Filippinske skoler gennemfører omfattende træplantninger

22. juni 2008

På Filippinerne udstedte Department of Education for nylig en lov, som påbyder alle offentlige og private skoler og uddannelsesinstitutioner at gennemføre omfattende træplantninger på deres campus-områder. Samtidig bliver det forbudt at fælde eksisterende træer. I den udstrækning, man ikke har plads til træplantninger på skolens område forventes det, at man etablerer småskove i lokalområdet. På billedet herover og nedenfor er en gruppe elever og lærere ved at reetablere mangroveskov.

Kampagnen sker som en del af indsatsen mod klimaforandringer. I lovens pkt. 2 hedder det, at situationen kalder på en radikal samlet indsats for at modvirke de globale klimaforandringer.

“Træer udgør vores planets lunger” står der i lovens pkt. 3: “Træer hjælper med at reducere global opvarmning ved at opsamle millioner af ton CO₂ hvert år. Træer giver også en kølende skygge, skærmer for kolde vinde, tiltrækker fugle og dyreliv, renser vores luft, beskytter mod jorderosion, renser vores vand og tilfører harmoni og skønhed til vore skoler og samfund.”¹

Vi kunne godt bruge meget mere af en tilsvarende forståelse i Danmark, men styrkelsen af CO₂-absorptionen i vores biologiske systemer fylder meget lidt i vores hjemlige miljø- og klimapolitik. Der er ingen krav om biofaktor-niveauer i bymæssig bebyggelse, ingen støtte til endsige krav om dyrkningsmetoder, som kunne øge bindingen af CO₂ i skovbrug og landbrug. Tværtimod har landbruget netop fået lov til at genoppløje braklagte jorder.

Den filippinske lov anbefaler, at man først og fremmest at planter hjemmehørende træarter som narra, molave, teak, akacie, kamagong, lawaan samt forskellige frugttræer. Skolerne forventes ikke bare at forestå pasning og pleje af træerne, men forventes også at etablere små planteskoler med træer til udplantning. Der er i lovteksten lagt op til, at ikke bare skolernes elever, lærere og studerende bliver involveret i træplantningsarbejdet, men også ungdoms- og spejdergrupper og sågar militær og politi bør deltage i plantningen og vedligeholdelsen af de mange nye træer.

Yderligere forventes skolerne at iværksætte fora, symposier og andre initiativer til at skabe større offentlig opmærksomhed om miljøets tilstand. Fuldt så meget som et træplantningsprojekt er der således tale om et folkeligt miljøuddannelsesprojekt.

Initiativet er en del af et omfattende træplantningsprogram iværksat af den filippinske præsident Gloria Macapagal Arroyo. For eksempel plantede man i 2006 på blot en halv time 500.000 vejtræer i et forsøg på at slå en indisk rekord for største træplantning på én gang.²

Sidste år gennemførte et netværk af miljøorganisationer i samarbejde med Department of Environment and Natural Resources kampagnen Trees for Life: 20 million Seedlings for Planting, hvor man i løbet af 5 måneder vil forsøge at få 20 millioner mennesker til at udplante 20 millioner træer. Alene i hovedstadsområdet har man haft 22.000 mennesker involveret i plantningen af 1,8 million træer.³

På den baggrund er Københavns Kommunes nyligt fremlagte planer om lommeparker, som indebærer plantning af 3.000 gadetræer inden 2015 blot at betragte som den allerførste spæde begyndelse (se tidligere blog-indlæg: Lommeparker og grønne gaderum). Skal man udnytte beplantningspotentialet fuldt ud, skal der langt flere træer til, suppleret med taghaver og en udstrakt anvendelse af facadeplanter.