Strøtanker om bæredygtighed

Oven på Det Republikanske Partis konvent i Cleveland i sidste uge, hvor Donald Trump blev nomineret til præsidentkandidat, er det i denne uge demokraternes tur med fire dage i Philadelphia nær det sted, hvor USAs forfatning i sin tid blev til. Det kommer oven på et langt primærvalg, som efter et tæt kapløb er endt med, at Bernie Sanders i forrige uge endorsed Hillary Clinton og dermed erkendt, at det bliver hende, som bliver demokraternes kandidat til at efterfølge Obama i Det Hvide Hus. Endda har Sanders ikke trukket sin kampagne, men har med betydelig succes søgt at påvirke forberedelserne af Det Demokratiske Partis politiske program for det kommende valg. Og jeg vil her i de kommende dage følge udviklingen med særligt fokus på klimapolitikken.

I et indimellem næsten desperat forsøg på at appellere til Bernie Sanders’ vælgere har Hillary i løbet af valgkampen gjort stadig flere af Bernies klimasynspunkter til sine. Først et nej til Keystone XL, så et nej til arktisk olieeftersøgning. Skridt for skridt har hun tilegnet sig betydelige dele af Sanders’ klimaagenda.

Denne proces er forsat i de seneste ugers arbejde med at forberede det valgprogram, som skal vedtages i denne uge. Hvor den demokratiske klimapolitik den tidlige fase af det demokratiske primærvalg er belyst i løbende opdateringer af blog-indlægget Hillarys klima, da er den videre udvikling i selve primærvalgsprocessen og den efterfølgende forberedelse af demokraternes valgprogram belyst i blog-indlægget Bernies klima. Klimapolitisk set er der stadig uenigheder omkring fracking, men alt tyder lige nu på, at Demokraterne i løbet af denne uge vedtager et særdeles progressivt program, hvor klimaindsatsen bliver håndteret med den nødvendige urgency. Således kom der i seneste forberedelsesrunde en passus om, at samtlige policy-initiativer på alle områder fremover skal klimagranskes og ikke må være hindrende for omstillingsprocessen.

Efter det republikanske reality show i Cleveland har det givet været en ambition at få demokraternes konvent til at fremstå som enigt, værdigt og politisk visionært. Men sent fredag blev der detoneret en bombe: Via Julian Assange og WikiLeaks blev der frigivet 19.252 e-mails, som er hacket fra Det Demokratiske Partis mailserver. Disse mails stiller Det Demokratiske Partis ledelse i et endog meget problematisk lys. For her bliver det, som Sanders-kampagnen hele vejen igennem har hævdet, uafviseligt klart, at partiledelsen ikke har set det som sin opgave at sikre en fair demokratisk proces, men tværtimod i det skjulte har søgt at favorisere Clintons kampagne og bagtale Sanders’. Det er ny benzin på et bål, som ellers var lige ved at være brændt ud. og det vil givet gøre det endnu vanskeligere for en del af Bernies folk at slutte op om Hillary.

Gateway Pundits har lavet en liste med links til nogle af de mere betændte mails, som nu ligger på WikiLeaks. (link)

Demokraterne har handlet hurtigt. Partiformand Debbie Wasserman Schultz, som Sanders’ kampagne har krævet fyret siden i foråret, meddelte i går, at hun trækker sig som formand efter konventet. Ved en morgenkaffetale for de delegerede fra Californien blev hun her til morgen nærmest buet ud, så her for et øjeblik siden er det blevet meddelt, at hun ikke her til aften vil forestå den officielle åbning. Sandsynligvis bliver hun ikke at se på konventet.

Det Demokratiske Parti har i dag nået at sende en officiel undskylding til Bernie Sanders for “the inexcusable remarks made over email”. I mellemtiden er Philadelphias gader fulde af Bernie Sanders-tilhængere. Ganske mange mener, at han er blevet franarret valgsejren, og afsløringerne i disse mails vil givet leder til fornyede krav om, at Hillary Clinton trækker sig som kandidat og at de delegerede bliver frisat til at stemme efter deres overbevisning (se for eksempel denne #SwitchToBernie-kampagne).

Assange har med en vis sans for drama og timing sagt, at der i de kommende dage vil komme flere portioner af e-mails, og den næste portion vil være direkte ødelæggende for Hillary Clinton.

For at gøre dramaet fuldendt er der indicier, som peger i retning af, at disse mails er hacket fra russiske computere med forbindelse til det russiske efterretningsvæsen. Men intet bevis derfor. Endda bliver der lige nu spekuleret meget i en Putin-Trump-alliance – om Putin efter Trumps noget besynderlige udsagn om at ville opgive NATO og ikke insistere på at beskytte østeuropæiske og baltiske lande, er blevet Putins favorit til Det Hvide Hus, og at han ved at lække disse mails aktivt søger at påvirke det amerikanske valg.

Ed King skriver på Climate Home, at de frigivne e-mails viser, at demokratiske valgstrateger ser Donald Trumps klimafornægtelse som en svaghed, og dermed er der gode chancer for, at vi efter den udtalte klimatavshed i valgkampene i 2008 og 2012 vil se klimaproblematikken få en central rolle i de næste måneders valgkamp. For selvom klimafornægtelsen er udbredt blandt republikanske vælgere, så er der efterhånden en forståelse for nødvendigheden af en klimaindsats langt ind i de republikanske vælgeres rækker. Det kan også forklare, hvorfor Bernie Sanders og hans folk har fået lov at sætte et overraskende stærkt fingeraftryk på valgprogrammets klimaafsnit.

Men tilbage til demokraternes konvent, så er der i aften lagt op til den store åbning med taler af Michelle Obama og fremtrædende politikere som Elizabeth Warren og Bernie Sanders, som hver især vil markere demokraternes visionære side.

Både Warren og Sanders havde været langt mere oplagte kandidater til posten som vicepræsident, hvis Hillary Clinton virkelig ville have slået bro til Bernie-lejren og sikre sig deres fulde opbakning. Men hun valgte umiddelbart efter afslutningen af republikanernes konvent at udpege Tim Kaine, som er langt mere spiselig for mainstream-demokraterne. Og for Hillary selv. For til forskel fra Warren og Sanders, som begge er meget ideologiserende og overordnet tænkende, er Kaine en ægte kompromisernes mand. Kaine er nu senator i Virginia, og en af grunden kunne være, at resultatet i Virginia hermed er sikret. Traditionelt har Virginia været republikansk, så det var lidt af en revolution, da Obama i 2008 vandt Virginia, og med mindre margin gentog succesen i 2012.

I løbet af førstedagen har der ved konventet været en næsten endeløs række af små taler og vidnesbyrd fra alle dele af landet og alle lag i samfundet inden aftenprogrammets tre hovedtalere: Michelle Obama, Elizabeth Warren og Bernie Sanders. En journalist sammenlignede forud Sanders’ taler som at være til en Bruce Springsteen-koncert, hvor hele publikum kender hvert eneste ord og kunne synge med. Bernie dyrker på ingen måde variationen, tværtimod er det gentagelsens kunst. Han er heller ikke bange for at tale om komplekse sammenhænge. Og med flere daglige messer igennem en nu årelang primærproces, hvor han har stået direkte overfor langt over 1 mio. amerikanere, har han virkelig lagt grunden til en ny generation af politisk aktive amerikanere. Michelle Obama leverede konventets foreløbige emotionelle højdepunkt med en tale, som gav fugtuge øjenkroge i manges øjenkroge og skabte en form for enhed oven på en dag, hvor en del af Sanders’ folk buhede ganske meget. Der er video-links til de vigtigste taler her:

Bernie Sanders tale for sine delegerede i Philadelphia om eftermiddagen, 48 min. video 25.07.2016.

Al Frankens tale ved demokraternes konvent i Philadelphia, 7 min. video 25.07.2016.

Michelle Obamas tale ved demokraternes konvent i Philadelphia, 14 min. video 25.07.2016.

Elizabeth Warrens tale ved demokraternes konvent i Philadelphia, 20 min. video 25.07.2016.

Bernie Sanders’ tale ved demokraternes konvent i Philadelphia, 32 min. video 25.07.2016.

Jeg har også medtaget Al Frankens bidrag, som er ganske morsomt, ikke mindst hvor han fortæller om Trump University. Ud over at være senator i Minnesota er Al komiker.

Sanders’ delegerede er tydeligvis dybt forargede over e-mail-afsløringerne, som viser, hvad man jo allerede klart fornemmede, at der har været urent trav hele vejen igennem. Og Elizabeth Warren, som ellers plejer at være den som brænder klart igennem, havde den noget utaknemlige opgave at skulle tale efter Michelle Obama, samtidig med, at skuffelsen er massiv over, at det ikke blev hende eller Sanders, som er endt som Hillarys vicepræsidentkandidat, men Tim Kaine.

Det demokratiske konvent kan følges live fra dette link.

Update 26.07. – i dag er dagen, hvor Hillary Clinton officielt bliver nomineret og Bill Clinton efterfølgende holder sin tale. Ved Obamas nominering i 2008 leverede Bill en stjerne-præsentation, så forventningerne til ham i aften er kolossale. Onsdag er de store talernavne Barack Obama og Joe Biden, mens Hillary som kronen på værket vil holde sin acceptance speech torsdag aften. (program)

Her til aften er det demokratiske partis valgprogram frigivet. Det bliver spændende at se, i hvor høj grad, det er lykkedes at lægge rammerne for en omstilling af verdens største økonomi. Jeg har kopieret afsnittene om Klima og miljø ind nederst i dette blog-indlæg.

Forud for nomineringen var der tre fra hver af kampagnerne, som talte. Tulsi Gabbard fra Hawaii talte om Bernies kampagne som en kampagne båret af kærlighed. Hun rundede af med Ghandis ord: “Because this is a movement fueled by love, it can never be stopped or defeated.” Dernæst talte en elektriker fra Ohio om, hvordan Bernie har startet et revolution og en bevægelse, og har empowered mennesker over hele kontinentet. “I have never felt the Bern more than I do in this moment,”  fortsatte Shyla Nelsom: “I am so proud of Bernie. Our movement continues. Our revolution continues. We will never stop working for a future we believe in.” Derefter var der stående ovationer til Bernie. Efterfølgende var det tid for tre korte nomineringstaler for Hillary: senator Barbara Mikulski fra Maryland, frihedskæmperen John Lewis fra Georgia og afsluttende en kvindelig soldat og indvandrer.

Efterfølgende var der afstemning. Stat for stat blev antallet af stemmer for Hillary og Bernie råbt op. Alabama var første stat, og her var der 50 for Hillary og 9 for Bernie. Det var præcist i Sydstaterne, at Bernie kom næsten uopretteligt bagefter. Næste stat, Alaska, havde omvendt 14 for Bernie og 9 for Hillary. Og fra hver stat følger et lille “postkort” om, hvad det rører sig, hvilke berømtheder, der er føt dér osv., så er det en ganske lang proces. Måske halvanden time efter, da turen alfabetisk var kommet til South Carolina, rundede Hillary Clinton de 2.382 delegerede, som er nødvendige for nomineringen. Da turen nåede til Vermont var der 23 delegerede til Sanders og 4 til Hillary. Sanders tog her ordet og bad om, at reglerne blev brudt, og at Hillary Clinton blev valgt ved akklamation.

Det blev vedgået, og Pharrell Williams’ sang med omkvædet ’cause I am happy blev sat på.

Derefter fulgte en lang lang række af indlæg og bidrag, som alle kredsede om Hillarys bidrag gennem fire årtier i udviklingen af et bedre USA. Det blev fornemt samlet i Bill Clintons tale, som virkelig fik hende sat i et fornemt perspektiv. Han søgte tilbagevendende at frame hende som “the best darn change-maker I’ve ever met in my entire life.” Sidste dele af hans tale byggede op omkring to Hillary’er, den virkelige, som var problemknuser og altid i gang med at gøre tingene bedre, og så det vrangbillede, som blev forsøgt skabt. Og, sagde Bill, I har netop skabt historie ved at nominere den virkelige Hillary. Og om få måneder vil I igen skabe historie ved at gære hende til den første kvindelige præsident i USA.

En stor præstation fra Bills side, som virkelig fik tegnet billedet af en Hillary, som altid er gået først i kampen for et bedre USA for de svageste, for de handicappede,, for dem som ikke kan følge med i skolen. Og som var mindst lige så svær at følge efter, som Michelle Obamas tale i går aftes. Men det klarede en stribe af kunstnere på fornem vis: Først trak skuespilleren Meryl Streep fornemt det historiske perspektiv op, så tog sangeren Alicia Keys stafetten videre med to sange og et stærkt bud om sammenhold mellem Bernie- og Hillary-tilhængere.

Hele denne kunstneriske epilog til Bills tale sluttede med, at Hillary selv tonede frem på storskærm direkte fra New York, hvor hun gav udtryk for sin store taknemlighed for, hvad der var sket: “I can’t believe we just put the biggest crack in that glass ceiling yet.. this is really your victory. And if there are any little girls out there who stayed up late to watch, let me just say: “I may become the first woman president but one of you is next.”

Hvor rækken af indlæg før Bill Clinton var lidt af en tour de force – uanset at det giver et fantastisk indblik i hvor stor og divers en nation, USA er – så var hele afrundingen efter Bill eminent konstrueret, scenograferet og afleveret.

Der er fra flere sider gjort den iagttagelse, at for mange af Bernie-folkene, som jo udgør omkring to femtedele af de delegerede, og tidligere på dagen i går lavede en del støj, blev Michelle Obamas tale syntes at udgøre et vendepunkt, hvor man gradvist overgav sig til den erkendelse, at der var tale om (d)et fælles projekt, at sikre, at Trump ikke blev præsident ved at sikre, at Hillary blev valgt til november. Der er stadig en lille gruppe, som protesterer, og som ser Bernie være blevet snydt for nomineringen. Men en aften som denne, hvor Bernie – efter at det havde været råbt op, hvor mange delegerede i hver af de mere end 50 stater og distrikter, som havde peget på Bernie – gik ind og foregreb nomineringen af Hillary, er også med til at styrke enheden og demontere det billede af Hillary som værende totalt i lommen på Wall Street og storindustrien, som har fået plads i den demokratiske primærproces. Så umiddelbart synes helingsprocessen for Det Demokratiske Parti at forløbe bedre, end man kunne have forventet.

