Strøtanker om bæredygtighed

‘Hold Danmark Rent’ hedder en ny organisation, stiftet af miljøministeriet og dansk erhvervsliv, som skal lære os igen at rydde op efter os. Vi danskere er i de senere år blevet stadig mere sløsede med ispapir, pizzabakker, cigaretskodder og slige sager, og det er ikke altid kun fordi, der ikke er mere plads i affaldskurven. Når man går ud og spørger om danskernes holdning til svineriet, er det lidt skræmmende at se, at jo yngre, vi er, jo mere naturligt er det at droppe tingene, hvor det passer os, frem for lige at beholde ispapiret til vi passerer næste affaldsspand.

Turisterne har det som et af de få ankepunkter ved København, at de simpelthen ikke forstår, hvorfor det flyder med affald i dette ellers vidunderlige land. Og hvis man tager en runde i Indre By lørdag eller søndag morgen, så ser det rent ud sagt forfærdeligt ud i og omkring de såkaldte partyzoner. Men det er ikke kun beruselsen, som får os til at glemme at holde rent. Rygerne bruger med største naturlighed vores fælles byrum som askebæger, og man ser stadig oftere, at folk, som har holdt picnic i en af byens parker, blot går fra deres lort. I Kongens Have indsamler man dagligt mellem 8 og 25 sække affald efterladt på plænerne.¹

Miljøminister Troels Lund Poulsen har haft nedsat en arbejdsgruppe, som i går barslede med en rapport Henkastet affald – strategi og værktøjer, som på baggrund af en analyse af affaldsproblemet giver en række anbefalede strategier og værktøjer til, hvordan man kan komme affaldet til livs. Rapporten kan downloades nedenfor.

Ifølge miljøministeren koster det hvert år samfundet op mod en halv milliard kroner at rydde op. Men vi kan sætte nok så mange ressourcer ind på at rydde op. Hvis ikke vi bliver bedre til at rydde op efter os selv, bliver det ikke bedre.

Talsmanden for den ny opstartede organisation, Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke siger: “Hold Danmark Rent er i sig selv et udtryk for nytænkning. Henkastet affald er hele samfundets problem, og derfor opfordrer vi alle til at bakke op om arbejdet – både myndigheder, virksomheder og organisationer. Med Hold Danmark Rent får vi et sted, der kan sikre målrettede kampagner, målrettet bistand til oprydning og være en stærk partner til alle dem, der kæmper hver sin kamp mod tabt affald.”²

Men spørgsmålet er, om der er tale om nytænkning?

Når man ser rapporten Henkastet affald, vil man gerne køre oplysningskampagner, men endelig ikke moralisere, så man indskrænker sig til fornuftsbølgelængden, måske koblet med en form for adfærdspsykologisk bearbejdning af opfattelsen af, hvad der er smart og acceptabelt. Og affaldsproblemet defineres i høj grad som et økonomisk problem: at vi har unødvendigt store udgifter til renholdelse, eller som et æstetisk problem: at det er frygteligt grimt at se på, når affaldet flyder i gaderne, hvilket kan få turisterne til at holde sig væk (hvilket dermed også er et økonomisk problem).

Men i klima- og bæredygtighedsperspektiv er vi er nødt til at se affaldsproblemet i en langt bredere kontekst, som et billede på det forbrugssamfund, som i disse årtier er ved at køre kloden i sænk – og dermed en del af løsningen som et opgør med vores selvforståelse som konsumenter. Vi kan ikke bare blive ved med at smide væk, selvom det sker i solcelledrevne kompressionsskraldespande (som på billedet herover), så det ser pænt ud under vejs. Vi er nødt til at indse og tage konsekvens af, at ‘væk er borte’ og at alt affald er en ressource til ny produktion. I den udstrækning, det ikke kan lade sig gøre, må vi revurdere materialeforbruget, gentænke emballage, konstruktion osv., så vi fremover baserer vores urbane tilværelse på et vugge til vugge-perspektiv, hvor intet går ti spilde. Målet kunne passende være et Faktor 10-samfund, som formår at fastholde vores nuværende levestandard med en tiendedel af den nuværende materialegennemstrømning.

