Strøtanker om bæredygtighed

I de seneste dage er der skrevet en del om den kommende klimarapport fra IPCC, International Panel for Climate Change, som med 5-6 års mellemrum søger at sammenfatte, hvad vi ved om klimaforandringer. Den senest forudgående udgave, Assessment Report 4, eller i daglig tale blot AR4, udkom i 2007, så det er ved at være tid for AR5. Faktisk har AR5 været under udarbejdelse i flere år. For disse rapporter skrives som et gigantisk konsensus-projekt af mere eller mindre alle klodens fremmeste klimaforskere. AR5 har 840 hovedforfattere fra 35 lande, og endnu langt flere tilknyttet konsensus-processen. Derfor tager det lang tid, og derfor når al den seneste klimaforskning ikke at komme med ind i billedet. Og når konklusionerne i slutfasen skal drages og godkendes – ikke bare af forskerne, men også af lande som Rusland, Kina, Canada, USA og Saudiarabien, som ikke ønsker skismaet mellem videnskabens forståelse af den nødvendige indsats og de enkelte landes faktiske klimaindsats for stærkt udstillet – så ligger det i kortene, at der bliver klippet adskillige hæle og tæer.

Joe Romm fra Climate Progress skriver om det resulterende konsensus-resultat, at:

“AR5 is a ‘partial’ review that is ‘hopefully’ the last because, like every IPCC report, it is an instantly out-of-date snapshot that lowballs future warming because it continues to ignore large parts of the recent literature and omit what it can’t model. For instance, we have known for years that perhaps the single most important carbon-cycle feedback is the thawing of the northern permafrost. The IPCC’s Fifth Assessment climate models completely ignore it, thereby lowballing likely warming this century.”¹ I et interview i MSNBC) i dag sammenligner Romm IPCCs anbefalinger af, hvad der må gøres, med overkirurgens anbefalinger ikke at ryge for meget – stadig mere indtrængende, men alligevel så forsigtigt, at de fleste fortsætter med at ryge.²

Tilsvarende var der allerede ved udgivelsen af AR4 i 2007 en række områder, som man vidste, skulle inddrages i næste udgave, og generelt var vurderingerne af klimaforandringernes hastighed (klimaets følsomhed) i den lave ende af, hvad den nyeste litteratur på området indikerede, fordi mange af de nyeste resultater endnu ikke var blevet en del af konsensus.

Samtidig ved ingen, hvad der sker i de kommende år – om verdens lande vitterligt overkommer den fossile afhængighed og får lavet de nødvendige drastiske reduktioner, eller om det fortsat lykkes den fossile industri aktivt at modarbejde den globale klimaindsats, så den omstilling og den udbygning med sol og vind og geotermiske varme, som rent faktisk sker i disse år, kun lige akkurat kan følge med væksten i energiforbruget. Konklusionerne må derfor i høj grad blive abstrakte – hvad sker der hvis og hvis og hvis? – og knyttes sammen med en række forskellige scenarier for, hvordan verden udvikler sig, og i hvilken grad vi bliver i stand til som verdenssamfund at imødegå klimaudfordringen tidligt og effektivt.

En af hovedkonklusionerne, at der nu videnskabeligt set er 95% sandsynlighed for, at klimaforandringerne er menneskeskabte, vil for lægmand virke som om at videnskaben endnu ikke er afklaret, hvor det omvendt i det videnskabelige sprog netop betyder, at det nærmest er så sikkert, som det overhovedet kan blive – at diskussionen for og imod er ovre og man kan tage det for givet. Den 95% sikkerhed er 5% højere end AR4 i 2007. I 2001 fandt AR3 en 66% sandsynlighed for at klimaforandringer var menneskeskabte, mens det i 1995 blot var lige over 50%. Selvom de første spadestik til forståelsen af drivhuseffekten stammer tilbage fra det 18. århundrede, så har det været en lang vej for videnskaben at komme til denne grad af afklarethed.

