Tivoli til Ørestaden

14. januar 2008

I november præsenterede SLA arkitekter under ledelse af Stig Lennart Andersson et tankevækkende forslag til metropolzonen: Flyt Tivoli til Ørestaden og lav en stor grøn bypark ud af hele arealet!

Der er ikke tale om nogen almindelig park, men om et artificielt landskab, hvor der i to etager under overfladen er etableret et omfattende system af butiksarkader og andre urbane faciliteter, som overalt lader deres lysåbninger strukturere og underdele overfladen. Frem for bevidstløst at bygge i højden, har man udnyttet muligheden for at ekspandere nedad og dermed friholdt overfladen til mennesker og vegetation.

Herover ser man projektet fra Rådhuspladsen mod Hovedbanegården, med rådhuset forrest til venstre. HC Andersens Boulevard og Vesterbrogade er gravet ned under jorden, så gående har fri bevægelighed. Tilsvarende er Tietgensgade og Bernstorffsgade lagt under jorden, så parkområdet bliver et fornemt forbindelsesled mellem Rådhuspladsen og Hovedbanen, Indre By og Vesterbro.

Uden den nuværende infernalske trafikstøj vil Rådhuspladsen blive en anderledes imødekommende plads, Industriens Hus vil vi ikke savne et sekund, og det er – som projektet uddyber i sin dokumentation – uomgængeligt vigtigt for sundheden at få langt mere grønt i bybilledet.

Nattebilledet giver et godt indtryk af, hvor meget der foregår under parkområdet.

SLA arkitekter har lavet en egen hjemmeside til projektet, metropolparken.dk, hvor projektet er indgående præsenteret.

Inden vi kommer for godt i gang med at tale om biomasse og biologisk luftrensning, var det dog værd at gøre sig klart, at der allerede nu er en markant biofaktor og luftrensende effekt i det nuværende Tivoli-areal, måske endda større end i det af SLA foreslåede urtepotteparklandskab, hvor vegetationen er henvist til små artificielle lommer på taget af et forsænket købelandskab og træerne aldrig får en chance for at få deres rødder i grundvandet. Der havde i mine øjne været mere perspektiv og konsekvens i at have placeret forslaget nord for Vesterbrogade, hvor i sin tid Aborreparken lå, og dermed have reetableret den grønne ring omkring centrum, hvor i sin tid byens forsvarsværker lå.

Stilistisk set passer et projekt som dette måske bedre i Ørestaden, og projektets ophavsmænd m/k har nok fejlvurderet, hvor stor modstand der vil være for at røre ved det nuværende Tivoli. I en artikel i Politiken giver arkitekturanmelderen Karsten R.S. Iversen da også projektet 0% chance for at blive gennemført.¹ Men stadig er projektet værd at nærlæse for dets radikale håndtering af det urbane rum. Og hvis vi overhovedet skal have en metropolzone som markering af byens centrum, er der noget indlysende rigtigt i, at det som SLA arkitekters forslag bliver en radikal vision for en grøn metropol.