Canadas klimasvigt
13. december 2011
I tiden op til klimaforhandlingerne i Durban har Canada stået til store verbale hug. Kyoto-protokollen pålagde Canada og de øvrige deltagende I-lande en reduktion af sine CO2-udledninger på 6% i forhold til 1990, hvilket ikke er meget, men dog noget, som ikke kommer af sig selv i en verden styret af mere større hurtigere. Men canadierne har blot sovet grundigt i timen, og de canadiske CO2-udledninger er i mellemtiden vokset med omkring en tredjedel. “Løsningen”, blev det derfor antydet af canadierne, ville derfor være at Canada trak sig ud af Kyoto-aftalen.
Canada har holdt lav profil i slutspillet i Durban – hvis muligt skulle man ikke have flere ridser i sit image i denne omgang. Men knapt var delegationerne nået hjem, før Canadas miljøminister Peter Kent offentligt bekendtgjorde, at Canada trækker sig ud af Kyoto-protokollen.
Canada stod til en gigantisk bøde på omkring 60 mia. kr. for ikke at have opfyldt sine forpligtelser i forhold til Kyoto-aftalen – eller det beløb, som det ville koste at købe CO2-kvoter for mankoen. Det svarer til næsten 10.000 kr. pr. canadisk familie. Den “bøde” slipper Canada nu for. Og hermed har et af verdens rigeste lande totalt svigtet klimaudfordringen.
Undskyldningerne er så mange, så tynde og så kortsigtet selvretfærdige, at jeg end ikke vil bruge plads på dem her – der er præcist den type argumentation, som har gjort det umuligt at nå til enighed om den nødvendige klimaaftale. Hvis det skal lykkes, er lande som USA og Canada nødt til at erkende, at de historisk set har ledt markant mere CO2 ud i atmosfæren end de nu hurtigt voksende udviklingslande. Rundt regnet tre fjerdedele af den CO2, som er pumpet ud i atmosfæren siden industrialiseringens begyndelse, er udledt af de industrialiserede lande. For eksempel har USA samlet udledt omkring 3½ gange mere CO2 end Kina, selvom Kina i dag har større udledninger end USA. Omvendt er udviklingslandene nødt til at se argumentationen om, at de har ret til samme (i bakspejlet vanvittige) udvikling som I-landene. Vi er nødt til at omdefinere denne ret til, at de har ret til en tilsvarende udvikling uden samme umådeholdne tilførsel af fossil energi, og at de rige lande har en forpligtigelse i at sikre, at levestandarden i disse lande sikres, samtidig med, at klimaudfordringen håndteres bedst muligt.
Når Canada er så modvillig overfor at binde sig til reduktioner hænger det også sammen med de kolossale økonomiske interesser, som er bundet i udvindingen af de store tar sand-forekomster i Alberta. Udvindingen heraf er en på alle måder dårlig idé – det er i særklasse den mest svinske form for olieudvinding. Der går så megen energi til at udvinde den, at det i mange år ikke kunne betale sig at udvinde den. Samtidig vil det markant øge Canadas CO2-udledninger, så det er yderst komfortabelt at komme ud af Kyoto-aftalen inden anden runde. Hvis al den olie, som man regner med ligger under Albertas skove udvindes og afbrændes, vil det alene føre til en øgning af CO2-koncentrationen på omkring 100 ppm, eller stort set lige så meget som koncentrationen er vokset siden industrialiseringens begyndelse. Den eneste rationelle beslutning er derfor, at denne olie skal blive liggende, hvor den ligger. Det vil redde enorme naturområder fra at blive totalraseret, og det vil give verden en chance for at klare klimaudfordringen.
“Coal is best left in the ground”, formulerede James E. Hansen fra NASA det så klart. Men han har siden måttet udbygge med, at vi også er nødt til at lade de “ukonventionelle” olieforekomster i skifer- og sandlag forblive uudnyttede for at klimakabalen skal have en chance for at gå op. Ved den store NGO-demonstration i Durban for nylig med mere end 20.000 deltagere var bedste slogan ifølge The Guardians John Vidal “Keep the oil in the soil and the coal in the hole” (samt “Never trust a cop”).¹
Men kan et land tage en sådan beslutning – at man ikke udnytter en ressource, som man har? Det kræver et nyt niveau af globalt sindelag – en bedre forståelse af situationens alvor. Det kræver en forståelse af mennesket som del af sin omgivende natur, som vi som samfund har tabt og kun glimtvis er ved at genopdage.
Derfor har kampen mod den store Keystone XL pipeline, som skulle føre Albertas olie til de store raffinaderier i Texas også en stor symbolsk værdi. Det var en sejr at få den standset, men det er lykkedes lobbyisterne at få beslutningen fremrykket. Så der kommer en afgørelse inden for de kommende 60 dage. Det kan vise sig at være en fordel i og med at man kunne frygte, at Obama blot udsatte beslutningen for ikke inden det forestående præsidentvalg at lave åbent opgør med den amerikanske klima- og miljøbevægelse. Nu er han nødt til at vise, at han mente noget med al hans talen om klimaet op til hans indsættelse som præsident.
Connie Hedegaard søger på EUs vegne at vedtage regler for den olie, som importeres og bruges i EU, som er så skrappe, at man ad denne vej kan udelukke ikke bare den canadiske olie, men alle de ukonventionelle forekomster, qua det markant større energiforbrug, som er bundet til udvindingen.
Som verden er i dag, gør det nok bare, at olien bliver solgt og brændt andre steder i verden. Men canadierne har kørt en stor diplomatisk offensiv for at søge at omstøde denne beslutning. Så den canadiske klimapolitik har i den grad tabt til Albertas sorte guld.
