Mange danske fuglearter truet på livet
27. marts 2008
Dansk Ornitologisk Forening har netop offentliggjort deres tiende årsrapport over truede danske fugle, Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2007. Den giver på baggrund af observationer af 40 af de mest truede og sjældne fuglearter i Danmark et forstemmende billede af biodiversiteten i det danske landskab.
Blandt de 40 truede arter er der adskillige, hvor de ynglende par kan tælles på en hånd, heriblandt hedehøg, kirkeugle, mosehornugle, toplærke, markpiber, hjejle og stor tornskade. De mest truede fugle er gennemgående dem, som er afhængige af næringsfattige åbne og svagt bevoksede landskaber med masser af insekter.
Biolog Michael Borch Grell, som er leder af DOF’s projekt “Truede og sjældne ynglefugle i Danmark”, siger til Ritzau, at den kritiske tilstand for disse fugles vedkommende er uændret eller forværret det seneste år. Han forudsiger, at flere af dem vil blive ofre for en kombination af ændringer i landbruget og mangelfuld offentlig naturforvaltning.
Det er dog ikke lutter tilbagegang. Faktisk var 2007 året, hvor vi for første gang i nyere tid havde ynglende kongeørne i Danmark.
Når det gælder den svindende biodiversitet er hovedproblemet det moderne landbrugs dyrkningsmetoder, som med udstrakt anvendelse af monokultur og kemisk skadedyrsbekæmpelse ikke levner plads for opretholdelsen af det dyrkede landskabs tidligere biodiversitet.
Herover er det tornskaden, som i 2007 i Danmark havde 12-15 ynglende par med 11 registrerede unger.
En overgang til økologisk landbrug med et husdyrhold, som er nøje afbalanceret de omkringliggende arealer, ville ikke bare give væsentligt bedre livsbetingelser for en lang række nu truede fugle- og dyrearter. Det ville også mindske CO2-udledningerne (svenske undersøgelser har vist, at økologisk kødproduktion medfører 40% mindre CO2-udledning end konventionelt produceret kød (factory farming). Det vil være med til at sikre, at vi også fremover har rent drikkevand. Ophøret med brugen af kunstgødning, vil gøre, at både ferskvands- og havmiljøer ville få det langt bedre. Vi ville få langt sundere fødevarer og langt mere tilfredsstillende arbejdsbetingelser for bønderne.
Bortset fra pesticid- og kunstgødningsproducenterne er der lutter vindere i en systematisk overgang til økologisk landbrug med et bæredygtigt husdyrhold.
Men … landbruget, som i en årrække har fået store tilskud til at braklægge jord har netop i dette forår fået tilladelse til at genopdyrke disse jorder. 7% af det danske agerland, som er uvurderlige for dansk natur, er derfor netop derfor i disse måneder overfor igen at blive lagt ind under det moderne landbrugs livsfornægtende dyrkningsmetoder.
En overgang til et bæredygtigt dyrehold ville give langt flere overdrevsarealer, som ud over kreaturgræsning ville give økologiske nicher til et varieret plante- og dyreliv. Og man ville i lagt højere grad end nu benytte sig af sædskifter, hvor regelmæssigt tilbagevendende kreaturgræsning gav jorden næring og mulighed for at restituere sig.
Timme Nyegaard og Michael Borch Grell (Eds.): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2007, Dansk Ornitologisk Forening 2007 (pdf).
Christian Hjort: Viber eller bacon? Dansk Ornitologisk Forening 27.03.2008.
