Strøtanker om bæredygtighed

Dette blog-indlæg handler ikke direkte om klimaindsats, men kan endda få endog meget stor betydning for det storpolitiske klima, hvori den globale klima-indsats i de kommende år må udfoldes. Siden september har der været forlydender om, at Rusland ikke bare gjorde forsøg på at blande sig i det amerikanske valg, hvilket kunne være med til at udstille det vestlige demokrati som forkvaklet, men målrettet har støttet den ene af to kandidater, Donald Trump. Dermed har Rusland, uden at det måske har været den direkte mål dermed, været med til at sikre, at en klimafornægter rykker ind i Det Hvide Hus med følge af en sværm af klimafornægtere fra den fossile industri.

På det seneste er kravene vokset om at få undersøgt i hvor høj grad og af hvem, det amerikanske valg er er blevet forsøgt manipuleret. Samtidig er Obama lige nu ifølge The Guardian lagt under betydeligt pres for at frigive nu hemmeligtstemplede dokumenter om, i hvor høj grad der har været tale om russisk indblanden. Der har tydeligvis været forsøgt at vente med disse ganske prekære spørgsmål indtil valget var kommet lidt på afstand. Måske man har givet Trump en måned til at forme sit kabinet før man tog hul på problematikken i det offentlige rum, men nu ser der ud til at der sker noget.

I går morges amerikansk tid meddelte Lisa Monaco, der er Homeland Security Advisor i Det Hvide Hus, at Obama havde taget initiativ til et ‘full review’, for at få belyst, i hvor høj grad russiske interesser har forsøgt ikke bare at forstyrre og diskreditere det amerikanske valg, men også at påvirke valgets udfald ved at søge at styrke den ene kandidat og svække den anden gemmen hacking-aktiviteter, manipulation af valgsystem og stemmemaskiner, produktion og udbredelse af fake news osv. Rapporten vil ikke foreligge før i Obamas allersidste dage – Trump overtager Det Hvide Hus 20. januar – og rapporten kan meget vel ende med også for betydelige deles vedkommende at blive fortroligtstemplet. Monaco sagde, at det vil være op til de amerikanske efterretningstjenester at vurdere hvilke dele af rapporten, som kunne frigives. Men selv de ikke offentliggjorte dele vil kunne informere det politiske system, som skal tage eventuelle konsekvenser af situationen.

Samtidig står det via et læk fra de amerikanske efterretningstjenester til Washington Post klart, at CIA er rimeligt sikker på, at russerne ikke bare hackede Det Demokratiske Partis mailserver og Hillary Clintons kampagneleder John Podestas mailserver, men også hackede Det Republikanske Partis mail-server, men blot overfor republikanerne undlod at videregive informationerne.

Julian Assange har pure afvist, at Wikileaks har fået de hackede mails fra russerne, men igen siger de amerikanske efterretningstjenester, at der er tale om russke hacks, og at man via mellemmænd har givet disse mails til Wikileaks, hvorfra man så har forsøgt at skade Hillarys kampagne mest muligt ved dagligt over en måned at dryppe nye portioner af lækkede mails, så der hver dag var til nye afsløringer, som i højre-republikanske medier kunne bidrage til at befæste det billede af Hillary som højkriminel og værende uden for lov og ret, som man gennem årene har investeret så meget i at opbygge.

Republikanerne har hidtil nægtet, at deres mailservere har været hacket, og fastholdt, at det var forklaringen. I går undlod man først at kommentere på spørgsmål derom. Dog var der en enkelt republikansk medlem af Repræsentanternes Hus, Michael McCaul, som allerede i foråret fortalte CNN, at begge partiers mailservere var blevet hacket. Der kom dog dengang prompte et dementi fra Det Republikanske Parti, og McCaul trak sit udsagn tilbage. Sandsynligvis var det dog ham, som havde ret.

Helt tilbage i september fandt der en hemmelig briefing sted at ‘the gang of 12’ – en gruppe som omfatter de vigtigste repræsentanter for de to store partier i Senatet og i Repræsentanternes Hus samt repræsentanter fra en række sikkerheds- og efterretningsudvalg. Her blev det klart, at de amerikanske efterretningstjenester (som er meget mere end FBI og CIA – der er vistnok 15) var enige om, at det ikke blot var løsrevne hackingforsøg, men at trådene alle viste tilbage til Rusland.

Republikanerne nægtede i forlængelse af mødet at medvirke i en fælles henstilling fra demokrater og republikanere overfor Rusland. McConnell (leder af republikanerne i Repræsentanternes Hus) sagde direkte, at han ville larme i pressen om, at demokraterne lavede valgplat på problematikken, hvis de gik til pressen med sagen her midt i valgkampen. Og Obama synes at have accepteret. Nu er McConnells kone Elane Chao belønnet med en noget overraskende udpegelse til Trumps transportminister.

Det er stadig et åbent spørgsmål, om russerne rent faktisk har villet påvirke valgresultatet. Ifølge de amerikanske efterretningsvæsener har ruserne været mindst lige så overraskede over Trumps sejr – og hensigten kan meget vel primært have været at miskreditere det vestlige demokrati, og så måske fra Putins side at opnå en form for hævn overfor Hillary, som i sin tid som udenrigsminister tillod sig at kritisere de russiske valg som værende udemokratiske. Da det så under vejs blev klart, at det var Trump, der kom til at tegne det republikanske parti, har man spillet de kort, man havde på hånden.