Det var et kort og ikke på nogen måde dækkende rids af aftenen. Klimaforandringer har nærmest ikke været nævnt – måske fordi det i dag var Hillarys sociale engagement og hendes evner som problemknuser som har været i fokus – hvor klimaindsatsen kommer til at stå meget stærkere som nøgleelement og som brobygningselement mellem de to kampagner i Hillarys egen tale torsdag.

Her følger video-links til en række af de taler og sekvenser, som er nævnt ovenfor:

Tulsi Gabbards nomineringstale for Sanders, 5 min. video 26.07.2016.

Shyla Nelsons nomineringstale for Sanders, 5 min. video 26.07.2016.

Bernie opfordrer til at lade Hillary Clinton nominere ved akklamation, 5 min. video 26.07.2016.

Bill Clintons tale ved demokraternes konvent i Philadelphia, 43 min. video 26.07.2016.

Meryl Streeps tale ved demokraternes konvent i Philadelphia, 7 min. video 26.07.2016.

Alicia Keys optræden ved demokraternes konvent i Philadelphia, 7 min. video 26.07.2016.

Hillarys surprise-deltagelse, 2 min. video 26.07.2016.

Update 27.07. – At der endnu ikke er faldet helt ro over Bernies delegerede afspejles måske bedst deri, at Tom Scott skulle have holdt et 3-minutters oplæg til en tale fra Hillarys nyudnævnte kandidat som vicepræsident, Tim Kaine. Men arrangørgruppen var så nervøs for, at han ville blive buhet ud af Bernie-støtterne, at man i sidste øjeblik valgte at trække ham ud af talerlisten.

Omvendt har flere af de storgrædende Bernie-tilhænger hvis billeder har cirkuleret på internettet siden nomineringen i går sagt, at de overhovedet ikke er imod Hillary, men blot var meget berørte over situationen, da Bernie til sidst rakte hånden ud overfor Hillary og opfordrede alle til at nominere hende ved applaus. Og selvom det har været gjort til et stort problem, at Bernies mange unge tilhængere var ganske modstræbende overfor at acceptere, at det blev Hillary, så peger undersøgelser på, at der på nuværende tidspunkt er 90% af bernie-tilhængerne, som vil stemme Hilalry til november, hvilket er en større andel de Hillarys vælgere, som på samme tid i 2008 var rede til i stedet at stemme på Obama.

Hovedtalerne i dag er vicepræsident Joe Biden og præsident Barack Obama. Men først lange rækker af endorsements og små beretninger fra alle hjørne af det  amerikanske samfund.

Jesse Jackson holdt en glødende tale, hvor han med stor kraft fik fremmanet, at “The Bern must never grow cold”. Han slutter med suggestivt repetitive “It’s healing time, it’s hope time, it’s Hillary time”.

Harry Reid, som er leder af demokraternes repræsentation i Senatet, erkendte i dag overfor Huffington Post, at Sanders’ kampagne var blevet unfair behandlet, og at Wasserman-Schultz burde have trukket sig tidligere.

Michael O’Malley, som var den tredje deltager i Det Demokratiske Partis primærvalg, men tidligt trak sig, talte også her i aften. Hans kampagne var ganske konsekvent, når det gælder klimapolitik. Og han brugte en del tid på at hudflette Trump, for eksempel for hans påstand, at “The concept of global warming was created by and for the Chinese.” Som O’Malley sagde: “If the Chinese were really capable of designing some kind of diabolical farce to hurt America, they wouldn’t invent global warming … they’d invent Donald Trump!”

Califoniens senator Jerry Brown går i sine 5 minutter direkte til klimaudfordringen. I det hele taget er der konstante henvisninger til klimaproblematikken i dagens indlæg, og indimellem filmindslag om klimaforandringerne. I næsten alle tilfælde med kontraster til Trump. Det kunne tyde på, at Hillarys kampagne satser på at gøre klimaindsatsen til et centralt tema i dette valg. Og det kunne meget vel bygge op til, at Obama senere i aften kommer ind på klimaudfordringen. Han har netop i denne uge iværksat sidste element i sin klimapakke: En indsats overfor luftfartens udledninger.

Her har USA tidligere været blandt de lande, som hang på bremsen, for eksempel da Connie Hedegaard forsøgte gennem EU at få en afgift på flyrejser. Her endte Obama med at beskytte de amerikanske flyselskaber, og forslaget faldt. Men ligesom med indsatsen overfor energisektoren er det den oprindelige Clean Air Act, som bliver brugt som udgangspunkt for, at EPA kan gennemføre begrænsninger af luftfartens udledninger. Og dermed er det en lovgivning, som hviler på et noget skrøbeligt fundament, men omvendt den lovgivning, som kan lade sig gøre med et klimafornægtende republikansk flertal i begge Kongressens kamre.

Igennem dagen var der i programmet indlagt vidnesbyrd fra mennesker, som havde mistet børn og slægtninge i den epidimi af gun violence, som hærger det amerikanske samfund. Hver eneste dag år ud og år ind bliver 90 mennesker skudt (det laveste i årtier), og hvor løsningen i den republikanske lejr er at bevæbne alle, så man kan forsvare sig, da søger demokraterne at få listet små tærskler ind. Men alt det som udefra set ligner en fornuftig løsning i afvæbningen af det amerikanske civilsamfund bliver øjeblikkeligt skudt ned af våbenindustriens mange talerør i Det Republikanske Parti. Men hvor republikanerne i nu snart 4 år har klandret Hillary for, at tre mennesker mistede livet ved det amerikanske konsulat i Benghazi og gjort det til den måske vigtigste grund til, at Hillary er uegnet som præsident, da har man uden blusel blokeret for ethvert forsøg på at mindske den amerikanske befolknings adgang til de våben, som hvert år tager livet af mere 30.000 mennesker  i USA.

Assanges sans for timing savner ikke noget, her umiddelbart inden Joe Biden og Barack Obama skal runde tredjedagen på demokraternes konvent af, kommer næste bølge af frigivelser. Denne gang er det en række lydoptagelser fra samme komité, som har forestået afviklingen af primærvalget, i alt 29. Og ifølge dem som har lyttet dem igennem, er der absolut intet obskurt i dem.

Joe Bidens tale var på alle måder kraftfuld, og endda trængte han måske allerstærkest igennem, når han var tæt på hvisken. Hans tale var uden at nævne det en frontal imødegåelse af Trumps: Make America great. For USA er stor, og det 21. århundrede er USAs århundrede. Biden havde måske mere bid end de fleste, fordi han ikke blot udstillede Trumps naragtighed og absurditeter, men i dyb alvor talte om mandens farlighed.

Derefter kom Michael Bloomberg på scenen og gav Hillary et virkelig stærkt endorsment, som mindre var rettet mod demokratiske vælgere end den ganske store gruppe af amerikanere, som opfatter sig som independents, og de værdi-konservative, for hvem Trumps nominering er en katastrofe. Som succesfuld forretningsmand var han i den perfekte position til at klæde Trump af til skindet – og det gjorde han. Uanset hvad du synes om Clinton, sagde Bloomberg, så forstår hun, at “this is not reality TV – this is reality!”

“There are times when I disagree with Hillary,” sagde Bloomberg. “But whatever our disagreements may be, I’ve come here to say: we must put them aside for the good of our country. And we must unite around the candidate who can defeat a dangerous demagogue.”

Tim Kaine vakte jubel med sine Trump-parodier – ikke mindst hans stadige “believe me”, når man med rimelighed kunne have forventet en forklaring. Aftenen havde på dette tidspunkt for længst udviklet sig fra Hillary-anprisning til seriøs Trump-bashing fra en stribe sværvægtere. Hvor der er almindeligt at politikere for at tækkes det voksende latino-vælgersegment forsøger sig med et par spanske gloser, så taler Kaine flydende spansk og vakte jubel ved at have et helt lille afsnit på spansk.

Obama sluttede af med et brag af en tale, som var bygget op over mantraet at America is already great. Obama gik i rette med det dystopiske billede af landets tilstand og udvikling, som republikanerne udfoldede på deres konvent i sidste uge. Uanset at han har nået meget i sine snart otte år og har fået vendt en alvorlig krisetilstand til nye opgangstider, så afstod han fra at dvæle i selvros. Han var omhyggelig med ikke blot at slå Trump i harkorn med republikanerne, men tværtimod vise i hvor høj grad den mand er ude af trit med fundamentale republikanske og konservative værdier (og med med værdier, som er fundamentale for det amerikanske samfund uanset politisk ståsted). Han var tilsvarende omhyggelig med at skelne mellem personen Trump og en trumpism, som han placerede uden for konservatismen og Det Republikanske Parti, som en trussel mod det fælles Amerika på linje med fascister, kommunister, jihadister og “homegrown demagogues”(læs Trump).  Det var Obama når han er bedst. Han havde publikum i sin hule hånd, og der blev ved flere lejligheder råbt “four more years, for more years”.

Obama sluttede sin tale sådanher:

Time and again, you’ve picked me up. I hope, sometimes, I picked you up, too. Tonight, I ask you to do for Hillary Clinton what you did for me. I ask you to carry her the same way you carried me. Because you’re who I was talking about twelve years ago, when I talked about hope – it’s been you who’ve fueled my dogged faith in our future, even when the odds are great; even when the road is long. Hope in the face of difficulty; hope in the face of uncertainty; the audacity of hope!

America, you have vindicated that hope these past eight years. And now I’m ready to pass the baton and do my part as a private citizen. This year, in this election, I’m asking you to join me – to reject cynicism, reject fear, to summon what’s best in us; to elect Hillary Clinton as the next President of the United States, and show the world we still believe in the promise of this great nation.

Thank you for this incredible journey. Let’s keep it going. God bless the United States of America.

Hvor det traditionelt har været republikanerne, som har malet det store positive billede af America, greatest nation in the World, og demokraterne, som har leveret samfundskritikken, så synes rollerne med konventerne i 2016 byttet rundt. Trump har malet dystopien, mens Demokraterne ved dette konvent systematisk har italesat visionen, drømmen, håbet, storheden og den nationale stolthed. Dette kan dette meget vel være med til at gøre at traditionelt republikanske vælgere denne gang fravælger Trump.

Efter et øredøvende bifald til Obama, som ingen ende ville tage, kulminerede aftenen, da Hillary, som ingen indtil nu kun har været med via elektroniske medier, trådte ind på scenen til en kæmpe omfavnelse af Obama. Hermed var stafetten givet videre. Man må medgive, at arrangørerne af demokraternes konvent ikke bare har haft mange brikker at gøre godt med, men nok så meget har formået her i de tre første dage at løfte konventet langt op over fornufts-korrektheden. Der bliver spillet på hele følelsesregisteret, og størstedelen af de omkring 3.500 delegerede vil vende hjem fra disse dage med den begejstring, som skal til for at de næste månederes valgarbejde bærer frugt.

Den omfavnelse mellem Obama og Clinton er en vigtig nøgle til det kommende valg. For hvor de to familier til tider har været hinandens prøvelser, så er de efter at Obama inviterede Hillary ind i sin regering nærmest vokset sammen til én. Og hvor Obama bogstaveligt har brug for Hillary for at få sikret sin arv (både sundhedsreform og klimapolitik vil blive tilbagerullet med Trump i Det Hvide Hus), så har Hillary mindst lige så meget brug for Obama for at sikre sin plads i Det Hvide Hus.

Her følger video-links til en række af de taler og sekvenser, som er nævnt ovenfor:

Jesse Jacksons tale ved demokraternes konvent i Philadelphia, 7 min. video 27.07.2016.

Jerry Browns tale ved demokraternes konvent i Philadelphia, 5 min. video 27.07.2016.

Joe Bidens tale ved demokraternes konvent i Philadelphia, 19 min. video 27.07.2016.

Michael Bloombergs tale ved demokraternes konvent i Philadelphia, 12 min. video 27.07.2016.

Tim Kaines acceptance speech ved demokraternes konvent, 32 min. video 27.07.2016.

Barack Obamas tale ved demokraternes konvent i Philadelphia, 49 min. video 27.07.2016.

.
Denne 5½ min video, Not Reality TV, italesætter klimaproblemerne og den nødvendige indsats, og trækker ganske klare modsætninger mellem, hvordan Hilllary er indstillet på at drive klimaindsatsen videre, mens Donald Trump blot flyder med på mange års klimaforandringer.

Update 28.07. – I dag er fjerde og sidste dag for Det Demokratiske Partis konvent i Philadelphia. Dagen igennem vil der være stribevis af endorsements af Hillary, og i den store finale vil først Hillarys datter Chelsea Clinton tale inden Hillary selv holder sin acceptance speech.

Hillary starter med at samle trådene fra ugen – den perlerække af store taler, der har været. Og så udtrykker hun en særlig tak til Bernie Sanders, som bragte “economic and social justice” i fokus, hvor de bør være. Om valgprogrammet siger hun til Bernie-tilhængerne: “We wrote it together. Now let’s make it real together.”

Direkte henvendt til Sanders-tilhængerne siger hun: “I heard you. Your cause is our cause.” og i løbet af talen er hun inde på stort set hele Bernies liste af indsatsområder: økoomisk ulighed, økonomisk korruption, Wall Street, unfair handelsaftaler, videreudvikling af social security, fri uddannelse og ikke mindst klimaindsatsen. Hun bad meget direkte om deres hjælp til at kunne gøre det.

Men hendes vigtigste ærinde er – ud over at give et mere varmt og rundt og mangefacetteret billede af sig selv end den karrikatur, som hun med årene er blevet gjort til af den republikanske presse – at bygge videre på gårsdagens tema-akse: Dels at Trump er en fornærmelsens og frygtens kandidat, som skaber fjendebilleder og spiller forskellige grupper ud mod hinanden. Dels at America is great, og hvor uamerikansk det er, når Trump hævder, at han alene kan klare skærene og rydde op i den dystopi, han fremmaner. Tværtimod er vi, som det er understreget i talens titel: Stronger together.

