Landbruget på sprøjten

2. januar 2012

Den kemiske krigsførelse, som det industrielle landbrug fører hen over størstedelen af det danske landskab, er stadigt eskalerende. Af et telegram fra Ritzau i dag fremgår det således, at hvor pesticidplanen for 2004-09 havde som mål, at landbruget i løbet af perioden nåede ned på 1,7 sprøjtninger pr. år, så er omfanget af sprøjtninger stadig stigende. I 2007 var man fremme med sprøjten 2,3 gange, i 2009 2,6 gange og i 2010 nåede landbruget op på en sprøjtehyppighed på 2,8 gange.

Samtidig er forbruget af sprøjtemidler i det offentlige faldet med 44%. Så det er også et spørgsmål om vilje til at anerkende et problem. Ingen bonde kan i dag være uvidende om, at sprøjtningen er problematisk for biodiversiteten, for grundvandet, og for menneskets og landskabernes sundhed. Alligevel fortsætter absurditeterne. Fordi det kan betale sig.

Men samfundsmæssigt set er landbrugets afhængighed af sprøjten særdeles bekostelig. Meromkostningerne for sundhedsvæsenet, for at skaffe rent drikke vand, for den generelle forarmelse af landskaberne og klimapåvirkningen fra landbrugets monokulturelle dyrkningsmetoder er blot ikke i dag tilnærmelsesvist indregnet i prisen på de industrielle afgrøder.

Løsningen er derfor meget enkel – og en del enklere end for andre typer stofmisbrugere. Afgifterne skal ikke bare småjusteres, så landbruget (måske) vælger knapt så giftige typer af sprøjtemidler. Nej afgiftsniveauet skal have det definitive løft, som gør, at en konventionelt dyrket kartoffel bliver dyrere at fremstille end en biodynamisk dyrket kartoffel, og at det bliver en god forretning for den danske bonde at dyrke gode sunde fødevarer på en måde, så vi med stolthed kan give jorden videre til næste generation.

Frem for blot at justere afgifterne efter farlighed burde man med kort frist udfase nogle af de værste sprøjtemidler som Roundup. Med det man ved om virkningerne, virker det ikke rigtigt fortsat at kunne købe sig ret til at bruge det. Måske landbrugsstøtten til et givet areal skulle gøres afhængig af, at det kun blev sprøjtet 1 gang, og den blev fordoblet på usprøjtede arealer. Det vigtige er, at der bliver givet et seriøst incitament til at lade sprøjten stå, som samtidig gør konventionelt dyrkede produkter dyrere for forbrugeren end de økologiske og biodynamiske.

I august var Miljøstyrelsen ud at berolige med, at glyphosat (det aktive stof i Roundup) ikke var nogen trussel for vores grundvand, og en forsker fra KU Life bagatelliserede virkningen i forhold til alkohol, tobak, salt osv., som vi dagligt udsætter os for, samtidig med, at hun forsikrede, at der ikke var cocktail-effekter for Roundup!¹

Omvendt har Roundup ifølge Institute for Responsible Technology alvorlige langtidsvirkninger i dyrkningsmiljøet. Den er med til at tilbageholde jordens næringsstoffer og fremmer udviklingen af en lang række plantesygdomme. Og nylige undersøgelser viser, at glyphosat giver fosterskader på frøer og kyllinger, og der tegner sig gradvist et billede af en bred vifte af alvorlige påvirkninger også af den menneskelige sundhed.² På den baggrund synes de danske myndigheders bagatellisering af konsekvenserne af at få Roundup udbredt i vores fødevarer og vandmiljø at basere sig på et ganske tyndt grundlag.

I parentes bemærket er det bemærkelsesværdigt, at det er Venstre og landbrugsorganisationerne selv, som går til pressen med, at der skal strammes op, efter at VK-regeringen igennem 10 år på det skammeligste har forsømt at fastholde bønderne på aftalen om at reducere pesticidforbruget. Måske det er et taktisk træk for at imødegå det indlysende næste træk – at få gjort noget alvorligt ved problemet.

Se tidligere blog-indlæg: Gang i sprøjten, Sprøjtemidler og Det forpestede dusin.