At formidle dette perspektiv er umiddelbart en større opgave end blot at få os dresseret til at lægge en større procentdel af vores affald i affaldskurvene. Men dels tror jeg, at det er lettere at vinde genklang for betydningen af at gøre det, dels vil denne perspektivering af affaldet på en helt anden virke konstruktivt ind i udviklingen frem mod et CO₂-neutralt, bæredygtigt Danmark med faldende globalt fodaftryk.

En del af affaldsproblemet er, at vi i markedsøkonomien stadig kun betaler for produktionsomkostningerne. Prisen for bortfjernelse og recirkulering – og for afbødning af diverse miljøpåvirkninger – er stadig kun i meget lille grad afspejlet i vores produktpriser. En fuld internalisering af miljøomkostningerne ville også hjælpe på affaldsproblemet. Der ville være mindre af det, ikke mindst mindre af det miljømæssigt mest belastende affald, og langt større tilskyndelse til at recirkulere og produktudvikle miljørigtigt.

Man kunne måske endda forestille sig, at et fænomen som gratisaviser, som nu flyder over alt i gadebilledet, ville blive økonomisk uinteressante.

For blot en uge siden kom det frem, at afbrændingen af vores affald viser sig at producere dobbelt så meget CO₂ som hidtil antaget. Vores affaldsmængder er så store, og afbrændingen af affaldet så omfattende, at det forrykker vores energi- og klimaregnskab betragteligt. Hvis vi med de nye CO₂-tal for affaldsafbrænding skal opfylde vores klimaforpligtelser, vil det kræve, at vi investerer i vedvarende energi i størrelsesordenen to havvindmølleparker.³

Illustrationen herover stammer fra rapporten Henkastet affald – Strategi og værktøjer. Den giver et godt billede af vores holdninger til, hvilke former for affald det er acceptabelt at smide hvorhenne. Rapporten rummer mange af den slags diagrammer, som for eksempel viser, at vi finder det mere i orden at smide ting væk i bymæssige situationer end ude i naturen, og at yngre har en langt mere sloppy holdning til at henkaste affald end ældre.

Det sker her i forsommetiden, at jeg spytter en kirsebærsten efter en kloakrist uden at ramme, så den først når ud på sin sidste rejse efter næste regnskyl. Og en gang i maj smed jeg et æbleskrog i en beplantning på Kalvebod Brygge, som var så kontrolbilledeforfærdelig, at jeg inderligt håbede at der en dag ville vokse en protest frem. men ellers kan jeg ikke mindse, hvornår jeg sidst har smidt noget udenfor en affaldskurv.

Efter 28 år i København har jeg stadig ikke forliget mig med, at mit organiske affald ikke bliver komposteret. Det er et af mine stærke ønsker til København som Miljømetropol, at vi i fremtiden ikke bare kremerer al vores affald, men får en udstrakt kildesortering og sigter på at komme så nær 100% genbrug/recirkulering som mulig. Det kunne være med til at genskabe frodige marker, med masser af sunde fødevarer og rent drikkevand i undergrunden.

Til kamp mod henkastet affald, landbrug.dk 08.07.2008.²

Pauli Andersen: Bombe under Danmarks klimaplan, Berlingske 01.07.2008.³

Sanne Wittrup: Dansk affald sviner store mængder CO₂ ud i atmosfæren, Ingeniøren 27.06.2008.³

Søren Astrup: Danskerne skal lære at rydde op, Politiken 07.07.2008.¹

Nøgletal for affald, Københavns kommune.

Henkastet affald – Strategi og værktøjer, (hovedrapport) Miljøministeriet 2008 (pdf).

Henkastet affald – Viden og analyser, (bagrundsrapport) Miljøministeriet 2008 (pdf).

Bilag 1 – Danskernes holdninger (pdf).
Bilag 2 – Kommunernes vurdering (pdf).
Bilag 3 – Studie af personer og affald (pdf).
Bilag 4 – Udpluk af medieomtale (pdf).
Bilag 5 – Analyse af parallelproblemer (pdf).