The Quickening

5. august 2011

.
Keith Wyatt: The Quickening, 76:21 min. video.

I disse tider spiralerer den mayanske kalender hastigt ind omkring 28. oktober. Om den tilhørende bevidsthedskompression fører til akopalyptisk forødelse eller ekstatisk forening, om vi står overfor naturens genkomst eller endnu en uheldsvanger nedskrivning af USAs kreditvurdering med ragnarok-agtige følgevirkninger kloden rundt, må tiden vise.

Med The Quickening forfølger Keith Wyatt denne dualitet i sin mulige udfoldelse – ikke i en udefinerligt fjern fremtid, men i dette nu forestående efterår – i et neo-transcendental-romantisk lyd-billed-sprog, som låner uhæmmet fra verdensreligioner og oprindelige folk, moderne videnskab og Hollywoods drømmefabrik. Resultatet er et gigantisk nyreligiøst kludetæppe, en holografisk billedsampling af det 21. århundredes ikonografi, hvor samme billeder optræder i stadig nye forskydninger og sammenhænge.

Nedenstående er et stikordsreferat af anden halvdel af den mere end timelange musikvideoklippede stream of consciousness-montage:

Profetier, klimaforandringer, immateriel, bevidsthed, Hopi-indianere, Maya-indianere, kometer, jordskælv, NASA, materiel besættelse, spirituel eksistens, rumvæsener, UFOer, overraskelser, tre dages mørke, asteroider, mirakler, bønner, militær, tilsynekomst, blå stjerne, rød stjerne, daggry, den femte verden, enhed, menneskehedens enhed,
verdensregering, gældssanering, borgerløn, sporbar chip, ny verdensorden, falske frelsere, mirakler, undere, det guddommelige i alle, evidens, frygt, modstand, vejen, oprindelig, alt er ét og helligt, erfaringer, selvrealisering, måske, de er os, essentiel, vision, uden ret og forkert, uden betydning, kaos, som foroven så forneden, i hjertet, sjæl, kollektiv bevidsthed, ud over, eksistens, magtesløs, frisættelse, søgen, nye tilværelser, indre hjertes fred, harmoni, lært, frigjort, guddommelig plan, evne til kærlighed, genkendelse, renselse, skabelse, dåd, erfare lidelse, livets retning, strøm, undertrykkelse, erkendelse, mord, retfærdiggørelse, grusomhed, livets bog, ren kærlighed, hadets transcendens, modtage, give, være elsket, daggry, genopstandelse, ny opstandelse, dyb erfaring, på sammenbruddets rand, tilknyttethed, materie, bevidstløshed, frygt, fokus, hjælpe andre, vibration, kærlighed, alle, guddommelige formål, den femte dag, den femte nat, bevidsthed, niveau, cyklus, global udfordring, bevidsthed, galaktisk underverden, kollaps, den universelle underverden, energier, forandring, begynde, enhedsbevidsthed, manifesteret, stort gennembrud, for menneskeheden, måske tilbagegang, gældsloft, kollaps, terrorangreb, negativ spiral, krig, hurtigere, hurtigere, nonattachment, forlade byerne, vende tilbage til naturen, oprindelige vej, overlevelse, sjælero, bjerge, skove, udfrielse, omgivet af vanvid, altid rette tid og sted, 28. oktober, hvor solen vender tilbage til en højere vibration af renseren, det personlige, det universelle, forbundethed i én selv, fremmede, sammen, øget intensitet, fuld erfaring af verdens enhed, fuld enhed, ikke at samle store mængder af ligesindede, men at indse at verden er én i udgangspunktet, to valgmuligheder, adskilt, overgivelse, erkendelse, frisættelse, lys, kærlighed og visdom, cyklisk genindtræden, Kristusbevidsthed, tro, realisation, alt er ét, sandhedens spejl, sandhed, ultimativ ærlighed, gråd, sand hengivelse, hellighed, spirituel vækst, overgang til en lysende ny æra, frekvens, virkelighed, drømmetilstand, Hopi, menneskenaturen, mærkværdig, bæst, krop, brødre fra stjernerne, resonans, frekvens, de dødes ånder, tilsynekomst, det glemte femte element, mytiske væsener, kollektiv erfaring af enhed, udvidet perspektiv, alle sanser overvældet, overgive sig, flow, flugt, velkomst, genkende, forudanelse, adskillelsens illusion. Universets evige sang.

Kernenedsmeltning, hjernenedsmeltning, bevidsthedssammensmeltning … overvejede at vente med at uploade filmen til efter 28. oktober. Men så er det måske for sent.

Spørgsmålene bliver aldrig rigtig skærpet, men skal vi igennem en sådan apokalyptisk renselse for igen at kunne være til stede i verden?

indlæg oprettet af Jens Hvass

Share