Strøtanker om bæredygtighed

Vandkraft står på mange måder som den ultimative form for vedvarende energi – når først den er etableret, er der ingen bivirkninger, og vandet venter blot tålmodigt på at blive ledt forbi turbinerne for at lave CO₂-neutral energi. Og til forskel fra vindkraften er vandkraften let at dosere, så man præcist får så meget energi, som man har brug for, når man har brug for den … troede jeg indtil en artikel i The Guardian i går.¹

For én ting er de kolossale ødelæggelser af landskaber, som går forud. Men én gang etableret, sker der fra bunden af de store mudrede opstemningsbassiner en stadig udvikling af metangas fra forrådnelsesprocesser i iltfattige omgivelser – en effekt som er særlig udtalt i troperne. Ifølge forskere fra INPE står vandkraftværker for 23% af den menneskeskabte metan og mindst 4% af verdens samlede udledninger af drivhusgasser. Vandreservoirer i troperne kan i værste fald have en større drivhuseffekt pr. produceret kilowatttime end fra fossile kilder, inklusive kul.² I et eksempel fra Curuá-Una inddæmningen i Amazon-området er det således vurderet, at produktionen af drivhusgasser er omkring 3½ gange større, end hvis energien var produceret fra afbrænding af olie.³

Kina har i disse år planer om store udvidelser af sin vandkraft-kapacitet, blandt andet er et stort projekt ved Nu-floden i det sydvestlige Kina (I Burma kaldet Salween-floden) igen ved at blive taget frem. Disse planer blev ellers i 2004 opgivet efter internationalt pres på grund af, at det ville afstedkomme store naturødelæggelser i et UNESCO World Heritage reservat, som rummer 80 af Kinas truede dyrearter, deriblandt sneleoparden og den røde panda.

Hvis de bliver opført, vil de 13 planlagte dæmninger langs Nu-floden tilsammen kunne producere 21,3 GW elektricitet – eller mere end de tre store dæmninger ved Yangtze-floden, som i dag er verdens største vandkraftanlæg. Der går stadig større mængder energi til at holde de kinesiske hjul i gang, og sammen med et voksende internationalt pres for at mindske den kinesiske afbrænding af kul giver det sådanne vandkraftprojekter et kolossalt momentum lige meget hvor store naturødelæggelser, de måtte medføre.

En meget stor del af den hidtidige udbygning af kinesiske vandkraft er sket med støtte fra såkaldte CDM-midler – “Clean Development Mechanism”-midler fra CO₂-kvoter fra den rige del af verden. Men i lyset af, at vandkraft i varmere klimaer ikke er specielt klimavenlig, må man genoverveje, om vandkraftværker under varmere himmelstrøg overhovedet fortjener CDM-midler, ikke mindst når de som i tilfældet med Nu-floden samtidig medfører omfattende naturødelæggelser og ødelæggelser af oprindelig folkeslags levevilkår.

Man fristes til at spørge, om der overhovedet findes den slags store løsninger?

Peter Bosshard: China’s dam-building will cause more problems than it solves, The Guardian 04.03.2011.¹

Meng Si: Is hydropower exploitation of the Nu river in China ‘a must’? The Guardian 10.02.2011.

Johnatan Watts: China’s big hydro wins permission for 21.3GW dam in world heritage site, The Guardian 01.02.2011.

Greenhouse Gas Emissions from Dams FAQ.²

Three Parallel Rivers of Yunnan Protected Areas, unesco.org.

Hе Haining, Jiang Yannan & Fеng Jiе: Construction of a massive dam on the Yarlung Zangbo marks a turning point for Tibet, Mychinaviews, 18.01.2011.

Jonathan Watts: China halts £18bn hydropower dam project over environmental concerns, The Guardian 15.06.2009.

Ian Sample: Yangtze river dolphin driven to extinction, The Guardian 08.09.2007.

Patrick McCully: Fizzy Science. Loosening the Hydro Industry’s Grip on Reservoir Greenhouse Gas Emissions Research, International Rivers Network 2006 (pdf).

Duncan Graham-Rower: Hydroelectric power’s dirty secret revealed, New Scientist 24.02.2005.³