Det blev en lang og sine steder kompakt tale. For som hun under vejs siger om et liv i public service hun er bedre til service-delen end til public-delen – til frit og inviterende at dele sine tanker og visioner. Forud har der faktisk været luftet mange bekymringer, om hun vil falde helt igennem ovenpå den kongerække af oratoriske bedrifter, som har defineret hver dag ugen igennem. Og – hånden på hjertet – hun når ikke Joe Biden og Barack Obamas højder, men det er der nærmest ingen, der gør. Obama beviste igen, at han i disse år er USAs største politiske taler. Hendes første halvdel var lidt stiv og søgende, men blev endda en mere end hæderlig præstation. Det var godt håndværk, pakket med refleksioner og policy-overvejelser. I sidste del tøede hun op og blev rigtig god.

Der var sekvenser, som ikke virkede indstuderede, man fornemmede en ægte indignation og vrede, når hun satte Trump på plads. Pludselig stod sætninger stærkt vibrerende, uafrystelige, som: “A man you can bait with a tweet is not a man you can trust with nuclear weapons.” På hendes egen skala er det noget af det bedste, jeg har oplevet hende levere. Så det lykkedes hende at sætte – nej blive – kronen på værket. Men da hun var færdig, var klokken langt over fem morgen dansk tid, så mere i morgen.

Tidligere på aftenen opstod et af konventets mest gribende øjeblikke, da Khizr Khan og hans hustru Ghazala kom på scenen. De mistede deres søn i tjeneste ved det amerikanske militær, da han ofrede sit eget liv for at redde sine kammerater. Khan ser på et tidspunkt direkte ind i skærmen og spørger: “Mr. Trump, did you ever read the constitution?” For ellers må han gerne låne hans eksemplar. Senere spørger han, om han nogensinde har været på Arlington, hvor der ligger i tusindvis af faldne soldater begravet. Her er navne på patrioter fra alle trosretninger, alle køn og alle dele af verden, som har ofret sig for Amerika. Og han siger herefter med samme langsomt indtrængende stemmeføring til Trump: “You have sacrificed nothing – and no one!” Khan slutter alle immigranter til ikke at tage dette valg let, men i respekt for deres søn ved på valgdagen at tage den tid det tager at stemme for at sikre, at det bliver Hillary.

Khizr Khan ved demokraternes konvent, 7½ min. video 28.07.2016.

Hillary Clintons acceptance speech ved demokraternes konvent, 67 min. video 28.07.2016.

Efter Hillarys tale faldt i tusindvis af balloner ned fra himlen.

Update 29.07. – Dagen derpå er støvet ved at lægge sig i Philadelphia efter et på mange måder vellykket konvent. Flere af de amerikanske TV-kommentatorer har i dag karakteriseret denne uge som det nok stærkeste og bedst tilrettelagte konvent, de nogensinde har oplevet – ikke i bare på det praktisk-orgnisatoriske niveau, men nok så meget i evnen til at fastholde en række præcise budskaber og flette dem sammen til en stor fortælling.

Og det er ikke kun oplevelsen i salen, som er i centrum. Man er utrolig bevidst om, hvad der er på programmet, når de forskellige TV-stationer stiller ind, typisk fra kl. 10 om aftenen. Og nu hvor jeg løb en lang serie billeder igennem fra konventet, som ligger på New York Times’ hjemmeside, så er det påfaldende, i hvor høj grad alting er koreograferet, så der hele tiden er gode mediebilleder. De delegerede fra de enkelte stater sidder samlet, så man kan se, hvordan forskellige delegationer har fået forskellige opgaver med at vise skilte, og nogle gange slår man særlige budskaber ved en række af hovedtalerne fast ved at skifte skilte ud. Det er eneste gang i hele valgkampen, at man har så lang tids ubrudt, uimodsagt medietid. Og hvor Trumps sceance i Cleveland slet ikke syntes at magte at bruge situationen optimalt, så blev demokraternes konvent den demonstration af målrettet mediekommunikation.

Som sagt i morges var Hillarys tale ikke nogen stor oratorisk præstation i sin tiltrædelsestale, men det var omvendt godt håndværk. Måske ikke ligefrem højdeskræk, men man kan mærke, at der lige bag ved rigtig mange af hende udsagn ligger et lovforslag klar. Og igennem den næsten en time lange tale blev hun gradvist bedre, mindre stiv. Men selvom det måske var noget af det allervigtigste at opnå ved dette konvent, at flere amerikanere blev fortrolige med hende og kunne identificere sig med hende, så fik vi ikke ret meget mere at se af hende som menneske. Det lod hun Barack Obama, Meryl Streep, sin mand, sin datter og de mange digitale fortællinger om. Fair nok. Og det lykkedes hende og Det Demokratiske Parti at fremstå regeringsværdige på en måde, som Trumps sceance ugen inden slet ikke magtede – hvilket måske også er valgt i en nøddeskal: En god regering eller ingen regering.

Der findes blandt republikanerne et segment, som gerne så centraladministrationen og al dens væsen fuldstændig afviklet. Til gengæld findes der også republikanere, for hvem Trumps projekt – trumpismen – er så afskyeligt og ufordøjeligt, at de med demokraternes konvent har fået noget at tænke over. For Michelle og Barack er indbegrevet af den værdighed og de fundamentale værdier, de gerne mener at have patent på, men som med Trump er blevet hjemløs. Og der blev ikke mindst de sidste to dage, talt meget direkte til de mange republikanere og uafhængige vælgere, som har svært ved at goutere Trump.

Og måske lige så vigtigt blev der gennem indlæg efter indlæg bygget op omkring en forståelse af fænomenet trump, som når først man har set det gør, at han/det fuldstændig punkterer. For der er ikke noget at være bange for, for indvandrene er også mennesker som deler samme drøm, for verden udenfor USA er ikke en fare, men en mulighed, for det USA vi allerede har, er allerede stort, og genstand for misundelse fra store dele af verden.

David Corn skriver på Mother Jones om Hillarys opgave i de tre kommende måneder: “Clinton has spent decades in public life, and there won’t be a new Hillary in the weeks ahead. She is unlikely to become an inspirational candidate. She is unlikely to lower dramatically her approval ratings. She won’t become a progressive hero. She won’t become trusted by Republicans who have long eyed the Clintons with suspicion. She is, though, the only chance to stop Trump’s takeover of America – and her job is to persuade voters that for now she is indeed the last best hope.”

Appellen til det fælles USA og til det politiske centrum har sandsynligvis været lidt af en kamel at sluge for mange af Bernies idealistiske delegerede. Der var da også en gruppe på omkring til sidst kun 100 – flest fra Californien – som blev ved helt frem til sidste dag med at lave larm. Derfor var Hillarys invitation til nu at være med til at gennemføre en række af de ganske radikale elementer i valgprogrammet vigtig: 15 $ minimumsløn, gældssanering og fri uddannelse for alle (pånær de allerrigeste), tilbagevisning af citizen united, som har muliggjort, at enorme summer kunne kanaliseres ind i valgbudgetterne fra store donorer, og ikke mindst en klimaindsats, som vil udgøre en transformativ kraft i det amerikanske samfund.

Men uanset at medierne har dyrket Sanders-dissidenterne meget, så synes de at udgøre en meget lille del. Målinger tyder på, at mere end 90% vil stemme på Hillary, og i de stater, hvor der tæt på dødt løb mellem Trump og Hillary, vil mange nok overveje en ekstra gang før de lægger deres Bernie-stemme på Det Grønne Partis kandidat Jill Stein.

Nu har vi til gode at se, om demokraternes konvent kan ses i forbedrede meningsmålinger.  Trump har vundet 3-4% efter republikanernes konvent, hvilket har været den tipiske størrelsesorden i de senere år, men tilbage i 1980erne og 1990erne kunne konventer give et boost på mere end 10%. Nok så meget som policy hænger det sammen med, om det er lykkedes at få det skræmmebillede af Hillary, som medierne har bagt på i snart årtier, til at krakelere. Om de glimt af mennesket Hillary, som vi også fik, og den passion, som har drevet hendes livsbane, har fået lov at trænge gennem barrikaderne.

Den første måling i dag, hvor der er spurgt  demokraternes konventperiode, har Hillary foran Trump med 5% (40%/35%) efter at der tidligere på ugen var målinger hvor de var helt lige. Men vi ved først i løbet af den kommende uge, om disse dage i Philadelphia formåede at give Hillary et convention bump.

Update 30.07. – En meningsmåling fra RABA Research, som er foretaget i går, på første dag efter Det Demokratiske Partis konvent, kunne indikere, at Hillary Clinton står til at få et betydeligt convention bump. Hvor samme måling for en uge siden viste Hillary foran Trump med 5% (39% vs. 34%). Da er forspringet nu øget til 15% (46% vs. 31%), mens Gary Johnson får 7% og Jill Stein 2%. Hillary synes lige nu at hente størstedelen af de uafhængige vælgere og at kunne høste selv en lille gruppe republikanske  vælgere.

Der er stadig 100 dage til valgdagen, men hvis dette billede holder, kan det betyde, at demokraterne genvinder både Senatet og Repræsentanternes Hus, og at Hillary kan regne med at få mulighed for at gennemføre n række tiltag i valgprogrammet, som Obama ikke har haft.

Update 02.08. – Der er nu indløbet lige så mange meningsmålinger, hvor der er spurgt efter det demokratiske konvents afslutning, at der begynder at tegne sig et billede af, at Hillary rent faktisk har fået sig et regulært convention jump. Det tegner til at være større end Mr. Trumps, og hvor meningsmålingerne umiddelbart efter det republikanske konvent viste nærmest dødt løb, så er hun igen 5-6-7% foran. Der vil stadig gå en uge eller mere før det står klart, om det er forbigående, eller om det er en mere varig tendens.

Sagen om Trumps tagen til genmæle overfor familien Khan ser ud til at køre ham helt op i en krog. I det hele taget virker han halvt groggy af at så mange mennesker med så megen politisk pondus så massivt i den forgangne uge har skudt med skarpt på ham, og han ikke har nogen i sit bagland til at forsvare ham – eller fortælle ham, at han ikke personligt behøver at slå igen på alt. Pludselig ligner han en naiv lille mand med en Twitter account, et højhus og et gigantisk ego, som knapt kan huske hvad han sagde i sidste uge.

Han har da også nået at lave yderligere problemer på hans russiske front, ligesom han har nået at kalde Hillary for en djævel.

Trump er begyndt at tale om, at valget – det forestående vil være “rigged against him”. Som om at han nu, hans at hans praleobjekt af en convention endte med at fremstå så dilettanisk tandløs i forhold til demokraternes.

I de seneste dage har adskillige republikanere meldt ud, at de agter at stemme på Hillary. Og i dag har den første republikanske kongresmand, Richard Hanna fra New York, officielt meldt ud, at han ved valget ikke bare vil unlade at stemme for Trump, men vil stemme for Hillary. Det vil sandsynligvis give genlyd. For én ting er at afstå fra at stemme, men en anden er at stemme på modkandidaten. Der er igennem USAs politiske historie eksempler på, at demokrater har stemt republikanske, men i følge Rachel Maddow (The Maddow Show – fremragende politisk kommentarprogram) er det aldrig før sket, at en republikansk parlamentariker offenltig har stemt demokratisk. Richard Hanna har da også nået sin retirement-alder og stiller ikke op mere, så det kommer ikke til at plage ham resten af livet.

Men lige nu tegner situationen lidt lysere for demokraterne. Hillary er med det samme på farten igen og har her hen over weekenden sammen med hendes vicepræsidentkandidat Tim Kaine været rundt i et par af de stater, som kan blive udslagsgivende, hvis det ender med at blive et tæt opgør. Kaine sagde sødt til TV, at han i de seneste otte timer havde lært mere om politik end i hans liv indtil da, og de så ud til at have det sjovt sammen.

Med den nuværende udvikling har demokraterne muligheder for at vinde stater, som ellers historisk har været “deep red” (republikanske – de har fået det med farveren galt i halsen i amerikansk politik). Således er man nu ved at udfolde en kampagne i Arizona, som ellers harværet betragtet som lukket land for demokraterne – i hvert fald endnu en årrække. Men andelen af latino-stemmer er voksende i Arizona, og Trumps læggen sig alvorligt ud med latino-vælgerne kunne gøre, at selv en historisk set så republikanske stat som Arizona kunne ende med at blive demokratisk.

Update 04.08. – De seneste par døgn er der kommet flere målinger, som tyder på, at Hillarys gevinst overfor Trump er markant her oven på de to konventer. Således kom Fox News’ målinger i går frem til, at hun samlet fører med 10% – en stigning på 5% siden seneste rundspørge, som blev foretaget i første del af det demokratiske konvent. Andre målinger i dag viser et forspring i Florida på 6%, hor de nærmest stod lige for blot en uge siden.  Tilsvarende viser en måling for Michigan +10%, for Pennsylvania +11% og for New Hampshire et forspring på 15%, hvor hun inden konventerne kun lige netop var foran.

Hvor som næcnt i går demokraterne nu synes at gøre et forsøg på at vinde i Arizona, så er forspringet i Colorado, som ellers har været regnet som svingstat, nu så komfortablet, at man har afbestilt sine reklameslots. På den måde bliver der ikke bare skudt med spredehagl. De stater, hvor der ikke er tvivl om resultatet, sker der ikke ret meget, mens ressourcerne fokuseres på de 10-12 stater, hvor en god kampagne kan gøre udslaget.

Hvad der måske er lige så vigtigt, så er Clintons popularitetstal og tal for egnethed som præsident stigende, mens Trumps er faldende. Der er således ved at være forkert som man hidtil har talt om, at det var et fravalgsvalg, med to nærmest lige upopulære skikkelser.

