Krøyers Plads for tredje gang

25. oktober 2011

Så foreligger endnu et bud på brugen af Krøyers Plads – denne gang af Vilhelm Lauritzen og COBE arkitekter samt GHB landskabsarkitekter. Denne gang ikke noget højhusprojekt, og denne gang udformet på baggrund af serier af borgermøder, hvor de mest kritiske røster har fået lov at tage del i processen. Så det skal blive spændende om de til forskel fra tidligere forslag får lov at lande på stedet.

Sådan helt flygtigt set respekterer bygningerne også stedet med to store bygningskroppe liggende som i sin tid pakhusene, med gavlene mod havnen. Men de har intet af pakhusenes krop og tyngde, ingen skalamæssig artikulation, intet taktilt-materialemæssigt til fælles med det omgivende. Så at påstå, at de passer til stedet, er at slide på sproget. Én ting er, at de ikke passer med det gamle – intet tagelement, ingen forsøg på at gå i dialog med stedets væsen. Men de går heller ikke i dialog med Operaen og Skuespilhuset, to andre nytilkomne, som deres forskellighed til trods endda har fælles træk: den store tagflade gennembrudt af scenetårnet.

Hånden på hjertet, hvad skal bygninger med et sådant udtryk på et sådant sted? Hvad skal byen med huse, som ikke evner at føje sig ind og styrke det allerede eksisterende? Hvad skal byen med den slags se mig hør mig?

De to tidligere forslag til bebyggelsen af Krøyers Plads faldt begge på modstand fra lokalsamfundet. Først den hollandske arkitekt Erick van Egeraats spektakulære højhuse med himmelstræbende, krystallinske former. Dernæst udarbejdedes et nyt og mere moderat forslag, med fælles plan og individuelle huse udarbejdet af Henning Larsens Tegnestue, BIG og Kim Utzon Arkitekter. De tre tegnestuer placerede hver en bygning tilbagetrukket i forhold til havneløbet, hvilket friholdt et større areal ud mod vandet. Men selvom resultatet var lavere bygninger, var de endda meget store til stedet, uden den historiske bys tæt-lave intimitet og underligt ude af trit med stedet.

Kunne man helt se bort fra konteksten, var Egeraats glasprismer nok det bedste forslag. Måske placeret ved en motorvejsudfletning eller i Ørestaden, men på Krøyers Plads må det siges at være en total misforståelse.

Det er en stor skam, at da man i Borgerrepræsentationen for tre år siden blev enige om ikke at bygge højt i det historiske København, omhyggeligt undgik Krøyers Plads og Axeltorv – måske fordi man allerede da havde givet forhåndstilsagn om at kunne bygge masser af kvadratmeter på grundene (se blog-indlægget Ingen højhuse i Middelalderbyen).

For bortset fra alt det, man kunne ønske sig at tilføre byen – sportshaller, torvehaller, skolehaver, nyt hovedbibliotek, flere arbejdspladser, institutioner og billige boliger – så har byen også i den grad brug for gulvplads, som ikke er reserveret til parkering eller café latte-servering.

Nu må tiden så vise, om det er lykkedes konsortiet bag byggeplanerne at komme lokale ønsker så meget i møde, at tredje gang bliver lykkens gang. I givet fald bliver det lykkens gang for NCC.