Strøtanker om bæredygtighed

Fukushima-katastrofen 11. marts 2011 vendte op og ned på det japanske samfund. Ikke bare lagde den store områder øde og drev mange mennesker fra deres hjem på uvis tid. Nok så meget gjorde den basale ting i dagligdagen usikre – var der stråling i maden, teen, luften, på børnenes legeplads?

Indhyllet i en næsten opiat ‘safety myth’ blev Japan i den grad taget på sengen – Fukushima-katastrofen var katastrofen, som ikke kunne ske, og som man derfor både praktisk og mentalt var fuldstændig uforberedt overfor. I tiden efter blev samtlige Japans 54 reaktorer en efter en standset for løbende årlige eftersyn, og 5. maj i år stod Japan, som inden Fukushima-katastrofen havde planer om at udbygge sin A-kraft fra 30% til 50% af energiforsyningen, uden A-kraft for første gang i næsten et halvt århundrede. Kort efter blev to reaktorer dog nødstartet for at sikre elforsyningen i den værste sommervarme. Men de øvrige afventer etableringen af helt nye sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger. Og stod det til store dele af befolkningen, blev reaktorerne aldrig startet igen.

Fukushima-katastrofen har fået konsekvenser ud i alle afkroge af det japanske samfund, og det er fundamentalt interessant, hvordan et samfund reagerer overfor en sådan udfordring. Er det begyndelsen til noget radikalt nyt, formår man at tage ved lære, at se den del af katastrofen, som kunne have været undgået, hvis man havde taget risikoen alvorligt? Eller skal man blot hurtigst muligt tilbage til business as usual?

Fukushima-katastrofen har rejst et folkeligt krav om forandring. Man vil bort fra A-kraften og ønsker et Japan i pagt med naturen, på vedvarende energi. Omvendt er der i bureaukratiet og erhvervslivet meget stærke kræfter, som søger at trække Japan tilbage på sin hidtidige kurs. Men med skyggerne fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki stærkt prentet i den nationale psyke er det givet, at ikke alt bare bliver som før (se blog-indlægget Mellem Hiroshima og Fukushima).

Siden begyndelsen af juni 2012 har jeg lavet næsten daglige optegnelser omkring re-definitionen af A-kraften og Japans energipolitik. Sådanne optegnelser vil uundgåeligt føre til gentagelser, og der vil blive åbnet temaer, som måske viste sig som blindspor. Men foreløbig er planen at følge udviklingen fra den måned, hvor Japan var uden A-kraft over genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket frem til etableringen af en ny energiplan og en ny energipolitik.

Disse optegnelser er holdt månedsvis – se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.

• I løbet af juni vil vi formodentlig få et klarere billede af, i hvor høj grad atomkraften og energipolitikken vil komme til at præge det forestående valg til overhuset i juli. Ligeledes vil vi nok se den yetablerede atomsikkerhedsinstans NRA blive trukket ind i stærke spændingsfelter efterhånden som de nye sikkerhedsregler får deres endelige form og der kommer afklaring fra stadig flere af Japans atomkriaftværker, om man i sin tid er kommet til at anlægge dem umiddelbart over aktive foldelinjer. Vil regeringen og forsyningsselskaberne acceptere, hvis NRA ender med at vurdere, at kun omkring halvdelen af reaktorerne findes egnede til genstart?

Jeg har sat paper.li-siden Fukushima Blues op, så den opdateres hver morgen kl. 8 dansk tid med nyhedsartikler, videoer mv. om om Fukushima-katastrofen og dens udfoldelse i det japanske samfund. Der dukker indimellem regulære skæverter op, men omvendt kommer Fukushima Blues langt omkring i informationsstrømmen omkring Fukushima Daiichi.

Se samtlige blog-indlæg tagged Fukushima-katastrofen.

Se Fukushima links år 1, Fukushima links år 2, Fukushima links år 3 – første halvår samt Fukushima links år 3 – andet halvår.

Optegnelser juni 2013

1. juni – Kære TEPCO (forslag om soldreven dekommissionering) 
2. juni – Nye regler for afvikling af atomreaktorer
3. juni – Store antiatomkraft-demonstrationer søndag 
4. juni – TEPCO finder radioaktivitet i grundvandet
5. juni – Snart har Japan verdens største kapacitet af installeret solenergi

5. juni – NRA på inspektion ved Fukushima Daiichi
5. juni – Abe presser på for genstart af reaktorerne
6. juni – Flere radioaktive lækager ved Fukushima Daiichi
6. juni – Evakueringszonen svinder ind
7. juni – Abe vil fremme også den vedvarende energi

10. juni – 59% uenige i Abes atomkraftpolitik
10. juni – Stadig massiv lokalpolitisk modstand
11. juni – Abe har A-kraft-modstanden på nærmeste hold
12. juni – DeWitt: Hurtig genstart af Japans reaktorer nærmest utænkelig
13. juni – Gassen gået af Abenomics-ballonen?

13. juni – Nye EU sikkerhedsforskrifter for atomkraftværker
14. juni – Langt fra noget drømmejob
14. juni – Fukushimas guvernør ønsker Fukushima fri for A-kraft
15. juni – Afvikling af A-kraften i 2030 fjernet fra den årlige energirapport
16. juni – NRA godkender de to igangværede reaktorer ved Oi-værket

17. juni – Lokal valgsejr til oppositionen (og til A-kraft-oppositionen)
18. juni – NRA frikender jordskælvet som primær årsag til Fukushima-katastrofen
19. juni – Strontium-90 i grundvandet ved Fukushima Daiichi
20. juni – NRA fremlægger nye sikkerhedsforskrifter for japanske reaktorer
20. juni – Abe som A-kraft-sælger

21. juni – NRA åbner dørene for sit nye emergency-center
22. juni – Aktionærer stiller krav om afvikling af atomkraft
22. juni – Radioaktiviteten i maden faldet til en femtedel
24. juni – Stor valgsejr til LDP i Tokyo
25. juni – Amerikansk indblanding i japansk energipolitik

25. juni – Tritium i havet ud for Fukushima Daiichi
27. juni – Alle forslag om afvikling af A-kraft afvist
28. juni – New Komeito til valg på afvikling af atomkraft
29. juni – Asahi Shimbun: Lokalsamfundene bør have mere indflydelse
29. juni – Kashiwazaki-Kariwa-værket på pinebænken

30. juni – LDP øger forspringet

Se Fukushima links for juni 2013.

 

 

1. juni – Kære TEPCO (forslag om soldreven dekommissionering)

Gjorde i aftes noget, jeg ellers så godt som aldrig gør, skrev en kommentar til en avisartikel. Men under læsningen af artiklen TEPCO told to freeze soil around reactor buildings to block groundwater på Asahi Shimbun poppede en idé op, som jeg fik lyst til at formulere. her i en lidt spydig form – men ideen fortjente faktisk at blive rundere artikuleret.
.

Dear TEPCO

Reading this article, an idea took shape in my mind: Please consider establishing a Fukushima Daiichi Solar Plant for the cooling system of the frozen soil wall. And please consider this solar rescue plant be financed and organized through citizens’ shared ownership. I am sure that a lot of Japanese people – and people around the world – would love to help you out in this way.

Probably it would be smart to design the cooling system strong enough that it only needed cooling through daytime, when the sun is out, so it is now to think it through. The evacuation zone provides plenty of area for some decades ahead, and in time the solar plant could be expanded to the point that it provided all the energy needed for the full decontamination work.

Rather than establishing new coal plants (which is totally irresponsible with our present climate challenge, please forget such plans immediately), it might be a powerful image for the new TEPCO of the 21^st century, to clean up the mess of Fukushima Daiichi on sustainable energy. The first little step towards a green TEPCO.

This probably sounds a little awkward to you. But this whole situation is awkward to everybody. And last year, the Japanese people made it clear through the public hearings that this is the future they want. I think that the symbolism of a such step could help you considerably in regaining the trust of the Japanese people as well as helping you entering your true challenge of the 21^st century: to provide the Tokyo area with sustainably produced energy.

With greetings from Copenhagen,
Jens Hvass

Se mere om planerne om at nedfryse jorden omkring de havarerede reaktorer for at stoppe de ganske voldsomme mængder af indsivende grundvand i opteglelser for 31. maj.

Gov’t orders TEPCO take measure to halt radioactive water increase, Kyodo 30.05.2013.

Kazuaki Nagata: Ground freeze urged to curb seepage into Fukushima No. 1 radioactive basements, Japan Tiimes 31.05.2013.

Shunsuke Kimura & Keisuke Katori: TEPCO told to freeze soil around reactor buildings to block groundwater, Asahi Shimbun 31.05.2013.

 

 

2. juni – Nye regler for afvikling af atomreaktorer

Japanske atomkraftværker er pålagt at lave en gradvis opsparing i løbet af en reaktors driftsperiode, således at der efter 40 år (som er betragtet som en reaktors naturlige levetid) er sat tilstrækkelige midler til side til at finansiere dekommissioneringen.

Men i den nuværende sikkerhedsopgraderingsproces er der udsigt til, at adskillige af Japans 50 reaktorer ender med at få en kortere levetid. Og de forsyningsselskaber, som står for drigten – og som kommer til at stå for dekommissioneringen – kommer til at stå i en økonomisk set vanskelig situation.

Derfor lægger industri- og handelsministeriet nu op til, at dekommissioneringsudgifterne vil kunne afskrives over flere år.

Den nuværende regering har ellers lagt op til, at alle reaktorer som af NRA bliver erkendt forsvarlige at genstarte, skal i gang igen – og jo hurtigere jo bedre. Men for det første kan undersøgelser som foreløbig er igangsat ved tre af Japans atomkraftværker og som er planlagt ved yderligere tre, ende med at vise, at en given reaktor er bygget umiddelbart over aktive foldelinjer. Her har teknologien til at afgøre dette dels udviklet sig betragteligt siden de første værker blev opført, dels har NRA skærpet definitionen på en aktiv foldelinje, så en foldelinje nu ikke må have bevæget sig i de seneste 400.000 år for ikke at blive betragte som aktiv.

For det andet kan NRAs fornyede krav til sikkerheden (deres endelige udformning ligger fast 18. juli i år) ende med at blive så bekostelige at gennemføre ikke mindst for de ældre reaktorer, at opfyldelsen af disse krav ikke kan finansieres af den forventede driftsperiode.

For det tredje kan den lokale modstand mod genstarten af en reaktor være så bastant, at reaktoren ikke får den nødvendige lokale samtykke til genstarten selv i en situation, hvor NRA har godkendt sikkerheden. For eksempel har guvernøren for Niigata Amt, hvor Kashiwazaki-Kariwa-værket, verdens største atomkraftværk med syv reaktorer er beliggende, erklæret, at det end ikke kan komme på tale at drøfte genstart, så længe det ikke er fuldt klarlagt, hvad der gik galt i de første timer ved Fukushima-katastrofen. Og borgergrupper har på baggrund af TEPCOs ganske lemfældige drift af Kashiwazaki-Kariwa-værket og den misligeholdelse af ansvaret for sikkerheden på Fukushima Daiichi-værket, som førte til tre reaktornedsmeltninger, forsøgt at får TEPCO dømt uegnet til at drive atomkraftværker.

Efter at den tekniske sikkerhed er bragt i orden er der således mange steder i landet lagt op til nogle yderst vanskelige processer for at sikre det lokale samtykke til genstarten. Det er en af grundene til, at man synes at have opgivet at genstarte Fukushima Daini-værket, som ligger blot 12 km fra Fukushima Daiichi-værket. Og man har tilsvarende opgivet opførelsen af endnu et atomkraftværk i området, fordi man regner det for usandsynligt, at man nogensinde vil kunne vinde samtykket fra lokalbefolkningen, som må regne med at være evakueret mange år frem på grund af Fukushima-katastrofen.

