Japan igen på A-kraft XV – optegnelser august 2013
1. august 2013
Fukushima-katastrofen 11. marts 2011 vendte op og ned på det japanske samfund. Ikke bare lagde den store områder øde og drev mange mennesker fra deres hjem på uvis tid. Nok så meget gjorde den basale ting i dagligdagen usikre – var der stråling i maden, teen, luften, på børnenes legeplads?
Indhyllet i en næsten opiat ‘safety myth’ blev Japan i den grad taget på sengen – Fukushima-katastrofen var katastrofen, som ikke kunne ske, og som man derfor både praktisk og mentalt var fuldstændig uforberedt overfor. I tiden efter blev samtlige Japans 54 reaktorer en efter en standset for løbende årlige eftersyn, og 5. maj i år stod Japan, som inden Fukushima-katastrofen havde planer om at udbygge sin A-kraft fra 30% til 50% af energiforsyningen, uden A-kraft for første gang i næsten et halvt århundrede. Kort efter blev to reaktorer dog nødstartet for at sikre elforsyningen i den værste sommervarme. Men de øvrige afventer etableringen af helt nye sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger. Og stod det til store dele af befolkningen, blev reaktorerne aldrig startet igen.
Fukushima-katastrofen har fået konsekvenser ud i alle afkroge af det japanske samfund, og det er fundamentalt interessant, hvordan et samfund reagerer overfor en sådan udfordring. Er det begyndelsen til noget radikalt nyt, formår man at tage ved lære, at se den del af katastrofen, som kunne have været undgået, hvis man havde taget risikoen alvorligt? Eller skal man blot hurtigst muligt tilbage til business as usual?
Fukushima-katastrofen har rejst et folkeligt krav om forandring. Man vil bort fra A-kraften og ønsker et Japan i pagt med naturen, på vedvarende energi. Omvendt er der i bureaukratiet og erhvervslivet meget stærke kræfter, som søger at trække Japan tilbage på sin hidtidige kurs. Men med skyggerne fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki stærkt prentet i den nationale psyke er det givet, at ikke alt bare bliver som før (se blog-indlægget Mellem Hiroshima og Fukushima).
Siden begyndelsen af juni 2012 har jeg lavet næsten daglige optegnelser omkring re-definitionen af A-kraften og Japans energipolitik. Sådanne optegnelser vil uundgåeligt føre til gentagelser, og der vil blive åbnet temaer, som måske viste sig som blindspor. Men foreløbig er planen at følge udviklingen fra den måned, hvor Japan var uden A-kraft over genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket frem til etableringen af en ny energiplan og en ny energipolitik.
Disse optegnelser er holdt månedsvis – se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.
• Efter at LDP 21. juli sikrede sig et komfortablet flertal også i overhuset, vil vi august sandsynligvis se Abe forfølge sin A-kraft-venlige erhvervs- og energipolitik langt mere direkte og med langt mindre omsvøb, end han har gjort indtil nu. Spørgsmålet er, om han vil kunne lade være med at blande sig i processerne omkring genstarten og lade dem udfolde sig på egne præmisser.
Vi vil måske også se NRAs godkendelsesproces nå dertil, at den må afklare en række ‘svære’ problemstillinger, hvor for eksempel det at fastholde, at der er aktive foldelinjer i undergrunden under en given reaktor, får den direkte konsekvens, at pågældende reaktor ikke kan genstartes.
I lyset af de seneste måneders mange småproblemer ved Fukushima Daiichi og TEPCOs stadige fortielser af situationens alvor er der en stadig mere udbredt mistillid til TEPCOs evne til at varetage opgaven at rydde op og få situationen bragt definitivt under kontrol. Det kunne meget let føre til en reorganisering af indsatsen, hvor TEPCO enten direkte bliver frataget ansvaret for dekommissioneringsarbejdet ved Fukushima Daiichi, eller at man fik lavet en situation, hvor i det mindste der var så mange eksterne instanser direkte involveret, at de strategiske beslutninger blev taget på en helt anderledes klart og åbent grundlag end i dag.
Jeg har sat paper.li-siden Fukushima Blues op, så den opdateres hver morgen kl. 8 dansk tid med nyhedsartikler, videoer mv. om om Fukushima-katastrofen og dens udfoldelse i det japanske samfund. Der dukker indimellem regulære skæverter op, men omvendt kommer Fukushima Blues langt omkring i informationsstrømmen omkring Fukushima Daiichi.
Se samtlige blog-indlæg tagged Fukushima-katastrofen.
Se Fukushima links år 1, Fukushima links år 2, Fukushima links år 3 – første halvår samt Fukushima links år 3 – andet halvår.
Optegnelser august 2013
1. august – TEPCO fremviser overskud for 2. kvartal 2013
2. august – Fukushima Blues: En dagligt opdateret nyhedsside
2. august – Nye prisstigninger
3. august – EDF opgiver amerikansk A-kraft
3. august – Slagsmål om A-kraften på Taiwan
3. august – 2007-jordskælv 2,5 x mere end Kashiwazaki-Kariwa er bygget til
4. august – TEPCOs barriere formår ikke at standse den radioaktive udsivning
5. august – NRA erklærer Fukushima Daiichi i undtagelsessituation
6. august – Hiroshima-bomben 68 år
7. august – Guvernør: Staten må overtage arbejdet ved Fukushima Daiichi
7. august – TEPCO kan ikke løfte økonomien bag grundvandssikringen
8. august – Opfordring til NRA: Brug kræfterne på Fukushima Daiichi
9. august – Ingen retssager mod Naoto Kan og TEPCOs ledelse
9. august – Mindestund i Nagasaki
10. august – Barsebäck
11. august – TEPCO hemmeligholdt enorme grundvandsstrømninger
12. august – Sydkoreansk energimangel efter reaktorlukninger
12. august – TEPCO øger kulafbrændingen
14. august – Nuklear mikado ved reaktor 4
15. august – Krav om forhøjede diger ved Takahama-værket
15. august – NRA godkender dekommissioneringsplan for Fukushima Daiichi
16. august – LDP-udvalg: Ikke flere reaktorer før affaldsproblemet er løst
20. august – Undergrunden under Oi-værket frikendt
20. august – Nye lækager af radioaktivt vand ved Fukushima Daiichi
20. august – Om undergrund og vandstrømning ved Fukushima-værket
21. august – Fiskere overvejer at acceptere udledning af rent grundvand
21. august – NRA hæver klassifikationen til level 3 efter de seneste lækager
21. august – Flere Fukushima-børn får kræft i skjoldbruskkirtlen
21. august – Risiko for alvorlig atomulykke voldsomt forøget
22. august – Kystfiskerne indstiller fiskeriet på ubestemt tid
23. august – Sorry, sorry, sorry
23. august – Fukushima-krisen stadig sværere for Abe at komme udenom
23. august – Yoshida mindet
24. august – IAEA alvorligt på afveje
24. august – Fransk foto(sur)realisme: ‘Bad Dreams’
25. august – TEPCO: Flere selvforskyldte problemer
26. august – Stadig ingen japansk klimamålsætning
26. august – Ex-premierminister Koizumi: toward zero nuclear power
29. august – NRA: Fukushima-lækage hævet til risiko-niveau 3
29. august – Hirohiko Izumida: Regeringen må træde til
31. august – Skjoldbruskkræft stigende efter indførelse af A-kraft
Se Fukushima links for august 2013.
1. august – TEPCO fremviser overskud for 2. kvartal 2013
TEPCO har netop fremlagt sit foreløbige regnskab for 2. kvartal i år, som viser et overskud på næsten 500 mia. yen, hvilket er en klar forbedring i forhold til det tilsvarende kvartal sidste år, hvor regnskabet viste et underskud på næsten 300 mia. yen.
Overskuddet er opnået på trods af, at samtlige TEPCOs 17 reaktorer er standset, og udgifterne til fossile brændsler til erstatning vejer da også tungt i budgettet. Så virksomheden har været igennem en ekstrem slankningsproces, med rationaliseringer, lønnedgange afvikling af alle former for frynsegoder og (forhåbentlig) alle former for smøring (bestikkelse) af de lokalsamfund, som er vært for TEPCOs atomkraftværker.
Denne proces har været ført så langt, at TEPCO for få dage siden annoncerede, at man i år ville udbetale en bonus til mellemlederniveauet (på cirka 6.000 kr.) for at modvirke hjerneflugt. Man har også for første gang taget 100 nyuddannede fra universiteterne ind – men fra at være en attraktiv arbejdsplads, med gode lønninger og en sikker fremtid er spørgsmålet i dag, hvem som overhovedet har lyst til at arbejde et sådant sted.
Det at TEPCO har fået sit underskud afbødet, givier forhåbentligt ro til, at man ikke fortsætter med at presse på for hurtig genstart af Kashiwazaki-Kariwa-værket, selvom det klart vil gavne regnskabet. For der er meget stærke kræfter i Niigata, som gerne så, at værket aldrig kom i gang igen. Og hvis ikke man her farer frem med lempe, risikerer man en situation, hvor det aldrig lykkedes at få genstartet værkets 7 reaktorer.
Tepco falling behind with restructuring, (Kyodo) Japan Times 01.08.2013.
Tepco logs ¥437.9 billion April-June net profit, (Kyodo) Japan Times 31.07.2013.
Ailing utility resumes offering jobs to new graduates for first time since 2011, (Kyodo) Japan Times 31.07.2013.
Mari Fujisaki: TEPCO makes lump-sum bonus payment to managers to stop brain-drain, Asahi Shimbun 20.07.2013.
2. august – Fukushima Blues: En dagligt opdateret nyhedsside
I den senste måneds tid har jeg eksperimenteret en del med opsætningen af paper.li nyhedssider, og jeg har lavet hele tre af dem. Agenda 350, som samler artikler fra hele verden i feltet mellem klima og bæredygtighed, Clearing The Air, som samler atikler om luftforureningen, samt Fukushima Blues, som søger at samle artikler omkring udfoldelsen af Fukushima-katastrofen i det japanske samfund.
Disse sider ‘fodres’ af en række feeds og stående Twitter-søgninger, så indimellem dukker der en skævert op, og de kan indimellem være lidt tynde i weekenderne. Men jeg har selv fundet dem særdeles værdifulde i min løbende informationssøgning – så godt so hver dag dukker der en lille perle op, som man ellers ikke lige var faldet over – og har hermed gjort dem frit tilgængelige.
2. august – Nye prisstigninger
De tre energiselskaber for Tohoku, Shikoku og Hokkaido har fået tilladelse til at hæve deres energipriser for forbrugerne med 7-8-9% som konsekvens af de store ekstraomkistninger ved at skulle opretholde standsede atomkraft-reaktorer samtidig med at man må importere store mængder fossilt brændstof for at dække efterspørgslen. De tre selskaber havde forud søgt om højere prisstigninger, men fra ministeriel side blev prisstigningerne skruet 2-3% ned.
De japanske forbrugere har historisk betalt en høj pris for deres energi, men det er første gang i 32-33 år, at disse tre selskaber hæver deres priser.
De japanske virksomheder har indtil nu levet højt på, at forbrugerne betalte langt mere for energien end virksomhederne. Men dette er gradivist ved at blive udjævnet, og med prisstigninger på 11-15,5% stiger kWh-prisen en del mere for virksomhederne end for forbrugerne. Skulle virksomhederne have betalt samme kWt-pris som forbrugerne, kunne man sandsynligvis have sat forbrugerprisen ned.
Kazuki Yoshikawa & Mari Fujisaki: 3 regional utilities to raise household electricity rates, Asahi Shimbun 02.08.2013.
Hokkaido, Tohoku, Shikoku utility rate hikes OK’d, (Kyodo) Japan Times 06.08.2013.
3. august – EDF opgiver amerikansk A-kraft
Franske EDF, som er verdens største, når det gælder drift af atomkraftværker, sælger nu samtlige sine poster i amerikansk A-kraft. Begrundelsen er den hårde konkurrence fra den skifergas, som i disse år i stor stil frackes i USA. Og EDF siger i forgindelse med sin beslutning, at vilkårene for A-kraft pt. er langt fra optimale i USA, og at man i stedet vil prioritere den vedvarende energi. EDF har pt. 860 mennesker ansat i amerikanske sol- og vindprojekter og har fordoblet sin kapacitet til 2,3 GW siden 2010.
USA har stadig omkring 100 reaktorer i gang, så det betyder ikke et farvel til A-kraften fra dag til dag. Men med kun to værker under opførelse og meget få på tegnebordet – ingen synes under de nuværende vilkår indstillet på at bygge nyt. Der synes samtidig at være en tendens til, at stadig flere af fde amerikanske reaktorer tages ud af brug før de når skelsår (se optegnelser for xx. juni). Så A-kraften vil i USA i de kommende år komme til at stå for en stadig mindre del af den samlede energi.
John Upton: Big nuke company decides renewables are a better bet in the U.S. Grist 02.08.2013.
Matthew J. Wald: Florida Nuclear Project Is Dropped, New York Times 01.08.2013.
Geert De Clercq: EDF exits U.S. nuclear, ups earnings outlook, Reuters 30.07.2013.
3. august – Slagsmål om A-kraften på Taiwan
Det er sket før, at det taiwanesiske parlament har taget utraditionelle metoder i brug i debatten. Senest, da man torsdag skulle behandle et forslag om en national afstemning om fuldendelsen af en atomreaktor på Taiwan, som har været under opførelse siden 1997, men som har været standset i lange perioder. Torsdag aften blokerede det ledende oppositionsparti, som er imod udvidelsen af det taiwanesiske atomprogram, i bedste amerikanske filibuster-stil talerstolen så længe, at man stadig fredag aften ikke var kommet til afstemning.
I løbet af fredagen bragte situationen sindene så meget i kog, at det kom til direkte håndgemæng. Demonsterernde sang slagsange og kastede vand fra tilskuerbalkonen
Regeringspartiet har et komfortablet flertal, så det forventes at folkeafstemningen bliver vedtaget, hvis ellers det kommer til en afstemning. Det ledende oppostionsparti DPP er delt i sin modstand – nogle finder at afstemningen på ingen måde skal finde sted, mens andre blot finder, at ordlyden i den foreslåede afstemning er (problematisk) tendentiøs.
I givet fald vil det blive Taiwans fjerde reaktor. Taiwan er, ligesom Japan, meget tæt beboet og placeret i en zone med meget voldsom jordskælvsaktivitet, så mange finder det fuldstændig uansvarligt at have A-kraft på Taiwan, ikke mindst i forlængelse af Fukushima-katastrofen, som på mange måder fuldt så godt kunne være sket på Taiwan.
Taiwan har sin egen minikatastrofe kørende. Siden 2009 har der tilsyneladende sivet radioaktivt vand ud fra to reaktorer ved Shihmen-værket, men at man (den taiwanesiske sikkerhedsinstans) endnu ikke har identificeret lækken. Værket selv siger, at der blot er tale om kondenseret damp.
Taiwan lawmakers brawl over nuclear plant referendum, (AP) Japan Times 02.08.2013.
Taiwan nuclear plant leak continues, (AP) Japan Times 10.08.2013.
John Daly: More Bad News for the Pacific – Taiwanese NPP Leaking Radioactive Water, Oilprice 13.08.2013.
3. august – 2007-jordskælv 2,5 x mere end Kashiwazaki-Kariwa er bygget til
Kashiwazaki-Kariwa-værket i Niigata, som med sine 7 reaktorer er verdens største, blev i 2007 ramt af et stort jordskælv, som for en tid satte værket på standby. Af en netop fremlagt rapport, Proposal of Techincal Review Guidelines for Structures with Seismic Isolation, som JNES netop har fremlagt, fremgår det, at den mekaniske påvirkning af reaktorfaciliteterne ved dette jordskælv var 2,5 gange voldsommere end værket var designet til at kunne modstå. Der var de også problemer med, at døre til et nødberedskabsrum ikke kunne åbnes, hvilket “seriously hindered the post-earthquake activities”.
Det at det først kommer frem nu styrker Niigatas guvernør Ishidas argument for ikke at presse genstarterne igennem, men tværtimod at vente til at man ikke bare er fuldt på det rene med, hvad der skete (i Fukushima i 2011 såvel som i Niigata i 2007), men nok så meget har disse indsigter fuldt indarbejdet i den sikkerhedsmæssige opgradering af reaktorerne, før man genstarter dem.
