Istanbul og Madrid stod lige. Hernæst vandt Istanbul over Madrid med 49-45, men i den afgørende afstemning vandt Tokyo over Istanbul med 60-36, så den olympiske komite er alligevel endt med at konkludere, at der ville være nogenlunde styr på Fukushima-katastrofen inden 2020.
I de sidste døgn op til afstemningen har Tokyos guvernør Naoki Inose, tydeligt irriteret over, at det eneste journalistrne ville høre om på pressekonferencerne var Fukushima-kartastrofen, nået at lange alvorligt ud efter pressen og dens skræmmehistorier. Og i hans udmeldinger om, hvor fredeligt der er i Tokyo, hvor langt væk det er fra Fukushima, hvor lille et område det drejer sig om med forurenet vand og i det hele taget et ubetydeligt problem Fukushima-krisen er, har han nået at fornærme Fukushima og ikke mindst de 150.000 stadigt evakuerede ganske grundigt.
Men hvis pressen de seneste uger har vist sig lidt mere nærgående og borende, så er det fordi TEPCO i det seneste halve års tid igen og igen har demonstreret, at man prioriterer opgaven at give fuld og klar besked, meget lavt. Det er her – overfor det foruroligende dårlige oplysningsarbejde – at Inoses frustrationer burde rettes.
I den afsluttende præsentation forud for afstemningen bidrog premierminister Abe, som forlod G20-topmødet i Sankt Petersborg i utide for at kunne være med. I hans omtale af Fukushima-situationen inisterede han på, at situationen var fuldt under kontrol. Som ganske mange skribenter på det seneste har været inde på, så synes Abe stadig ikke helt at være vågnet til, hvilket morads af komplekse problemer, han er ved at rode sig ind i med de seneste ugers udmeldinger om, at regeringen tager affære.
Han gentog også TEPCOs seneste forsikring om, at den udsivende radioaktivitet var indeholdt i havnen, som man har lukket af: “’We want you (IOC members) to not focus on the headlines from newspapers but the facts,’ Abe said as he addressed a question on the Fukushima crisis following his speech, stressing that the radiation leak has been blocked within the port at the Fukushima Daiichi complex under constant monitoring.”
Men … hvis der hver dag siver omkring 300 ton radioaktivt forurenet vand ud i havnebassinet, så må det jo sive videre gennem havnemolerne. Ellers ville vandstanden bare stige og stige. Så TEPCO og Abe står overfor i den nærmeste tid at måtte korrigere endnu en af sine fabrikerede forklaringer. Men ligesom man fik forsinket offentliggørelsen af, at der hver dag siver store mængder grudvand i havet til dagen efter valget til overhuset, så fik man her liiiiige forsinket en inconvenient truth til efter afgørelsen om OL 2020. Når sådanne udsagn viderebringes uimodsagt af verdenspressen, så må man til trods for Inoses beklagelser sige, at den faktisk langt fra gør sit arbejde som kritisk instans (se optegnelser for 5. september).
Og tilbage til OL-forberedelserne, så har både Tokyo og Abe nu overfor det internationale samfund forpligtet sig til, at der er styr på Fukushima-katastrofen inden 2020, så måske det kan hjælpe med til at få truffet nogle af de beslutninger, som skal tages, for at få dekommissioneringsarbejdet på gled.
Forud for olympiaden i 1964 fik japanerne Shinkansen-togene klar. Næste generation af super-hurtigtog, som kører på magnetfelter og vil have en tophastighed på 500 km/t, har allerede været under afprøvning på en prøvestrækning i Yamanishi Amt i nogle år, men efter planerne skal første egentlige strækning først være klar i 2027. Til gengæld vil man så kunne komme fra Tokyo til Nagoya på bare 40 min. Måske det er urealistisk, men det skulle ikke undre mig, om man søgte at få disse superhurtigtog klar inden OL i 2020.
Abe hopes Tokyo Olympics will ring out period of deflation, Asahi Shimbun 08.09.2013.
Hosting Olympics to lift Japan’s GDP by 0.5%: estimate, (Kyodo) Japan Times 08.09.2013.
Richard Osley & Oscar Quine: ‘The safe Games’: Judges convinced over Fukushima fallout fears as Tokyo wins the race to host 2020 Olympics, The Independent 08.09.2013.
Elain Lies: Japan anticipates Olympic boost, but Fukushima shadows linger, Reuters 08.09.2013.
Ed Odeven: What others are saying about Tokyo’s winning Olympic bid, Japan Times 08.09.2013.
Tokyo wins bid to host 2020 Olympics, (Kyodo) Japan Times 08.09.2013.
Tokyo emerges triumphant in race for 2020 Summer Games, Asahi Shimbun 08.09.2013.
Tokyo Olympics to be held from July to August 2020 under theme ‘Discover Tomorrow’, Mainichi 08.09.
Masaaki Kameda: Tokyo Olympic bid committee makes last-ditch pitch for 2020 Games, Japan Times 08.09.2013.
Charlie Smith: IOC grants Tokyo 2020 Olympics, despite ongoing concerns over Fukushima power plant, straight.com 07.09.2013.
3 cities make final pitches for 2020 Olympics, (AP) Mainichi 07.09.2013.
Stephen Wilson: Tokyo, Istanbul, Madrid make final 45-minute pitches ahead of 2020 vote, Japan Today 07.09.2013.
Inose slams Fukushima coverage, (AFP-Jiji) Japan Times 07.09.2013.
Momentum for 2020 Games with Tokyo: Tokyo Gov. Inose, Mainichi 07.09.2013.
Fukushima residents rap Tokyo Olympics bid chief over nuclear crisis, Kyodo 06.09.2013.
Kazuaki Nagata: At stake in bid – ¥3 trillion, Japan Times 06.09.2013.
2,020 candles cheer Tokyo for successful bid to host 2020 Olympics, Mainichi 06.09.2013.
Tokyo Olympic bid committee on the defensive over radioactive water at Fukushima nuke plant, Mainichi 06.09.2013.
Mattt Slater: Olympics: How Madrid has edged ahead in 2020 host city vote, BBC news 06.09.2013.
Team holds second Olympics presentation rehearsal, (Kyodo) Japan Times 06.09.2013.
Masaaki Kameda: Experts uncertain about Tokyo bid, Japan Times 05.09.2013.
Tokyo Olympic bid news conference hit with questions about nuke plant contamination, Mainichi 05.09.2013.
Steven Wade: Tokyo’s 2020 Olympics bid touts clean doping record as IOC vote nears, (AP) Vancouver Sun 05.09.2013.
David Hueston: JOC delegates in radiation spin control, (Kyodo, AP) Japan Times 05.09.2013.
Laura Beans: Japan Learns that Olympics and Fukushima Radiation Don’t Mix, EcoWatch 05.09.2013
Tom Royal: When bad news makes money, making up bad news is good business, 05.09.2013.
Atsushi Akutsu: Japan assures IOC Tokyo is safe ahead of Summer Games vote, Asahi Shimbun 05.09.2013.
Eleazar David Melendez: 2020 Olympics Likely To Go To Madrid: Source, Huffington Post 04.09.2013.
Prime minister’s office rushes to address Fukushima contamination as Olympic vote nears, Mainichi 04.09.2013.
Tokyo 2020 Olympic Bid Shadowed by Fukushima, Discovery News 04.09.2013.
Fukushima leaks won’t be threat to Tokyo Olympics – bid leader, RT 03.09.2013.
IOC hears radiation reassurance, (AP) Japan Times 03.09.2013.
Mizuho Aoki: Tokyo sets up English website on radiation, Japan Times 03.09.2013.
6. september – Opgivende fiskere blokerer for udledning af radioaktivt vand
Fiskerne langs Fukushima-kysten er i den grad ved at miste besindelsen. Mange nåede at købe nye fiskegrej efter at tsunamien splintrede alt i en bred bræmme op langs Tohukus østkyst blot for at indse, at de fisk de havde håbet at fange, var radioaktive, så de ikke måtte sælges eller spises.
Desperationen er stor, og tilliden til, at situationen snart igen er normaliseret, kan efterhånden ligger på et meget lille sted. Det har været en følelsesmæssigt voldsom rejse for fiskerne, for de har konstant måttet indse, at TEPCO, Fukushima Daiichi-værkets ejer, løj for dem, nogle gange af uvidenhed og ubehjælpsomhed, nogle gange små hvide løgne for at vinde fiskernes accept af, at der blev lukket så godt som rent grundvand ud i havet. Men da det dagen efter valget til overhuset blev afsløret, at TEPCO i snart 2½ år har holdt skjult, at der dagligt siden Fukushima-katastrofens begyndelse er sivet omkring 300 ton radioaktivt forurenet grundvand ud i havet, slukkedes ikke bare de sidste rester af tillid til TEPCO, men også det sidste håb om snart at komme på havet. Her var forklaringen på, at koncentrationerne i de prøvefangster, man foretager en gang om måenden for at teste for radioaktivt indhold, stadig ikke er faldende, som det skulle ske, hvis den primære forurening havde fundet sted i forbindelse med kernenedsmeltningerne i marts 2011.
I den situation er der ikke noget at sige til, at fiskerne har været helt afvisende overfor TEPCOs forsøg på at vinde fiskernes accept af at lede det kun let radioaktive vand i havet, selv hvis det måske kunne være med til at mindske det samlede udflåd.
Stadig i dag er der 42 slags fisk (ud af 170) som overskrider de fastsatte grænseværdier, mens i den positive ende 15 arter har ingen eller meget små tegn på radioaktiv forurening.¹ Omfanget er forureningen er dels afhængig af, hvor højt i fødekæden, pågældende fisk er, dels er koncentrationerne generelt højest ved fisk, som lever på eller nær havbunden.
TEPCO ‘producerer’ efterhånden 400 ton vand hver dag, hvoraf kun en lille del er kølevand for at holde reaktorerne afkølede, mens langt det meste er grundvand som pumpes ud af fundamenterne. TEPCO ønsker således fiskernes samtykke til at udlede af flere former for vand i havet.
Dels vil man gerne kunne lave en slags bypass-operation, hvor man pumper grundvand op inden for de havarerede reaktorer før det når reaktorerne og oversvømmer deres kældre og leder det direkte i havet. Det ville skønsmæssigt reducere den daglige ‘produktion’ af radioaktivt vand fra 400 ton til 100 ton, som ville være en noget mere håndterlig dosis – indtil frostvæggen forhåbentlig formår at standse det indsivende grundvand fuldstændigt. Men TEPCO lagde her også ud i klumsig stil med først at bedyre, at vandet var helt rent, for derefter at måtte sande, at der selv i dette grundvand var små mængder af radioaktivitet. For eksempel Strontium-90 lå 21 gange over de gældende retningslinjer. Men det siger næsten sig selv, at efter de tre kernenedsmeltninger i marts 2011, hvor ganske store mængder af radioaktivitet blev spredt ud over omgivelserne, så er der ikke mere noget, som er helt rent. Der er radioaktivitet over alt.
Dels vil man gerne kunne lede de vand man har stående i mere end tusinde tanke på området, ud i havet, når først det er renset så godt, som man kan – en særlig ALPS-tekonologi kan fjerne 62 af 63 de radioaktive isotoper, som forekommer i Fukushima-værkets forurenede vand, men ikke tritium. her har NRAs leder Shunichi Tanaka for nyligt signaleret, at det kan blive nødvendigt at lede dette næsten oprensede vand i havet.
Dette leder videre til spørgsmålet, om små mængder radioaktivitet er skadelige. Industrien siger nej, men der synes omvendt ikke at være nogen nedre grænse for, hvornår radioaktiviteten er skadelig. Og hvor radioaktiviteten konstant spredes og fortynder sig i jorden, luften og vandet, så er det alt efter temperament foruroligende/betagende, i hvor høj grad radioaktiviteten vandrer i de biologiske systemer dog opkoncentreres i flora og fauna og ikke mindst i fødekæderne, så man kan finde ganske høje koncentrationer i bestemte svampe eller havdyr selv i miljøer, hvor strålingen umiddelbart er meget lav.
Her er der desværre så store økonomiske interesser forbundet med bevarelsen af myten om A-kraften som sikker, ren og billig, at vi sjældent får den fulde historie (se også den følgende optegnelse).
Lake Barrett: Japan must get ready to release Fukushima water into the sea, (interview) Asahi Shimbun 14.09.2013.
Masakazu Honda: Fukushima fishermen to resume test operations by month’s end, Asahi Shimbun 13.09.2013.
Ida Torres: Japanese fishermen object to planned release of Fukushima water into Pacific Ocean, Japan Daily Press 09.09.201
Jacob Adelman & Yuji Okada: Japan Fishermen Reject Release of Fukushima Water to Ocean, Bloomberg 06.09.2013.
Fukushima fishermen losing hope as trial operations postponed, Asahi Shimbun 04.09.2013.
Miki Toda & Koji Ueda: Fukushima Crisis New Blow to Fishermen’s Hopes, (AP) ABC News 28.08.2013.¹
6. september – Nukleare akademikere: Hæld tritium i havet
Den ALPS rensning af radioaktivt vand, som TEPCO har installeret, emn som har stået stille hen over sommeren, da der var problemer med tæring af rørsystemet, kan rense alle de 63 forekommende radioaktive biotoper efter Fukushima-katstrofen bortset fra tritium.
I en foreløbig udgave af rapport fra AESJ en sammenslutning af japsnek akademikere inden for A-kraft-industrien, som vil foreligge i sin endelige form omkring årets udgang, bliver foreslået at hælde det ALPS-oprensede vand ud, selvom man ikke har nogen måde at fjerne den radioaktive tritium på.
Dette hænger sammen med, at der inden for A-kraft-industrien er en udbredt antagelse af, at radioaktiv stråling under et vist niveau er harmløst – ofte med henvisning til, at der over alt er en vis baggrundsstråling. Inden for den atomare verden er der en næsten totalt manglende erkendelse af de helbredsmæssige konsekvenser af A-kraften. Men et metastudie fra sidste efterår konkluderede på baggrund af et review af 5.000 artikler, at der er en ”fairly strong evidence that there is no threshold – radiation effects are measurable as far down as you can go.”
Ligesom med partikelforureningen er der ikke nogen nedre grænse for strålingsdoser, hvor den er ”sikker”. Og derfor er de nuværende planer om at fortynde de enorme mængder forurenet vand, som ophober sig på Fukushima-værket en forbrydelse mod fremtiden.
Science Daily skriver i sin omtale af undersøgelsen: “Mousseau [en af undersøgelsens forfattere] hopes their results, which are consistent with the “linear-no-threshold” model for radiation effects, will better inform the debate about exposure risks. “With the levels of contamination that we have seen as a result of nuclear power plants, especially in the past, and even as a result of Chernobyl and Fukushima and related accidents, there’s an attempt in the industry to downplay the doses that the populations are getting, because maybe it’s only one or two times beyond what is thought to be the natural background level,” he said. “But they’re assuming the natural background levels are fine.”
“And the truth is, if we see effects at these low levels, then we have to be thinking differently about how we develop regulations for exposures, and especially intentional exposures to populations, like the emissions from nuclear power plants, medical procedures, and even some x-ray machines at airports.”
“Dump It In The Sea” Says TEPCO’s New US Consultant, Simply Info 16.09.2013.
Tepco Has Been Losing Their Safety Culture: Tasaka, (video) Bloomberg 13.09.2013.
Lake H. Barrett: Fixing Fukushima’s water problem, Bulletin of the Atomic Scientists 09.09.2013.
Tim Worstall: Solving The Fukushima Radioactivity Problem: Dump It All Into The Ocean, Forbes 04.09.2013.
Shunsuke Kimura: Academic society recommends releasing radioactive tritium into sea, Asahi Shiimbun 03.09.2013.
Nuke plant design dependent on power sources a mistake: experts, Mainichi 02.09.2013.
“Intentionally dumping Fukushima’s Radiation into the Sea as a “safe” Solution”, Global Research 24.08.2013.