Der har også været rejst mistanke om, at der kunne være forsøgt manipulation af de stemmemaskiner man bruger i en række stater. Det var tilfældet, at der var forsøg på det i valget i 2008 og 2012 – uden at det dog lykkedes. Derfor har det været svært at se på for mange, at de gentællinger, som Jill Stein har initieret i Wisconsin, Michigan og Pennsylvania er blevet systematisk saboteret af Trumpske superpacs, som via domstole har modarbejdet Steins proces dertil, at man har måttet opgive optællingen i den ene af de tre stater og har fået afslag på at kunne undersøge disse stemmemaskiner.

Men nu siger lederen af det demokratiske mindretal i Senatet Chuck Schumer, at han i Senatet vil kræve en fuld undersøgelse af den russiske indblanding af valget. Og hvor det er et åbent spørgsmål, hvor meget af Obamas undersøgelse, som bliver offentligt tilgængeligt – der er tale om potentielt sprængfarligt udenrigspolitisk stof – så vi en senatshøring foregå i fuld offentlighed. Og selvom der er republikansk flertal i begge kamre, så står det klart, at langt fra alle republikanske repræsentanter vil støtte Trumps forsøg på at dække over problemerne. I forgårs fremgik det af Washington Post, at en række republikanske politikere med blandt andet senator John McCain og senator Lindsay Graham forberedte en tilsvarende undersøgelse. Begge har hele vejen igennem været stærkt kritiske overfor Trumps lovprisninger af Putin. Men ellers er der ikke ret mange tegn på, at republikanere har nogen som helst nysgerrighed efter for alvor at forstå, hvordan russerne har manipuleret valgprocessen og -resultatet.

Trump har indtil nu blot afvist, at der var tale om russisk indblanding, det kunne være kinesere eller en amerikansk teenager for den sags skyld. I forvejen har han svært ved at erkende, at Hillary rent faktisk fik 2,6 mio. flere stemmer end han. Og måske det er medvirkende grund til at han indtil nu har nægtet at få daglige sikkerhedssbreefings – at han ikke ønsker at høre sandheden derom. Men hans attitude, hvor han ikke bare nægter at se den russiske indblanden, men samtidig løbende omtaler Putin i rosende vendinger, tyder ikke godt for hans evne til at blive hele USAs præsident. Det har indtil nu mest handlet om ham og hans i forvejen stenrige milliardærvenner fra Wall Strreet og den fossile industri.

Se tidligere indlæg om det amerikanske valg 2016.

Update 11.12. – Som det fremgår af nedenstående tweet, er den fælles bipartisan udtalelse fra begge USAs store partier, som republikanerne ikke var indstillet på at give i september, nu kommet. Den fastslår, at den russiske indblanden bør alarmere alle amerikanere:

“I don’t know what to make of [Trump’s comments], because it’s clear the Russians interfered,” sagde McCain i dag på CBS’ Face the Nation. “Facts are stubborn things.”

Trump nægter stadig at forholde sig til problematikken og fortsætter blot sin latterliggørelse af mistankerne overfor Putin – det er samme CIA som fandt at Saddam Husseins Irak havde masseødelæggelsesvåben. John Bolton, en af Trumps støtter, som står til at få en fremtrædende post i Trumps udenrigsadministration, har ifølge Think Progress ligefrem hævdet, at alt dette blot er fabrikeret af Obama-administrationen.

Update 12.12. – Midt i forsøgene på at slå problemerne med russisk indblanden i det amerikanske valg hen siger CIAs tidligere leder Michael Morell i et interview i The Cipher Brief, at dette at en “foreign government messing around in our elections is … an existential threat to our way of life. To me, and this is to me not an overstatement, this is the political equivalent of 9/11.”

.
Update 18.12. – Saturday Night Live har mange gange igennem valgkampen taget situationerne på kornet med en befriende på én gang spiddende og tragisk-grotesk humor. Ikke mindst gengivelserne af de tre præsidentdebatter var ubetaleligt morsomme. Dog ikke for Trump, som adskillige gange har tweeted om, hvor dårlig og tendentiøs SNL er.

Men SNL er humor på højt plan. I går var den russiske vinkel så under behandling, som man kan se det i denne 6 min. lange sketch. Trump er nøgternt set fuldstændig uegnet til jobbet som præsident, og det kan kun gå galt med etikken, klimaet og den gensidige fordragelighed med den administration af klimafornægtere, oliemagnater og andre milliardærer, han har fået samlet til den kommende administration. Men kun komikerne – vore dages hofnarre – kan sige det.

Update 27.02.2017 – De russiske konspirationsteorier går ikke bare væk. Og i de seneste uger er der flere gange om ugen kommet nye små brikker til et gigantisk puslespil, som nok aldrig vil blive fuldt lagt, og måske aldrig har været noget enkelt samlet billede. Trump er blot totalt afvisende over for alle spekulationer, og er endt med en veritabel krig med pressen over dens “fake news”. Men det er påfaldende, at mange af de personer, som er endt med at være udpeget til Trumps kabinet, har russiske forbindelser, og at Trump selv systematisk undslår sig for at være blot det mindste kritisk overfor den russiske ageren. Han er stadig i total fornægtelse overfor nogen som helst form for russisk indblanden. Men det behøver ikke at vise ret meget andet end at det er uacceptabelt for hans ego, hvis hans valgsejr skete på baggrund af noget som helst andet end hans egen genialitet og storhed.