Samtidig har Trump i de seneste døgn fortsatte sin hasardkørsel. Han laver simpelthen fadæse efter fadæse, lægger sig ud med alt og alle. Og mens han kernevælgere elsker ham for det gør han det stadig sværere for sig at nå noget der bare nærmer sig et flertal. Så hvis situationen lige nu fortsætter, kunne demokraterne ende med at lande en knusende sejr, som kunne føre til, at de fik ryddet op i de mange ting, som har været gidsel i de snart otte års chikanepolitik overfor Obama.

Der er ikke grænser for, hvor meget kritik Obama har fået for sin umådeholdne spenderen – uanset at Obama har fået reduceret statsgælden markant. Hillary synes at ville fortsætte Obamas med republikanske øjne ekspansive føderale politik. Men når Mr. Trump lægger store ufinansierede forslag frem og siger, at han vil spendere dobbelt så meget som Hillary, er der ikke en eneste republikaner, der gør.

Stadig mangler Trump at få gang i en egentlig kampagne – og hovedproblemet synes at være ham selv. Han har simpelthen ikke fattet, hvad der skal til for at drive en moderne valgkampagne. En opgørelse i New York Times i går viste, at dem som har stemt til begge partiers primærvalg kun udgør 9% af vælgerne. Hvis Trump bliver ved med krampagtigt at gøre som det gik så godt i primærvalget, så vil han tabe stort. OG hvor demokraterne har mange markante skikkelser, som nærmest på skift provokerer Trump og ægger ædruelige republikanere til at frasige hans vanvid, hans brutalitet og racisme, så er budskabet fra de fleste republikanere, som overhovedet står frem i disse dage, at de høfligt-forsigtigt må tage afstand til endnu en situation, hvor Trump har jokket alvorligt i spinaten.

De seneste døgn har der da også cirkuleret rygter om, at Det Republikanske Parti ville smide ham ud og finde en mere ædruelig kandidat (hvilket ikke synes umiddelbart at være muligt med de nuværende regler), eller at han selv ender med at trække sig, fordi han er så ærekær, at han vil søge at undgå det. Andre spekulationer gå på, at han hele tiden blot har villet finde den nødvendige landsdækkende opmærksomhed til at kunne starte en Trump TV-kanal.

Valgorakel-sitet FiveThirtyEight har i dag en artikel om senatsvalget, at der i denne omgang er 34 pladser på valg. Heraf er der 10, hvor situationen er mest lige:  Arizona, Florida, Illinois, Missouri, Nevada, New Hampshire, North Carolina, Ohio, Pennsylvania og Wisconsin. Pånær Nevada har de alle nu republikansk senator.

Republikanerne har i dag 54 af de 100 pladser i Senatet, så for at komme på 50-50 skal demokraterne vinde i fem af ovennævnte 10 stater. Og for at få majoritet på 51-49 skal de vinde 6 af disse stater. Lige nu er de republikanske senatskandidater foran i 8 af disse stater, mens Trump er bagud i 8 af staterne. Mange af staterne er det forskelle på kun 1-2%, men i den udstrækning, Trumps dårlige tal kommer til at smitte af på senatskandidaterne, og i de senere år har amerikanske vælger i stadig højere grad stemt synkront – at hvis man stemmer på en demokratisk præsidentknandidat, så stemmer man også demokratisk i de øvrige valg. Så Trumps deroute kan meget vel blive de republikanske kandidater til Senatets deroute.

De seneste to døgn har der været spekuleret for åben presse – med input fra mange republikanske cirkler – om mulighederne for at få Trump af banen. De er ikke store, principielt kan det kun ske ved at Trump selv trækker sig. Men det at man overhovedet gør sig den slags overvejelser blot to uger efter at man har nomineret ham, viser, hvor galt det står til. Hvis en ny kandidat kan være på plads senest 1. september, kan det stadig lade sig gøre at få ham m/k tilmeldt i så mange stater, at der er en chance for at vinde Det Hvide Hus.

Update 05.08. – Endnu en meningsmåling fra Wall Street Journal har Trump 9 procentpoint bagefter, både ved kun to kandidater og hvis de to øvrige regnes med. Det er større forskel end der var på noget tidspunkt i 2012, og det er den største forskel, siden Obama i oktober 2008 nåede op på at være 10% foran. En McClathy-måling har Hillary hele 15% foran Trump.

Og når det gælder svingstater, ser billedet nu ud som på kortet heroverfor. Trump står til at tabe dem. Clinton-campagnen føler sig nu så sikker på Colorado og Virginia, at man har afmeldt sine reklameslots i begge stater. I en måling for Georgia, som ikke var blandt de 11 svingstater nævnt ovenfor, og som i et kvart århundrede har stemt republikansk, har Hillary nu 4% forspring. Så hvis det nuværende billede holder, får sentatet demokratisk flertal, og det synes muligt for demokraterne også at genvinde flertallet i Repræsentanternes Hus.

Den seneste reklamevideo fra Clinton-kampagnen, som er vist første gang i dag, er lutter udsagn fra konservative og republikanere om, hvor falig en mand, Trump ville være som commander in cheif. Det kommer samtidig med at Mike Morell, forhenværende chef for CIA gennem mere end tre årtier, i dag i New York Times kommer med en varm anbefaling af Hillary Clinton og voldsomme advarsler mod at give  Trump det øverste ansvar for USAs væbnede styrker.  Det er klart Khan-sagens udfoldelse, som har trukket kampagnen derover, og det åbner op for at tale direkte ind i tvivlen hos store grupper af normalt republikanske vælgere.

Update 08.08. – Hillarys post convention jump synes at fortsætte, og hendes føring i disse dage måske endda vokseud over de omkring 7%, som syntes at være niveauet efter konventet. I en landsdækkende undersøgelse i dag var Hillary hele 13% foran, men for eksempel Huffington Posts vejede gennemsnit har lige nu Hillary foran med 8,1%. Men det er også tilstrækkeligt til at sikre et massivt politisk skred i Senatet og i Repræsentanternes Hus, hvis det holder.  Selv i en stat som Georgia, som de seneste mange gange har stemt republikansk, er Hillary lige nu 4% foran Trump. Karl Rove, som er en slags republikansk strateg, sagde torsdag i sidste uge i Wall Street Journal, at hvis ikke meget hurtigt Trump kommer på andre veje end de seneste to uger, så vil gabet mellem de to vokse sig ubrydeligt.

Til gengæld er der i dag lanceret en ny kandidat, republikaneren Evan McMullin, som stiller op, ikke for at vinde, men for at bremse blødningen af republikanske stemmer til demokraterne. Umiddelbart vil det måske give Hillary lidt færre overløber-stemmer, men det vil omvendt også gøre det lettere for mange at vælge ikke at stemme på Trump. Så sandsynligvis vil det være en større svækkelse for republikanerne end for demokraterne.

Det er meget sent at stille op som uafhængig kandidat, og sandsynligvis vil der allerede være en række stater, hvor det er for sent. McMullin, som har været ved CIA og ved Goldman Sachs, er ikke nogen stor profil på det republikanske parnas. Så det bliver sandsynligvis blot en meget lille prut i manegen. Men han kan være med til at give Hillary og demokraterne sejr i staten Utah, hvor McMullin kommer fra, og hvor de seneste målinger i juni viste Hillary og Trump stort set lige.

Men Hillary fortsætter sit frieri til frafaldne republikanere ned ufortræden styrke. I dag udsendte 50 højtstående republikanske embedsmænd en fælles erklæring, hvori de i stærke vendinger advarer mod at give Trump det ansvar, som følger med Det Hvide Hus. Hun fik et endorsement fra McMullin, en tidligere republikansk guvernør fra Michigan. Og hun bager i disse dage på helt store fisk som Henry Kissinger og Condoleza Rice.

Update 09.08. – Evan McMullins hovedbudskab – ud over at det amerikanske folk skal have en kandidat at stemme for, og ikke blot et fravalgsvalg – er, at der nu er alt for meget magt koncentreret i Washington, og omkring præsidentembedet – uden at nævne det for eksempel den klimalovgivning, som Obama har iværksat på trods af blokade fra Kongressen. Han har umiddelbart en behagelig, tillidsskabende fremtoning, og i et interview med Morning Joe i dag siger han, at folk i tusindtal har doneret mindre beløb og har henvendt sig for at ville bidrage med frivilligt arbejde. Men det er meget sent at stille op, og som det fremgår af kortet herover, er det efter deadline i en lang række stater (de mørkegrå).

Også i dag har Hillary fået sin buket af republikanske overløbere – i dag var det de tidligere ledere af det amerikanske miljøagentur EPA fra Bush- og Nixon-årene, som klart melder ud, at det ville være en katastrofe, hvis Trump kommer til fadet, og at det er Clintons linje som fortjener opbakning. Og i går aftes skrev den republikanske senator for Maine, Susan Collins, i Washington Post, at Trump er aldeles uegnet til at være præsident, hvorfor hun ikke ville kunne stemme for Trump.

Meningsmålingerne fortsætter med at vise øget tilslutning til Hillary – de nye landsdækkende i dag giver hende 10-13% forskel. Trumps håndtering af familien Khan og hans forunderlige Putin-forbindelser, som prægede medierne i dagene efter det demokratiske konvent, har tydeligvis forstærket Hillarys convention jump.

Update 10.08. – I en måling offentliggjort i dag er Hillary 15% foran Trump i Wisconsin, som for blot få uger siden var regnet som en svingstat. Flere og flere af disse stater svinger i disse dage over til hendes side.

Update 14.08. – The Guardian har lavet denne oversigt over forholdet mellem de to store partier i ikke bare dette valg, men også de tre foregående. Det giver et ganske klart billede af, at situationen er omskiftelig, og at der ikke ingen af tilfældene blot er tale om, at samme ene parti fører ubrudt komfortabelt hele vejen igennem det sidste halve år før valgdagen. Men omvendt kan man se, at demokraternes konvention jump i år historisk set er stort, og at Hillary lige nu er mere foran Trump, end Obama var på noget tidspunkt i kampagnerne i 2008 og 2012. Og man – hvis tanken om Trump i Det Hvide Hus er skræmmende – berolige sig med, at det parti, som har stået bedst efter konventerne i de tre foregående valg er løbet med sejren. Faktisk har det været tilfældet i de seneste 16 valg, altså næsten helt tilbage til 2. verdenskrig. Omvendt havde Obama i 2008 en opgående kurve, i takt med at flere kom til at kende ham og blev smittet af hans budskab om håb og yes we can. Mens kurverne i 2012 omvendt var vigende. Her kan man frygte, at Hillarys kurve passer mest med 2012.

En af de mere udslagsgivende faktorer i denne fase af valgkampen er de store debatter mellem kandidaterne. Her kan Hillary blegne ved siden af demokratiske giganter som Obama Biden og hendes mand Bill. Men hun er blevet bedre til det, og hun er væsentligt bedre til det end Trump, som med sin udtalte talen fra maven vil få det endog overordentligt vanskeligt overfor en altid super-velforberedt Hillary og nogle journalister, han ikke bare kan aftale forud med, at de kun må stille de rare spørgsmål på en rar måde. Faktisk kan det endnu ikke udelukkes, at Trump ender med ikke at turde stille op overfor Hillary.

Men uanset om man kan lide det eller ej, så bliver den største enkeltfaktor i udviklingen frem til valgdagen 8. november Donald Trump. Hvis han kan kapitalisere ydre hændelser som nye problematiske mail-afsløringer eller et terrorangreb i USA kort før valgdagen, kan det måske rykke den nuværende balance. Og omvendt, hvis hans nuværende cirkus som meget tyder på fortsætter stort set ukorrigeret, så vil republikanske vælgeres faneflugt fortsætte, og den republikanske nedsmeltning blot øges dertil, at selv Repræsentanternes Hus bliver demokratisk. Trump har systematisk henvendt sig til hvide mænd med ingen eller lav uddannelse, mens han igen og igen har talt fornærmende om kvinder og indvandrere. Det synes han ikke indstillet på at lave om, og når man spørger kvinder, så er dem som endnu ikke har besluttet sig endeligt, stort set afklarede med i hvert fald ikke at ville stemme på Trump. På den baggrund er det meget vanskeligt at se, hvordan det skal kunne lykkes for ham at udvide sin vælgerbase.

Clinton-kampagnens stærke fokus på at fiske republikanske endorsements, vælgere og donorer er rent valgstrategisk set ganske forståeligt. Men det gør, at hun på mange måder svigter den ganske store gruppe af vælgere, som stemte på Bernie Sanders og ønskede et mere radikalt valgprogram. Foreløbig har den udstrakte favn til republikanerne mest været i det generelle udsyn, og den har ikke fået for lidt med nationalismen, det positive udsyn og den American exceptionalism, som siden Regan har været republikanernes varemærke. Og Hillary har formået at holde de politiske mål tæt op ad det ganske radikale kompromis, som blev aftalt med Bernies kampagne. Ikke mindst har vi set hende gå meget klart imod den store TPP handelsaftale for her at lukke af for et kritikpunkt fra Trump-lejren. Så selvom Obama lige nu søger at haste en beslutning om TPP igennem, så ser det ikke ud til at Hillary på dette områder er indstillet på at løfte og fuldende Obamas arv.

Hele dette menageri – Trumps konstante blunders/provokationer og Clinton-kampagnens forsøg på at inkludere republikanske stemmer – er stærkt medvirkende til, at klimaproblematikken stort set ikke har været fremme siden konventerne. Klimaindsatsen bliver stadig betragtet som en grundpille i demokraternes program, og Trump har på det seneste blandt andet sagt at temperaturerne går op og ned og at klimaforandringerne ikke bliver alvorlige “devastating”. Men det sker i en situation, hvor han siger så mange så meget mere graverende ting, at der slet ikke er tid til at tage alle de absurditeter op, som han leverer. Men lur mig, om ikke det kommer i en valgvideo. Clinton-kampagnen har efterhånden leveret adskillige reklamevideoer, hvor det er Trump selv, som udleverer sig selv (for eksempel hvor han gør nar af en handikappet ved at agere spastisk fra talestolen), sat op med republikanere, som korrekser Trump og distancerer sig fra ham.