Even Low-Level Radioactivity Is Damaging, Scientists Conclude, Science Daily 12.11.2012.
Anders P. Møller & Timothy A. Mousseau: The effects of natural variation in background radioactivity on humans, animals and other organisms, Biological Reviews, nov. 2012.
7. september – Tokai-muras borgmester: Stop for eksport af A-kraft
.
Tokai-mura er værtsby for en af Japans nu standsede atomkraftværker, og Tokai-muras borgmester Tatsuya Murakami langede i går i en dialog ved Foreign Correspondents’ Club of Japan hårdt ud efter regeringens massive satsnig på at eksportere A-kraftværker og A-kraft-teknologi i en situation, hvor man endnu ikke var nået til bunds i, hvad der forårsagede katastrofen ved Fukushima Daiichi. Mange var endnu evakueret, og ingen kendte fremtiden.
“I don’t think Japan is qualified to export nuclear power infrastructure,” sagde Murakami: “Such exports are unethical and the government should stop this shameful act.”
I 1966, da den første reaktor blev bygget ved Tokai-mura, lå den lille landsby nord for Tokyo. Denne reaktor var en lille eksperimentalreaktor, som allerede er dekommissioneret, og reaktor 2, som stod færdig i 1978, nærmer sig skelsår. I mellemtiden er Tokyo vokset sig stor mod nord, og værket i dag i bymæssig sammenhæng i et befolkningsområde med mere end 50 mio. mennesker. Hvis der på et tidspunkt opostod problemer ved Tokai-værket dertil, at man måtte evakuere omgivelserne, så ville det være en næsten uoverkommelig opgave. Stod det til Murakami blev den aldrig genstartet (se optegnelser for 19. juli 2013).
Disse sessions ved Foreign Correspondents’ Club bliver efterfølgende gjort tilgængelige på YouTube, og mødet med Murakami kan ses i sin helhed i videoen herover.
Murakami, Tokai crisis mayor, officially retires, (Kyodo) Japan Times 21.09.2013.
Japan gov’t failing to keep promises on nuclear tech exports, Mainichi 07.09.2013.
Keiji Hirano: Outgoing antinuclear mayor attacks Japan’s nuclear exports, Kyodo 06.09.2013.
Ida Torres: Anti-nuclear mayor calls gov’t export of nuclear power ‘unethical’, ‘shameful’, Japan Daily Press 06.09.2013.
Tatsuya Murakami, Mayor of Tokai-mura (Tokai Village, Ibaraki Prefecture), pressekonference 05.09.2013.
7. september – Sydkorea udvider stop for import af japanske fiskeprodukter
I går udvidede Sydkorea sit forbud mod at importere produkter fra havet som fisk, tang og skaldyr fra at omfatte produkter i Fukushima Amt til at omfatte yderligere 8 amter. Det sker på baggrund af massive bekymringer i den sydkoreanske befolkning, efter at det er blevet klarlagt, at der dagligt strømmer store mængder af radioaktivt forurenet vand ud i havet.¹
Før Fukushima-katastrofens begyndelse solgte Japan fiskeprodukter for omkring 200 mio. $ pr. år til Sydkorea. Men i 2012 lå salget på under det halve. Og med de nuværende stramninger vil det meget vel kunne falde yderligere, så det er endnu et slag for kystfiskerne, som nu i snart 2½ år har måttet blive på land.
Asahi Shimbun bringer i dag ovenstående kurve baseret på Fukushimas amtsmyndigheders løbende målinger af radioaktiviteten i fisk fanget langs Fukushimas kyst. Ifølge den er problemet med radioaktivitet stærkt i aftagende.
Dette billede er dog i modstrid med resultatet af fiskernes egne prøver. De viser, at der stadig i dag er 42 slags fisk (ud af 170) som overskrider de fastsatte grænseværdier, mens i den positive ende 15 arter har ingen eller meget små tegn på radioaktiv forurening.² Men det vil kræve et stort informationsarbejde at få genskabt tilliden til de japanske fødevarer fra markerne og farvandene omkring Fukushima.
South Korean ban on Japanese seafood imports could hurt fisheries industry as a whole, Asahi Shimbun 07.09.2013.¹
Jin Nishikawa: Science panel recommends strengthening inspection of Fukushima-grown produce, Asahi Shimbun 07.09.2013.
Meeyoung Cho & Mari Saito: South Korea extends Japan fisheries ban as Fukushima concerns grow, Reuters 06.09.2013.
S. Korea bans fishery imports due to radioactive water leak on eve of Olympic vote, Asahi Shimbun 06.09.2013.
South Korea bans fisheries imports from Fukushima area, BBC News 06.09.2013.
Miki Toda & Koji Ueda: Fukushima Crisis New Blow to Fishermen’s Hopes, (AP) ABC News 28.08.2013.²
7. september – Fukushima Daiichis havnebassin utæt som en si
Som del af præsentationen af Tokyo som kommende værtsby for OL 2020 har man igen og igen kunnet høre, at det radioaktivt forurenede grundvand, som til stadighed siver under og måske endda igennem Fukushima Daiichis nedsmeltede reaktorkerner og videre ud i havet, ikke nåede længere end til havnen, som man havde lukket af. Men den forklaring holder ikke en meter, hvilket man kan sige sig selv. For man kan ikke få 300 ton radioaktivt vand i døgnet til bare at forsvinde i et havnebassin.
Ved Energy News har de da også set absurditeten¹ og har i dag en reference til en præsentation af prof. Jota Kanda fra Marine Science & Technology ved Tokyo University, hvor han i beregninger af, hvor meget radioaktivitet, som er endt i havet, bruger en udskiftningsfaktor på 0,44 pr. dag, eller at 44% af vandet i havnebassinet hver dag bliver opblandet med havet udenfor.²
Nu mener jeg, at man i mellemtiden har forsøgt at lukke havnebassinet af. Det vil givet holde på de mest radioaktive fisk, som typisk er fanget i selve havnebassinet, og vandudskiftningsraten er sandsynligvis i dag betydeligt mindre. Men det udsivende grundvand vil helt uden problemer finde vej gennem sprækker og revner i havnemolerne, nøjagtigt ligesom det bevæger sig gennem undergrunden. og hvis man lykkedes at tætne havnemolerne fuldstændigt, så ville vandtrykket får vandet i havnebassinet til at stige, indtil, det kunne løbe over molerne.
Således er den japanske regering knapt trådt ind på scenen for at overtage styringen af håndteringen af det radioaktive vand, før man er viklet ind i banal misinformation. Måske en forståelig hvid løgn for at dæmme op for kritikken af udsivningerne i forbindelse med Tokyos kandidatur til værtskabet for OL i 2020. Men utilgiveligt i forhold til at få reetableret tilliden til, hvad der bliver sagt om, hvad der sker ved Fukushima Daiichi.
Jota Kanda: Long-term Sources: To what extent are marine sediments, coastal groundwater, and rivers a source of ongoing contamination? Sanjo Conference Hall, University of Tokyo 13.11.2012 (pdf).²
8. september – Utætheder med rekordhøj stråling – og absurd TEPCO-fiflen
For en ugs tid siden kom det frem i forbindelse med oplysningerne om endnu en lækage fra en af de 350 midlertidige tanke, som TEPCO i al hast satte op i den første tid, at strålingsniveauet var rekordhøjt 1.800 millisievert pr. time – hvilket var 18 gange højere end hvad man hidtil havde målt. Men det hang sammen med, at man indtil da havde lavet de løbende målinger med måleinstrumenter, som ikke kunne måle højere doser end 100 millisievert.
Allerede få dage efter har man ved en anden utæthed målt 2.200 millisievert. Hvor ofte der har været tilsvarende koncentrationer ved tankene i de forgangne to år ved ingen, for de løbende inspektioner har indtil nu været foretaget med måleinstrumenter, som ikke kunne måle over 100 millisievert.
Dette er ikke bare snyd og fiflen, men også hasard med sundheden for de arbejdere, som dagligt i mere end to år har inspiceret tankene. For med sådanne koncentrationer vil det ifølge TEPCO være livstruende (lethal) at opholde sig i umiddelbar nærhed i blot fire timer.
Nu er der ingen, som blot opholder sig fire timer ved disse udsivninger, så det har måske, som NRAs leder Shunichi Tanaka siger, været overdramatiseret i verdenspressen. Tanaka siger videre, at TEPCO ikke har tilstrækkelig erfaring med at informere sådanne situationer, og derfor ofte frigiver udokumenterede informationer for ikke at blive beskyldt for at skjule noget for nogen. De har brug for mere direkte vejledning. Tanaka er efterhånden kommet til, at de skal have det ind med ske, og han beklager, at TEPCO på den led har skabt forvirring og frygt i det internationale samfund ved at give misvisende information.¹
De nyeste tal stammer fra den del af vandet, som har cirkuleret som kølevand i direkte forbindelse med de nedsmeltede reaktorer. Det er massivt forurenet, indtil det er oprenset, og problemet med de store vandmasser er således ikke bare et volumen-problem, men også et håndteringsproblem -ud over at det i allerhøjeste grad er et kommunikationsproblem.
I de seneste dage har TEPCO så måttet meddele, at noget af det lækkede vand sandsynligvis er nået at trænge ned i grundvandet – det grundvand, man gerne vil have lov af fiskerne og af myndighederne til at lede uden om værket og direkte i havet for at mindske det daglige volumen af oppumpet vand, som behøver opbevaring i tanke.
“Growing sense of crisis” at Fukushima – Tepco “very concerned” about high levels of contamination in groundwater thought to be clean – Was to be pumped into ocean as part of bypass plan, Energy News 07.09.2013.
Kazuaki Nagata: Tepco plans to equip radioactive water tanks with level gauges, Japan Times 06.09.2013.
Shunsuke Kimura: TEPCO confirms highly radioactive water spread underground, Asahi Shimbun 06.09.2013.
No sign leaked radioactive water has reached Pacific Ocean: TEPCO, Kyodo 06.09.2013.
Mari Yamaguchi: Fukushima operator provided misleading information about radioactive leaks, Japan nuclear regulator says, (AP) Vancouver Sun 05.09.2013.¹
Reiji Yoshida: Camera at reactor 1 finds water entry point, Japan Times 05.09.2013.
Shunsuke Kimura: TEPCO locates groundwater inflow into reactor turbine building for first time, Asahi Shimbun 05.09.2013.
Fukushima tank leak may have mixed with groundwater, Tepco reckons, (AFP, Jiji) Japan Times 05.09.2013.
Aaron Sheldrick and Mari Saito: Record radiation readings near Fukushima contaminated water tanks, Reuters 04.09.2013.
Andrea Germanos: Radiation at Fukushima Soars to Highest Level Yet, Common Dreams 04.09.2013.
Radiation near tanks hits highest level yet, (Bloomberg) Japan Times 04.09.2013.
Justin McCurry: Fukushima radiation leaks reach deadly new high, The Guardian 04.09.2013.
Julian Ryall: Leaking water storage tanks at Fukushima ‘hastily built’, Telegraph 02.09.2013.
Fukushima radiation levels ’18 times higher’ than thought, BBC News 01.09.2013.
8. september – Første forsøg med frossen jordmur igangsat
I den forgangne uge er det faldet endeligt på plads, at den japanske regering går ind og finansierer etableringen af en 1.4 km lang frossen jordvæg, som skal kunne indkapsle de fire havarerede reaktorer og bremse grundvandets strømning ind under reaktoreren og videre ud i havet.
Det gode er, at det er en kendt teknologi – den bruges for eksempel ved særligt vanskelige tunnelboringer, hvor man midlertidigt kan styrke bærekraften i en mudret jord, indtil tunnelrøret er gennemført. Det virker umiddelbart som den rigtigste løsning på den yderst komplekse problematik.
Det mindre gode er, at det aldrig er gjort i det omfang, og at det vil være ganske energikrævende. Yderligere er der endnu ingen, som tør spå om hvornår eller hvordan de omkring 100 ton nedsmeltet kernemateriale i/under hver reaktorkerne bliver fjernet fra stedet, endsige hvor det befinder sig. Måske frostvæggen ender med at skulle opretholdes århundredet ud.
Og så tager det i bedste fald to år at etablere frostvæggen. Så de massive udsivninger af radioaktivt materiale i Stillehavet vil sandsynligvis fortsætte yderligere to år.
NHK: Attempts to stop Fukushima contamination flowing into ocean have failed – Japan Nuclear Expert: “Most likely flowing fairly quickly into sea” from nearby Reactor No. 2, Energy News 11.09.2013.
Xinhua: “Indications are that there is a second leak” at Fukushima, says Japan expert – Fish over 140 km from plant have shown extremely high levels of contamination, Energy News 11.09.2013.
Japan Marine Expert: Fukushima radioactive tanks may have already been emptied into Pacific Ocean -Xinhua, Energy News 11.09.2013.
No quick fix for Fukushima leaks, (leder) Japan Times 05.09.2013.
Charlotte Meredith: Fukushima Leak Is Far Worse Than Japan Is Letting On, Nuclear Experts Warn, Huffington Post 04.09.2013.
Sidney Brownstone: They Really Are Building A Giant Ice Wall To Stop Radioactive Leaks At Fukushima, CoExist 03.09.2013.
Andy Coghlan: Japan will build wall of ice to stem Fukushima leak, New Scientist 03.09.2013.
Japan Expert: Contamination from Fukushima is traveling “under the seabed” and spreading further out in Pacific Ocean – Measures needed to stop flow, Energy News 03.09.2013.
Alan Boyle: How Japan’s ice barrier will seal off Fukushima’s nuclear ruins, NBC News 03.09.2013.
Anthony Bond: New radiation leaks from Fukushima could be ‘lethal within four hours’ as safety concerns at nuclear power plant increase, Daily Mail 02.09.2013.
Situation, strategi
Mari Yamaguchi: Ex-US Regulator: Fukushima Cleanup Complicated, (AP) ABC News 13.09.2013.
Contaminated Water Problems at #Fukushima I Nuke Plant “A Matter of How to Communicate”, EX-SKF 13.09.2013.
Fukushima Unit 4 Fuel Removal Risks, Simply Info 11.09.2013.
Nuclear Consultant: They will have to maintain Fukushima ice wall for hundreds of years if ever installed, Energy News 09.09.2013.
Phred Dvorak: A New Groundwater Problem, Wall Street Journal 09.09.2013.
Radio: Problems looming at Fukushima plant; Soil unstable, risk of liquefaction – CBC: If fuel pool comes down, release could be dozens of times larger than Chernobyl, Energy News 09.09.2013.
Gundersen: Fukushima reactor cores are in crisis as bad as ‘China Syndrome’, Energy News 08.09.2013.
Nuclear Expert: Biggest concern at Fukushima is the huge source of radioactivity from molten fuel and spent fuel pools winding up in ocean – “The health of the entire Northern Pacific is at stake”, Energy News 07.09.2013.
Lawmakers wary of dealing with nuclear plant contaminated water leaks, Asahi Shimbun 06.09.2013.
Yuki Okada: Regulator to Take Bigger Role Monitoring Fukushima Radiation, Bloomberg 05.09.2013.
Damian Carrington: Fukushima farce reveals nuclear industry’s fatal flaw, The Guardian 04.09.2013.
Preventive, multi-layered steps needed for Fukushima water crisis, (leder) Asahi Shimbun 04.09.2013.
New York Times: Experts warn molten fuel may be underground beneath Fukushima reactor buildings – Doubt that it can be extricated, Energy News 04.09.2013.
UC Berkeley Nuclear Professor: Work to go on for thousands of years at Fukushima site if they can’t retrieve melted fuel, Energy News 03.09.2013.
Phred Dvorak & Mari Iwata: Fukushima Cleanup to Test Japan Government, Wall Street Journal 03.09.2013.
Martin Fackler: Errors Cast Doubt on Japan’s Cleanup of Nuclear Accident Site, New York Times 03.09.2013.
Christopher Hobson & Andrew DeWit: Abe at Ground Zero: The Consequences of Inaction at Fukushima Daiichi, TruthOut 03.09.2013.