Den endelige udgave af AR5 vil blive lanceret 27. september – eller rettere den første af fire dele, som omhandler den fysiske videnskab bag klimaforandringerne, hvor de øvrige dele af AR5 vil blive fremlagt inden for det kommende års tid:

WG I: The Physical Science Basis – september 2013
WG II: Impacts, Adaptation and Vulnerability – marts 2014
WG III: Mitigation of Climate Change – april 2014
AR5 Synthesis Report (SYR) – oktober 2014

Alene første del vil omfatte omkring 2.000 tætskrevne sider, inklusive summaries, 14 hovedkapitler, supplerende materiale, appendixes osv. og vil indeholde 1250 figurer og referencer til 9.200 videnskabelige artikler.

Hvis man har interesse deri, vil der dagen efter ved Stockholm Environment Institute være et totimers seminar, Climate Change – the State of Science, hvor en række af AR5s hovedforfattere præsenterer hovedkonklusionerne. Det vil være muligt at følge med online via SEIs hjemmeside (se program).

 

.
Ingen kender således endnu den endelige udgave af AR5, og lige nu cirkulerer et stort antal drafts for de forskellige kapitler mellem de involverede klimaforskere, i et forsøg på at nå til enighed om, hvad man er enige om, og hvor langt man kan trække konklusionerne – samt hvordan man bedst formulerer denne enighed i de executive summaries, som vil være det, som de fleste politikere og embedsmænd i bedste fald har tid til og forudsætninger for at læse. I sidste kommentarrunde, som først ligger i begyndelsen a september, er teksten ude til udtalelse i det politiske system, og det er ikke kun koketteri, når det igen og igen understreges, at de lækkede drafts, som har cirkuleret, endnu langt fra er den endelige udgave. Men omvendt ligger mere og mere fast. Det man fra politisk hold typisk vil ønske sig er ikke at redigere i det videnskabelige, men at klargjort konklusioner og sammenhænge – og måske få tydeliggjort noget, som videnskabsfolkene måske selv tager som givent, at selvom der er en let ‘forsinkelse’ at spore i den globale opvarmning i de seneste år, qua et større optag i oceanerne, så fortsætter opvarmningen fra drivhusgassernes stadige laden mere varme ind end ud ufortrødent.

De første læk kom allerede sidste år, og blev brugt af klimaskeptikere til at miskreditere processen. Det er næsten uundgåeligt i en så bredt anlagt konsensusproces, som den IPCC forestår. Der er næsten ikke det universitet eller det forskningsinstitut i verden, som ikke har mindst en ekspert med i arbejdet, så det er et vildt imponerende arbejde, som er lagt i denne sammenfatningsproces for at nå frem til denne klimaforskningens referenceværk. Den seneste læk er dateret 7. juni i år, og det er måske ladet sive for at varme op til udgivelsen om godt en måned.

En ting er den videnskabelige enighed – og lad os håbe, at diskussionen for og imod klimaforandringer og om de er menneskeskabte klinger ud med AR5. For i det videnskabelige samfund er der ingen tilbageværende tvivlere – den videnskabelige tvivl (som der skal være plads til) er langt inde i materien i næste lag af spørgsmål. I dag er det kun en lille gruppe professionelle fornægtere, som forgyldt af hårdnakkede fossile interesser fastholder denne tvivlssættelse.

Der vil ikke være decideret nyt i AR5, tværtimod er der tale om en sammenskrivning eller syntese af den hidtidige viden. Michael Mann (klimaforskeren bag The Hockey Stick) skriver til Joe Romm fra Climate Progress: “The report is simply an exclamation mark on what we already knew: Climate change is real and it continues unabated, the primary cause is fossil fuel burning, and if we don’t do something to reduce carbon emissions we can expect far more dangerous and potentially irreversible impacts on us and our environment in the decades to come.”