Men hele denne bejlen til de hjemløse republikanerne er hård kost for de mange som hellere så valgkampen som et talerør for den klartskåne demokratisks vision, som er nedlagt i valggrundlaget. Flere Bernie-vælgere flirter derfor igen med tanken om at stemme på Gill Stein. Men der synes selv her at være den pragmatiske forståelse, at det kan man gøre i en stat hvor Hillary står til at vinde sikkert under alle omstændigheder (som i New York, hvor hun lige nu har et 30% forspring), eller i en stat, hvor hun alligevel ikke en chance. Og at man, hvis der i en given stat er optræk til et tæt opgør mellem Trump og Hillary, endda kunne finde på at stemme på Hillary. Så der ligger her en ikke ubetydelig usikkerhed i forhold til meningsmålingerne.

De seneste målinger viser, at Hillary udbygger sit forspring i en række svingstater dertil, at man pt. dårligt kan tale om svingstater. For eksempel er hun nu 14% foran i Colorado, hvilket er 6% mere end før konventerne, og 13% i Virginia, hvilket er 4% mere end umiddelbart før konventerne. I North Carolina er Hillary nu 9% foran, 3% mere end før konventerne, mens hun i New Hampshire er 9% foran. I New York, som er hjemmebane for både Hillary og Trump, er Hillary nu 30% foran, 6% mere end umiddelbart før konventerne.

I Florida, som Trump skal vinde, hvis han skal have nogen chance, har Trump indhentet Hillary med 2%, men Hillary er stadig 5% foran. Selv i stater som Pennsylvania, Ohio og Iowa, som en overgang så ud til at kunne bliver Trump’s, har Hillary nu hhv. 11%, 5% og 4% forspring. I Georgia som længe lignede urørligt republikansk territorium, er Trump nu blot 4% foran i en nylig måling, mens en anden viser Hillary let foran. Man ser her Clinton-kampagnen øjeblikkeligt reagere på situationen ved at sætte betydelige ressourcer ind på at forfølge mulighederne i Georgia.

Men gennemgående er langt de fleste af de stater, som før konventerne blev betragtet som årets svingstater, svinget massivt til Hillarys side, og det er lige nu svært at se, hvordan Trump skal kunne finde et flertal til Det Hvide Hus. Republikanerne synes at have erkendt dette og kanaliserer i stadig højere grad ressourcer uden om Trump for i det mindste at søge at bevare flertallet både i Senatet og i Repræsentanternes Hus. Men hvis den nuværende situation holder til valgdagen, kan Hillary meget vel rykke ind i Det Hvide Hus med opbakning fra både Senatet og Repræsentanternes Hus til at gennemføre demokraternes valgprogram.

Til aften kom der endnu to målinger, hvor Hillary øger forspringet på statsniveau: Ifølge Monmouth University er Hillary i Florida nu 9% foran Trump, det markant højeste forspring indtil nu, og i Virginia hele 14% foran. Så siden konventerne har Hillary fortsat udbygningen af sit forspring.

Og 17. august viser en måling for Texas, som ellers betragtes som noget af det mest urokkelige republikanske territorium, at Trump her kun er 6% foran Hillary (64% vs. 38%) I 2012 vandt Mitt Romney Texas med 16%.

Update 26.08. – Trump har for godt en uges tid siden fået ny kampagneledelse, som synes at formå at nå ind til ham. Så vi har kunnet se Trump sige, at han beklagede, hvis han havde sagt noget, som kunne såre andre. Han har direkte rakt ud efter latino-vælgere og afroamerikanske vælgere. Og han har stillet spørgsmålstegn ved, om man behøvede at smide alle indvandrere ud. Man har også kunnet se ham holde kampagnemøder med britiske Neil Farage – de to har forbløffende mange lighedspunkter.

Men spørgsmålet er, om han ikke bare får demonstreret endnu klarere, hvor uegnet han vil være som præsident, og hvor uempatisk han er som person. For hans argument overfor afroamerikanerne, som han indtil nu har afstået at tale direkte overfor og stadig blot henvender sig til gennem TV-kameraet, er, at deres kår alligevel er så usle, så forfærdelige, at de ikke har noget at tabe ved at stemme på ham. Og hans argumenter om, at Hillarys helbred slet ikke kan holde til at hun bliver præsident, bygger på falske dokumenter.

I hvert fald er der ikke noget i meningsmålingerne, som tyder på, at det virker for Trump. Afstanden mellem de to er om noget uddybet i de seneste par uger. Så en række meningsmålinger viser Hillary foran med 10% på landsplan, selvom de fleste vejede gennemsnit viser lidt mindre. For eksempel har Huff Polster Hillary foran med 8%.

Dette har ført til en retorik fra Trump-side om, at ikke bare valgprocessen, men også hele meningsmålingsmaskinen, er rigged, og at der mange som vil stemme for for Trump, men som ikke siger det når de bliver spurgt. Den forklaring er der ikke nogen af de mange politiske kommentatorer, som køber. Men det er sandsynligvis godt for én ting, at Clinton-kampagnen ikke ender med at tage for let på tingene.

Her har Hillary også Sanders-kampagnens insisteren på, at demokraterne bør føre kampagne i samtlige 50 stater. Dels for at gøre valget inkluderende og mobiliserende, dels i et forsøg på at gøre valget til mere end et præsidentvalg, og sikre demokratisk flertal i både Senatet og – om muligt – også Repræsentanternes Hus.

Der har været meget stille fra Bernies side på det seneste. Men det forlyder, at han er i gang med at skrive en bog om primærvalgsprocesssen. Og han har sagt, at han glæder sig til at være med til at drive kampagne for Hillary i slutspurten.

De bølge af republikanere, som efter de to konventer meldte fra over for Trump og i en række tilfælde direkte ‘konverterede’ til Hillarys rækker, synes at være stilnet lidt af. I hvert fald er det ikke noget, som på samme måde præger medierne. Og der har nu været et eksempel på en fremtrædende demokrat, West Virginias guvernør Jim Justice, som offentligt siger, at han ikke kan stemme på Hillary. Grunden er den enkle, at han er fra en kulstat og er milliardær med betydelige kulmineinvesteringer, og Hillarys udsagn tidligt i primærsæsonen, som faktisk var fair – hun fremførte, at kulindustrien stod overfor at miste mange jobs, men at hun ville etablere en målrettet kampagne for at få disse mennesker videre – i medierne blev til en krig mod kullene. Selvom det præcist er det, som sker i disse år, og der ikke er nogen vej tilbage for kulkraften, så vil kulminearbejderne ikke høre tale om omskoling – de vil have gang i minerne igen, hvilket Trump har lovet dem.

Det gælder således både for republikanske og demokratiske kandidater, at adskillige af dem, som deltager i valgene til Senatet og til Repræsentanternes Hus, føler, at de er nødt til at distancere sig fra deres partis samlede politik for at have en chance overfor deres lokale vælgere.

Tilbage i 2008, da Obama vandt Det Hvide Hus og demokraterne vandt flertal i både Senatet og i Repræsentanternes Hus, lykkedes det endda ikke at gennemføre en klimaaftale, hvor et kvotesystem gradvist over en årrække skulle udfase 80% af alle fossile brændsler netop på grund af kulstatsdemokraterne.

.
Hillary Clinton tale i Remo, Nevada, 25.08.2016.

Torsdag holdt Hillary en tale om Alt Right, om Trumps radikale højre, som har været meget kommenteret. Den synes meget præcist at være skrevet til de mange republikanere, som føler sig fanget mellem at støtte partiet og ikke at kunne støtte Trump. Hun laver her en cirkel inden for hvilken man finder både det republikanske og det demokratiske parti. Her har der historisk været uenigheder, men der har også været en stærk konsensus om de amerikanske værdier, om et inkusivt, multikulturelt samfund, hvor alle havde en fair chance. Og så kommer der ellers en massiv opremsning af den rabiate Trump, som har placeret sig selv langt uden for denne cirkel og er i fuld gang med (blandt meget andet) at destruere det republikanske parti.

Den tale vil kun give hovedrysten blandt Trumps nærmeste støtter. Men den kan gå hen og blive svær at give igen på, og den gør det ikke mindst endnu sværere for de mange republikanere i tvivl fortsat blot at dukke sig. De kommende dage må vise, om det er lykkedes for Hillary her at banke den definitive kile ind mellem Trump og det republikanske parti.

Og klimaproblematikken … hvis den ikke fyldte meget på demokraternes konvent, så bliver den nærmest overhovedet ikke nævnt i den nuværende fase af valgkampen. Selv ved de ganske alvorlige oversvømmelser i Louisiana efter rekordvoldsomme regnskyl, hvor Trump anklagede Obama for ikke at ville forlade golfbanen og sin ferie for at besøge det oversvømmede område, for selv at stille med en bilfuld katastrofehjælp, har det kun været dedikerede klima-nyhedsorganer, som har koblet situationen til klimaforandringerne. At Obama havde været i løbende telefonisk kontakt med Louisianas guvernør og blev væk efter hans udtrykkelige ønske, mens Trump kom på trods af henstillinger om det modsatte, siger sit.

Så der synes at skulle en hændelse tilsvarende orkanen Sandy i 2012 for igen at få klimaspørgsmålet frem i denne valgkamp.

Update 28.09. – Den sidste måneds tid har udviklingen i det amerikanske valg været ganske lille. Det solide forspring, som Hillary etablerede i ugerne efter de to konventer, er gradvist skrumpet. Så hvor Hillary stadig er favorit i meningsmålingerne – for eksempel Huff Pollster har hende lige nu foran med 3,5% i et vejet gennemsnit, hvor hun efter de to konventer en overgang var 8% foran – er det mere åbent, om Senatet efter valget kan genvinde demokratisk flertal. Og som som det ser ud nu, bevarer republikanerne nok deres flertal i Repræsentanternes Hus også efter nytår.

Men med den første af tre præsidentdebatter i forgårs aftes gik valgkampen ind i sin afsluttende fase. Debatten var en på mange måder bizar oplevelse. Listen over faktuelle fejl fra Trumps side er mange skærmbilleder lang. Og der bliver ikke megen samtale eller diskussion ud af, når en ottende-klasse-bevidsthed skal forsøge at tale med en strategisk og analytisk skarpsindig akademiker.

Umiddelbart efter mente omkring to tredjedele, at Hillary gjorde det bedst og vandt debatten. Billedet var det samme blandt en gruppe vælgere, som endnu ikke har besluttet sig. Dagen efter medgav Trump på sin helt egen måde sin middelmådige indsats ved at sige, at han ikke ville ydmyge Hillary. Hvor der tidligere har været stillet spørgsmålstegn ved Hillarys debatevner så har der intet været af dette denne gang. Tværtimod fremstud hun ikke bare (som sædvanligt) som velforberedt, men som veloplagt, som begavet og som humoristisk – og som talende langt mere til publikum end til Trump. Han fremstår til gengæld som under middel begavet, selvoptaget, let at forvirre, let til at gå i forsvarsposition og uden nogen form for analytisk overblik.

Det ændrer nok ikke ved, at Trumps kernevælgere elsker Trump uanset hvad han siger. Men debatten tydeliggjorde, at der er et valg, endda et valg med store og afgørende forskelle. Og det kan være medvirkende til, at færre stemmer på de alternative kandidater, fordi der ikke er nogen forskel. For der er en himmel til forskel – eller et helvede.

Klimaspørgsmålet var igen så godt som ikke nævnt, men Trump forsøgte at frasige sig at have sagt, at klimaudfordringen blot var noget kineserne havde opfundet for at vinde en fordel overfor de amerikanske produktionsvirksomheder. Og mere bliver det nok ikke til med en mand som ham.

Til gengæld fik Hillary igen Trump på krogen ved at referere til en af hans tidligere Miss Universe-modeller, som han havde kaldt Miss Housekeeper (fordi hun var latina) og Miss Peggy (fordi hun spiste lige så meget, at hun havde vanskeligheder med at holde sin slim-line modelvægt). I stedet for at glatte ud og bagatellisere var Trump morgenen efter i Fox News, hvor han gjorde disse udtalelser endnu værre. De kommende dage må vise, om Trumps dybt uklædelige mobning af Alicia Machado vil vise sig lige så problematisk for Trump som Kzihr Khan-sagen. I hvert fald er Alicia nu med rundt på Hillarys kampagnemøder.

Det kan meget vel vise sig at være det, folket huskede fra den debat. Så meget om disse fantastiske moderne kommunikationssystemer, vi har, som vi på det sørgeligste misbruger.

I dag fik Hillary endnu et republikansk endorsement, fra Arizona Republic, som for første gang i avisens 128-årige historie har endorsed en demokrat til præsidentvalget. Det kommer oven i tilsvarende endorsements fra republikanske aviser i den seneste uge.

Update 07.10. – Siden sidste update har den amerikanske valgkamp kørt derud af med forudsigelig uforudsigelighed, eller måske lige netop uforudsigelig forudsigelighed. Klimaspørgsmålet har ingen plads i en valgkamp, som i meget stor grad er kommet til at handle om at definere Donald Trump som uegnet til at residere i Det Hvide Hus. Og han har ikke sparet på beviserne derfor. Endda har Hillarys komfortable post convention forspring været tæt på at forsvinde. Midt i september var Hillarys forspring i Real Clear Politcs’ samlede prognose skrumpet til en enkelt procent. Men de seneste 3 uger har billedet vendt, blandt andet også efter den første præsidentdebat, hvor Hillary klarede sig væsentligt bedre end Trump. Nogen egentlig debat blev det dårligt, for manden er simpelthen ikke begavet nok til at debattere.

Sjældent har der været mindre substans i kampagnerne – Hillary har masser af policy og programpunkter. Men kræfterne og reklamepengene bruges på at følge op på Trumps stadige strøm af blamager. Så den amerikanske valgkamp er i den nuværende fase et alt andet end kønt syn.