Malene Breusch Hansen: Miljøstyrelsen: Nogle sprøjtegifte bliver ‘rigtig, rigtig dyre’, Ingeniøren 05.12.2012.

Malene Breusch Hansen: Pesticidafgift får kun hver anden landmand til at mindske forbruget, Ingeniøren 05.12.2012.

Venstre: Det haster med nye pesticid-afgifter, (Ritzau) Politiken 02.01.2012.

Landmænd vil have kloge sprøjteafgifter, (Ritzau) Information 02.01.2012.

Malene Breusch Hansen: Pesticidforbruget stiger fortsat markant i landbruget, Ingeniøren 02.12.2012.

Marc Prosser: Giften på markerne skal være mindre giftig med ny afgift, Ingeniøren 07.11.2011.

Magnus Bredsdorff: Nyt pesticid siver lige ned i grundvandet, 05.10.2011.

Mette Mandrup: Ny miljøminister styrer direkte mod slagsmål med landmænd, Ingeniøren 03.10.2011.

Magnus Bredsdorff: Salg af sprøjtegifte til landbruget stiger voldsomt, Ingeniøren 14.09.2011.

Thomas Djursing: Giftekspert: Roundup-stof er mindre giftigt end bordsalt, 31.08.2011.¹

Magnus Bredsdorff: Rød regering vil forbyde Roundup i haver, 26.08.2011.

Magnus Bredsdorff: Miljøstyrelsen: Roundup-rester uskadelige for grundvandet, Ingeniøren 19.08.2011.¹

Rady Ananda: More problems with glyphosate: Rice growers sound alarm, Food Freedom 16.05.2011.²

Lucia Graves: Roundup: Birth Defects Caused By World’s Top-Selling Weedkiller, Scientists Say, Huffington Post 26.04.2011.²

Nicolai Østergaard: Bekymrede forskere: Sprøjtegiften Roundup har ramt drikkevandsboringer, Ingeniøren 26.01.2011.

Jeffrey Smith: Monsanto’s Roundup Triggers Over 40 Plant Diseases and Endangers Human and Animal Health, Institute for Responsible Technology 14.01.2011.²

Michael Antoniou et al.: Roundup and birth defects. Is the public being keptin the dark? Earth Open Source, 2011.²

Share

4 kommentarer

  1. Jens Hvass kommentarer:

    I dag er landbruget så fremme med en forklaring, at det øgede pesticidforbrug skyldes milde vintre. Stillet overfor, at de seneste to vintre faktisk har været usædvanligt hårde, siger Søren Korsholm fra Fødevarer og Landbrug, at det samlede ukrudtstryk er blevet større og at en enkelt vinter ikke formår at bremse denne tendens. Og så kan der i de stigende 2010-tal ligge, at der er købt Roundup til at have på lager, efter at priserne stet voldsomt i 2009.¹

    Dette kan være en reel forklaring – ukrudt trives ekstremt godt med klimaforandringerne – se tidligere blog-indlæg: Ukrudt og klimaforandringer. Men forklaringen med de mildere vintre holder ikke overfor, at det offentlige i samme periode har været i stand til at reducere sin sprøjtning med 44%.

    Der er tilsyneladende ingen i landbruget, som tager problemet med, at vores miljø forurenes med pesticider alvorligt dertil, at de systematisk søger at ændre deres sprøjterutiner. Og landbruget har dermed mistet sin ret til at have indflydelse på, hvordan der reguleres.

    Det er viljen, som mangler. Viljen til at finde nye veje. Den fortsatte satsen på ekstrem monokultur opnået gennem ekstreme teknologiske og kemiske påvirkninger er fundamentalt unaturlig og står overfor at møde sin absolutte grænse, hvor vi er tvunget til at tænke radikalt anderledes, til at lære at høste af anderledes komplekse landskaber.

    Malene Breusch Hansen: Pesticidforbruget stiger fortsat markant i landbruget, Ingeniøren 03.12.2012.¹

  2. Jens Hvass kommentarer:

    Det fremgår i dag af Ingeniøren, at der i en enkelt sag i Jylland mellem 2007-09 er importeret og videresolgt 500 lastbilsendinger ulovligt, med 15.000 ton gødning og 21 ton ulovlige sprøjtemidler. 160 landbrug har købt af hælervarerne – ganske mange, når vi måske på landsplan har 3.000. Måske vi alligevel har brug for grænsekontrol!