What Must Be Done To Save Fukushima & The Pacific, Simply Info 29.08.2013.
Christopher Busby: Pump and pray: Tepco might have to pour water on Fukushima wreckage forever, Science Alert 19.08.2013.
8. september – PBS News: What if the Fukushima Ice Wall Defrosts?
.
I dette indslag fra PBS News kan man høre Arjun Makhijani fra Institute for Energy and Environment Research og Kenji Kushida fra Stanford University fortælle først om de sæneste lækager fra vandtankene ved Fukushima Daiichi, dernæst om perspektiverne ved at “lægge alle æggene i én kurv”, som japanerne med planerne om indkapsle radioaktiviteten fra de underjordiske dele af de fire havarerede reaktorer med en frossen jordvæg synes i gang med.
What if the Fukushima Ice Wall Defrosts? Looking at Risks of Japan’s Experiment, Common Dreams 04.09.2013.
Government banking on uncertain technologies to resolve Fukushima water crisis, Asahi Shimbun 04.09.2013.
Japan Expert: Covering Fukushima reactors in concrete like at Chernobyl should be considered – Nuclear Official: If we just buried them, no one would want to look at another nuke plant, Energy News 04.09.2013.
8. september – Klimamæssigt dobbeltspil
Klimaudfordringen er måske allermest håndgribelig for de tropiske haves mange små atolsamfund, som med de havstigninger, vi står overfor i løbet afdet 21. århundrede, må indstille sig på at blive vasket i havet, hvis ikke verdenssamfundet meget snart rager klimaudfordringen meget alvorligt. I den forgangne uge har de mange øriger i det sydlige Stillehavet været samlet i Marshalløernes hovedstad Majuro først og fremmest for at diskutere klimaforandringer.
Japan har været inviteret med som observatør, og det er interessant at iagttage, at Japan på udebane optræder som medansvarlig bekymret for verdens fremtid:
“Japan highly appreciates the Majuro Declaration on climate change,” sagde den japanske viceudenrigsminister Suzuki om det klimamanifest, som blev vedtaget af deltagerlandene for at understrege deres “strong political commitment to be the region of Climate Leaders” og “spark a new wave of climate leadership that accelerates the reduction and phasing down of greenhouse gas pollution worldwide.”¹ (se blog-indlægget Marshalling the Pacific Response to the Climate Challenge).
Men i virkeligheden har Japan ingen klimapolitik, ingen klimamålsætning – og ingen samlet klimaindsats. Den målsætning man havde – en reduktion på 25% i 2020 i forhold til 1990 – blev annuleret med den nye regering, i høj grad fordi den var ganske ensidigt bundet op på at udbygge andelen af A-kraft i energiforsyningen. Og med udsigten til, at selv den ene nu igangværende reaktor bliver standset inden for en uges tid samtidig med, at ingen ved, hvor hurtigt det vil gå med at få reaktorerne i gang eller hvor mange af Japans 50 funktionsduelige reaktorer, som nogensinde kommer i gang igen, er det da også lidt af en udfordring at lave en revideret klimaplan – ikke mindst fordi forestillingen om en klimaindsats i den nuværende regering i alt for høj grad er bundet op på A-kraften.
Fra det internationale samfund er det forventet hjemmearbejde, at alle i god tid forud for COP19 i Warszawa om blot 1½ måned har deres 2020-planer på plads. I EU er man allerede i fuld gang med at diskutere 2030-målene for at være velforberedt ved forhandlingsbordene, og det er decideret pinligt, at Japan stadig her 2½ år efter Fukushima-krisen ikke har evnet at kigge ud over den hjemlige situation og sige – det bliver nok ikke 25%, men midt i genopbygningen kan vi i det mindste sigte på 20% – og så lave en række scenarier, at hvis alle reaktorer kommer i gang, så skal der kun reduceres x ton på andre områder, hvis 30, 20, 10 reaktorer kommer i gang igen, så kræver det en øvrig indsats af den og den størrelsesorden. Det ville der være forståelse for i verdenssamfundet. Men det nuværende dobbeltspil har svært ved at vække respekt.
Maninichi skriver, at mijøministeriet og økonomi,- handels- og industriministeriet har holdt foreløbig 5 møder siden marts for at fastsætte en ny klimamålsætning for 2020. Men foreløbig har man end ikke kunnet enes om at sætte det på dagsordnene, for modsat i miljøministeriet, så mener man ikke i økonomi,- handels- og industriministeriet at det i den nuværende situation at etablere en ny klimamålsætning for CO2 (som udgør omkring 90% af Japans udledninger), så man er foreløbig kun i stand til at diskutere andre drivhusgasser som metan og lattergas.²
Japan er et af de store gamle udlederlande, som historisk har bidraget massivt til den nuværende situation, så det er i et globalt perspektiv direkte pinligt, at den japanske vilje til at etablere det postfossile samfund er så eklatant fraværende.
Der sker gode ting i Japan energimæssigt – det er stadig kun godt et års tid siden, at Japan fik en feed-in-tarifordning. Den har givet en næsten eksplosionsagtig udvikling af solceller, og Japan står til at i år at blive verdens største solcellemarked. Faktisk har man allerede lavet solcellekapacitet svarende til adskillige atomkraftreaktorer. Når det ikke bliver fremhævet med begejstring af den nuværende premierminister Abe, så er det fordi behovet for genstarten af de nu standsede reaktorer og den A-kraft, som Abe så stærkt repræsenterer, svinder for hver eneste solcelle og vindmølle, som sættes op.
Hvis Japan havde en regering, som ønskede denne udvikling, så var man allerede langt i udviiklingen af det tilhørende intelligente net, for det japanske elnet er slet ikke gearet til denne energirevolution, og for eksempel på Hokkaido (hvor plads- og solforholdene er optimale) har man allerede måttet lægge en dæmper på etableringen af solcelleanlæg, fordi infrastrukturen ikke er på plads. Ligeledes ville udviklingen af geotermisk energi være højt prioriteret. Men nej – A-kraften (og A-kraft-industrien) skal for enhver pris løbes i gang igen.
Se optegnelser for 5. juni, 1. juli og 7. juli.
Japan commits to address climate change, other challenges in Pacific, (Kyodo) Global Post 06.09.2013.¹
Ministry meeting on greenhouse gases scheduled, but carbon dioxide off the agenda, Mainichi 04.09.2013.²
Nilima Choudhury: Japanese grid faces clean energy ‘congestion’ dilemma, RTCC 30.08.2013.
9. september – Dødstallet efter Fukushima-katastrofen nu over 1.600
Fukushima Amt har netop offentliggjort den seneste opgørelse af dødstallene efter Fukushima-kratstrofen. Ifølge dem er der pr. ultimo august 1,533 døde primært efter Fukushima-katastrofen. Det er ikke kræfttilfælde – det vil typisk først udfolde sig over tid – men først og fremmest stress-relaterede dødsfald. Yderligere er der tale om 109 mennesker, som er døde i evakueringslejre, hvor deres efterladte i ansøgningen om støtte (condolence money) har angivet stress og udmattelse som primær dødsårsag.
I Fukushima Amt døde 1.599 mennesker direkte som følge af tsunamien. Der er således allerede nu flre døde i Fukushima Amt efter Fukushimma-katastrofen end efter tsunamien, og dødstallet vil fortsætte med at vokse i de kommende årtier som følge af en overforekomst af kræft, selvom det er svært at påvise, da det allerede er blandt de almindeligste dødsårsager. Og der er håb om, at kræftdødeligheden i Japan vil være mindre end i Chernobyl, fordi man dels var ganske omhyggelig med at evakuere, dels har sat ganske strenge grænseværdier for og en massiv kontrol med radioaktiviteten i fødevarer.
Men påstanden om, at ingen endnu er døde af Fukushima-katastrofen, som ganske ofte fremføres af A-kraft-tilhængere, holder ikke til virkeligheden.
Stress-induced deaths in Fukushima top those from 2011 natural disasters, Mainichi 09.09.2013.
9. september – Abe talte usandt om Fukushima i OL 2020 slutspillet
Ved den sidste præsentation af Tokyo som vært for OL i 2020 stillede premierminister Abe sig op og præsterede en række regulære usandheder om situationen ved Fukushima Daiichi, og mens de japanske medier flyder over i glæde og begejstring og i hvert fald lige for et døgn eller to er helt fri for artikler om problemerne med radioaktivitet ved fukushima Daiichi, så har andre ikke tøvet med at kalde det regulære løgne.
Jeg var inde på én af dem ovenfor (se optegnelser for 5. september), at de 300 ton (nogle siger 400 ton) radioaktivt forurenet grundvand, som daglig siver ud i havet, på ingen måde forbliver i store havnebassin foran, men finder vej videre i havet. TEPCOs egne beregninger viser, at omkring halvdelen af havnebassinets vand dagligt uskiftes på grund af strøm og tidevand.
Abe sagde om situationen i Tokyo, efter at have forklaret, hvor langt Fukushima lå fra Tokyo: “It has never done and will never do any damage to Tokyo. There are no health-related problems until now, and nor will there be in the future – I make the statement to you in the most emphatic and unequivocal way.”¹
Det er simpelthen ikke rigtigt. Tokyo var mere end heldig med, at vindretningen overvejende var ud over havet, så doserne blev forsvindende små i forhold til worst case scenario. Men i forbindelse med nedsmeltningen af reaktor 3 bevægede den radioaktive sky sig føst ned over Tokyo, og størstedelen af Tokyo-området havde i tiden efter kernenedsmeltningerne radioaktive niveauer over grænseværdierne. Energy News bringer en liste over kilder.¹
Ret uheldigt, at Tokyos værtsskab for OL 2020 blev vundet på en løgn, ret uheldigt for reetableringen af tilliden til Abes og regeringens indtræden i håndteringen af oprydningsarbejdet ved Fukushima Daiichi, at det starter med eklatante usandheder.
Iori Mochizuki: How JP Prime Minister Abe lied to IOC about sea contamination, Fukushima Dairy 30.09.2013.
Namie town assembly protests PM Abe’s ‘under control’ comment, Mainichi 21.09.2013.
Shunsuke Kimura & Toshio Kawada: Contaminated water flowing into ocean despite Abe’s claim, Asahi Shimbun 20.09.2013.
Government denies TEPCO adviser contradicted Abe’s radioactive water remark, Asahi Shimbun 14.09.2013.
Fukushima plant situation ‘not under control’: TEPCO official, (Kyodo) Mainichi 14.09.2013.
Reiji Yoshida: Tepco tech chief disputes Abe’s ‘under control’ assertion, Japan Times 13.09.2013.
TEPCO official denies Abe’s claim that nuclear crisis is ‘under control’, Asahi Shimbun 13.09.2013.
Opposition DPJ takes aim at Abe’s contaminated water comments at IOC meet, Mainichi 13.09.2013.
Now Japan must deliver, (leder) Japan Times 11.09.2013.
Kazuaki Nagata: No. 1 chief pleased with Olympics bid; tritium reading doubles, Japan Times 11.09.2013.
Eric Johnston: Kansai not overly enthusiastic about Tokyo landing Olympics, Japan Times 11.09.2013.
Japan Nuclear Expert: I was “flabbergasted” by Olympic speech — Fukushima reactors are actually destroyed and constantly leaking in ocean – Contamination dumping into sea – PM: “It’s contained in 0.3 km² area of harbor”, Energy News 10.09.2013.
Abe’s assurance over Fukushima radioactive water comes under question, Mainichi 10.09.2013.
Abe wasn’t originally going to mention radioactive water leak in Olympic speech, Mainichi 10.09.2013.
Doubt cast on Abe’s assurance to IOC about Fukushima leaks, Asahi Shimbun 10.09.2013.
Reiji Yoshida: Abe’s assurance to IOC on nuclear plant called into question, Japan Times 10.09.2013.
Speeches by Tokyo bid committee members during final presentation to IOC, Mainichi 10.09.2013.
Fukushima refugees disappointed that ex-PM, TEPCO execs escape prosecution, Mainichi 10.09.2013.
Masaaki Kameda: Games nod pressures Tokyo to act, Japan Times 09.09.2013.
Yoichi Shimatsu: Boycott The Radioactive 2020 Olympics Of Death, rense.com 08.09.2013.
David Icke: Boycott The Radioactive 2020 Olympics Of Death, 08.09.2013.
10. september – A-kraften overlever kun på svigtende risikovurdering
I en artikel i gårsdagens Huffington Post har Jeff Schweitzer, som er videnskabsmand og tidligere politisk analytiker i Det Hvide Hus, at A-kraften kun overlever, fordi vi er så dårlige til at vurdere og håndtere den reellle risiko for ting, som kun sjældent går galt.
Herunder blot et par karakteristiske afsnit fra Schweitzers artikel – kan anbefale den fulde artikel:
“Nuclear power survives on empty promises and false hopes fed by our inability to effectively evaluate risk. We are lulled by long periods of stability and safe operation, and then seem shocked in the face of catastrophe that could have and should have been anticipated. If the costs of just one major disaster were embedded in the price of electricity, the industry would not be even close to economically viable; only massive taxpayer subsidies keep nuclear power alive. The costs of sustaining nuclear power are too great for society to bear; so why is it still with us? Beyond the obvious, such as effective lobbying, nuclear plants are still online today because society is extraordinarily weak in its ability to assess and manage risks that have a low probability of happening (or that may occur in the distant future), but have catastrophic impact when they do.”
“Nowhere is our poor ability to address low-probability-high-impact events more evident than in society’s approach to nuclear power. Operators of the Fukushima Daiichi nuclear power plant, which was severely damaged the 2011 earthquake and tsunami, initially received a $12.8 billion bailout from the government to help contain the disaster. Japan announced this week an additional $500 million to further stabilize the continuing contamination. We are witnessing acts of desperation: building a “frozen wall” underground to prevent a flood of groundwater from contacting the contaminated buildings. This has never been tried on such a vast scale or for the decades needed here, and the scheme requires electricity to work; a problem given the number of blackouts suffered by the power plant. We just learned that 300 tons of water contaminated with radioactive strontium drained into the sea from a faulty tank. There are now 430,000 tons of contaminated water being held at the site, increasing at rate of 400 tons per day.”
“Then too are the exorbitant costs of remediation where that is even possible, and long-term health costs of radioactive releases to the air. Experts estimate that the total cost of the accident will be nearly $300 billion.
Just one such event calls into question the economic viability of the nuclear industry. Here we see a deep irony. Those who wholeheartedly support nuclear energy are often the same folks who want a small government to get out of the way of business, allowing the magic of the market to work its glory. And yet the moment we have a Chernobyl or Fukushima, these very people expect the government, and taxpayers, to bail out the industry.
And this is why nuclear energy is not viable and never will be; low probability high consequence risk. While bad events are rare, when they happen, the political, economic and human costs are much too high for society to absorb, even amortized over long periods of stability. And this does not include the problem of disposing of nuclear waste or the life cycle costs of decommissioning a spent plant. Nuclear energy sounds good, but only if most of the true costs are externalized. Trapping the true cost of nuclear energy in the price of electricity would render the industry useless.”
“The bottom line is that nuclear power has great potential in theory, but not in reality. Japan reminds us that while we generally now view nuclear energy as relatively safe, the occasional outlier kills the industry. The inherent costs of an accident are too high to absorb. Imagine the cost of electricity if Japanese consumers paid the price of Fukushima in their utility bill. Unfortunately, the industry survives because we fail to evaluate properly low-probably high-consequence events. Nuclear power is with us only because we have inherent flaws in our ability to evaluate risk. That inherent imperfection is blinding us to the simple reality that nuclear power is dead; we just don’t see it yet.”
Jeff Schweitzer: Nuclear Energy Survives Only on the Basis of Faulty Risk Assessment, Huffington Post 09.09.2013.
10. september – TEPCO: Lækager nået grundvandet
Mandag måtte TEPCO vedgå, at nye målinger tydede på, at lækager fra de mange tanke med radioaktivt vand var nået i grundvandet i en kontrolbrønd nær de mange tanke.
