Strøtanker om bæredygtighed

Ris, ænder og fisk på samme mark, som beskrevet i det følgende blog-indlæg Aigamo – integreret risdyrkning og andehold, fik mig til at tænke på Europas største dambrug Veta la Palma, som vi forberedte en planche om til udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode, som blev vist i Rundetaarn 21.01.-28.03.2011.

Veta la Palma producerer højkvalitets fisk uden at fodre – i et meget komplekst økosystem, og er samtidig hjem for 30.000 ynglende flamingoer. På grund af deres naturlige føde er Vetas fisk efterspurgt af gourmet-restauranter verden over for deres smag og konsistens, og sundhedstilstanden er så god, at der ikke er behov for antibiotika. Veta er samtidig del af et stort fuglereservat på trækruten mellem Afrika og Den Iberiske Halvø, og man kan i løbet af året møde mere end 250 fuglearter i området.

Rundt omkring i verden findes der sådanne eksempler på, at vi kan høste af vores omgivende landskaber på en helt anderledes bæredygtig måde end det industrielle landbrugs monokulturer – gennem at gøre biodiversiteten til en styrke frem for noget, som må bekæmpes.

I blog-indlægget Forelsket i en fisk kan man opleve den amerikanske kok Dan Barber fortælle på det vidunderligste om hans møde med Vetas fisk.

Plancheteksten er kopieret ind nedenfor.

.

Temaplanche fra udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode (140×140 cm).

I Sydspanien, ved Guadalquivirs udløb, finder man Europas største dambrug, Veta la Palma. Tidligere blev området brugt til græsning, men siden 1986 har man udviklet et ekstensivt dambrug på stedet. Ekstensiv drift indebærer, at man ikke fodrer fiskedammene, men høster af overskuddet af det frugtbare biosystem. 300 km vandingskanaler gør det muligt at sikre cirkulationen og styre saltbalancen i de lavvandede fiskedamme året rundt.

Hvor dambrug ofte er en belastning for deres omgivelser, er det vand, som forlader Vetas damme, renere end det tidevand, som pumpes ind systemet. På grund af deres naturlige føde har Vetas fisk en exceptionel kvalitet – de er efterspurgt af gourmet-restauranter verden over for deres smag og konsistens. Og sundhedstilstanden er så god, at der ikke er behov for antibiotika.

I dambruget ses fugle ofte som skadedyr, som ’stjæler’ fiskene og deres foder, men i Veta har de en vigtig rolle i opretholdelsen af det højproduktive biologiske system. Nok spiser fuglene nogle af rejerne, men samtidig giver deres ekskrementer en stadig tilførsel af næringsstoffer, som stimulerer væksten af plante- og dyreplankton i de store, lavvandede bassiner. Man har således anlagt mere end 100 øer i fiskedammene for at sikre fuglene uforstyrrede redepladser.

Veta la Palma har 45 fiskedamme med i alt 3.200 ha damme på det 11.300 ha store område. Herfra fanges med simple, traditionelle fangstredskaber multe, guldbrasen, havbars, trommefisk, søtunge, ål og rejer. Nogle arter er udsatte, andre indvandrer fra Guadalquivir-floden. Den årlige produktion af fisk og rejer er på 1.500 ton, eller knapt et halvt ton pr. ha – uden at fodre.

Veta la Palma ligger umiddelbart øst for et af Europas vigtigste fuglereservater, Doñana, og 8.000 ha af Vetas område er fredet som en udvidelse af Doñana mod øst. Veta har fast omkring 250.000 fugle. Fra august til oktober, hvor de omgivende marsklandskaber tørrer ud i sommervarmen, rykker op imod 80% af Doñanas fuglebestand til Veta, hvor bestanden kan vokse til 600.000. Veta ligger på den store trækrute mellem Europa og Afrika, og et meget stort antal fugle slår sig forbigående ned under fugletrækket. Der foregår derfor ved Veta en løbende observation af dyre- og plantelivet, og der er iagttaget mere end 250 fuglearter på stedet.

I den nordlige del af Vetas område er 3.000 ha udlagt til landbrug med overfladevanding. Heraf anvendes omkring en tredjedel til risdyrkning, mens to tredjedele dyrkes i rotationsskifte med græsning og foderafgrøder uden anvendelse af kunstgødning eller pesticider. Landbruget med dets mere end 1.000 kreaturer er ved at blive certificeret økologisk. Hvor foderafgrøderne giver 2,5-3 ton pr. ha, giver rismarkerne omkring 8,5 ton pr. ha. Veta har yderligere omkring 5.000 ha, som ligger hen som oprindeligt marsklandskab, hvor naturens processer får lov at udfolde sig på egne vilkår.

Hvor strategien for det industrielle landbrug har været monokultur og fjernelse af alle konkurrerende vækster med en omfattende nedslidning af vores naturkapital til følge, da står Veta som et fornemt eksempel på, hvordan vi mennesker kan høste af landskaber, som langt hen ad vejen fungerer som den ’vilde’ natur – med komplekse økosystemer, som rummer en mangfoldighed af liv, samtidig med at det giver os produkter, som er sundere både for os selv og planeten.
.

Download planchen om Veta la Palma / planche-teksten i A4-format  (2,4 / 1,4 Mb pdf).

Download teksterne til udstillingens temaplancher samlet (52,7 Mb pdf).

Se tidligere blog-indlæg i kategorien Hungry Planet.

Se udstillingens hjemmeside: www.hungryplanet.dk.