JNES’ rapport vil givet ikke gøre det enklere for TEPCO at få genstartet reaktorerne ved Kashiwazaki-Kariwa-værket. Selvom man ofte overdimensionerer lidt til noget, så er en faktor 2,5 så meget, at sandsynligvis størstedelen af de strukturelle enheder ved Kashiwazaki-Kariwa-værket vil vise sig at være underdimensionerede. Nogle dele vil det være let eller overkommeligt at forstærke. Men andre dele vil det givet volde store vanskeligheder, og i nogle situaitoner kan det vise sig næsten umuligt. En af Fukushima-katastrofens klare konklusioner synes således at være, at man skal tænke sig en ekstra gang om, før man placerer atomreaktorer i jordskælvsplagede egne – og at sikringen mod de ekstra påvirkninger meget vel kan blive så kostbar, at en i forvejen dyr teknologi bliver urentabel.
Noget andet er, hvor meget NRA vil kræve af sikringen af de mange reaktorer, som allerede er opført. Selvom en reaktor ikke er placeret umiddelbart over en aktive foldezone, vil sikringen af de potentielle reaktorpåvirkninger i en situation som den ved Kashiwazaki-Kariwa-værket meget vel kunne føre til, at den sikkerhedsmæssige opgradering er så omfattende og s kostbar, at det ikke er rentabelt.
#nuclear plant earthquake story (Japan, 2007) – ground motion was 2.5 times design basis, EOF door jammed shut, nuclear.com 01.08.2013.
Proposal of Techincal Review Guidelines for Structures with Seismic Isolation, JNES 01.08.2013 (pdf).
4. august – TEPCOs barriere formår ikke at standse den radioaktive udsivning
Efter at det er blevet klart, at der til stadighed sker en betydelig udsivning af radioaktivitet fra de fire havererede reaktorer ved Fukushima-værket til havet umiddelbart foran, har TEPCO næsten febrilsk søgt at sprøjte forskellige stoffer i jorden, for at skabe en for grundvandet uigennemtrængelig vægspærre.
Men vand er ikke sådan at bremse op – nogle taler om, at der et stykke uden for kysten er kildevæld, hvorfra grundvand vælder ud i havet, og selve den kemiske forstærkning af jorden, som TEPCO er i færd med at etablere, når først tæthed fra 1,8 meters dybde og nedad, mens grundvandet med den begyndende barriere synes at stige, så den når tæt op under overfladen, så der er risiko for, at grundvandet også kan finde sin vej over barrieren. NRA har da også udtrykt tvivl om hensigtsmæssigheden i TEPCOs seneste tiltag. Igen må man sige, at en sådan tvivl bør komme på det tidlige projekteringsstadie, ikke efter at man er i fuld gang. Så TEPCOs famlen med opgaven må bringes til en ende.
Presset fra grundvandet er massivt på stedet og forårsager i dag, at mere end 400 ton vand hver dag siver ind i reaktorbygningerne, hvor det blander sig med radioaktiviteten fra de nedsmeltede reaktorkerner, og må pumpes bort som radioaktivt. Så projektet at opstemme grundvandet vil sandsynligvis vise sig meget vanskeligt. For det vandpres, som er på stedet, vil givet søge ikke bare over og under, men uden om barrierer hele vejen op og ned langs kysten, og det vil finde selv den mindste sprække. Det har været beregnet, at der skal pumpes yderligere omkring 100 ton grundvand i døgnet i zonen mellem reaktorerne og havet, hvis man skal mindske udsivningen til havet. Og med en produktion på 400 ton radioaktivt vand om dagen er TEPCO er i forvejen ved at drukne i radioaktivt vand. For som det er nu, skal det opbevares i tanke på området.
Her er de mere langsigtede planer om at skabe en frostkappe hele vejen omkring værket nok en bedre løsning. Man er da også i gang med at afklare, hvordan det i givet fald skal kunne gøres – for ingen har blot i praksis gjort noget tilsvarende før.
Igen er der dels selve problemet – radioaktiviteten vil i løbet af et par år være spredt over store dele af det nordlige Stillehav, hvilket i sig selv er alarmerende. Fukushima begynder på den måde mere og mere at ligne Chernobyl, som i årtier efter gjorde store landskaber radioaktive, og som gør, at der stadig i dag, mere end 40 år efter, er høje koncentrationer af radioaktivitet i et bånd hen over Mellemskandinavien. Dels det graverende forhold, at TEPCO frem for at face det og informere om det og systematisk at søge at modvirke det synes at have prøvet at fortrænge det og fornægte det – og har klynget sig til en falsk virkelighedsopfattelse, hvor der ikke er noget problem, så længe andre ikke vidste derom. Og fornægtelsesstrategien lykkedes frem til overhus-valget, så vælgerne var så uinformerede, at man kunne få dem til i stort antal at stemme på det parti, som vil hastegenindføre A-kraften.
Og hele denne systematiske misinformation vil givet åbne for en helt ny kategori af sagsanlæg fra de fiskere, som i snart 2½ år har været sat på standby, og som TEPCO igen og igen har forsikret, at der ikke skete udsivninger. For ét er, at der opstod store problemer efter 11. marts 2011, men TEPCO har løjet systematisk om konsekvenserne frem for at gøre noget ved problemet. Fortielsen er måske sket fordi sandheden var ilde hørt og ville gøre det umuligt at opnå fiskernes accept af, at man ledte det det vand ud i havet, som var så godt som oprenset, og som man kunne pumpe op før det sivede ind i reaktorkomplekset. Også her måtte man fra at sige, at det indsivende vand var rent, ændre forklaring til, at det kun var let radioaktivt.
Med en særdeles uheldig blanding af manglende overblik og manglende åbenhed om tingenes tilstand gør TEPCO det således i disse måneder det stadig klarere, at man ikke er opgaven at varetage sikkerheden ved det havarerede Fukushima Daiichi-værk voksen. Og når TEPCO ikke allerede for længst er sat af opgaven, er det fordi, der ikke er noget enkelt svar på, hvem som så er i stand til at løfte opgaven.
Doubts cast over TEPCO’s plan to block radioactive water at Fukushima plant, Asahi Shimbun 03.08.2013.
Nathan Layne: Radioactive Fukushima groundwater rises above barrier being built to contain it, (Reuters) The Raw Story 03.08.2013.
Spill-over threat: Fukushima radioactive groundwater rises above barrier level, RT 03.08.2013.
Iori Mochizuki: Tepco “40,000,000,000,000 Bq of Tritium leaked to the Pacific” / still 100,000,000,000 Bq leaking to the sea per day, Fukushima Dairy 02.08.2013.
Jin Nishikawa: Radioactivity levels higher in water deeper underground at Fukushima plant, Asahi Shimbun 02.08.2013.
Iori Mochizuki: 950,000,000,000 Bq/m3 of Cs-134/137 from reactor 2 seawater trench shaft, Fukushima Dairy 01.08.2013.
Liquid glass fails to stop radioactive water leak into ocean from Fukushima No. 1 plant, Mainichi 01.08.2013.
5. august – NRA erklærer Fukushima Daiichi i undtagelsessituation
På et møde mandag (05.08.) erkærer NRA situationen ved Fukushima-værket for en nødsituation, som TEPCO kæmper for at kunne håndtere. Og det fremgår af en pressemeddelelse fra TEPCO, at man allerede i denne uge vil begynde at pumpe vand op i den smalle zone mellem de havarerede reaktorer og havet. Sandsynligvis i første omgang for at søge at sænke grundvansspejlet til under de 1,8 m, hvorfra den kemiske barriere skulle være effektiv.
TEPCO anslår, at der sandsynligvis tale om udsivninger i størrelsesordenen 10-100 gange den tilladte årlige ‘udsivning’ via værkets kølevand. Men det er en noget frivol sammenligning, for værket laver ingen strøm nu. Med den forhåndenværende viden er der i bedste fald tale om et kvalificeret skøn, TEPCO har en endog meget stor interesse i at underdrive omfanget, og selvom marinebiologerne hele vejen igennem har insisteret på, at der måtte finde en udsivning sted, så ved ingen lige nu, hvor stor mængder radiaktivitet, som Fukushima-værket har lækket til Stillhavet siden marts 2011.
Ken Buesseler fra Woods Hole Oceanographic Institute i Massachussetts, siger om situationen, at “as an oceanographer looking at the reactor, we’ve known this since 2011. The news is TEPCO is finally admitting this.”¹
Radioactivity levels in Fukushima groundwater increase 47-fold over 5 days, Asahi Shimbun 06.08.2013.
Tokyo Electric can’t stop radioactive flow at Fukushima plant, (AP) Japan Times 06.08.2013.
Iori Mochizuki: Tepco to try to start pumping up groundwater from this weekend / Storage facility undecided, Fukushima Dairy 05.08.2013.
Antoni Slodkowski: Fukushima radioactive water likely breached barrier – panel head, Reuters 05.08.2013.
Antoni Slodkowski & Mari Saito: Japan nuclear body says radioactive water at Fukushima an ’emergency’, Reuters 05.08.2013.
Japan NRA: Fukushima Daiichi’s radioactive water leakage into Pacific Ocean now an “emergency” situation, Beyond Nuclear 05.08.2013.
Doubts cast over TEPCO’s plan to block radioactive water at Fukushima plant, Asahi Shimbun 03.08.2013.
#Fukushima I Nuke Plant Accident: The Blind (METI) Still Leading the Blind (TEPCO), EX/SKF 06.08.2013.
Patrick J. Kiger: Fukushima’s Radioactive Water Leak: What You Should Know, National Geographic 07.08.2013.
Jeremy Hsu: Radioactive Water Leaks from Fukushima: What We Know, Scientific American 13.08.2013.¹
6. august – Hiroshima-bomben 68 år
At a ceremony Tuesday marking the 68th anniversary of the U.S. atomic bombing of Hiroshima, Prime Minister Shinzo Abe vowed to do his utmost to realize a nuclear-free world and to offer better support to atomic-bomb survivors with radiation-caused health problems.
At the NPT preparatory committee meeting in Geneva, Austria said it has “renounced the use of nuclear power in its national energy mix” out of concerns about nuclear accidents, terrorism and proliferation. The country’s policy of refraining from the use of atomic energy altogether to avoid the risk of nuclear destruction is worth serious attention.
Tekst på vej …
Se blog-indlægget Mellem Hiroshima og Fukushima.
We all must confront the ferocious destructive power of nuclear energy, (leder) Asahi Shimbun 06.08.0213.
Japan must redouble antinuclear effort as threat of atomic confrontation grows, (leder) Mainichi 06.08.2013.
Take a stand against nuclear weapons, (leder) Japan Times 06.08.2013.
Peace ceremony represents Hiroshima’s long struggle: Fukushima town mayor, Mainichi 06.08.2013.
Taro Nagazaki: Hiroshima marks 68th anniversary of A-bombing, Asahi shimbun 06.08.2013.
Abe vows pursuit of world free of nuclear arms; Hiroshima mayor skeptical, (Kyodo) Japan Times 06.08.2013.
Hiroshima peace declaration on 68th anniversary of A-bombing, Mainichi 06.08.2013.
Address by PM Abe at Hiroshima Peace Memorial Ceremony, Mainichi 06.08.2013.
U.N. chief’s message to peace memorial ceremony, Mainichi 06.08.2013.
Eric Johnston: Nuke opponents feud over bombs vs. power, Japan Times 06.08.2013.
7. august – Guvernør: Staten må overtage arbejdet ved Fukushima Daiichi
Fukushima Amt opfordrer nu – efter at have inspiceret Fukushima Daiichi – i meget direkte vendinger staten til at træde ind og overtage ansvaret med oprydningen ved Fukushima Daiichi.
Er pt. sommerramt, så her en midlertidig tekst fra NHK …
Experts and local government officials have inspected the Fukushima Daiichi nuclear plant compound to assess the risk of contaminated groundwater leaking into the sea.
They are members of the Fukushima prefectural government’s council to monitor the process of decommissioning the plant by its operator, Tokyo Electric Power Company.
On Tuesday, they inspected an underground tunnel believed to be filled with highly radioactive wastewater. They also checked how embankments are being reinforced between one of the reactors and the sea to prevent groundwater from reaching the ocean. But the reinforcement work has led to a rise in the groundwater level. This is further escalating the risk of contaminated water overflowing into the sea.
After the inspection, many council members voiced frustration with Tokyo Electric’s approach of dealing with problems as they occur instead of taking preventive measures. Plant chief Akira Ono promised to quickly implement whatever steps are possible, and to see things from the perspective of the general public rather than the utility’s.
Fukushima Prefecture has asked Japan’s government to ensure that the operator of the crippled Fukushima Daiichi nuclear power plant take steps to prevent further leakage of radiation-tainted water into the sea.
The prefecture’s Vice Governor Masao Uchibori visited the Nuclear Regulation Authority to submit a written request on Tuesday. Fukushima asks in the document that the government instruct TEPCO to prevent further leaks and dispose of radiation-tainted water in underground tunnels of the plant’s compound. It also asks that the government take responsibility for decommissioning damaged reactors at the facility.
Uchibori told an official of the authority that some of the utility’s measures have adverse effects such as increasing risks of further leaks. He said he’s worried that TEPCO is taking only makeshift measures. The official said speed is the key in dealing with the problem.
Uchibori also handed the request to senior vice industry minister Kazuyoshi Akaba. Uchibori told reporters that TEPCO was late in admitting the water leaks, resulting in delayed measures. He said he wants the government to take the lead in handling the matter and quickly produce results.
Government to step in, provide funding for Fukushima clean-up, (Reuters) Asahi Shimbun 07.08.2013.
TEPCO gets partial local approval to apply for Niigata reactor checks, (Kyodo) Mainichi 07.06.2013.
#Fukushima I Nuke Plant Accident: The Blind (METI) Still Leading the Blind (TEPCO), EX/SKF 06.08.2013.
Lucas W. Hixson: Fukushima Prefecture requests Japanese government remove TEPCO from management of Fukushima Daiichi decommissioning, Enformable 06.08.2013.
Total overhaul needed of way TEPCO operates, (leder) Asahi Shimbun 09.08.2013.
Clearer government role needed for Fukushima cleanup, (leder) Asahi Shimbun 17.08.2013.
Jeff Kingston: Abe’s Nuclear Energy Policy and Japan’s Future, Japan Focus 19.08.2013.
Iori Mochizuki: Stop and Think – Is nationalization of Fukushima decommissioning without new invention the right way to go? Fukushima Dairy 25.08.2013.
7. august – TEPCO kan ikke løfte økonomien bag grundvandssikringen
Det står nu klart, at det ikke blot er fagligt, PR- og projekteringsmæssigt, at TEPCO ikke er opgaven med at forestå håndteringen af oprydningen og dekommissioneringen på Fukushima Daiichi-værket – man har heller ikke de nødvendige økonomiske ressourcer.
Hidtil har den japanske stat bidraget med midler til forskning i – og udvikling af – teknikker og redskaber til dekommissioneringsarbejdet, men holdt sig fra at involvere sig direkte. Men det står nu klart, at TEPCO behøver massiv støtte, hvis man skal være i stand til a gennemføre det nedfrtysningsprojekt, som lige nu synes at være bedste bud på at løse krisen med de stpre mængder af radioaktivt forurenet grundvand, som strømmer ud i Stillehavet.
Ideen med at etablere en frostspærre hele vejen rundt om de fire forliste reaktorer er i disse måneder ved at blive udviklet i samarbejde med en række private virksomheder. Det er aldrig prøvet før at lave en nedfrysning i det omfang – den viste mur vil være 1,4 km i omkreds – og arbejdet vil blive vanskeliggjort af, at strålingen på stedet er så stor, at det er vanskeligt for bygningsarbejdere at opholde sig på området andet en helt kortvarigt. Så etableringen skal i stor udstrækning kunne ske via fjernstyret materiel.
Samtidig vil den viste løsning, hvor der kun udføres en lodret frostmur, men ikke etableres nogen bund under reaktorerne, nok dæmme op for den nu meget store vandrette vandstrømning. Indkapslingen vil ikke være total, da der stadig vil være en lodret forbindelse – selv hvis man når ned til grundfjeldet, vil der stadig være muligheder for vandet at sive igennem. Men udbredelsen af den radioaktive forurening vil givet ske i et radikalt mindre omfang end i dag, hvor det anslås, at 300 ton forurenet grundvand hver dag siver i havet. Og en vis fortsat bortpumpning af vand fra inden for ismuren vil yderligere kunne modvirke den lodrette nedsivning.
