IPCC-rapport om klimaforandringer og ekstremt vejr

18. november 2011

Det har været gentaget til hudløshed, at der er forskel på vejr og klima. Og da Al Gore for blot to måneder siden lancerede sit Climate Reality Project, var en tilbagevendende kritik, at han i sit velmente forsøg på at tydeliggøre de forestående klimaforandringer for hr. og fru Hansen, trak de stadig flere og større klimakatastrofer omkring os alt for kraftigt op. Man kunne ikke slutte så direkte mellem det, at der var mere tørke, voldsommere storme, flere skybrud og oversvømmelser og så den globale opvarmning. Men en række nylige resultater understreger, at Gore havde ret.

For blot en uge siden rundsendte James Hansen et paper,¹ hvori han viser, at nylige ekstreme vejrsituationer som dette års sommervarme i Texas med meget stor sandsynlighed ikke ville have forekommet uden global opvarmning. Og i dag barslede IPCC med Special Report on Managing the Risks of Extreme Events and Disasters to Advance Climate Change Adaptation (SREX).

Eller rettere, det er stadig kun et 29 sider langt Summary for Policymakers, som bliver lanceret her, hvor der stadig er tid til at få det læst grundigt inden COP17 i Durban. Hovedrapporten, som er et samarbejde mellem 220 klimaforskere fra 62 lande, vil forelægge i sin fulde udstrækning til februar. Og – her er det med at holde tungen lige i munden – man kan stadig ikke sige, at præcist den og den oversvømmelse, storm, tørke, hedebølge osv. skete på grund af global opvarmning. Men man kan sige med stor sikkerhed, at hyppigheden af, hvad vi i dag betragter som ekstreme vejrsituationer, vil være langt større i årene fremover på grund af den globale opvarmning. Som med det voldsomme regnfald over København denne sommer, som blev karakteriseret som det voldsomste i 500 år, og samtidig vi kunne forvente fremover hvert tyvende år.

Lederen af IPCC, Rajendra Pachauri, siger i en pressemeddelelse: “This summary for policymakers provides insights into how disaster risk management and adaptation may assist vulnerable communities to better cope with a changing climate in a world of inequalities”. Og han fortsætter: “It also underlines the complexity and the diversity of factors that are shaping human vulnerability to extremes – why for some communities and countries these can become disasters whereas for others they can be less severe.”²

Qin Dahe fra IPCCs Working Group I, uddyber: “There is high confidence that both maximum and minimum daily temperatures have increased on a global scale due to the increase of greenhouse gases.” Og han fortsætter: “Changes in other extremes, such as more intense and longer droughts are observed in some regions, but the assessment assigns medium confidence due to a lack of direct observations and a lack of agreement in the available scientific studies. Confidence in any long-term trend in tropical cyclone intensity, frequency or duration is assessed to be low.”²

Det er nyt, at IPCC går så detaljeret ind i udviklingen af vejrekstremerne og de modsvarende klimatilpasningsstrategier. Og man kan indvende, at hvis alle i de kommende årtier kun (eller først og fremmest) prioriterer klimatilpasningen ferm for målrettet at reducere udledningen af drivhusgasser, så vil det blot blive varmere og varmere, vejrekstremerne (og de nødvendige tilpasninger) vil blive stadig større, mens isafsmeltningen og havstigningen accelererer.

Men omvendt er dette måske vejen til at gøre det forståeligt, at der skal handles, at alle må stå sammen for at håndtere situationen og at alle må bidrage med det de kan for at lykkes med at langtidsstabilisere klimaet.

Rapporten oplyser tankevækkende, at hvor det hovedsageligt er de rige lande, som har forårsaget klimaforandringerne, så sker 95% af dødsfaldene forbundet med klimaforandringerne i de fattige lande. Hvor vi i den rige del af verden har besværet med forsikringsselskaber og at skulle købe nyt, da er det i udviklingslandene med livet som indsats.

Se tidligere blog-indlæg om klimatilpasning og klimaforandringer.