Joe Romm udtrykker faktisk skepsis overfor, om AR5 ligesom sin forgænger AR4 bliver så forsigtig og så konservativ i sin fortolkning, at den giver et misvisende billede – betragtninger, som Michael Mann istemmer i New York Times. AR4 er af skeptikere ofte blevet kritiseret for at overdrive klimaudfordringerne, men set i historiens bakspejl vil den tværtimod komme til at stå som en eklatant undervurdering af situationens alvorlighed. I en tid, hvor nye klimaforskningsresultater for det meste tegner et mere dystert billede end hidtil, har vi stadig til gode at se, at AR5 i sin konsensusproces evnede at sigte rigtigt.

Der synes også en proces på vej, hvor både klimaforskere og politikere stiller spørgsmål ved selve formatet for IPCCs megarapporter. Måske man kunne sige, at bunden nu er lagt, og at der fremover var brug for mere detaljere rapporter om mere afgrænsede emner, eller at man løbende fornyede dele af det gigantiske vidensfelt, efterhånden som der var nybrud. Det kunne måske gøre resultatet mere tilgængeligt og vedkommende, og den samlede globale klimaviden mere og hurtigere opdateret end i den nuværende form.

Den globale temperaturstigning

AR5 ser lige som sine forgængere på en lang række scenarier, og hvad de gør for temperaturudviklingen frem mod år 2100. Disse scenarier fører til temperaturstigninger i løbet af det 21. århundrede på mellem 1ºC og 5ºC, hvor 5ºC er konsekvensen af en verden, som kun i meget lille udstrækning formåede at tage hånd om klimaudviklingen, mens 1ºC er et i forhold til den nuværende realpolitiske situation ekstremt reduktionsscenario, hvor verdens CO₂-udledninger af  er nedbragt til 0 i år 2070. Herunder ses til venstre et lavemissions-scenario fra AR5, og til højre et højemissions-scenario. Det viser tydeligt, at selvom man taler om 5ºC opvarmning, så spænder det over ganske store forskelle, fra 2-3ºC over åbne oceanerne til 10-11ºC over de arktiske egne. En sådan opvarmning vil være ensbetydende med, at Arktis er helt isfri om sommeren, og at store dele af permafrosten er i færd med at tø op.

Et så radikalt reduktionsscenario som 1º-scenariet var slet ikke med i AR4 – det er på ingen måde umuligt, det er på alle måder ønskværdigt, og flere varianter af et sådant scenario er faktisk kommet frem til, at det kan gøres for overkommelige beløb, ikke mindst set i forhold til den kolossale armod, der vil opstå, hvis vi undlader at lave den tilstrækkelige indsats. Det er præcist reduktionsscenarier af den kaliber, som skal til, hvis vi skal have en chance for at sikre verdens oceaner, økosystemer og biodiversitet, kystbyer og atolriger.

Men det kræver et politisk mod og klarsyn, som i dag ikke er til stede. Og det forudsætter, at alle vores kul-, olie- og gasvirksomheder gør som DONG, og over en relativt kort årrække afvikler sine fossile aktiviteter og overgår til udelukkende at producere vedvarende energi.

Den globale havstigning

Men noget andet helt centralt, man vil se, er at estimeringen af den globale havstigning frem mod år 2100 vil blive kraftigt opjusteret i AR5. Hvor AR4 talte om måske blot 18-59 cm, så skønner AR5 i det foreliggende draft, at havstigningen mod slutningen af det 21. århundrede vil ligge i størrelsesordenen 29-82 cm. At havstigningen var for lavt ansat i AR4 var man allerede klar over ved offentliggørelsen af AR4, men det tager tid at få klimaforskningens nyeste resultater kørt ind i IPCCs konsensusproces. Således havde man ikke medregnet bidrag fra afsmeltningen af is, kun udvidelsen fra havenes opvarmning. I dag ved vi, at isafsmeltningen bidrager mere til havstigningen end vandets udvidelse ved opvarmningen. Tilsvarende er der i løbet af de seneste fem år kommet en langt højere afklarethed omkring stort set alle delaspekter.