Selvom det ikke er nogen fuldstændig løsning og der ikke er forudgående erfaringer med, at det overhovedet vil kunne lade sig gøre i denne skala, så er det tilsyneladende i den nuværende situation det bedste bud på en løsning indtil alt det radiaktive materiale er indsamlet, indkapslet og bortskaffet.
Projektet, som stadig er under udvikling, tegner blot til at blive er blot rasende dyrt – en af hovedaktørerne, Kajima Corporation, vurderer, at prisen kommer til at ligge på 30-40 mia. yen. Med TEPCOs sønderskudte økonomi er der således sandsynligvis ingen vej uden om, at der må offentlige midler på bordet. Og der er nu tale om, at projektet kommer på finansloven for 2014.
Og en gang etableret vil det kræve en stadig forsyning af betydelige energimængder for ikke at tø op igen – fødte derfor da jeg først hørte om projektet den tanke, at man skulle tilbejebringe denne energi ved en folkeejet solecellepark (se optegnelser for 1. juni).
Selv i bedste fald er frostindkapslingen ikke på plads før tidligst om to år. Indtil da står TEPCO overfor at måtte pumpe ikke bare de mere end 400 ton grundvand pr. døgn, som i dag siver ind i reaktorbygningernes fundamenter, men også at prøve at få tilbageholdt i det mindste nogle af de anslået 300 ton stærkt radioaktivt forurenet grundvand, som man efter 2½ år vedkender sig dagligt siver under de havarerede reaktorer og videre ud i havet. og man vil derfor se TEPCO fortsætte med forsøg på delvise kemiske forseglinger, som man har gjort det i de seneste uger, selvom der fra flere sder har været rejst tvivl om dette i virkeligheden bare forværrede problemerne og pressede grundvandet nye steder hen, hvor det ikke havde været indtil nu.
Hvis denne udsivning fortsætter, vil der være tale om en radioaktiv forurening af klodens største økosystem, Stillehavet, og beregninger fra tidligere på året indikerer, at mens problemerne med radioaktive fisk lige nu begrænser sig til de japanske kyster, så vil koncentrationerne i løbet af nogle år blive markant højere langs den amerikanske stillehavskyst end langs de japanske kyster.
Tepco needs public cash to dig deep wall, (Kyodo) Japan Times 07.08.2013.
Reiji Yoshida: Tepco starts pumping groundwater, Japan Times 09.08.2013.
Top Official: “The current situation is extremely severe” at Fukushima – Plan to
reduce contamination flowing into ocean relies on ‘untested methods’ and
‘technologies that have not been developed’, Energy News 09.08.2013.
Gov’t to extend financial support to TEPCO to block contaminated water leaks, Mainichi 09.08.2013.
Matt Smith: Fukushima leaks: Japan ponders freezing ground, (video) CNN 09.08.2013.
Andrew DeWit: Water, Water Everywhere: Incentives and Options at Fukushima Daiichi and Beyond, Japan Focus 12.08.2013.
Alexis C. Madrigal: How to Build an Ice Wall Around a Leaking Nuclear Reactor, The Atlantic 13.08.2013.
Jacob Adelman & Chisaki Watanabe: Japan Studies Ice Wall to Halt Radioactive Water Leaks, Bloomberg 14.08.2013.
Joe Cirincione: Fukushima’s Song of Ice and Fire, Huffington Post 15.08.2013.
Water leaks at Fukushima could contaminate entire Pacific Ocean, RT 08.08.2013.
Japan studies ice wall to halt radioactive water leaks, Eco-Business 14.08.2013.
Study: North America’s West Coast to be most contaminated by Fukushima cesium of all regions in Pacific in 10 years – “An order-of-magnitude higher” than waters off Japan, Energy News 15.07.2013.
Erik Behrens et al.: Model simulations on the long-term dispersal of 137Cs released into the Pacific Ocean off Fukushima, Environmental Research Letters 09.07.2013.
Iori Mochizuki: 1,388 m³ of groundwater used to flow into the plant everyday before 311, Fukushima Dairy 25.08.2013.
8. august – Opfordring til NRA: Brug kræfterne på Fukushima Daiichi
En række NGO-organisationer og parlamentarikere afleverede i dag en opfordring til Japans atomsikkerhedsinstans NRA om at sætte processerne omkring genstart af de nu standsede reaktorer i bero og sætte alle ressourcer ind på at få bragt situationen omkring de havarerede reaktorer ved Fukushima Daiichi-værket, som i de seneste dage har vist sig endnu mere alvorlig end hidtil antaget (eller i hvert fald officielt vedkendt), på ret køl, efter at det står stadig klarere, at TEPCO ikke magter opgaven.
Senest er det blevet klart, at TEPCO i 2½ år har vidst, at store mængder grundvand dagligt siver under stærkt radioaktivt forurenede områder og videre ud i havet, samtidig med, at man har forsikret om, at der ikke fandt udsivninger sted.
“Currently, the NRA is using its time and resources for checking if some of the reactors are ready to restart, but now is not the time for that. Please have every available resource and policy focused on solving the tainted-water issue,” fastslår udtalelsen, som på blot to dage er blevet underskrevet af 214 organisationer og 6.400 individer.¹
NRA har pt. allokeret 80 ansatte til at tage sig af godkendelsesprocesserne forud for genstarten af reaktorerne og 42 til at tage sig af krisen med udsivningrne af adioaktivt vand fra Fukushima Daiichi. I forhold til problemets omfang er 42 ansatte en aldeles utilstrækkelig bemanding. Det rækker knapt til at følge med de stadige nye småkriser, og slet ikke til at få overblik over situationen og få taget de nødvendige beslutninger, som kan sætte dekkommissioneringsarbejdet på sikker kurs.
Nu har TEPCO ved sin manglende redelighed med problemernes karakter og omfang forspildt to år, hvor der sandsynligvis dagligt er sivet 300 ton grundvand ud med potentielt store mængder radioaktivt materiale. Ingen har endnu noget overblik over, hvor store mængder af radioaktivt materiale, som ad denne vej er sivet ud i Stillehavet, men Fukushima-katastrofens omgang synes i disse dage lige så stille at vokse fra at være den største atomkraft-katastrofe siden Chernobyl til at være den største i menneskehedens historie.
Kazuaki Nagata: Activists prod NRA to get serious about Fukushima water crisis, Japan Times 08.08.2013.¹
Japan must explain how it will stop water leaks at Fukushima, (pressemeddelelse) Greenpeace 08.08.2013.
Jacob Adelman & Isabel Reynolds: Abe Joins Greenpeace in Signal Tepco Not Up to Cleanup, Bloomberg 08.08.2013.
9. august – Ingen retssager mod Naoto Kan og TEPCOs ledelse
Den japanske anklagemyndighed siger nu i en foreløbig redegørelse, at der ikke synes at være grundlag for at rejse strafferetslige sager overfor hverken Naoto Kan, som var premierminister da Fuksuhima-katastrofen tog sin begyndelse, eller over for ledende skikkelser i TEPCO.
Mange havde nok håbet, at der ville komme en eller anden form for retsligt efterspil. Jeg kan umiddelbart forstå det overfor Naoto Kan, som selvom han har været forsøgt gjort til syndebuk rent faktisk var ganske kapabel og traf nogle grundlæggende sunde beslutninger, da han så, at TEPCO og NISA slet ikke formåede at stille sig centralt i koordineringen af katastrofe-indsatsen.
At den nu aflivede sikkerhedskontrolinstans NISA og TEPCOs ledelse, som i årene forud ad flere gange var blevet gjort opmærksom på, at Fukushima Daiichi-værkets tsunami-beskyttelse var helt utilstrækkelig, at der i området tidligere havde været tsunamier over 15 meters højde, og det meget vel kunne ske igen – præcist som den som ramte værket 11. marts 2011 – og at man endda undlod at handle, det burde i det mindste prøves ved en retssag. Men Japan har ikke i samme grad som Vesten tradition for individuel afstraffelse – faktisk har man traditionelt straffet hele familier, kvarterer og byer, hvis elementer deri ikke opførte sig forventeligt.
Update 09.09. – Det ligger nu endeligt fast, at der ikke vil blive rejst tiltale mod hverken Naoto Kan eller personer i TEPCOs øverste ledelse.
The buck stops nowhere, (leder) Japan Times 12.09.2013.
Kan, Tepco execs avoid charges over nuclear disaster, (Kyodo) Japan Times 09.09.2013.
Prosecutors decide not to indict anyone related to Fukushima nuclear accident, Asahi Shimbun 09.09.2013.
Ida Torres: Prosecutors unlikely to press charges against former PM over TEPCO disaster, Japan Daily Press 09.08.2013.
Kan, Tepco execs won’t face negligence charges, (Kyodo, Jiji) Japan Times 09.08.2013.
Prosecutors plan not to indict Kan, TEPCO execs over nuke disaster, (Kyodo) Mainichi 09.08.2013.
Antoni Slodkowski: Prosecutors Unlikely To Indict Ex-Japan PM Over Fukushima, (Reuters) Arise News 09.08.2013.
Faultless in Fukushima: Media says ex-Japan PM escapes blame over nuclear accident, RT 09.08.2013.
Ex-PM Kan denies criminal liability for Fukushima disaster, Kyodo 14.08.2013.
Faith Aquino: Former PM Naoto Kan denies criminal responsibility for Fukushima disaster, Japan Daily Press 15.08.2013.
Kan says he shouldn’t be held criminally liable for Fukushima disaster, (Kyodo) Japan Times 15.08.2013.
9. august – Mindestund i Nagasaki
Stadig 68 år efter afslutningen på 2. verdenskrig markeres dagene 6 og 9. august med mindehøjtideligheder for atombomberne over Hiroshima og Nagasaki.
Disse hændelser står som store kors i den kollektive japanske bevidsthed og har været helt centrale for udviklingen af et moderne Japan som en fredssøgende nation uden eget militær.
Dette ønsker den nuværende premierminister Shinzo Abe at ændre, og han er i år blevet massivt kritiseret dels for sin afvisning i april af at underskrive en pagt mod brug af atomvåben under et hvilket som helst vilkår, dels for sin militaristiske linje, hvor han åben ønsker og arbejder for, at Japan fra at have et hjemmeværnsagtigt forsvar får sit eget egentlige militær.
Update 18. august: Her en uge efter bringer EX-SKF to blog-indlæg med resume af en to år gammel (japansksproget) dokumentar fra NHK om de to atombomber. Det er tankevækkende læsning. Det kan undre, at de to fly med atombomber ikke blev mødt med modstand fra japanske fly. End ikke en luftalarm blev der sendt. Dokumentaren afdække, hvordan man via efterretninger vidste, at der var noget særligt i optræk, men havde svært ved at lægge to og to sammen, ikke mindst fordi japanerne selv kort forinden havde måttet opgive at udvikle sine egne atomvåben og derfor i det strategiske forståelsesrum fastholdt, at amerikanerne heller ikke ville være i stand til at udvikle en atombombe.
Selv da den første bombe var kastet over Hiroshima, og man vidste, at amerikanerne havde atomvåben, reagerede man ikke derefter – ræsonnementet var tilsyneladende, at amerikanerne nok kun havde en enkelt af bomberne (hvilket ikke var helt forkert, de havde på det tidspunkt endnu kun de to, som faldt over Hiroshima og Nagasaki).
Dette er heldigvis fortid, og menneskeheden kommer forhåbentlig aldrig til at stå i tilsvarende situationer. Men dokumentaren – og det forhold at man ikke er i stand til at tolke de konkrete signaler rigtigt og tage de fornødne modtræk fordi ens helhedsforståelse var forfejlet – sætter fingeren på en mere generel problemstilling, vores manglende evne til at skifte spor, selv hvor det er klart at der ikke er nogen vej frem. Det gælder A-kraften, hvor selv en rystelse som Fukushima-katastrofen ikke synes i stand til at kunne vriste Japan ud af sin kurs, og det gælder vores fossile afhængighed, som er svær at aflægge sig selv når vi ved, hvor store problemer vi påfører de kommende generationer gennem at fortsætte som nu.
Mayor skeptical of Abe vow at Nagasaki rites to seek end to nuclear arms, (Kyodo) Japan Times 09.08.2013.
Mai Iida: A-bombed cities don’t buy Abe vow, Japan Times 10.08.2013.
Japan’s General Staff Office Knew About Hiroshima and Nagasaki Atomic Bombing in Advance and Did Nothing, According to 2011 NHK Documentary – part 1, EX-SKF 17.08.2013.
Japan’s General Staff Office Knew About Hiroshima and Nagasaki Atomic Bombing in Advance and Did Nothing, According to 2011 NHK Documentary – part 2, EX-SKF 18.08.2013.
Soviet pictures, documents describe post-bomb Nagasaki, Mainichi 19.08.2013.
10. august – Barsebäck
Et lille spring hjem til den hjemlige andedam. Erik Holm havde i går to artikler i Ingeniøren om situationen i Barsbäck, endnu et fejlplaceret atomkraftværk, hvis to reaktorer i høj grad efter dansk pres blev lukket. Reaktoer 1 blev lukket ned i 1999, mens reaktor 2 blev lukket ned i 2005. De brugte brændselslegemer er for længst fjernet, så der er ikke mere nogen risiko for en A-kraft katastrofe ved Barsebäck. Men stadig har man ikke taget hul på den egentlige dekommissionering.
Det hænger sammen med, at Sverige ligesom de fleste andre af de lande som har atomkraft endnu ikke har fået afklaret, hvad man vil gøre ved affaldet, når engang reaktorerne ikke kører mere – eller i hvert fald endnu ikke etableret sine depoter for radioaktivt affald. Selv hvis man gik i gang med at dekommissionere Barsebäck, så ville man ikke vide, hvad man skulle gøre af det radioaktive affald, så lige nu ser det ud til, at Barsebäck kommer til at stå som i dag frem til 2022, hvor der efter planerne skulle være en deponeringsløsning på plads.
De svenske reaktorer har løbende indbetalt en afgift til Kärnavfallsfonden, som i dag står med 43 mia. kr. Afgiften er i dag på 1,9 øre/kWh, men det er anbefalet at sætte beløbet op til 2,5 øre/kWh. Ingen ved endnu, hvad prisen for dekommisioneringen ender med at blive. Man kan håbe, at det bliver billigere, men det kan omvendt meget vel risikere at blive langt dyrere. Ingen vil kende prisen før de første 5-6 reaktorer er lagt sikkert i graven.
Inden for det nærmeste årti er der i Europa cirka 90 reaktorer, som står overfor at skulle dekommissioneres. Det bliver en kolossal opgave, og Nuclear Energy Agency (NEA) i Paris vurderer, at alene dekommissioneringen af en enkelt reaktor vil koste 3,6 mia. kr. Deroveni kommer håndteringen af affaldet, som forventes at koste omkring 3,9 mia. kr. – eller i alt mere end 660 mia. kr. for EU over de næste ti år.
Man regner med, at der er i alt 343.900 ton affald ved Barsebäck, hvoraf omkring 6% er så radioaktivt, at det kræver særlig håndtering. Langt det meste vil således gå direkte til byggepladsopfyldning, metalomsmeltning osv.
Erik Holm: Radioaktivt atomskrot skal forblive på Barsebäck i årevis, Ingeniøren 09.08.2013.
Erik Holm: Atomreaktorer ender som skrot på marken, Ingeniøren 09.08.2013.
11. august – TEPCO hemmeligholdt enorme grundvandsstrømninger
Tekst på vej …
300 tons of toxic water flowing into sea from Fukushima plant daily: gov’t, Mainichi 08.08.2013.
TEPCO starts pumping up contaminated water at Fukushima plant, (Kyodo) Mainichi 09.08.2013.
Shunsuke Kiimura: TEPCO starts pumping up contaminated water, Asahi Shimbun 10.08.2013.
Radioactive water overruns Fukushima barrier – TEPCO, RT 10.08.2013.
TEPCO says radioactive water likely flowed over underground wall, (Kyodo) Mainichi 11.08.2013.
Tepco: We’ve known for 2 years that massive amount of water flows under Fukushima plant – Official “unable to explain” why they kept secret, Energy News 11.08.2013.
