Japan skruer igen op for A-kraften VI – Genkai-værket

27. januar 2017

Herover ses Genkai-værket, hvor Kyushu Electric nu har opnået godkendelse af genstart af de to nyeste af værkets fire reaktorer fra den japanske sikkerhedsinstans NRA. Der mangler endnu godkendelse fra lokalpolitisk side, men Kyushu Electric håber på at kunne få de to reaktorer i gang i løbet af andet halvår 2017.

Den japanske atomsikkerhedsinstans NRA godkendte i sidste uge genstarten af to reaktorer ved Genkai-værket, det andet af Kyushu Electrics’ to atomkraftværker. Kyushu Electric forventer, at de to reaktorer kan blive klar til genstart i løbet af andet halvår i år. Men de lokale godkendelser er endnu ikke faldet på plads, og som man har set det med andre genstartsprocesser, må man forvente, at NRAs afgørelse udløser en vifte af protester og forsøg på at få bremset genstarterne via domstolene.

Godkendelsen kommer ikke som en overraskelse, da NRA i november godkendte en foreløbig udgave. Men siden da har sagen været i høring. Og NRA har ikke i de 4.200 indsigelser, som er indgivet, hvoraf en stor del må formodes at være bekymrede ønsker om, at de aldrig måtte bliver genstartet, fundet basis for at ændre afgørelsen.

Med godkendelsen af de to reaktorer ved Genkai-værket har NRA givet grønt lys for genstart af i alt 10 reaktorer. Men endda er der pt. kun to reaktorer, som er i drift. En tredje er midlertidigt standset, og vil komme i gang igen i løbet af få uger. Men flere af tilladelserne kræver så omfattende forbedringer, at de først forventes klar til igangsætning i 2020 (se indlæg om levetidsforlængelser), mens andre er bremset af afgørelser ved de japanske domstole (se indlæg om Takahama-værket). Før Fukushima-katastrofen i 2011 havde Japan 54 aktive atomreaktorer. Så reaktiveringen af de japanske atomreaktorer skrider forbløffende langsomt frem.

Forud for Fukushima-katastrofen i 2011 havde Genkai-værket fire reaktorer i gang. Men Kyushu Electric har kun søgt genstart for de to nyeste reaktorer, som er hhv. 18 og 22 år gamle, og dermed har en regulær driftsperiode foran sig (den normerede driftsperiode er 40 år). Kyushu Electric har allerede besluttet, at Reaktor 1 aldrig mere kommer i gang, og Reaktor 2, som blev taget i brug for 35 år siden, vil sandsynligvis heller ikke nogensinde mere komme til at producere strøm. Så det er kun et spørgsmål om tid, før den også bliver sendt til dekommissionering.

Kyushu har fornemme forhold for solenergi, og Fukushima-katastrofen udløste ikke mindst på Kyushu et veritabelt boom i etableringen af solcelleanlæg. Det gik så hurtigt med etableringen af nye solcelleanlæg, at Kyushu Electric allerede efter godt et år måtte slå bremsen i, for ikke at de da endnu ikke genstartede reaktorer ved Sendai-værket og Genkai-værket skulle fremstå som værende fuldstændig overflødige. Og det er i dag kun muligt at tilslutte små husstandsanlæg på Kyushu.

På en solrig sommerdag leverer Kyushus solcelleanlæg strøm svarende til fire atomreaktorer. Så den dag Kyushu Electric igen har fire reaktorer kørende, vil Kyushu sandsynligvis stå med et energirigelighedsproblem, som dog let ville kunne løses ved at udbygge mulighederne for at dele energi mellem de enkelte dele af det langstrakte japanske ørige. Det ville samtidig være et vigtigt skridt hen imod at Japan på lidt længere sigt kunne etablere en energiforsyning baseret primært på vedvarende energi. Men ingen har endnu formået at gribe den japanske energiforsyning mere fremadrettet an. Og den privatisering, man har indledt, har foreløbig overgivet en lang række vitale afgørelser til et marked, som ingen rigtigt ved, hvad kan eller vil.

Hvor der siden 2011 har været ført energisparekampagner for ikke mindst at mindske forbruget i sommermånederne, hvor de japanske airconditioning-anlæg kører på fuld tryk, så har Kyushu Electric i den nye situation støvet en gammel kampagne af om at bruge mere energi – forstået som om at man skal gå “all electric”, dvs. skifte gamle petroleumsvarmere, gasbrændere, trækulsbækkener og hvad der ellers er installeret rundt omkring i de japanske hjem ud med moderne, renlige elektriske apparater.