Snart sagt selvfølgelig. Læren af de seneste måneder synes at være, at det er endog særdeles vanskeligt at sætte grænser for radioaktiviteten, når først den er frisat. Uanset om den er luftbåren, vædskeiblandet eller svævende med luften, så er det dens natur at spredes, mens det er fødekædernes natur at genkoncentrere radioaktiviteten.
I Aomori, på Tohukus nordspids, er der et indkapslingsanlæg under færdiggørelse, som den dag reaktorerne skal dekommissioneres, skal kunne indsmelte de højradioaktive rester i glas og lægge dem i metaltønder, så det radioaktive materiale er fastholdt, så det kan langtidsopbevares. Men det vil kræve næsten overmenneskelige anstrengelser at få radioaktiviteten fra de nu mere end tusinde vandtanke filtreret og indsamlet, sikkert transporteret til Aomori og indkapslet for de næste mange generationer. Og jeg forstår indimellem godt kynikerne, som på det seneste har plæderet stærkt for blot at hælde det hele drypvis i Stillehavet (se optegnelser for 6. september). Det ville være uendelig meget lettere, og selv hvis man prøver at opsamle så meget som muligt, så det ender nok også med, at en betragtelig del af det samlede radioaktive volumen i de tre nedsmeltede reaktorkerner aldrig fandt vej til indkapslingsanlægget i Aomori.
Time for gov’t to be more realistic, flexible on radioactive decontamination, (leder) Mainichi 12.09.2013.
Reiji Yoshida: Tanks, not leak, main problem at Fukushima, Japan Times 12.09.2013.
Groundwater tritium levels soar near Fukushima radioactive water leak site, Asahi Shimbun 12.09.2013.
Leak from Fukushima tank contaminating groundwater, Asahi Shimbun 10.09.2013.
Water highly irradiated near leaky tank, (AFP-Jiji, Kyodo) Japan Times 10.09.2013.
New hotspot: TEPCO detects high groundwater radiation at Fukushima plant, RT 10.09.2013.
Lucas W. Hixson: Spread of contamination likely to prevent TEPCO from pumping groundwater into the ocean, Enformable 10.09.2013.
High radiation detected at Fukushima monitoring well: reports, (AFP) France 24 09.09.2013.
Leaked toxic water found at another site at Fukushima plant: TEPCO, Kyodo 09.09.2013.
11. september – A-kraft på retur
For tredje år i træk har IAEA, FNs atomenrgiagentur nedskrevet forventningerne til A-kraftens rolle i fremtidens energiforsyning, til dels som følge af tøven efter Fukushima-katastrofen. Hvor prognosen for 2030 sidste år lød på en vækst i den A-kraft-genererede energi på 25-100%, så er det i år nedskrevet til 17-94%.
I lyset af (eller rettere skyggen af) Fukushima-katastrofen har mange vestlige lande besluttet sig for at reducere eller helt udfase A-kraft. I disse lande står A-kraften , og IAEA stadig kan finde ansatser til en vækst, er det primært på baggrund af udbygningsplaner i Asien.
Når man ser på de seneste års udvikling, virker IAEAs prognose ganske ‘optimistisk’, hvis man kan tale om optimisme i den sammenhæng. For A-kraften står i disse år overfor en stadig større konkurrence dels fra vedvarende energikilder, dels fra fracked gas. Så Tyskland, Belgien og Schweiz har vedtaget en fuld udfasning, USA ser stadig flere af sine reaktorer blive lukket ned før skelsår fordi de er for dyre at drive samtidig med at ingen synes at ville binde an med at bygge nye, og England har haft kolossale vanskeligheder med at få finansieringen på plads for næste generation af reaktorer. Selv Frankrig, som i dag har den højeste andel af sin energi fra A-kraft, har besluttet sig for at mindske andelen. IAEA siger da også om sit skøn for 2030, at den nuværende trend peger i retning af den lave ende af registeret, mens den høje ende hænger sammen med en mere optimistisk trend.
Når reaktorerne har attraktion for mange nye økonomier, så er det ikke så meget fordi det billig billig, sikker og god energi, som fordi det giver magt og prestige (og adgang til det unævnelige plutonium). I den ‘gamle’ verden er A-kraften et overstået kapitel, der vil i de kommende år blive bygget markant færre reaktorer, end der bliver taget ud, og det er i det perspektiv næsten tragisk at se, hvordan Japans ledelse søger at fortsætte A-kraft-sporet både på trods af sin befolkning og på trods af tidens tegn.
A-kraften bliver ofte præsenteret som uundværlig base load – som giganten, som ved at køre dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned, år efter år, gør alt det vedvarende småtteri muligt. Men virkeligheden er en anden. Alle reaktorer er fast årligt standsede for vedligeholdelse, og stort set alle reaktorer er fra tid til anden nede på grund af tekniske vanskeligheder. Og når det er er 1 GW, som pludselig mangler, så er det langt sværere at kompensere for end vedvarende kilder, som man nogenlunde ved, hvordan fluktuerer. I videoen nedenfor udfolder Amory Lovins fra Rocky Mountain Institute fornemt dette perspektiv.
Virkeligheden er, at man for de samme penge i dag kan få langt mere energi langt hurtigere og langt sikrere ved at investere dem i vedvarende energi end ved at investere dem i A-kraft. Og så kan det forsikres (til forskel fra A-kraften), og staten behøver ikke at træde ind dels med gigantiske støttebeløb, for at nogen overhovedet vil binde an med at opføre værkerne, dels at stå med ansvaret, når det går galt, som i tilfældet med Fukushima.
Og i Kansai-området, som før Fukushima-katastrofen var den del af Japan, som fik mest af sin strøm fra A-kraften (mere end halvdelen), vil mange givet gerne være fri for at høre mere sludder om base load. For qua A-kraftens politisk ladede natur, så kan man have den situation, alle regionens i princippet funktionsduelige reaktorer har været standset. Det tilsvarende ville være utænkeligt, at alle solceller bliver slået fra, blot fordi en enkelt kortslutter i den anden ende af landet, eller at alle vindmøller bliver standset i to år, fordi en mølle havarerede i en brandstorm – dertil er risikoprofilet for ‘uskyldigt’. Til gengæld kunne skaderne være udbedret på få uger, og oprydningen bagefter er ikke noget, man skal belemre de kommende generationer med mange hundrede år frem.
I hvert fald i Kansai vil man givet ønske sig en langt bredere energisammensætning for ikke en anden gang at stå i den nuværende situation. Og selv med en stærkt pro-nuclear premierminister kan det meget vel vise sig, at Japan aldrig fik mere end halvdelen af sine reaktorer i gang.
Japan disaster, economic crisis prompt IAEA to cut nuclear growth projection, Eco-Business 10.09.2013.
S. Nagesh Kumar: In nuclear slowdown, smaller is better, The Hindu 07.09.2013.
Mycle Schneider & Antony Froggatt: Nuclear Power’s Renaissance in Reverse, Project Syndicate 05.09.2013.
12. september – Arnie Gundersen interviewer Amory Lovins
.
Introducerende tekst på vej …
The Road Less Taken: Energy Choices for the Future … 29:08 min. video … an interview with Amory Lovins, preeminent environmental thinker and co-founder of the Rocky Mountain Institute. With forty years of energy policy experience, Amory Lovins has dedicated himself to the idea that our energy future does not have to look like our energy past. Listen in as Arnie and Amory discuss transitioning towards a clean energy economy in the US and around the world.
The Road Less Taken: Energy Choices for the Future, (med transskript af videoen) Fairewinds 05.09.2013.
12. september – Satire nej tak
I går bragte den fanske satiriske ugeavis Le Canard Enchaine denne tegning, med teksten ‘takket være Fukushima er sumo blevet en olympisk sport’ – i anledning af, at værtsskabet for de olympiske lege i 2020 er tilfaldet Tokyo. En anden tegning viser en af de gravede vandbassiner til radioaktivt vand sammen med en kommentar, at der allerede er et olympisk bassin klar i Fukushima. Dette er faldet de imagesårbare japanske politikere alvorligt for brystet, og der er blevet afleveret en officiel protest.
Le Canard har sagt, at man ikke havde til hensigt at såre nogen, men at satire er satire og at man som noget naturligt vil fortsætte med at lave satire – og siger, at man ikke har tænkt sig at undskylde. De to tegninger udtrykker nu også meget godt den forundring, som de totalt glatte (for nu ikke at sige løgnagtige) udmeldinger om, hvor lille og kontrolleret, Fukushima-katastrofen var, har skabt.
Ministersekretær Yoshihide Suga sagde i dag, at “this kind of cartoon hurts the feelings of those who suffered in the disaster and gives an incorrect impression of the problem of contaminated water at the Fukushima No. 1 power plant.”
Til den første del er der nok at sige, at de 150.000 som stadig er evakueret på grund af Fukushima-katastrofen, sandsynligvis føler sig langt mere såret af premierministerens og mange af de øvrige bidragydere til Japans præsentation af Tokyo som værtsby, hvor Fukushima-problemerne blev reduceret til småtingsafdelingen – lidt forurening fuldt kontrolleret i havnebassinet. Tegningerne støtter faktisk de evakueredes synspunkt og minder om, at krisen langt fra er ovre, at Japan hellere skulle bruge sine ressourcer på at komme godt og hurtigt videre, end på kosmetisk at fjerne krisen fra offentligheden.
Til den anden del, at det giver et ukorrekt billede, så må man sige, at der er tale om satire. Ingen regner med at sumo kommer på det olympiske program inden 2020, eller at sumo-brydere får ekstra arme og ben. Men overdrivelse fremmer forståelsen, og hånden på hjertet, så har den japanske OL-delegation i sit salgsprogram for Tokyo som værtsby for OL i 2020 fiflet alvorligt med sandheden, hvilket måske ikke er rart at blive mindet om på denne måde.
I det hele taget har japanerne det svært med kynisme satire og sort humor – der er masser af latter og lys humor i japansk dagligdag, men der er ikke rigtig noget, som svarer til fransk satire eller sort engelsk humor. Så mine fire år i Japan har lært mig ikke at være morsom, og slet ikke kynisk-grotesk morsom, for det bliver stort set aldrig opfattet som tænkt. Det sagt, så må man regne med at få mange slags reaktioner, når man spyr radioaktivitet ud i den globale virkelighed for derefter at bagatellisere problemerne.
Den japanske ambassade i Paris vil givet markere sin utilfredshed på rette sted, men efterspillet bliver næppe så omfattende som de danske Muhammed-tegneserier. Den japanske regering har da også en endog meget dårlig sag, for med den stærkt usportslige optræden i Buones Aires er der i den grad inviteret til satire.
French paper refuses to apologize, (Jiji) Japan Times 19.09.2013.
Japan to protest Fukushima-Olympics cartoons in French weekly, (Bloomberg) Japan Times 12.09.2013.
Japan upset by French cartoon linking Fukushima to Olympics, (Reuters) Asahi Shimbun 12.09.2013.
Japan protests over French paper linking nuclear crisis to Olympics, Kyodo 12.09.2013.
Mari Yamaguchi: Japan protests over French Fukushima cartoon, (AP) Merced Sun-Star 12.09.2013.
Outrage in Japan at French cartoon linking Fukushima disaster to 2020 Olympics, RT 12.09.2013.
Justin McCurry: French Fukushima cartoon offends Japan, The Guardian 12.09.2013.
13. september – Radioaktive lækager når havet
Den anden dag hed det sig, at lækagerne fra de efterhånden mere end 1.000 vandtanke på området, kan være sivet i grundvandet. I dag forlyder det, at noget af det højradioaktive vand, som er lækket, kan være løbet direkte i havet via en regnvandsrende.
Toxic drain water may have run into Pacific, (Kyodo) Japan Times 13.09.2013.
Shunsuke Kimura: Contaminated water from cleanup after tank leak at Fukushima plant may have reached ocean, Asahi Shimbun 13.09.2013.
13. september – Igen damp fra reaktor 3
Igen stiger der damp op fra reaktor 3 – hvilket på ingen måde er betryggende. Hvis det er vanddamp, betyder det, at der er temperaturer oppe omkring kogepunktet, hvilket ikke er betryggende for reaktorer, som er erklæret i en tilstand af cold shutdown, og dermed være kølet langt længere ned. Og hvis det er andre dampe, tyder det på kemiske reaktioner, som heller ikke burde finde sted.
Det sket tilsvarende i juli og TEPCO forsøgte sig med en hypotese om, at det var indsivende regnvand, som fordampede. Men den forklaring synes ikke at holde. Og stadig er der ikke kommet nogen tilfredsstillende forklaring på, hvorfra dampen stammer eller hvordan den kan opstå. Men TEPCO oplyser, at der ikke er nogen tegn på forandring i reaktorens temperatur eller strålingsniveau.
Steam observed 5 of previous 6 days at Fukushima Unit 3; Lasted for 24 hours straight at one point – Nuclear Expert: There could be pockets of corium still in molten state; Nobody quite understands what’s going on, Energy News 18.09.2013.
Fukushima nuke plant spews vapor, Japanese operator clueless about cause, (AFP) The Standard 13.09.2013.
‘Steam seen’ at Fukushima nuclear reactor, AFP 13.09.2013.
Fukushima Unit No. 3 steaming – Lasted more than four hours today – Observed ‘intermittently’ over past 13 days, Energy News 04.08.2013.
14. september – Det evakuerede areal skrumper
Miljøministeriet har lige måttet meddele, at dekontamineringsarbejdet i syv kommuner omkring Fukushima bliver forsinket, og ikke er færdigt inden udløbet af det japanske finansår, som løber til 1. april næste år. Det har fået sindene i kog – tålmodigheden er for mange ved at være brugt op og usikkerheden om fremtiden i længden opslidende. Bliver det nogensinde i orden at flytte tilbage, og kan man overhovedet stole på myndighedernes vurdering heraf? – de officielle målinger ligger konsekvent lavere end det, man selv kan måle, og det er en udbredt antagelse, at strålingsproblemerne systematisk underrapporteres.
En væsentlig del af problemet er, at de tidsgrænser, som nu står til at overskrides, blev fastsat i en dekontamineringsplan, som blev skruet sammen i al hast, for at komme i gang. Ingen vidste forud, hvor lang tid det ville tage. For ingen har forud stået med en tilsvarende opgave. I Chernobyl valgte man den anden strategi at lave en permanent evakueringszone frem for som japanerne prøve hurtigst muligt at gøre evakueringszonen beboelig igen. Men indimellem kan det ligne en Sisyfos-opgave at rydde op efter en ulykke som Fukushima-katastrofen, for opgaven er usynlig. Man spuler, skurer og skrubber, fjerner vegetation, kvas og topjord i store sække, som ingen vil kendes ved og ingen endnu rigtigt ved, hvor skal ende. Målet er at få geigertælleren til at vise under 1,5 mikrosievert pr. time – og holde den dér. For i flere tilfælde har man oplevet det utaknemlige, at radioaktiviteten få dage efter var tilbage, måske blæst ind fra den nærligggende skov. Alligevel er det gradvist lykkedes at få renset nogle af de evakuerede arealer dertil, at de er meldt klar til tilbagerykning, og for nylig blev klassifikationen af de enkelte områder revurderet, så i hvert fald nogle af de 160.000 evakuerede har fået besked om, at de kan flytte tilbage – eller kan regne med, at deres område står som det næste i køen til at blive klargjort.