Toxic water detected in newly built well at Fukushima nuclear plant, (Kyodo) Japan Times 11.08.2013.
12. august – Sydkoreansk energimangel efter reaktorlukninger
Ligesom i Japan har Sydkorea i disse uger en endog meget varm periode, og med flere reaktorer lukket ned på grund af problemer med håndteringen af deres sikkerhed, er man i den situation, at det forventede forbrug markant overstiger den tilgængelige kapacitet. I alt 6 af landets 23 reaktorer står pt. stille, så man har med alt som kan producere elektricitet en kapacitet på 77,4 GW og et estimeret behov på 80,5 GW – eller rundt regnet produktionen fra 2½-3 atomreaktorer – hvorfor det sydkoreanske energiministerium igen og igen har måttet henstille til alle om at spare på energien.
Energiministeriet har bebrejdet et par af de mest energiforbrugende bilfabrikker, Kia Motors Corp og Hyundai Motor Co, at de ikke har fulgt anvisningerne om at mindsket energiforbruget i de tider på dagen, hvor energiforbruget topper, og har måttet true med et såkaldt rolling blackout, hvor strømmen simpelthen lukkes ned i perioder i nogle distrikter for at der er nok til andre.
Flere af de koreanske reaktorlukninger er sket efter at det har været afsløret, at der har været lavet systematiske forfalskninger af sikkerhedscertifikater for kablingen ved en række reaktorer (se optegnelser for 28. maj).
Atomkraften leverer normalt omkring 30% af den koreanske elforsyning – eller nogenslunde som i Japan før Fukushima-katastrofen. På den baggrund er det imponerende, at japanerne har været i stand til – og har samfundsmoral til – at klare de nødvendige besparelser ved frivillige ordninger.
Noget andet er, at hvor A-kraften igen og igen ‘sælges’ som den nødvendige stabile ‘baseload’, som må træde til, når de fluktuerende forsyninger fra sol og vind ikke rækker, så viser erfaringerne fra Japan og Sydkorea, at A-kraften i den grad har sine svingninger og sin uforudsigelighed.
Hvis man i dag spørger i Kansai-området, som før Fukushima-katastrofens udbrud havde omkring 50% af sin energi fra A-kraft og dermed var den del af Japan, som havde den største andel af sin energi fra atomkraft, så synes man overhovedet ikke, at A-kraften er sikker og stabil. Selvom regionens mange reaktorer teknisk set ikke fejler noget i forhold til de hidtidige (nu nulstillede) sikkerhedsregler, så er de endda alle pånær to taget ud af drift på grund af den politiske situation. Her har A-kraften qua sin højteknologiske natur og potentielle farlighed en sårbarhed, som ikke findes ved sol og vind.
Update 19.08.: I en leder i dag skriver Asahi Shimbun, at Japan og Sydkorea (som i disse tider har næsten krigsagtige udvekslinger om to småøer) går sammen om at løse et fælles problem, den alt for store afhængighed af atomkraft. Ligesom Japan før Fukushima havde planer om at udbygge sin andel af atomkraft i energiforsyningen til 50%, så har Sydkorea planer om en markant udbygning af atomkraften til 60% i 2030. De nuværende problemer taler deres klare sprog om de store enheders helt særlige form for forsyningssvigt, og Seouls borgmester Park Won-soon har taget initiativ til en idsants som kan erstatte en reaktor fra 2014 gennem en kombination af vedvarende energi og energibesparelser.
Jungah Lee & Chou Hui Hong: South Korea urges power-saving as shutdowns portend shortage, Bloomberg 08.08.2013.
Sungwoo Park & Heesu Lee: Falsified Reports After Fukushima Fan Anti-Nuclear Korea, Bloomberg 09.08.2013.
South Korea in grip of power crisis, (AFP, Jiji) Japan Times 12.08.2013.
Jane Chung: South Korea warns of power shortages amid nuclear shut downs, (Reuters) Planet Ark 12.08.2013.
Michael Marshall: South Korea bakes in extreme heat amid power cuts, New Scientist 14.08.2013.
Japan, South Korea should work together to cut nuclear power, (leder) Asahi Shimbun 19.08.2013.
12. august – TEPCO øger kulafbrændingen
Juli i år brugte TEPCO dobbelt så meget kul som sidste år – ikke fordi flere reaktorer er standset siden da, for samtlige TEPCOs 13 tilbageværende reaktorer har stået stille siden de første gang efter 11. marts 2011, hvor blev taget ud af drift for det årlige sikkerhedscheck. TEPCO har efterfølgende etableret to nye kulkraftværker, således at forbruget af råolie (crude oil) faldt med 18% og forbruget af brændelsolie (fuel oil) faldt med 30% (ingen oplysninger om udviklingen i gasforbruget).
Da kullene (pr. udvundet energienhed) har en højere klimapåvirkning end olie og gas, har TEPCO dermed øget klimabelastningen ud over, hvad der havde været “nødvendigt” som følge af reaktorstandsningerne. Hermed har TEPCO demonstreret endnu et felt, hvor de ikke formår at tænke strategisk fremadrettet. Hvis ikke man havde været så forblindet af det fossile mulighedsfelt havde det i den grad været muligt på de samme to år at have etableret en tilsvarende energiforsyining (1,6 GW) via vedvarende energi. Det havde også været en god begyndelse for TEPCOs nye karriere, for der er en vis sandsynlighed for – og på baggrund af Fukushima-katastrofens udfoldelse meget rimelighed i – at TEPCO bliver kendt uegnet til at drive atomkraftværker.
Men det peger endnu mere på det absurde i, at nationen Japan ikke har en egentlig klimaplan på plads, endsige en energiplan, som kunne sætte en stopper for, at de mest udviklede lande fortsætter med at opføre nye kulkraftværker.
Tepco doubles consumption of coal, (Bloomberg) Japan Times 12.08.2013.
14. august – Nuklear mikado ved reaktor 4
Oprydningsarbejdet ved Fukushima daiichi har i medierne mest handlet om de store mængder radioaktivt vand, som hver dag generes, og som TEPCO på det seneste har vedkendt sig også hver dag siver i havet.
Men oprydningsarbejdet har mange andre aspekter, og noget af det nært forestående er at søge at få fjernet de omkring 400 ton brugte brændselslegemer, som befinder sig i køledammen for reaktor 4. De i alt 1.300 brugte brændselslegemer har tilsammen et strålingsvolumen på 14.000 gange Hiroshima-bomben, så det er vitalt, at denne risikofaktor bliver elimineret snarest muligt, ikke mindst fordi den køledam, de er placeret i, synes beskadiget efter jordskælvet 11. marts 2011. Reuters påpeger nu begyndende tæring af konstruktionen, hvor den beskyttende ydre bygning eksploderede. Reaktor 4 var dog standset, da tsunamien 11. marts 2011 ramte fukushima-værket, så der var ingen brændselslegemer i selve reaktoren, og dermed ingen reaktornedsmeltning for reaktor 4. Til gengæld repræsenterer de brugte brændselslegemer den største umiddelbare risiko for, at Fukushima-katastrofen bliver pludseligt voldsommere.
Fjernelsen har da også haft høj prioritet. TEPCO siger, at man føler sig sikker på at kunne fjerne brændselslegemerne, og man har tidligere forsøgsvist udtaget to af de ubrugte (som har mindre stråling og varmeudvikling end de brugte), men man er nu ved at være klar til arbejdet med at fjerne dem alle. Og efter den stribe af småfejl og fortielser og tilsyneladende manglende overblik, som har præget TEPCOs håndtering af situationen i de mellemliggende snart 2½ år, kan tilliden til, at TEPCO kan klare opgaven uden fejl hos mange ligge på et meget lille sted.
Hvis der under arbejdet med udtagningen sker fejl, så brændselslejgemerne igen når criticality, er der til forskel fra i reaktorkernerne ikke nogen egentlig kølingsfunktion, og man risikerer ved fornyet varmeudvikling, at vandet koger væk, hvorefter udviklingen sandsynligvis ikke vil kunne styres, og man igen vil få udledninger af endog meget store mængder af radioaktivitet. Så man må bede til, at TEPCO har en god dag – eller et par gode år – mens de én for én forsigtigt løfter brændselslegemerne op.
Tidligere var al flytning af brændselslegemer computerstyret på milimeteren, men den slags er umuliggjort, så arbejdet vil nødvendiggøre, at arbejdere er til stede umiddelbart over det kølebassinet for at følge og styre processen.
Altsammen vanskeliggjort af, at kølebassinet og holdersystemet til brændselssystemet er delvist beskadiget af jordskælvet og den efterfølgende nødkøling med saltvand, samt det forhold, at det kræver folk tilstede umiddelbart over kølebassinet samtidig med, at brugen af manuelt arbejde på stedet hele tiden må minimeres på grund af strålingen. Hver enkelt af de 1.300 brugte brændselslegemer, som hver vejer omkring 300 kg og er 4,5 m lange, skal listes op uden at beskadige de øvrige, og uden at de øvrige forskubber sig, så de kommer til at ligge for tæt. Det er nærmest nuclear mikado.
Aaron Sheldrick & Antoni Slodkowski: After disaster, the deadliest part of Japan’s nuclear clean-up, Reuters 13.08.2013.
Jacob Chamberlain: Dangerous Operation at Fukushima’s Reactor No. 4 Could Ignite “Atomic Chain Reaction”, Common Dreams 14.08.2013.
Mission Impossible? Fukushima scientists brace for riskiest nuclear fuel clean-up yet, RT 15.08.2013.
Fukushima apocalypse: Years of ‘duct tape fixes’ could result in ‘millions of deaths’, RT 17.08.2013.
Andrew DeWit: Fukushima, Fuel Rods, and the Crisis of Divided and Distracted Governance, Japan Focus 19.08.2013.
15. august – Krav om forhøjede diger ved Takahama-værket
KEPCO, som for godt en måneds tid siden søgte NRA om genstart af fire reaktorer blot for at få ansøgningerne i hovedet igen på grund af ansøgningerne mangelfuldhed og den manglende seriøsitet i attituden, ser nu ud til at være trukket i arbejdstøjet. En ny ansøgning for reaktor 3 og 4 ved Takahama-værket er dog igen blevet, fordi man havde brugt forkerte forudsætninger i beregningen af tsunami-beskyttelsen.
Takahama-værket ligger blot 3,5 m over hvadets overflade, og en række pumper mv., som er vitale for værkests drift under undtagelsestilstande, risikerer oversvømmelse ved store tsunamier. KEPCO har således indvilliget i at etablere et 6 m dige og arbejer igen på fuld tryk for at få en ansøgning klar. Generelt er den nødvendige tsunami-beskyttelse således markant mindre på nordvestkysten, hvor atomreaktorerne i Fukui ligger på stribe, end mod Stillehavskysten, hvor tsunamier i vorst case-situationer kan nå 15-320 m.
Men det ser ud til, at KEPCO har forladt sin skrydende attitude, at deres reaktorer er 100% klar til genstart som de er, og er trukket i arbejdstøjet for at få sine reaktorer gjort klar til genstart.
Ryuta Koike: Revised tsunami projection dashes hopes of early Takahama reactor restarts, Asahi Shimbun 15.08.2013.
15. august – NRA godkender dekommissioneringsplan for Fukushima Daiichi
NRA har nu godkendt TEPCOs dekommissioneringsplan. Det er ikke noget som er sket express i lyset (eller skyggen) af de seneste ugers afsløringer af TEPCOs manglende vilje og evne til at drive dekommissioneringsarbejdet med optimal åbenhed, fremadrettethed og sikkerhed. Tværtimod har processen taget otte måneder. Og det peger igen på, at NRA er håbløst underbemandet i forhold til den mangerettede opgave, institutionen i disse måneder står med.
Der er endnu ikke fremlagt detaljer om planens indhold eller varighed, men samtidig med godkendelsen indskærper NRA overfor TEPCO, at man tager de nødvendige skridt til definitivt at løse problemerne med ind- og udsivende grundvand, som er i fuld gang med at gøre Fukushima til en større katastrofe end Chernobyl.
Jin Nishikawa: NRA approves TEPCO’s Fukushima decommissioning plan, urges solution for water problem, Asahi Shimbun 15.08.2013.
NRA OKs plan on safety measures for Fukushima No. 1, (Kyodo) Japan Times 14.08.2013.
Phred Dvorak: Tepco Finally Gets an Official Cleanup Plan, Wall Street Journal 15.08.2013.
Japan’s Nuclear Watchdog Approves Fukushima Plant Decommissioning, RTT News 15.08.2013.
16. august – LDP-udvalg: Ikke flere reaktorer før affaldsproblemet er løst
Et udvalg under regeringspartiet LDP anbefaler nu, at man ikke igangsætter flere nye reaktorer, før håndteringen af det radioaktive affald er løst rundt omkring på de japanske atomkraftværker hober det brugte brændsel efter op til et halvt århundredes produktion sig op, og mange steder er ved at have deres kapacitet for “foreløbig” opbevaring fuldt brugt, fordi det endnu aldrig er kommet ordentligt på plads, hvad der skal ske med landets atomaffald. Man kunne selvfølgelig udvide kapaciteten, men som man lige nu ser med reaktor 4 ved Fukushima Daiichi, så er der en betydelig risiko ved blot at lade det brugte brændsel akkumulere på atomkraftværkerne.
Japan har et indkapslingsanlæg under indkøring ved Higashidori-værket, men det er endnu aldrig kommet til at fungere ordentligt. Og det er endnu uklart, hvor det indkapslede affald skal ende. Det er ikke bare overvejelser om, hvor i det jordskælvsplagede land, det er sikrest opbevaret. Når man ser, hvor vanskeligt det har været at finde en løsning på det svagt radioaktive affald fra dekommissioneringsarbejdet og fra tsunamiens hærgen i den strålingsramte zone, så vil det med stor sandsynlighed være politisk selvmord for de lokalpolitikere, som (efter central pres) siger ja til at lægge undergrund til deponeringen Japans atomkraftaffald.
Samtidig er det japanske forsøg på selv at foretage oparbejdningen endnu efter enorme investeringer over snart tre årtier overhovedet ikke tæt på at ville lykkes. Og selv hvis det lykkes – hvad ikke ret meget tyder på – er der stærke kræfter, som ønsker den del af det japanske atomprogram lukket for altid. For genoparbejdningen producerer plutonium, og dermed en helt ny kategori af sikkerhedsproblemer og potentielle terrorproblemer. Det problem har man for så vidt allerede forpasset sin chance for at undgå, da man har fået oparbejdet en del af sit affald i Frankrig. Så der er al mulig grund til at få afklaret, hvordan de mange forskellige lav- og højradioaktive rester efter atomkraften skal deponeres?
Japan står ikke alene her – stort set ingen af de lande, som i dag har atomkraft, har nogen fuld løsning på deponeringen og oprydningen efter denne ‘sikre, billige og rene’ energikilde. Den regning kommer vi i høj grad til at sende videre til de kommende generationer.
Ifølge Mainichi kommer LDP-udvalget, som blev nedsat for godt to år siden, med en hel vifte af anbefalinger, fra håndtering af det radioaktive vand, som TEPCO lige nu er ved at drukne i, til A-kraften fremridige rolle. Det påpeges indledende, at den høje stråling ved de nedsmeltede reaktorer indtil nu har hindret egentlige undersøgelser, og at det derfor at vigtigt fortsat at søge at trænge ind i årsagerne – samt at det er vigtigt at få jordskælvets andel i problemerne fuldt klarlagt. Ud over moratoriet for nye reaktorer indtil affaldsproblemerne er løst anbefaler udvalget, at reaktorer, hvor de forestående sikkerhedsopdateringer for tsunami-bskyttelse mv. gør dem for dyre at drive, lukkes ned.
Dette er ganske stræke udmeldinger fra permierminister Abes eget parti. Og han må således indse, at han langt ind i egne rækker har modstand mod ‘lad os komme videre’-attituden og den videre udbygning af A-kraften (se også optegnelser for xx. juli).
LDP panel to recommend freezing construction of new nuclear plants, Mainichi 16.08.2013.
20. august – Undergrunden under Oi-værket frikendt
Et ekspertudvalg under NRA er nu nået til enighed om, at den F6-zone, som man har haft undersøgt over flere omgange, ikke er en seismologisk aktiv foldelinje. Hvis NRA herefter anerkender udvalgets indstilling, kan behandlingen af TEPCOs ansøgning om genstart af reaktor 3 og 4 ved Oi-værket begynde.
