Strøtanker om bæredygtighed

I dag er det præcis 20 år siden at NASA-forskeren James Hansen stod frem for det amerikanske senat og fortalte den chokerende nyhed, at vi med de stadigt stigende CO₂-udledninger var i færd med at udløse en katastrofe af globalt omfang. Det blev starten på, at global opvarmning fandt vej til den politiske dagsorden. 20-årsdagen er blevet markeret med en række miljøevents i Washington, og James Hansen selv har i dag vidnet overfor senatets komite for global opvarmning.

Allerede den gang kunne han meddele, at det var 99% sikkert, at vores stadig mere omfattende afbrænding af fossile brændstoffer havde medført en begyndende opvarmning af jordkloden, og at det var vigtigt for den globale balance, at der blev bremset op hurtigst muligt.

På en måde er der ikke sket ret meget siden da. Der forbrændes mere fossilt brændstof end nogensinde, og det amerikanske CO₂-udledninger, som pr. indbygger er blandt de største i verden, ligger endnu højere end for 20 år siden. Klodens regnskovsområder, som udgør andre store CO₂-lagre, ødelægges med uformindsket hastighed. Oceanerne, som langsomt har absorberet broderparten af den ekstra CO₂, som siden industrialiseringens begyndelse er er lukket ud i atmosfæren, er ved at have nået en grad af forsuring, som virker alvorligt forstyrrende ind på de biologiske systemer. Og omstillingen til vedvarende energikilder har indtil nu vist sig sværere end som så at gennemføre i stor skala. Koncentrationen af CO₂ i atmosfæren er derfor nu oppe omkring 380 ppm – eller højere end på noget tidspunkt i de seneste 600.000 år. Og koncentrationen stiger med omkring 2 ppm pr. år.

Men verdenssamfundet har fået oprettet et klimapanel, som er i færd med at etablere en aftale, som involverer alle verdens lande i et fælles forsøg på at løse opgaven. Hvor Kyoto-aftalen kun omfatter de industrialiserede lande – og USA endda har holdt sig udenfor – da er den klare ambition for den aftale, som efter planerne er forhandlet på plads til underskrivelse i København næste år, at den involverer samtlige verdens lande. Hvis jeg skal se positivt på det, så har der aldrig før i verdenshistorien været så mange mennesker, som over alt i verden arbejdede på at løse samme ene opgave.

Man kan synes, at FNs klimapanel IPCC i lyset af situationens alvor arbejder alt for langsomt. Men der har nok ikke været nogen vej udenom at etablere denne solide platform for handling. Og hvis man skal sige noget positivt omkring udviklingen i de mellemliggende 20 år, så er det, at verden fra dengang at være i sin allerførste dæmrende vågnen til, at der måske var noget, der hed global opvarmning, har været igennem så megen tvivl og bagstræberiskhed, at det har skabt en hårdt tilkæmpet konsensus. I mellemtiden har vi til gengæld fået syn for, at klimaforandringerne ikke handler om en fjern fremtid, men er en uafrystelig realitet i dag. Det regner mere og stormer mere, polernes og gletsjernes is smelter hastigt, tundraen er ved at tø op, årstiderne er begyndt at forrykke sig – vi har kort sagt fået syn for sagn i de mellemliggende år.

Længe var IPCCs mål at stabilisere atmosfærens CO₂-koncentration under 550 ppm. IPCC sigter i dag på en samlet opbremsning inden 450 ppm, hvilket vil kræve at alle de store udledere – først og fremmest Kina og USA – går proaktivt med ind i etableringen af et verdenssamfund drevet af vedvarende energikilder. I den forbindelse er det tankevækkende, at James Hansen for blot få måneder siden (i en artikel under publicering i Science) fremførte, at hvis vi skal langtidsstabilisere jordens klima, er vi nødt til at nå tilbage på omkring 350 ppm, altså lavere end i dag.¹ Dette vil kræve en systematisk afløsning af fossil energi med vedvarende energikilder og en genopbygning af den levende biomasse over alt på kloden for ad den vej at genbinde store mængder CO₂.

De 350 ppm er stadig ikke etableret som den globale målsætning, men i dag kom der en pressemeddelelse fra det europæiske energiagentur EEA om, at vi for at holde en maksimal stigning på 2° C er nødt til at sænke CO₂-målsætningen til 350 ppm.² 26.-29. juni er der Tällberg Forum 2008, hvor en række klimaeksperter, heriblandt James Hansen, er samlet for at drøfte The Perfect Agreement and its Perfect Implementation – herunder at definere 350 ppm som benchmark for Kyoto-aftalens afløser næste år.

I dag kan James Hansen derfor overfor senatet blot gentage sig selv for 20 år siden, at der må gøres noget, at det ikke er for sent, men at det har været dyrt at vente, og at verden nærmer sig et ‘tipping point’: Det er absolut sidste udkald, der er ikke tid til mere tøven, ikke flere tidsrøvende kommissionsundersøgelser. Vi ved rigeligt til at vide, at den nuværende kurs er uholdbar. Hvis ikke den omlægges radikalt inden for ganske få år, står klodens ismasser overfor at afsmelte i en overskuelig fremtid, med risiko for vandstigninger på op til 75 meter og omfattende konsekvenser for biodiversiteten, biosfærens stabilitet og menneskehedens fremtid.

James Hansens tale er tilgængelig i pdf-format: Global Warming Twenty Years Later: Tipping Points Near, Briefing before the Select Committee on Energy Independence and Global Warming, U.S. House of Representatives 23.06.2008 (pdf). Se tilhørende slides i pdf-format (2.9 Mb).

Forud for James Hansens præsenation for senatsudvalget havde han en tilsvarende præsentation i National Presss Club. Denne præsentation kan høres i mp3-format fra WorldWatch Institutes hjemmeside, hvor der også er interview med James Hansen og et godt rids af hans arbejde gennem årene.

Se også tidligere blog-indlæg NASA-forskere varsler havstigninger på op til 75 meter om nødvendigheden af 350 ppm, The 2010 Imperative Global Emergency Teach-in, hvorfra der er video-link til en web-forelæsning af James Hansen, samt En klimatologs perspektiv, en oversættelse af en dybt tankevækkende tekst af James Hansen om klimaforandringer og biodiversitet.

James Hansen et al.: Target Atmospheric CO₂: Where Should Humanity Aim? (indleveret til Science) april 2008 (pdf).¹

Climate change targets: 350 ppm and the EU 2 degree target, European Environment Agency 23.06.2008.²

Andrew C. Rewkin: Years Later, Climatologist Renews His Call for Action, New York Times 23.06.2008.

David Fahrentold: Turning Up the Heat on Climate Issue, Washington Post 23.06.2008.

Seth Borestein: NASA warming scientist: ‘This is the last chance’, AP 24.06.2008.

Tim Harper: Earth near tipping point, climatologist warns, Toronto Star 24.06.2008.

Ken Ward Jr.: NASA scientist calls for phase-out of coal use by 2030, Charleston Gazette 24.06.2008.

Martin Burcharth: James Hansen tordner efter 20 spildte år i klimakampen, Information 25.03.2008.

James Hansen: Guest Opinion: Global Warming Twenty Years Later, World Watch Institute 23.06.2008.

James Hansen Talks About Climate Change, World Watch Institute 23.06.2008.