Rio+20 – Voluntary Commitments | Strøtanker om bæredygtighed

Rio+20 – Voluntary Commitments

17. juni 2012

På FNs Rio+20-hjemmeside finder man et afsnit for Voluntary Commitments, hvor nationer, institutioner, NGOer og internationale organisationer kan byde ind med frivillige forpligtigelser. I skrivende stund er der afgivet 368 frivillige tilsagn. De er organiseret i tre grupper: Governments, United Nations/IGOs, samt Major Groups and civil society, heraf er cirka 25 tilsagn nationale og 15 tilsagn kommer fra FN og internationale organisationer. Så langt den største del af tilsagnene ligger lige nu i Major Groups and civil society.

Hvis man ser på de nationale tilsagn, så er de så godt som alle nationale tilsagn fra små østater, lavet som del af Barbados-deklarationen.¹ For eksempel Maldiverne har en plan for at gøre sin energisektor CO₂-neutral inden 2020 – et ganske ambitiøs målsætning, som den øvrige verden kunne tage ved lære af.

Det fremgår, at indsatsen vi ske i partnerskab med Australien, Danmark, New Zealand, Norge, England og UNDP. Mange af disse østater er atolsamfund, som kun rager ganske få meter over havoverfladen. Derfor er det helt bogstaveligt et spørgsmål om liv og død, at verdens klimaindsats kommer i gang lige nu, og derfor ser man disse lande insistere på meget stramme målsætninger på 350 ppm max 1½ºC, som er nødvendige, hvis verdenshavenes stigning skal standses i tide.

Hvis man ser på de internationale organisationers tilsagn, så er der gennemgående tale om meget forskelligartede, brede og komplekse tilsagn. For eksempel den øverste er et Commitment to Sustainable Transport fra en række udviklingsbanker med i alt 150 medlemslande. Her er tale om en indsats frem mod 2022, som skal være vidensopbyggende, institutionsopbyggende og policy-underbyggende – og når man kommer til finansieringen, står der et tomt felt med kantede parenteser med en forventning om, at udviklingsbankerne vil betale.

Af andre tiltag i denne kategori kan nævnes en række HABITAT-projekter, Knowledge dissemination and enhanced capacities for sustainable urbanization, Increased equitable access to urban basic services og Urban resilience and post-crisis rehabilitation.

I den største gruppe af tilsagn, Major Groups and civil society, er langt den største del af tilsagnene tilsagn om at integrere bæredygtighed i undervisningen på universiteter og højere læreanstalter.

Man finder herudover meget forskelligartede projekter, som 100 Million Trees by 2017 (plantet af 7.000 skoler inden 2017), Deutsche Post DHL enhances the protection of biodiversity, med undersøgelser, pilotprojekter og bevidsthedsindsats overfor det tyske postvæsens 470.000 ansatte, carbonn Cities Climate Registry for Measurable, Reportable, Verifiable Local Climate Action forestået af ICLEI, som i sin tid stod bag Aalborg-charteret (et Lokal Agenda 21 for bysamfund i lyset af Rio 1992) og nu er i gang med at samordne også byernes klima- og klimatilpasnings- og klimaindsatser.

Blandt de mange tilsagn fra universiteter er det eneste danske fra Århus, Higher Education Sustainability Initiative – School of Business and Social Sciences, Aarhus University, med et program for en mere energi- og miljøvenlig drift. Et mere visionært-omfattende tilsagn, er Higher Education Sustainability Initiative – University of Oslo. Her omfatter tilsagnet en bred vifte af indsatser, som tilsammen placerer bæredygtigheden langt mere centralt i universitetets forskning, undervisning og daglige drift:

– Establish University of Oslo as a green university.
– Promote the symmetry between research activities, curriculum and educational
– approach and our daily operation with regards to environmental sustainability.
– Raise awareness on environmental sustainability and make results visible.
– Increase energy efficiency in our buildings
– Integrate Green House Gas reporting in overall reporting system.

I 1998 var bæredygtighed og bæredygtig udvikling stadig helt nye begreber. På den led er der sket en del i de mellemliggende år. Men stadig er der lang vej igen til, at alt hvad vi beslutter og foretager os sker i et stærkt bæredygtighedsperspektiv. Så der er i den grad brug for, at det bliver systematisk inddraget i alle fagområder.

Siden med Voluntary Commitments er således et rigtig godt sted at klikke sig lidt rundt, hvis man vil have en fornemmelse af, at der verden rundt sker en hel masse spændende tiltag, selvom der stadig er usikkerhed om, hvor skarp, klar og vidtrækkende en hovedaftale for Rio+20, det lykkes at få på plads.

På denne side er de indkomne Voluntary Commitments opdelt i kategorier (areas) som for eksempel vedvarende energi, uddannelse, fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig trafik, ligesom man kan se de senest tilkomne tilsagn.

Mens jeg skrev dette indlæg, er antallet steget fra 368 til 377, :-)

Ud over opgørelsen af Voluntary Commitments på Rio+20-konferencens officielleside, er der lavet en hjemmeside, Cloud of Commitments, som opregner og rubricerer alle konkrete tilsagn om handling og forvanding.

Denne pressekonference stammer fra konferencens afsluttende dag 22.06. Her fremlægges en vifte af de commitments, som er givet i løbet af Rio+20. Antallet af voluntary commitments var da vokset til omkring 700, og den samlede værdi af disse tilsagn er vurderet til 513 mia. $. Så selvom det står lidt i skyggen af forhandlingerne om hovedteksten, så sker der rent faktisk kloden rundt en lang række konkrete tiltag.

Costa Ricas præsident Jose Maria Figueres præsenterer i sin egenskab af præsident for Carbon War Room de første to projekter, hvoraf det ene er et pilotprojekt for det lille caribiske øsamfund Aruba, som skal være fossilfrit i 2020,² og som skal tjene som model for de tusindvis af andre øsamfund verden rundt, hvor de fossile brændstoffer ofte er så dyre, at omlægningen mere end betaler sig selv, hvis blot startkapitalen er til stede.

Mere end 1.500 virksomhedsledere har deltaget i Rio+20, og Figueres runder af med at sige, at det ikke er NGOerne og virksomhedslederne, som har svigtet ved Rio+20, men verdens regeringer.

Herefter fortæller Fu Chengyu, Chairman of China Petrochemical Corporation, om erfaringerne fra den tredages business-konference, som har været afholdt i dagene inden hovedkonferencen, hvor banker, finansinstitutioner osv. har givet en lang række konkrete tilsagn, mens universiteter har forpligtet sig til dels at udvikle en grønnere drift, dels at få klima- og bæredygtighedsspørgsmål bedre integreret i forskning og undervisning. Et enkelt tilsagn omfatter indsatser fra 200 brasilianske virksomheder.

Tredje oplægsholder, Bindu N. Lohani, som er leder af den asiatiske udviklingsbank, fortæller om et initiativ til at finansiere omlægningen til offentlig transport i medlemslandene.

Det er kort sagt et godt sted at klikke sig ind, hvis man har brug for at se, at der verden rundt bliver taget markante skridt videre i forhold til business as usual.

Se øvrige blog-indlæg om Rio+20.