Hvor man nok kan sige, at der ikke mere er fuldstændigt hvide pletter på kortet, så er der stadig faktorer i den samlede klimavidenskab og i det samlede klimafølsomhedsregnskab, som vi ved mere om end andre. For eksempel er vores viden om en række af de mange processer, som igangsættes ved flyvning gennem atmosfæren, stadig så overslagsagtig, at luftfartens samlede klimavirkning kun kendes med en vis usikkerhedsmargin. Og der ligger en række vigtige valg at træffe i, hvordan man indregner størrelser som metan og kulstøv i klimaregnskabet.

Metan og sod

Metan omregnes nu til sin CO₂-ækvivalens med en faktor 22 – hvilket er beregnet ud fra en 100-årig tidshorisont. Men i virkeligheden har metan en langt kraftigere drivhuseffekt i udledningsøjeblikket, og allerede A4 anbefalede, at man gik over til at indregne metan med en faktor 72, hvilket skulle svare til den gennemsnitlige virkning i 20 år.

Dette er ikke ren videnskab og ikke ren politik, men et spørgsmål om, hvordan den viden man har fører til de nødvendige indsatser. Og hvis man således ser på den øjeblikkelige situation, så ville en indsats overfor metan måske rationelt set give mest og hurtigst klimavirkning. Det ændrer ikke ved nødvendigheden af relativt hurtigt at komme den omfattende afbrænding af fossile brændstoffer til livs, men klimaregnskabets øvrige faktorer er så store, og så anderledes af natur, at det omvendt heller ikke går bare at negligere dem ud fra, at CO₂-indsatsen er den vigtigste.

Faktisk lavede to miljøøkonomer fra Verdensbanken et tankevækkende regnestykke, hvor de genanalyserede klimabelastningen fra verdens fødevareproduktion, som FAO i 2006 var kommet til udgjorde 18% af verdens samlede klimabelastning – og dermed er en af de helt store poster i klimaregnskabet. Hvis man gjorde som AR4 anbefalede og indregnede metan med en faktor 72, så stod verdens kødproduktion for op imod halvdelen af verdens samlede øjeblikkelige klimabelastning (se blog-indlæggene Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion og Mens vi venter på den store klimaaftale). Igen gør det ikke, at man skal fravige den langsigtede klimaindsats. Men for at kompensere for de seneste årtiers klimanøl var det helt oplagt at lave en ekstraordinær indsats for mindskelsen af metan-udledningerne – herunder i høj grad en mindskelse af den animalske produktion. Det ville samtidig tage lidt af presset på fældningen af den tilbageværende regnskov.

Tilsvarende ville en systematisk indsats for at komme kulstøv til livs kunne være med til at vinde tid i de arktiske egne simpelthen fordi en hvidere sne og is vil sende mere lys tilbage i verdensrummet (se blog-indlæggene Kølende hvidt og Kulstøv øger isafsmeltningen).

10 punkter fra AR5

Jason Samenow opsummerer i Washington Post 10 punkter fra den nye AR5:

1) The recent rate of increase in carbon dioxide, methane and nitrous oxide in the atmosphere is unprecedented in the last 22,000 years.

2) Glaciers worldwide shrunk 22 percent faster from 1993-2009 compared to the longer period from 1971-2009.

3) The Greenland Ice Sheet lost mass about 6 times faster between 2002-2011 compared to the period from 1992-2001.

4) The Antarctic Ice Sheet lost mass nearly 5 times faster between 2002-2011 compared to the period from 1992-2001.

5) Sea level rise from 1901 to 2010 occurred at a rate of 1.7 millimeters per year and increased to 3.2 millimeters per year between 1993 and 2010.

6) Arctic sea ice extent decreased at a rate of 3.5 to 4.1 percent per decade from 1979-2012.

7) The 30 years from 1983-2012 was very likely the warmest 30-year period of the last 800 years.

8) The global average temperature is projected to warm by (an average of) 2 to 7  degrees F by 2100, depending on future greenhouse gas emissions and climate sensitivity.

9) The global average sea level is projected to rise by (an average of) 16 to 24 inches by 2100, depending on future greenhouse gas emissions and climate sensitivity.