Reactor-dismantling cost rule may change, (Kyodo) Japan Times 02.06.2013.

 

 

3. juni – Store antiatomkraft-demonstrationer søndag

I går søndag var der hele antiatomkraft-demonstration i Tokyo, hvor man møndtes flere steder i byen for at gå mod parlamentsbygningen, hvor man dannede en 1,2 km lang ring omkring. Efter arrangørernes skøn samlede demonstrationen 60.000 deltagere (Mainichi) eller 85.000 deltagere (Asahi Shimbun), hvor politiets skøn var 20-30.000. Så det er historisk tæt på enighed om antallet af demonstranter!

Det er flere end i de koldeste vintermåneder, men stadig væsentlig færre end sidste efterår, hvor antiatomkraft-demonstrationerne i en periode samlede flere hundedetusinde deltagere.

Nobelpristager Kenzaburo Oe, som har været ganske aktiv i forsøget på at få den japanske A-kraft udfaset, sagde til forsamlingen, at “Resuming (operating) nuclear power plants is a betrayal to Fukushima.”

Takayuki Kihara, Kaigo Narisawa & Takuro Yagi: Anti-nuke protesters surround Diet building with Upper House election looming, Asahi Shimbun 03.06.2013.

Large anti-nuclear rally held near Diet building, (Kyodo) Mainichi 03.06.2013.

 

 

4. juni – TEPCO finder radioaktivitet i grundvandet

Store mængder vand hober sig op omkring Fukushima-værket, og hver dag akkiumuleres yderligere 400 ton forurenet vand, dels fra den stadig køling, men mest fra indsivende grundvand. TEPCO har derfor søgt forståelse fra fiskerne for, at man søgte at pumpe dette vand op før det nåede de havarerede bygninger og lukkede dette vand ud i havet frem for at skulle opbevare det i store tanke (se optegnelser for 9. maj).

TEPCO bedyrede ved den lejlighed, at det var rent – at radioaktiviteen var så lav, at den ikke kunne måles. Men nu har man måttet fremlægge tal, som viser, at der rent faktisk er både cæsium 134 og cæsium 137 – hhv. 0,22 og 0,39 becquerel pr. liter. Og selv små koncentrationer kan føre til markante opkoncentrationer i bestemte planter (se optegnelser for 6. juni).

Det kan ikke komme bag på nogen. Radioaktiviteten finder vej over alt i det luftbårne og vandige miljø, og det grundvand, som nu siver ud i de havarerede bygningers kældre, er ganske højtliggende lag, som tilstnelande allerede har nået at modtage det første regnvand fra de stærkt strålingsramte arealer omkring værket. Og det kan kun blive højerere med tiden.

Det er ikke høje doser, TEPCO regner det for sikkert op til 1,0 becquerel pr. liter. Men det vil givet gøre det endnu sværere at vinde kystfiskernes samtykke.

Tepco finds groundwater contaminated with radioactive cesium, (Kyodo) Japan Times 04.06.2013.

Risa Maeda: Fukushima plant operator reverses claim groundwater not contaminated, Reuters 04.06.2013.

Radioactive cesium found in groundwater at Fukushima plant; fishermen furious, Asahi Shimbun 05.06.2013.

Don’t dump radioactive groundwater into sea, Fukushima fishermen tell Tepco, (Jiji) Japan Times 08.06.2013.

Fishermen to Tepco: Scrap plan to release No. 1 plant water into Pacific, (Jiji) Japan Times 08.06.2013.

Tepco again corrects water radiation level, (Kyodo) Japan Times 14.06.62013.

 

 

5. juni – Snart har Japan verdens største kapacitet af installeret solenergi

xxx

Japan’s solar market eclipsed only by China, (Bloomberg) Sydney Morning Herald 04.04.2013.

Amanda H. Miller: Report: Rooftop solar could replace nuclear with pumped hydro storage in Japan, Clean Energy Authority 26.05.2013.

Joshua S. Hill: Japanese Solar Industry Soaring, Cleantechnica 04.06.2013.

Chico Harlan: In Japan, new policy spurs solar power boom, Washington Post 04.06.2013.

Japan soon to be largest solar market, (Bloomberg) Japan Times 05.06.2013.

Japan set to top solar power market, (Kyodo) Japan Times 13.06.2013.

Erik Wesoff: Japan: The World’s Hottest Solar Market in 2013, Greentech Solar 22.07.2013.

 

 

5. juni – NRA på inspektion ved Fukushima Daiichi

NRA har i dag frigivet billeder fra en inspektion ved Fukushima Daiichi-værksts reaktor 1. Siden tsunamien 11. marts 2011 skyllede ind over kysten og oversvømmede værket, har det været diskuteret, om allerede det jordskælv, som udløste tsunamien, var medårsag til den serie af sammenbrud, som i dagen efter førte til kernenedsmeltninger og brinteksplosioner – og til at man måtte evakuere flere hunderede tusinde mennesker.

Spørgsmålet har ikke bare teoretisk eller historisk betydning. Hvis allerede jordskælvet var med til at sætte værkets forskellige sikkerhedsmekanismer ud af spil – hvad mange har antydet – så bør det føre til en generel reevaluering af dimensionering mv. for vitale dele af en reaktor. Og så vil det være en problematik med konsekvenser for samtlige landets reaktorer. TEPCO og A-kraft-industrien tilskrev da også systematisk katastrofen tsunamien (som ligger uden for den menneskelig kontrolsfære), og afviste blankt at der kunne være fejl i materiellet og dets udformnings hensigtsmæssighed (hvilket i høj grad er hvad man kunne og burde have foregrebet).

De to store kondensatorer, som ses på NRAs billede herover, er blandt de dele, som undersøgelsen retter sig mod. En række eksperter formoder, at deres sammenbrud allerede ved jordskælvet førte til den kæde af hændelser, som fremskyndede kernenedsmeltningen. Det understøttes af, at ingeniører, som opholdt sig på stedet 11. marts så vand lække fra kondensatorerne allerede umiddelbart efter jordskælvet.

Af de store rapporter, som hidtil er fremlagt, påpegede den ene, at det kunne være tilfældet, den anden fik af TEPCO fejlagtigt at vide, at det var umuligt at inspicere på stedet.

NRAs undersøgelse er besværliggjort af, at strålingen nær de nedsmeltede reaktorkerner stadig er ekstrem høj, så man kun kan nærme sig kortvarigt i beskyttelsesdragter. Yderligere var reaktorerne i dagen efter tsunamien én efter én udsat for brinteksplosioner, og man søgte i en periode at hindre nedsmeltningerne ved at kaste store mængder vand ned over reaktorerne, så det er lidt af et detektivarbejde – og sandsynligt, at man ikke kommer til så entydigt en afklaring, at det endegyldigt lukker diskussiinen ned.

Jin Nishikawa: NRA releases images of debris inside Fukushima reactor building, Asahi Shimbun 05.06.2013.

 

 

5. juni – Abe presser på for genstart af reaktorerne

To artikler i Asahi Shimbun går i rette med visionsløsheden i Abe-regeringens vækstpolitik, som har gjort genstarten af de nu standsede reaktoer og revitaliseringen af a-kraftindustrien til den ene af tre ben i regeringens vækstpakke. Samtidig har man i den seneste udgave af den årlige miljøredegørelse fuldstændig fjernet A-kraften som potentiel miljørisiko.

Dette i en situation, hvor man står med fire havarerede reaktorer og 150.000 mennesker evakueret på grund af radioaktivitet på ubestemt tid – og en hel landsdel, som risikerer aldrig at komme på fode fordi næste generation aldrig flyttede tilbage.

Man kan kun håbe, at det bliver så klart forud for overhusvalget i næste måned, hvad Abe har gang i, at befolkningen vender regeringspartiet ryggen.

Abe’s growth strategy misses the big picture by reverting to nuclear energy, (leder) Asahi Shimbun 05.06.2013.

Tetsu Kobayashi: Environmental government white paper removes risks of nuclear power, Asahi Shimbun 04.06.2013.

Momentum builds for LDP to push for nuclear reactor reactivation to back ‘Abenomics’, Mainichi 06.06.2013.

Restarting nuclear plants necessary: Keidanren chief, Kyodo 06.06.2013.

 

 

6. juni – Flere radioaktive lækager ved Fukushima Daiichi

Problemerne synes ingen ende at tage for TEPCOs oprydningsarbejde ved Fukushima Daiichi-værket, og nu har man igen måttet meddele, at man har vandtanke, som lækker.

Og … der er store problemer og der er små problemer. Ifølge NHK er der tale om en udsivning på én dråbe for hver 3-4 sekunder. Måske derfor man har været så hurtig med at informere offentligheden.

Og løsningen var vidunderligt lige for. Da det ikke hjalp at efterspænde boltene i tankens sammenføjninger, har man pumpet vand ud af tanken indtil vandstanden er lavere end det sted, hvor utætheden opstod.

Mari Saito, Risa Maeda & Kenichiro Hamada: Another contaminated water leak at Japan’s Fukushima nuclear plant, Reuters 05.06.2013.

Martin Fackler: Leak Found in Steel Tank for Water at Fukushima, New York Times 05.06.2013.

New tainted water storage tank at Fukushima No. 1 plant leaking, (Kyodo) Japan Times 06.06.2013.

TEPCO reports another radioactive water leak from storage tank, Asahi Shimbun 06.06.2013.

 

 

6. juni – Evakueringszonen svinder ind

NRA kunne i dag meddele, at arealet med det højeste niveau af restriktioner og prædikatet “difficult to return to for at least five years” er svundet til en fjerdedel i forhold til oktober 2011. Den gang omattede denne del 27% af zonen, men fra marts i år er det nede på 6%.

Det skyldes kun i meget lille grad dekontamineringsarbejdet, som tværtimod har fokuseret på de områder, hvor strålingsniveauet kun var marginalt forhøjet, da der her var størst chance for, at dekontamineringsarbejdet gjorde en forskel. Men de radioaktive stoffer udbreder sig i luften i vandet og i de levende organismer, så man har flere steder kunne konstatere, at niveauet var tilbage til før man gik i gang med dekontamineringsarbejdet få dage efter man troede sig færdig.

Det er om noget blevet tydeligt, at radioaktivitet ikke sådan lige lader sig genindfange, når først den er sluppet løs. Og var Japan ikke i den grad et pladslidende land, havde det nok været rigtigere at gøre som ved Chernobyl, hvor man har etableret et stort naturreservat og ad den vej mindseket den menneskelige eksponering.

Zonen med “difficult to return” (hvor den årlige strålingsdosis vil være over 50 mikrosievert) omfatter nu 320 km² ud over evakueringszonen på 3 km i radius umiddelbart omkring Fukushima værket.

I Asahi Shimbun kan man læse, at det er den luftbårne radioaktivitet, som afgør hvilken zone – og dermed hvilken grad af evakuering – et område tilhører. Og denne er faldet 40%. Noget af dette fald hænger sammen med, at de to cæsium-isotoper, som udgør langt den overvejende del af den radioaktive forurening, har en realtivt kort halveringstid. Men en stor del hænger sammen med, at radioaktiviteten finder ind i det biologiske system, i jorden og i vandet, hvorfra den opkoncentreres i vegetationen og i fødekæderne.