Dette har været en af de helt store tvivlsspørgsmål for NRA at afklare. Hvis man havde fundet, at reaktorerne rent faktisk var bygget umiddelbart over aktive foldeliner, havde de økonomiske konsekvenser for TEPCO været enorme. NRAs leder Shunichi Tanaka har flere gange understreget, at NRA må udføre sit arbejde uden at skele til forsyningsselskabernes bundlinjer. Men omvendt vil argumenterne i en situation som denne skulle være helt klare. Dette er sandsynligvis en medvirkende grund til, at de af udvalgets deltagere, som havde mistanke om, at F6 var en aktiv foldelinje, har frafaldet.
Forventer meget mere herom i de følgende døgn … og det ville der nok også være kommet, hvis ikke andre problemer havde tårnet sig op omkring Fukushima Daiichi.
Oi-reaktorerne blev hastegenstartet for godt et år siden, med den begrundelse, at man var nødt til at sikre energiforsyningen hen over sommeren i den region, som var hårdest ramt af de standsede reaktorer. De står midt i september overfor at blive taget ud af drift igen for det årlige sikkerhedseftersyn. Det tager normalt en måned, men denne gang vil det så først kunne ske efter at NRAs godkendesesproces er gennemført og der er opnået accept fra de lokale myndigheder. Særligt omkring den lokale godkendelsesproces er der mange uklarheder, og som situationen er lige nu kan det meget vel være den, som ender med at forhale genstarterne.
NRA experts agree fault found in test trench south of Oi nuclear plant is not active, Mainichi 20.08.2013.
Oi reactor halt Sept. 15 to see all plants idled, (Kyodo) Japan Times 13.08.2013.
20. august – Nye lækager af radioaktivt vand ved Fukushima Daiichi
Oveni at det står klart, at store mængder radioaktivt vand daglige siver i Stillehavet og har gjot det i snart 2½ år nu, har TEPCO nu kunnet konstatere mindre lækager med højradioaktivt vand omkring en række af sine vandtanke, som tårner sig op overalt på området.
RT brugte den anden dag meget rammende denne overskrift: Fukushima apocalypse: Years of ‘duct tape fixes’ could result in ‘millions of deaths’. Dels viser det i hvor høj grad de internationale medier er oppe i det røde felt, dels peger det på noget meget centralt for den stime af problemer, TEPCO har måttet håndtere, ikke bare ved værket, men i offentlighedens søgelys, som er reultatet af at man i den kaotiske situation efter 11. marts har måttet gribe til alt for mange midlertidige løsninger. Dette er ikke i sig selv problemet og kan være nødvendigt for at kunne handle hurtigt. Men hvis ikke man så snart den umiddelbare krise er ovre får opgraderet sine løsninger til noget mere varigt holdbart, så vil rækken af småproblemer vokse til det uhåndterlige, som man har set det her det sidste halve års tid.
Hvor gaffatapen og klamphuggerløsningen måske kan forsvares (eller i hvert fald forklares) på den korte bane, så er det utilgiveligt at mange af de midlertidige løsninger, som blev etableret efter 11. marts, stadig er i funktion. Der skal til stadighed tænkes enkelhed, klarhed, robusthed.
Men det er en kolossal opgave, TEPCO står overfor, og både regering og NRA har i de seneste uger måttet indse, at man har ladet TEPCO fedte for længe alene med opgaven.
Nu står vi med en bekræftet viden (som mange har taget for givet, men ingen har kunnet handle efter fordi det blev fornægtet af TEPCO), at der dagligt siver mindst 300 ton forurenet vand ud i havet fra Fukushima-værket. De hurtige tiltage, man har forsøgt sig med, er helt utilstrækkelige, og det nærmeste en løsning, at lave en 1½ km frossen jordvæg omkring de fire havarerede reaktorer, vil tage mindst 2 år at få virkeliggjort – uden at nogen tør garantere, at det er i stand til at stoppe de massive grundvandsbevægelser.
Jeg har endnu ikke set beregninger på den samlede radioaktive stråling i lyset af de seneste erkendelser, at forurenet grundvand dagligt har strømmet i havet siden marts 2011. Men Fukushima-katastrofen er så småt ved at have udviklet sig dertil, at den strålingsforureningsmæssigt er lige så omfattende som Chernobyl – hvilket måske også er en del af baggrunden for, at russiske RT trækker den nuværende krise så voldsomt op.
Og krisen er langt fra ovre endnu. Dels ‘bløder’ værket stærkt i undergrunden, så selv hvis man som det har været på tale på det seneste, simpelthen støbte det hele ind i beton og kom igen om 75 år, så ville man ikke have dæmmet op for den stadige udsivning. De massive vandbevægelser gør det meget vanskeligt at omslutte de havarerede reaktorer nedefra, og en japansk professor advarer i dag om, at den stadige massive vandgennemstrømning i reaktorbygningernes fundamenter gradvist vil kunne gøre dem mere ustabile.
Yderligere er der i løbet af i dag kommet meddelelser om, at omkring 300 ton stærkt radioaktivt vand (80 mio. becquerel pr. liter) er sivet fra en lagertank, som er sprunget læk. Der er efterhånden opstillet mere end tusind vandtanke på TEPCOs område, hvoraf omkring 350 blot er midlertidige tanke af simpelt sammenboltede elementer, som er tætnet med fugemasse – en løsning som i et jordskælvshærget område før eller siden vil give utætheder. Der er da også allerede tale om den femte læk i denne type vandtank, som blev anskaffet i den første fase af oprydningsarbejdet, da den var hurtig at etablere og havde en forventet holdbarhed på fem år, så TEPCO vandt tid til at kunne håndtere oprensningen af det radioaktive vand.
Det mest foruroligende er nok også, at TEPCO kan konstatere, at vandet er sivet ud af tanken med en hastighed på cirka 10 ton pr. døgn, som gør det sandsynligt, at lækken har stået på i omkring 30 dage. At TEPCO med flere tusinde mand i gang på værket ikke kan finde ud af at inspicere området dertil, at noget sådant ikke sker, er blot endnu et eksempel på, at TEPCO overhovedet ikke har hånd om situationen. Det er meget lidt betryggende.
Fukushima apocalypse: Years of ‘duct tape fixes’ could result in ‘millions of deaths’, RT 17.08.2013.
Patrick J. Kiger: Can an Ice Wall Stop Radioactive Water Leaks from Fukushima? National Geographic 19.08.2013.
Tokyo Professor: Ground beneath Fukushima reactors becoming increasingly unstable – “Potential catastrophe unfolding in plain sight”, Energy News 20.08.2013.
Japan Times: Fukushima Daiichi radioactive water problems seem ‘uncontainable’ – Believed to be wreaking environmental havoc upon Pacific Ocean, Energy News 20.08.2013.
Kazuaki Nagata: Tepco yet to track groundwater paths, Japan Times 20.08.2013.
Yoko Kubota & Yuka Obayashi: Wrecked Fukushima plant springs highly radioactive water leak, Reuters 20.08.2013.
Jacob Adelman & Yuji Okada: Fukushima Springs Another Leak in Battle With Radiated Water, Bloomberg 20.08.2013.
John Hofilena: Fukushima bay radiation levels highest since measurements began, Japan Daily News 20.08.2013.
Fukushima Governor: This is a national emergency – Massive radioactive leak causes emergency meeting – Tepco: Leakage believed to be continuing Tuesday, Energy News 20.08.2013.
NHK: Level 1 nuclear incident today at Fukushima plant – “Extremely high radiation levels” found leaking near Unit 4, Energy News 19.08.2013.
Radiation levels in Fukushima bay highest since measurements began – reports, RT 19.08.2013.
Radio: Fukushima may be eclipsing Chernobyl as worst nuclear disaster in history… It’s like a time bomb – They really need to seal off underground, Energy News 19.08.2013.
Jin Nishikawa: Tank leaks 300 tons of radioactive water at Fukushima plant, Asahi Shimbun 20.08.2013.
Real Leak of at Least 300 Tonnes of Really Highly Contaminated Water at #Fukushima I Nuke Plant, and Leak Continues, EX-SKF 20.08.2013.
TEPCO admits leakage of 300 tons of water with monstrous radiation level, RT 20.08.2013.
Reiji Yoshida: Tank at No. 1 lost 300 tons of radioactive water, Japan Times 20.08.2013.
300 tons of highly toxic water leaks from tank at Fukushima plant, (Kyodo) Mainichi 21.08.2013.
20. august – Om undergrund og vandstrømning ved Fukushima-værket
På Paul Langley’s Nuclear History Blog var der i går 2 meget instruktive indlæg om de geologiske forhold ved Fukushima Daiichi-værket. Det synes som om at der umiddelbart over hvor værket er placeret, er et lag af ganske porøs og vandgennemstrømmelig sedimentklippe, hvorunder der cirka 200 m nede kommer lag af sandsten, hvorigennem vandet ikke kan strømme.
Vil ikke referere i detaljer, blot fastholde denne kilde.
The Geology of Fukushima. Porous ground, lowered 10 metres, built over an aquifer with a fault line present, with basements below sea level, Paul Langley’s Nuclear History Blog, 19.08.2013.
Hydrology and Flow Accumulation Near Fukushima Daiichi PP, Paul Langley’s Nuclear History Blog, 19.08.2013.
Pierre Fetet: The Geology of Fukushima, Le blog de Fukushima 12.11.2011.
21. august – Fiskere overvejer at acceptere udledning af rent grundvand
I går lykkedes det ifølge EX-SKF blog endelig TEPCO at få samtykke fra lederen af Fukushimas kystfiskere, Tetsu Nozaki, om at kunne udlede rent grundvand pumpet ovenfor Fukushima Daiichi-værkets fire havarerede reaktorer. Det kræver stadig samtykke fra underafdelingerne i de enkelte fiskerihavne, men det er ikke desto mindre et gennembrud i en situation, hvor desperate fiskere i nu mere end 2 år har måttet holde sig på landjorden, da fiskene i havet ud for Fukushimas kyster var for radioaktivt forurenet til at kunne sælges.
Ved et informationsmøde for fiskerne i går fik TEPCO da også strid kritik for sine ad hoc lappeløsninger, og spørgsmålet til TEPCO var meget direkte: Hvornår kan vi genoptage vores fiskeri? Hvad er den definitive løsning på disse problemer?
Indtil for en måned siden (dagen efter valget) har TEPCO nægtet, at der skete radioaktiv udsivning. De seneste dages afsløring af, at der siden 2011 hver dag er sivet omkring 300 ton radioaktivt forurenet grundvand i havet har derfor været et chok for fiskerne, og deres håb om snart at kunne komme på havet igen er knust.
Nøgternt set er der således ikke noget at sige til, hvis fiskerne gerne så TEPCO drukne i sit radioaktive grundvand, og man har indtil nu blokeret for at selv det rensede vand ikke kunne lukkes ud i havet, da TEPCOs nuværende rensningssystem kun er i stand til at fjerne 63 af 64 radioaktive komponenter. Men stillet overfor, at der hver dag passerer 300 ton grundvand ind under de havarerede reaktorer og videre ud i havet, så er alt som kan mindske denne vandstrøm bedre end tingenes nuværende tilstand. Derfor burde fiskerne kunne se ud over deres had og fortvivlelse overfor TEPCO og give deres accept af, at grundvand pumpet ovenfor de havarerede reaktorer bliver ledt i havet – en slags bypass-operation, som ikke bare kan reducere de nu mere end 300 ton vand, som hver dag siver ind i de havarerede reaktorers fundamenter (hvilket var TEPCOs oprindelige interesse deri), men også burde kunne mindske den del af den samlede grundvandsstrøm, som i dag forurenes under passagen af de havererede reaktorer (hvor man ikke ved, hvor langt ned de voldsomt radioaktive nedsmeltede reaktorkerne befinder sig), inden det siver i havet.
Kazuaki Nagata skriver i Japan Times, at TEPCO stadig her 2½ år efter katastrofens udbrud kun har en meget ufuldstændig forståelse af grundvandets strømning på området. Igen har TEPCOs reaktivt fornægtende attitude gjort, at man stadig på dette tidspunkt ikke har fuldt overblik over situationen. Der er stof til mange bøger om elendig krisehåndtering, og de vil givet komme, for der bliver fulgt med i situationen hele verden rundt. Men det er på høje tid, at TEPCO får hjælp til at håndtere situationen. For de magter tydeligvis ikke opgaven.
EX-SKF blog skriver så i dag, at de seneste afsløringer af lækager og usivninger fra vandtankene til trods for det begyndende gennembrud overfor fiskerne meget vel kan umuliggøre fiskernes accept.
Head of #Fukushima Fisheries Associations Agrees to the Release of Uncontaminated Groundwater from Fukushima I Nuke Plant, EX-SKF 20.08.2013.
Kazuaki Nagata: Tepco yet to track groundwater paths, Japan Times 20.08.2013.
21. august – NRA hæver klassifikationen til level 3 efter de seneste lækager
NRA er stadig ved at analysere situationen på baggrund af de seneste dages informationer om adskillige lækager. Men det forventes, at man vil hæve kategoriseringen fra level 1 – en ‘anomaly’ – til level 3 – en ‘serious incident’ på INES-skalaen fra 1 til 8, hvor level 7 som det hidtil højeste har været brugt om katastrofesituationer som Chernobyl og Fukushima Daiichi i tiden efter 11. marts.
Ifølge Reuters erkender man nu også direkte, at der er en række opgaver i den nuværende situation, som TEPCO ikke er i stand til at løfte tilfredsstillende.
Vandet fra den tank, hvor man senest har observeret lækage af op til 300 ton vand, er ifølge Reuters så stærkt radioaktivt, at en person som opholder sig tæt ved det i en time, vil blive udsat for en dosis på fem gange det anbefalede maksimum for et helt år.
Denne figur (fra BBC News) giver et ganske godt overblik over situationen. Fra de bagvedliggende bjerge (til venstre for billedet) sker der en stadig indstrømning af grundvand, som TEPCO vurderer til omkring 1.000 ton (m³) pr. døgn. Heraf strømmer en stor del ind i kældre og fundamenter under reaktorbygningerne, og TEPCO pumper her mere end 300 ton væk herfra i døgnet.
Dette vand kan man ikke bare lede i havet. derfor skyder vandtanke op med stor hast i området bag reaktorerne. I alt mere end 1.000 tanke er der allerede – heraf 350 i en meget midlertidig type, som man aldrig skulle have brugt på stedet, som ikke er svejset sammen, men blot boltet sammen af elementer. Disse tanke vil alle før eller siden begynde at lække, og det er en af disse tanke, som det nu er blevet opserveret, har lækket 300 ton stærkt radioaktivt vand.
Ud mod havet har man på det seneste fundet radioaktivt vand stort set alle steder, hvor man borede ned og målte. Som en foreløbig løsning har man således forsøgt både at lave en kemisk væg. Men den kan først etableres fra omkring 1½ m og nedad, og nogle mener ligefrem at man har gjort situationen værre ved at forsøge sig med sådanne spærrer, for grundvandet stiger blot op og løber over den kemiske spærre, og udsætter ved denne totalopfugtning undergrunden omkring reaktorerne for at blive ustabil.
Forhåbningerne knytter sig lige nu til at kunne etablere en 1,6 km lang frossen jordvæg rundt om de fire havarereede reaktorer, som definitivt vil kunne standse den store grundvandsstrømning under reaktorbygningerne. Teknikken er kendt fra udboringer af tunnelrør i vanskelige situationer, og byder ikke i sig selv på uovervindelige problemer. Men det har aldrig været gjort i den skala, og tæt på reaktorerne er strålingsniveauet stadig så højt, at bygningsarbejderne selv med beskyttelsesdragter kun kan opholde sig kortvarigt på stedet. Så der er delte meninger, om det vil være i stand til at løse problemerne med radioaktiv udsivning, men det er omvendt bedste bud. Der arbejdes pt. intenst på at udvikle projektet, og i bedste fald er den frosne jordvæg etableret i løbet af to år. Indtil da må vi regne med, at store mængder af radioaktivitet dagligt via grundvandet ender i Stillehavet.
‘Serious’: Japan hikes Fukushima radiation danger level, RT 21.08.2013.
Patrick J. Kriger: Latest Radioactive Leak at Fukushima: How Is It Different? National Geographic 21.08.2013.