Jeg vil ikke her søge at holde rede i alle trådene, men Joshua Keating har i dag en lang artikel på Slate, hvori han forsøger at samle trådene og for hver af hovedemnerne søge at sammenfatte, hvad vi ved og hvad vi ikke ved. Det er tankevækkende, at sagen efterhånden er så omfattende og så mangefacetteret, at den del af problematikken, som ud fra et klimapolitisk perspektiv er det mest interessante, overhovedet ikke er nævnt. Men der ligger aftaler mellem Rusland og Exxon om at indlede olieudvinding i det arktiske område med potentielt enorme fortjenester til følge. Rex Tillerson, som har fået hædersmedalje af Putin, brugte en stor del af sin tid som CEO for Exxon på at forhandle disse aftaler på plads for Exxon. Men de er nu blokeret af de sanktioner overfor Rusland, som blev iværksat, efter at Rusland annekterede Krim. Nu er Tillerson, som ellers har haft hele sin karriere i Exxon, udpeget som amerikansk udenrigsminister.

Michael Flynn, som var blevet udpeget som sikkerhedsrådgiver, har måttet træde tilbage fra sin post efter at det kom frem, at han havde været i hyppig kontakt med den russiske ambassade og synes at have beroliget russerne med, at der ville blive lempet på de sanktioner, Obama indførte 29. december, hvis Trump kom til fadet.

Midt i januar publicerede BuzzFeed et dossier, der bringer vidtrækkende, men langt hen ad vejen udokumenterede, oplysninger om hele denne russiske konspiration. Det har tilsyneladende cirkuleret i pressekredse siden efteråret, men ingen har villet publicere det, netop fordi der var mange spekulationer – indtil BuzzFeed gjorde det. Og selvom mange i medieverdenen deroverfor fastholder, at de ikke ville have offentliggjort det, så er der en vis lettelse at spore over, at andre valgte at gøre det. Samtidig virker et sådant dokument som en slags generator på en videre proces, og der er siden blevet gravet systematisk i sagen.

Keatings artikel er et forsøg på at holde fortolkningerne og motivtilskrivningerne ude af billedet for at nå frem til, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved. FBI arbejder givet på sagen, men holder forsøgsvis lav profil med delkonklusionerne. I Kongressens to kamre er stadig ved at afklare, hvilket format, der skal laves undersøgelser i. Endda slutter Keating med at erkende, at vi nok aldrig kommer ret meget nærmere sandheden:

“So where does all of this leave us? Trump was undoubtedly advised during his campaign by people with pro-Russian sympathies and interests, and shares more than a little of Putin’s dark, zero-sum worldview. It also appears very likely at this point that Russia intervened in the election to help Trump, or at the very least, to discredit Hillary Clinton.

Beyond that, things get a little murky. The case for a Manchurian Candidate scenario, in which the Russians have been running Trump, through bribery or blackmail, as an operative relies on suspicious information and some big leaps of faith. Painting what’s happened in American politics over the past year as a grand Russian-orchestrated conspiracy probably gives everyone – the Russians, Trump, the American electorate, who maybe just like the guy – too much credit.

I’d be surprised if the evidence ever got more concrete than what we have now. Reporters will reveal more pieces of the puzzle, but putting it all together, or ever knowing for sure if it all belongs together, seems unlikely. It’s certainly possible a big shoe is still set to drop, but for now, what we already know about Trump is disturbing enough.”

Men det russiske spor vil endda blive nidkært forfulgt, ikke bare fordi det er fundamentalt foruroligende, at Rusland på den led fører informationskrig, men fordi det er et perfekt våben i at stække Trump. Og man kan med en vis lettelse se, at det her efter godt en måned med Trump foreløbig er lykkedes at holde hans værste projekter fra døren. Han har sagt en masse forfærdelige ting, men ikke ret meget af det er blevet til andet end snakken derom.

Update 02.03. – Det Hvide Hus afviser alt som pure opspind, eller rettere som fake news. Men igen er der sivet belastende materiale om en af Trumps kabinet-medlemmer, Jeff Sessions, som for få dage siden blev udnævnt til Attorney General, vel bedst svarende til justitsminister. I den forudgående høring blev han af Al Franken spurgt, hvad han ville gøre, hvis det blev opdaget, at der i løbet af valgkampen havde været kontakt mellem Trumps kampagne og den russiske regering. Og han svarede delvist undvigende med at sige, at han selv var blevet betragtet som “surrogate” (gørende kampagne) for Trump, og at han ikke havde haft berøring med den russiske administration.