En forsker ved Tokyo University lavede sidste år et forsøg, hvor han dyrkede risplanter i vand, som var forurenet med lave doser af cæsium. Hvis koncentrationen var 0,1 becquerel pr. liter vand, var indholdet i risplantens blade 760 gange højere. Hvis koncentrationen var 1 becquerel pr. liter vand – hvilket er undergrænsen for, hvornår vand betragtes som radioaktivt – var indholdet i risplantens blade 590 gange højere (eller 590 becquerel pr. kg risblad), og hvis koncentrationen var 10 becquerel pr. liter vand, var indholdet i risplantens blade 520 gange højere (eller 5.200 becquerel pr. kg risblad).

Grænsen for fødevarer er 100 becquerel pr. kg. Og man kan således sagtens have områder med næsten umålelige niveauer af radioaktivitet, hvor der alligevel sker en opkoncentration til markant over det tilladelige.

Selvom stadig større dele af den evakuerede zone nedgraderes til steder, hvor man kan komme uden beskyttelsesudstyr, eller måske ligefrem opholde sig i dagtimerne, kan koncentrationerne i omgivelserne således stadig være markant forhøjede.

Der er da også en stor usikkerhed forbudet med at flytte tilbage, ikke mindst for familier med små børn, da børn gennemgpende er langt mere følsomme for strølingen.

High-level radiation zones now less than quarter of 2011 crisis levels, (Kyodo) Japan Times 06.06.2013.

Jin Nishikawa: Radiation levels fall 40 percent in Fukushima evacuation zones, Asahi Shimbun 06.06.2013.

 

 

7. juni – Abe vil fremme også den vedvarende energi

Siden 2. verdenskrig har den japanske energiforsyning været varetaget af en stort set uændret struktur med et enkelt stort forsyningsselskab for hver region, som stortset havde monopol på energiforsyningen i området.

Men i en tale tirsdag, hvor Abe som en del af præsentationen af sin vækstpakke kom ind på energiforsyningen, lovede han dels over de næste 10 år at lægge 30 trillioner yen i udviklingen af vedvarende energi, og i intelligent lagring deraf. Dels talte han om, at tiderne er ved at skifte, og at man fra nogle få store leverandører står overfor en situation, hvor der kan være i titusindvis af større og mindre producenter. Han synes således at være ved at lægge op til efter underhusvalget i juli at iværksætte reformer af Japans energiforsyningssystem og sagde ret direkte, at han ønskede at adskille produktion og distribution.

Den foregående regering var også på vej til at liberalisere den japanske energiforsyning – Japan har lidt af meget høje el-priser ikke mindst for forbrugerne, som har beltalt langt mere for strømmen end virksomhederne – men stort set alle DPJs planer gik i stå efter Fukushima-katastrofen. Alligevel kan man se begyndelsen til en ny tid i og med permierminister Naoto Kan fik gennemtrumfet en feed-in-tarifordning i stil med Tysklands, hvor dem som installerer solceller kan sende den del de har i overskud ud på nettet og afregne den til en fordelagtig pris. Kan satte det simpelthen som betingelse for at træde tilbage.

Og det har givet pote. Der skyder solcellefarme op over alt i landet, store supermarkedskæder og kioskkæder sætter systematisk solceller op på samtlige deres 10.000 20.000 30.000 eller flere butikker, mange byer og distriker sætter solceller på samtlige skoler – det har kort sagt på meget kort tid sat en kolossal aktivitet i gang på solcelleområdet, og Japan står nu til at overhale Tyskland på dette område inden for meget kort tid.

Der var ikke mange detaljer i Abes tale, men han nævnte også, at avanceret kulkraftværksteknologi skulle fremmes (hvilket er en rigtig dårlig idé – Japan burde beslutte sig for at have bygget sit sidste kulfyrede kraftværk nogensinde), og så ville han kickstarte udviklingen af vindkraft og geotermisk varme, som i Japan har et stort potentiale.

Men der var rids af en mere sammenhængende energiplan end DPJ-regeringen formåede at fremlægge som del af den støre folkehøring sidste eftersommer. Den var dengang stadig for meget forkuseret på, hvordan man overhovedet kom videre fra Fukushima-katastrogen og for lidt på, hvordan Japan genne mat transformere sin måde at høste energi på kan tage skridtet videre fra tungt industrisamfund til bæredygtigt ligevægtssamfund drevet på vedvarende energikilder.

Et af de mål, Abe nævnte, var at bringe prisen på solfangere ned fra i dag 30 yen pr. kwh til 7 yen pr. kwh i 2030 – eller omkring en fjerdedel af prisen i dag. Hvis det lykkes – og foreløbig tyder alt på at priskurven fortsætter med at dykke – så vil solenergien være så billig i forhold til de fossile brændsler og akraften, at de for alvor har fået baghjul.

WWF Japans leder Konishi efterlyser dog bindende mål for udviklingen af den vedvarende energisektor. Her har Japan stadig lang vej igen efter at man nulstillede sine klimamålsætninger. Det er faktisk ret pinligt, at det land, som lagde navn til Kyoto-aftalen, ikke mere er med i Kyoto-aftalen. Indtil denne vinter havde Japan en klimamålsætning om at reducere med 20% i 2020 i forhold til 1990 – som man dog allerede var noget bagefter. Så sed alting med Fukushima-katastrofen, og man har måttet genstarte alt, som kunne brænde kul, gaso og briketter. Men det ville klæde japanerne igen at se lidt op fra de hjemlige problemer og indse, at der er en global situation, som i den grad har brug for, at alle gør sig og at de gamle industrilande i denne proces har et særligt ansvar for at går forrest og rydde op efter et problem, som har vist sig at være en ganske alvorlig bivirkning ved industrialiseringen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg finder atomkraft er noget djævelskab. Og jeg håber, at japanerne finder ud af at stanse mens legen er god, og lade være med at bygge flere af disse mastodonter. Jeg forstår også godt, at mange, som har oplevet deres hjem, deres dagligdag, deres livsdrømme ødelagt af Fukushima-katastrofen ikke kan holde tanken ud at der bliver genstartet en eneste reaktor. Jeg synes faktisk det var rimeligt, hvis TEPCO blev frakendt retten til nogensinde mere at drive atomkraftværker.

Men jeg ville godt kunne leve med tanken om, at man genstartede de 10-15 ud fra alle parametre sikreste reaktorer og havde dem kørende indtil man havde fået udbygget den vedvarende energi og etableret et nyt supergrid, som kunne håndtere et Japan på vej på vedvarende energi.

Hvis man samtidig fik bille solenergi, velfungernede billig lagring, og så fik gang i energieffektiviseringer og energirenoveringer, så var Japan godt på vej. I det energi-scanrio, som Tetsunari Iida fremlagde, der ligger halvdelen af omstillingen i såkaldte negawatts – energibesparelser – mens den anden halvdel er en kombination af forskellige vedvarende energikilder.

Solenergien gallopperer frem. Og meget snart vil Japan stå ligesom i Tyskland og Danmark, at man er nødt til at skrue lidt ned for tilskuddene, hvis man skal kunne rumme al solenergien. Men i dagens Japan er der ikke nogen sådan plan for, hvad man har brug for og hvad der vil være den optimale mix af energikilder. Og måske det kan lade sig gøre uden det store overblik. Japan har efter anden verdenskrig vokset sig stort og rigt uden ret meget af den form for byplanlægning og regionplanlægning og forsøg på overblik, som vi kender i Nordeuropa.

Men rart at høre, at Abe-regeringen har andet og mere i hovedet end genstarten af atomreaktorerne, når de tænker i energiplanlægning. Faktisk blev a-kraften slet ikke nævnt.

Chisaki Watanabe & Tsuyoshi Inajima: Abe plan lifts renewables at utilities’ expense, Japan Times 07.06.2013.

Takeshi Suezaki: Draft economic policy offers goals but not strategies, Asahi Shimbun 07.06.2013.

Green fuel a big winner in fall out from Fukushima, Ammon News 01.07.2013.

 

 

10. juni – 59% uenige i Abes atomkraftpolitik

På det seneste har permierminister Shinzo Abe været langt mere direkte i sin tale om a-kraften og nødvendigheden af at få reaktorerne i gang igen hurtigst muligt for at få gang i hjulene. Han fortrænger hermed elegant, at selv da de inden Fukushima-katastrofens udbrud alle kørte på fuld kraft, var den japanske økonomi i bedste fald anstrengt. Det har været ikke alvorlig krise i landet, men efterhånden stagnerende siden 1990erne, så der skal noget ganske radikalt til.

Han fortrænger endnu mere, at der til trods for hans velvilje i befolkningen overfor at prøve at kickstarte økonomien stadig er en udbredt modstand i befolkningen overfor atomkraften. I en undersøgelse af Asahi Shimbun offentliggjort i dag er der således 59% af alle japanere, som er uenig i Abes atomkraft-politik.

Så modstanden har bidt sig fast, og der venter en massiv modstand mod genstarten i så godt som alle lokaldistrikter, efterhånden som de enkelte reaktorer bliver fundet teknisk set sikre at genstarte. For efter Fukushima sidder det i rygraden, at noget man troede på var sikkert og var blevet lullet i søvn med dagligt i årtiere var sikkert, rent og billigt, viste sig at være hverken sikkert rent eller billigt.

Asahi Poll: 59% oppose Abe’s nuclear power policy, Asahi Shimbun 10.06.2013.

 

 

10. juni – Stadig massiv lokalpolitisk modstand

Selvom regeringen under premierminister Abe presser på for at få genstartet de nu standsede reaktorer hurtigst muligt, så er der rundt omkring på regionalt niveau en meget stærk modstand, som for eksempel i Kansai-områet, hvor KEPCO er forsyningsselskab.

Her havde man indtil Fukushima-katastrofen den højeste andel af atomkraft med over 50% af det samlede energiforbrug fra reaktorerne. Når de alle blev stoppet næste fra dag til dag giver det kolossale problemer for en sådan region.

Selvom A-kraft-industrien kan drømme om at få reaktorerne i gang igen, så har man her set og mærket på kroppen, hvor sårbart det var. Selvom Fukushima ligger langt væk, måtte man i Kansai indføre særligt strenge energisparekrav for at klare situationen, og centraladministrationen endte med at tvangsgenstarte to reaktorer ved Oi-værket for at give den energihungrende landsdel strøm at komme gennem den varmeste sommer med. Så regionalt ønsker man en hurtig afvikling af afhængigheden af A-kraften og en fuld afvikling af A-kraften inden 2030.

Næst efter Tokyo-området er Kansai-området det folkerigeste område i Japan. Og en stor del af regionens drikkevand stammer fra Biwa-søen. En reaktor-kratstrofe på linje med Fukushima-katastrofen vil næsten givet føre til alvorlig forurening af fregionens drikkevandsforsyning. I det hrele taget er der ikke nogen stor begejstring at spore for at vende tilbage til den masssive forsyning med A-kraft.

På amts- og regionsniveau bliver der således mange steder taget den naturlige konsekvens af Fukushima-katastrofen, som centraladministrationen med Abe ved roret ikke er i stand til, at Japan ikke på nogen måde har råd til endnu en katastrofe som Fukushima-katastrofen, og at man derfor målrettet må sadle om til vedvarende energi. Jo længere man kommer ad den vej, jo vanskeligere bliver det også for forsyningsselskaberne at vinde lokal tilslutning til genstart af reaktorerne – hvilket altid har været et krav, men indtil Fukushina-katastrofen blot blev betragtet som en selvfølge.

Når ikke centraladministrationen kan tage bestik af befolkningens ønske om at afvikle atomkraften, så kan det ende med at blive her, man besluttede sig for ikke at genstarte reaktorerne.