Men Hillary fører lige nu i Pollster med 6,5% i vejet gennemsnit, hvilket med blot en måned til valgdagen gør det svært at se, hvordan Trump kan komme igen. I overmorgen søndag er der en ny debat, men ingen tror for alvor på, at Trump for alvor kan brænde igennem overfor de nye vælgergrupper han er nødt til også at appellere til, hvis han vil gøre sig nogen forhåbninger. Han goder for eksempel ikke rigtigt at forberede sig, selvom han ved at han ikke gjorde det godt i første runde. Så han er på mange måder sit eget største problem, hvilket også kan siges om Hillary. Hun er blot lidt mindre upopulær, lidt mindre hadet, væsentligt bedre forberedt og mere disciplineret i sin måde at drive valgkamp på. Og så har hun rådgivere, hun evner at tage imod råd fra.

Senatet står lige nu til at blive lige. Og i valgene til Repræsentanternes Hus står demokraterne til at få 5% flere stemmer end republikanerne. Men på grund af den omfattende manipulation af valgdistrikterne – den såkaldte gerrymandering – er det ikke nok til at vælte det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus.

Hillary har på det seneste fået endnu en bølge af endorsements fra aviser, magasiner og nyhedsmedier. En af de mere bemærkelsesværdige er fra The Atlantic, som i sin fundats har nedfældet, at man skal holde sig fri af partipolitik. Det er således kun tredje gang siden grundlæggelsen i 1857, at The Atlantic anbefaler nogen præsidentkandidat. Og det er nok så meget en afvisning af Trump, som det er en anbefaling af Hillary. Lederen hedder da også Against Donald Trump.

Update 08.10. – Lige nu brænder lokummet alvorligt under Donald Trump. Det kommer oven på de stærkt mandschauvinistiske, voldsomt sexobjektgørende bemærkninger, som er kommet frem på det seneste, og som er lidt nærmere belyst i blog-indlægget Donalds klima. Det er for tidligt at sige med sikkerhed, men det har ramt lige ind i solar plexus af den amerikanske forargelse, og det kan meget vel ende med at blive et definitivt vendepunkt i valgkampen. Det republikanske parti er i oprør, fanget mellem at måtte støtte Trump og forsage fænomenet og al dets uvæsen. Demokraterne har nået at klippe hans seneste kommentarer sammen med tidligere i en reklamesport, men har ellers indtil nu været påfaldende stilfærdige. Sandsynligvis for at give Hillary mulighed for at levere en serie dybe stød i TV-debatten i morgen. Og det taler for hvor disciplineret, Hillarys kampagne er, at demokraterne i det store hele har holdt sig tilbage.

Den megen virak omkring Trumps person kommer ganske belejligt. For samtidig er der frigivet en ny portion e-mails via Wikileaks, blandet andet fra Hillarys kampagneleder, John Podesta. Denne gang synes det potentielt mest sprængfarlige at være en mail med resume fra en af Hillarys taler for bankverdenen til skyhøje honorarer. For ingen har tid til at se nærmere på det lige nu. Det virker nu også ganske uskyldigt. Hun konstaterer, at der er en anden afstand mellem toppen og middelklassen, end der var for en generation siden. Men det er påfaldende, at hun her er klar fortaler for frihandel og åbne grænser, hvor hun er gået til valg på en noget mere restriktiv attitude.

Update 11.10. – I går indløb de første meningsmålinger, som er foretaget, efter at videobåndet med Trumps lidet flatterende kvindesyn blev offentliggjort i fredags, er nu indløbet. Det er en af de klassisk-solide målinger foretaget af NBC-Wall Street Journal, og den viser, at Hillary 11% foran Trump, når alle kandidaterne indregnes. Og stod valget kun mellem Hillary og Trump, ville han tabe med 14%. Det er den største forskel mellem de to partier siden 2009. Hvis den tendens holder, er det nok til, at Trump kommer til at koste det nuværende flertal i Senatet. Og selv det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus, som i 6 år har obstrueret Obamas arbejde, burde kunne lukkes ned.

I dag vil man for første gang i denne valgkamp kunne opleve Al Gore bidrage til Hillarys kampagne, når han deltager i et stort vælgermøde i Florida. Forholdet mellem Al Gore og Clinton-familien har været nær frysepunktet siden år 2000, hvor Gore tabte kampen om præsidentposten snævert, præcist i Florida. Og stærkt medvirkende hertil var det dobbelte forhold, at hans kampagne led under Bill Clintons erotiske vildfarelser, som netop da kørte for fuld udblæsning, samtidig med, at Hillary stillede op som senator for New York og derfor konkurrerede hårdt om demokraternes ressourcer.

Hillarys kampagne har – måske af nødvendighed – ladet sig styre af de åbninger, som en konstant uregerlig uforudsigelig Trump med få dages mellemrum har skabt. Det har muliggjort en markant stemmehøst langt ind i republikansk hjerteland. Men det har også svigtet mange af de unge vælgere, som i stor udstrækning bakkede op om Bernie Sanders. Og noget tyder på, at hun har gjort noget over for Bernie, som gør at han holder sig langt mere væk fra valgkampen, end der var lagt op til. Men Bernie er omvendt i marken. En betydelig del af problemet er, at Trump uanset at han står til at tabe, har et utroligt instinkt for at forarge dertil, at alt på godt og ondt kommer til at handle derom.

Men Hillary er selv stærkt medvirkende til, at hun ikke står sig godt med de unge og de mere idealistiske vælgere. For efter at valgplatformen faldt på plads i ugerne forud for konventet, har der været ofret meget lidt opmærksomhed på den del af vælgerkorpset. Hvilket er dybt problematisk, for mange vil her vælge at undlade at stemme eller stemme på Jill Stein, den grønne kandidat. Det har ligget i luften, at Hillary i den sidste måned skulle reaktivere denne del, men så eksplosivt som tingene udvikler sig, og med risiko for at en Trump som ikke kan vinde ender med i hvert fald at blive en Trump som tabte med fuld musik, kan føre til, at Hillary må bruge alle kræfterne, og medierne allokerer al deres opmærksomhed, på de daglige mudderkasterier og intriger.

På Politico er flere af journalisterne tilsyneladende i gang med at gennemse de e-mails, som er lækket fra Hillarys kampagneleder john Podestas mail-box. Man kan ved at løbe disse resumeer igennem få en fornemmelse af, hvordan en sådan velsmurt kampagne kører, og hvor mange hensyn, der hele tiden skal tages og bliver taget (link). Men umiddelbart er der ikke de store eksplosiver deri, i hvert fald synes der indtil nu ikke at være afdækket noget voldsomt belastende. Og måske til Hillarys held er der så megen gang i stridighederne mellem Trumps kampagne og Det republikanske Parti, at det fylder endog meget lidt i det samlede mediebillede.

John Podesta er medstifter af American Progress, som blandt meget andet driver en af USAs bedste klimainformationsorganer, Joe Romms Climate Progress, som dog med den seneste grafiske fornyelse synes at have fået frataget den selvstændige branding for i stedet at være del af Think Progress. Podesta må også betragtes som en helt central person i formuleringen af Hillarys klimapolitik.

.
Update 12.10. – De seneste måneder har været langt mellem, at klimaudfordringen har været på banen i den amerikanske valgkamp. Selv orkanen Matthew, som i sidste uge raserede det sydøstlige USAs kystegne, formåede ikke at vække klimadebatten i de amerikanske medier som i sin tid orkanen Sandy. Det til trods for, at Matthew allerede inden den nåede til USA menes at have mere end 1.000 dødsfald på samvittigheden på Haiti. Dertil sker der lige nu alt for meget – i blog-indlægget Donalds klima har jeg søgt at give et rids af den næsten borgerkrigsagtige tilstand, som hersker i Det republikanske parti lige nu, og som her fire uger inden valgdagen for første gang truer med en så alvorlig nedsmeltning af den republikanske kampagne, at demokraterne vejrer mulighed for at genvinde flertallet også i Repræsentanternes Hus.

Men som man vil kunne se det på videoen herover, trådte Al Gore i går for første gang ind i denne valgkamp, side om side med Hillary Clinton. Det skete netop i Miami, Florida, som står til at forsvinde i havet, hvis ikke klimaudfordringen bliver taget alvorligt. Og langt inde bag de mange lag af racisme og kønsfascisme, trumpske dystopier og mediestunts, som har trukket denne valgkamp dybere ned i sølet end nogensinde før, er der faktisk et demokratisk parti og den demokratisk præsidentkandidat med en en ganske markant vision for USAs omstilling til vedvarende energi, og en vilje til at påtage sig et globalt lederskab i klimaudfordringen.

Først introducerer Hillary Al Gore. Så giver hun et rids af situationen i Florida, hvor hver ottende bolig kan være oversvømmet ved udgangen af dette århundrede. Dernæst giver hun (13:35 ff.) et rids af hvilken klimaindsats, hun agter at gennemføre. Så tager Al Gore over fra 23:30.

Det er faktisk til at blive i godt humør af – det er det USA, resten af verden behøver i den fælles indsats for at imødegå klimaudfordringen.

Wikileaks har her til aften dansk tid offentliggjort endnu en portion Podesta-e-mails, den femte portion inden for få dage med i alt 673 nye e-mails. Indtil nu har der ikke været noget for alvor kompromitterende. Selv uddragene fra Hillarys Wall Street-taler virker relativt uskadelige. De har – snart sagt selvfølgeligt – en anden vinkling. De færrest siger nøjagtigt det samme i helt forskellige fora. Men Bernie Sanders ville givet gerne have haft den viden til sin kampagne. Hillary taler på et tidspunkt om nødvendigheden af at have to ansigter, et officielt, hvor det er meget velovervejet, hvad man siger og ikke siger, og så den arbejdende politiker. Det kan mange principielt synes er forkert, og det er en yderst pragmatisk-reduktionistisk politiker-håndværker, som her taler. Men de fleste kan et stykke hen ad vejen forstå, at sådan må virkeligheden nødvendigvis være, i hvert fald i nogle sammenhænge. Hun bruger et billede med pølseproduktion. Det er ikke noget kønt syn, mens det står på. Men de fleste spiser dem med velbehag bagefter.

Men disse Podesta-e-mails giver et eneståede indblik i, hvordan en stor og velsmurt valgkampagne kører, og i hvor høj grad, at alt, som Hillary foretager sig, er resultatet af omfattende diskussioner og kalkyler, helt ned til, hvilke vittigheder, som er passende i hvilke sammenhænge. Man kan læse om Podestas UFO-besættelse, Bill Clintons ønske om at hjælpe til, og kampagnes bekymringer for, om han træder ved siden af. Det er samme valgmaskine, som har i tusindvis af partiloyale demokrater i gang med at organisere tidlig stemmeafgivelse, mens Trump bruger sine sparsomme ressourcer på at bekæmpe andre republikanere. Så disse mails giver et fantastisk indblik i maskinrummet, hvis ellers man har smag for den slags pølseproduktion.

Update 13.10. – i dag frigav Wikileaks den sjette portion hackede mails, med yderligere 2.000 mails fra Podestas mail-account. Hillarys kampagne afviser at bidrage med informationer om, at de er ægte og søger at dreje diskussionen over på det groteske i, at russiske – eller russisk støttede – hackere på denne måde griber ind i den amerikanske valgproces. Der bliver rundt omkring læst hackede mail, og en journalist har foreløbig fundet et eksempel på, at noget han havde skrevet i en anden sammenhæng er blevet plantet i en mail, så det ser ud til at Hillary har skrevet det … næsten selvklart noget med Benghazi, for at blæse til gløderne her.

Indtil nu synes det som er kommet at være uden de helt store eksplosiver, selvom det givet vil bekræfte mange Bernie-tilhængere i, hvor snusket og uretfærdig en proces, der har været tale om. I en sædvanlig valgkamp ville den republikanske kampagne have svælget i dette materiale. Men Trump og hans folk magter det ikke, og de interne stridigheder og stormen omkring Trumps kvindefornedrende eskapader er lige nu så altædende, at demokraterne i det store hele slipper af sted med at dukke sig.

Update 14.10. – I det lige nu nærmest akopalytiske amerikanske valg, hvor den republikanske kampagne stadig synes i frit fald her en uge efter offentliggørelsen af videoklippet fra “Access Holywood”, hvor Trump får sig udstillet som virkelig led overfor kvinder, er der igen udbredte spekulationer, om demokraterne kan genvinde ikke bare Senatet (hvilket virker meget sandsynligt), men også Repræsentanternes Hus. Det er stadig for tidligt at afgøre, i hvor høj grad Trump i sin implosion også trækker de mange senats- og kongresvalg med i sølet. Men med omkring et dusin nye eksempler alene inden for det seneste døgn på kvinder, som træder frem og fortæller, hvordan de på et tidspunkt er blevet befamlet, bekysset og på anden måde sexuelt overfuset af Trump, er medierne i kog.

De seneste døgn har flere republikanere åbent erkendt, at kampen om Det Hvide Hus er tabt. Midt i al denne politiske deroute må kriteriet her de sidste godt tre uger være, at hver dag hvor sandsynligheden for, at Repræsentanternes Hus ender med at få demokratisk flertal, rykker nærmere, er en plusdag. Og på den skala har den seneste uge været en ubrudt stribe af plusdage.

Hillary kan i disse dage dukke sig og lade den republikanske kampagne dekonstruere sig selv, samtidig med at Michelle Obama og Barack Obama her torsdag og fredag har holdt to af hele denne valgkamps allerbedste taler, hvor de ikke lægger fingrene imellem overfor Trump, og for Obamas vedkommende de mange republikanere, som har været med til at muliggøre, at han er kommet så langt, før de tog afstand til ham.

Største problem med den strategi at lade Trump selvdetonere og systematisk fiske frafaldne republikanske stemmer er nok, at det giver meget lille fokus på at få de unge vælgere med. For de vil høre om klima og miljø og uddannelsesreformer. Den del af den demokratiske valgplatform er der. Men den er lige nu meget underspillet i forsøget på at appellere langt ind over den politiske midte. Men bliver nok endda den valgkamp, som kommer til at køre planken ud.

