Strøtanker om bæredygtighed

Før Fukushima-katastrofen var Japan med 54 reaktorer det land i verden, som efter USA og Frankrig havde mest atomkraft. Men fire reaktorer i knæ og en situation, som i værste fald kunne have nødvendiggjort evakueringen af hele Tokyo-området har givet så store betænkeligheder ved den fortsatte brug af A-kraft, at ingen endnu har haft mod til at genstarte reaktorer, når de en for en blev standset for regelmæssig vedligeholdelse.

Frem til Fukushima-katastrofen leverede A-kraften mere end 30% af den japanske elektricitet, og  der var planer om i de kommende år at udvide dette til 50%. Men 5. maj satte Japan sin sidste reaktor på stand by, og der har siden udspillet sig et bizart spil for og imod genstart.

Situationen er særligt prekær her i de kommende måneder, fordi det japanske el-forbrug er størst i juli og august måned, hvor det fugtigvarme klima normalt ville have airconditioning-anlæggene på fuld kraft landet over.

Presset for at få i det mindst nogle få reaktorer i gang igen inden sommervarmen for alvor sætter ind har derfor været stort, ikke mindst i Kansai-området (med blandt andet byerne Osaka og Kyoto), hvor A-kraften før Fukushima-katastrofen udgjorde hele 50% af el-forsyningen for regionens omkring 40 mio. indbyggere.

Selv med de besparelser, som regionens virksomheder og befolkning var i stand til at gennemføre sidste sommer, har forsyningsselskaberne regnet sig frem til, at der på særligt varme sommerdage (hvor airconditioningen normalt står for mere end halvdelen af husholdningernes el-forbrug) ville mangle op til 15% kapacitet. Alle virksomheder og husholdninger er derfor pålagt 15% besparelser i et forsøg på at undgå såkaldte rolling blackouts, hvor strømmen simpelthen slukkes for en time eller to ad gangen i skiftende områder for at kunne klare forsyningen i de øvrige områder.

Japans premierminister Yoshihiko Noda har da også igennem flere måneder insisteret på at få genåbnet to af fire reaktorer ved Oi-værket (som ligger ved Kansai-områdets nordvendte kyst). Her havde man tidligt fået godkendt de stress-test, som blev igangsat for alle japanske reaktorer efter Fukushima-katastrofen. Men disse tests har været stærkt kritiseret som værende helt utilstrækkelige. De er ganske provisoriske og varetaget af en kontrolinstans, som står overfor at blive nedlagt og erstattet af en reel kontrolinstans, som ikke er i lommen på A-kraft-industrien. Denne nye instans, som skulle være med til at genskabe tilliden til (og varetagelsen af) den japanske A-krafts sikkerhed, var lovet på plads senest 1. april, men er stadig langt fra afklaret.

Anti-atomkraft-demonstrerende foran premierminister Nodas kontor i Tokyo.

Længe var der meget stor politisk modstand i Kansai, ledet af Osakas borgmester Toru Hashimoto. Men i sidste uge bøjede han pludselig af overfor det stadigt voksende pres fra virksomheder og centraladministration og accepterede en midlertidig åbning, hvor Oi-reaktorerne indtil sikkerheden var fuldt dokumenteret, om nødvendigt kunne åbnes i de værste sommermåneder.

Alle forventede herefter, at beslutningen om genåbning ville komme snart. Men dels har de religiøse ledere efterfølgende markeret stærkt, at Japan burde lade reaktorerne være slukket og målrettet sætte ind på en strategi med vedvarende energi. I opinionsundersøgelser har den japanske befolknings modstand mod genstarten af A-kraftværkerne i den seneste tid været stigende, og alt efter hvor og hvordan, der spørges, er 55-70% af den japanske befolkning imod en forhastet genstart af reaktorerne. Og modstanden har været stigende. Senest var i en landsdækkende undersøgelse kun 25% enige i Nodas bestræbelsder på at få de to reaktorer i Oi genstartet inden sommervarmen, mens 71% var imod

Hvor centraladministrationen arbejder på at få en permanent genstart af Oi-reaktorerne, markerede guvernørerne for Shiga og Kyoto præfekturer (amter), som ligger meget tæt op til Oi, i går, at der kun kunne være tale om en midlertidig genstart.

Samtidig fik Noda en henstilling fra 30% af parlamentsmedlemmerne fra sit eget parti DPJ om at genoverveje sin holdning til genstarten af de to reaktorer i Oi – tæt på det nærmeste et mistillidsvotum, man kan komme fra egne rækker. Så det er langt fra givet, at beslutningen som annonceret træffes i denne uge. Og situationen er ved at være så fremskreden, at selv hvis beslutningen om genstart falder på plads, så når man at få checket, om man rent faktisk kunne have klaret sig uden genstarten. For der går omkring 6 uger fra at man genstarter reaktorerne, til at de er oppe på fuld ydelse. Der har da også været rejst stor tvivl om beregningerne – og om de blot er brugt fra forsyningsselskabernes og industriens side for at gennemtvinge en genåbning.

