Strøtanker om bæredygtighed

“Sæt benzinpriserne op for at bryde vores afhængighed af olie”, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen til en af USAs største opinionsdannere Thomas L. Friedman, hvis klumme i New York Times bringes i mere end 700 aviser verden over:¹

“’I have observed that in all other countries, including in America, people are complaining about how prices of [gasoline] are going up,’ Denmark’s prime minister, Anders Fogh Rasmussen, told me. ‘The cure is not to reduce the price, but, on the contrary, to raise it even higher to break our addiction to oil. We are going to introduce a new tax reform in the direction of even higher taxation on energy and the revenue generated on that will be used to cut taxes on personal income — so we will improve incentives to work and improve incentives to save energy and develop renewable energy.’”²

En liter benzin kunne for min skyld gerne koste 50 kr. Men afgifter og prisstigningerne gør det ikke alene. De grønne afgifter burde målrettet anvendes til indsatser for at fremme energirenoveringer, den kollektive trafik, cyklisternes vilkår, forskning i vedvarende energi og en lang række andre tiltag, som er samfundsøkonomisk fordelagtige og klimamæssigt nødvendige, men endda ikke sker, fordi de er uoverkommelige eller umiddelbart fremstår uattraktive for den enkelte.

I den artikel, Flush With Energy, hvor statsministeren er citeret, sammenligner Friedman, hvordan USA og Danmark har håndteret situationen efter den første oliekrise i 1973 og siger, at USAs attitude sammenlignet med den danske er direkte patetisk.¹

Man har i sin liberalistiske visdom ladet udbygningen af et energifrådsende energiafhængigt samfund fortsætte, hvor oliekrisen i Danmark blev startskuddet til en energipolitik, som havde til formål at mindske energiforbruget og afhængigheden af de fossile brændstoffer. Friedman har mange roser til dansk energipolitik – måske også flere end vi fortjener. Men vi har som samfund erkendt nødvendigheden af en kursændring, som USA først er ved at vågne til.

Anledningen til Friedmans artikler er en tur til Grønland, han har været inviteret med på sammen med politikere, videnskabsfolk (iskerneforskere) og andre journalister (se blog-indlægget: Grønland: Håndgribelige klimaforandringer). Lederen af FNs klimapanel R.K. Pachauri og Klima- og Energiminister Connie Hedegaard var således også med på turen, som er en del af det kæmpe forarbejde med at forberede en klimaaftale næste år med tilslutning fra alle verdens lande og en proaktiv amerikansk deltagelse.

I en situation, hvor USA økonomisk set er gået i hårdknude, er der således noget rigtigt ved at demonstrere ikke bare nødvendigheden, men fuldt så meget gennemførligheden og de store menneskelige og samfundsmæssige fordele ved at lægge kursen mod et samfund på vedvarende energi.

Amerikansk ros til dansk energipolitik, Politiken 10.08.2008.¹

Thomas L. Friedman: Flush With Energy, New York Times 09.08.2008.²

Thomas L. Friedman: Learning to Speak Climate, New York Times 05.08.2008.

Connie Hedegaard: Isen gemmer tusinder af års udvikling, (blog på) Berlingske 06.08.2008.

Martin Burchardt: Mediefænomenet Friedman, Information 15.02.2007.