I går kunne Washington Post så meddele, at Sessions sidste år havde to møder med den russiske ambassadør, i hhv. juli og i september. Så alt tyder på. at han har løjet overfor Senatet. Stort set samtidig bragte New York Times en artikel, som mere generelt klargjorde, at der forelå efterretninger om, at folk fra Trumps lejr sidste sommer havde haft en række møder i Europa med mennesker fra den russiske administration. Disse informationer er ikke så konkret pegende, men gør det omvendt langt mere bredt betændt, at Trump – en mand der har så let ved at svine alle andre til – har så svært ved at sige bare det mindste ufordelagtige om Putin.

Det er ikke til at vide, om Sessions bliver den næste, der må trække sig fra Trumps indercirkel på grund af urent trav i forhold til russerne – det krav er allerede rejst fra flere sider. Men han har svækket sin egen position betragteligt, og han kan ikke bare klare frisag ved at erklære, at det er løgn. Igen har han tilbageholdt viden, som gør det problematisk, at Trump for bare få dage siden i en tale til Repræsentanternes Hus bedyrede, at han ikke kendte til nogen forbindelser mellem hans kampagne og Rusland.

Republikanerne kan på baggrund af de seneste afsløringer dårligt vinde forståelse for, at det bliver Sessions, som står i spidsen for den forestående undersøgelse af russernes indblanding i det amerikanske valg. Efter disse afsløringer bliver det svært at afvise demokraternes krav om, at det bliver en undersøgelseskommission uden for det politiske spekter, som forestår den videre granskning af sagen.

Update 29.05. – Det russiske spørgsmål har i de seneste måneder fortsat med med at fylde medierne, og er i den nuværende situation en større belastning Trump-administrationen end dens forsøg på at gennemføre en tilbagerulning af Obamacare, som vil drive 23-24 mio. amerikanere fra deres sundhedsforsikring.

Der har været nye afsløringer om de russiske forbindelser mindst ugentligt. Der kan nu også meget vel være forbindelser til hvidvaskning af russiske penge og suspekte ejendomshandler, hvor der købes og sælges ejendomme til priser langt fra markedsværdien for herigennem for eksempel at kunne støtte Trumps kampagne. Og siden Trump tog det ganske radikale skridt at fyre FBI-direktør James Comey, har der næsten dagligt være nye belastende informationer i medierne, både om, hvad der forud er sket og om Trumps forsøg på at bremse de undersøgelser, som er igangsat, på måder, så Trump står nu også med mulige anklager om forsøg på obstruktion af de juridiske instansers arbejde. Det har været læk efter læk efter læk, og de synes at komme fra alle dele af Trumps administration. Så det er oplysninger fra mennesker, som ser til fra første parket, men risikerer deres tilværelse for at fortælle omverdenen, hvad de ser ske omkring Trump og hans nærmeste.

I den seneste uge har der været stærkt fokus på Trumps svigersøn, Jared Kushner, som gradvist har fået en helt exceptionelt central placering i Trump-administrationen. Det viser sig nu, at han har haft adskillige kontakter med russiske instanser, hvilket der ikke i sig selv er noget problematisk i, men han har som flere andre i Trumps inderkreds, systematisk løjet derom i de sikkerhedsscreenings, der er lavet i forbindelse med deres tiltræden. I begyndelsen af december havde han således sammen med Michael Flynn (der siden er trådt tilbage som Trumps sikkerhedsrådgiver, fordi han havde undladt at oplyse om sine russiske forbindelser) et møde med den russiske ambassadør Segei Kislyak på den russiske ambassade. Her foreslår Jared Kushner den russiske ambassadør, at der bliver etableret en back channel via den russiske ambassade, så Trump-administrationen i denne overgangsfase kan kommunikere direkte med Moskva, uden at det kan ses af Obama-administrationen eller de amerikanske efterretningsvæsener. Ved samme møde bliver der aftalt et møde mellem en Jared Kushner og repræsentant fra Moskva i et tredjeland – et møde der senere i december gennemføres på Seychellerne, en øgruppe i Det Indiske Ocean.

Hvad Trump skulle bruge en sådan kommunikationsforbindelse til, når man ville overtage Det Hvide Hus blot 1½ måned senere, er usagt. Og hvad Jared skulle tale med Moskva om på Seychellerne er stadig uvist. Men Trump kan ikke i længden klare frisag blot ved som nu at kalde det fake news, blot fordi det ikke er flatterende for hans ego.

Selvom der ikke endnu er noget enkelt sted, hvor det står 100% klart, at Trump har overtrådt – mange af tingene kan være begået i en form for uvidenhedens blindskab for et stort flertal af Trumps nærmeste har ingen forudgående erfaring med politisk arbejde – så er ovenstående kun et helt summarisk rids af nogle få af de mange brikker, der er offentligt kendte. Og der er nu så mange kommissioner og undersøgelsesinstanser, der arbejder på at trænge videre ind i spørgsmålene om, hvad der skete, og i hvilken udstrækning det skete med Trump-kampagnens viden og medvirken, at det er stærkt belastende for Trump.

I blog-indlægget Trump i klimafornægternes net? som er skrevet under Trumps første udlandstur, er der et lidt mere indgående rids af situationen, som en republikansk kommentator i går udlagde, som at Trumpadministrationen står i Rusland-sagen til knæene. Måske det nærmere er til halsen, og jeg er ikke sikker på, at Trump kan svømme – eller er indstillet på at gøre det.

