EEA: Luftforureningen Europas største miljøproblem

24. september 2012

En ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, som har til huse på Kongens Nytorv i København, fastslår, at luftforureningen er det største enkelte miljøproblem i Europa. Den korter i gennemsnit den europæiske levealder med 8 måneder og i byområderne med hele to år. Der er således al mulig grund til at se på, hvordan man kan komme den til livs.

Rapporten er meget systematisk bygget op, ser på de enkelte komponenter i luftforureningen: PM_2,5 (ultrafine partikler), PM₁₀ (fine partikler), O₃ (Ozon), NO₂ (Kvælstof), BaP (benzo(a)pyren), SO₂ (svovldioxid), CO (kulilte), Pb (bly) og C₆H₆ (benzen). I tabellen nedenfor viser den første farvede søjle, hvor stor en del af Europas bybefolkning, som er udsat for et luftforureningsniveau over EUs grænseværdier, og søjlen til højre, hvor mange, som er udsat for et luftforureningsniveau over WHOs grænseværdier.

Blandt andet på den baggrund vurderer rapporten, som det fremgår af oversigtstabellen herunder, at de største problemer i luftforureningen stammer fra BaP (benzo(a)pyren), ozon (O₃) og den ultrafine partikelforurening (PM_2,5), hvor mere end 90% af alle beboere i EU i 2008-10 lå over WHOs grænseværdier. Heraf fremhæves den ultrafine partikelforurening (PM_2,5) som det klart største problem for europæernes helbred.

Rapporten er yderst koncis og velstruktureret – og stort set uden billeder. Dog rummer den en enkelt meget sigende illustration, billedet herover, som sammenligner størrelsesordenen af den fine og den ultrafine partikelforurening (PM_2,5 og PM₁₀) med et menneskehår.

Problemet med de ultrafine partikler er, at de er så små, at de kan nå helt ind i lungernes alveoler og herfra videre ind i kroppens blodkar, hvor de forårsager en såkaldt fri radikal-beskadigelse, som dels kan medføre hjerte-kar-problemer, dels øge DNA-beskadigelser i kroppens celler, som kan give øget forekomst af kræft. Derfor er noget af det bedste vi kan gøre overfor luftforureningen indtil vi får sendt forbrændingsmotoren på pension, at sørge for at få en kost (eller kosttilskud) med masser af antioxidanter, som kan modvirke den frie radikalbeskadigelse. Det er mikronæringsstoffer som E-vitaminer, som beskytter blodets kolesterol mod iltning, og flavonoider, som er med til at holde hårkarrene fleksible.

Rapportens hoveddel gennemgår et for et en lang række af luftforureningens komponenter, problemets omfang og udviklingen i de senere år.

Gennemgående er luften over Europa blevet bedre. Men der er stadig områder, som Norditalien og det sydlige Polen, hvor luften er tyk af ting, der ikke burde være i den. Det hænger i høj grad sammen med, at det er områder, hvor man stadig har “gammeldags” fremstillingsvirksomhed og derfor et stort omfang af afbrænding af kul.

I Danmark, hvor vi kun har en meget begrænset fremstillingsvirksomhed, er luftkvaliteten gennemgående bedre end gennemsnitligt for EU. Men stadig er der problemer i de større byer, hvor trafikken og hele tætheden af menneskelig aktivitet flere steder får værdierne op over de tilladte grænseværdier. For Københavns vedkommende giver skibsfarten gennem Øresund også en markant tilskud til luftforureningen, ikke mindst af svovldioxid (SO₂) fra afbrændingen af den meget svovlholdige bunkerolie. Men svovlforureningen er faldet markant i de senere år.

Rapporten gør denne status for de enkelte komponenter i luftforureningen:

Partikler(PM) er den mest sundhedsskadelige form for luftforurening i EU og kan føre til for tidlig død. I rapporten skønnes det, at 21% af byboerne i 2010 blev udsat for koncentrationer af PM10, der lå over EU’s strengeste daglige grænseværdier, der tjener til at beskytte befolkningens sundhed. Op til 30% af byboerne blev udsat for koncentrationer af finere partikler (PM2.5), der lå over de (mindre strenge) årlige grænseværdier i EU. I henhold til WHO’s referenceniveauer, der er endnu strengere end EU’s, blev op til henholdsvis 81 % og 95 % af byboerne udsat for partikelkoncentrationer, der overstiger de referenceværdier, der er indført for at beskytte befolkningens sundhed, så det haster med at få taget lovgivningen om luftkvalitet op til revision.

Ozon (0₃) kan resultere i luftvejssygdomme og føre til for tidlig død. Eksponeringen i storbyerne er meget høj – 97% af byboerne i EU blev i 2010 udsat for O₃-koncentrationer, der lå over WHO’s referenceniveau. 17% blev udsat for koncentrationer, der lå over EU’s målværdi for ozon. I 2009 blev 22% af Europas landbrugsarealer udsat for skadelige koncentrationer af ozon med deraf følgende tab for landbruget.

Nitrogendioxid (NO₂) er en af hovedårsagerne til eutrofiering (for stor plante- og algevækst i vandet) og forsuring og bidrager desuden til dannelsen af partikler og ozon. I 2010 blev 7 % af alle europæere i storbyer udsat for NO₂-koncentrationer, der lå over EU’s grænseværdier. Emissionen af nitrogenoxider i mange europæiske lande ligger stadig over det emissionsloft, der er fastsat i EU-lovgivningen og i FN-aftalerne.

Benzo(a)pyren (BaP) er kræftfremkaldende. En betydelig del af byboerne i EU (20-29% mellem 2008 og 2010) blev udsat for koncentrationer, der lå over EU’s målværdi, der skal overholdes senest i 2013. De stigende BaP-emissioner i Europa de seneste år giver derfor anledning til bekymring.

Svovldioxid (SO₂) er en stor succeshistorie: Emissionen heraf er faldet væsentligt de seneste år takket være EU-reglerne, der stiller krav om brug af såkaldt emission scrubbing-teknologi og et lavere svovlindhold i brændstof. 2010 var det første år, hvor EU’s byboere ikke blev udsat for koncentrationer af svovldioxid, der lå over EU’s grænseværdi.

Koncentrationerne af carbonmonoxid, benzen og tungmetaller (arsenik, cadmium, nikkel, bly) i udeluften er generelt lave, lokale og sporadiske i EU med få overskridelser af EU’s grænse- og målværdier.¹