Hvad skal der til på kort sigt for at holde 1,5°C-målsætningen?

16. november 2016

(under udarbejdelse) På FNs klimakonferencer er der hver dag et omfattende program af side events, og mange forskere fremlægger deres resultater enten umiddelbart op til eller i løbet af en klimakonference. En af de mere tankevækkende rapporter, stammer fra en gruppe af klimapolitiske analytikere bag hjemmesiden Climate Action Tracker, som til stadighed søger at holde regnskab med, i hor høj grad verdens samlede klimaplaner er i overensstemmelse med Paris-aftalen.

Så godt som ingen lande har ændret deres klimaplaner i forhold til de indberetninger, som blev foretaget op til klimatopmødet i Paris i december, så verdens samlede klimaindsats er stadig, ifølge Climate Action Tracker, på vej mod 2,7°C – eller alarmerende meget mere end de 1,5-2°C, som Paris-aftalen satte som mål. Verdens lande har da også fået som hjemmearbejde at gøre dette meget bedre senest inden COP24 i 2018.

En målsætning på 1,5-2°C er en for de fleste – også beslutningstagere – endog meget abstrakty størrelse. Derfor har denne lille gruppe af forskere sat sig for at sige, hvad indebærer en 1,5C-målsætning sektor for sektor af handlinger inden for de nærmeste 10 år for at være på rette vej til en klode, hvor temperaturen kun steg med 1,5°C efter menneskehedens nok til dato største fejltagelse, da vi begyndte at afbrænde fossile brændsler.

Resultaterne blev tidligere i dag fremlagt på en pressekonference af Nicholas Höhne fra New Climate Insittute samt Bill Hare og xx fra Climate Analytics. Det var umiddelbart et meget spændende arbejde, og jeg vil gerne gå meget mere i dybden hermed. Men her kommer i første omgang mine rå noter og et link til den bagvedliggende rapport. Pressekonferencens video kan desværre ikke umiddelbart indlejres, men den kan ses via UNFCCCs on demand-service fra COP22 (20 min.).

Og her kommer i første omgang mine første rå noter:

Ofte kan det være svært at forbinde målsætninger for 2050 med den nuværende situation. Derfor fremlagde en Niclas Höhne, Bill Hare og XX Xxxxx på en pressekonference ved COP22 i Marrakech onsdag et paper udarbejdet af en række forskere fra tre klimaforskningsinstitutter om, hvad Paris-aftalens langsigtede 1,5°C-målsætning indebærer på kort sigt: Hvad er vi inden for de enkelte sektorer nødt til at gøre inden for de næste ti år, hvis vi vil være på rette vej i forhold til at kunne opnå Paris-aftalens langsigtede mål?

I 2050 er verdens samlede udledninger nødt til at være nul. Det vil sige, at de mange planer om at nå 80 procent eller 80-85 procent i 2050 er utilstrækkelige – og dermed, at så godt som ingen lande lige nu har klimaplaner, som ligger inden for Paris-aftalens carbon budget. Vi ved alle, at de er utilstrækkelige, men derfra og til at vide, hvad der skal til. Det giver The Ten Most Important Short-term Steps to Limit Warming to 1.5°C sektor for sektor et tankevækkende billede på.

Elektricitetssektoren – (udgør 25% af alle udledninger) vi kan ikke bygge flere kulkraftværker fra i dag. Og vi må reducere udledningerne fra eksisterende kulkraftværker med mindst 30% i 2025 og med mindst 65% i 2030. Alle må udarbejde exit-strategier for kulanvendelsen og kulproduktionen. En fortsat udbygning af kuludvindingen som i Tyrkiet, Filippinerne og Australien er i modstrid med Paris-aftalen. G20 kunne følge G7 i målsætningen om at have udfaset alle subsidier senest i 2025. Den nuværende vækst i sol- og vindenergi på 20-25 procent per år må fastholdes frem til 2025.

Vejtransport – salg af køretøjer med forbrændingsmotor må standses senest i 2035. Den hidtidige strategi med at mindske udledningerne fra forbrændingsmotorerne er ikke tilstrækkelig.

Luftfart og skibsfart – den nu indgåede ICAO-aftale langt fra tilstrækkelig. Der kan reduceres drastisk gennem biofuel og reduceret behov. Der mangler en vision for zero carbon luftfart (og vel også skibsfart).

Bygninger – har en meget lang levetid. og alle nye bygninger må være CO2-neutrale fra 2020. Raten for energirenovering af eksisterende bygninger skal øges drastisk, fra nu under 1 procent til 5 procent af den eksisterende bygningsvolumen.

Industri – udelukkende CO₂-neutral teknologi fra 2020. “Material Efficiency” skal optimeres.

Verdens skove – der fældes hvert år store arealer af regnskov med omfattende implikationer for klima, øko- og vejrsystemer. Senest i 2020 skal vi nå til zero deforestation.

Landbruget – de største udledninger kommer fra kødproduktionen, fulgt af gødningsindustrien. Best practice reduktioner kan reducere op til 20 procent. Mindre madspild og bedre diæter er andre vigtige parametre. Der var en del tidnød ved præsentationen, men her mangler vel også en vision for zero carbon food production.

Negative udledninger – bortset fra skovplantning har vi stadig ikke nogen velegnet teknologi til at absorbere CO₂ fra atmosfæren og omsætte den til en form, som er let at håndtere og lægge langt væk. Men vi kommer til at behøve at rense et stor del af de milliarder af ton CO₂, vi igennem de sidste hundrede år har pumpet ud i atmosfæren, hvis vi vil gøre os håb at langtidsstabilisere kloden. Det er derfor vigtigt at prioritere denne forskning.

Illustrationen herover stammer fra rapportens summary. Jeg har endnu kun nået at løbe rapporten helt overfladisk igennem. Men det ligner den form for tydeliggørelse af klimaudfordringen, og hvad det kræver i de allernærmeste år, der skal til for at få forbundet den øjeblikkelige klimaindsats med globale klimamålsætninger, som rækker et halvt århundrede frem i tiden – men endda kræver øjeblikkelige, og i visse sektorer ganske radikale forandringer.

Se også det efterfølgende blog-indlæg: UNEP Emissions Gap Report: Hvad skal der til for at holde 1,5°C?

Se øvrige blog-indlæg tagged COP22: Strøtanker om COP22 i Marrakech 7.-18. november, Road to COP22 – en videorapport fra Marokko, COP22: The CVF Marrakech Communique, COP22: Marrakech Action Proclamation, og Klimabilleder og klimakommunikation.

Se blog-indlæg tagged COP18 / COP19 / COP21.