Imens må Putin med en vis fornøjelse kunne følge med i al den ravage, han har formået at skabe i God’s Own Country.

Update 23.06. – De drypvise afsløringer af russiske bestræbelser på at påvirke valget og de påfaldende mange forbindelser mellem centrale skikkelser i Trumps kampagne og russiske regeringskredse har stået på længe, og efter en række høringer, hvor ledere af forskellige af USAsa efterretningstjenester har vidnet, er der kommet endnu flere brikker til et stort og meget ubehageligt puslespil. Således har det været registreret forsøg på at bryde ind i valgcomputere for 21 af USAs stater, og der synes at tegne sig et billede af, at der har været masser af forsøg på hacking i valgkredse, hvor man, hvis der viste sig at være succes, ville kunne svække demokraterne, hvorimod der ikke har været hackingforsøg i sikre republikanske kredse.

Det er et fuldtidsjob at følge denne sag i detaljer, og sted at få overblik over den løbende udvikling er nok via Rachel Maddows, der er studievært MSNBC på en times program alle hverdage. Her har det russiske spørgsmål mange dage fyldt mere end halvdelen af sendefladen. Og at det fænger ses måske bedst af, at Maddows’ noget langhårede program i de seneste måneder har været det program, der havde det højeste seertal, efterfulgt af Lawrence O’Connells ligeledes timelange daglige politiske analyser. Så afsløringen af dramaet følges intenst i hvert fald i brede demokratiske kredse – og sandsynligvis også i det skjulte i blandt republikanerne, selvom Trump stadig hårdnakket nægter at acceptere, at hans sejr over Hillary skete med en ikke ubetydelig hjælp fra Putin.

Nyhedsmedier som New York Times og Washington Post har gjort et enestående arbejde med at grave hændelsesforløbet frem i lyset. Der sker så mange lækager fra mennesker, der må sidde direkte med undersøgelserne rundt omkring i efterretningsvæsenerne, at det russiske spørgsmål på ingen måde får lov at forsvinde. Og der er tilsyneladende tillid til, at når man lækker på den rigtige måde til organer som disse, så kan det ske, uden at det bliver opdaget.

Når jeg overhovedet laver denne opdatering i dag er det for at henvise til en stor og endog meget lang artikel i dagens Washington Post, der søger at samle hele hændelsesforløbet op tilbage fra de første tegn på russisk indblanden for et års tid siden. I Obama’s secret struggle to punish Russia for Putin’s election assault følger Greg Miller, Ellen Nakashima og Adam Entous (som er de centrale jounralister i Washington Posts National Security staff) sagen fra Obamas og Det Hvide Hus’ perspektiv. Fanget mellem hvad man vidste og ikke vidste, og stillet overfor en massiv fornægtelse fra republikansk side allerede i de indledende faser, endte Obama med at svare meget forsigtigt tilbage indtil en måned efter valget, dels af frygt for at bekræfte Trump i hans stadige påstande om, at valget var rigged, dels af frygt for, at Putin, hvis USA slog tilbage med en række cyber-angreb, kunne vælge at eskalere indsatsen på selve valgdagen. Obama koncentrerede sig derfor i første omgang om at beskytte selve valghandlingen. Der var forsøg på hacking i 21 stater, og det lykkedes inden valget at trænge igennem til en vælgerregistreringsdatabase i Illinois. Men der kunne rettes op på dette inden valgdagen, og alt tyder da også på, at det ikke lykkedes de mange hackere at kompromittere selve valget.

Obama’s secret struggle to punish Russia for Putin’s election assault bygger på udsagn fra mere end tre dusin kilder fra Det Hvide Hus’ administration. Det er sådanne rapporter, der kun kan blive til på aviser, der prioriterer den dybdeborende journalistik og gennem årene har kultiveret relationer til embedsværket, hvor kilderne kan føle sig trygge ved ikke at blive afsløret. Det er den bedste opsamling, jeg har set til dato, nærmere en bog end en artikel, med tilhørende dag for dag tidslinje, info-grafik osv.

Ifølge Washington Post har USA haft kilder i Kreml så tæt på Putin, at man allerede før valget vidste, at dette var direkte iværksat af Putin, at han ikke bare ønskede at svække demokratiet og udstille dets uformåenhed, men aktivt søgte at modarbejde Clinton og at hjælpe Trump.

Washington Posts artikel det endnu mere indlysende, at Trump ikke kan vriste sig uden om spørgsmålet om den russiske indblanden, om det skete med med hans eller nogle i hans kampagnes medvidende, og om han eller, mere sandsynligt, andre i hans kampagne direkte arbejdede sammen om at time de mest ødelæggende russiske indgreb?

Trump og hans administration synes dog indtil videre at have været så stærkt i fornægtelses-mode, at man endnu ikke har gjort noget som helst for at sikre USA mod, at noget tilsvarende ikke vil kunne ske igen. Og Trump har indtil nu været meget modstræbende overfor at bebrejde Putin noget som helst, endsige stramme sanktionerne mod Rusland – hvilket igen nærer spekulationerne i, at en del af prisen for at hjælpe Trump i valget var, at de russiske sanktioner ville blive lempet.