Den nu forhenværende premierminister Naoto Kan erklærede for et år siden, at Japan måtte sigte på hurtigst muligt at afvikle sin afhængighed af A-kraft og indtræde i en æra, hvor landet kører fuldt ud på vedvarende energi. Noda er langt mere pragmatisk uklar omkring dette spørgsmål, men Japan står overfor at redefinere hele sin energipolitik, og i den forbindelse har der på det seneste været fremlagt en række scenarier.

Et sandsynligt scenario er, at man gradvist genstarter de fleste af de 50 tilbageværende reaktorer, men udfaser dem, efterhånden som de når 40 år. For en række af reaktorerne vil det sandsynligvis vise sig, at den nødvendige sikring set i lyset af hvad der skete med Fukushima-værket er så bekostelig – eller placeringen så uheldig – at de aldrig mere bliver genstartet. For eksempel A-kraftværket i Hamaoka har man fundet ud af ligger lige over en foldelinje, på grænsen mellem to tektoniske plader, hvor risikoen for meget voldsomme jordskælv efter tektoniske forskydninger er størst. Og stort set al eksisterende tsunami-beskyttelse – også ud for de to reaktorer i Oi, som man nu agter at genåbne – er utilstrækkelig. I mange situationer vil det kunne tage 2-3 år at få de nye sikkerhedsforanstaltninger på plads, og det store spørgsmål er umiddelbart, om reaktorerne skal stå stille imens – og i et lidt større perspektiv, om de samme penge var givet bedre ud på at etablere en vedvarende energiforsyning. Hvis man virkelig ville, kunne man have en ganske stor kapacitet af solceller på plads inden sommervarmen kulminerer i 2013. Og havde man afklaret energistrategien for et år siden, ville man allerede denne sommer kunne have dækket peak-forbruget. Men alle har været voldsomt presset af Fukushima-katastrofen. Den har sendt et helt land til tælling.

En beslutning om at udfase A-kraften ved naturlig afgang efter 40 års drift vil føre til, at Japan over de næste 15 år halverer antallet af reaktorer (det vil stort set svare til det midterste scenario i grafen herunder, hvor A-kraften stadig i 2030 genererer 15% af Japans energiforsyning). Men omvendt er der stærke kræfter, som arbejder for en langt hurtigere udfasning og fremfører, at udfasningen snarere burde ske efter 30 år – hvilket vil kræve en langt mere målrettet indsats for at få gang i de vedvarende energikilder.

Men det er overhovedet ikke umuligt. Den japanske undergrund koger af termisk varme, varme kilder bobler frem over alt. Og Japan er i den heldige situation, at de dage, hvor el-forbruget er størst, kan man regne med at sommersolen bager særlig kraftigt, hvorfor strøm fra solceller har en oplagt plads i fremtidens vedvarende energipalet. Endnu mere står Japan til at kunne vinde ved at fokusere på nega-watts, ved energibesparelser og energirenoveringer. Hvor den traditionelle japanske arkitektur var skabt til at holde sommervarmen ude, da er det meste af det, som er bygget i Japan i det sidste halve århundrede lavet med hovedet under armen – fordi der var billig energi i stikkontakterne og airconditioning var “fremtiden”. Der går rundt regnet dobbelt så meget energi til at køle en grad som til at opvarme en grad, så en øget skygning, isolation og integration af vegetation i byrummene ville tilsammen på én gang kunne styrke klimatilpasningen, mindske energiforbruget og styrke urbane kvaliteter.

Grafen herover fra en artikel i Nature¹ i dag viser de forskellige scenarier, som er lagt frem forud for vedtagelsen af en ny energiplan. Til højre ser man øverst sammensætningen før Fukushima-katastrofen, nederst den eksisterende energiplan frem mod 2030, som i høj grad opfylder sine klimamål gennem at udbygge A-kraften, og i midten tre forskellige scenarier hvor A-kraftens rolle er reduceret i forskellig grad. Til venstre ser man de forskellige scenariers indflydelse på CO₂-udledningerne, hvor Japans målsætninger på den korte bane lige nu er noget uklare i og med at man har trukket sig fra en anden runde af Kyoto-protokollen. I det fremlagte scenario for fuld udfasning af A-kraften inden 2030 har man ladet andelen af vedvarende energi vokse fra i dag 11% til 35% i 2030 – hvilket ikke er særlig ambitiøst i forhold til, hvad lande som Tyskland og Danmark er i gang med. Men med den stærke satsning på A-kraft har Japan lidt sovet i timen, når det gjaldt udviklingen af vedvarende energikilder.

En udfasning af A-kraften vil også aktualisere affaldsproblemet, som verden rundt synes ignoreret – endnu har meget få lande nogen konkret strategi for, hvordan man håndterer det brugte brændsel og de omfattende mængder af radioaktivt materiale, når engang værkerne ikke mere kører. Ingen kender prisen – men det er hævet over enhver tvivl, at det bliver dyrt og problematisk, og at det i tilbageblik vil sætte årene med “billig” energi fra A-kraft i et endnu mere kortsigtet-tåbeligt lys.