10) It is very likely that more than 20 percent of carbon dioxide released into the atmosphere will remain there over 20,000 years after emissions stop.

5 terrifying statements fra AR5

Chris Mooney har på Mother Jones fremdraget fem gysere (terrifying statements) fra den kommende AR5:

We’re on course to change the planet in a way “unprecedented in hundreds to thousands of years.” Det gælder ikke kun havstigninger og temperaturstigninger, men det forhold, at de biologiske systemer til trods for deres indbyggede evolutionsmekanisme slet ikke er gearet til at tilpasse sig så hurtige forandringer.

Ocean acidification is “virtually certain” to increase. En meget stor del af den CO₂, vi har lukket ud i atmosfæren siden industrialiseringens begyndelse, bliver optaget af havet. Nogle ser det måske som Gaias måde at søge at afbalancere den menneskelige dårskab, som ellers allerede ville have opvarmet kloden langt mere. Men havenes pH-værdi er faldende, de store mængder CO2 gør langsomt havene mere sure, og de mange skaldyr, som udgør vigtige elementer i havenes fødekæder, risikerer allerede i løbet af dette århundrede at kollapse, fordi de ikke kan danne deres beskyttende skaller og lag så hurtigt som havet ætser dem bort igen.

Long-term, sea level rise could be 5 to 10 meters. Det kan måske berolige, at AR5 (til trods for nylige bud på havstigninger på mellem 1-2 meter i år 2100) kommer til at vurdere havstigningerne ved udgangen af dette århundrede på under 1 m. Men samtidig er det en proces, som vil fortsætte flere århundreder frem, selv hvis vi får stabiliseret atmosfæren på 450 ppm, som verdenssamfundet har vedtaget og dermed lovet hinanden, men som med den nuværende vilje til klimaindsats pt. ikke virker sandsynligt, at vi er i stand til at gennemføre. Og 5-10 m havstigninger er nok til at give næsten uløselige problemer for verdens byer og kyststrækninger, og et antal øsamfund vil simpelthen forsvinde under havets overflade.

This also implies a substantial melting of the Greenland ice sheet. Udviklingen på Grønland er noget af det, som stadig har en betydelig usikkerhed i IPCCs kommende rapport, men vi så sidste sommer dage, hvor der var afsmeltning fra hele den grønlandske iskappe, og den årlige optøning af ismassiverne langs bunden, hvor smeltevand fra islagets overflade smelter sig gennem iskappen ned til bunden, hvor den vådrer vedhæftelsen, kan gøre, at vi på et tidspunkt inden længe når et tipping point, hvorfra kælvningen af indlandsisen kommer til at foregå voldsomt meget hurtigere end den drypvise afsmeltningsproces.

Much of the carbon we’ve emitted will stay in the atmosphere for a millennium…even after we’ve stopped emitting it. Her er det, at vi kommer til at bruge vores opfindsomhed på at få den CO₂, vi har lukket ud i atmosfæren trukket ud igen. Faktisk kan man sige, at den dag, vi har fjernet den CO₂ fra atmosfæren, vi har udledt siden industrialiseringen, vil klodens klimabalance igen stabilisere sig og havene langsomt igen finde deres førindustrielle surhedsgrad.

Der tales meget om CSS-løsninger og geoengineering, men det vil indebære enorme tekniske anlæg og enorme risici. Det virker mere oplagt at søge at genbinde CO₂en i vegetationen eller i biochar – at vi gennem små ting som milliarder af mennesker gør verden rundt gradvist vender udviklingen.

Nedenfor har jeg samlet links til en række omtaler af den senest lækkede AR5 draft.

www.climatechange2013.org.

  september

Alex McDonald & Jake Sturmer: Draft IPCC report predicts sea levels to rise a metre by end of century, ABC news 20.09.2013.

John Upton: Ahead of IPCC report, fossil-fuel groups organize climate denial campaign, Grist 20.09.2013.