Update 12.07. – I de seneste dage har nye afsløringer fra New York Times gjort det klart, at der har været direkte kontakter mellem russiske interesser og skikkelser centralt placeret i Trumps valgkampagne: Paul Manaford, Jared Kushner og Donald Trumps ældste søn, Trump Jr.. New York Times’ afsløringer lørdag førte mandag morgen, til, at Trump Junior fremlagde en fuld e-mail-korrespondance forud for et møde 9. juni sidste år, hvor Trumps valgkampagne direkte blev tilbudt informationer fra den russiske regering, som kunne kompromittere Hillary Clinton og hendes valgkampagne og støtte op om valget af Trump.

Stadig var Donald Trump ikke nødvendigvis selv vidende derom, men med hans centrale kampagnemedarbejdere involveret strammer garnet stadig mere. Og man har igen kunnet se, hvordan et møde, der først ikke eksisterede (som man undlod at informere om ved sikkerhedsscreenings), dernæst beskrives som handlende om adoptioner af russiske børn, for i flere ryk af skiftende forklaringer ender med at en fuld mail-korrespondance sendes ud. Den kan man så efter politisk præference se som bevis på, at der fandt en egentlig sammensværgelse sted og at der ikke er noget at komme efter. Men sammen med Trumps utilbøjelighed til at sige noget som helst grimt til eller om Putin og Rusland rejser det med stadig større kraft spørgsmålet, hvad Trump har givet af indrømmelser overfor Putin mod at blive hjulpet i valgkampen. Og videre, om russerne har flere kompromitterende oplysninger liggende, som man med truslen om offentliggørelse kan bruge til fremadrettet at påvirke Trumps adfærd og beslutninger.

Men Trump-menageriet kommer sikkert endda til at køre endnu en rum tid. Den særlige undersøgelseskomite under Robert Mueller forventes at skulle bruge måneder, om ikke år, på at trænge til bunds i problemstillingerne. Så selvom det synes stadig mere sandsynligt, at der er tale om strafbare forhold, og at Trump kan ende med at blive presset til at trække sig under truslen om en rigsretssag, så har han i hvert fald en tid endnu adresse i Det Hvide Hus. I mellemtiden kan man sige, at det er godt (i forhold til at stække Trumps muligheder for at agere politisk), at afsløringerne fra aviser som Washington Post, New York Times og Wall Street Journal falder så tæt som de gør. For hver gang må Trump-apparatet ud med nye afledningsmanøvrer og nye ad hoc-forklaringer, der formeligt stritter af indre selvmodsigelser og slider på den sidste rest af troværdighed, der måtte være tilbage.

Spørgsmålet til de republikanske repræsentanter i Senatet og i Repræsentanternes Hus, om de fortsat kan bakke op om Trump, bliver stadig mere påtrængende, i takt med at der bliver afsløret stadig mere kompromitterende forhold. Måske man også her kan tale om tipping points – at der endnu er en opslutning omkring at søge at få lovgivning igennem, som Trump også er meddriver af. Men at det punkt nærmer sig, hvor Trump ikke kan regne med, at kongressen bakker op om hans initiativer. Og de forhandlinger om en Trump-care, der kan repeale og replace Obamacare og Medicaid, som i forvejen har vist sig næsten umulige, kan meget vel vise sig her i den kommende uge at støde endeligt på grund. Foreløbig er frafaldet mest fra dem unden for Capitol Hill – for eksempel den tidligere kongressman og nuværende vært på NBMSCs politiske morgen-TV, Morning Joe, har netop annonceret, at han melder sig ud af Det Republikanske Parti i protest mod den manglende stillen Trump til ansvar.

New York Times’ nye runde af belastende afsløringer kommer umiddelbart efter at Trump ellers med et efter hans eget udsagn særdeles positivt møde med Putin ved G20 i Hamburg havde ønsket sig, at hele Rusland-spørgsmålet kom til at handle om noget helt anderledes fremadrettet. Men Trump står med sin håndtering af sagerne indtil nu, i mudder i hvert fald til hofterne. Donald Trump har indtil i dag holdt sig tilbage, men Washington Post rapporterer, at han  er på kogepunktet over, at det russiske spøgelse blive ved og ved, og at hans egen søn nu er involveret. I et tweet her til mogen skriver han, at han er “open, transparent and innocent”, og at han er udsat for “witch hunt”.

Trump Jr. har nu også fået sig en forsvarsadvokat med speciale i politiske komplikationer. Han skulle i løbet af de seneste døgn have bevæget sig fra forvirring til vrede til trodsighed. Trump Jr. kan synes endnu mere naiv og uerfaren. Og hvis man forsøger at fange disse menneskers forståelse af situationen, så har de ikke gjort det mindste galt. Men de de øvrige kampagneledere burde have vidst, at man var langt over grænsen for det tilladelige og langt inde i en gråzone, når man accepterede møder med en advokat fra den russiske regering for at få kompromitterende oplysninger om ens politiske modstander. Og Trump Jr. kommer nok til at finde en bedre forklaring end at han ikke på mødet fik nogen oplysninger, han kunne bruge til noget, hvis han vil fastholde sin uskyld. 

Daniel Hoffman: The Russians Were Involved. But It Wasn’t About Collusion, New York Times 28.07.2017.