Ryuta Sometaya, Nahoko Kyotani & Yuriko Suzuki: In age of Abe, local governments still fight for nuclear-free society, Asahi Shimbun 10.06.2013.

 

 

11. juni – Abe har A-kraft-modstanden på nærmeste hold

Premierminister Abe får ikke lov at omgive sig med lutter ja-sigere, når det gælder hans energipolitik. Tværtimod er hans kone Akie Abe en udtalt modstander af A-kraft, og hun fortalte for nogle dage siden i et program i Furosato TV, at det gør hende ondt i hjertet at høre sin mand sælge A-kraft rundt omkring i verden – han skulle i stedet udvikle og promovere vedvarende energi.

Den japanske befolknings flertal for at udfase A-kraften og etablere en fremsynet vedvarende energiforsyning har således en talskvinde på allernærmeste hold. Endda har Abe på det seneste været langt mere udtalt i sin støtte til genstarten af Japans mange reaktorer og brugt mange kræfter for at promovere japansk A-kraft-teknologi i udlandet.

Kanako Takahara: Nuclear advocacy lands Abe in hot water with wife, Japan Times 12.06.2013.

Abe’s wife casts doubts on nuclear plant exports, Asahi Shimbun 11.06.2013.

 

 

12. juni – DeWitt: Hurtig genstart af Japans reaktorer nærmest utænkelig

Japans premierminister Shinso Abe har på det seneste presset hårdt på for at få genstartet Japans stillestående reaktorer. Det koster en formue i import af gas og olie til erstatning, og det tvinger borgere og virksomheder til sparsommelighed og tilbageholdenhed, hvor der i Abenomics-tankegangen er brug for helt anderlede ekspansive takter.

Men Andrew DeWit, som er professor ved Rikkyo University, har i seneste udgave af Japan Focus en analyse af situationen, Abenomics Needs a Reboot Rather than Nuclear Restarts, hvor han konkluderer, at hurtig genstart er næsten utænkelig.

NRAs nye regler vil foreligge 8. juli, men til trods for de politiske sinaler om det ønskelige i hurtig opstart, vil de første 2-3-4 reaktorer efter DeWits vurdering først være klar til start i løbet af oktober. Hvis ikke Abenomics-indsatsen skal snuble i sin fejlslagne analyse af startsituationen, så er det vigtigt at genskabe en situatio med energi-rigelighed og få mindsket handelsunderskudet fra den nu enorme import af fossile brændstoffer ved i stedet at prioritere en bred vifte af energieffektiviseringer.

Jeg har tidligere været inde på det helt centrale i negawatts, den energi man gennem forskelligeforordninger kan undvære at bruge, og i et af de få forsøg på sammenhængende energiscenario for Japan etableret af Tetsunari Iida (se optegnelser for xx. juli), hvor han viser, hvordan japan vil kunne være fri af både fossile brændstoffer og vedvarende energi i 20xx, der udgør halvdelen af omlægningen en halvering af det samlede energiforbrug. Det ville i den nuværende situation være langt den enkleste måde at komme ud af den nuværende skruestik på.

DeWit går derfor i rette med IEA, som i sine årlige rapporter ud fra klimahensyn – de japanske udledninger er sidste år steget med 6% og den japanske klimaindsats er pt. helt nulstillet – påpeger det ønskelige i at få Japans reaktorer hurtigst muligt i gang igen. I stedet burde IEA pege på Japans store energieffektiviseringspotentiale.

Andrew DeWit: Abenomics Needs a Reboot Rather than Nuclear Restarts, JapanFocus 10.06.2013.

Sawada Soji: Scientists and Research on the Effects of Radiation Exposure: From Hiroshima to Fukushima, Japan Focus 10.06.2013.

Thierrry Ribault: UN Special Rapporteur Anand Grover on Fukushima: A Stunning Report  Brushed Aside by the Japanese Government, Japan Focus 10.06.2013.

 

 

13. juni – Gassen gået af Abenomics-ballonen?

Det så ud til at gå godt nogle måneder for Shinso Abes ekspansive økonomiske politik med svulmende aktieindeks, forbrugerindeks og alle mulige indikationer på, at der var ved at komme gang i hjulene efter snart flere årtiers hvis ikke regulær krise, så stagnerende økonomi. Abe havde fået nationalbankdirektøren med på at søge at sikre en vis inflation og at den japanske valuta begyndte at falde. Så selvom mange havde stemt på Abe mere i frustraation med DPJs noget tilfældige regering af landet end i samtykke med hans selv i japansk skala ganske konservative politiske projekt, så var der en fornemmelse af, at man – og ikke mindst Abe – med den ekspansive økonomiske politik havde fat i noget rigtigt. Det gik da også godt nogle måneder, men i de seneste uger har alle kurverne vendt den gale vej, aktieindekset er faldet med mere end 20% og er nu på det laveste niveau i 9 måneder.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor man ønsker at pille ved den japanske økonomi. For den har faktisk været stabil, med kun meget lille vækst. Og det var noget i den retning vi alle skulle frem til. Men i en moderne verden er en nulvækstøkonomi ikke betragte som nogen god økonomi, og slet ikke når nye økonomier som den koreanske og den kinesiske galopperer frem.

Der er da også alvorlige strukturelle problemer. Japan oplever i disse år, at den arbejdende andel af befolkningen skrumper hastigt ind i takt med at japanerne bliver stadig ældre og føder stadig færre børn. Befolkningsprognoserne taler således om et markant fald i befolkningen i løbet af de kommende årtier. Igen ikke usundt set i bæredygtighedsperspektiv, tværtimod noget a det vi alle skal frem til, hvis verden også skal være et godt sted at leve i det 22. og det 23. århundrede. Men vis mig den politiker, som kan glæde sig over, at befolkningen er faldende og økonomien på skrump – i hvert fald offentligt.

Hele denne situation kalder på større statsbudgetter til at understøtte de mmange pensionister – og dermed en langt større omfordeling og et større skattetryk. Den forudgående regering blev da også fældet ud over sin famlende håndtering af Fukushima-krisen (som kunne have fået enhver regering til at ryste alvorligt på hånden), på at gennemføre en forhøjelse i to tempi af momsen fra 5% til 10%. Stadig ikke meget målt med skandinavisk skala, men en svær kamel at sluge for den japanske befolkning, ikke mindst fordi man ikke fik kommunikeret nødvendigheden dheraf klart ud, men gennemførte det som en studehandel.

Jannik Brinch: Er Abenomics-effekten ved at sætte ud? EPN 13.06.2013.

Japanese stocks lead rout in Asia, (Reuters) Asahi Shimbun 13.06.2013.

No magic wand to stop fall in stock market, (leder) Asahi Shimbun 14.06.2013.

 

 

13. juni – Nye EU sikkerhedsforskrifter for atomkraftværker

xxx

Reacting to the publication of the proposal of the proposal, Greenpeace nuclear energy expert Jan Haverkamp said: “These new rules will do little to rule out a European Fukushima. They ignore the human factor, terrorism and sabotage. Planning for emergency evacuations in the event of an accident is similarly inadequate. The proposed partial testing of nuclear power plants every six years would also leave some parts of a plant untouched for decades, meaning it could take several rounds of testing for some elements of a plant to be checked. If anything, this proposal demonstrates that nuclear safety is a utopia.

EU Presents Post-Fukushima Nuclear Safety Rules, AP 13.06.2013.

Proposed EU nuclear safety rules won’t rule out a European Fukushima, (pressemeddelelse) Greenpeace 13.06.2013.

EU wants six-yearly post-Fukushima nuclear stress tests, (AFP) France24 13.06.2013.

Karolin Schaps & Barbara Lewis: EU proposes mandatory nuclear reviews every six years, (Reuters) Planet Ark 14.06.2013.

 

 

14. juni – Langt fra noget drømmejob

xxx

Yuri Kageyama: Fukushima No. 1 faces labor crunch as better jobs attract, (AP) Japan Times 14.06.2013.

Tepco workers get room to breathe, (Kyodo) Japan Times 14.06.62013.

 

 

14. juni – Fukushimas guvernør ønsker Fukushima fri for A-kraft

Guvernøren for Fukushima Amt, Yuhei Sato har sendt et brev til centraladministrationen med en opfordring om at nedlægge samtlige atomreaktorer i amtet. Frem til Fukushima-katastrofen havde amtet 10 reaktorer, 6 ved Fukushima Daiichi, og yderligere 4 ved Fukushima Daini, som ligger få km fra Daiichi. Det er allerede besluttet, at de fire havarerede reaktorer ved Fukushima Daiichi, skal dekommissioneres, men teoretisk kunne man vælge at genstarte de øvrige 6. Hvor den forudgående regering signalerede, at begge værker ville blive afviklet – Daini ligger inden for evakueringsområdet – så er der med Abe-regeringen helt anderledes signaler om at få jo flere reaktorer genstartet jo hurtigere jo bedre.

Men den folkelige modstand mod genstarten er massiv i området, hvor mere end 150.000 mennesker stadig er evakueret, og hvor det er et åbent spørgsmål, om man den dag, hvor strålingen igen er så lav, at man han rykke tilbage lykkes at få gang i lokalsamfundene, eller om det kun er pensionister, som vender tilbage. Planerne om at opføre yderligere et atomkrafværk i nærheden af Fukushima Daiichi er da også for nylig blevet opgivet. Tohuku Electric Power Company indså, efter at lokalsamfundene havde rettet gentagne henvendelser, som tryglede om at opgive planerne, at man aldrig ville få den accept på stedet, som skal til at sikre en god opførelsesproces (se optegnelser for 28. marts). Ligeledes har Fukushima-værkernes ejer TEPCO opgivet planerne om at opføre yderligere to reaktorer ved Fukushima Daiichi.

Det er således ikke usandsynligt, at man vil yde den hårdt prøvede Fukushima-befolkning den gestus, at Fukushima fremover bliver atomkraft-fri zone, at man i stedet sigter på udbygningen af den vedvarende energi, og – som Yuhei Sato opfordrer til i brevet – tager hul på etableringen af den industri for medicinsk udstyr, som man post Fukushima gerne vil udvikle på stedet.

Adam Westlake: Fukushima governor urges government to scrap all nuclear reactors in prefecture, Japan Daily News 14.06.2013.

 

 

15. juni – Afvikling af A-kraften i 2030 fjernet fra den årlige energirapport

I lyset af omfattende høringer sidste sommer fik Japan i løbet af efteråret en energiplan, som havde som mål at udfase A-kraften ført i 2030, siden i løbet af 2030erne. Men i den seneste udgave, som netop er blevet fremlagt, er referencen hertil stort set fjernet.

Lige nu tegner det således til, at Japan under Abes ledelse ender med at have lært uendeligt lidt af Fukushima-katastrofen og ikke lykkes at bruge den som afsæt for udviklingen af det bæredygtige ligevægtssamfund baseret på vedvarende energikilder, som der er et udtalt ønske om i befolkningen, og som er en næsten selvindlysende konklusion på Fukushima-katastrofen – hvis ikke lige man af princip er til business as usual.

Yuriko Suzuki: Energy white paper ignores DPJ government policy of zero nuclear plants, Asahi Shimbun 14.06.2013.

Energy report skips nuclear phase-out, (Kyodo) Japan Times 15.06.2013.

Abe’s political views taint white paper on energy, (leder) Asahi Shimbun 17.06.2013.