Hvor utilfredsstillende og nedbrydende det i længden kan være at være evakueret, så rykker folk ikke bare tilbage på kommando. Faktisk går det meget trægt med tilbageflytningen, og der er mange grunde. Dels frygten, at radioaktiviteten vender tilbage selvom man er kommet ned under de officielt fastsatte grænseværdier. Stadig to et halvt år efter Fukushima-katastrofens indledelse er der næsten daglige signaler fra TEPCO om, at ting ikke bare går planmæssigt, og igen og igen har der været problemer med, at man ikke fik hele sandheden. Så kan man regne med, at der er så rent, som de siger. Og er det til at leve med at rykke tæt på et det katastroferamte værk, hvor selv TEPCO nu vedgår, at man ikke har situationen fuldt ud under kontrol. Hvis man har børn, som er langt mere sårbare overfor radioaktiviteten og mere afhængige af at kunne være udendørs i dagtimerne, så er det også et stort ansvar at tage på vegne af ens børn at rykke tilbage. Skoler, institutioner, buktikker og servicefunktioner vender kun langsomt tilbage, og de mest driftige har allerede etableret sig andre steder i Japan. Dem som levede af at dyrke jorden er oppe imod, at fødevareprodukter fra Fukushima, som tidligere var betragtet som et kvalitetsstempel, i dag er stigmatiserede. Selv hvis de er testet for radioaktivitet, går forbrugerne i stor udstrækning uden om produkter fra Fukushima.
I en ny undersøgelse foretaget af Mainichi svarer 80% af de adspurgte (som er evakuerede fra katastrofeområdet), at de har planer om at etablere sig andet steds og ikke regner med at vende tilbage. Og 30% har allerede gjort det. Så det er i høj grad op ad bakke at genskabe velfungerende lokalsamfund i Fukushima-værkets skygge, og man risikerer meget vel, at det først og fremmest er pensionister, som rykker tilbage – hvilket ikke er nogen usædvanlig situation, for mange af Japans landdistrikter er om ikke helt affolkede, så stort set befolket og dyrket af folk i pensionsalderen.
80% of evacuees want to settle away from disaster areas, Mainichi 13.09.2013.
Housing help for evacuees, (leder) Japan Times 13.09.2013.
Ministry angers residents by pushing back Fukushima cleanup, Asahi Shimbun 11.09.2013.
Decontamination work delayed in 7 Fukushima municipalities, Mainichi 11.09.2013.
David McNeill & Miguel Quintana: Return to the radiation zone: Fukushima clean-up operation mired in fear and misinformation, The Independent 11.09.2013.
Nuclear evacuation zone changes inspire hope, despondency in Fukushima town, Mainichi 08.08.2013.
Rezoning of all evacuation areas completed in Fukushima Prefecture, Mainichi 08.08.2013.
40% of evacuees from Okuma town won’t return home, Fukushima Minpo News 04.07.2013.
More must be done to help Fukushima evacuees rebuild their lives, (leder) Asahi Shimbun 18.07.2013.
Miki Aoki: Government offers dosimeters – not decontamination – for Fukushima evacuees, Asahi Shimbun 29.06.2013.
Jin Nishikawa: Radiation levels fall 40 percent in Fukushima evacuation zones, Asahi Shimbun 06.06.2013.
Taguro Negishi: Rezoning offers little hope for Fukushima evacuees, Asahi Shimbun 28.05.2013.
15. september – Nu 10 GW solceller installeret i Japan
Siden nu forhenværende premierminister Naoto Kan i juli 2012 fik gennemtrumfet etableringen af en feed-in-tarif-ordning for Japan er det gået kolossalt hurtigt med etableringen af solcelleanlæg i Japan. Og SolarBuzz skrev torsdag, at Japan nu har passeret 10 GW installeret kapacitet, hvoraf omtrnt halvdelen er kommet til siden indførelsen af feed-in-tarif-ordningen. Det giver ikke 10 GW året rundt eller døgnet rundt, men det betyder, at Japans solcelleanlæg på en god dag producerer elektricitet svarende til rundt regnet 10 atomkraftværker.
Japan har det største elforbrug på varme sommerdage, hvor termometeret i de fugtigvarme eftermiddagstimer når op i nærheden af 40ºC og airconditioning-anlæggene kører på højtryk, netop hvor solcellerne yder det maksimale, så man kan regne med, at de 10 GW er til stede, præcist når der er allermest brug for det. Så i en tid, hvor genstarten af de japanske reaktorer trækker ud, er strømmen de nye solceller lander på et tørt sted.
I en situation, hvor A-kraftens rolle i fremtidens Japan er på pinebænken er det tankevækkende, at halvdelen af disse 10 GW er installeret på blot godt et år. Det er gået så stærkt, at Japan i 2013 står overfor at blive det største marked for solceller. Hvis en tilsvarende energi skulle have været produceret med nye A-kraftværker, så ville det tage en evighed at få aftaler om placering og finansiering på plads, det ville blive så kostbart, at ingen ville investere deri uden massive offentlige tilskud, og så risikabelt, at ingen ville forsikre det. Nu er det drevet af private investeringer og er sket i stor udstrækning på mikro-skala. Som man kan se af kurven herover, er der på det seneste kommet egentlige solcelleværker til, og virksomheder er begyndt at tager deres del af energiforsyningen på sig. Men stadig er det først og fremmest de mange små anlæg på folks egne hustage, som tegner langt den største del af solcelle-energiforsyningen. Og sådan skal det være, spredt ud i nærheden af dér, hvor energien skal bruges.
Denne eksplosive udvikling er stærkt medvirkende til, at Japan selvom man kun havde opfordringer til frivillig tilbageholdenhed og ikke som sidste år havde påbudt 15% besparelser, ikke oplevede nedbrud i strømforsyningen trods en dampende varm sommer med rekordtemperaturer over store dele af landet. Kun ganske få gange nåede forbruget over 90% af den maksimale kapacitet. Få år mere med samme udvikling suppleret med den nødvendige udbygning af forsyniningsnettet, og Japan vil kunne lukke ned for sine kulkraftværker og nøjes med at genstarte den sikreste tredjedel af sine reaktorer.
Men der er ikke i dag dette energipolitiske overblik til stede i Japan, og hver instans forfølger sine mål. Udbygningen med vedvarende energi kunne have været endnu større, hvis ikke en række af forsyningsselskaberne har chikaneret udbygningen af den vedvarende energi. De ønsker ikke at se ‘behovet’ for A-kraften forsvinde, mens der forhandles om sikkerhedsniveauet forud for genstarten af reaktorerne.
For eksempel på Hokkaido har forsyningsselskabet været ganske bastant i sin fortolkning af, hvad man kunne acceptere og hvad man ikke kunne acceptere. Således havde man forberedt en folkeandelsejet vindmøllepark med 10 stk. 2 MW møller (samme størrelse som Middelgrunden), og havde etableret organisationen derom, lavet naturredegølresesplaner osv. Men man måtte opgive projektet, fordi Hokkaidos forsyningsselskab pludselig ikke accepterede at modtage projekter, som genererede mere end 400.000 kW, hvor projektet projekterede med at levere det firedobbelte.¹
Og det er ikke kun vindprojekter. Ifølge Japan Times (Kyodo) har Japan Renewable Energy Foundation opgjort, at 60 solprojekter har måttet opgives på grund af manglende accept af access til nettet eller at forsyningsselskaberne forlangte op til 20 gange mere for adgangen til nettet, end man først var informeret om.¹
Det gode er, at der er en kolossal vilje blandt private, borgergrupper og virksomheder til at gå ind i disse projekter. Det kedelige er, at forsyningsselskaberne i en situation, hvor de står med inaktive reaktorer mere eller mindre åbenlyst modvirker udbygningen med vedvarende energi. Selvom de regner premierminister Abe som deres bannerfører, kan det godt være, at begejstringen mindskes, for Abe har lagt op til, at forsyningsselskabernes monopol skal brydes. Løsningen bliver sandsynligvis, at forsyningsnettet tages fra forsyningsselskaberne – eller i det mindste at der sikres fri adgang til forsyningsnettet fra konkurrerende energiudbydere.
Så selvom der stadig er bump på vejen, så skinner solen over Japans fremtid.
Japan Solar Energy PV Industry Reaches 10 GW Milestone, The Energy Collective 15.09.2013.
Renewable energy push blunted as ad-hoc rules stymie private upstarts, (Kyodo) Japan Times 15.09.2013.¹
Finlay Colville: Recharged Japan Solar PV Industry Hits 10 GW of Installed Capacity, SolarBuzz 11.09.2013.
15. september – Japan igen uden A-kraft
Sidste forsommer var Japan i en kort periode helt uden A-kraft, efter at reaktorerne en for en blev standset for det årlige sikkerhedseftersyn, hvorefter ingen havde mod eller lyst til at tillade genstarten af reaktorerne, så Fukushima-katastrofen, som i første omgang satte Fukushima Daiichi-værkets seks reaktorer ud af kraft, bredte sig i løbet af det første år til at omfatte samtlige Japans mere end 50 reaktorer.
Herefter blev reaktor 3 og 4 ved Oi-værket kommanderet genstartet sidste sommer fra centralt hold efter sigende for at sikre strømforsyningen i Kansai-området, som indtil 11. marts 2011 fik mere end halvdelen af sin energi fra A-kraft – hvilket afstedkom voldsomme protester og var en stærkt medvirkende årsag til, at det daværende regeringsparti DPJ blev totalt pulveriseret både ved underhusvalget i december og overhusvalget i juli. Men alle reaktorer standses løbende 4-6 uger hver 13. måned for et løbende sikkerhedscheck, så tidligere på måneden blev reaktor 3 taget ud igen for sikkerhedseftersyn, og i dag bliver reaktor 4 standset.
Hermed står Japan igen uden A-kraft. Oi-værkets ejer KEPCO siger, at det ikke kan garantere for, at der ikke kommer blackouts til vinter. Men situationen er den banale, at man har klaret sig gennem en usædvanligt varm sommer med et betydeligt højere el-forbrug end vinter peak-forbruget, så det er tomme trusler – og en lidt ubegavet måde at sige på, at det er hårdt for forsyningsselskabernes økonomi, når reaktorerne står stille.
Med alle reaktorerne endnu en gang standset, rejser spørgsmålet sig naturligt, hvor længe den situation vil vare?
Lige nu er ansøgninger om genstart for 12 reaktorer ved at blive screenet af NRA, men ingen ved, hvor hurtigt, denne proces vil forløbe. Oi-værkets ejer KEPCO har antydet, at reaktorerne kan være i gang igen inden årsskiftet, men dette er langt fra givet – rigtig mange ting skal falde på plads før de første reaktorer genstartes efter de nye sikkerhedsregler, og selvom det for forsyningsselskaberne er milliardbeløb, som er på spil i disse godkendelser, så vil den nyetablerede sikkerhedsinstans NRA givet gøre sig til, at sikkerhedsvurderingerne bliver så konsekvent gennemførte, at der så vidt det overhovedet er muligt efterfølgende står fuld respekt om afgørelserne.
Så efter al sandsynlighed kommer de første reaktorer tidligst i gang først i det nye år. NRAs leder Shunichi Tanaka har meget utvetydigt sagt, at han ikke forholder sig til forsyningsselskabernes økonomi, men udelukkende hvordan de sikrest og mest forsvarligt kan drive A-kraftværker. Og til trods det massive pres fra industrien og den pro-nucleare regering er det stadig et åbent spørgsmål, hvor mange af de 50 reaktorer, som nogensinde kom i gang igen. Nogle er seismisk set fejlplacerede, nogle ligger efterhånden midt i urbane områder, nogle vil være så dyre at opgradere til de nye sikkerhedsregler set i forhold til deres forventede restlevetid, at man vælger at lukke dem ned, mens andre vil have så massiv modstand fra lokalbefolkningen, at det selv med de nødvendige sikkerhedsopgraderinger vil have meget lange udsigter at få den nødvendige lokale tilladelse til at få dem genstartet. Så måske den nuværende proces ender med at blive en heftig foryngelseskur, hvor under halvdelen af de standsede reaktorer nogensinde kom i gang igen. Selvom ingen af forsyningsselskaberne tilsyneladende er indstillet på i denne situation er indstillet på at trække en eneste af deres reaktorer ud, så er mit umiddelbare gæt, at et sted mellem 20 og 30 reaktorer kommer i gang inden for de næste 2 år.
Det hjælper ikke på accepten af A-kraften i den japanske befolkning, at Fukushima-værkets ejer TEPCO kronisk har løjet om situationens alvor – over for fiskerne, som stadig 2½ år må bliver på landjorden, overfor regeringen, som endelig 2½ år efter har indset nødvendigheden af at overtage styringen af katastrofeindsatsen, og overfor befolkningen, som er så fed up med TEPCOs lemfældige omgang med sandheden, at den for genstarten nødvendige tillid til A-kraften må betragtes som uoprettelig.
Det startede med, at man var måneder om at indrømme det, som alle vidste var sket, at der var tale om tre kernenedsmeltninger, men som man i sin håbløse japanske blanding af ærekærhed og klodsethed ikke ville fortælle “for ikke at skræmme befolkningen”. I de seneste døgn er det kommet frem, at man systematisk i 2½ år har underrapporteret forureningsniveauerne i de løbende havmålinger. I sidste uge viste det sig, at men gennem 2½ år har målt strålingen på området med dosimetre, som slet ikke kunne måle så høje strålingsniveauer, som der var på området, at nye måleinstrumenter pludselig (og mere korrekt hele vejen igennem) viste 18 gange højere strålingsniveau end hidtil. Og det nok væste længe – præcist på dagen efter valget til overhuset i juli stod det klart, at TEPCO i mere end 2 år havde holdt skjult, at der hver dag strømmede 300 ton radioaktivt forurenet grundvand under de nedsmeltede reaktorkerner og ud i havet. Løsningen på denne del af de næsten uhåndterlige problemer med at håndtere de efterhånden gigantiske mængder af radioaktivt forurentet vand er at skabe en 1,4 km lang underjordisk frostvæg omkring de fire havarerede reaktorer for ad den vej at standse den massive grundvandsstrømning. Men den tager to år at etablere, og hvis ellers det løser problemerne – måske det blot driver grundvandet helt op over overfladen og oversvømmer hele området – har TEPCOs fortielse af problemernes natur og omfang foreløbig betydet to års unødvendig forsinkelse og de deraf følgende daglige udledninger af 300 ton radioaktivt vand i Stillehavet i to unødvendige år.
Cheers and jeers over Oi reactor shutdown, Asahi Shimbun 17.09.2013.
Phillip Inman & Terry Macalister: Japan turns off last nuclear reactor amid fears of surge in gas prices, The Guardian 16.098.2013.
John Hofilena: Japan truly nuclear-free again upon shutdown of last reactor, Japan Daily Press 16.09.2013.
Japan to be nuclear-free as last reactor switched off, (AFP) ABC News 16.09.2013.
Public should use stopped nuclear reactors to consider atomic power-free society, (leder) Mainichi 15.09.2013.
Future of nuclear energy still clouded even as all reactors go offline, Asahi Shimbun 15.09.2013.
Japan to be without nuclear power for 2nd time since Fukushima crisis, (Kyodo) Mainichi 15.09.2013.
Kazuhiro Nogi: Japan shuts down last nuclear reactor, RT 15.09.2013.
Oi Reactor Shuts Down, Japan Nuke Free, Typhoon Bears Down On Fukushima, Simply Info 15.09.2013.
Justin McKeating: Japan is nuclear-free once more, Greenpeace 15.09.2013.
Osamu Tsukimori: Japan to switch off nuclear power, may be some time before it’s on again, Reuters 14.09.2013.
Eric Johnston: Idling of Oi No. 4 unit to again halt all atomic power, Japan Times 14.09.2013.
15. september – Igen store anti-atomkraft-demonstrationer
Lørdag samledes anslået 8-9.000 mennekser til antiatomkraft-demonstrationer i Tokyo med krav om, at Japan efter at Oi-reaktorerne lukkes ed forbliver fri for atomkraft. Demonstrationen samledes ved Kameido Chuo Park og bevægede sig til JR Kinshicho Station.
Fredagsdemonstrationerne har ligget stille på det seneste, men udsigten til, at Japan igen fra i dag er uden atomkraft har fået mennesker på gaden med krav om, at der aldrig mere genstartes reaktorer i Japan. Og den dag, NRA er klar til at godkende genstarten, vil vi givet igen se langt flere mennesker på gaden.
Satoru Ogawa: Anti-nuke protesters call for end to nuclear energy use, Asahi Shimbun 15.09.2013.