Philip Rucker & Ashley Parker: ‘Category 5 hurricane’: White House under siege by Trump Jr.’s Russia revelations, Washington Post 12.07.2017.

Jo Becker, Adam Goldman & Matt Apuzzo: Russian Dirt on Clinton? ‘I Love It,’ Donald Trump Jr. Said, New York Times 11.07.2017.

Dan Balz: A revelation unlike any other in the Russia investigation, Washington Post 11.07.2017.

Peter Baker & Maggie Haberman: Rancor at White House as Russia Story Refuses to Let the Page Turn, New York Times 11.07.2017.

Jo Becker, Matt Apuzzo & Adam Goldman: Trump Team Met With Lawyer Linked to Kremlin During Campaign, New York Times 08.07.2017.

Greg Miller, Ellen Nakashima &  Adam Entous: Obama’s secret struggle to punish Russia for Putin’s election assault, Washington Post 23.06.2017.

Pema Levy: Stephen Bannon Is a Fan of a French Philosopher…Who Was an Anti-Semite and a Nazi Supporter, Mother Jones 16.03.2017.

Ben Mathis-Lilley: Another Day, Another Report About Steve Bannon’s Affection for Nazism, Slate 16.03.2017.

Adam Entuos et al.: Sessions met with Russian envoy twice last year, encounters he later did not disclose, Washington Post 01.03.2017.

Matthew Rosenberg et al.: Obama Administration Rushed to Preserve Intelligence of Russian Election Hacking, New York Times 01.03.2017.

Joshua Keating: Everything We Know – and Don’t Know – About Trump’s Ties to Russia, Slate 27.02.2017.

Aidan Quigley: Podesta: ‘Forces within the FBI’ may have cost Clinton election, Politico 21.02.2017.

Christian Lorentzen: The Rhetoric of Evasion: What Trump’s White House Has Done to the Language of Lying, New York Magazine 16.02.2017.

Spencer Ackerman: Angering Congress, James Comey won’t address Trump-Russia inquiry privately, The Guardian 13.01.2017.

Julian Borger: How the Trump dossier came to light: secret sources, a retired spy and John McCain, The Guardian 12.01.2017.

Simon Tisdall: Fictional or not, the Trump dossier affair is another win for Putin, The Guardian 12.01.2017.

Ken Bensinger, Mark Schoofs & Miriam Elder: These Reports Allege Trump Has Deep Ties To Russia, BuzzFeed 11.01.2017.

Austin Wright, Rachael Bade & John Bresnahan: Hill Republicans demand probe of media leaks on Trump, Politico 11.01.2017.

Jack Shafer: The Coup Before the Inauguration, Politico 11.01.2017.

WikiLeaks’s Assange: bold publisher or Russian dupe? (AFP-Jiji) Japan Times 08.01.2017.

Jack Jenkins: Intelligence report: Putin ordered effort to help Trump, undermine election, Think Progress 07.01.2017.

Aj Vicens: Read the US Intelligence Report on Russian Hacking, Mother Jones 07.01.2017.

David Corn: Democrats Turn Up Pressure on Republicans for Russian Hacking Investigation, Mother Jones 06.01.2017.

David Remnick: Trump, Putin, and the Big Hack, The New Yorker 06.01.2017.

Fred Kaplan: Surprise! It Was Putin, Slate 06.01.2017.

David Corn: At Russian Hacking Hearing, Most Republican Senators Express No Outrage, Mother Jones 05.01.2017.

Calder Walton: Why Obama Was Smart to Kick Out Russian Spies, says Russia preferred Trump, Politico 06.01.2017.

Corey Bennett: Administration report blames Putin for attack on U.S. election, says Russia preferred Trump, Politico 06.01.2017.

Julian Borger: Republicans voice disdain after Donald Trump tweets support for Julian Assange, The Guardian 05.01.2017.

Stop trying to hush up the truth about election hacking, (leder) Washington Post 04.01.2017.

Scott Shane, Maggie Haberman & Julie Hirschfeld Davis: Trump Appears to Side With Assange Over Intelligence Agencies’ Conclusions, New York Times 04.01.2017.

Scott Shane: Trump and Julian Assange, an Unlikely Pair, Unite to Sow Hacking Doubts, New York Times 04.01.2017.

Ariel Edwards-Levy: Americans Want Trump To Keep Sanctions Against Russia, Huffington Post 04.01.2017.

Corey Bennett & Eric Geller: Shaky accusations hamper cyber case against Russia, Politico 04.01.2016.

Aki Perez: Why Is Trump Siding With Assange Over the CIA? Politico 04.01.2016.

David A. Graham: Why Is Trump So Reluctant to Accept Claims of Russian Hacking? The Atlantic 04.01.2017.

Nathan Wellman: Trump just praised Putin. This former CIA official’s response is PERFECT, U.S. Uncut 29.12.2016.

Zach Cartwright: The FBI just released proof of Russian election hacking, U.S. Uncut 29.12.2016.

Tom Cahill: Obama just struck back at Russia for election hacking, U.S. Uncut 29.12.2016.

Joshua Yaffa: Russia’s View of the Election Hacks: Denials, Amusement, Comeuppance, The New Yorker 20.12.2016.

Dave Lindorff: It Wasn’t the Russians: Hillary Lost Because She Blew Off Sanders and His Voters, CounterPunch 20.12.2016.