Update 17.10. – Ingen synes efterhånden at være i tvivl om, at Hillary Clinton vinder Det Hvide Hus. En enkelt måling har sagt 4%, men der er en stribe inden for de seneste døgn, som giver hende et forspring på 8-9-10-11-12%. Der bliver indimellem talt om Brexit-effekten, at en række vælgere ikke har lyst til at ‘indrømme’, at de stemmer på Trump, så han står til måske at få en procent eller to mere på selve valgdagen. Men mange iagttagere mener, at der ikke er noget om snakken. Til gengæld har der ved de seneste valg været tale om, at demokraterne dels har gjort de bedre i den tidlige stemmeafgivelse – op imod en tredjedel af stemmerne afgives forud for selve valgdagen – og med demokraternes langt mere omfattende præcise markarbejde regner man med, at demokraterne overperformer. Dette menes at være forklaringen på, at Obama sidst endte med en komfortabel valgsejr, selvom han kun var ganske lidt foran i meningsmålingerne. Og hvor Hillary denne gang fører denne tradition videre med flere folk i marken end nogensinde før, så er Trumps og republikanernes markarbejde mindre end sædvanligt og langt mere tilfældigt. Så denne effekt bør om noget vise sig større i år.

Uanset at der kommer nye Wikileaks-mails nærmest hver eneste dag, så fylder Trumps eskapader stadig godt i medielandskabet. Derfor er der stadig tale om en udvikling, som med lidt held kan sikre demokratisk flertal i Senatet, og flere og flere har i de seneste døgn talt om mulighederne for også at få demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus. I løbet af i dag har man således kunnet se Hillarys kampagne sprede indsatsen ud i en række traditionelt konservative stater, Missouri, Arizona, Indiana og Georgia, hvor Trumps forspring er så snævert, at en massiv satsning her i opløbssvinget ud over at konsolidere kampen om Det Hvide Hus og tvinge Trump til at reorganisere, kan øge chancerne for at et genvinde demokratisk flertal i begge Kongressens kamre.

For eksempel er det nu planen, at både Michelle Obama, Chelsea Clinton og Bernie Sanders vil lave valgmøder i Arizona i denne uge. Clintons kampagne har masser af midler at gøre godt med, så disse indsatser bliver fulgt op med massive annoncekampagner TV-reklamer og folk til at styrke markarbejdet blandt i titusindvis af frivillige. Hillary vil kunne bede sin vicepræsidentkandidat Tim Kayne om at holde taler fuldt ud på spansk. Så Trump, som ikke har nær så mange kompetente folk at sende rundt og kun syv ansatte i Arizona til det store markarbejde, kan meget vel blive nødt til at lægge væsentligt flere ressourcer et sted som Arizona, som han indtil i dag har regnet som hans. Men det er et åbent spørgsmål, om de har de nødvendige ressourcer på dette sene tidspunkt.

Arizona har en lang tradition for at stemme republikansk, så når forsøget overhovedet bliver gjort nu, hænger det dels sammen med overordnede demografiske bevægelser, som gør, at andelen af den overvejende demokratisk støttende spansktalende befolkning er støt stigende. Dels den generelle nedsmeltning af Trumps kampagne. Og så er der i forhold til senatsvalgene et særligt trofæ at hente, hvis man kunne hindre senator John McCains genvalg. McCain har været hængt ud og latterliggjort af Trump, så demokraternes intense kampagne for at slå de to i hartkorn har gjort, at hans ellers stensikre genvalg lige nu er mindre givet. Det er klart også forsøget på at vinde senatsvalg, som har ført til de samtidige udvidelser i Missouri og Indiana. Selv en stat som Texas synes inden for rækkevidde, hvis Trumps nuværende nedsmeltning fortsætter.

Sådanne satsninger viser, at Clinton-campagnen lige nu føler, at de har overhånden og i slutfasen kan løfte blikket fra forsøget på at sikre Det Hvide Hus og arbejde strategisk for at genvinde både Senatet og Repræsentanternes Hus. Clintons campaign manager Robby Mook siger samtidig med præsentationen af de nye initiativer, at man satser på rekordstor valgdeltagelse. Og det er præcis frugterne af det store demokratiske markarbejde, som vil kunne sikre et sådant fuldt magtskifte i Washington.

Der har været stille omkring Bernie Sanders – der er forlydender om, at han har skrevet en bog om primærprocessen, som nok er bedst at vente med at udgive til efter valgdagen, og som han måske har lyst til at skrive om i lyset af de mange hackede e-mails fra lederen af Hillarys valgkamp, John Podesta. For han har nu de taler fra Wall Street, han efterlyste, og han har fået et røntgenbillede af, hvad der foregik i det skjulte mellem Det demokratiske Parti og Hillarys kampagne. Omvendt ligner det Bernie dårligt at hænge ved uretfærdigheder i det som er sket, dertil er han alt for pragmatisk, og har set alt for meget gennem årene. Han har nærmere søgt at skabe fundamentet for den politiske bevægelse, som han satser på at løbe i gang efter valget for at have en stadig pressionsgruppe for at sikre realiseringen af det demokratiske valggrundlag, som han med rette fremfører er det mest progressive af sin art i USAs historie. Men I den seneste uge har Bernie sat en slutspurt ind. I løbet af de første fem dage har han haft 14 store valgmøder, og han kan virkelig sætte ind overfor Trump-supporterne og sige med autoritet, at deres stemme er bedre placeret ved Hillary. For det er hende, ikke Trump, som vil hæve mindstelønnen til 12$, måske 15$. Han synes at have fundet en god nøgle til denne vælgergruppe. Og han har en stor opgave i at sikre tilslutningen fra de mange unge vælgere, som i primærvalget bakkede stærkt op om ham, men som har været langt mere reserverede overfor Hillary.

Update 20.10. – I nat var det sidste præsidentdebat af tre, og uanset at Trump leverede sin bedste præstation og ikke mindst i den første halvdel forsøgte at fremstå ‘presidential’, så klarede Hillary sig igen klart bedst. Hun stod som den velforberedte vedbegavede vel egnede til jobbet, mens Trump ofte fremstod som en lidt tykhovedet og tyndhudet tumpe. Hillary står således til at fortsætte sin positive bølge, mens Trump fik lagt sig endnu mere ud med sit bagland ved at erklære, at han ikke på forhånd kunne love at acceptere valgresultatet, uanset hvad det ville blive. Dette vil fylde medierne de kommende par dage sammen med hans små sidebemærkninger om, hvor nasty Hillary var. Han nåede at afbryde 67 gange på blot halvanden time. Trump har erklæret sig selv som vinder af debatten, de fleste andre ser det anderledes. Hermed forpassede Trump sin sidste store chance for at vende slagets gang.

Der blev på intet tidspunkt spurgt til de to kandidaters klima- og energipolitik, og ordet klima blev kun nævnt en enkelt gang (af Hillary). Men vi rykkede et skridt nærmere en demokratisk overtagelse af både Senatet og Repræsentanternes Hus.

For få dage siden forlød det, at enkelte bookmakere nu var så sikre på at Hillary ville blive præsident, at de begyndet at udbetale, hvor folk havde spillet på det udfald. Og i dag  for lød det, at bookmakerne nu for første gang finder det mest sandsynligt, at demokraterne vinder et flertal i Senatet.

Ted Rall, som har skrevet bogen “Trump: A Graphic Biography,” skriver løbende i Japan Times om det amerikanske valg. Han skriver i dag, at det er påfaldende, at Hillary ikke er mere foran, når man tager den ulige kamp i betragtning. Og så giver han fire anbefalinger til Hillary, som hvis hun fulgte dem, ville lukke ballet. For det første ville han straks markere, at Bernie Sanders får en fremtrædende position i den kommende regering. Det ville være et signal om, at hun mente det alvorligt, som nu er nedfældet i den demokratiske valgplatform. Og det ville kunne sikre opbakning fra mange af de nu noget skeptiske unge vælgere, som nok støttede Bernie, men har svært ved at se, hvorfor de skal støtte en Hillary, som midt i alle Trump-tumulterne synes at have glemt alt om de store progressive visioner. For det andet burde Hillary melde ud, at hun kun agter at være præsident i en enkelt periode. Det ville frisætte hende energi ikke at skulle tænke på genvalg, og det ville gøre det enklere for mange at stemme hende ind nu. For det tredje anbefaler han at sætte ind overfor NAFTA og hele frihandelsproblematikken, hvor hun har en del utidssvarende positioner. Og som det fjerde: “no more optional wars”. Hvor Obama har været meget modstræbende mod at involbere USA direkte i Syrien synes de fleste at tage det for givet, at Hillary for længst ville have haft både fly og tropper i området.

Update 21.10. – 10 års e-mails fra lederen af den Clinton-kampagnes kampagneleder John Podesta kunne i en anden situation have været katastrofal. Men indtil nu har det været meget småt med sprængstoffet. Faktisk er det meste relativt kedeligt og udskadeligt. Men de giver tilsammen et billede af hvilket enormt apparat, som står bag en moderne valgkampagne, og hvilken enorm mængde af beslutninger, som skal tages i en ofte hæsblæsende proces. Og man får også her et billede af en præsidentkandidat, som intet overlader til tilfældighederne, som har et enormt kontaktapparat, som kommunikationsmæssigt og strategisk set arbejder på et endog meget højt plan – og som i til forskel fra modkandidaten er en teamplayer, som er i stand til at bruge den massive opbakning og rådgivning til at gå ud at lave den aftalte kommunikationsindsats, som gør at de i titusindvis af demokrater, som lige nu arbejder for at få Hillary genvalgt, oplever at arbejde sammen.

Thomas Friedman (som i parentes bemærket er Hillary-støtte) skriver i New York Times 19.10. en artikel: Wikihillary for President, at han nærmest er taknemlig for afsløringerne. Den Hiilary, vi lærer at kende gennem de lækkede e-mails, vil vi gerne se mere af, og “WikiHillary? I’m with her.”

“When I read WikiHillary, I hear a smart, pragmatic, center-left politician who will be inclined to work with both the business community and Republicans to keep America tilted toward trade expansion, entrepreneurship and global integration, while redoubling efforts to cushion workers from the downsides of these policies.

I’m just sorry that campaign Hillary felt she could not speak like WikiHillary to build a proper mandate for President Hillary. She would have gained respect for daring to speak the truth to her own constituency – and demonstrating leadership – not lost votes.

Nonetheless, thanks to WikiLeaks, I am reassured that she has the right balance of instincts on the issues I care about most. So, again, thank you, Putin, for exposing that Hillary. She could make a pretty good president for these times.”

Friedman siger også i artiklen, at selvom Hillary i valgkampen har distanceret sig fra at sætte en pris på carbon, og Podestas emails viser en vis afstandstagen til Sanders-fløjen, som pressede hårdt på her, så forventer han efter valget at se hende gå ind i realitetsdrøftelser om at få en generel CO₂-pris introduceret.

Man må håbe, at han har ret, for sandsynligvis vil de lækkede e-mails vise sig at være det største problem i forholdet til den del af det demokratiske parti, som sluttede op om Bernie Sanders. Her bliver der sagt rigtig mange unødvendigt nedladende ting. Hillary – og endnu mere centrale kampagne-skikkelser som Podesta og Neera Tanden – har her et gigantisk reparationsarbejde at udføre. Men Sanders synes at have haft held med at udsætte den storvask til efter valget og arbejde på at få Hillary valgt så massivt ind, at der er flertal også i Kongressen for at gennemføre det ganske radikale program, som demokraternes primærproces mundede ud i.

Og alene det at Hillary, som man må forvente her i de sidste uger, slækker lidt på Trump-bashingen og i højere grad bruger krudtet på at fortælle, hvad hun og demokraterne vil gøre for USA og den amerikanske befolkning, vil måske kunne hjælpe på dette – måske, fordi Hillary måske vil blødgøre positionerne så meget, at hun ikke skræmmer midtervælgere væk derved.

Valgprognoserne tegner sig stadig bedre for Hillary. Efterhånden er der ingen, som kan se, hvordan Trump kan vende billedet dertil, at han igen kan gøre sig håb om at rykke ind i Det Hvide Hus.

Prognoserne for senatsvalget så først ud til ikke helt at følge det opsving, som Hillary har haft på landsplan de seneste par uger. Men med de seneste prognoser står demokraterne med reelle chancer for at genvinde flertallet i Senatet.

For valget til Repræsentanternes Hus er der ikke på samme måde tilstrækkeligt detaljerede målinger til, at man kan lave prognoser med en bare nogenlunde præcision. Selv med et forspring på 10% på landsplan, som Hillary lige nu synes i færd med at etablere, kan fordelingen i de enkelte distrikter være så ‘skæv’, at republikanerne fastholder deres flertal. For distriktsgrænserne har gennem årene været så manipuleret, at de demokratiske vælgergrupper er stærkt koncentreret i bykredse, mens republikanerne typisk vinder en lang række mere landlige valgkredse, så de tilsammen får flertal i Repræsentanternes Hus, uanset at partiet har væsentligt under halvdelen af stemmerne på landsplan. Selvom der lige nu i Huff Pollster er 5,3% flere, som ønsker et demokratisk end et republikansk Repræsentanternes Hus, er det sandsynligvis ikke tilstrækkeligt. Men hvis tendensen i en række nylige undersøgelser, som viser en forskel på 10-11-12% i præsidentvalget, holder til valgdagen, er der gode chancer for, at så mange distrikter skifter til demokratisk repræsentation, at det giver demokratisk flertal også i Repræsentanternes Hus. Sandsynligvis skal der mindst 7-8% til, og måske op imod 10% flere demokratiske end republikanske stemmer til at genvinde de 30 sæder i Repræsentanternes Hus, som vil give demokratisk flertal. Det nærmer sig, men det kræver, at den nuværende nedsmeltning af den republikanske kampagne fortsætter.

Set med danske øjne et denne side af det amerikanske valgsystem dybt udemokratisk. Man kunne fordanske det ved at sige, at den samlede stemmeafgivelse på landsplan var afgørende for mandatfordelingen, og man så tildelte stemmerne til de enkelte distrikter i forhold til fordelingen her. Så ville man måske have den situation, at en række distrikter, hvor den demokratiske kandidat fik kun 49% eller 47% ville få tildelt et mandat. Men man ville få en situation, hvor sammensætningen i Repræsentanternes Hus bedre matchede den amerikanske befolkning. Dette ville også gøre det mindre oplagt at valgfuske ved at ændre på valgdistriktsgrænserne, som det i stor udstrækning er sket – den såkaldte Gerrymandering. Måske der bliver taget hul på denne problematik efter valget. Barack Obama har i hvert fald sagt, at det er noget, han gerne ville se nærmere på, når han checker ud fra Det Hvide Hus.