NRA: Water leak at Fukushima nuclear plant a ‘serious incident’, Asahi Shimbun 21.08.2013.
Reiji Yoshida: NRA looks to raise leak severity level, Japan Times 21.08.2013.
Kiyoshi Takenaka & James Topham: Japan’s Fukushima nuclear crisis deepens, China expresses ‘shock’, Reuters 21.08.2013.
Justin McCurry: Fukushima warning: danger level at nuclear plant jumps to ‘serious’, The Guardian 21.08.2013.
Radioactive water leak from tank at Fukushima No. 1 may have reached sea: Tepco, (AFP, Jiji) Japan Times 21.08.2013.
Kazuaki Nagata: Rate of radioactive flow to Pacific alarming, Japan Times 22.08.2013.
Abe needs to step up and lead crisis response at Fukushima plant, (leder) Asahi Shimbun 22.08.2013.
Gov’t lacks sense of responsibility over Fukushima radioactive water leak, (leder) Mainichi 22.08.2013.
TEPCO faces ‘biggest management crisis’ after toxic water leak from Fukushima tank, Mainichi 22.08.2013.
New radiation readings suggest more Fukushima tank leaks, RT 22.08.2013.
Highly contaminated water likely leaking directly into sea from Fukushima plant, Mainichi 22.08.2013.
TEPCO: 10 trillion becquerels of strontium may have leaked into ocean, Asahi Shimbun 22.08.2013.
TEPCO: Contaminated water from leaking tank likely reached ocean, Asahi Shimbun 22.08.2013.
High-level radiation detected along seams of two Fukushima water tanks, (Jiji) Japan Times 22.08.2013.
Matt McGrath: Fukushima leak is ‘much worse than we were led to believe’, BBC News 22.08.2013.
Tyler Durden: “Tepco Has Lost Control” – What Is Really Happening At Fukushima In Four Charts, Zero Hedge 22.08.2013.
More tanks at embattled Fukushima plant may have leaks, Asahi Shimbun 23.08.2013.
Tepco testing tainted earth at No. 1 plant, (JIJI, Kyodo, AFP-JIJI) Japan Times 23.08.2013.
Mari Saito & Antoni Slodkowski: Insight: In Fukushima end-game, radiated water has nowhere to go, Reuters 23.08.2013.
Tepco to drain two suspect water tanks at Fukushima No. 1, (AFP, Jiji) Japan Times 24.08.2013.
Contamination now spiking in seawater off Fukushima plant – Asahi reports up to 18-fold increase in a week, Energy News 25.08.2013.
21. august – Flere Fukushima-børn får kræft i skjoldbruskkirtlen
Børn er langt mere udsat for kræft efter stråling end voksne, så alle børn i Fukushima Amt screenes løbende for kræft i skjoldbruskirtlen, som er den kræftform, som tidligst viser sig. NHK rapporterede i går, at man i Fukushima Amt havde fundet 18 børn med skjoldbruskkræft og yderligere 25 var under mistanke.
Samtidig ved man, at der i 2007 på landsplan blev diagnosticeret 46 tilfælde af skjoldbruskkræft for japanere under 20 år. Således er de nye tal fra Fukushima Amt alene næsten lige så høje som landsgennemsnittet, selvom Fukushima Amt kun udgøre en meget lille del af den samlede japanske befolkning.
Endda er eksperterne utilbøjelige til at tilskrive de observerede kræfttilfælde strålingen fra Fukushima Daiichi, og en embedsmand fra Fukushima siger, at det tager adskillige år at udvikle skjoldbruskkræft, og at disse børn sandsynligvis har haft kræften i udvikling allerede før Fukushima-katastrofen. Men der er i Fukushima stor utilfredshed med disse afvisende fortolkninger, og man har nedsat et udvalg, som vil se nærmere på situationen.
Erfaringerne fra Chernobyl viser, at der gik nogle år, før antallet af kræfttilfælde steg, og at det præcis var børn med skjoldbruskkræft, som man først kunne iagttage.
Myndighederne og WHO har travlt med at fastholde, at der sandsynligvis ikke vil kunne spores forhøjet forekomst af kræft – hvilket også er vanskeligt, da det i forvejen er en almindelig dødsårsag. Men her vil den almindelige befolkning have meget lettere ved at se, at der er noget alvorligt galt, når alene Fukushimas børn har lige så mange tilfælde af skjoldbruskkræft/måske skjoldbruskkræft, som der i 2007 blev diagnosticeret i hele landet.
Jeg kender ikke de præcise befolkningstal for Fukushima, men det ligner en overforekomst i forhold til landsgennemsnittet i 2007 på en faktor 10-30. Så diskussionen om dødeligheden og det forsvarlige i at rykke børn tilbage i de forurenede områder, efterhånden som de bliver dekontamineret, vil givet blusse op igen. Og mange forældre vil være meget modvillige til at udsætte deres børn for risikoen, lige meget hvor mange forsikringer, de får fra eksperterne.
Thyroid cancer found in 18 Fukushima children, NHK 20.08.2013 (ikke varigt link).
Yuri Oiwa & Teruhiko Nose: 6 who were minors at time of nuclear disaster newly found to have thyroid cancer, Asahi Shimbun 21.08.2013.
Disturbing thyroid cancer rise in Fukushima minors, RT 21.08.2013.
55 years after atomic bombings, survivors 2.5 times more likely to develop leukemia, Mainichi 23.08.2013.
21. august – Risiko for alvorlig atomulykke voldsomt forøget
I en leder i dagens The Guardian, som behandler de globale implikationer af Fukushima – at alle lande har måttet revurdere deres sikkerhedsforanstaltninger og sikkerhedsrutiner, og at mange lande har valgt i konsekvens af Fukushima-katastrofen at reducere deres brug af A-kraft eller helt at udfase den – er der et par yderst interessante tal, som jeg gerne lige vil fastholde:
Hvor riskoen for en alvorlig atomkraftulykke med kernenedsmeltning som den som skete i Chernobyl for 27 år siden, efter Chernobyl blev vurderet til 1:100.000, så er den efter de tre nedsmeltninger ved Fukushima nede på 1:5.000.
Kernenedsmeltninger er således ikke noget, som aldrig sker. Tværtimod er det noget, som vi må forvente vil ske igen med få årtiers mellemrum.
Det rejser igen spørgsmålet, om man overhovedet har ret til at høste så kortfristet egoistisk med så potentielt radikale konsekvenser for det globale miljø – for ikke at tale om affaldshåndteringsproblematikken, som flere tusinde år ind i fremtiden vil udgøre en sikkerhedsrisiko.
Fukushima: the global fallout, (leder) The Guardian 21.08.2013.
22. august – Kystfiskerne indstiller fiskeriet på ubestemt tid
I lyset af de seneste ugers afsløringer af, at TEPCO til stadighed lækker betydelige mængder radioaktivt grundvand ud i havet og at der ikke er nogen egentlig løsning på problemet de første par år, da har fiskerne i en række af fiskerihavnene op langs Fukushima-kysten løbet af i går og i dag vedtaget at udsætte genoptagelsen af fiskeriet på ubestemt tid.
Man var ellers flere steder ved at tage tilløb til at genoptage fangst af visse fiskearter på forsøgsbasis, og havde tidligere på året genoptaget udsætning af fiskeyngel. Men realistisk set er der efter de seneste afsløringer af tingenes tilstand på Fukushima Daiichi ikke noget håb om, at radioaktiviteten i det marine miljø klimger af foreløbigt.
Og selvom nogle af de fisk, som fanges i de øvre vandlag lige ville kunne klare de grænseværdier for radioaktivitet, som er fastsat for fødevarer, så ville det være meget vanskeligt at sælge fiskerne. For forbrugerne synes ikke at have samme rationelle tillid til grænseværdier som administratorer og videnskabsmænd mk. Derfor ser man også, at det er meget vanskeligt for frugt- og grøtsagsavlere også fra dele af Fukushima, som kun i meget lille grad er påvirket af strålingen, at afsætte deres produkter. Hvis Fukushima før 2011 var et kvalitetsstempel, så er det i den nuværende situation en stigmatisering.
På den led har TEPCO ikke bare sat den japanske energiforsyning i knæ. En hel række erhverv har været stort set lukket ned i Fukushima-området, Nogle, som turismen, er så småt ved at finde fodfæste igen, men fiskeri og fødevareproduktion kommer til at lide under Fukushima-katastrofens skygge i årtier. Hvem ville, selv i dag, købe kantareller, hjortekølle eller frugt fra Chernobyl?
Fukushima fishermen delay resuming business due to toxic water leak, (Kyodo) Japan Times 22.08.2013.
Fishing off Fukushima suspended for indefinite period, (Kyodo) Japan Times 22.08.2013.
23. august – Sorry, sorry, sorry
TEPCO er i de seneste døgn blevet massivt kritiseret af NRA for ikke at at bede om den nødvendige hjælp. Samtidig har Abe sagt, at TEPCO ikke kan forventes alene at kunne løfte hverken kompensationen, dekommissioneringen eller håndteringen af vandsituationen. Det internationale atomeenergiagentur IAEA har også meldt ud, at man er klar med hjælp. Nabolandene har udbedt sig klar besked om situationen, samt at den japanske regering tager de nødvendige skridt for at bringe situatioen under kontrol, og der er skrevet snesevis af ledere og analyser om TEPCOs manglende evne til at at overskue og håndtere situationen. Det har kort sagt ikke været nogen let uge for TEPCO, og det synes klart for alle, at det simpelthen ikke kan fortsætte som hidtil.
En af de mere uomsvøbte omtaler var i The Independent onsdag, med overskriften: “Sorry, sorry, sorry: As the nuclear radiation crisis at Fukushima deepens, at least TEPCO know the script. This latest leak comes after years of farcical mismanagement.”
NRA har i samme omgang fået ganske skarpe kommentarer om, at man har været mere forhippet på at få regelsættet klar til at kunne iværksætte processen omrking opgraderingen af sikkerheden for de nu standsede reaktorer, så de kan komme i gang igen, end man har været i at følge og sparre situationen ved Fukushima Daiichi. En række miljøorganisationer afleverede derfor for nylig en opfordring til NRA om at indstille arbejdet med genstarten og sætte alle kræfter ind på at få hånd om situationen ved Fukushima Daiichi.
Onsdag aften erkendte TEPCOs vicepræsident, Zengo Aizawa da også, at “many other countries outside of Japan have experienced decommissioning reactors, so we hope we can consult them more and utilize their experience.” Ellers har det i alt for høj grad været “kan selv, vil selv”.
Mark Willacys artikel i The Independent sætter fingeren på den form for fornægtelser, fejlslutninger og fejlagtige hensyn, som ikke bare gjorde, at Fukushima-katastrofen kunne ske, men også har gjort, at man har gået og fedtet med oprydningsarbejdet i snart 2½ år i stedet for åbent at lægge situationen frem i dens fulde alvor, og herved gøre verden omkring i stand til at hjælpe bedst muligt.
Willacy beskriver indledende, hvordan han i en samtale med Junichi Matsumoto fra TEPCO konfronterer ham med, at TEPCO flere år forud for Fukushima-katastrofen vidste, at et stort jordskælv ville kunne udløse en tsunami på 15,7 m? – hvorfor man ikke havde gjort noget ved det. Og Matsumoto svarer, at: “taking extra safety measures [at Fukushima] would have been interpreted as TEPCO being worried about a tsunami,” said the senior TEPCO official. “If we had built seawalls in front of the plant…it would’ve made [local residents] worry.”
Senere i artiklen skriver Wallacy: “I have learned through my many dealings with TEPCO that this is a company rooted deep in denial. It is a firm that has apparently put public relations before disaster planning. It is a corporation that has seemingly learned little from the world’s worst nuclear disaster in a quarter of a century.
Two and a half years on from the triple meltdowns at Fukushima, a depressingly familiar pattern has developed. This is a tale trapped in an endless loop of farce, its plots both improbable and alarming. Here is how it seems to play out.
In the first act we are confronted with outright denial. The Fukushima plant is stable, the reactors are under control. There is no problem. In the second act a problem is exposed in all its radioactive glory – it could be a nuclear water leak, or contaminated groundwater leeching into the Pacific, or a power failure to pools cooling thousands of toxic fuel rods, or mysterious steam oozing from a shattered reactor building (all have happened). In the final act, a line of sober-faced TEPCO officials fills the stage. They choreograph their bows, and the dialogue begins.
‘We apologise again for causing anxiety among the public.'”
Willacy anerkender, at NRA har søgt at udfordre denne fornægtelseskultur, hvor man næsten sytematisk giver fejlagtig besked for ikke at ‘bekymre’ borgerne. Man har slet ikke fattet, at japanerne faktisk gerne vil have ordentlig besked – at de i mange år har været ikke bare bekymrede, men dybt fortvivlede over, at de aldrig får ordentlig besked, og overhovedet ikke kan stole på, hvad der bliver sagt.
Willacys artikel er læseværdig i sin helhed, og han slutpointe tankevækkende, at Abe endnu en gang i stedet for at tage ansvar for situationen, blot sender flere penge til TEPCO til at pumpemere vand op ad undergrunden. Spørgsmålet er dog, om ikke Abe i den nuværende situation, som dag for dag synes at få stadig flere også internationale komplikationer, bliver nødt til at træde direkte ind på scenen? At han frem for at markere sig som reaktor-genstarter, bliver nødt til at påtage sig opgaven som reaktor-decommissioner, selvom han givet helst var fri.
Mark Willacy: Sorry, sorry, sorry: As the nuclear radiation crisis at Fukushima deepens, at least TEPCO know the script, The Independent 21.08.2013.
Jason Motlagh: The News From Fukushima Just Gets Worse, and the Japanese Public Wants Answers, Time Magazine 22.08.2013.
Fukushima operator pleads for international help as radiation crisis deepens, RT 22.08.2013.
Mari Yamaguchi: Tepco hit for failing to foresee menace of radioactive groundwater, tank leaks, (AP) Japan Times 23.08.2013.
TEPCO’s Fukushima inspections inadequate – Japan nuclear regulator, RT 23.08.2013.
Agency: TEPCO’s monitoring of failing storage tanks inadequate, (Reuters) Asahi Shimbun 23.08.2013.
Hiroko Tabuchi: Nuclear Operator Raises Alarm on Crisis, New York Times 23.08.2013.
Justin McCurry: New Fukushima leak puts spotlight on plant operator – again, Christian monitor 23.08.2013.
Strong oversight of Tepco needed, Japan Times 24.08.2013.
Jake Edelstein: Japan’s nuclear comedy just goes on and on, Japan Times 31.08.2013.
23. august – Fukushima-krisen stadig sværere for Abe at komme udenom
Hvor det i det store hele lykkedes Abe at fortie A-kraftspørgsmålet til også valgsejren i overhuset var i hus, så synes de nærmest daglige afsløringer af, hvor meget værre situationen er ved Fukushima Daiichi-værket, end hvad TEPCO indtil nu har ladet verden få indtryk af, at løfte Fukushima-krisen så meget frem, at det ikke lader sig fortrænge. TEPCO har med sine fortielser og forstillelser ladet en sivende miljøbombe finde sted i 2½ år. Og samtidig med, at det står klart, at en egentlig løsning af udsivningsproblemerne vil tage op imod to år, så har TEPCO så eftertrykkeligt demonsteret sin manglende evne til at håndtere situationen, at både NRA og regeringen er nødt til at træde langt mere i karakter.
Ikke bare vil den seneste udvikling gøre det endnu sværere at skabe den folkelige forståelse for hurtig genstart af de 48 nu standsede reaktorer. Abe skal her hen over weekenden på endnu en salgstourne for den japanske A-kraft i Mellemøsten, hvor han i Kuwait og Qatar skal sikre “cooperation in the nuclear safety field”. Men med den seneste afsløring af, at der i 2½ år har fundet en massiv udsivning i Stillehavet af radioaktiv forurening sted, vil det kræve mere end almindelig veltalenhed at holde skyggen fra den seneste udvikling af Fukshima-katastrofen på afstand. Abes ofte gentagne floskler om, at det er nogle helt andre reaktorer, man bygger i dag end dem, som er havareret i Fukushima, holder kun næsten, og selv hvis værterne høfligt undleder at tale derom, så vil det figurere imellem linjerne. For der bliver skrevet massivt om problemerne ved Fukushima Daiichi verden rundt. Og det vil fortsætte indtil det står klart, hvor meget det vil betyde for forureningen af fiskebestande også langs de amerikanske og canadiske kyster. For hvor det nu er de japanske fiskere, som må holde sig på land, så tyder undersøgelser på, at en betragtelig del af Fukushimas radioaktivitet være nå over langs de nordamerikanske kyster og dermed rejse spørgsmålet, om det er forsvarligt at spise den mad, som er fanget langs de amerikanske kyster.