Tom Cahill: The FBI just made a major announcement on Russia’s election hacking, U.S. Uncut 16.12.2016.

David Frum: Five Questions About Russia’s Election Hacking, The Atlantic 12.12.2016.

Mark Sumner: Why does Russia want Trump? It’s all about oil. Why does Trump want Russia? It’s all about money, Daily Kos 12.12.2016.

John Cassidy: Trump Isolates Himself with C.I.A. Attack, The New Yorker 12.12.2016.

Suzanne Kelly & Michale Morell: Fmr. CIA Acting Dir. Michael Morell: “This Is the Political Equivalent of 9/11”, The Copher Brief, 12.12.2016.

Alec Luhn: Russia praises possible Trump pick Rex Tillerson’s ‘highly professional manner’, The Guardian 12.12.2016.

Morell calls Russia’s meddling in U.S. elections ‘political equivalent of 9/11’, Politico 12.12.2016.

Putin awaits ‘fantastic’ Trump team as Exxon ally tipped for secretary of state, (Bloomberg, Reuters) Japan Times 12.12.2016.

Seung Min Kim & Burgess Everett: McConnell backs congressional investigation into Russian interference, Politico 12.12.2016.

Morell calls Russia’s meddling in U.S. elections ‘political equivalent of 9/11’, Politico 12.12.2016.

Louis Nelson: McCain and Schumer present unified front against Russian hacking, Politico 12.12.2016.

Ed Mazza: John Bolton Implies Obama Administration Could Be Behind ‘False Flag’ Election Hack, Huffington Post 12.12.2016.

Judd Legum: Trump adviser suggests election hacks were ‘false flag’ operation by the Obama administration, Think Progress 11.12.2016.

Igor Bobic: Reince Priebus Says RNC Was ‘Absolutely Not Hacked’, Huffington Post 11.12.2016.

Mark Mazetti & Eric lichtblau: C.I.A. Judgment on Russia Built on Swell of Evidence, New York Times 11.12.2016.

Julian Borger: Rex Tillerson: an appointment that would confirm Putin’s US election win, The Guardian 11.12.2016.

Elise Viebeck & Karoun Demirjian: Key GOP senators join call for bipartisan Russia election probe, even as their leaders remain mum, Washington Post 11.12.2016.

Seung Min Kin & Burgess Everett: Trump vs. Congress on Russian hacking, Politico 11.12.2016.

Ryan Koronowsky: Top Senate Republican dismisses importance of Russian interference with presidential election, Think Progress 11.12.2016.

Amanda Terkel: Bipartisan Anger Grows Over Russian Interference Into U.S. Election, Huffington Post 11.12.2016.

Ryan J. Reilly: Trump: It’s ‘Ridiculous’ To Think Russia Intervened In The Election On My Behalf, Huffington Post 11.12.2016.

Aaron Rupar: Trump says it’s OK if he skips intelligence briefings because he’s ‘a smart person’, Think Progress 11.12.2016.

Julia Ioffe: What It Really Means to Be a ‘Friend of Putin’, Politico 10.12.2016.

David E. Sanger: Trump, Mocking Claim That Russia Hacked Election, at Odds with G.O.P. New York Times 10.12.2016.

John Walcott: Russia intervened to help Trump win election: intelligence officials, Reuters 10.12.2016.

Burgess Everett & Seung Min Kim: Schumer demands Senate election inquiry on Russia, Huffington Post 10.12.2016.

Simon Tisdal: Russian involvement in US vote raises fears for European elections, The Guardian 10.12.2016.

Ryan Koronowsky: Trump trashes CIA, dismisses evidence that Russia helped him win presidency, Think Progress 10.12.2016.

David Corn: Obama Orders a Review of Russian Meddling in the US Election—But How Much of It Will Be Public? Mother Jones 10.12.2016.

Adam Entous, Ellen Nakashima & Greg Miller: Secret CIA assessment says Russia was trying to help Trump win White House, Washington Post 09.12.2016.

Clifford Krauss & Maggie Haberman: Exxon Mobil Chief Rises as Trump’s Choice for Secretary of State, New York Times 09.12.2016.

Karoun Demirjian: Republicans ready to launch wide-ranging probe of Russia, despite Trump’s stance, Washington Post 08.12.2016.

David E. Sanger & Scott Shane: Russia Hacked Republican Committee but Kept Data, U.S. Concludes, New York Times 09.12.2016.

Andrew Restuccia: Dems vow to turn Tillerson hearing into Exxon referendum, Politico 05.12.2016.

David E. Sanger: Five Possible Hacks to Worry About Before Election Day, New York Times 03.11.2016.

Amy Chozik: John Podesta Says Russian Spies Hacked His Emails to Sway Election, New York Times 11.10.2016.

Amy Chozik & Charlie Savage: U.S. Says Russia Directed Hacks to Influence Elections, New York Times 07.10.2016.

Dana Priest, Ellen Nakashima & Tom Hamburger: U.S. investigating potential covert Russian plan to disrupt November elections, Washington Post 05.09.2016.

Kate Sheppard: Tim Kaine Compares Trump’s Russian Hack Comments To Watergate, Huffington Post 04.09.2016.