Sydkorea udfaser atomkraften

3. juni 2017

Står det til Sydkoreas nyvalgte præsident, Moon Jae-in, vil den sydkoreanske A-kraft blive udfaset i takt med, at landets 25 reaktorer når skelsår.

Sydkorea har i dag 25 fungerende atomreaktorer, der tilsammen tilvejebringer omkring 35% af landets energiforbrug. Landet har egen atomkraftindustri, og man har løbende udvidet kapaciteten med nye reaktorer, så Sydkorea i dag har omkring 25 igangværende traktorer og flere under opførelse. Forventningerne var i 2035 at nå op på en andel af atomkraft på 60%.

Men atomkraften har været en stadig kilde til utilfredshed i den koreanske befolkningen. Ikke mindst efter Fukushima-katastrofen i 2011 og omfattende skandalesager i 2013, hvor så mange reaktorer måtte lukke på grund af systematisk svindel med sikkerhedscertifikater, at energiforsyningen var tæt på at bryde sammen, er presset fra befolkningen på at afvikle atomkraften vokset. I 2013 blev der således fremlagt fornyede planer, hvor der blev skruet markant ned for fornyelsen af den sydkoreanske reaktorflåde, så A-kraften i 2035 skulle udgøre 29% – eller under halvdelen af de oprindelige planer.

I begyndelsen af maj 2017 fik Sydkorea ny præsident, Moon Jae-in. Han vandt på et program, hvor udfasningen af den koreanske atomkraft havde en markant plads. Står det til Moon, har Sydkorea bygget sin sidste reaktor på koreansk grund. 4 reaktorbyggerier, der er næsten færdige, får lov at blive færdiggjort og taget i brug. Reaktorer derimod, som stadig er i planlægningsfasen, bliver skrottet. Selv reaktor 5 og 6 ved Kori-værket, som nu er 28% færdigbyggede, ønsker Moon at bremse. Og fremover får ingen reaktor lov at fungere ud over de 40 år, de oprindeligt er konstrueret til at kunne holde. Dermed vil Sydkorea lukke sin sidste reaktor omkring 2060.

Sydkorea bruger i dag en betydelig mængde kul, men planen er i den samme 40-års periode at sikre en så massiv udbygning af den vedvarende energi, at energiforsyningen i 2035 primært er baseret på vedvarende kilder suppleret med naturgas. Hvis sydkoreanerne gør dette rigtigt, ville man gradvist kunne gøre selv gasdelen CO₂-neutral og bruge den ikke bare som backup-del, men som lagringsmedie.

Moon Jae-in tiltrådte for blot tre uger siden, så planerne er stadig overskrift-agtige. Men han forventes at fremlægge en mere detaljeret køreplan for udfasningen af den koreanske atomkraft 19. juni i forbindelse med lukningen af landets første atomreaktor, Kori 1 reaktoren, der nu har været i drift i 44 år.

Dette er et hårdt slag for den koreanske atomindustri, som hermed mister sin hjemmebane og vigtigste kunde. Selvom en sådan beslutning om udfasning har under vejs i adskillige år, må man således i de kommende år forvente alle mulige og umulige forsøg på at ændre på Moons beslutning. Men som valget også viser, har hans udfasning en betydelig genklang i befolkningen.

Hvis man skal forstå den sydkoreanske situation, er det også godt at se lige nord for grænsen, hvor en raketglad diktator i de senere år med stadig større hyppighed har affyret raketter, der kunne bære atomsprængladninger. Hvis han sigtede på et af Sydkoreas atomkraftværker, kunne ødelæggelseskraften multipliceres. Her ville det være anderledes sikkert (og intelligent) at brede Sydkoreas primære energiforsyning ud på landets hustage.

Det er stadig blot tre uger siden, Moon blev valgt. Men han har lovet reformer og beskæftigelse – og at han vil være præsident for hele den koreanske befolkning. Moon er søn af flygtninge fra Nordkorea og er uddannet advokat med speciale i menneskerettigheder. Så der er forhåbninger om, at han kan medvirke til at opbløde forholdet mellem Nord og Syd.

Ud over udfasningen af atomkraften har Moon også i løbet af valgkampen lovet at mindske kulforbruget. I dag kommer omkring 40% af Sydkoreas energiforsyning fra kulkraft, og lederen af Moons energipolitiske team, Kim Jwa-kwan, siger forud for valget til Reuters, at Moon agtede at bringe kulandelen under 25% inden 2030, mens A-kraften med den planlagte gradvise udfasning til den tid forventes at stå for 18% af Sydkoreas energiforsyning.

Den sydkoreanske klimapolitik har i de senere år fulgt en noget slingrende kurs. Sydkorea havde i 2012 samlede udledninger på 592 mio. ton CO₂, hvilket svarer til 11,9 ton CO₂ pr. person. Sydkorea er dermed verdens syvendehøjeste udleder og har de sjettehøjeste udledninger målt per person. Uanset at en tredjedel af energiforsyningen i dag kommer fra atomkraft, er dette betydeligt over EU-niveau. Dette peger på, at der for Sydkorea ligger et massivt besparelsespotentiale ved at optimere industriprocesser og energiforbruget til køling af bygninger.