 

 

16. juni – NRA godkender de to igangværede reaktorer ved Oi-værket

Japans nye sikkerhedsinstans NRA står efter inspektion ved Oi-værket til at give sit samtykke til, at de to nu igangværende reaktoter ikke stal standses med det nye regelsæts ikrafttræden i juli, men får lov at køre frem til september, hvor de ifølge planerne skal tages ud af drift for det årlige sikkerhedseftersyn. Herefter vil de skulle opfylde de nye vilkår for sikkerhed for atomkraftværker, som NRA har endeligt klar fra første halvdel af juli måned. Sagsbehandlingen for hver enkelt reaktor forventes at være op til 6 måneder. Der er således lige nu stor sandsynlighed for, at Japan fra september, når de to reaktorer ved Oi-værket standses, igen kommer til stå uden atomkraft i stikkontakterne.

NRAs skitsemæssige tilladelse forelå 20. juni. Den er givet uden at tage endelig stilling til, om værket ligger umiddelbart over en seismisk aktiv foldelinje – et spørgsmål, man har behandlet indgående i NRA, dog endnu uden at komme til nogen endelig konklusion. Selvom man kan have sin mistanke, er det også lidt af en konklusion at komme til, for det vil betyde lukningen af to, måske fire reaktorer – og de potentielt enorme indtægter fra driften med et slag erstattet med udgiften til dekommissionering.

Asahi Shimbun skriver, at processen har demonstreret værkets ejer KEPCOs modvilje mod at samarbejde med NRA. Man har da også konstant benægtet, at der er noget galt med undergrunden og i tide og utide gået til pressen med, at de to reaktorer ville gå glat igennem de forestående sikkerhedsgodkendelser. NRA måtte således på et tidspunt indskærpe, at KEPCO tog risikoen for, at der kunne ske noget alvorligt i undergrunden omkring værket, alvorligt, når man prøvede at skitsere katastrofe-scenarier og den mest hensigtsmæssige respons derpå.

NRA kritiserer på den baggrund meget direkte KEPCOs attitude i sin skitsemæssige tilladelse og skriver, at det virker som om, at KEPCO prøver “to find the lowest possible bar to clear the new safety standards by proposing safeguard measures by piecemeal.”

Ligesom TEPCO synes KEPCO kun næsten egnet til at drive atomkraftværker. Man scorer gerne kassen på at drive værkerne, men selv efter Fukushima-katastrofen er man ikke meget for at bidrage til NRAs ambition om at føre den japsnek atomkraftsikkerhed op på optimalt internationalt niveau. Hvor NRA første omgang primært ser på tekniske og beredskabsmæssit-organisatoriske størrelser, så kommer man med størrelser som TEPCO og KEPCO nok til at gribe mere direkte ind i sikkerhedskulturen – eller måske rettere manglen på samme.

Update 03.07. – Mainichi skriver i dag (via Kyodo), at NRA har givet KEPCO den endelige tilladelse til at fortsætte driften af de to reaktorer ved oi-værket frem til september. Dog er det direkte markeret, at selskabets attitude overfor sikkerhedsspørgsmålet ikke har bestået.

NRA inspection clears Oi reactors, (Kyodo) Japan Times 16.06.2013.

NRA conducts on-site inspection at Oi nuclear plant, (Kyodo) Mainichi 15.06.2013.

Toshio Kawada: Utilities seek resumption of plutonium-thermal power generation, Asahi Shimbun 15.06.2013.

NRA eyes allowing Japan’s two operating reactors to remain online through September, (Kyodo) Japan Times 20.06.2013.

NRA gives pass to 2 Oi nuke reactors as showdown looms on tougher standards, Asahi Shimbun 21.06.2013.

Kansai Electric should lose its smug attitude, (leder) Asahi Shimbun 24.06.2013.

Japan’s sole operating reactors allowed to be online until Sept. (Kyodo) Mainichi 03.07.2013.

 

 

17. juni – Lokal valgsejr til oppositionen (og til A-kraft-oppositionen)

Selvom DPJ for nylig indkasserede et sviende valgnederlag og måtte overgive regeringsmagten til regeringen, så lykkedes det  i går søndag den siddende guvernør i Shizuoka Amt, Heita Kawakatsu at opnå genvalg. Kawakatsu er uafhængig, men var både ved sidste og dette valg støttet af DPJ. Og han valg for 4 år siden indevareslede DPJsjordskredssejr i 2009.

Det er interessant også fordi Kawakatsu er meget skeptisk overfor placeringen af Hamaoka-værket, som ligger i Shizuoka Amt – og dermed placeringen. Hamaoka-værket er ud fra jordskælvs-risikobetragtinger nok også verdens mest fejlplacerede atomkraftværk med en sandsynlighed for et stort jordskælv som det, som udløste Fukushima-katastrofen, på over 80% inden for de næste 20-30 år.

Om Kawakatsus valgsejr også denne gang bliver noget varsel om jordskredssejr til DPJ i de snarlige valg til overhuset, er nok mere tvivlsomt. Prognoser for det stemmemæssigt langt tungere Tokyo-område, hvor der snart er tilsvarende lokalvalg, tegner til en komfortabel LDP-sejr, og prognoserne lige nu tyder på, at LDP og støttepartiet Komeito tilsammen vil opnå et komfortablet flertal i det forestående valg til overhuset. Dog er der stadig omkring 40% af vælgerne, som har flyttet sig, og hvor det meget længe så ud til, at det lykkedes Abe at fortie sig uden om de svære energispørgsmål, så er han på det seneste blevet endog særdeles åbenmundet med sin støtte til massiv hurtig genstart på hjemmefronten og en ganske omfattende indsats for atomkraft-industrien på eksportsiden – som den japanske befolkning også er markant uenig i. Så Abes popularitetskurve ser ud til at være godt på vej samme vej som de sidste mange premierministres (og hans økonomiske satsning med den finansielt ekspansive Abenomics), nemlig nedad. Begejstring og opslutning i starten og vælgere som stemmer én ind mere for at straffe forgængernen end ud fra nogen dybere funderet enighed, men meget hurtigt derefter skuffelse og faldende opslutning. Om det er de japanske vælgere som er for labile og har uopfyldelige forventninger til deres politikere, eller om det er politkerne, som tager sig for store friheder med at love ét og gøre noget helt andet – her er svaret nok på Peter Plydsk “begge dele”.

Tilbage til amtsvalgene og deres betydning for genstarten af de nu standsede reaktorer er det ganske interessant, at et på mange måder ganske autoritært land som Japan endda har fået lagt så meget magt ud i lokaladministrationen, at det er nødvendigt for forsyningsselskaberne at sikre sig samtykke fra de lokale myndigheder for at kunne genstarte en reaktor. Ikke bare første gang, men i princippet én gang om året efter den årlige standsning for sikkerhedseftersyn.

Derfor har det økonomiske hårdt plagede TEPCO, som står med hænderne fulde med at genvinde kontrollen over Fukushima Daiichi-værket og at klare behandlingen af i titusindvis af erstatningssager fra i hundredetusindvis af borgere som på den ene eller anden måde er ramt af Fukushima-katastrofen også nu meddelt, at man ikke vil søge om hurtig genstart af sit Kashiwazaki-Kariwa-værk. Det har ellers været en grundpille i TEPCOs forretningsplan at få hurtigt gang i Kashiwazaki-Kariwa-værket, som med syv reaktorer er verdens største. Værdien af – eller den svigtende indtjening fra – energien fra syv reaktorer er svimlende, så det er kolossale summer, som er på spil. Men i Niigata Amt, hvor Kashiwazaki-Kariwa-værket ligger, er den lokale modstand så stor, at man har besluttet sig for ikke at tage konfrontationen nu, men vente til at en række andre værker (for forsyningsselskaberne forhåbenligt) er kommet i gang.

Nuclear stance helps Shizuoka Gov. Kawakatsu win second term, (Kyodo) Japan Times 17.06.2013.

LDP well ahead of rivals in Tokyo Metropolitan Assembly election: Mainichi poll, Mainichi 17.06.2013.

Almost 60% of public opposes Japan’s export of nuclear tech: survey, (Jiji) Japan Times 16.06.2013.

Tokyo assembly poll to put Abe’s economic policy to test, (leder) Mainichi 17.06.2013.

Tomohihro Osaki: Kan hits Abe’s nuclear salesmanship, Japan Times 17.06.2013.

Takayuki Hayashi & Hajime Horiguchi: Japan to cooperate with 4 central European nations on nuclear energy, Asahi Shimbun 17.06.2013.

TEPCO mulls putting off application to restart Kashiwazaki-Kariwa nuke plant, Mainichi 17.06.2013.

 

 

18. juni – NRA frikender jordskælvet som primær årsag til Fukushima-katastrofen

Mere end 2 år efter at tsunamien væltede ind over Tohukus kyster og forårsagede ravage hele vejen langs kysten, har NRA været på inspektion for at afklare, om der allerede forekom skader på vitale rørsystemer ved det jordskælv, som udløste tsunamien. Det har været et spørgsmål, som igen og igen har været rejst (se optegnelser for xx. april).

NRA siger efter inspektionen, at de vil undersøge to store kondensatorer nærmere, men at der ikke umiddelbart er tegn på, at de blev ødelagt af jordskælvet gennem den mekaniske påvirkning. Og de påpeger, at den damp, som blev obbserveret på stedet, og som har rejst mistanken om at to store kondensatorer allerede blev ødelagt af jordskælvet, i stedet kan have stammet fra kølebassinet for brugte brændselslegemer.

NRA denies 3/11 quake damaged condenser pipes at Fukushima No. 1, (Kyodo) Japan Times 18.06.2013.

 

 

19. juni – Strontium-90 i grundvandet ved Fukushima Daiichi

I en brønd gracet ud for reaktor 1 ved det havarerede Fukushima Daiichi-værk har man fundet ikke bare radioaktivt strontium-90 i en koncentration 33 gange over det tilladte, men også radioaktivt tritium 8,3 gange over det tilladte. Halveringstiden for de to isotoper er henholdsvis 28,8 år og 12,3 år, så det er stadig en radioaktivitet, som relativt hurtigt klinger af. Men det værste er næsten, at TEPCO har vidst det i ugevis, men har undladt at informere derom, efter sigende for at dobbeltchecke resultaterne, men sandsynligvis for at søge at få fiskernes accept af at lede (lav)radioaktivt grundvand i havet, inden de måtte offentliggøre, at det ikke bare var cæsium, men også tungere radioaktive isotoper som strintium og tritium.

At TEPCO ikke fatter, at der hver gang man gentager den slags undladelsessynder, bliver der slået endnu et skår i den i efterhånden sønderbankede tillid i befolkningen til, at TEPCO overhovedet evner at forestå dekontamineringsarbejdet, og at der hver gang ved den nye sikkerhedsinstans NRA bliver skrevet en anmærkning med rødt. TEPCO synes med sin vrangvillige attitude godt på vej til at føre sit helt eget bevis for det, som en gruppe borgere i Niigata har lagt sag an om, at få TEPCO kendt uegnet til at drive et atomkraftværk.

TEPCO er ved at drukne i kolossale mængder af radioaktivt vand (se optegnelser for 6. marts). Og man har klart håbet, at man kunne komme til en aftale om at lede lavradioaktivt grundvand direkte i havet og dermed få reduceret den yderligere mængde af radioaktivt vand, som dagligt tilkommer, med omkring 100 ton pr. dag eller mere. Men med den seneste opdagelse synes det nærmest utænkeligt, at man får lov til det.

Nu siger TEPCO, at man dels vil grave yderligere fire brønde for at indkredse problemets omfang, dels vil søge midlertidigt at styrke barrieren mellem værket og havet. Her har man fået et påbud om at etablere en frostvæg, som skal hindre grundvandets strømning ind i og forbi de nedsmeltede reaktorer og videre ud i havet (se optegnelser for 9. maj).