Ed King: UN climate report set to establish ‘global carbon budget’, RTCC 20.09.2013.

Suzanne Goldenberg: IPCC chairman dismisses climate report spoiler campaign, The Guardian 19.09.2013.

Laura McDonald: 3 Mistakes the Media are Making about the New Climate Change Report, Alternatives Journal 19.09.2013.

Becky Oskin: The Best of the IPCC Climate Report Leaks, Live Science 19.09.2013.

Martin Lukacs, Suzanne Goldenberg & Adam Vaughan: Russia urges UN climate report to include geoengineering, The Guardian 19.09.2013.

Katherine Bagley: Ahead of IPCC Climate Report, Skeptic Groups Launch Global Anti-Science Campaign, InsideClimate News 18.09.2013.

Outlook for Earth: A Nature special issue on the IPCC, Nature 18.09.2013.

The final assessment, (leder) Nature 18.09.2013.

Nicola Jones: Climate Assessments: 25 Years of the IPCC, Nature 18.09.2013.

Nicola Jones: Climate science: Rising tide, Nature 18.09.2013.

Quirin Schiermeier: IPCC: The climate chairman, Nature 18.09.2013.

Graham Redfearn: Reports on leaked IPCC study like a bad game of Chinese whispers, The Guardian 18.09.2013.

Fiona Harvey: Majority of climate change news stories focus on uncertainty, study finds, The Guardian 18.09.2013.

Roz Pidcock: A pre-IPCC recap of the links between extreme weather and climate change, The Carbon Brief 17.09.2013.

Scientists criticise reporting of IPCC ‘leak’, (audio) ABC 17.09.2013.

Jens Ramskov: Gigantisk klimarapport giver kun marginalt udbytte, Ingeniøren 17.09.2013.

Roz Pidcock: Scientists take the Mail on Sunday to task over claim that warming is half what IPCC said last time, The Carbon Brief 16.09.2013.

George Monbiot: How much longer can MPs resist this flat-Earth love-in? The Guardan 16.09.2013.

Alex Kirby: Case for climate change is overwhelming, say scientists, The Guardian 16.09.2013.

Did the IPCC get it wrong? – experts respond, Australian Science Media Center 16.09.2013.

Dana Nuccitelli: The 5 stages of climate denial are on display ahead of the IPCC report, The Guardian 16.09.2013.

Joe Romm: Have Matt Ridley, Wall Street Journal Finally Embraced Strong Climate Action And 2°C Warming Target? Climate Progress 15.09.2013.

James J. McCarthy: How Accurate are Future Projections of Climate Change? A Look at Past IPCC Reports Provides Some Answers, The Equation 13.09.2013.

Gavin A. Schmidt: On mismatches between models and observations, Real Climate 13.09.2013.

Lindsay Abrams: upgraded from “red” to newly added “purple”, Salon 13.09.2013.

Alister Doyle: Climate Change Report From UN Introduces Purple Color To Depict Worsening Climate Risks, (Reuters) Huffington Post 13.09.2013.

Jeff Godell: Global Warming Is Very Real, Rolling Stone 12.09.2013.

Future of the IPCC, IPCC 14.09.2013 (pdf).

Future of the IPCC – Collated Commetns from the Governments, IPCC 14.09.2013 (pdf).

New colour purple depicts worsening climate risks in UN draft report, Reuters 13.09.2013.

Jeff Goodell: Global Warming Is Very Real, Rolling Stone 12.09.2013.

Report offers field guide to the climate change denial industry, The Guardian 12.09.2013.

Joe Romm: NY Times: Did Denier ‘Intimidation Tactics’ Move IPCC To ‘Lowball’ Sea Level Rise And Climate Sensitivity? Climate Progress 10.09.2013.

Justin Gills: A Climate Alarm, Too Muted for Some, New York Times 09.09.2013.

Dana Nuticelli: Arctic sea ice delusions strike the Mail on Sunday and Telegraph, The Guardian 09.09.2013.

Peter Hannam: Seas may be rising faster than predicted: scientists, The Age 07.09.2013.