    Daniel Rasmussen: 160 landmænd har købt ulovlige sprøjtegifte, 18.01.2012.

  3. Jens Hvass kommentarer:

    Der har været en del tale om frem for blot at regulere landbrugets sprøjtning i forhold til antal sprøjtninger, så fuldt så meget at se på deres farlighed. En netop fremlagt undersøgelse tyder på, at dette er rigtigt: Hvor den vurderede farlighed af de sprøjtemidler, som bliver brugt på de danske marker, samlet set er steget med 34% fra 2007 til 2010, da har stigningen i antallet af sprøjtninger “kun” været på 11% – “kun” i gåseøjne, fordi landbruget ifølge den vedtagne pesticidplan burde være i gang med systematisk at nedbringe antallet af årlige sprøjtninger.

    “‘For hver egenskab kigger rapporten på, hvilket tilladt pesticid, der har den ‘værste værdi’, f.eks. er mest giftigt for fugle. Det har så fået tildelt værdien 1 og alle andre pesticiders giftighed beregnes som en brøkdel af det. F.eks. er nogen af de mindst giftige pesticider (for fugle og andre organismer) fedtsyrer og kokosolie. De får en karakter tæt på 0,’ fortæller kontorchef hos Miljøministeriet Lea Frimann Hansen og fortsætter: ‘Hvis vi så ser på den generelle udvikling af, hvilke pesticider der anvendes, så kan man i rapporten se, at landmændene i stigende grad bruger pesticider, der ligger tættere på 1 end på 0 på skalaen.'”¹

    Alt i alt styrker det billedet af et dansk landbrug, som ikke er i stand til at tænke og handle langsigtet i forhold til den måde, man forvalter vores madjord og åbne landskaber på.

    Kort og godt en katastrofal situation, som kun har den ene løsning (ud over forbuddet), at de for landbruget nærmest narkotiske stoffer skal afgiftsbelastes dertil, at biodynamiske produkter bliver billigere for slutbrugeren (ligesom de er det for den samlede nationale økonomi). Selv med det økonomiske incitament til at dyrke økologisk/biodynamisk på plads vil der givet stadig være misbrugere, som ikke kan holde sig fra sprøjten. Men så må vi sætte ind målrettet ind med psykologhjælp og omskoling – EUs landbrugsmidler kunne passende bruges til omlægning til bæredygtigt landbrug drevet af bæredygtigt tænkende bønder.

    Marc Prosser: Ny rapport: Miljøbelastning fra sprøjtegifte stiger eksplosivt, 26.01.2012.¹

  4. Jens Hvass kommentarer:

    Så kom afgiftsforhøjelserne, og som Ida Auken siger, så er det ikke noget, der får nogen bonde til at gå fra hus og hjem. Landbrugets organisationer hilser da også pakken velkommen.

    Det nye er, at afgifterne er gradueret efter giftighed, så for de sprøjtemidler, som er vurderet farligst, er der tale om en forøgelse på op til 650%. Men disse afgifter er på nettoprisen, og avanceren er ganske store, så mit klare gæt er, at de er aldeles utilstrækkelige til at ændre landbrugets adfærd en tøddel.

    Endnu en gang er landbruget sluppet af sted med en “frivillig aftale”.

    Detaljerne fremgår af en række indlæg i Ingeniøren.

    Marc Prosser: Sådan ser regeringens nye pesticidafgift ud, Ingeniøren 26.01.2012.

    Marc Prosser: Ny lov: Sprøjtegifte bliver op til 650 procent dyrere, Ingeniøren 26.01.2012.

    Marc Prosser: Landbruget hilser ny pesticidafgift velkommen, Ingeniøren 26.01.2012.

    Marc Prosser: Roundup slipper billigt i ny pesticidafgift, Ingeniøren 26.01.2012.

Der er i øjeblikket lukket for kommentarer.