Landbruget på afvænning
18. august 2012
I Danmark må vi årligt lukke omkring 100 drikkevandsboringer på grund af, at landbruget har brugt sprøjtemidler, som når ned i grundvandet. Dette er fundamentalt set utilfredsstillende. Den danske muld skal dyrkes, ikke bare så dens frodighed opbygges og bevares for de kommende generationer, men også så det ikke beskadiger vores drikkevand.
Der er ikke bare tale om et hypotetisk problem – faktisk kan man i dag finde sprøjterester i hver fjerde drikkevandsboring, og selv hvis man stoppede fradag til dag, vil årtiers fejlsprøjtninger fortsætte med at bevæge sig mod grundvandet, så det er på høje tid, at man griber ind, hvis man vil sikre fremtidens drikkevand.
Hidtil har man skullet se et givet sprøjtemiddel dukke op i vandboringer, før man begyndte at overveje, om man måtte begrænse brugen. Og selv når der begyndte at være mistanke, har problemerne systematisk været forsøgt slået hen. Men nu lægger miljøminister Ida Auken op til, at forsigtighedsprincippet fremover skal være gældende. Hvis der overhovedet er tvivl, om et sprøjtemiddel er sikkert, skal det tages ud af sortimentet.
Tidligere i år blev det afsløret, at landbruget i ganske stort omfang henter ulovlige sprøjtemidler (se blog-indlægget Pesticid-krigen). I konsekvens heraf kom det på tale, at man kan får frataget “kørekortet” og fremover må undlade at sprøjte eller bestille maskinstationen til at gøre det.
Indtil i dag har landbruget været meget imod en egentlig regulering på området og insisteret på frivillige ordninger med stor spændvidde. Men i snart alt for mange år har man kunnet se, at frivillige aftaler ikke holder. Så man må hilse de nye tiltage velkomne.
Ida Auken påpeger, at det selv med indførelsen af forsigtighedsprincippet er muligt at opnå de ønskede resultater med de sprøjtemidler, som bliver tilbage på hylden.
En konsulent ved Videnscenter for Landbrug er i dagens Politiken citeret for, at der helt klart vil være afgrøder, hvor man ikke kan finde kemiske alternativer, og han nævner som eksempel kløvergræs, hvor man nu bruger Bentazon.¹ Bentazon har været massivt brugt i flere årtier, og forbruget var i 90erne omkring dobbelt så stort som i dag, så noget tyder på, at man har brugbare alternativer. Bentazon er et af de sprøjtemidler, som man i de senere år har fundet i drikkevandet.
Men hvis man blot et øjeblik hæver sig over den kemiske krigsførelse, som nu pågår i det danske landskab, så handler det ikke kun om at finde nye sprøjtemidler, som er mindre problematiske end de nuværende.
Der skal en ny forestilling om, hvad de vil sige at dyrke jorden, som ikke bare er økologisk, men som kommer videre fra den monokulturelle blindgyde. Vi må lære at høste af komplekse økosystemer, som rummer en mangfoldighed af liv.
På den led vil vi kunne trække store mængder af atmosfærens overskydende CO2 tilbage i muldlaget.
Se tidligere blog-indlæg om pesticider.
Niels Fastrup og Mads Brandstrup: Regeringen i massivt indgreb mod sprøjtegifte, Politiken 18.08.2012.¹
Tomas Djursing: 11 godkendte pesticider risikerer at sive ned i grundvandet, Ingeniøren 03.10.2007.
Niels Fastrup: Landbrug hælder mere gift på marker, Politiken 07.11.2012.
Sigrid Møller: Landbrugets pesticidforbrug dobbelt så stort som målsætning, Ingeniøren 08.11.2012.
20. august 2012 kl. 18:34
Af et nyhedsbrev fra Miljøministeriet i dag fremgår det, at yderligere 102 sprøjtemidler vil blive udfaset, og at der for at gøre det lettere fremover vil være udarbejdet en poistivliste af godkendte produkter.
Samtidig skal 880 sprøjtemidler, som har været ulovligt at sælge siden 2. marts i år, være bortskaffet senest 2. september i år. Fra denne dato er det ulovligt ikke bare at bruge og sælge, men også at besidde disse sprøjtemidler.
Stop for salg, brug og besiddelse af over 100 sprøjtemidler, miljønyt.dk 20.08.2012.
Liste over plantebeskyttelsesmidler der er meddelt afviklingsperioder for efter plantebeskyttelsesmiddelforordningens artikel 46, jf. § 3, stk. 3, miljønyt.dk 27.06.2012 (pdf).