32 mio. klimaflygtninge i 2012

22. maj 2013

Det norske flygtningeråd har netop frigivet en rapport,¹ som viser, at der i 2012 var 32 mio. flygtninge efter naturkatastrofer som orkaner, oversvømmelser og jordskælv. Heraf var hele 98% grundet i klimaforandringer, og dermed menneskeskabte.   

Langt de fleste heraf – 22 mio. – var flygtninge efter oversvømmelser. Alene i Nigeria (billedet herover) var der mere end 6 mio. flygtninge efter oversvømmelser i regntiden, og i Indien blev mere end 2.000 landsbyer oversvømmede under monsunen, som drev næsten 7 mio. på flugt.

Omvendt var blot 1,3 mio. af de 32 mio. flygtninge var fra rige lande – heraf mere end halvdelen fra orkanen Sandy – igen et billede på, hvordan klimaforandringerne rammer hårdest i de lande, som har haft mindst med klimaforandringerne at gøre.

Figur 6.4 fra Global Estimates 2012: Modelling frought-induced displacement of pastoralists in The Horn of Africa.

Denne illustration fra Global Estimates 2012 viser nogle af de komplekse sammenhænge, som gør, at selv små forskydninger i klimaet i i forvejen tørre områder som Saharas grænseregioner kan have ganske omfattende konsekvenser i en region, hvor mange stadig direkte eller indirekte er afhængige af nomadefolkenes husdyrhold.   

Se kortet ovenfor i fuld størrelse (pdf).

Michelle Yonetani: Global Estimates 2012: People displaced by disasters, 13.05.2013 (pdf).¹

Mark Tran: Floods, cyclones … business and governments must wake up to disaster, The Guardian 20.05.2013.

Worst natural disasters of 2012 by numbers displaced – in pictures, The Guardian 20.05.2013.

 

Share