Forstæderne er dyre for borgeren og for miljøet
1. april 2008
Den nationale amerikanske radio NPR har en udsendelsesrække om klimaproblematikken: Climate Connections: Causes. De seneste to udsendelser beskæftiger sig med forstæderne som fænomen – og som en væsentlig del af forklaringen på, at de amerikanske CO2-udledninger er de i særklasse højeste i verden.
Den første udsendelse følger Carvalho-familien, Michelle og Galileu Carvalho, som har en 16 måneder gammel søn. De flyttede til forstæderne for tre år siden og har siden da haft langt til arbejde – og brug for to biler. Dan anden udsendelse følger Taylor-familien, Malaika Taylor som for tre år siden sammen med sin 11-årige datter flyttede til en centralt beliggende loft-lejlighed for at slippe for de mange timers bilkørsel mellem hjem og arbejde.
Begge familier bor i Atlanta – en by sammenlignelig med København, med en halv million indbyggere i selve byen og 5 millioner indbyggere i oplandet. Tilsammen illustrerer de to udsendelser fint, hvorfor parcelhuset – The American Dream – er fundamentalt ubæredygtigt.
Begge familier lever som man typisk gør i parcelhus og i lejlighed. Men Carvalho-familien kører mere end 25 gange mere i bil end Taylor-familien, bruger 2,5 gange mere naturgas til opvarmning og har mere end dobbelt så stor el-regning som Taylor-familien. Carvalho-familiens CO2-udledning er da også på hele 30,4 ton CO2 pr. år, hvor Taylor-familien udleder 12,9 ton. Det amerikanske gennemsnit for en to-personers familie er på 18,8 ton. Til sammenligning er det tilsvarende danske tal pr. person ifølge et ton mindre på omkring 6 ton CO2 pr. år.
Forholdene er langt hen ad vejen sammenlignelige med Danmark. De fleste, som bor i parcelhuse, kører til arbejde, kører for at handle ind og ofte også for at hente og bringe børnene fra skole og fritidsaktiviteter. De store afstande, den ofte dårlige dækning med kollektiv trafik og den systematiske adskillelse af bolig og arbejde gør tilsammen, at parcelhuset fundamentalt set er en ubæredygtig boform.
Indfaldsvej til Atlanta – er vi på vej i den retning i København, med flere højhuse og større kapacitet på indfaldsvejene?
I Atlanta kører hver indbygger med arbejde i snit over 100 km pr. dag til og fra arbejde. Carvalho-familien producerer på den konto 15,9 ton CO2 alene ved bilkørsel. Det for Galileu mest fortvivlende er, at han ikke ser nogen enkel måde at spare på. De er fastholdt i en livsform, som er grundlæggende usund for dem selv og for kloden.
Den største forskel på de to familiers dagligdag er nok, at Taylor-familien med arbejde og skole nærheden har lagt mere tid til rådighed – til sig selv og hinanden. Malaika kan gå på arbejde.
Vi har i de senere år set svanemærkede parcelhuse, hvor der blandt andet har været stillet strengere krav end byggereglementets rammeforbrug til bygningernes energiforbrug. Men dels er disse krav ikke særlig stramme – man burde kun positivmærke nulenergihuse med udstrakt anvendelse af passiv solvarme og muligheder for udstrakt brug af hjemmearbejde – dels ændrer det ikke ved, at villavejen ligger langt fra det meste.
Elizabeth Shogren: Life in the ‘Burbs: Heavy Costs for Families, Climate, National Public Radio (USA), 31.03.2008 (7:46 min. radioudsendelse).
Elizabeth Shogren: Atlanta Family Slashes Carbon Footprint, National Public Radio (USA), 01.04.2008 (7:23 min. radioudsendelse).
Se/hør tidligere udsendelser i serien Climate Connections: Causes.