I det hele taget kommer man oven på de seneste ugers afsløringer af, hvordan de massive grundvandsstrømme under Fukushima Daiichi konstant vasker radioaktivitet ud i Stillehavet, til at gentænke, hvornår man realistisk igen kan høste af havets frugter.
Både i befolkningen og langt ind i Abes eget parti er der en massiv modstand mod den ganske aggressive promoveren af japansk atomteknologi, som Abe har demonstreret her i hans første halve år som premierminister. De fleste synes, at man i langt højere grad skulle få ryddet op i eget bo før man går ud at sælger sin reaktorteknologi. Man skulle næsten tro, at Abe havde sin pensionsopsparing placeret i Toshiba og Mitsubishi – men de har nok bare finansieret hans valgkampagne.
Andy Sharp: No. 1 plant leak clouds Abe nuke spiel, (Bloomberg) Japan Times 23.08.2013.
Mizuho Aoki: Tepco radioactive flow raises alarm over seafood safety, Japan Times 23.08.2013.
Eric Ozawa: Fukushima’s Invisible Crisis, The Nation 19.08.2013.
23. august – Yoshida mindet
I dag var der officiel markering af Masao Yoshidas død. Yoshida var leder af Fukushima Daiichi-værket, da tsunamien 11. marts vældede ind over kysten og oversvømmede reaktorerne, så hele nødberedskabet med et slag blev sat skakmat.
Yoshida fik heltestatus da han trodsede henstillinger ovenfra om at undlade at hælde saltvand på reaktorerne – hvilket i den opståede situation var den eneste måde at sikre en køling – fordi det ville betyde, at reaktorerne (hvis ellers det lykkedes at få dem stabiliseret) aldrig ville kunne genstartes på grund af saltets korroderende virkning. Og han blev kendt som lederen af The Fukushima Fifty – en gruppe som var rede til at gå til det yderste for at redde værket, selv hvis det måtte blive med livet som indsats.
Yoshidas heltedåd har dog været lidt sat i skyggen af det forhold, at man rent faktisk vidste, at en situation som det som skete 11. marts 2011 kunne ske. Og Yoshida havde selv i 2008 udarbejdet beregninger, som viste, at en tsunami op til 15,7 m højde ved et stort jordskælv ville kunne ramme værket, men havde ikke taget affære, selv da han i 2010 blev udnævnt til leder af værket (se optegnelser for 10. juli).
Men nu skriver EX-SKF blog at den uafhængige journalist Rhusho Kadota i et interview med Yoshida umiddelbart før han i juli 2012 blev ramt af en hjerneblødning havde fortalt, at “Yoshida was the one who had been pushing strongly for tsunami countermeasures at Fukushima I Nuclear Power Plant and trying to obtain hard evidence of a large tsunami to persuade the local municipalities to build a large seawall for the plant.” Interviewet findes kun på japansk.
Så fornægtelsen har tilstyneladende været mere omfattende – som Junichi Matsumoto, topleder fra TEPCO siger: “taking extra safety measures [at Fukushima] would have been interpreted as TEPCO being worried about a tsunami. If we had built seawalls in front of the plant…it would’ve made [local residents] worry” (se optegnelser for 22. august).
TEPCO and Citizens Thanked and Bid Farewell to Masao Yoshida, Plant Manager of #Fukushima I Nuke Plant at the Time of the Accident, EX-SKF 22.08.2013.
門田 隆将: 日本を救った男―吉田昌郎元所長の原発との壮絶な闘いと死, nippon.com 21.08.2013.
24. august – IAEA alvorligt på afveje
Andy Coghlan luftede i gårsdagens Scientific American en radikal løsning på Fukushima Daiichis problemer med radioaktivt vand: Luk det hele ud i Stillehavet. Når først det er godt fordelt i Stillehavet, så vil det ikke indebære nogen sundhedsrisiko for fjerntlikkende kyster som de amerikanske.
Dette er en meget uhyggelig tankegang blot at gøre oceeanerne til fælles dumping ground – en form for kynisme, som der heldigvis sandsynligvis ikke kan skabes enighed om. Men ideen blev fremsat i april af en delegation fra den internationale atomenergikommission IAEA, efter at man havde været på besøg ved Fukushima Daiichi.
Det ville være komfortabelt for atomkraftværkerne, hvis de blot kunne få lov at svine på den måde. Men dels vil det være langt mere ødelæggende for kystfiskeriet. Dels fortrænger det fuldstændigt, at naturens fødekæder igen og igen demonstrerer en evne til at genkoncentrere i fødekæderne. Så måske efter første gang man gjorde det, at det stadig lige gik an at spise tunfisk fra Stillehavet én gang om måneden, men når så en havareret reaktor på Taiwan også komfortabelt lod sin vildfarne radioaktivitet i havet og få år efter en reaktor på den amerikanske vestkyst, så havde man pludselig fået ødelagt et af verdens største spisekamre.
For et noget sådant skulle kunne ske, ville TEPCO skulle vinde kystfiskernes samtykke. Men efter at have måttet blive på land i snart 2½ år, fordi fangsten ville være strålingsramt, er der meget lille forståelse for at lukke store mængder af radioaktivt vand i Stillehavet. Selv det at få accept af at lede (stort set) rent grundvand, som er pumpet ovenfor reaktorerne, op for at pumpe det direkte i havet, har det indtil nu været umuligt at vinde gehør for.
Selv efter at TEPCO for en måned siden måtte vedgå, at der til stadighed sivede omkring 300 ton radioaktivt forurenet vand om dagen i havet, har det indtil nu været svært at få accept af en sådan bypass-operation. Men det kommer sandsynligvis inden længe, for det er en måde at mindske grundvandets udvaskning af radioaktivitet fra de nedsmeltede reaktorer i de kommende par år indtil den frosne jordvæg er etableret.
Tilbage til forslaget om blot at fortynde radioaktiviteten i Stillehavet, så konkluderede forskere fra South Carolina University og Paris-Sud i en metaanalyse publiceret i Cambridge Philosophical Society’s tidsskrift Biological Reviews i november sidste år, at:
“Even the very lowest levels of radiation are harmful to life, and … [the the researchers] found that variation in low-level, natural background radiation was found to have small, but highly statistically significant, negative effects on DNA as well as several measures of health.”
Science daily skriver videre: “‘When you’re looking at such small effect sizes, the size of the population you need to study is huge,’ said co-author Timothy Mousseau, a biologist in the College of Arts and Sciences at the University of South Carolina. ‘Pooling across multiple studies, in multiple areas, and in a rigorous statistical manner provides a tool to really get at these questions about low-level radiation.’
Mousseau and co-author Anders Møller of the University of Paris-Sud combed the scientific literature, examining more than 5,000 papers involving natural background radiation that were narrowed to 46 for quantitative comparison. The selected studies all examined both a control group and a more highly irradiated population and quantified the size of the radiation levels for each. Each paper also reported test statistics that allowed direct comparison between the studies.
The organisms studied included plants and animals, but had a large preponderance of human subjects. Each study examined one or more possible effects of radiation, such as DNA damage measured in the lab, prevalence of a disease such as Down’s Syndrome, or the sex ratio produced in offspring. For each effect, a statistical algorithm was used to generate a single value, the effect size, which could be compared across all the studies.
The scientists reported significant negative effects in a range of categories, including immunology, physiology, mutation and disease occurrence. The frequency of negative effects was beyond that of random chance.
‘There’s been a sentiment in the community that because we don’t see obvious effects in some of these places, or that what we see tends to be small and localized, that maybe there aren’t any negative effects from low levels of radiation,’ said Mousseau. ‘But when you do the meta-analysis, you do see significant negative effects.’
‘It also provides evidence that there is no threshold below which there are no effects of radiation,’ he added. ‘A theory that has been batted around a lot over the last couple of decades is the idea that is there a threshold of exposure below which there are no negative consequences. These data provide fairly strong evidence that there is no threshold – radiation effects are measurable as far down as you can go, given the statistical power you have at hand.’
Mousseau hopes their results … will better inform the debate about exposure risks. ‘With the levels of contamination that we have seen as a result of nuclear power plants, especially in the past, and even as a result of Chernobyl and Fukushima and related accidents, there’s an attempt in the industry to downplay the doses that the populations are getting, because maybe it’s only one or two times beyond what is thought to be the natural background level,’ he said. ‘But they’re assuming the natural background levels are fine.’
‘And the truth is, if we see effects at these low levels, then we have to be thinking differently about how we develop regulations for exposures, and especially intentional exposures to populations, like the emissions from nuclear power plants, medical procedures, and even some x-ray machines at airports.'”
Med radioaktivitet er det således som med luftforureningen (de ultrafine partikler): jo mere jo værre, men selv små doser er skadelige. der findes simpelthen ikke nogen nedre grænse for, hvad som er skadeligt.
På den baggrund må den eneste rimelige vej frem for situationen ved Fukushima Daiichi være at søge at tilbageholde og indkapsle så meget radioaktivitet, som overhovedet muligt.
Og oprydningsarbejdet må i så stor udstrækning som overhovedet muligt overtages af fjernstyrede robotter. Det er fuldstændigt uacceptabelt som nu, at 100-vis af mandetimer dagligt er bundet i inspektion af og oprydning efter lækkende vandtanke, fordi man ikke har villet betale prisen for fuldsvejsede tanke.
Andy Coghlan: Should Fukushima’s radioactive water be dumped at sea? Scientific American 23.08.2013.
Radioactive water should be diluted, released into ocean: experts, Mainichi 29.08.2013.
Even Low-Level Radioactivity Is Damaging, Scientists Conclude, Science Daily 13.11.2012.
“Very clear and present danger”: New push to dump radioactive Fukushima water in Pacific – Or boil it in large kettle and release steam into atmosphere for many years – Or do both says UC Berkeley professor, Energy News 31.08.2013.
Fukushima water release unavoidable: Japan watchdog, AFP 03.09.2013.
Shunsuke Kimura: Academic society recommends releasing radioactive tritium into sea, Asahi Shimbun 03.09.2013.
24. august – Fransk foto(sur)realisme: ‘Bad Dreams’
De franske fotografer Carlos Ayesta og Guillaume Bression, som tidligere har fotograferet i fra Fukushimas evakueringszone, har lavet en ny serie billeder, Bad Dreams, som snarere end et realistisk dokumenterende har en surrealistisk tankevækkende fremtoning – en fisk i beskyttende glasboble, en afsondret gynge på en legeplads, en glasbobles afstand til en af de mange byer, som endnu 2½ år efter Fukushiuma-katastrofens udbrud er forladt, eller som på billedet herover et blomstrende kirsebærtræ indkapslet i vitawrap-film, som et billede på, hvordan vi måske må lade helheden i stikken, men stadig søger at beskytte det særligt smukke og vigtige.
Ayesta og Bression siger til Slate, at det man ved at bevæge sig rundt i de tabte territorier omrking Fukushima Daiichi blev slået af tomheden, forladtheden, og at de med Bad Dreams har villet fokusere på – og tydeliggøre – den allestedsværende usynlige radioaktive stråling.
Slate bringer adskillige billeder af den ganske tankevækkende billedserie. Og på hjemmesiden for den sammenslutning af fotografer, trois8, som Ayesta og Bression tilhører, er der yderligere eksempler på Bad Dreams.
David Rosenberg: Exploring the Aftermath of Fukushima, Slate 19.08.2013.
West Coast of North America to Be Hit Hard by Fukushima Radiation, Washington’s Blog 20.08.2013. (god grafik)
25. august – TEPCO: Flere selvforskyldte problemer
Den tank, som har lækket 300 ton højradioaktivt vand, viser det sig nu ikke bare er en af de billige midlertidige tanke, som ikke er fuldsvejsede, men blot er elementer, som er sammenboltet af sektioner og tætnet med fugemasse. Yderligere har man været klar over, at den satte sig 20 cm efter at den blev påfyldt i den første tid efter Fukushima-katastrofens udbrud, hvorfor man efterfølgende skilte den ad og flyttede den til den nuværende placering.
Havde man så bare efterfølgende brugt den til lavradioaktivt vand, som TEPCO har masser af, men der er tværtimod tale om vand med en koncentration så høj, at en times ophold i nærheden giver en så høj strålingsdosis, at det svarer til, hvad en arbejder må udsætte sig for over 5 år, og længere tid vil medføre akut strålingssyge.
Der er rent faktisk lavet en fælles sikring af de midlertidige tanke, således at udsivende vand ville kunne stoppes, så man har været klar over, at det var en sårbar opstilling, man havde lavet. Men denne sikring opsamler også regnvand, så en ventil var blevet åbnet for at lede regnvand ud uden derefter at være lukket igen. Derfor kunne det udsivende radioaktive vand fortsætte sin vej mod havet. Endnu et eksempel på, hvordan serier af i sig selv uskyldige og ufarlige handlinger kan lede til betydelige problemer, og hvordan selv den sikreste teknologi er stærkt afhængig af, at den bliver rigtigt betjent af mennesker. I sådanne komplekse systemer er vi mennesker det evige problem.
Valget af sådanne midlertidige tanke og flytningen deraf er desværre blot endnu et af snart uendeligt mange eksempler på små i sig selv uskyldige fejlvalg, som efterfølgende kan vise sig at få store implikationer. TEPCO synes ikke at have en tilstrækkelig – endsige velfungerende – intern feedback på sin stadige strøm af beslutninger, hvilket dels hænger sammen med dårlige overordnet planlægning, dels med en indtil nu stort set fraværende ekstern kritik/feedback. Det er ikke fordi der mangler interesse og vilje til at bidrage fra den omgivende verden. Tværtimod. Men TEPCO har ved bevidst at fejl- og underinformere gjort det nærmest umuligt for ikke bare NRA og den japanske regering at påtage sig deres feedback-rolle, og har afskåret verdenssamfundet fra at bidrage proaktivt. Denne konstante fedten og fiflen har genereret en massiv mistillid dertil, at selv når TEPCO i dag forsøger at give fuld besked, bliver det gransket og vendt og drejet. For ingen tager rigtig TEPCOs udsagn for pålydende.
Nu siger TEPCO igen undskyld undskyld og lover, at det aldrig vil ske igen. Og man meddeler, at to tanke som tilsvarende sank er blevet tømt, samt at man er i gang med at udarbejde en plan for erstatning af de 350 midlertidige tanke. Men den vandrensning, som skulle have overfløddiggjort stadig flere tanke, er endnu ikke kommet rigtigt i gang. Efter en kort indkøring standsede man, da der var rustproblemer, og havde ikke tænkt at genoptage vandrensningsforsøgene før til december. Måske også fordi man stadig ikke har nogen afklaring af, hvor det rensede vand skal ende.
Det APLS system, man har til rådighed, kan rense 63 af 64 radioaktive komponenter, men ikke strontium – som findes i betydelige mængder. Hvis der skal udvikles en ny teknologi til dette, så kræver det tid. Så det er ikke let for TEPCO – situationen er labil, og de første 2½ år har de konstnt måttet springe fra den ene til den anden til den tredje nyopståede situation, så det er svært at få arbejdsro til de store opgaver, at få standset grundvandets udvaskning af radioaktivitet til havet og at få fjernet de alt for mange brugte brændselslegemer i de ravarerede reaktorbygninger.
Update 26.08: Handelsminister Toshimitsu Motegi lovede efter et besøg ved Fukushima Daiichi i dag, at antallet af patruljeringer ved de mange vandtanke bliver hævet fra to til fire om dagen.
Det er meget godt – men det forklarer stadig ikke, hvordan en tank, som bliver inspiceret to gange om dagen kunne lække i op imod en måned, før det blev opdaget. Det er et kvalitetsspørgsmål, ikke et kvantitetsspørgsmål.
RO Waste Water Leak: TEPCO’s Modus Operandi Is “Bad But Cheap”, Says Fukushima I Nuke Plant Worker, EX-SKF 23.08.2013.