Shunsuke Kimura: High levels of strontium, tritium found in well water at Fukushima plant, Asahi Shimbun 19.06.2013.

Yang Yi (Ed.): High radioactivity levels detected in groundwater at Fukushima nuke plant, Xinhua 19.06.2013.

Ruth Brown: More Bad Fukushima News, newser 19.06.2013.

Osamu Tsukimori & Yuka Obayashi: Japan finds highly toxic strontium in Fukushima groundwater, (Reuters) Scientific American 19.06.2013.

Fukushima: Strontium now in Groundwater, (video) beyondnuclear.org 19.06.2013.

Malene Breusch Hansen: Radioaktiv isotop 30 gange over grænseværdien i Fukushimas grundvand, Ingeniøren 20.06.2013.

TEPCO withheld data on contaminated well water for weeks, Asahi Shimbun 20.06.2013.

Reiji Yoshida: Strontium in groundwater at No. 1 soars, Japan Times 20.06.2013.

 

 

20. juni – NRA fremlægger nye sikkerhedsforskrifter for japanske reaktorer

Tekst på vej …

The NRA will begin its checks of reactors under the new safety guidelines starting July 8.

Shunichi Tanaka, NRA chairman, said the new standards released June 19, are the “world’s most stringent, as was planned.”

But he also acknowledged for the guidelines to be truly effective hinges on how strenuous the NRA’s examinations will be in line with the new regulations.

Tanaka has sent mixed signals to utilities eager to bring idled reactors back online due to ballooning fossil fuel costs, saying the NRA’s top priority is the safety of reactors, not the bottom lines of the operators, and emphasizing speedy and efficient examinations.

Four electric power companies are expected to apply for restarts of their 12 reactors right after the new guidelines take effect on July 8.

They are the Nos. 1-3 reactors at the Tomari plant in Hokkaido, operated by Hokkaido Electric Power Co.; the Nos. 3-4 reactors at the Oi plant, and the Nos. 3-4 reactors at the Takahama plant, both in Fukui Prefecture, of Kansai Electric; the No. 3 reactor at the Ikata plant in Ehime Prefecture of Shikoku Electric Power Co.; and the Nos. 3-4 reactors at the Genkai plant in Saga Prefecture and the Nos. 1-2 reactors at the Sendai plant in Kagoshima Prefecture of Kyushu Electric Power Co.

Mari Yamaguchi: Japan formally OKs new nuclear safety requirements, (AF) San Fancisco Chronicle 19.06.2013.

Nathan Ingraham: Japan’s nuclear power reactors set to reopen later this year under tighter regulations, The Verge 19.06.2013.

Utilities set to apply for screening of pressurized-water reactors under new safety rules, Mainichi 20.06.2013.

Ryuta Koike & Jin Nishikawa: Utilities to apply to restart 12 reactors at 6 nuclear plants, Asahi Shimbun 20.06.2013.

Regulator must thoroughly examine nuclear reactors amid new safety standards, (leder) Mainichi 20.06.2013.

 

 

20. juni – Abe som A-kraft-sælger

xxxx (se også optegnelser for xx. april)

Japan, Brazil to resume nuclear technology pact talks, Asahi Shimbun 20.06.2013.

Abe states intention to promote nuclear power via energy market, safety reform, (Kyodo) Japan Times 20.06.2013.

Japan, Brazil to restart talks on nuclear deal stalled since Fukushima crisis, (Jiji) Japan Times 20.06.2013.

Reiji Yoshida: Brazil’s Rousseff cancels Japan visit, Japan Times 22.06.2013.

 

 

21. juni – NRA åbner dørene for sit nye emergency-center

.
I dag slog Japans stadig nyetablerede sikkerhedsinstans NRA dørene op for sit nye krisecenter i Roppongi, en bydel i det sydligt centrale Tokyo, som skal være med til at sikre, at overblikket, kommunikationen og styringen ved en krisesituation som den ved Fukushima Daiichi-værket efter 11. marts 2011 i fremtiden kommer til at fungere langt mere effektivt. Listen over større og mindre fejl ved håndteringen af Fukushima-katastrofen er endog meget lang, så det nye center er i udgangspunktet tre gange større og kan huse op til 200 mennesker. Det har topavanceret kommunikationsudstyr, som skal sikre, at regering, forsyningsselskab, atomkraftværk, hjemmeværnstropper, lokaladministrationer, vejrtjenester og mange flere kan skaffe hurtigt overblik og træffe kvalificerede hurtige beslutninger.

Japan Times har lavet ovennævnte video fra krisecenteret, som giver et godt indblik i den japanske kontorarbejdsplads’ næsten ekstreme nøgternhed. Der er givet mere plads omkring bordene end sædvanligt, og bjergene af dokumenter, som man aldrig fik lavet tilstrækkelige arkivskabe til, er endnu ikke begyndt at tårne sig op langs kanterne. Men her er ingen bløde materialer, ingen hjemlig hygge, ingen kunst på væggene, og belysningen er det uundværlige grønhvidgustne loftindbyggede neonlys, som alt for mange japanere lever en alt for stor del af deres liv i.

Kazuaki Nagata: NRA shows off its new crisis center, Japan Times 21.06.2013.

 

 

22. juni – Aktionærer stiller krav om afvikling af atomkraft

Dagen for de årlige generalforsamlinger ved Japans ni forsyningsselskaber nærmer sig, og ved otte af de ni selskaber vil grupper af aktionærer 26. juni stille forslag om at afvikle engagementet i atomkraft. Det er der for så vidt ikke noget nyt i, men impulsen har fået langt større opbakning efter Fukushima-krisen, og sidste år markerede en by som Osaka, som er storaktionær i forsyningsselskabet KEPCO sig yderst kritisk overfor KEPCOs stærke involveren i A-kraft i Kansai-området, som med end andel af A-kraft på 50% frem til Fukushimakatastrofen var den del af Japan, som havde den største andel af atomkraft. Sårbarheden, når man om nu har måttet lukke samtlige værker, har dermed også været så meget større. Og selvom det ikke har været så klart fremme i diskussionen om Japans energimæssige fremtid, så ligger der i hele den enstrengethed, som det er at basere energiforsyningen på en størrelse, som kan sendes samlet til tælling af sikkerhedshensyn, en kolossal sårbarhed, som ikke mindst Kansai-regionen har måttet føle direkte på kroppen.

Bystyret i Osaka, som er KEPCOs største enkeltaktionær har da også til den forestende generalforsamling stillet foslag om, at KEOCO afvikler sin atomkraft hurtigst muligt. Tilsvarende har en gruppe af 348 aktionærer forud for TEPCOs generalforsamling stillet foslag om at dekommssionere Fukushima Daini-værket og Kashiwazaki-Kariwa-værket – og dermed i praksis at TEPCO afvikle sin atomkriaft, da der efter al sandsynlighed ikke kommer gang i Fukushima Daiichi-værket igen.

Sådanne forslag kræver to tredjedeles flertal, og den volumenmæssigt største delen af aktionærerne er finaniselle enheder, banker, pensionskasser osv., som traditionelt stemmer snævert forretningsmæssigt og loyalt lægger sig op af ledelsens. Dermed er der heller ikke den store chance for, at disse forslag bliver vedtaget i år.

26. juni står det som ventet klart, at ingen af forslagene om afvikling af A-kraften blev vedtaget.

Takahi Ebuchi: Utilities face shareholders’ proposals to get rid of nuclear power, Asahi Shimbun 22.06.2013.

Utilities unreceptive to shareholders’ proposals to phase out nuclear power, Mainichi 26.06.2013.

9 utilities want to restart idled reactors as soon as possible, Asahi Shimbun 26.06.2103.

 

 

22. juni – Radioaktiviteten i maden faldet til en femtedel

Nye tal fra det japanske sundhedsministerium viser, at radioaktiviteten i fødevarer fra Fukushima-området er faldet betragteligt, og at niveauet af  cæsium i et typisk japansk måltid sammensat af produkter fra Fukushima-området nu er nede på en femtedel i forhold til for et år siden.

Nu står reaktor 4 stadig som en potentiel risiko, hvis Fukushim Daiichi rammes atf et jordskælv med tilsvarende styrke af det, som 11. marts 2011 førte til fire havarerede reaktorer, men hvis ikke tingene udvikler sig til det værre, så er der begrundet håb om, at Fukushima-katastrofen i åren fremover vil føre til markant færre kræfttilfæde end Chernobyl-katastrofen, netop fordi de japanske myndigheder var har været så systematiske med at søge at sikre mid intern stråling gennem at sætte meget strenge grænser for indtaget af radioaktivitet med maden.

Radioactive cesium in foods drops to one-fifth in Fukushima, Asahi Shimbun 22.06.2013.

 

 

24. juni – Stor valgsejr til LDP i Tokyo

I den forgangne weekend var der kommunalvalg i Tokyo, og mange har set det som en indikator for de forestående valg til overhuset i juli. Det blev en stor sejr til regeringspatiet LDP og dets koalitionspartner New Komeito, som med 59 og 23 pladser ud af 127 tilsammen sikrede sig et komfortabelt flertal i bystyret.

DPJ, som ved det seneste valg havde et stort valg i Tokyo blev også her decimerede (gik fra 43 til 15), så der er lige nu intet, som tyder på, at DPJ kan nå at vende billedet inden valget til overhuset om blot få uger. Faktisk måtte de se sig slået af kommunistpartiet, som med 19 pladser blev mere end fordoblet.

De nye partidannelser, som man så op til underhusvalget i december, havde slet ingen gennemslagskraft – for eksempel Hashimotos restoration-parti opnåede kun to pladser.

Så det tegner til, at Abe også får et godt valg i overhuset og dermed står overfor en periode med politiske muligheder for at gennemføre sin politik. Og der vil givet efter overhusvalget føre til et massivt pres for at få genstarten af de mange nu standsede reaktorer fremskyndet.

Havde der så blot været ét oppositionsparti, eller havde oppsitionspartierne kunnet arbejde tæt sammen om et samlet alternativ til Abe, havde der måske været en chance. Men det japanske valgsystem favoriserer de største. Så LDP kan meget vel ende med at få 60% flertal i overhuset med blot 30% af stemmerne.

Ayako Mie: LDP win mimics December election, Japan Times 25.06.2013.

Eric Johnston: Hashimoto stays at helm despite fiasco, calls to exit, Japan Times 25.06.2013.

35% of Tokyoites gauged Abenomics in Metro Tokyo assembly election, Mainichi 24.06.2013.

Anti-LDP voters pick Communists over DPJ in Tokyo election, Asahi Shimbun 24.06.2013.

Hope, lackluster opposition fueled Tokyo win for LDP, New Komeito, (leder) Mainichi 24.06.2013.

Abe’s LDP sweeps Tokyo assembly poll ahead of Upper House election, (Kyodo) Japan Times 24.06.2013.

Japanese Communist Party makes comeback in Tokyo assembly election, Mainichi 24.06.2013.

LDP leads pack with 28% support rate ahead of Upper House poll, (Kyodo) Japan Times 24.06.2013.

Japan Restoration Party routed in Tokyo election in wake of Hashimoto remarks, Mainichi 24.06.2013.

LDP cruises to victory in Tokyo assembly election, (AFP, Jiji) Japan Times 24.06.2013.

Abe’s LDP gains momentum into July election after winning in Tokyo vote, Asahi Shimbun 23.06.2013.

