Strøtanker om bæredygtighed

Igennem tiderne har byens indfaldsveje været en vigtig del af det, som bandt samfundet sammen – også lokalt. Her koncentrerede livet i forstæderne sig. Men med stadig eskalerende trafikstrømme har indfaldsvejene siden 2. verdenskrig gradvist forandret sig til frenetiske barrierer for det lokale livs udfoldelse – svære at krydse, svære at leve med, med et uafladeligt støjniveau og en luft, som var stadig mere usund at indånde.

Enhver planlægning, som blot sigter på at smidiggøre forholdene for stadig større trafikstrømme frem for at begrænse vores trafikbehov, vil derfor uomgængeligt føre til mere støj, møg, sygdom og ødelæggelse af lokalsamfundenes livsbetingelser.

Nedenstående læserbrev af Carsten Funder giver et godt indblik i trøstesløsheden og den gradvise destruktion af levevilkårene langs en af Københavns store indfaldsveje – og rejser spørgsmål om lokaldemokrati og borgerinddragelse på vrangen: Kan man bede en bydels borgere om hjælp til, hvordan man vil ødelægge sin bydel?
.. 

”Fremtiden af i forgårs” eller ”På Valbys præmisser”

Den 27. april gik jeg til trafikalt borgermøde i Valby Kulturhus. Sidst jeg var der, var i 2008 til et par møder om samme emne. Dengang skortede det ikke på ideer fra Valbys borgere. Jeg kom således nu i en forventning om en udmøntning af dette arbejde. Men det var, som om vi den 27. april atter startede på bar mark.

Det trafikpolitiske oplæg ved kommunens mand handlede om, hvordan vi skal indstille os på en fremtid med endnu flere gennemkørende biler og stinkende busser. Mere af alt det, der ødelægger Valby. Aflysning af alle planer om letbaner i hele København, trods konceptet (især i sin franske udgave) i disse år går sin sejrsgang i moderne storbyer verden over og bevisligt vinder kæmpe markedsandele fra bilismen plus gavner handelsgaderne. Men ”Njet” ikke i København. Her giver vi gaden til bilen. Den grimme og besværlige kollektive trafik gemmer vi helst i få og fjerne huller i jorden eller giver til en diesel vognmand.

Ingen modige visioner. Ingen glædesbudskaber. Intet om Valbys egne behov på mikro eller makro plan. Symptomatisk var, at eneste virkelige vision var decideret negativ: nemlig en trussel om at gøre gang- og cykelstien “Hønsebroen” til en busbro for at give Toftegårds Allé fri til endnu flere biler. Den slags er bestemt ikke groet af borgerønsker i Valby, men af irritable gennemkørende bilister.

Herefter uddelegeredes de fremmødte i gruppearbejde under godt pædagogisk overopsyn. Her kunne vi artigt meditere over hvordan, vi indfrier bil-lobbyismens hedeste drømme. I vores gruppe gjaldt det bl.a. spørgsmålet, om vi vil have de forudsatte mange flere biler fordelt på få store eller mange små veje. Et spørgsmål der i Valby Lokaludvalg fra starten burde være helt evident: Selvfølgelig skal skaden begrænses på færrest mulige gader. Og frem for alt skal vores cykelstier og gangarealer, hverken på Toftegårds Allé eller Toftegårds Plads eller Hønsebroen under nogen omstændigheder inddrages til gunst for flere gennemkørende biler.

Valby Lokaludvalg burde allerede fra de indledende runder være klar med en stor buket af friske tiltag, udsprunget af de lokales forslag. Der er gået to år. På dette grundlag burde man kunne gå i offensiven for Valby og på Valbys præmisser. Billobbyisterne skal nok finde andre kanaler at forvalte deres synspunkter. Men i stedet skulle de fremmødte i vor gruppe den 27. sidde og forvalte vores bydels ødelæggelse i samtale om, hvilke veje vi skal lede en øget gennemkørende trafik, der ikke angår os som andet end en byrde.

Uanset hvor meget vi måtte komme bil-lobbyismen i møde, så vil al gennemkørende trafik alligevel komme til at hobe sig op i Valby, da der simpelthen ikke kan være flere biler i Indre By og på Frederiksberg. Frederiksberg kan sige fra i deres planlægning. Nørrebrogade kan sige fra. Kan Valby? Det er udelukkende et valg.

En ting er, at Valby åbenbart ikke kan blive foregangsbydel med små frække initiativer og spændende forsøgsordninger. Men det helt basale mangler. F.eks. er den gennemkørende trafik i Folehaven stadig en plage og borgerne har samtidig fået betydeligt længere til S-toget. Så langt at de faktisk ikke længere kan siges at have et S-tog. Hun var der, den ældre dame, der tålmodigt var mødt frem og spagfærdigt fik det ymtet i gruppen. Og midt i Valby, der hvor vi alle går, kan vi ikke bevilliges et helt almindeligt fodgængerfelt i krydset Rughavevej/ Skolegade. Hvorfor er det så svært? Flere gadetræer i Valby, flere vejbump, “kloge trafiklys” der selekterer trafikken plus cykelstier på bl.a. Gl. Jernbanevej og støjskærme langs hele Folehaven behøver ikke at tage samme tid for kommunen at effektuere som en metro cityring.

Foruroligende lidt peger i retning af ægte vilje til forandring. Aldrig har vi haft så meget trafik, der skulle garantere mantraet vækst og atter vækst. Alligevel er Valby Langgades butikker ved at dø ud. Med den rigtige planlægning burde det være et umuligt paradoks. Vi blev moderne med et forstadscenter, vi nok ikke skulle have haft, og som er ved at vende vrangen ud på Valby.

Forandring starter i det små og uambitiøse med et fodgængerfelt, uden vi burde behøve vente 20 år. Ringstedbanens nedgravning er derimod spildte kræfter, politisk bragesnak og afledning mens bil-lobbyismen stille og roligt vinder terræn. I Tårnby på Amager kunne en overdækning og en flot græsplæne vindes, fordi der blev valgt en folketingskandidat på det. Det er næppe muligt i Valby.

Men bilisme er kun en hellig ko, hvis vi hjælper den til at være det. Vi skal ikke acceptere flere gennemkørende biler i vore gader. Et hav af løsninger og forsøgsordninger kan iværksættes uden det behøver koste meget tid eller penge. Brug kræfterne, ideerne og pengene der, det nytter.

Den 27. april fik jeg den frustrerende følelse at vores fremmøde kun skal bruges for at kommunale bilisme-neandertalere kan sige, at borgerne i Valby i det mindste er blevet hørt, den dag fremtiden af i forgårs indfinder sig i vore gader med endnu flere gennemkørende biler og mere af det gammeldags stinkende rumlebus koncept.

Enhver, der bruger Valby til andet end gennemfart, skal i al planlægning forudsættes som konge i gaden, hvis Valbys identitet skal overleve og kunne blomstre. Planlæg på Valbys præmisser.

Med venlig hilsen,
Carsten Funder
Gl. Jernbanevej 6
2500 Valby

Læserbrevet har i den forgangne uge været bragt i Valbys to lokalaviser, Valbybladet og Lokalavisen.

Indlæg ved Carsten Funder.