Some 8,000 march in Tokyo against restart of any nuclear power plants, (Kyodo) Mainichi 15.09.2013.
16. september – Sydkorea overvejer sagsanlæg mod Japan
I lyset af de seneste afsløringer af misinformation om og vanrøgt af krisesituationen ved Fukushima daiichi-værket overvejer Sydkorea at anlægge sag mod Japan for uansvarlig omgang med fælles hav.
Koreanerne har ad flere gange bedt den japanske regering om klar og fuldstændig besked om, hvad der sker ved Fukushima-værket, og senest har man – måske som konsekvens af, at man stadig ikke får ordentlig besked, men skal læse om, hvad der sker i den internationale presse – valgt at standse importen fra større dele af de japanske farvande.
Sydkorea synes også opsat på at prøve ved international ret, om japanerne uden videre kan lede store mængder radioaktivitet ud i havet, som mange ‘rationelt’ tænkende videnskabsmænd og økonomer har talt for på det seneste.
Hvis det lykkes TEPCO at få samtykke fra de japanske kystfiskere til at lede radioaktivt vand ud i Stillehavet – hvilket meget lidt tyder på lige nu – så står man sandsynligvis med en nabohøringssag fra Sydkorea, som kommer til at gå rettens gang via den internationale maritime rentsinstans.
Det mangler også bare andet. Japan synes igen og igen at glemme, at Fukushima-katastrofen har internationale implikationer, og det gælder både forureningsmæssigt og klimamæssigt.
South Korea dismisses request to lift Japanese seafood embargo, Asahi Shimbun 17.09.2013.
Fisheries official to ask Seoul to end food ban, (Kyodo) Japan Times 16.09.2013.
Law Professor: Damage from Fukushima radiation may be “much larger” than we expect, Energy News 14.09.2013.
Faith Aquino: South Korea confirms safety of waters from Fukushima radiation contamination, Japan Daily Press 12.09.2013.
Kim Tae-jong: Korea may sue Japan for mishandling leaks, Korea Times 10.09.2013.
South Korean ban on Japanese seafood imports could hurt fisheries industry as a whole, Asahi Shimbun 07.09.2013.
Meeyoung Cho & Mari Saito: South Korea extends Japan fisheries ban as Fukushima concerns grow, Reuters 06.09.2013.
S. Korea bans fishery imports due to radioactive water leak on eve of Olympic vote, Asahi Shimbun 06.09.2013.
South Korea bans fisheries imports from Fukushima area, BBC News 06.09.2013.
Luca H. Hixson: Japan still has not responded to South Korea’s request for radiation data, Enformable 28.08.2013.
Korea Times: Quarter-billion liters of Fukushima contaminated water flowed into Pacific – Japan cover-up could violate international law – Hid global issue of environmental concern? Energy News 11.08.2013.
16. september – TEPCO lukker let radioaktivt forurenet vand i havet
Under indtryk af taifunen har TEPCO tilladt sig at lukke 1.130 ton regnvand omkring tankene ud i havet – efter sigende af sikkerhedshensyn, for at kunne opsamle mere vand, hvis flere tanke som følge af taifunen lækkede yderligere. Måske vand fra dette omtåde kunne flyde over og oversvømme reaktorområdet – og dermed presse mere radioaktivt vand ud af kældre og underjordiske rør. Forklaringen lyder dog særdeles konstrueret, da vind og regn ikke skulle kunne gøre tankene utætte.
Ifølge TEPCO var radioaktiviteten for det vand, man lukkede ud lavere end den tilladte grænse for når A-kraftværker producerer normalt (3-24 becquerel for strontium, hvor grænseværdien er 30 becquerel), hvilket ikke er nogen tilladelse til at gøre det, da der ikke er tale om at producere energi, men hvilket kunne have været en måske endda rimelig begrundelse, hvis man havde spurgt om lov.
Yderligere synes man ikke at have målt tritium eller cæsium, som ellers er de hyppigst forekommende radioaktive stoffer i spildevandet, men blot i al hast at have lukket vandet ud. NRA meddeler da også efterfølgende, at der sandsynligvis var tale om en ‘event’, som man måtte indberette. Og NRA kan med rette føle sig afkoblet, at man ikke lige konfererede først, om det var en acceptable sikkerheds
På det seneste været talt så meget om nødvendigheden af at lukke det mindst radioaktive vand ud i havet for at koncentrere sig om at opbevare og rense det, at en situation som denne måtte komme. Så det synes allermest som om at TEPCO har brugt anledningen til at bryde barrieren og første gang aktivt lukke lavradioaktivt vand ud i havet. Logikken kan synes lidt bagvendt, gradvist at vænne offentligheden til stadig større overtrædelser af, hvad man i udgangspunktet finder rimeligt. Det synes da også som om, at man over for fiskerne og befolkningen i det hele taget har opgivet at vinde forståelse for nødvendigheden af at lukke let radioaktivt forurenet vand ud med det gode, og nu sigter målrettet mod at få det påbudt af regering og NRA.
Men det er ikke bare kystfiskerne, som ser til i rædsel. Som nævnt ovenfor har Sydkorea lagt op til, at man vil fastholde de internationale regler for, hvordan vi behandler vores fælles hav, som forbyder det. Og på et løbende møde i den internationale atomagentur IAEA har Japan indkasseret en alvorlig næse for ikke at have styr på radioaktive udledninger i havet.
Og holdningen blandt rationalisterne, at al modstand mod at lukke radioaktivt vand i Stillehavet blot er hysterisk føleri, for når det en gang er opløst, vil det ikke kunne måles … her til kan kun siges, at det var komfortabelt, hvis det var sådan. Men der er faktisk lavet metaundersøgelser, som viser, at der er en effekt selv af lave strålingsniveauer, og at der – selvom alle mulige sundhedsinstanser opererer med grænseværdier – ren faktisk ikke findes nogen nedre grænseværdi, hvorunder man kan sige, at maden er sund.
Men det er den tankegang, som har skabt budvendinger i Kattegat og Østersøen og har forurenet det norlige Stillehav med enorme mængder plastic. Og vi har nu pumpet så meget CO2 ud i atmosfæren (i sig selv uskyldigt, men i sin massevirkning nærmest uopretteligt), at vi er ved at koge planeten af og i gang med at forsure verdenshavene dertil, at fødekæderne kollapser.
Det er dyrt, og det er besværligt, men det er en del af prisen for atomkraften, og den skal betales nu. Det går ikke bare at løbe fra regningen.
Ida Torres: Typhoon Man-yi forces TEPCO to release tainted rainwater into Pacific Ocean, Japan Daily Press 17.09.2013.
Masumi Suga & Yuji Okada: Tepco Drains 1,130 Tons of Rainwater at Fukushima After Typhoon, Bloomberg 17.09.2013.
Experts at IAEA meet criticize Japan for ongoing problems at Fukushima, (Kyodo) Japan Times 17.09.2013.
Water leak at Fukushima plant needs to be tackled urgently: IAEA chief, Mainichi 17.09.2013.
Mari Yamaguchi: Powerful typhoon downgraded after lashing Japan, AP 17.09.2013.
TEPCO releases water deposited by typhoon at Fukushima plant, Asahi Shimbun 17.09.2013.
1,130 tons of tainted rainwater dumped at nuke plant, (Kyodo) Japan Times 17.09.2013.
Iori Mochizuki: Tepco skipped analyzing Cs-134/137 to discharge retained “rainwater” of 7 tank areas, Fukushima Dairy 16.09.2013.
TEPCO Fails To Follow Regulations In Dumping Contaminated Typhoon Water To Pacific, Simply Info 16.09.2013.
Alexander Martin: Tepco Drains Water During Typhoon, Wall Street Journal 16.09.2013.
Japan Officials: Nuclear “event” at Fukushima from radioactive release into ocean? – AP, Energy News 16.07.2013.
Tepco discharges tainted rainwater from storage tank areas, (Kyodo) Japan Times 16.09.2013.
“Dump It In The Sea” Says TEPCO’s New US Consultant, Simply Info 16.09.2013.
Contaminated Water Problems at #Fukushima I Nuke Plant “A Matter of How to Communicate”, EX-SKF 13.09.2013.
16. september – Fukushima Daiichi web-cam flyttet
I disse timer er Japan hårdt plaget af den usædvanligt voldsomme taifun Man-yi, som over de centrale og vestlige dele af Japan har givet voldsomme mængder af nedbør. Her har man i løbet af godt et døgns tid målt omkring 550 mm regn – eller rundt regnet to tredjedele af det, som det regner i Danmark på et år. Ikke mindst i Kyoto-området er floder gå over deres bredder og betydelige områdr oversvømmet. Japan Times beretter om 500.000 evakuerede.
Det var frygtet, at taifunens center på sin vej nordud ville passere umiddelbart over Fukushima Daiichi. Jeg var derfor forbi Fukushima Daiichis webcam for at se, hvor galt det så ud ved Fukushima-værket. Men selvom regnen fra den voldsomme taifun på det tidspunkt efter sigende stod i tove i Tokyo, så var den endnu ikke nået til Fukushima, hvor der var aftenrøde på himlen. Tilsyneladende endte taifunen med at tage en mere vestlig kurs længere inde over land, så Fukushima Daiichi slap denne gang for de voldsomme regnmængder.
Der har været spekuleret i, om sådanne regnmængder ville kunne få kældrene under Fukushima Daiichis nedsmeltede reaktorer til at flyde over, og dermed få en opstigning af vandmasser, som var ekstremt radioaktivt forurenet, men faren synes at være drevet over for denne gang. I skrivende stund er der klar blå himmel på Fukushima daiichis web-cam (17.09. om morgenen japansk tid), og alle kranerne ser ud til at stå, som de skal.
Men denne taifun synes at have været usædvanligt voldsom – måske det kommer oven på en rekordvarm sommer, så måske de hårdt prøvede japanere står overfor en opvågnen til, at klimaforandringerne også giver Japan voldsommere ekstremvejr. Og dermed meget håndgribeligt bliver mindet om, at der er en klimaindsats, som banker på, og at verden på den led handler om mere end Fukushima-katastrofen og OL 2020.
Fukushima live camera, TEPCO.
Mari Yamaguchi: Powerful typhoon downgraded after lashing Japan, AP 17.09.2013.
Powerful typhoon rips through Japan’s mainland, flooding tourist sites, Mainichi 17.09.2013.
500,000 flee as typhoon lashes nation, (Kyodo, staff) Japan Times 16.09.2013.
Powerful typhoon rips through Japan bringing torrential rain, Mainichi 16.09.2013.
Typhoon kills three, forces thousands to evacuate, Asahi Shimbun 16.09.2013.
17. september – Man-ji afbrød Monju-værkets overvågningssystem
Taifunen Man-ji nåede på sin vej hen over den japanske hovedø at lave ravage for Monju-værket. Kl. 2:55 om morgenen japansk tid forsvandt det signal, som muliggør central overvågning af alle reaktorer, fra Monju-værket. NRA blev oplyst derom kl. 3:45, men det var først muligt for reaparatører at komme frem til værket kl. 14:30, da vejen ud til værket – som ligger afsides for enden af en bjergrig halvø – var blokeret af et stort jordskred.
Monju-værket har en sådan beliggenhed til fælles med flere andre værker på den japanske vestkyst, blandt andet Oi-værket, som det netop fordi man kun har en enkelt smal vej ud til den afsides beliggenhed var muligt for demonstranter at blokere igennem længere tid, da det sidste år blev beordret genstartet. Ven den lejlighed længede man simpelthen et stort antal biler sammen, så man hverken kunne komme frem eller tilbage, og forlod dem.
Monju-værket er i forvejen på pinebænken i forhold til overhovedet at få lov til at genstarte, og NRA bad værket om at standse videre forberedelser til genstart, efter at det tidligere på året stod klart, at der var smølet systematisk med sikkerhedskontrollen af en stor del af værkets mange enkeltkomponenter.
Typhoon cuts off monitoring transmissions from Monju reactor, Asahi Shimbun 17.09.2013.
Landslide at MOX-fueled Japan Nuclear Plant – AP: Emergency data transmission from Monju stops as typhoon hits – Kyodo: Can’t access site due to mudslides, reactor temperatures unknown, Energy News 16.09.2013.
Data transmission from Monju reactor stopped, (Kyodo) Mainichi 16.09.2013.
Monju Fast Breeder Reactor’s Emergency Response Support System Was Down for One Hour, Cause Unknown, Plant Site Not Accessible Due to Landslides, Simply Info 16.09.2013.
As We Predicted; Typhoon Causes Landslide At Monju Nuclear Reactor, Simply Info 16.09.2013.
Yasuji Nagai: Experts urge Japan to break away from ‘failed’ nuclear reprocessing program, Asahi Shimbun 28.08.2013.
Continuing Monju project doesn’t make sense, (leder) Asahi Shimbun 27.08.2013.
17. september – Motegi: Japan skal være mindre afhængig af A-kraft
På en pressekonference i Buenos Aires umiddelbart efter at Tokyo havde fået tildelt værtsskabet for OL i 2020, sagde permierminister Abe noget overraskende, at Japan fremover måtte være mindre afhængig af A-kraft og i de kommende år ville stimulere udviklingen af vedvarende energikilder.
Dette kunne strengt taget være spin, for at give et godt indtryk på energiområdet og marginalisere Fukushima-problemerne yderligere. Under selve præsentationen havde Abe direkte løjet om tingenes tilstand ved Fukushima Daiichi. Men nu står Handels- og industriminister Toshimitsu Motegi frem og siger, at regeringen ser på mulighederne for at mindske Japans afhængighed af A-kraft. Der er stadig brug for ekspertisen, både indenlands og rundt omkring i verden, så det er ikke nogen erklæring om afvikling. Men det ligner en realistisk bedømmelse af situationen, at her 2½ år efter Fukushima-katastrofen er tilliden til A-kraften om muligt blevet endnu mindre, og modstanden i befolkningen endnu større.
Og det afspejler måske ikke bare modstanden i befolkningen og markante dele af erhvervslivet, men at Abe trods sit absolutte flertal i begge kamre faktisk har massiv modstand mod den videre udbygning af A-kraften langt ind i egne rækker.
Ida Torres: Trade minister says Japanese government considering lessening nuclear energy dependence, Japan Daily Press 17.09.2013.
Change Japan’s energy policy, (leder) Japan Times 17.09.2013.
18. september – Fukushimas bønder fortæller om at producere radioaktiv mad
.
Denne video, Fukushima Farmers Talk About Growing Radioactive Food, stammer fra et regeringsseminar 6. juni i år, hvor bønder fra Fukushima møder en række af de embedsmænd, som forvalter forholdene for de strålingsramte bønder.
Det er en række meget stærke udsagn, som kommer, som “We won’t eat it ourselves, but we sell it.” Hele tanken om at måtte gå og måle strålingsniveauer på alt, man dyrker, tager helt arbejdsglæden, livsglæden, stoltheden, og giver en følelse af, at man producerer noget, man ikke skulle gøre, radioaktiv mad. Det viser klart det enorme gab i forståelsen mellem embedsmænds grænseværdier og den folkelige forståelse af, at der ikke bør være radioaktivitet i den mad vi spiser og gror. Og – de stakkels embedsmænd får virkelig talt og påskrevet, og bliver godt og grundigt skammet ud.
Fukushima Farmers Talk About Growing Radioactive Food, (video) YouTube 14.09.2013.
18. september – TEPCO havde planer om en frostmur allerede i 2011
I en tid, hvor man har vænnet sig til om ikke daglige, så ugentlige hovsaer fra TEPCOs side, så har dagen i dag åbenbaret en af de mere absurde hovsaer, som burde få anklagemyndigheden til at genoverveje, om der kan rejses sag overfor ledende skikkelser i TEPCO.