 

 

25. juni – Amerikansk indblanding i japansk energipolitik

Det var rygtevist oppe at vende, at det amerikanerne sidste efterår blandede sig i slutspillot om udformningen af en ny energipolitik, som DPJ søgte at sammenfatte på baggrund af omfattende høringer hen over sommeren. For pludselig var hele oparbejdningsprogrammet, som det havde været oplagt at udfase, igen fastholdt som en del af Japans energipolitik.

Nu har Mainichi kommet i besiddelse af dokumenter fra september sidste år, som bekræfter dette. Når amerikanerne har interesse i, at lande med atomkraft også har oparbejdningsprogrsmmer, så er det fordi der ellers gradvist genereres betydelige mængder af plutonium, som i de forkertes hænder (læs terrorister) vil kunne lave megen ravage. Og hvis blot man lægger det i depot, så vil depotet pludselig skulle vogtes mod en helt anden form for indtrængen.

Hiroshi Ogushi, som den gang var ministersekretær, og førte disse samtaler med Daniel Poneman fra det amerikanske energiministerium, siger til Mainichi, at han af diplomatiske årsager ikke kan sige, hvem han mødtes med, og at han ikke husker noget om genoparbejdningsanlæggene. Yukio Edano, som den gang var handels- og industriminister (og ansvarlig for atomkraftværkerne), benægter, at der har været talt særligt om bevarelsen af oparbejdningsanlæggene.

Den nye Abe-regering har i mellemtiden totalt fortiet den tidligere regerings energiplan og presser ganske massivt på for at få reaktorene og ikke mindst oparbejdningsdelen i gang igen hurtigst muligt.

Det er set før i verdenshistorien – alt for mange gange før – men ret beset er det helt uacceptabelt, at amerikanerne på den måde tvinger japanerne til at fastholde den farligste del af atomkraftprogrammet i et land, som aldrig skulle have haft atomkraft. Og at man herved nulstillede en storladen demokratisk proces rører tilsyneladende ikke denne demoratiets selvbestaltede og demokratisk set ret så anløbne vogter.

Japan made secret promise with U.S. to restart pluthermal nuclear program, Mainichi 25.06.2013.

 

 

25. juni – Tritium i havet ud for Fukushima Daiichi

For en uge siden måtte TEPCO meddele, at man havde fundet radioaktivt strontium og tritium i en brønd mellem de havarerede reaktorer og havet – oplysninger, som man for en god ordens tilbageholdt i flere uger (se optegnelser for 19. juni).

Nu fremgår det, at vandprøver taget i havnebassinet umiddelbart ud for Fukushima Daiichi-værket indeholder tritium, og at prøverne visr, at niveauet på en uge er steget til det dobbelte. Der er stadig tale om doser under det tilladte, men det at tallene er stigende, indikerer klart, at der via grundvandet finder en stadig udsivning sted fra værket.

I øvrigt giver billedet til venstre en fornemmelse af, hvordan man forud for opførelsen af Fukushima Daiichi-værket har gravet en cirka 30 m høj kystskrænt bort – smart i forhold til at spare energi til at pumpe kølevand frem og tilbage, men som historien decideret ubegavet i forhold til tsunami-risikoen. Mon ikke menneskehedens sidste reaktor i vandskorpehøjde er opført?

Reiji Yoshida: Tritium samples in sea near No. 1 soar, Japan Times 25.06.2013.

Jin Nishikawa: Higher seaborne tritium levels outside Fukushima plant suggest leaks not plugged, Asahi Shimbun 25.06.2013.

Level of radioactive tritium rising in harbor at Fukushima plant, (Kyodo) Japan Times 25.06.2013.

Nuclear watchdog: Contaminated water at Fukushima plant likely flowing into sea, Asahi Shimbun 27.06.2013.

Toxic groundwater found in Fukushima No. 1 well just 6 meters from Pacific, (Jiji) Japan Times 30.06.2013.

 

 

27. juni – Alle forslag om afvikling af A-kraft afvist

På gårsdagens generalforsamlinger i Japans forsyningsselskaber var der ved alle de selskaber, som driver atomkraftværker fremlagt forslag om afvikling. Men i alle tilfælde blev det blankt afvist, og forsyningsselskaberne fremstår som interesserede i blot at genstarte hurtigst muligt.

I den anledning har Asahi Shimbun skrevet en leder¹ i form af et åbent brev til forsyningsselskabernes ledelser, som jeg har tilladt mig at kopiere væsentlige dele af ind herunder:

“Once again at general shareholders’ meetings this year, you blatantly ignored calls for weaning your companies from reliance on nuclear power generation. Instead, you made clear your determination to get your idled nuclear reactors back online as soon as possible.

…

You seem to be wishing to bring things back to the way things were before by taking advantage of the Abe administration’s policy of promoting nuclear power generation. It would seem, for the moment at least, that you are putting priority on short-term profits ahead of the future of your companies.

Looking back, you have always acted that way. You all postponed taking safeguards to make your nuclear power plants less vulnerable to earthquakes and tsunami. You also did not deal with the problem of accumulating radioactive waste, nor did you bother to review the nuclear fuel recycling program.

…

We are tempted to suspect that you are trapped in this way of thinking as we see your stance toward nuclear power generation remains exactly as it was before the March 11 disaster in 2011. But deep down, surely you realize it is impossible to go back to the old days and that operating nuclear power plants will only put an increasing onerous burden on your companies. We would be surprised if you are not aware of that.

The collapse of Tokyo Electric Power Co., which operated the Fukushima No. 1 nuclear power plant, has provided clear evidence that the government won’t protect you during a crisis. The politicians to whom you have been donating so much money in expectations of their help clammed up immediately after the devastating accident unfolded at the Fukushima plant.

Meanwhile, the disaster has led to far tougher nuclear safety regulations. Every time the safety standards are updated in the future, you will be required to apply them to all nuclear reactors, including even aged and small reactors that are reaching their end of lifetime. If you keep operating nuclear reactors, the cost burden will become much heavier.

…

To top it all, Prime Minister Shinzo Abe has pledged to push through a radical reform of the nation’s electric power supply system.

…

If the envisioned separation of the electricity transmission business from power generation operations increases competition in the market, as expected, the risk of maintaining costly nuclear power generation will become even bigger.

At the risk of preaching to the choir, we need to say that good corporate management means thinking ahead and adjusting flexibly to changes. We cannot help but feel that you are bound hand and foot by the way things have been going.

Do you need some more time? We are really eager to see one of you decide to follow the dictates of good management sense and announce a radical policy change by declaring yourself out of nuclear power generation.”¹

Ved TEPCOs generalforsamling fremlagde Greenpeace (som også er aktionær!) forslag om, at General Electics, som har leveret centrale dele af de nu nedsmeltede reaktorer, burde sagsøges, så det ikke kun var forsyingsselskaberne, som driver værkerne, som var erstatningspligtige, men også de virksomheder, som har leveret teknologi til værkerne uden måske at bekymre sig over, om det nu også var 100% sikkert.²

Det er således ikke nogen enkel sag at være bestyrer af et atomkraftværk i dagens Japan. Befolkningen hader dem dertil, at 48 ud af 50 stadig er standsede, selvom det koster alle en formue, for hver dag reaktorerne står stille. I første omgang er det forsyningsselskabernes regnskaber, som står med voldsomt røde regnskaber, men regningen ender ved forbrugerne. Og selvom man lige nu har en regering, som presser på for at få dem i gang igen selv inden årsagerne til Fukushima-katastrofen er fuldt klarlagt, så bliver det yderst bekosteligt at få sikkerhedsforanstaltningerne opgraderet til de nye regler,som træder i kraft 8. juli. Og selv når det tekniske er på plads, venter der strid modstand fra alle dele af det japanske samfund dertil, at mange sikkerhedsmæssigt set topopgraderede værker sandsynligvis aldrig kommer i gang.

Hvis forsyningsselskaberne vil fortsætte med at forsyne japanerne med strøm, var det klogeste de kunne gøre lige nu at gøre sig til en del af omlægningen til vedvarende energi og gå helhjertet ind i etableringen af sol- og vindanlæg og gøre sig klart én gang for alle, at atomkraftværker ligesom dampmaskinen har haft deres tid – at der herfra og videre kun vil være problemer med dem, og at situationen efter Fukushima-katastrofen er lifge præcis så anderledes, at man ikke kan betale sig fra det hidtidige sløseri. Tværtimod vil forsyningsselskaberne en rum tid frem blive kigget særdeles grundigt i kortene.

Open letter to utilities: Wake up and smell the coffee! (leder) Asahi Shimbun 27.06.2013.¹

Jacob Adelman & Yuji Okada: Tepco’s Shareholders Decline to Pursue GE for Fukushima Claims, Bloomberg 26.06.2013.²

Reactor operators face shareholders, (Kyodo) Japan Times 27.06.2013.

Anti-nuke shareholders state their case at power company meetings, Asahi Shimbun 27.06.2013.

Utility shareholders reject all anti-nuke proposals, Asahi Shimbun 27.06.2013.

 

 

28. juni – New Komeito til valg på afvikling af atomkraft

LDP-regeringens lille støtteparti New Komeito fremlagde i går sit valggrundlag, hvoraf det fremgår, at man ved det forestående valg til overhuset (ligesom man gjorde ved valget til underhuset i december) ville gå til valg på en energipolitik, som indebærer, at Japan hurtigst muligt afvikler sin atomkraft, og derfor ikke kan tillade opførelsen af nye atomkraftværker.

Dette er diametralt modsat permierminister Abes massive støtte til ikke bare at få de nu standsede reaktorer i gang hurtigst muligt, men at få revitalisereet hele atomkraftindustrien. Abe har således sat hele det internationale diplomati ind på at fremme eksporten af japanske atomkraftteknologi – hvilket har faldet mange for brystet i en situation, hvor man dårligt er kommet i gang med at rydde op på hjemmebanen. Og her vil regeringspartnerens modstand mod opførelsen af nye værker på hjemmebane være en alvorlig hæmsko – for hvis atomkraft-industrien i længen skal fungere, så skal den helst have en hjemmebane, hvor den kan lave de løbende eksperimenter med nye teknologier og konstruktioner.

Om det giver stemmer til New Komeito således at markere en mulighed for at stemme til højre i det politiske spekter og samtidig markere utilfredshed med LDPs ekspansive atomkraft-politik er dog mindre sandsynligt. For New Komeito er meget tilbageholdende med at markere denne forskellighed overfor LDPs linje, som lige nu har frit spil. LDP har da også i den nuværende situation flertal uden om New Komeito, så de kunne strengt taget stemme hvad som helst igennem.

Ayako Mie: Komeito to campaign for nuke phaseout, denies disconnect with LDP, Japan Times 28.06.2013.

 

 

29. juni – Asahi Shimbun: Lokalsamfundene bør have mere indflydelse

En del af det forstærkede beredskab over for A-kraft-ulykker, som er ved at blive tilvejebragt i kølvandet på Fukushima-katastrofen – som med en vis portion held endte langt mindre fatalt end den kunne have gjort, samtidig med, at det efter tre store kommissionsundersøgelser står klart, at den aldrig havde sket, hvis de dengang ansvarlige havde taget deres sikkerhedsopgave alvorligt – er, at beredskabszonen er udvidet fra 8-10 km til 30 km.

Det gør, at antallet af kommuner, som er en del af disse beredsskabszoner, er vokset fra 45 til 135. Asahi Shimbun påpeger på den baggrund i en leder i dag,¹ at det er helt centralt, at alle disse kommuner inddrages i processen omkring genstarten af reaktorerne og skal give deres accept.

