Strøtanker om bæredygtighed

New York Times bragte for en uges tid siden en meget læseværdig artikel af forfatteren Michael Pollan, Why Bother?, hvor han stiller sig spørgsmålet hvorfor?

Hvorfor forholde sig til klima-truslen? Hvorfor dog gøre noget ved ens livsstil, når der findes tusind gode undskyldninger for blot at fortsætte, som om klimaforandringer ikke er mit problem? Hvorfor begrænse sig, når millioner af nyrige kinesere og indere står klar som nye superforbrugere? Hvorfor påtage sig forandringer, når klimaforandringerne ikke kan stoppes alene af nok så velmenende borgere? Det kræver nye love, det kræver intelligente investeringer – men det formår heller ikke at vende billedet. Penge og politik kan intet udrette uden vi velmenende borgere.

Pollans pointe er, at det ikke bare nytter noget, men er bydende nødvendigt. 70% af økonomien er forvaltet af den enkelte forbruger, og først den dag vi sender entydige signaler til vores politikere om, at vi ønsker forandring, får vi en helhjertet indsats fra vore politikere.

I tråd med Pollans forfatterskab runder han Why Bother? af med, at noget af det, som virkelig nytter noget, er at dyrke blot en del af ens føde selv. Ikke blot vil det gøre noget nu meget CO₂-producerende CO₂-neutralt. Det vil være et vigtigt sindbillede for os på, at vores tilstedeværelse på kloden frem for begrænsninger kan være båret af vækst.

Michael Pollan: Why Bother?, New York Times 20.04.2008.

Blog-indlægget Michael Pollan: The omnivore’s next dilemma rummer to videoer med Michael Pollan, hvor han fortæller om sine to seneste bøger.