Yoshikazu Tsukabe, som er borgmester i Imari, en i japansk skala lille by, der ligger nær Genkai-værket på Kyushu, fortalte på en pressekonference i juli 2016, at han da reaktorerne efter Fukushima-katastrofen i 2011 blev lukket ned havde været alvorligt bekymret for økonomien for det lille samfund. Men “Five years on, there have been no large disruptions,” siger Tsukabe: “The prevailing sentiment in this city is that the plant does not need to go back online.”

Tsukabe afholdt pressekonferencen efter at Kyushu Electrics topchef Michiaki Uriu på generalforsamlingen 28. juni 2016 meddelte, at man arbejdede målrettet på at kunne genstarte to reaktorer ved Genkai-værket på det nordlige Kyushu inden 1. april næste år.

Imari er en kommune med 57.000 indbyggere. Den ligger inden for den 30 km sikkerhedszone, hvor der ifølge de nye sikkerhedsregler skal udarbejdes evakueringsplaner. Men Imari er ikke værtskommune og har derfor formelt set ingen indflydelse på, om Genkai-reaktorerne bliver reaktiveret. Kyushu Electric skal kun indhente tilladelse ved værtskommunen og ved amtet. Tsukabe har derfor efter forhandlinger med Saga Amt fået aftalt, at Imari vil være fuldt orienteret om alle forhold omkring Genkai-værket. Og Tsukabe har givet følt sig noget kørt over ved at blive orienteret om genstartsplanerne via Kyushu Electrics generalforsamling. Amtet betragter blot Tsukabes position som et synspunkt (som man ikke behøver at tage hensyn til).

Tsukabe siger heroverfor, at han ikke ser nogen grund til, at man gør beboerne i området mere bekymrede ved at genstarte Genkai-værket og på den måde vægte Kyushu Electrics økonomi højere end indbyggernes trivsel og velbefindende. Men Kyushu Electric har ufortrødent kørt videre med opstartsplanerne. Og hvis de to lokale tilladelser, som tæller, fra værtskommunen Genkai og Saga Amt, ellers er opnåelige, kan Kyushu Electric i løbet af i år have yderligere to reaktorer i gang igen.

Genstarterne kan dog vise sig at støde på problemer med den lokale godkendelse. En undersøgelse foretaget af en lokal avis i efteråret 2016 viste, at 51% er imod genstarterne, mens 39,3% er for. For blot et år siden var 45,3% imod mens 46,8% var for genstarterne. Det er således ikke sådan, at accepten af atomkraften igen vokser efterhånden som Fukushima-katastrofen kommer på afstand. Tværtimod synes der på landsplan ret konstant at være op imod to tredjedele af den japanske befolkningen, som helst over tid så A-kraften afviklet, heraf en betydelig del meget hurtigt.

Der vil således i den kommende til helt sikkert blive gjort forsøg på at bremse genstarterne via domstolene.

Saga Amt understregede i 2012, hvor det første gang blev klargjort, at reaktor 1 ikke ville komme i gang igen, at man gerne så Genkai-værket afviklet – ikke øjeblikkeligt, men efter udløbet af de nuværende reaktorers 40-års driftsperiode. Kyushu Electric ved således, at man ikke skal regne med accept af forlængede driftsperioder, og ikke skal forvente nogen accept af forslag om nye reaktorer på stedet. Det udelukker Reaktor 2, som blev taget i brug i 1980. Men Reaktor 3 og 4, som nu bliver gjort klar til genstart, er fra hhv. 1993 og 1996 og har således, hvis de kommer i gang i år, en yderligere driftsperiode på hhv. 16 og 19 år.

I det kommende års vil jeg tid løbende opdatere dette indlæg i takt med, at der kommer nyt omkring genstartsprocesen for de to Genkai-reaktorer.

Der findes på denne blog en række blog-indlæg om reaktorgenstarter efter NRAs nye regelsæt, som løbende opdateres. Se (indlæg om): Sendai-værket, Ikata-værket, Takahama-værket, Kashiwazaki-Kariwa-værket, levetidsforlængelser ved Takahama- og Mihama-værket, Genkai-værket, Oi-værket samt Monju-værket (på vej).