Mange vil indvende, at dette taler for ikke at afvikle A-kraften. Men omvendt kan man i dag for den samme pose penge få så meget mere energiproduktion ved at investere i vedvarende energi end ved at bygge nye reaktorer, at der ikke er noget økonomisk rationale for A-kraften. Så ud over at A-kraften i Sydkorea er dybt upopulær, er sikringen af CO₂-neutral energiforsyning via A-kraft i dag blevet en endog meget dyr løsning, som slet ikke kan klare sig overfor de vedvarende energikilder.

I den klimaplan, Sydkorea udarbejdede i 2015, forud for Paris-aftalen, sigter man mod i 2030 at reducere udledningerne med 37% i forhold til business as usual. De sydkoreanske udledninger forventes med de nu iværksatte tiltag at holde sig relativt konstante på omkring 700 mio. ton CO₂ med en let stigende tendens frem mod 2030 (se Carbon Tracker for Sydkorea). Men man kunne formode, at der med Moon ved roret for Sydkorea vil ske noget tilsvarende som i Indien og i Kina, at landet fordi prisen på vedvarende energi i disse år falder så hurtigt, bliver i stand til at knække CO₂-kurven i den allernærmeste fremtid.

Se tidligere blog-indlæg: Paris 2015 – Sydkoreas INDC og Sydkorea på vej med ambitiøs kvotelovgivning.

Update 05.06. – Arab News bringer i dag en Reuters-artikel, der giver yderligere klarhed over Sydkoreas nyvalgte præsident Moons udfordringer og intentioner på den korte bane. Moon har i denne måned udstedt en midlertidig standsningsordre for 10 ældre kulkraftværker sammen med et forslag om at de skal nedlukkes permenent. I dag er kulkraft og atomkraft støttet gennem betydelige skattesubsider fra den koreanske regerings side, mens der ligger en betydelig importtold på naturgas. Det gør, at atomkraftværkerne og kulkraftværkerne i det store hele kører non stop, mens naturgassen primært bruges til at udfylde behovet, når det er størst. De sydkoreanske gasanlæg er således kun i drift 40% af tiden. Ved at fjerne denne importtold regner Moon med at kunne øge dette til 60%. Atomreaktorer er ikke bygget til at skrue op og ned for produktionen, og i den udstrækning, gassen fortrænger kulkraften, ligger der både gevinster i form af mindre klimabelastning og mindre luftforurening. Og mens resten af verden måske mest ser på, i hvilken grad Moon vil være i stand til at nedbringe den samlede sydkoreanske klimabelastning, da er den koreanske befolkning mere oppe i det røde felt over den massive luftforurening, som ligger over Den Koreanske Halvø.

Reuters artiklen forudser dog alvorlige reaktioner på planerne om at standse igangværende kul- og atomkraftprojekter, hvor der allerede er investeret hhv. 2,7 mia. $ i 2 nye atomreaktorer og 2 mia. $ i 9 nye kulkraftværker. Og der advares samtidig med, at Sydkorea vil få alvorlige forsyningsproblemer, hvis disse projekter blot standses uden at denne energi sikres ad anden vej.

For at Moon lykkes med sine planer, synes det således nødvendigt at få iværksat programmer til en bred vifte af energibesparelser og at få stimuleret udbygningen af den vedvarende energi. Og med tidsfaktoren ind over vil det nok i første omgang være en satsning på solceller, da det er den energiform, der har den korteste effektueringsperiode. Man kan lave et støtteprogram for solceller på private hustage, og de første anlæg vil være i produktion få måneder senere, hvor det typisk tager adskillige år at forberede en vindmøllepark. Samtidig producerer solcellerne mest, når landets mange airconditioning-anlæg på varme dage kører på fuld kraft, så et land som Sydkorea kan have glæde af en ganske betydelig andel af solcellestrøm, før problemerne med lagring og overproduktion dukker op.

Moon Jae-in holder tale ved lukningen af Reaktor 1 ved Kori-værket 19. juni.

Update 19.06. – I dag hvor Sydkoreas første reaktor, Kori 1 rundede 40 år, blev den lukket ned. Ved den lejlighed holdt den nyligt tiltrådte præsident Moon Jae-in en tale, hvor han sagde, at det at energiproduktionen indtil nu er sket på bekostning af sundhed og sikkerhed, men at det fremover vil blive anderledes. Han sagde, at en atomulykke kunne føre til helt uoverskuelige ødelæggelser og lovede at ville standse al yderligere udbygning med atomkraft og at ingen reaktor får lov at køre ud over den nominerede driftsperiode, som for de årgange, der nu når skelsår, typisk er på 40 år.