Alene udvindingen af Albertas tar sand-olie vil umuliggøre klimamålsætningen om max 2° C global temperaturstigning og max 450 ppm CO2 i atmosfæren, som Canada har været med til at vedtage både i København og i Durban. Canada står dermed overfor nogle ganske store beslutninger, ikke bare om at få igangsat en omstillingsproces til et post-fossilt samfund, som bliver jo dyrere og jo sværere, jo længere, man fortsætter i det nuværende spor. Men også at få formuleret det spørgsmål, om man alene for kortsigtet profit har ret til at ødelægge kolossale naturområder og påføre verden voldsomme klimaforandringer?
Google maps: Fort McMurray, Alberta, Canada.
John Vidal: Durban climate talks: day eight diary, The Guardian 05.12.2011.¹
J. Jayaraman: Post-Durban, India has its task cut out, The Hindu 20.12.2011.
Damian Carrington: Even Canada doesn’t believe its own spin on tar sands, The Guardian 20.12.2011.
Philip Dearden: Time running out on Canada’s green reputation, Times Colonist 20.12.2011.
Dina Ginio-Whitaker: Indigenous Peoples Call Canadian Kyoto Withdrawal Business as Usual, Indian Country 19.12.2011.
Canada’s Kyoto flight is a warning for Australia, (leder) The Australian 15.12.2011.
Lorne Gunter: Durban climate summit was the right time to walk away from Kyoto, National Post 14.12.2011.
Tom Fletcher: B.C. climate goal unchanged: Lake, BC Local News 13.12.2011.
Daniel Carrington & Adam Vaughan: Canada condemned at home and abroad for pulling out of Kyoto treaty, The Guardian 13.12.2011.
Adam Vaughan: What does Canada’s withdrawal from Kyoto protocol mean? The Guardian 13.12.2011.
Canada pulls out of Kyoto protocol, The Guardian 13.12.2011.
Canada trækker sig ud af Kyoto-aftale, (Ritzau/AFP) Inforation 13.12.2011.
Alexis Stoymenkoff: Canada’s Kyoto treaty withdrawal: “Our grandchildren will condemn us”, Vancouver Observer 12.12.2011.
Jeffrey Jones et al.: Total’s Alberta oil sands project gets approved, Reuters 08.12.2011.
Mike de Souza: European leaders say oilsands cannot escape climate legislation, The Vancouver Sun 08.12.2011.
Jeremy van Loon: Canada May Miss $6.7 Billion Carbon Offset Bill by Exiting Kyoto Protocol, Bloomberg 02.12.2012.
Jeremy Hance: Africa, China call out Canada for climate betrayal, Mongobay 01.12.2011.
Craig McInnes: Terms of Kyoto accord favour quick exit by Canada, Vancouver Sun 30.11.2011.
Richard Black: Climate summit sees Canadian strike on Kyoto treaty, BBC News 29.11.2011.
Dina O’Meara: Ditching Kyoto bad for Canada’s reputation, Calgary Herald 06.12.2011.
Canada’s future on climate crisis, (leder) Times Colonist 05.12.2011.
Mike de Souza: Former Canadian negotiator criticizes Ottawa’s tactics, The Vancouver Sun 05.12.2011.
Mike de Souza: Canada’s anti-Kyoto stance sours climate-change discussions in Durban, The Vancouver Sun 03.12.2011.
David P.Ball: Canada ‘fiddles while planet burns’, says Councillor David Cadman at Durban climate talks, Wancouver Obserber 02.12.2011.
Jeremy van Loon: Canada May Miss $6.7 Billion Carbon Offset Bill by Exiting Kyoto Protocol, Bloomberg 02.12.2012.
Jeremy Hance: Africa, China call out Canada for climate betrayal, Mongobay 01.12.2011.
Canada får hug som dårligt klimaeksempel, (Ritzau) Politiken 30.11.2011.
Richard Black: Climate summit sees Canadian strike on Kyoto treaty, BBC News 29.11.2011.
: Canada Eyes Asia After U.S. Delays Keystone Project, (Reuters) Planet Ark 14.11.2011.
Arshad Mohammed & Timothy Gardner: U.S. Punts Tricky Pipeline Decision Past 2012 Election, (Reuters) Planet Ark 14.11.2011.
Craig Willy & Arthur Neslen: UK accused of stalling EU tar sands regulation, The Guardian 27.10.2011.
Johanna Sommers: EU climate chief: science shows Canada oil sand risk, Reuters 27.10.2011.
Timothy Gardner: EPA says to comment soon on Keystone XL pipeline, Reuters 27.10.2011.
Timothy Gardner: Lawmakers ask Obama to delay Keystone decision, Reuters 27.10.2011.
Jeff Mason: Obama says will address concerns on Keystone pipeline, Reuters 26.10.2011.
Arshad Mohammed: U.S. may miss year-end goal for Keystone oil line, Reuters 26.10.2011.
Mike de Souza: Diplomats should promote fossil fuels with Alberta in response to criticism: report, The Wancouver Sun 26.10.2011.
Mike de Souza: Minister challenged by British students during pro-oilsands tour, The Wancouver Sun 20.10.2011.
Mike de Souza: Oilsands expansion jeopardized by absence of climate plan, ambassador told, The Wancouver Sun 11.10.2011.
Mike de Souza: Oil lobby group got “help” from muzzled federal expert, The Wancouver Sun 05.10.2011.
Sheldon Alberts: Rejecting pipeline would be huge ‘policy blunder’, The Wancouver Sun 05.10.2011.