Tepco to drain two suspect water tanks at Fukushima No. 1, (AFP, Jiji) Japan Times 24.08.2013.
Iori Mochizuki: Tepco reused the tanks that went through land subsidence since 2011, Fukushima Dairy 24.08.2013.
Contamination now spiking in seawater off Fukushima plant – Asahi reports up to 18-fold increase in a week, Energy News 25.08.2013.
#Fukushima I Nuke Plant: RO Waste Water Tank That Leaked Had Been Moved from Another Area After Ground Sank, EX-SKF 25.08.2013.
Ground subsidence could have damaged leaky tank at Fukushima plant, Asahi Shimbun 25.08.2013.
Tank where toxic water leaked may have been deformed: TEPCO, (Kyodo) Mainichi 25.08.2013.
Tepco’s tank leaks blamed on seals, reassembly, (AP, AFP-Jiji, Kyodo) Japan Times 25.08.2013.
ALPS filter off till at least September, (Bloomberg) 26.08.2013.
Trade minister vows help in resolving nuke crisis, (AP) Asahi Shimbun 26.08.2013.
‘Mismanaged’ leaks to require reserve funds, (Jiji, AP, Kyodo) Japan Times 26.08.2013.
Japan may dip into budget reserves to fight Fukushima toxic water, (Reuters) Asahi Shimbun 26.08.2013.
Japan eyes emergency funds for Fukushima containment bid, RT 26.08.2013.
Tanks said built in haste, bound to leak, (Jiji) Japan 02.09.2013.
26. august – Stadig ingen japansk klimamålsætning
Et 53-mands uregeringsudvalg, som har mødtes måndeligt siden marts i år, er nu kørt endeligt fast, ude af stand til at definere en klimamåslætning for Japan efter at den hidtidige blev skrottet i konsekvens af Fukushima-katastrofen på grund af uenigheder imellem de involverede ministerier. Hvor økonomi-, handels- og industriministeriet står stejlt på, at det er umuligt at lave nogen klimamålsætning, så længe man ikke har nogen viden om, hvor hurtigt Japan får gang i hvor mange af sine 48 nu standsede reaktorer, da finder miljøministeriet det muligt at lave et estimat af dette – og på den baggrund lave en form for rammemålsætning.
Den japanske klimamålsætning har slingret betragteligt i de seneste år. Det førte til bebrejdende kommentarer fra FNs top, da Japan i 2009 meldte ud med 15% reduktion i 2020 i forhold til 2005 – hvilket svarer til blot 8% i forhold til det sædvanlige referenceår 1990. Da DPJ senere samme år kom til magten hævede man da også målsætningen til 25% i forhold til 1990, hvilket ville kræve en vis anstrengelse ud over den massive omlægning til A-kraft, som var iværksat under den tidligere regering (som også er den nuværende), men som ville være mulig. Til sammenligning er EUs 2020-målsætning på kun 20%, men med de initiativer, som i dag er iværksat, teger det til, at EU nærmere når 27% under 1990-niveau.
Så satte Fukushima-katastrofen ind, og ét efter ét blev reaktorerne lukket. Dette gør, at Japans CO2-udledninger det seneste år har ligget markant over de forudgående år, og det gør det ganske rigtigt vanskeligt at afklare, hvad landet realistisk kan sigte mod. Men det underliggende problem er, at ingen regering de seneste mange år har haft en egentlig samlet klimaindsats. Man havde igangsat nogle flere A-kraftværker, men det når man hverken helt eller halvt frem i mål med den 80-95% reduktion i 2050 i forhold til 1990, som der er lagt op til, alle industrialiserede lande må gennemføre for at sikre klodens klima mod at koge over.
Sidste sommer var DPJ-regeringen tæt på at få etableret en egentlig energiplan for Japan åpå baggrund af store offentlige høringer, hvor man nok sigtede lidt for ensidigt på A-kraft-problematikken. Men af hele denne proces stod det klart, at et flertal af den japanske befolkning ønskede en udfasning af A-kraften inden 2030 (nogen meget hurtigere), og en omstilling af Japan til vedvarende energi. I slutspillet blev formaliseringen dog forplumret, og planen blev dels udvandet, dels ikke bindende, men kun retningsgivende, og den efterfølgende LDP-regering har totalt overset den, ligesom Abe kort efter sin tiltræden annullerede klimamålsætningen på 25% og igangsatte arbejdet med at finde en ny. Forud for valget til overhuset i juli forpligtede LDP sig til at vedkende sig den højest mulige klimamålsætning forud for COP19 i Warszawa her i efteråret.
Det er den tidsfrist, som er ved at smuldre for udvalget.
På den internationale scene er det efterhånden ganske pinligt, at Japan som det eneste af de store gamle udledernationer ikke har nogen egentlig klimaplan og klimamålsætning. Og ja, Fukushima har forsinket udviklingen, men endnu mere har det nok understreget, hvor langt Japan klimabevidsthedsmæssigt er bagefter.
Det er som om, man har stirret sig blind på reaktorerne, og at det slet ikke foresvæver, at klimaet er en virkelighed som er større end Fukushima-problemerne, og at man ud fra et historisk-globalt perspektiv kunne forvente, at Japan fastholdt en klimamålsætning på mindst 20% i 2020. I den udstrækning, man så kun i løbet af de næste to år fik 15 reaktorer i gang igen, så måtte man være så meget mere ihærdig med energieffektiviseringer og etablering af vedvarende energi.
Der er masser af tid frem til 2020, så når det er så svært at lægge sig fast på en klimamålsætning, så er det fordi man ikke rigtig har gjort sig klart, hvor vigtig en sådan er, hvor vigtigt et signal – og hvor stort et ansvar – der ligger i, at de rige højtudviklede lande går forrest. For hvis ikke vi gør det, hvem kan vi så forvente gøre det.
Japans ti forsyningsselskaber har tilsvarende haft en frivillig klimamålsætning om over fem år at mindske CO2-udledningerne med i gennemsnit 20% i forhold til 2007. Men det enste af de ti forstningsselskaber, som har overholdt sin målsætning er Okinawas forsyningsselskab, som ikke har nogen atomkraft (da de mange små øer ikke kan bære så store enheder). Sammenlagt var reduktionen over de fem år på blot 2,6%.
I forhold til Kyoto-aftalen havde Japan en bindende målsætning om i 2012 at nå 6% under 1990-niveauet. Det var man også komfortabelt nået, hvis ikke reaktorerne en efter en blev standset i tiden efter Fukushima-katastrofen. Men det ser endda ud til, at Japan qua kvotemodregninger lige akkurat klare sine 6%. Til gengæld har man meldt sig ud af Kyoto-aftalens anden del – og det på trods af at man har lagt navn til aftalen.
Hvis man ser en opgørelse over Japans bidrag til udvikling af og omstilling i en række af verdens allerfattigste lande, så bliver der givet ganske generøst og ganske relevante projekter. Men i dagens Japan kan klimabevidstheden og forståelsen af nødvendigheden af, at de store tunge industrilande går forrest i klimaindsatsen – og ikke bare giver almisser til udviklingslandenes omstilling, men tager seriøst fat på egen omstillingsproces – desværre ligge på et meget lille sted.
Talks on new greenhouse gas emissions target stalled amid conflict between ministries, Mainichi 26.08.2013.
Nilima Choudhury: Japanese grid faces clean energy ‘congestion’ dilemma, RTCC 30.08.2013.
90% of utilities fail to meet carbon dioxide reduction targets, (Kyodo) Japan Times 19.08.2013.
Japan’s Fast-Start Finance for Developing Countries up to 2012 (As of December, 2012), UNFCCC 31.05.2013 (pdf).
26. august – Ex-premierminister Koizumi: toward zero nuclear power
Forhenværende partileder og premierminister for LDP, Junichiro Koizumi, var tidligere på måneden på studietur til Tyskland og Finland for at se på atomaffaldslagre – og tilhørende -strategier. Koizumi var af sted med en række erhvervsledere, bland andet fra de store firmaer, som står for Japans produktion af atomkraftværker og dele dertil.
Jeg vil ikke her referere artiklen i sin helhed, men Koizumi, som siden Fukushima-katastrofens udbrud ved flere lejligheder har stillet spørgsmålstegn ved Japans videre satsen på aromkraften, bliver under vejs spurgt, om han ikke vil være med på deres side (atomkraftindustriens). Og han siger, at hvor han ikke tror at han vil have energien til at overbevise de øvrige parlamentarikere om det rigtige deri, så var han ovenpå studieturen til Finland og Tyskland mere klar til at tale for at skaffe flertal for en udfasning af A-kraften.
Ved hjemkomsten fra Europa-turen spørger Takao Yamada fra Mainichi Koizumi om hans erfaringer fra turen:
“‘A hundred thousand years,’ he began. ‘They say they’ll re-evaluate things in 300 years, but everyone alive now will be dead by then. In Japan, there’s no place to dump the waste in the first place. We have no choice but to get rid of nuclear power.’
I mentioned that there are many voices calling the immediate abandonment of nuclear power irrational, and that they have the upper hand.
‘No, it’s just the reverse,’ Koizumi told me. ‘If no plan to get to zero nuclear power is produced now, eliminating atomic power will become all the more difficult in the future. All the opposition parties agree that Japan should abandon nuclear power. If the prime minister decided to do it, he could do it. Once that decision was made, wise people would make their contributions’ to ensure it happened.
‘The most difficult job in battle belongs to the rear guard,’ Koizumi continued. ‘To withdraw’ is the hardest part. “Look at the war in the Showa era (the second Sino-Japanese war and World War II). Japan should have withdrawn from Manchuria, but we couldn’t. The business world says that the ‘economy won’t grow if we lose nuclear power,’ but that’s just not true. People used to say that ‘Manchuria is Japan’s lifeline,’ but we lost Manchuria and Japan grew anyway, didn’t it?’
‘You know the expression, ‘Necessity is the mother of invention,’ don’t you? Defeat in war, the oil shock, the Great East Japan Earthquake; difficult times are an opportunity. Japan should make itself into a recycling-based society that makes a resource out of nature itself.'”¹
Igen et tegn på, at Abe langt ind i sine egne rækker står med en stor skepsis overfor det ensidige energipolitiske satsning på A-kraften.
I artiklen bruges et vidunderligt billede på A-kraften som en lejlighed uden toilet – som et billede på det paradoksale i, at meget få af de lande, som har satset på atomkraften, stadig her efter mere end et halvt århundrede har løst deres atomaffaldsproblem. Og hvor A-kraften er fin at have, så er der ikke rigtig nogen som ved, hvor toilettet skal stå.
Japan har faktisk dette problem tæt inde på livet. Stadig større mængder af brungte brændselslegemer står midlertidigt opmagasineret rundt omkring på atomkraftværkerne på n’te år fordi man endnu ikke har fundet ud af, hvor lokummet skal stå – endsige, hvordan det skal se ud. Og mange af værkerne er ved at nå dertil, at der simpelthen ikke er plads til mere.
I den sikkerhedsmæssige opgradering, som er under vejs efter Fukushima, håber jeg, at der også bliver lavet mere definitive regler for, hvor hurtigt de brugte brændselslegemer skal videre til oparbejdning eller varig deponering. For de alt for mange brugte brændselslegemer ved Fukushima Daiichi har værer en vigtig komponent i, at vorst case-scenariet var så voldsomt som det var, med risiko for at måtte rydde hele Tokyo-området.
Derfor anbefalede et udvalg under LDP også tidligere på måneden, at Japan ikke etablerede flere nye atomkraftværker, før man havde løst deponeringsproblematikken (se optegnelser for 16. august). Dette er svært nok i forvejen, men i et land som Japan, hvis undergrund er præget af voldsomme jordskælv, kræver det helt ekstraordinære forholdsregler. Vi synes et bygningsværk har stået længe, når det har stået 100-200 år. Men der radioaktive affald skal sikres mange tusinde år frem i tiden – både mod naturens og menneskets ødelæggende kræfter.
Takao Yamada: Former PM Koizumi’s anti-nuclear case makes sense, Mainichi 26.08.2013.¹
Ex-PM Junichiro Koizumi pushes for a ‘zero nuclear power’ Japan, Japan Daily Press 28.08.2013.
29. august – NRA: Fukushima-lækage hævet til risiko-niveau 3
Det har allerede været varslet nogle dage, men idag meldte NRA ud, at situationen ved Fukushima Daiichi efter oplysningen om de seneste tiders udslup af radioaktivt vand fra utætte lagertanke måtte revurderes til niveau 3 på INES-skalaen – hvilket betegner en ‘serious incident’.
Normalt bruges disse vurderinger til at beskrive pludseligt opståede krisesituationer, og Fukushima-katastrofen blev umiddelbart efter sin begyndelse vurderet til niveau 5, men blev efterfølgende forhøjet til det maksimale, niveau 7, som forud kun har været brugt om Chernobyl-katastrofen.
De mange andre ‘småhændelser’ ved Fukushima-værket i de seneste halve års tid har ikke på samme måde været vurderet. Og det giver nok også mere mening at tse se situationen ved Fukushima-værket som en stadig uafsluttet niveau 7-situation.
Eric Johnston: Fukushima spill snags reactor restart quest, Japan Times 29.08.2013.
Severity level of Fukushima water leak raised to ‘serious’, (Kyodo, APF-Jiji) Japan Times 28.08.2013.
NRA formally raises Fukushima water leak to INES Level 3 incident, (Reuters) Asahi Shimbun 28.08.2013.
29. august – Hirohiko Izumida: Regeringen må træde til
.
泉田新潟県知事8/28 外国特派員協会QA – pressekonference med Niigatas guvernør Hirohiko Izumida ved Foreign Correspondents’ Club of Japan, Tokyo 28.08.2013.
Hirohiko Izumida, governor of Niigata prefecture north of Tokyo, has been arguing for two years that the utility should not be allowed to restart its Kashiwazaki Kariwa station, the world’s biggest nuclear plant, unless it gives a fuller account of the Fukushima meltdowns.
Izumida, himself a former energy official, is now upping the ante, saying he believes Tepco’s focus on getting the plant’s reactors started to save fuel costs of about $1 billion every month overlooks safety concerns.
“There should be some procedures considered to bring about the liquidation of Tepco, because right now short-term funding concerns are taking priority over resolving the problems,” Izumida told foreign reporters at a briefing in Tokyo.
The utility’s recent admission, following months of denial, that the plant was leaking radioactive substances into the Pacific Ocean showed Tepco had not heeded the lessons of the disaster, Izumida said.
“I feel very insecure about the fact that a company that cannot learn from its past mistakes would operate a nuclear power plant,” said Izumida, a former senior official in the Ministry of Economy, Trade and Industry that oversees the energy sector.
Restarting Kashiwazaki was also a central plank of the government’s bailout of Tepco, in which 1 trillion yen ($10.29 billion) of capital was injected into the utility last year. Tepco also got a commitment from its banks to lend it another 1 trillion yen, based on getting the reactors operating again.
Tepco’s plan to seek regulators’ permission to restart was halted when Izumida voiced his opposition in July
Governor: Who instructed Tepco to lie for months and say Fukushima didn’t melt down? “It should have been explained there were reasons why lies had to be told”, Energy News 01.09.2013.
Aaron Sheldrick & Mari Saito: Japan official wants Fukushima operator Tepco to be liquidated, (Reuters) Planet Ark 29.08.2013.
TEPCO Restart Of Kashiwazaki Kariwa Appearing Less Likely, Simply Info 28.08.2013.
‘Whack-a-mole’ Tepco can’t cut it, so state steps in, (Bloomberg) 27.08.2013.
Andrew Dewit & Chrisopher Hobson: Government must take over Fukushima nuclear cleanup, Japan Times 29.08.2013.
Quirin Schiermeier & Jay Alabaster: Government ‘must step in’ to halt Fukushima leaks, Nature 29.08.2013.
Abe: Government will take charge of Fukushima radioactive water leak, Asahi Shimbun 29.08.2013.
Justin McCurry: Fukushima: Japan promises swift action on nuclear cleanup, The Guardian 02.09.2013.
No guarantee Japanese government will do a better job than TEPCO at Fukushima, RT 02.09.2013.
31. august – Skjoldbruskkræft stigende efter indførelse af A-kraft
xxx
xxx
Female Thyroid Cancer, Incidence, 1975 – 2008, all data available, official Japanese estimates, Paul Langley’s Blog 30.08.2013.
Se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.
