Mindre CO2-udledninger fra skibsfarten på vej
13. juli 2008
Så sent som dette forår måtte Connie Hedegaard i forbindelse med IMOs møde i København give skibsfarten en sidste chance for at tage hånd om de stadig stigende udledninger af drivhusgasser. I en tid, hvor alle sektorer burde udvise en nedadgående tendens, har skibsfarten sammen med luftfarten og landtransport haft stadigt stigende CO2-udledninger.
Selvom skibsfarten kan transportere en given godsmængde længere pr. liter brændstof end både landevej, tog og fly, bliver det til store mængder af drivhusgasser (og ultrafine partikler som SO2 og NOx), fordi vi i de senere år har fået indrettet verden, så stadig større del af det, vi spiser og bruger i vores hverdag, er produceret et helt andet sted på kloden. Hvor det i sejlskibsæraen kun var det særlige, vi hentede hjem fra fjerne lande, er det i dag det meste. Skibsfarten producerer således i dag omkring 1 mia. ton CO2 eller 4,5% af verdens udledninger af drivhusgasser. Alene Mærsk har med sin shipping og offshore-aktivitet en CO2-udledning på 40-50 mio. ton pr. år, eller næsten lige så meget som resten af Danmark. Så der skal ske noget meget drastisk meget snart, hvis vi skal afbøde de værste klimaforandringer.
Efter det seneste møde i Oslo 23-27. juni står det klart, at IMO, International Marine Organization, arbejder seriøst på at få etableret en bred bindende aftale om reduktion af drivhusgasser, som kan være på plads inden klimatopmødet i København næste år. Detaljerne er endnu ikke på plads, men man vil blandt andet operere med et CO2 Design Index for nye skibe og et CO2 Operational Index for generelt at styrke brændstofeffektiviteten. Og man analyserer på. konsekvenserne af forskellige modeller for et kvotemarked for skibsfarten, så det samlede loft for CO2-udledningerne gradvist kan strammes.
Et af de centrale spørgsmål er, hvem aftalen omfatter. I en branche med store traditioner for at indregistrere sine skibe i de lande, hvor beskatning, krav om arbejdsmiljø, sikkerhed osv. var mindst, er det vigtigt at sikre, at så vidt muligt alle lande kommer med.
En af enkleste måder at spare brændstof på, er ved at sænke hastigheden. Ved blot at sænke marchhastigheden ned 2 knob (3,5 km/t), kan man typisk sænke brændstofforbruget og udledninger af CO2 med 5%. Det norske rederi Wilh Wilhelmsen har således bedt om forståelse hos sine kunder om i miljøets navn at acceptere lidt langsommere leveringstider.¹
Men den gode aftale for skibsfarten må ikke stoppe ikke her. Fremtidens transportskib må i stor udstrækning producere sin egen energi gennem sol og vind. Kunne man forestille sig, at fremtidens container var en solfanger, hvis flader gav et energibidrag til sin transport lige meget om det stod på et skib, en togvogn eller en truck?
Se også tidligere blog-indlæg: Sidste chance til skibsfarten, Ni grønne principper for skibsfarten, Mærsk producerer lige så meget CO2 som hele Danmark og Himmelsejl over Atlanten.
Oslo meeting prepares ground on GHG reduction mechanisms, IMO Briefing 34, 1 July 2008.
IMO’s Work on the Reduction of Greenhouse Gas Emissions from Ships, pre-Oslo statement juni 2008 (pdf).
Juliette Jowitt: Cargo ships told to go green by slowing down, The Observer 15.06.2008.¹
Christer Ågren: High costs linked to pollution from ships, Acid News no. 2, 2008.