Men Sydkorea har en reaktor, der oprindeligt var konstrueret til at køre i 30 år, men i 2012 fik forlænget deres driftstilladelse med 10 år. Moon lovede ved talen at forsøge at få denne reaktor standset hurtigst muligt.

For det er uomtvisteligt, at risikoen for graverende fejl øges med årene. Der sker et løbende slid på alle komponenter, og de centrale dele umiddelbart omkring selve reaktorprocesserne lader sig ikke bare lige skifte ud. Endda har man i det senere år, i takt med at mange reaktorer nærmer sig den tid, hvor de skal dekommissioneres, set forsøg på at sige, at de reaktorer, der er skabt til at holde i 40 år, sagtens kan holde i både 60 og 80 år.

Kori-værket ligger på Sydkoreas østkyst, og dermed relativt tæt på Japan. Og Moon henviste i talen til en nylig undersøgelse, der viste, at en stor reaktor-katastrofe ved Kori-værket med vestlige vinde ville kunne påføre betydelige dele af det tættest beboede Japan radioaktiv forurening på linje med den zone nordvest for Fukushima-værket, hvor man har måttet evakuere et stort antal mennesker på ubestemt tid. I et worst case-scenario ville en katastrofe ved Kori-værket kunne føre til, at et landområde i Japan på halvanden gange Danmarks areal kunne blive forurenet, og det ville være nødvendigt at evakuere 28,3 mio. mennesker. Hvis vinden i stedet blæser ind over land, ville ødelæggelserne på koreansk grund om muligt kunne blive endnu større.

Det vigtige ved Moons tilgang er, at han ikke blot ønsker at udfase A-kraften som en frygt-reaktion, men ser det i en sammenhæng, hvor man samtidig udfaser den i Sydkorea omfattende kulafbrænding. Og Moon lovede i sin tale at etablere en “post coal” politik, som på én gang kan mindske landets betydelige klimabelastning og massive luftforurening.

Update 28.06. – I sin tale 19. juni nævnte Moon Jae-in, at der i Japan var 1.368 døde som følge af Fukushima-katastrofen. Japanske diplomatiske kanaler har udtrykt fortrydelse over, at disse tal er blevet fremført, da der ikke er nogen, der er døde som følge af strålingen.

Moons tal er korrekte i og med det er en officiel opgørelse af Fukushimas amtsmyndigheder. Der var pr. marts 2916 registreret 1.368 døde. Og man vurderer hvert eneste tilfælde i og med at der tilkommer de pårørende et særligt tilskud, hvis døden er sket som følge af evakueringen fra Fukushima. En del meget syge og gamle bukkede tidligt under ved evakueringen, men de fleste er kommet til hen ad vejen som følge af den voldsomme stress, der følger med at være evakueret på 7. år uden at vide, hvornår man kan vende tilbage. Omkring halvdelen af de 200.000 mennesker, der blev evakueret i 2011, lever stadig under midlertidige forhold, så dette tal vil fortsætte med at stige.

Og forsøgene på ikke at medregne disse dødsfald som følge af Fukushima-katastrofen, eller gøre dem mindre vigtige, er ret bizarre. Det er lige som at hævde, at der nærmest ikke dør nogen i trafikken mere, uanset at der i dag dør mange flere fra trafikkens luftforurening end fra de ulykker, der kommer på forsiderne, fordi der er blod på asfalten.

Reuters har nu rapporteret, at arbejdet på to reaktorer ved Shin-Kori-værket, Shin-Kori 5 og 6, der nu er under konstruktion, er blevet indstillet, mens deres skæbne bliver afgjort.

Update 26.09. – Sydkorea synes igang med at optrevle endnu en runde af problemer med sikkerheden og certificeringen af vitale dele i landets 24 aktive atomreaktorer. Således har landets handels-, energi- og industriministerium iværksat en fire måneders undersøgelse af samtlige reaktorer efter at der er blevet fundet dybt kritisable forhold ved en række af landets atomværker. Ydermere har man lovet at ville gennemføre undersøgelserne i fuld offentlighed.

Der er fundet en række sjuskefejl, som hamre efterladt i ventilationskanaler, men også mere graverende fejl, som revner i reaktorkammeret og henfald i metalplader omkring selve reaktorprocessen. Måske er der her tale om systematiske fejl for 11 reaktorer af samme design. Disse afsløringer kommer på et for A-kraften ganske kritisk tidspunkt, hvor der politisk set er stærke ønsker om at mindske Sydkoreas afhængighed af A-kraften.

Præsident Moon Jae-in synes at være landet på en ‘blid’ afvikling af A-kraften, hvor den sidste sydkoreanske reaktor bliver Shin-Hanul 2, der forventes i brugtaget i 2019 og er designet til at kunne holde i 60 år. De igangværende reaktorer får således lov at køre deres tid ud, og ressourcerne kan således fremover sættes ind på at udbygge den vedvarende energi og minimere energiforbruget.