Da den sidste reaktor blev standset 5. maj i år, stod Japan i en situation, som ingen havde forestillet sig for blot et år siden – helt uden A-kraft. Nu har den stået på i godt en måned, og for hver dag der går, hvor Oi-reaktorerne ikke genstartes, øges chancen for at Japan som Tyskland vedtager en fuld udfasning. Det bedste, som kunne ske (i forhold til en sådan beslutning), ville være hvis beslutningen om genstart blev lige så forsinket og så forkludret, at man rent faktisk nåede at se, at Kansai-området kan klare sig igennem en sommer helt uden A-kraft.

Foreløbig har man genintroduceret sin “Cool Biz”-kampagne, endda som “Super Cool Biz 2012” hvor de normalt meget formelt klædte japanere opfordres til at stille på arbejde i Hawaii-skjorter og lette sommerkjoler – og til at sætte termostaten op til 28ºC. I en region som Kansai, hvor den forventede sommer-el-mangel er størst, er virksomheder og borgere  opfordret til at spare 15% i forhold til deres normale forbrug, og der er udviklet differentierede kWh-priser, hvor strømmen er markant dyrere mellem 13-16.00, hvor airconditioningen normalt kører på højtryk.

15% besparelser lyder af meget, men for nogle år siden satte jeg mig for at se nærmere på mit el-forbrug, og fra at have ligget på 1.800-1.900 kWh pr år kom jeg ned på omkring 1.200-1.300 kWh – stort set ved at være mere opmærksom på stand by-strøm, at slukke for lyset, når man ikke bruger det, ikke at varme mere vand end man bruger osv. Blot for at sige, at en 15% reduktion på ingen måde er uopnåelig og ofte vil ligge lige for både i virksomhederne og i hjemmene. Det kræver blot et stort informationsarbejde – og en anledning, som Japan til fulde fik med Fukushima-katastrofen.

Ved en stor demonstration i Tokyo i går sagde nobelprismodtageren Kenzaboru Oe: “I think that March 11 has given us Japanese an important moral.” “Nuclear energy is fundamentally mistaken. Even if it offers some success, when we look at it in the big picture it can only lead to damage and to our fall. I think that’s the lesson that we Japanese as a whole have come to realize.”² Hans ord synes meget præcist at sammenfatte den japanske folkestemning i forlængelse af Fukushima-katastrofen.

Hvordan dette omsættes i praksis i et land, hvor industrien traditionelt har fået lov at agere stort set uimodsagt, så længe tingene bare kørte, vil vi få at se i de kommende måneder.

Se næsten daglige optegnelser om udviklingen omkring den japanske A-kraft for juni, juli, august, september og oktober 2012.

Se tidligere blog-indlæg om Fukushima-katastrofen og dens konsekvenser.

Se blog-indlægget: Japan uden A-kraft.

David Cranosky: Japan considers nuclear-free future, Nature 06.06.2012.¹

Elanor Warnock: Japan Faces Opposition to Reactor-Restart Plan, Wall Street Journal 07.06.2012.

Eric Johnston: Official Kansai’s reactor nod puzzles, Japan Times 07.06.2012.

Shiga and Kyoto governors want Oi restarts to be temporary, Asahi Shimbun 07.06.2012.

Louis Templado: Oe speaks at anti-nuclear rally to gather 10 million signatures, Asahi Shimbun 06.06.2012.²

Toko Sekiguchi: An Unexpected Bump on the Road to Oi Restarts, Wall Street Journal 06.06.2012.

Elanor Warnock: With or Without Oi: Summer Power Shortages in Kansai?, Wall Street Journal 06.06.2012.

30% of DPJ lawmakers ask Noda to reconsider reactor restarts, Asahi Shimbun 06.06.2012.

Macolm Foster: Poll: Japanese opposition to nuke power stronger, AP 06.06.2012.

Rie Yamada: Religious leaders call on higher power against Oi restart, Asahi Shimbun 06.06.2012.

Japan PM urged to be cautious about nuclear restarts, (Reuters) Asahi Shimbun 05.06.2012.

Japanese more opposed to nuclear power a year after tsunami, Los Angeles Times 05.06.2012.

Ryota Sometaya: Osaka mayor admits to ‘defeat’ over nuke reactor restarts, Asahi Shimbun 02.06.2012.

Rolling blackouts possible even if Oi reactors are restarted, Asahi Shimbun 02.06.2012.

Martin Fackler: Japan Moves Closer to Restart of Nuclear Plant, New York Times 31.05.2012.

Noda’s premature decision to restart Oi reactors, (leder) Asahi Shimbun 31.05.2012.

Reduction of nuke power to 15% of total generation possible by 2030, (leder) Mainichi 30.05.2012.

Prime Minister Noda says safe reactor restarts needed, (Reuters) Asahi Shimbun 30.05.2012.

Der er langt flere links om situationen i kølvandet på Fukushima-katastrofen i blog-indlægget Fukushima – links.