IEA: Verdens CO2-udledninger steg 2,5% i 2011 | Strøtanker om bæredygtighed

IEA: Verdens CO₂-udledninger steg 2,5% i 2011

14. november 2012

.
Mandag frigav Det Internationale Energiagentur IEA sin årlige status over verdens energisituation, World Energy Outlook 2012. Videoen herover stammer fra præsentationen i London i mandags – den efterfølgende mere detaljerede gennemgang kan ses nedenfor. Der er frigivet et executive summary,¹ men rapporten i sin helhed kun tilgængelig mod betaling.

Det vigtigste – og mest alarmerende – tal i årets outlook er, at verdens CO₂-udledninger ifølge IEA i 2011 steg med 2,5% i forhold til året inden. Og dette sker på trods af, at der i disse år dels sker en gradvis overgang fra kul til gas, som medfører mindre CO₂-belastning pr. udvundet energienhed, dels finder en markant udbygning af den vedvarende energi sted. Så de 2,5% det dækker over en markant vækst i det globale energiforbrug. Den afmatning i stigningstakten, som kunne observeres som følge af den økonomiske afmatning i 2008-09, er væk.

Det sker i en situation, hvor det står lysende klart, at udledningerne skal begynde at falde senest i 2015 og derefter må reduceres markant meget hurtigt, hvis det, som verdenssamfundet har besluttet det, skal lykkes at holde de globale temperaturstigninger under 2ºC – og dermed at klimaforandringerne begrænses og risikoen for at vi får udløst tipping points, hvorfra klimaforandringerne bliver selvforstærkende.

I det executive summary hedder det om mulighederne for at holde 2ºC-målsætningen:

Energy efficiency can keep the door to 2°C open for just a bit longer

Successive editions of this report have shown that the climate goal of limiting warming to 2 °C is becoming more difficult and more costly with each year that passes. Our 450 Scenario examines the actions necessary to achieve this goal and finds that almost four-fifths of the CO₂ emissions allowable by 2035 are already locked-in by existing power plants, factories, buildings, etc. If action to reduce CO₂ emissions is not taken before 2017, all the allowable CO₂ emissions would be locked-in by energy infrastructure existing at that time. Rapid deployment of energy-efficient technologies – as in our Efficient World Scenario – would postpone this complete lock-in to 2022, buying time to secure a muchneeded global agreement to cut greenhouse-gas emissions.

No more than one-third of proven reserves of fossil fuels can beconsumed prior to 2050 if the world is to achieve the 2°C goal, unless carbon capture and storage (CCS) technology is widely deployed. This finding is based on our assessment of global “carbon reserves”, measured as the potential CO₂ emissions from proven fossil-fuel reserves. Almost two-thirds of these carbon reserves are related to coal, 22% to oil and 15% to gas. Geographically, two-thirds are held by North America, the Middle East, China and Russia. These findings underline the importance of CCS as a key option to mitigate CO₂ emissions, but its pace of deployment remains highly uncertain, with only a handful of commercialscale projects currently in operation.”¹

“Vi kan ikke bruge mere end en tredjedel af de nu kendte reserver inden 2050, hvis Verden skal klare målsætningen om 2°C”, fastslår IEA. Det er denne perspektivering, som Bill McKibben i en artikel i Rolling Stone i juli trak langt mere markant op – se blog-indlægget Bill McKibben: Global Warming’s Terrifying New Math.

På den baggrund virker den canadiske udvikling af gigantiske nye tar sand-felter absurd med dens insisteren på at ødelægge store oprindelige landskaber for at hente en energikilde frem med en meget høj CO₂-udledning pr. tilgængelig energienhed. Tilsvarende burde vi på den hjemlige arena lade eventuelle forekomster af skifergas blive i jorden og end ikke begynde at søge efter dem. Når vi alligevel ikke kan bruge mere end en tredjedel af de allerede i dag kendte energiforekomster, burde verden etablere et moratorium over udforskning af nye forekomster – og man skulle herefter beslutte sig for at forekomster i de mest i sårbare situationer, som for eksempel de polare egne og i tropiske regnskovsområder, forblev i jorden for altid (se blog-indlægget Biodiversitet IV – Yasuní: Olieudvinding eller Naturparadis?).

.
Denne video giver den efterfølgende præsentation af World Energy Outlook 2012. fra IEAs fremlæggelse i London i mandags.

IEAs World Energy Outlook 2012 påpeger, at USA er på vej til i løbet af få år at blive verdens største olieproducent – og at blive selvforsynende. Det er en konsekvens af de seneste års satsning på at øge hjemmeproduktionen, som vil gøre USA mindre afhængig af olie fra Mellemøsten – og dermed mindre tilbøjelig til at indlede nye Irak-krige i området.

IEAs forventninger til udbygningen af A-kraft er mindsket efter katastrofen ved Fukushima Daiichi-værket i 2011. Selvom en række lande som Japan, Tyskland, Frankrig har valgt at nedprioritere eller helt udfase udbygningen af A-kraft og andre lande har opgivet at etablere A-kraft, vil energiproduktionen fra A-kraft stadig stige svagt i absolutte tal, båret af en udbygning i lande som Kina og Sydkorea.

Men som situationen er i dag, kan nye atomkraftværker knapt opføres uden massiv støtte. Så når A-kraften ikke helt har mistet sin appel, hænger det også sammen med dens forbindelse til mulighederne for at besidde arombomber. For rent økonomisk får man i dag mere energi for pengene langt hurtigere ved at investere dem i vedvarende energi.

I de senere år har IEA påpeget nødvendigheden af, at støtten til den fossile produktion udfases og overføres til vedvarende energi – alligevel var den samlede støtte til vedvarende energi i 2011 88 mia. $, mens den fossile industri modtog 523 mia. $, eller 6 gange mere. Ydermere steg støtten til den fossile produktion i 2011 med 30% i forhold til året inden, hvor den for den vedvarende energi steg med kun 24%. Så målt på den led går det alvorligt den forkerte vej.

Endda forventes den vedvarende energi i 2015 at blive den næststørste energikilde efter kulkraft, og i 2035 at overhale kullene.

Hvis de 523 mia. $ i fossil støtte i stedet blev sat ind på målrettet at omlægge verdens energiforbrug, ville omstillingen kunne ske utrolig meget hurtigere. Kunne de bare blive enige om det ved det forestående COP18 i Qatar, ville det øge chancerne for at det lykkes at holde de globale temperaturstigninger under 2°C markant.

World Energy Outlook 2012 påpeger ligeledes vigtigheden af “den skjulte energikilde” – energieffektiviseringer. Hvis man konsekvent forfølger blot de energibesparelser, som er umiddelbart økonomisk rentable, vil verden kunne spare 18% af sit energiforbrug.

Her ville en solid pris på CO₂-kvoter og en fjernelse af subsidier til den fossile energiproduktion kunne gøre denne andel markant højere.

Se tidligere blog-indlæg: IEA: Fem år til at vende udviklingen, Den fossile produktion på støtten og World Energy Outlook 2008.