Se tidligere blog-indlæg: Fukushima update III, Fukushima update IV, Fukushima update V – grønt lys for Sendai-reaktorerne, Domstol bremser reaktor-genstart i Fukui, Paris 2015 – Japans INDC i støbeskeen, Alligevel retsligt opgør om Fukushima-katastrofen, Paris 2015 – Japans INDC og Japansk reaktorgenstart i sigte.

Update 07.03. – Ifølge det japanske nyhedsbureau Kyodo har Hideo Kishimoto, borgmester for Genkai i dag telefonisk meddelt amtsborgmesteren for Saga og Kyushu Electric, at han er indforstået med at Genkai-værket bliver genstartet. Det skete ved en pressekonference, hvor han sagde, at “while taking the assembly’s approval seriously, I decided to accept the government’s policy” – som underforstået er at få genstartet så mange af landets atomreaktorer som muligt i den udstrækning de kan opnå NRAs godkendelse.

Kyodo skriver videre, at “Now the restart of the Nos. 3 and 4 reactors at the Genkai plant operated by Kyushu Electric Power Co. depends on consent by seven other municipalities within a 30-kilometer radius of the plant amid lingering safety concerns about nuclear power plants.”

Sådan burde det have været, at alle kommuner, der har befolkninger inden for den 30 km beskyttelseszone, skulle acceptere genstarterne (og dermed godkende de evakueringsplan er osv., som burde være etableret). Men Kyushu Electric er kun forpligtet til at forhøre sig hos værtskommunen og hos amtet. Og Kyushu Electric har behændigt undgået at fopligte sig over for andre omegnskommuner end Genkai.

Kishimotos begrundelse burde tilsvarende ikke være, at han har besluttet sig for at acceptere centraladministrationens ønsker – deri ligger et betydeligt element af ansvarsfraskrivelse – men at han efter grundige overvejelser og diskussioner i tæt samarbejde med Kyushu Electric og de syv omegnskommuner har udarbejdet den optimale evakueringsplan og på den baggrund kan sige, at der nu er så klar til at genstarte de to reaktorer ved Genkai-værket, som det er menneskeligt muligt.

Guvernør i Saga Amt, Yoshinori Yamaguchi, er den anden, der formelt skal godkende genstarten. Han agter at drage sin konklusion på baggrund af et møde med amtets borgmestere 18. marts.

Tiden må vise, om genstarten herfra forløber planmæssigt.

I en oversigtsartikel i anledningen af at det snart er 6 år siden, at Fukushima-katastrofen begyndte, bringer Nikkei Asia Review en oversigtsartikel. Heri konstaters det, at statsadministrationen i sin kommunikation med Saga Amt forud for genstarten af Genkai-værket har udeladt den sædvanlige beskrivelse af A-kraften som værende billig energi. En talsmand fra industriministeriet siger uddybende til Nikkei, at “Given the costs related to safety measures and other things, we can no longer say loudly that electricity generated by nuclear plants is cheap.”

Det næste må være, at centraladministrationen begynder aktivt at promovere vedvarende energi. Det gjorde den kortvarigt i tiden efter Fukushima. Men den har set særdeles passivt til, når forsyningsselskaberne efterfølgende iværksatte allemulige små og større barrierer for den vedvarende udvikling. Og centraladministrationen har endnu ikke taget hul på den udvikling af intelligente netværk, der skal til, hvis størstedelen af den japanske energiforsyning skal komme fra vedvarende energi.

Men for få dage siden blev der fremlagt en rapport med fremskrivninger, som ifølge Reuters viste, at Japan i 2050 ville kunne have installeret vindmøller med en kapacitet på 75 GW. De vil tilsammen kunne levere mere energi, end Japans 54 atomreaktorer gjorde det før Fukushima-katastrofens begyndelse.

Update 13.06. – Distriktsretten i Saga afviste i dag en sag rejst af 230 lokale borgere, der ønskede planerne om genstart af Genkai-værkets Reaktor 3 og 4 bremset. Afvisningen skete med henvisning til, at NRAs nye sikkerhedsregler var “rimelige”. Hovedpunktet i sagen, der blev rejst helt tilbage i juli 2011, før NRAs nye sikkerhedsregler overhovedet var formuleret, var en tvivlsstillelse, om Kyushu Electric, der driver Genkai-værket, kunne sikre en tilstrækkelig sikkerhed overfor jordskælv.

Hatsumi Ishimaru, der står i spidsen for borgergruppen, meddelte øjeblikkeligt, at man vil anke sagen til en højere retsinstans i Fukuoka.