I det gamle regelsæt for sikkerheden omkring atomkraftværkerne var det sådan, at kun selve værtskommunen skulle spørges ikke bare inden etablering, men forud for hver genstart efter den årlige standsning for sikkerhedscheck. Og indtil 2011 har det blot været en formalitet, men efter Fukushima-katastrofen vendte lokalsamfundene et for et tommelfingeren nedad – ingen havde lyst til i den nuværende situation at have A-kraft i deres baggård. Og inden for et år var mere end 50 reaktorer bragt til standsning.

Gennem årene har der udviklet sig stærkt symbiotiske forhold mellem værtskommunerne og atomkraftværkerne, for deres tilstedeværelse betød en lind strøm af penge og aktivitet til de ofte afsidesliggende lokalsamfund. Det er ikke for meget at sige, at kraftværkerne indtil 2011 har kunnet købe sig til samtykket, til gengæld for at spytte i kassen, hver gang, der skulle opføres en ny sportshal, en ny det ene og det andet. Hvis alle 135 kommuner, som falder inden for de nye 30 km zoner, skal give deres samtykke, vil kraftværkerne ikke kunne klare sig igennem med sådanne studehandler, men er nødt til at medvirke til at løse sikkerhedsforanstaltningerne optimalt.

For eksempel i Fukui Amt ligger der 14 reaktorer langs kysten. Lederen beskriver, hvordan Fukui Amt har udarbejdet evakueringsplaner, hvor de evakuerede bliver inden for amtsgrænserne, hvilket er det enkleste at blive enige om, men langt fra det sikkerhedsmæssigt optimale. Og i praksis vil mange folk søge mere væk fra havarerede, end evakueringsplanerne lægger op til. Her er det underliggende regelsæt stadig langt fra på plads.

Hvis der sker noget tilsvarende i et af Fukuis værker som ved Fukushima Daiichi-værket, er der meget stor risiko for, at Japans største sø Biwa-søen, som ud over at være et meget smukt naturområde er ferskvandsreservoir for store dele af Kansai-området, bliver radioaktivt forurenet. Kansai har som sammen med Tokyo-området Japans største befolkningskoncentration, så der er tale om at mange millioner menneskers drikkevandsforsyning er i fare. Der vil således være stærke interesser langt uden for 30 km-zonerne i, at sikkerheden bliver optimalt varetaget. Men hvor mange af disse lokalsamfund, der får hvor meget at skulle have sagt ved de forestående genstarter, er endnu uvist – også her er regelsættet stadig ikke på plads.

Samtidig bringer Asahi Shimbun i dag en opinion af sin chefredaktør Hirohito Ono,² hvor han gør op med Abe-regeringens hastværk med at få alle reaktorerne i gang og promoverer japanske A-kraft-teknologi i hele verden, og uden direkte at sige det er ved at føre Japan tilbage til et samfund, som er fuldstændig afhængigt af A-kraften.

Ono påpeger, at Japan rent ud sagt ikke har ressourcer til at bære endnu en katastrofe som Fukushima-katastrofen. Der er kun én vej frem, at mindske afhængigheden af A-kraften og øge sikkerheden på de resterende. Abe-regeringen søger at gøre Fukushima-katastrofen til en parentes i histirien, som man hurtigst muligt glemmer. Japan bør i stedet gøre Fukushima til en historisk tildragelse, som ændrede landets kurs.

Det har befolkningen klart givet udtryk for, at den ønsker, og det er på den baggrund meget udemokratisk som Abe-regeringen nu er i fuld gang med, i det skjulte t føre energipolitikken tilbage i det gamle spor før Fukushima. Derfor må det forestående valg til overhuset ikke løbe af staben uden den nødvendige debat om Fukushima og hvilke konsekvenser, det japanske samfund må drage deraf.

Local communities should have more say in nuclear safety planning, (leder) Asahi Shimbun 29.06.2013.¹

Hirohito Ono: We cannot allow return to nuclear power without proper debate, Asai Shimbun 29.06.2013.²

 

 

29. juni – Kashiwazaki-Kariwa-værket på pinebænken

Ejeren af Fukushima Daiichi-værket TEPCO har klart markeret et ønske om at få deres største atomkraftværk, Kashiwazaki-Kariwa-værket, som med syv reaktorer er verdens største atomkraftværk, i gang hurtigst muligt. Det ville med et slag bedre TEPCOs nu helt sønderslåede økonomi. Men selv inden Fukushima-katastrofen var der ganske stærk modstand mod værket, og guvernørHirohiko Izumida for Niigata Amt, hvor Kashiwazaki-Kariwa-værket ligger, har klart givet udtryk for, at han ikke ser Kashiwazaki-Kariwa genstartet lige med det første. TEPCO har da også i første omgang taget konsekvensen deraf, og Kashiwazaki-Kariwa-værkets reaktorer er ikke blandt de første, som søger godkendelse efter NRAs nye regler her fra 8. juli.

I et interview med Mainichi siger Izumida, at “Even if the Kashiwazaki-Kariwa nuclear plant run by Tokyo Electric Power Co. (TEPCO) meets new safety requirements set by the Nuclear Regulation Authority (NRA), it won’t mean its safety is guaranteed”. Og han fortsætter: “Setting safety standards without getting to the bottom of the Fukushima nuclear disaster provides no guarantee of safety. Unfortunately, the new safety requirements won’t win public confidence”.¹

I interviewet rejse Izumida herefter spørgsmålet om ledelsen af NRAs sammensætning. Der er ingen af disse fem personer, som har erfaring med den lokalpolitiske dimension. og NRA har været meget utilbøjelig til at lytte til aamtets synspunkter i udarbejdelsen af evakueringsplaner for Kashiwazaki-Kariwa-værket. Og han påpeger, at man i dag ikke har løst problemet med, om man overhovedet kan sende arbejdere til reaktorer, som er katastroferamte, og fastholde dem dér, hvis der er høj stråling – med fare for reaktornedsmeltninger, hvis værkerne rømmes fordi strålingen bliver for høj. Dette er en særdeles relevant problemstilling, i og med at det (selvom TEPCOs ledelse hårdnakket nægter det) tilsyneladende var på tale at rømme Fukushima, da situationen var allermest håbløs, fordi det var for farligt at blive og man ikke rigtig havde redskaberne til at kunne gøre noget.

Så længe sådanne situationer ikke er afklarede, vil Izumida være meget utilbøjelig til at acceptere igangsættelse. Og i interviewet med Mainichi antyder han, at han ikke vil give sit samtykke til genstart af Kashiwazaki-Kariwa-værket, dels fordi man stadig ikke er kommet til bunds i forståelsen af Fukushima-krisen og hvordan man fremover kan sikre sig mod gentagelser, dels fordi NRAs nye regelsæt ikke i sig selv vi sikre sikkerheden for amtets befolkning. Det står således klart, at Kashiwazaki-Kariwa-værkets syv reaktorer ikke kommer i gang lige med det første.

Yderligere er der rejst mistanke om, at der er aktive foldelinjer under fire af værkets reaktorer (se optegnelser for 19. april). Og i den udstrækning, at Izumida har ret, at NRAs nye regelsæt ikke vil formå at genvinde befolkningens tillid til A-kraften, så kan det, selvom reaktorerne endte med at blive sikkerhedsmæssigt toptunede efter NRAs regler, meget vel vise sig, at de aldrig kom i gang. I hvert fald vil det for et værk som Kashiwazaki-Kariwa-værket ikke ske uden endog meget volsomme slagsmål med stærker grupperinger i lokalbefolkningen.

Niigata gov. raises doubts about gov’t safety requirements for nuclear reactors, Mainichi 29.06.2013.¹

 

 

30. juni – LDP øger forspringet

Lige nu tegner det til, at spørgsmålene om A-kraften og Japans klima- og energipolitiske fremtid ligesom ved valget til underhuset i december kommer til at få en meget lille rolle ved de forestående valg til overhuset, så jeg vil ikke under disse optegnelser følge valget tæt. Men dette billede i dagens Asahi Shimbun,¹ som stammer fra en et offentligt debatmøde i Osaka i går, opsummerer ganske godt situationen.

Partierne er her spurgt om deres holdning til afvikling af A-kraften, og af de ni partier, som stiller op, er det kun regeringspartiet LDP, som ønsker A-kraften fortsat (det røde kryds til venstre), de øvrige otte ønsker A-kraften afviklet, heraf nogle hurtigere end andre, men alle ønsker at fremme overgangen til et samfund drevet på vedvarende energikilder.

Nyhedsbureauet Kyodo har netop i dag offentliggjort en undersøgelse, som viser, at LDP står til at få 31,1% af stemmerne, en stigning på 2,3% siden sidste uge – og cirka som ved valget til underhuset i december. Sådan som det japanske valgsystem er indrettet, er dette nok til at sikre et flertal af pladserne i overhuset, og selvom der stadig er 35% af de adspurgte, som siger, at de ikke har besluttet sig endeligt, så er der lige nu en vis sandsynlighed for, at LDP sammen med koalitionspartneren New Komeito vil have et to tredjedeles flertal, som muliggør forandringer langt ind i den japanske konstitution.²

Selvom et massivt flertal af de japanske partier og et massivt flertal af den japanske befolkning ønsker A-kraften afviklet, kommer Japan sandsynligvis til efter valget den 21. juli at stå med flertal både i over- og underhuset for en videreførelse af den gamle energipolitik, med en massiv udbygning af A-kraften.

Japan har tradition for korte valgkampe, hvilket måske er en god ting, når man ser, hvordan for eksempel den amerikanske valgproces kan have næsten lammende effekt på den politiske proces i både halve og hele år. Så valget bliver først udskrevet på torsdag. Men det er svært at se, hvordan LDP skal få reel modstand. Det hidtidige regeringsparti DPJ er slet ikke kommet sig over sit valgnederlag i december, og det er som om at man med Hatoyama, Kan og Noda har brugt de mest oplagte statsminister-kandidater op. Partiets nye leder, Banri Kaieda, har meget lidt gennemslagskraft i forhold til at tegne partiet og bære dets mærkesager frem i den offentlige debat, endsige samle oppositionen i den form for stategisk valgsamarbejde, som ville kunne rokke ved udsigten til, at LDP får flertal i begge kamre.

Som Asahi Shimbuns chefredaktør Hirohito Ono i går påpegede det (se optegnelser for 29. juni) bliver Fukushima-katastrofen dermed noget, som skal indkapsles og glemmes frem for et afsæt for et nyt Japan.

Det er helt på linje med Richard Samuels fra MIT, som for nylig udgav bogen “3.11: Disaster and Change in Japan”, hvor han konkluderer, at hvor de fleste havde forventninger om forandringer, så har Fukushima-katastrofen ikke givet anledning til nogen genfødsel af det japanske samfund. Ved valget i december, som faldt 21 måneder efter katastrofens udbrud, var det således i langt højere grad de økonomiske forhold, som afgjorde afstemningsresultatet (og som “straffede” den siddende regering ved at stemme en ny regering ind).³ 

LDP only party opposed to moving toward zero nuclear plants, Asahi Shimbun 30.06.2013.¹

LDP alone in fighting nuclear power exit, (Jiji, Kyodo)  Japan Times 01.07.2013.

LDP’s lead widens as support expands ahead of election: Kyodo poll, Kyodo 30.06.2013.²

LDP’s lead growing ahead of Upper House election: survey, (Kyodo) Japan Times 01.07.2013.

Ayako Mie: Disaster did little to shake up status quo, expert says, Japan Times 12.04.2013.³

Asahi poll: Support for Abenomics wanes; LDP maintains lead, Asahi Shimbun 01.07.2013.

 

 

Se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.