Det viser sig, at TEPCO allerede i juni 2011, tre måneder efter Fukushima-kratstrofens udbrud havde planer om at etablere en frossen jordvæg omkring de havarerede reaktorer for at komme udsivningsproblemerne til livs. Regeringen, som den gang var ledet af Naoto Kan, var klar til at offentliggøre planerne, men efter tryglen fra TEPCO udsatte man offentliggørelsen, og TEPCO lovede til gengæld at arbejde målrette videre på løsningen. Begrundelsen for udsættelsen var angsten for at sende forkerte signaler overfor aktionærerne, så kurserne ville styrtdykke ved udsigten til det kostbare anlæg.
Kort efter blev Kan gået, og tilsyneladende lykkedes det for TEPCO at snige sig uden om. Og nu afviser man dengang at have lovet at gå videre med projektet.
Vandproblemerne er ikke nye på stedet, og forud for det voldsomme jordskælv 11. marts 2011, var der et omfattende dræningssystem omkring værket, som var nødvendiggjort af, at man havde gravet 20 meter af kystskrænten for at komme helt ned i vandoverfladen. En beslutning i den indledende designfase, som måske har sparet noget energi til at pumpe kølevand, men som i det lange perspektiv har vist sig ikke bare fatal, fordi reaktorerne herved stod nøgne overfor store tsunamier, men også stærkt besværliggørende for oprydningsarbejdet, når først katastrofen er sket. Det er som om ingen ved tegnebordet rigtig har forestillet sig, at det som er sket, overhovedet kunne ske.
Det dræningssystem, som forud for katastrofen i 2011 holdt området fri for de store mængder grundvand, som strømmer gennem området, blev totalt ødelagt af jordskælvet, og derfor synes man hurtigt at være kommet frem til, at en indretning som den frostmur, som man nu igen er i gang med at projektere, var nødvendig. Men man ville omvendt nødig betale, hvad det kostede og valgte i stedet at dække over problemerne i mere end to år.
Det er helt på linje med TEPCOs ledelse indledende modvilje mod at bruge havvand til køling i de indledende dage, fordi det med stor sandsynlighed ville umuliggøre, at reaktorerne kom i gang igen. Selv i den yderste krisesituation var man mere opmærksom på økonomien, end på at søge at dæmme optimalt op for, at krisen løb løbsk. Nu lykkedes det ikke at forhindre tre kernenedsmeltninger. Men takket være den stadige køling, hvor hjemmeværnshelikoptere tømte store pose med vand ned over reaktorerne, lykkedes det at få taget lige så meget af voldsomheden af situationen, at man undgik at de brugte brændselslagre gik i selvsving, og undgik at måtte evakuere store dele af Tokyo-området.
Kæden af fejlslutninger, undladelser fejlvurderinger, fejlinformation og banale fejl er skræmmende lang, og jo mere jeg lærer om TEPCOs gøren og laden, jo mere må jeg give den gruppe af menenesker i Niigata, som søger at få frakendt TEPCO retten til at drive atomkraftværker, ret.
Som Faith Aquino i går skrev i Japan Daily Press – om noget helt andet, at man systematisk siden 2011 havde angivet fejlagtigt lave strålingsniveauer i sine løbende målinger af forureningen i havet – det synes som om TEPCO aldrig løber tør for skeletter i skabet.
John Hofilena: TEPCO, Japanese officials ignored early warnings from US regarding Fukushima leaks, Japan Daily Press 19.09.2013.
Japan dismissed US warnings to contain radioactive water at Fukushima, RT 19.09.2013.
Ida Torres: Former government official says TEPCO deferred frozen-soil shield at Fukushima plant, Japan Daily Press 19.09.2013.
Tepco ditched soil-freezing solution in ’11, (Jiji, Kyodo) Japan Times 18.09.2013.
TEPCO delayed tackling radioactive water in 2011 due to bankruptcy fears, Asahi Shimbun 18.09.2013.
Mari Saito: Japan balked at steps to control Fukushima water in 2011: memo, Reuters 18.09.2013.
Faith Aquino: TEPCO says information given regarding contaminated Fukushima water have been incorrect since 2011, Japan Daily Press 17.09.2013.
18. september – Infografik fra Asahi Shimbun
Asahi Shimbun har gennemgående en virkelig god infografik, og til en artikel i dag om grundvandsproblemerne var der link til en hel lille plakat, hvoraf denne illustration blot er et udsnit. Den kan downloades i pdf, så man også kan læse det med småt.
Det giver et ganske godt billede af, hvilke enorme problemer TEPCO står med på et område, hvor omkring 1.000 ton grundvand strømmer igennem fra de bagvedliggende bjerge og ud i havet. Frostmuren omrking de fire havarerede reaktoer er i alt 1,4 km lang. Og som det er kommet frem i dag, så havde TEPCO allerede for mere end to år siden et sådant projekt på tegnebordet, men opgav tilsyneladende på grund af omkostningerne derved (se optegnelse umiddelbart ovenfor).
Shunsuke Kimura, Ryuta Koike & Hisashi Hattori: The long road ahead in ending Fukushima water problem, Asahi Shimbun 18.07.2013.
Yuki Hara: Dealing with the Fukushima water crisis, Asahi Shimbun (pdf).
19. september – NRA étårs fødselsdag
Tekst på vej …
840 af 860 ansatte i NRA var også ansat i forgængeren !!!
NRA issues safety vow on its first anniversary, (Kyodo) Japan Times 19.09.2013.
NRA launches cesium contamination study of seafloor, (Kyodo) Japan Times 19.09.2013.
19. september – Abe beder TEPCO om at dekommissionere to reaktorer
Da premierminister Abe for under to måneder siden vandt et komfortabelt flertal i overhuset, var den almindelige forventning, at nu ville Japans standsede reaktorer blive genstartet med exspresfart. Men rent faktisk har han modstandere mod en fortsat udbygning af A-kraften over alt hvor han vender sig, Ikke bare samtlige oppositionspartierne, men også hans koalitionspartner New Komeito er imod. En betydelig del af hans eget parti er imod, flertallet af hans vælgere er imod, langt ind i erhvervslivet er der modstand mod den ensidige satsning på A-kraften, som nu i foreløbig 2½ år har ligget som en svøbe over den japanske økonomi og meget vel kommer til at vare yderligere 2½ år, før situationen er afklaret. Selv i ægtesengen er Abes hustru en udtalt modstander mod A-kraften. Og siden overhusvalget er skeletterne væltet ud af TEPCOs skabe med en selv for japansk A-kraft overraskende hyppighed.
Så i sidste uge kunne man efter at Tokyo var blevet tildelt værtsskabet for OL i 2020, høre Abe tale om, at man nok skulle mindske afhængigheden af A-kraften. Tidligere på ugen var det hans handels- og industriminister, som luftede overvejelser om at mindske satsningen på A-kraft, og i dag bad Abe under et besøg ved Fukushima Daiichi ganske indtrængende TEPCO om at dekommissionere reaktor 5 og 6, de to reaktorer ved Fukushima Daiichi, som teknisk set ville kunne genstartes, men som i givet fald sikkerhedsmæssigt set ville være voldsomt præget af at ligge umiddelbart op ad fire havarerede atomreaktorer, heraf tre med kernenedsmeltninger så alvorlige, at ingen endnu ved, hvordan man skal få situationen under kontrol.
“I want a decision to be reached on the scrapping of the Nos. 5 and 6 reactors so that TEPCO focuses on accident response matters,” sagde han efterfølgende til en gruppe journalister.
Det vil være endnu et alvorligt slag for TEPCO – det er værkets to nyeste reaktorer, og en dekommisionering (som der kun gradvist afsættes økonomi til over en driftsperiode på 30 år) vil være endnu et hårdt økonomisk slag for TEPCO, men TEPCOs leder Naomi Hirose lovede at træffe beslutningen om dekommisionering inden årets udgang.
Om Abes logik gælder dertil, at TEPCO ikke skal regne med at få sine øvrige værker i gang, før situationen ved Fukushima Daiichi er bragt langt mere under kontrol, skal være usagt.
Fukushima Amts guvernør har gentagne gange bedt om at få gjort Fukushima til atomkraftfri zone ud fra rationalet, at Fukushimas befolkning allerede har været gennem voldsomme prøvelser og 160.000 stadig er evakuerede. Så Abes opfordring til at skrotte også de to sidste reaktorer ved Fukushima Daiichi er et første skridt i den retning. Af samme grund har man opgivet at anlægge et helt nyt A-kraftværk i området, men der kommer sandsynligvis til at udspille sig en mindre krig om Fukushima Daini-værket, som ligger blot få kilometer fra Fukushima Daiichi. Så længe TEPCO først og fremmest agerer som en privat virksomhed, er det utænkeligt, at man uden videre også opgiver sine fire reaktorer ved dette værk.
Hvis nogen for to måneder siden havde sagt, at Abe ville insistere på, at Japan nok i fremtiden skulle være mindre afhængig af A-kraft, at reaktor 5 og 6 skulle dekommissioneres, og at de vedvarende energikilder skulle prioriteres i de kommende år, så ville mange blot have rystet på hovedet. Men det synes som om, at selv Abe har set, at vejen frem for den japanske A-kraft bliver jo sværere, jo mere man buser på. Og at der ikke er nogen vej frem, før situationen ved Fukushima Daiichi er helt anderledes under kontrol end i dag.
Som den amerikanske komiker og satiriker Bill Maher den anden dag sagde: Hvis verden skulle straffe et land for at sprede gift overfor sin befolkning, så var det ikke Syrien, men Japan, som skulle bombarderes/invaderes.
Update 20.09.: En af TEPCOs mere uskyldige fejltagelser, som jeg ikke desto mindre tror har givet flere røde ører end mange af de mere alvorlige af slagsen, var, at da premierminister i går besigtigede Fukushima-værket, så blev han som alle andre udstyret med hvid beskyttelsesdragt, men en rød hjelm i stedet for gul hjelm. Og … her kommer svipseren … hans navn var skrevet forkert på dragten. Nu kan det ikke være svært at stave til Abe, men med de japanske skrifttegn er der endeløse fejlmuligheder, og det andet af to var da også et forkert “be”. Skal undlade at fortolke for hårdt på situationen, men det tyder på en virksomhed fuldstændig ude af stand til at fejlsikre selv banale situationer.
Handels- og industriminister Toshimitsu Motegi, hvis resortområde A-kraften hører under, siger i dag til NHKs nyhedstjeneste, at TEPCO ved at dekommissionere reaktor 5 og 6 vil få plads til flere vandtanke. Det lyder lidt usandsynligt, at to reaktorer blot er fjernet i en håndevending – for eksempel i Barsebäck umiddelbart overfor København har man for længst fjernet de centrale højradioaktive dele, men har ladet bygningerne stå, da man endnu ikke har fuldt styr på, hvor det radioaktive affald skal hen. Og Japan er ikke nær så langt fremme med, hvad man vil gøre med sit atomaffald, som svenskerne er – efter 13 år er det endnu ikke lykkedes at finde et sted at placere affaldet, hvor man har kunnet få lokal accept deraf. Så alene afklaringen af deponeringen vil gøre den fulde dekommissionering af reaktor 5 og 6 til en langvarig proces.
Men godt at høre, at man ikke bare agter at hælde al det radioaktive vand i Stillehavet, som ganske mange ‘eksperter’ ellers på det seneste har foreslået. Tværtimod sagde Motegi, at man ville gøre sit yderste for at have al vandet renset inden udgangen af finansåret 2014 (dvs. udgangen af marts 2015). Hvor man indtil nu kun har prøvekørt et enkelt filtreringsanlæg (og haft problemer med, at udsyret rustede), så har man nu indkøbt yderligere to anlæg, så hvis de alle tre kommer i gang, vil man kunne have indhentet de enorme volumener af radioaktivt vand, som man nu har. Hvis man så ved samme tid er ved at have frostmuren klar, så ligner det et tidsperspektiv, hvor man kan begynde at tage nogle af de mindst egnede vandtanke ud.
De tre anlæg får tilsammen en kapacitet på 1.500 ton vand pr. døgn, hvor TEPCO nu har omkring 440.000 ton i tanke og akkumulerer godt 400 ton yderligere i døgnet. Disse filtreringsanlæg kan – når de først kommer i gang – fjerne alle de radioaktive komponenter fra vandet på nær tritium (en radioaktiv brintisotop). Spørgsmålet er, om man lykkes at få en tritiumfiltreringsteknologi på banen, eller om man vil ende med det kompromis, at man lukkede det stadig tritium-inficerede vand ud i Stillehavet.
Abe should confront the reality of Fukushima radiation leaks, (leder) Asahi Shimbun 21.09.2013.
Tepco apologizes for botching Abe’s name on suit, (AFP-Jiji) Japan Times 20.09.2013.
Japan Prime Minister reveals shocking lack of knowledge about his Fukushima claims: Asks plant’s chief, “Where is the 0.3 km² area?” – Had promised contamination “perfectly blocked” inside 0.3 km² area of port, Energy News 20.09.2013.
Japan’s Fukushima Merchants Of BS, Simply Info 20.09.2013.
Fukushima residents view plan to scrap 2 reactors as a matter of course, Mainichi 20.09.2013.
Abe urges TEPCO to scrap 2 Fukushima reactors that avoided meltdowns, Mainichi 19.09.2013.
Justin McCurry: Future of Japan depends on stopping Fukushima leaks, PM tells workers, The Guardian 19.09.2013.
Abe tells TEPCO to scrap two surviving Fukushima reactors, Asahi Shimbun 19.09.2013.
Ida Torres: PM Abe tells TEPCO to scrap remaining Fukushima nuclear reactors, Japan Daily Press 19.09.2013.
Reiji Yoshida: Abe mum on plan for contaminated water crisis, Japan Times 19.09.2013.
John Hofilena: Japanese PM Abe makes firsthand look at Fukushima leak problems, Japan Daily Press 19.09.2013.
21. september – NRAs præsentation ved IAEA
[nggallery id=165]
I den forgangne uge har verdens nukleare lande været samlet til IAEA-møde i Wien. De 24 slides herover stammer fra den redegørelse for forholdene, som Hiroshi Yamagata fra NRA gav i Wien. Det er en no nonsens-redegørelse for hvad man ved og hvad man ikke ved, hvad man har styr på og hvad man overhovedet ikke har styr på.
Galleriet herover fungerer tilsyneladene ikke – det skal nok komme, men indtil da er det lettest at se via pdf-linket nedenfor.
Updated Status of Fukushima Daiichi Nuclear Power Station, Hiroshi Yamagata, NRA 16.09.2013 (pdf).
IAEA members give grief over leaks, (jiji) Japan Times 18.09.2013.
Experts at IAEA meet criticize Japan for ongoing problems at Fukushima, (Kyodo) Japan Times 17.09.2013.
Water leak at Fukushima plant needs to be tackled urgently: IAEA chief, Mainichi 17.09.2013.
21. september – Planer om at dele TEPCO i to
Tekst under udarbejdelse …
Det indlysende nødvendige synes endelig på vej til at ske, at TEPCO bliver delt i to, så en ny enhed får til opgave udelukkende at tage sig af dekommissioneringen. I hvert fald har et udvalg inden for regeringspartiet LDP nået frem til, at det ville være hensigtsmæssigt.
Adskillige af de fejltrin, som TEPCO har nået at lave i de 2½ år, som er gået siden Fukushima-krisens start, hænger sammen med det for dekommissioneringsarbejdet uheldige forhold, at TEPCO først og fremmest er et selskab, som må tjene sine aktionærers interesse. Selvom TEPCO i princippet har været så stærkt subsidieret af statsmidler for ikke at krakke, at man med rimelighed kunne lægge sine privatkapitalistiske købmandsperspektiver lidt til side, så har der været en række systematiske fejl forbundet med, at man dels ikke har villet eller kunnet betale, hvad det kostede at lave den optimale indsats i øjeblikket, dels ikke har kunnet finde ud af at informere redeligt i en form for dybt misforstået imagepleje.
Helt fra starten … ville ikke bruge havvand, undlod at tydeliggøre grundvandsproblemerne i mere end to år, til dels fordi man ikke havde råd til frostvæggen, som allerede to måneder efter katastrofens udbrud var på tale.