Update 15.09. – Kyushu Electric har nu bedt NRA om at gøre klar til de sidste inspektioner på Genkai-værket forud for isætning af brændselslegemer i Reaktor 4 i februar 2018, så den kan blive genstartet i marts og være i fuld produktion til april. Reaktor 3 er et skridt længere i samme proces. Her er NRAs inspektioner forud for opstarten allerede i gang, og man håber på at have reaktoren i fuld produktion i begyndelsen af januar.

Update 19.09. – En undersøgelse ved NRA igangsat i 2014 når frem til den konklusion, at fem atomkraftværker, hvor man allerede har givet tilladelser til genstart, står overfor omfattende problemer, hvis en nærliggende vulkan får et større udbrud. Vulkanudbrud har altid været en af de store jokere i sikkerhedsvurderingerne, for nok er der mange vulkaner i Japan, ikke mindst på Kyushu, men der er også langt mellem de helt store udbrud, i hvert fald målt med et atomkraftværks levetid. Men undersøgelsen når frem til, at problemerne med askenedfald kan være op til 100 gange større end hidtil antaget, og at det kan føre til, at reaktorernes kølingsanlæg svigter. Det var et tilsvarende svigt i kølingen, der i 2011 førte til nedsmeltinger af tre reaktorer ved Fukushima Daiichi-værket).

Ifølge rapporten er Reaktor 3 ved Ikata-værket, som er genstartet, samt Reaktor 3 og 4 ved Genkai-værket de reaktorer, der har størst risiko for vulkanudløste svigt i kølingen. Det fremgår dog ikke umiddelbart, hvad NRA agter at gøre ved disse værker. Derudover er der markant risiko for reaktorer ved Mihama-værket og ved Oi-værket.

Kyushu Electric har nu bedt NRA om at gøre klar til de sidste inspektioner på Genkai-værket forud for isætning af brændselslegemer i februar og opstart i marts.

Update 23.03.2018 – Efter flere forsinkelser af igangsættelsen nåede Genkai-værkets Reaktor 3 i dag op på fuld ordinær drift. Hermed har Japan igen fem reaktorer i drift. Men stadig er det kun en skygge af den reaktorflåde, Japan havde i gang før Fukushima-katastrofen, hvor 54 reaktorer bidrog til 30% af landets elforsyning. I mellemtiden er antallet af reaktorer faldet til 42 – et tal der i den kommende tid vil falde yderligere, da det står stadig mere klart, at det ikke er rentabelt at opgradere de ældste mindre reaktorer, selv hvis de herved kan opnå en 20-årige levetids-forlængelse. Samtidig fremstår den nuværende (klima- og) energiplan for 2030, som foreskriver en andel af atomkraft på 20-22% i den japanske el-forsyning stadig mere som ønsketænkning. For der kommer langt fra så mange reaktorer i gang igen – sandsynligvis lykkes det kun at få omkring 20 reaktorer i gang igen, og mange af dem vil være udtjente før 2030. Og opførelsen af nye reaktorer er der foreløbig ingen, der tør tale om. Så hvis man nogensinde får gang i den del, vil man stå med et hul på et årti eller mere. Og ønsketænkning er nok lige præcist det forkerte ord, for det er forsvindende få bortset fra atomindustrien selv, der ønsker en videre udbygning af atomkraften i Japan. Stadig her mere end syv år efter Fukushima-katastrofen er modstanden i befolkningen massiv.

Update 31.03. – Mindre end en uge efter at Reaktor 3 var kommet fuldt i gang, har man måttet standse den, fordi der skete en betydelig dampudvikling omkring reaktoren. Den er dog igangsat igen efter to døgns standsning.

Update 22.04. – Kyushu Electric meddeler nu, at man planlægger at påbegynde opstarten af Reaktor 4 den 24. maj, hvorefter den vil være i fuld produktion sidst i juni måned, tidsnok til at hjælpe til med at levere strøm inden den varmeste sommerperiode, hvor Japans strømforbrug traditionelt topper. Noget andet er, at Kyushu i de seneste år har fået installeret så meget solenergi, at der er masser af energi, når behovet for sommerkøling er størst.

I løbet af foråret har der været en række forsøg på at bremse genstarten via domstolene, men i Saga Amt er alle forsøg indtil nu endt forgæves. Så alt tegner til, at Kyushu Electric i løbet af i år kommer op på at have fire reaktorer i gang.