Ukrudt og klimaforandringer

29. juni 2008

Fænomenet ukrudt har eksisteret siden mennesket begyndte at dyrke jorden, og en række planter har igennem årtusinder specialiseret sig i de nicher, som vores dyrkningsmetoder skaber. New York Times bringer i dag en tankevækkende artikel om ukrudt, og hvordan klimaforandringerne vil forskubbe balancen mellem nytteplanter og ukrudtsplanter. Artiklen tager udgangspunkt en række forsøg gennemført af ukrudtsøkologen Lewis Ziska fra det amerikanske Department of Agriculture’s Agricultural Research Service.

Ziska havde længe ønsket sig at kunne skabe laboratorieforhold, som simulerede klimaforandringerne i de kommende årtier, for at undersøge, hvordan de virker ind på vækstforholdene, da det gik op for ham, at han med storbyernes varmeøer havde vilkår, som ret præcist modsvarede ændringer i temperatur og CO₂-koncentrationer de kommende 30-50 år i IPCCs såkaldte B2 scenario, hvor vi kun i begrænset omfang får held med at begrænse CO₂-udledningerne. Her lå temperaturen lå omkring 2° C højere end det omgivende land, samtidig med at CO₂-koncentrationerne lå på omkring 440-50 ppm, hvor de nu i gennemsnit er omkring 385 ppm. Han etablerede derfor i 2002 tre undersøgelsesområder: Ét på et økologisk landbrug på landet, ét i Baltimores centrum, samt ét i en forstadspark, hvor forholdene var nogenlunde midtimellem.

Hver af de tre undersøgelsesfelter lagde han ud med samme jord fra det økologiske landbrug, som indeholdt ukrudtsfrø fra omkring 35 ukrudtstyper, hvorefter han i de kommende fem år nøje fulgte med i, hvordan de tre felter udviklede sig. For eksempel Chenopodium album, på dansk hvidmelet gåsefod, blev ude på landet 6-8 fod høj, mens den inde i byen med nåede hele 10-12 fods højde.

Normalt sker der langsomt en udvikling i vegetationen sammensætning, en såkaldt successionsforløb, hvor urteagtige planter afløses af et græsdække, som langsomt overvokses af buske og træer. Men i byfeltet skete omdannelsen til skov meget hurtigt, og efter fem år var omdannelsen til skov allerede godt i gang. Ikke mindst Ailanthus altissima, på dansk skyrækker eller tempeltræ, var markant til stede, og den højeste skyrækker var på de fem år nået 20 fod mod himlen.

Når man ændrer en ressource i miljøet, siger Ziska i artiklen, vil man i praksis favorisere ukrudtet overfor nytteplanten. Det vil altid være en type ukrudt, som er klar til at udnytte selv små forskydninger i forholdene. Og han har i andre forsøg konstateret, at ukrudtsplanterne har langt større tilpasningsevne end kulturplanterne.

Artiklen opridser en lang række konsekvenser af ændrede temperaturer og CO₂-niveauer. En af de mere tankevækkende er, at en plante som bynke, Ambrosia artemisifolia, ved luftkammerforsøg med 600 ppm producerer dobbelt så meget pollen som i nutidens CO₂-koncentrationer, hvilket er dårligt nyt for allergikere, ikke mindst fordi koncentrationen af det protein, som udløser allergi, var markant højere i den pollen, som var udviklet under 600 ppm.

Sammen med James Bunce har Lewis Ziska undersøgt, hvilken indflydelse ændrede temperatur- og CO₂-forhold har på en lang række ukrudts- og kulturplanter. Billedet er generelt, at ukrudtet har langt større fordel af klimaforandringerne (og hurtigere omstillingsevne) end vores nytteplanter, og at der venter store udfordringer forude for landbruget.