Samtidig synes der at være planer på vej om at gøre Fukushima Daiichi til et trænings- og uddannelsessted for dekommissionering af A-kraftværker. Det vil der givet være stor efterspørgsel på i de kommende år – forhåbentlig ikke i katastrofesituationer som med reaktor 1-4, men uanset hvad fremtiden bliver for Japans mange atomreaktorer, så er der ganske mange af den første bølge af reaktorer, som blev bygget i 70erne og 80erne, som inden for få år står overfor at skulle dekommissioneres.
Samtidig kunne det måske være med til at sikre et bedre arbejdsmiljø, for de glimt man får af forholdene på gulvet i oprydningsarbejdet på Fukushima Daiichi er ikke for sarte sjæle. Der er nogen som hænger ved og efterhånden er erfarne, men de fleste kommer og går, og selvom der i udgangspunktet bliver betalt dyrt for indsatsen, så virker det som om at den japanske mafia, som har tråde langt ind i byggebranchen, har sat sig solidt på opgaven og tjener tykt på at genne folk rundt i manegen.
Dette er en stærkt medvirkende grund til, at stort set alt, som kan gå galt, går galt. Fra de seneste to døgn at man ikke kan stave til premierministerens navn til det mere alvorlige, at den tank, som man for nogle uger siden fandt ud af havde lækket 300 ton højradioaktivt vand, sandsynligvis havde lækket fordi de spinkle tanke, som blot er sammenboltede elementer (og som aldrig ville være købt, hvis ikke TEPCO var så fornæret i sin indsats), ikke var spændt ordentligt sammen. Da man skilte tanken ad, fandt man i tanken 5 løse bolte.
Den slags kan selvfølgelig minimeres ved kontrol. Men det kan kun undgås, hvis man bruger en professionel, engageret og proaktiv arbejdsstyrke, som ikke bare agerer med hovedet under armen. Her kunne man håbe, at en omstrukturering, så dekommissioneringsarbejdet blev en primær opgave og ikke bare et nødvendigt onde, kunne være med til at etablere en ordentlig arbejdskultur.
Tekst under udarbejdelse …
Ida Torres: DPJ politician says dissolve TEPCO, but LDP industry minister says otherwise, Japan Daily Press 26.09.2013.
Akinori Ono: TEPCO should face bankruptcy if taxpayer money used, says DPJ lawmaker, Asahi Shimbun 25.09.2013.
Mari Fujisaki & Daisuke Fukuma: Liquidating TEPCO not the answer, says industry minister, Asahi Shimbun 25.09.2013.
LDP bigwig pushes Tepco split to speed up Fukushima No. 1 decommissioning, (Kyodo) Japan Times 21.09.2013.
Yuriko Suzuki and Takashi Ebuchi: Fukushima No. 1 nuclear power plant to become training center, Asahi Shimbun 21.09.2013.
John Hofilena: Advisers urge TEPCO to allow separate entity to take over Fukushima decommissioning, Japan Daily Press 16.09.2013.
Jacob Adelman: Tepco Advisers Urge Separate Entity to Decommission Plant, Eco-Business 13.09.2013.
25. september – Jaczko: verden må genoverveje sin afhængighed af A-kraft
.
Tekst og video på vej …
Gregory Jaczko, tidligere …
The Ongoing Fukushima Daiichi Crisis; Ongoing Radioactive Discharges and Other Current Issues: Foreign Correspondents Club of Japan. The radioactive discharge problem at Tepco’s Fukushima Daiichi nuclear power plant is bringing worldwide attention to Japan’s ability to deal with the continuing crisis at Fukushima.
Deltagere: Gregory Jaczko, Former Chairman,US Nuclear Regulatory Commission, Torgen Johnson, Citizens’ Representative, San Diego Forum, Tetsuro Tsutsui, Member, Nuclear Regulation Sub-committee, Citizens’ Commission on Nuclear Energy (CCNE) / Nuclear Power Plant Technical Experts’ Group.
Kazuaki Nagata: Ex-top U.S. nuclear regulator counsels end to atomic power, Japan Times 24.09.2013.
Ex-U.S. nuke regulator: Japan slow on Fukushima leak, (AP) Japan Times 24.09.2013.
Mari Yamaguchi: Japan Acted Too Slowly On Fukushima Cleanup, Says Gregory Jaczko, Former U.S. Nuclear Watchdog, (AP) Huffington Post 24.09.2013.
John Hofilena: Former US nuclear safety chief says Japan acted too slowly on Fukushima water leaks, Japan Daily Press 24.09.2013.
26. september – Ansøgning om reaktorgenstart ved Hamaoka-værket på vej
Chubu Elecric, som driver atomkraftværket ved Hamaoka, har nu meddelt, at man agter at søge om genstart af en af værkets fire reaktorer. Det vil givet fulgt meget nøje – og det vil givet rejse voldsomme protester. For Hamaoka-værket er med sin placering umiddelbart over randzonen mellem tre tektoniske plader det mest fejlplacerede af Japans atomkriaftværker. Her vil et jordskælv kunne blive særlig voldsomt og ødelæggende, og hver vil der – ligesom ved Fukushima daiichi for 2½ år siden – kunne rejse sig gigantiske tsunamier ved undersøiske jordskælv. Hamaoka-været blev da også i maj 2011, to måneder efter Fukushima-katastrofens begyndelse, beortdret lukket.
I mellemtiden har værket finansieret opførelsen af en gigantisk tsunami-mur. I første omgang blev den lavet 18 m høj. Men efter at en ny prognose kom frem til, at man kunne risikere op til 19 m tsunami-højde på dette stræk, besluttede man sig for at bygge yderligere 4 meter på muren. Prisen forventes at runde 1,5 mia. $ – i mange andre situationer ville man først lægge en sådan sum i det øjeblik, man var sikker på, at der efterfølgende ville komme gang i reaktorerne. Men værkerne har været så pressede, at de er gået i gang med mere eller mindre tilfældige og ukoordierede sikkerhedsopdateringer uden nogen samlet plan, og uden at kende NRAs regelsæt.
Selv hvis NRA accepterer ansøgningen om sikkerhedsgodkendelse, er det et åbent spørgsmål, om de kan godkende genstarter på et sådant sted. Og selv hvis NRA ender med at godkende reaktoren, så vil der sandsynligvis være en så massiv modstand mod genstarten, at den nødvendige lokale godkendelse vil kunne få endog meget lange udsigter.
Tsunami-sikring eller ej, så burde Hamaoka-værket nøgternt set nok aldrig genstartes. En tværpolitisk gruppe af parlamentarikere havde da også sidste år disse reaktorer på en listen over de reaktorer, som det ville være hensigtsmæssigt ikke at genstarte. Men i mellemtiden er LDP og Abe kommet til magten, og frem for at lave sådanne overordnede vurderinger har man klart signaleret, at alle reaktorer, som kunne sikkerhedsgodkendes skulle genstartes.
Utility heightening tsunami breakwater at most vulnerable nuclear plant, Asahi Shimbun 28.09.2013.
Osamu Tsukimori: Japan’s Chubu Electric to apply for nuclear plant safety approval, (Reuters) Planet Ark 26.09.2013.
27. september – 400 ton radioaktivt grundvand siver i havet dagligt
Da det dagen efter valget til overhuset kom frem, at der siden reaktornedsneltningerne i marts 2011 var sket en betydelig udsivning af radioaktivt forurenet grundvand til Stillehavet, blev det anslået, at der var tale om cirka 300 ton pr. døgn.
Nu har TEPCO opjusteret sit skøn over mængden af grundvand. Ved en høring i det japanske parlament sagde TEPCOs leder Naomi Hirose, at man nu antog, at omkring 800 ton grundcand i døgnet (800 m3) sivede ind i de fire reaktorbygninger, og at de 400 ton heraf blev pumpet op og lagret i stadig flere tanke, mens 400 ton pr. døgn sivede videre ud i Stillehavet. Samtidig understregede Hirose, at TEPCO ikke mente at alle disse 400 ton grundvand var radioaktivt forurenet – hvilket lyder ganske naivt om end de givet er tale om forskellige koncentrationer af radioaktivitet.
Ingen kan med sikkerhed afgøre, hvor store mængder af radioaktivitet, som ad denne vej når Stillehavet. Men bortset fra risikoen for radikale nye katastrofer ved tørlæggelse af tusindvis af stadig ikke fjernede brugte brændselslegemer, så udgør denne løbende udvaskning af radioaktivt materialet til det marine miljø den største fortsatte spredning af radioaktivitet fra det havarerede atomkraftværk. Og en række overslag peger på, at denne udsivining gør, at Fukushima-katastrofen er ved at overhale Chernobyl som den største atomkraft-kratastrofe nogensinde.
Det er således dybt problematisk, at TEPCO frem for at håndtere situationen i mere end to år har søgt at dække over den. Man var ganske klar over situationen allerede kort tid efter jordskælvet 11. marts 2011, som ødelagde det hidtidige dræningsyststem. Det mest pinlige – og pinagtige – er, at man var i gang med at undersøge mulighederne for at “indefryse” problemet med en stor frostvæg omkring de havarerede reaktorer, fuldstændig som man nu er ved at forberede det, men undlod at forfølge muligheden, fordi det ville blive for dyrt.
Reiji Yoshida: Tepco raises toxic water estimate to 400 tons a day, Japan Times 27.09.2013.
28. september – TEPCO søger om genstart af Kashiwazaki-Kariwa
Demonstrationer i går i Tokyo mod ansøgningen om genstart af reaktorer ved Kashiwazaki-Kariwa-værket.
Da NRA i juli åbnede for ansøgninger for sikkerhedsgodkendelse af reaktorer med henblik på genstart, havde TEPCO planer om at søge om genstart af to af de syv reaktorer ved Kashiwazaki-Kariwa-værket. men Niigatas guvernør Hirohiko Izumida modsatte sig ud fra ganske markante synspunkter om, at det endnu ikke var fuldt afklaret, hvad som lå til grund for katastrofen ved Fukushima Daiichi, ligesom der blev stillet spørgsmålstegn ved TEPCOs evne til overhovedet at drive A-kraftværker.
Men nu har Izumida tilsyneladende givet sig og har accepteret, at TEPCO sender en ansøging om genstart af de to reaktorer til NRA, samtidig med, at TEPCO har bedyret, at man vil gøre en altomfattende indsats for etableringen af den optimale sikkerhed for reaktorerne.
En betingelse synes at have været, at hvis værkerne kommer i gang, så skal der indhentes lokal tilladelse til at bruge de filtererede ventilklapper, som nu bliver monteret som del af den øgede sikkerhed. Det er et måske forståeligt krav, men omvendt ville det, hvis man tænker tilbbage til situationen i de første uger efter Fukushima-katastrofens begyndelse, være endnu en spiller i et i forvejen totalt kaotisk spil. Så lokalt var man bedre tjent med fuld og klar besked end med at skulle godkende noget, man strengt taget ikke har indsigt til for alvor at forholde sig til.
Ingen ved endnu, hvor hurtigt NRAs sagsbehandling kommer til at forløbe, og selv efter en godkendelse fra NRA vil der for reaktorer som dem ved Kashiwazaki-Kariwa-værket være en massiv lokalpolitisk modstand at overkomme. Hirose forventer da heller ikke, at de to reaktorer kommer i gang lige med det første, men håber på, at det bliver i løbet af finansåret 2014 (som løber til slutningen af marts 2015). Der er dog rigtig mange knaster at rydde af vejen, før reaktorerne igen kører, og genstartsprocessen kan meget vel komme til at strække sig over adskillige år.
Det står endnu ikke klart, hvad der ligger bag Izumidas accept af ansøgningen om genstart af de to reaktorer ved Kashiwazaki-Kariwa-værket – så sent som i onsdags sagde han, at hans beslutning om indledelse af godkendelsesprocessen ikke ville falde i den nærmeste fremtid – men han har givet været under et kolossalt pres for at give sig. Hans accept er kolossalt vigtig for TEPCO. For i den nuværende situation, hvor det står klart, at Fukushima Daiichi-værket med dets seks reaktorer aldrig kommer i gang igen samtidig med, at presset på at opgive også Fukushima Daini-værket med dets fire reaktorer er voksende, er genstarten af Kashiwazaki-Kariwa-værket den eneste måde, hvorpå TEPCO kan slippe af med sine gigantiske underskud og vil kunne sikre sine elkunder strøm uden at måtte forhøje prisen yderligere. Og med udsigten til et liberaliseret elmarked lige om hjørnet vil TEPCO ikke kunne konkurrere, hvis man bærer en stor gæld videre i de kommende år.
NRA har hermed ansøgninger om genstart af 14 af Japans 50 nu standsede funktionsduelige reaktorer, og yderlig er der varslet en ansøgning om genstart af én reaktor fra Hamaoka-værekt.
En leder i Asahi Shimbun påpeger det principielt dybt problematiske i, at TEPCO har indgivet sin andsøgning om genstart til NRA. For i den nuværende situation burde TEPCO bruge alle sine ressourcer på at bringe orden i forholdene ved Fukushima Daiichi og rydde op i de stadig tusindvis af uafklarede erstatningsforhold i Fukushima-området. Men årsagen skal sandsynligivs findes i nødvendigheden af forstat at kunne låne i pegeninstitutterne. Ligesom Fukushima-katastrofen var et resultat af kortsigtet økonomisk tænkning (man var klar over risikoen men ville ikke foretage de nødvendige investeringer for at sikre mod den), så er den insisterende forfølgelse af den hurtigst mulige genstart frem for den bedst mulige oprydning, udbedring, evaluering og forandring af uhensigtsmæssige forvaltningsmønstre en konsekvens af den snævert økonomiske tænkning:
“The Fukushima accident resulted from short-sighted economic calculations and a fixation on past practices that hindered information sharing and necessary safeguard measures. In the end, promoting nuclear power itself became the primary objective.
The situation will be exacerbated if TEPCO and the government make the same mistake and stick to the hollow revival plan. The grave lesson from the Fukushima accident is that the traditional culture surrounding nuclear energy must be remedied.”
Cash-hungry TEPCO mixes up its priorities, (leder) Asahi Shimbun 30.09.2013.
TEPCO president keen to restart 2 more nuclear reactors in Niigata, (Kyodo) Mainichi 30.09.2013.
Satoru Ogawa: Chants of ‘no nukes’ echo in streets of Shibuya, Harajuku districts, Asahi Shimbun 30.09.2013.
Takashi Ebuchi & Mari Fujisaki: TEPCO head expects return to the black through cost cutting, Asahi Shimbun 29.09.2013.
Tepco to keep receiving ¥77 billion in bank loans after repayment deadline, (Kyodo, Jiji) Japan Times 28.09.2013.
Banks agree to give ¥80 billion in refinancing loans to TEPCO, Asahi Shimbun 28.09.2013.
Hiroshi Nakano: Tokyo rally protests moves to restart Kashiwazaki-Kariwa reactors, Asahi Shimbun 28.09.2013.
Another Kabuki Theater Is Finally Over, Governor of Niigata OKs TEPCO Submitting Application for NRA Inspection for Kashiwazaki-Kariwa NPP, EX-SKF 27.09.2013.
Mari Saito & Nobuhiro Kubo: Tokyo Electric gets OK to seek restart of world’s largest nuclear plant, (Reuters) Planet Ark 27.09.2013.
Faith Aquino: Niigata allows TEPCO to apply Kashiwazaki-Kariwa reactors for safety tests, Japan Daily Press 27.09.2013.
Tepco asks to restart two Niigata reactors, (Kyodo) Japan Times 27.08.2013.
Chastened TEPCO applies for safety screenings for restarting 2 reactors, Asahi Shimbun 27.09.2013.
Kentaro Hamada & Mari Saito: Tepco applies to restart Kashiwazaki Kariwa facility, Business report 27.09.2013.
Niigata governor approves TEPCO reactor-restart plan on one condition, Asahi Shimbun 26.09.2013.
Niigata puts Tepco’s reactor inspection request on hold, (Kyodo) Japan Times 25.09.2013.
Se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.