John Wanecke: Letter: Climate change denier has record, inforum 07.09.2013.

Alex Morales: Ice Melting Faster in Greenland and Antarctica in UN Leak, Bloomberg 06.09.2013.

Alister Doyle & Nina Chestney: Economic woes may mute impact of U.N. report saying warming manmade, Reuters 06.09.2013.

Suzanne Goldenberg: IPCC scientists call for overhaul of ‘blockbuster’ climate reports, The Guardian 05.09.2013.

Jan Rocha: Brazil climate scientists predict country could heat 3-6C by 2100, RTCC 04.09.2013.

John Atcheson: Why Global Warming Will Be Far Worse, Far Sooner, Than Forecasts Predict, Common Dreams 03.09.2013.

IPCC chief Pachauri says climate fight “five minutes to midnight”, RTCC 03.09.2013.

  august

Draft 2013 Revised Supplementary Methods and Good Practice Guidance Arising from the Kyoto Protocol ready for final round of written comments by the governments, (pressemeddelelse) IPCC 30.08.2013 (pdf).

Alex Morales: Global Warming Slowdown Data Sought in UN Climate Report, Bloomberg 29.08.2013.

Spencer Weart: Creating the IPCC: How to Speak Truth to Power, The Equation 28.08.2013.

Richard Ingham: Can UN scientists revive drive against climate change? AFP 26.08.2013.

David Hone: Is Sea Level Rise Entering the Mainstream? The Energy Collective 26.08.2013.

Joe Romm: How IPCC Climate Reports Are Like The Surgeon General’s Cigarette Warnings, Climate Process 22.08.2013.¹

Marc Brodine: 7 Sobering Realities of the Leaked Climate Report, EcoWatch 21.08.2013.

Chris Tackett: Leaked UN climate report warns of dangerous global warming. Will the world listen? Treehugger 20.08.2013.

Joe Romm: New IPCC Report: Climatologists More Certain Global Warming Is Caused By Humans, Impacts Are Speeding Up, Climate Progress 18.08.2013.²

150 years and counting: confidence in climate science, The Conversation 21.08.2013.

Donald Brown: IPCC’s New Report: Does It Make any Ethical Difference that Confidence Levels About Human Causation Have Increased? Ethis and Climate 21.08.2013.

Tom Bawden: Scientists ‘95 per cent certain’ that climate change is man-made, The Independent 21.08.2013.

Jason Samenow: Leaked climate report: Ten nuggets worth noting, Washington Post 20.08.2013.

Brian Clark Howard: Leaked Report Spotlights Big Climate Change Assessment, National Geographic 20.08.2013.

Chris Mooney: 5 Terrifying Statements in the Leaked Climate Report, Mother Jones 20.08.2013.

Jake Sturmer: UN climate change draft report finds it is 95 per cent likely that global warming is caused by humans, ABC News 20.08.2013.

Justin Gillis: Climate Panel Cites Near Certainty on Warming, New York Times 19.08.2013.

John Abraham: With the forthcoming IPCC report, the contrarians finally agree we are changing the climate, The Guardian 19.08.2013.

IPCC finding: 95% scientific certainty of human-caused global warming, TckTckTck 19.08.2013.

Matt McGrath: Climate leaks are ‘misleading’ says IPCC ahead of major report, BBC News 19.08.2013.

Alister Doyle: Experts Surer Than Ever of Manmade Global Warming, (Reuters) Jakarta Globe 17.08.2013.

Alister Doyle: Experts surer of manmade global warming but local predictions elusive, Reuters 16.08.2013.

IPCC chair Pachauri seeks cleantech help in climate battle, Yle Uutiset 13.08.2013.

Gillis Parkinson: HSBC: 7 clues why IPCC reports will spark global climate action, Renew Economy 02.08.2013.

  juli

Ed King: UN climate science body IPCC condemns AR5 report leak, IPCC 22.07.2013.

IPCC draft climate report leaked by sceptics, ABC News 14.12.2012.