Denne illustration stammer fra en artikel på dailykos.com 27.10., som meget tydeligt illustrerer fænomenet Gerrymandering. Alle tre figurer herover viser North Carolina. Det øverste kort viser de nye distrikter, som republikanerne lavede ved revisionen i 2010. Her har man så vidt muligt samlet de urbane befolkningsgrupper, som stemmer demokratisk i tre kredse (de blå), mens der kun lige er til små republikanske flertal i hele 10 kredse (de røde). Selv på et år, hvor der er stort set lige mange republikanske og demokratiske vælgere, vil republikanerne således vinde 10 pladser i Repræsentanternes Hus, mens demokraterne kun vil vinde 2.

Det næste kort er Gerrymandered, så antallet af demokratiske kredse er optimeret. Her kan samme fordeling mellem republikanske og demokratiske vælgere give demokraterne 9 pladser i Repræsentanternes Hus, mens republikanerne må nøjes med 4. Nederste kort viser en ‘neutral’ opdeling, hvor der er fem nogenlunde givne pladser til hvert parti, mens tre er udtalte svingdistrikter, hvor der er stort set lige mange vælgere fra hvert distrikt.

Hvis man skulle lave en reform med lidt inspiration fra Danmark, så har vi et forholdstalsvalg, som gør, at landsreultatet afgør fordelingen. Hvis der på landsplan er flertal til venstre i salen, ser der også et sådant flertal i folketinget. Hvis man i USA gjorde på samme måde på statsniveau, så skulle den samlede stemmeafgivning i North Carolina afgøre fordelingen mellem de enkelte partier, mens resultaterne i de enkelte kredse var afgørende for, om det blev en republikansk eller demokratisk kandidat. Det kunne så afstedkomme, at man blev valgt som demokratisk kandidat, selvom man kun havde 48% af stemmerne i sin kreds (fordi de demokratiske stemmer traditionelt er samlet i få kredse med store bybefolkninger). En sådan ændring ville  give en anden retfærdighed i det samlede resultat, selvom det ville kunne føles underligt, at en kandidat med 55% af stemmerne i sin kreds kan ende med at tabe til modkandidaten, som kun fil 45%. Men det ville bedre afspejle verden i dag. Og det ville gøre det langt mindre attraktivt at manipulere med valgdistriktsgrænserne.

Som vi har set det andre gange, hvor Trump har været presset af noget, han havde gjort, hvorefter han overdøver det med nye provokationer, så har tilsyneladende ved valgmøder i dag taget hul på noget, som indtil nu har været tabu, at kritisere Michelle Obama. Stadig i blide termer, mest påpegende (det urimelige i), at hun mest af alt vil føre valgkampagne (mod ham). Men hvis dette følger tidligere mønstre, så kommer der inden for det nærmeste døgn reprimander til Trump, som han derefter søger at tage til genmæle overfor, og så har han igen balladen kørende. Michelle er nok den aktør, som har den højeste popularitets-rating, så det er igen farligt terrain for Trump at bevæge sig ud i. Men lur mig om ikke demokraterne skal finde ud af at få ham puffet ud i også den suppedas.

Update 23.10. – Pressemæssigt set en stilfærdig søndag. Efter den tredje præsidentdebat er det nok sidste gang at tage en slapper inden valgdagen om to en halv uge. Men Stridighederne fortsætter i Det Republikanske Parti, Trump flyver fra valgmøde til valgmøde, ret alene overfor Clinton-lejren, som ud over Hillary selv tæller en vifte af store profiler. Joe Biden er rundt i kulminedistrikterne, Bernie Sanders er rundt på store arrangementer på universiteterne, og han støtter stærkt op om en række af de mest progressive demokratiske kandidater. Elizabeth Warren har taget sit slæb, selv Al Gore har bidraget til en klima-sesssion med Hillary i Florida, så hun har hele partiet bag sig. Chelsea Clinton og Michelle Obama taler direkte ind i det kvindespørgsmål, som Trump ufrivilligt har gjort så centralt, og kommer som de andre rundt til det store spørgsmål: Hvad er det for et fremtidigt USA, vi ønsker os? Bill Clinton bliver af samme grund holdt i stalden, selvom han meget gerne ville bidrage, dels fordi han har en tendens til at tale over sig, dels for ikke at få genåbnet hans problemer med at respektere kvinder fra hans tid i Det Hvide Hus. Tim Kaine taler til katolikkerne og de spansktalende vælgere, Og Barack Obama er næsten systematisk rundt til alle demokratiske senatorer, hvor der kan være tvivl om udfaldet. Som del af demokraternes massive indsats for ikke bare at sikre Det Hvide Hus, men også at vinde Senatet og Repræsentanternes Hus, har han endorsed 150 demokratiske kandidater, både i Senatet og i Repræsentanternes Hus, hvilket er et ganske usædvanligt træk. Ofte vil de lokale kandidater betakke sig for ‘hjælp’ fra præsidenten, men Obama er sjældent populær, hans favorable-tal er nu omkring 55%, kun overgået af Bernie Sanders – og så nok Michelle Obama, som er uden for konkurrence. Og når man åbner for medierne, vælter det ud med demokratiske reklamer om Trumps uhyligheder, usandheder og usmagligheder. Det er den demokratiske valgmaskine, som kværner over det amerikanske medielandskab. Ingen kan efterhånden have undgået at se Trump gøre grin med handicappede, vrænge af Hillary som en dårlig taber, tilsvine musliner, tale nedladende om afroamerikanere, og lyve om snart sagt hvad som helst.

Der er andre republikanere på banen, Mike Pence og Rudy Giuliani bider stadig fra sig på Trumps vegne, men de har den lidet taknemlige opgave sammen med Trumps kampagnechef Kellyanne Conway at feje op efter daglige nye udgydelser fra Trump. De fleste republikanske profiler står ret alene i deres kamp for hver deres kreds til Repræsentanternes Hus eller stat til Senatet.

En enkelt måling i dag har Hillary hele 12% foran på landsplan, hvilket nok er i den høje ende, men det er en af de første målinger taget efter den tredje dabat. Det interessante er, at samme måling og dermed samme spørgemåde for blot få uger siden havde Hillary blot 4% foran efter den anden debat. Hvis denne tendens holder i flere målinger i de kommende dage, så ligner det en stor demokratisk valgfest forude med royal flush.

Frem til i dag, hvor portion nr. 16 blev frigivet, er der via Wikileaks frigivet 26.800 emails fra John Podestas mailkonto. Og der frigives typisk hver dag en ny portion med mindst 1.000 mails. Der er stillet i alt omkring 50.000 mails i udsigt inden valgdagen.

Der bliver rapporteret derom, men det står i høj grad i skyggen af Trumps falbalader. Og indtil nu er der trods titusindvis af sider ikke rigtig kommet noget, som har været voldsomt problematisk. Selv de fulde transskriptioner af Hillarys Wall Street-taler var mere tandløse, end de fleste havde forestillet sig. Faktisk er mange reportager derfra mere undrende kig ind i, hvordan en stor effektiv valgmaskine, som man normalt kun ser udefra, arbejder. Det bekræfter klart dem, for hvem Hillary i forvejen er en torn i øjet. Men hvis resten blot er mere af samme pose, som vi har set indtil nu. Hvis ikke man har gemt det definitive brag til få dage før valgdagen (hvis der altså er et sådant), så er svært at se, hvordan det skal kunne rokke ved valgresultatet.

Men søndag har været endnu en god dag, hvis kriteriet er øget chance for at få et arbejdsdueligt flertal bag demokraternes valgplatform.

Update 24.10. – Chancerne for at demokraterne kan genvinde Senatet har i nogle uger ligget på vippen, sådan 50/50-agtigt, men nu er det som om Hillarys forspring i de nationale målinger begynder at slå igennem i de afgørende senatsvalg. Og New York Times har i dag sandsynligheden for at det sker oppe på 66%, det højeste endnu i dette valg. Dette er helt samstemmende med FiveThirtyEight.

På landsplan synes Hillary i gennemsnit at være 7-8% foran. Det er nok til at kunne lave strategiske indsatser uden at være alt for bekymret om Det Hvide Hus, men det er nok ikke helt nok til at genvinde flertallet i Repræsentanternes Hus.  Omvendt er der i disse dage, hvor early voting er startet i mange stater, tilbagevendende tegn på, at mens demokraterne er foran deres tilsvarende early vote-stemmer i 2012, er billedet det omvendte. Dette er ikke uden betydning, da det i visse stater kan være op til 60% af stemmerne, som er afgivet inden selve valgdagen.

Update 25.10. – Indtil for kort tid siden var Arizona regnet for sikkert republikansk territorium. Men meningsmålingerne har peget på, at der kunne være en åbning. Og demokraterne har på det seneste intensiveret kampagnen. Rachel Maddows fortalte i går aftes amerikansk tid, at demokraterne i en stat som Arizona nu har 32 valgkontorer med i alt 161 ansatte. Republikanerne har Trump-rallies, hvor man måske deler lister ud, hvor man kan skrive sig på til frivilligt arbejde, men at disse lister ofte knapt bliver indsamlet, og man hører ikke noget tilbage.

Det giver på den ene side håb om, at valgresultatet fra et demokratisk perspektiv kan blive endnu bedre end meningsmålingerne. Men det er omvendt skræmmende, at Trump endda har en så stor tilslutning med et så tilfældigt, næsten ikke-eksisterende markarbejde.

Der sker lidt på klimafronten. En rapport offentliggjort i dag konkluderer, at der kan skabes i hundredetusindvis af jobs i Ohio. Ohio er en gammel industristat, som ikke rigtig er kommet ind i det 21. århundrede. Her er der en indgroet mistro til Washington, til frihandlen og indvandrerne, som på hver deres måde har stjålet jobs. Så mange Ohio-vælgere, som traditionelt ville have stemt demokratisk, har meldt sig på Trumps protesthold, og Ohio er en af de få svingstater, hvor Trump stadig ser ud til at vinde. For det er Trump, som vil sikre, at der igen kommer gang i kulminerne osv.

Update 27.10. – Chancerne for et magtskifte i Senatet synes nu at tegner stadig bedre. Det er stadig meget små marginaler i tre-fire valg, så der er ikke noget, som er givet. Til gengæld er der stadig megen usikkerhed, om Trumps nedtur også kan tage Repræsentanternes Hus med sig. Flere har nævnt, at republikanerne kan miste måske 20 af de 30 sæder, de har i flertal, og frygten er der blandt republikanerne. Men ingen synes sikre på noget lige nu.

Ofte følges de forskellige valg ad med blot nogle få procent forskel. Men i Florida er Hillary i en måling fra i dag 4% foran i præsidentvalget, mens den republikanske senator Marco Rubio er 6% foran i senatsvalget. Så ikke mindst i år er der betydelig forskel.

Trump-siden har overfor de dårlige meningsmålinger fastholdt, at der sandsynligvis var en Brexit-effekt, at der på dagen ville være vælgere, som stemte for Brexit, men ikke under vejs havde villet sige det højt. Andrew O’Hehir har i dag en artikel i Salon, hvor han påpeger, at det modsatte fænomen kunne være tilfældet, at der eksisterer en Secret Hillary Club af kvinder, som hemmeligt er til sinds at stemme på Hillary uanset at deres mand er helt oppe i det røde felt med Trump. Det lyder faktisk ganske plausibelt, og forskellen mellem mænds og kvinders stemmeafgivelse synes at være større ved dette valg end nogensinde.

Hillary har længe haft svært ved at fastholde de unge vælgere – i primærvalget fordi Sanders var som en magnet for dem. Men i de seneste uger har stadig flere af de helt unge vælgere tilsluttet sig Hillary, så hun står nu til at klare sig bedre blandt de yngste end Obama. Bekymringerne fra primærvalgstiden, om Bernies vælgere nogensinde ville kunne omfavne Hillary synes således at være ovre. En del af de unge har været omkring den uafhængige kandidat Gary Johnson, og hans punktering her i opløbssvinget har i betydelig grad med denne vandring af de helt unge vælgere at gøre. Johnsons vicepræsidentkandidat var for et par dage siden meget tæt på at erklære, at når de alligevel ikke kunne dæmme op overfor Trump, så var det bedste, Johnson-vælgerne kunne gøre, at stemme på Hillary. Den anden uafhængige kandidat Jill Stein derimod tordner stadig mod Hillary og fastholder i målingerne 1-2% af vælgerne, hvoraf en betydelig del ville have stemt på demokratisk, hvis det havde været Bernie, som var på vej i Det Hvide Hus.

I de daglige doser af Wikileaks-mails er der nu kommet en mail, som synes at demonstrere, at der har været en alt for direkte forbindelseslinje mellem Bill Clinton og personer, som forærede til Clinton Foundation. I et mere stilfærdigt valgår ville det have været alarmerende, men i det inferno af beskyldninger, som lige nu kører, er der ikke rigtig noget, som som gør det store til eller fra. I dag stor en tidligere Miss Finland frem som det tolvte vidne på, at Trump har misbrugt sin position til at befamle de unge kvinder, som deltog i hans skønhedskonkurrencer. Men selv det tema er ved at have  mistet lidt af forargelsens friskhed. Og mens Trump skiftevis lader som om han er på vej til en stor sejr og forberede sine støtter på et nederlag (som i givet fald er fordi systemet er rigged against him), da fokuserer Hillarys kampagne her i de sidste to uger forsøgsvis på at formidle en positiv substantiel vision for, hvad Hillary og demokraterne vil gøre, hvis de får magt som de har agt. For eksempel fremlagde Clinton-kampagnen i dag et forslag til en 500 mio. $ indsats mod mobning, men man skal helt ned i bunden af lange artikler om alt muligt andet for at finde det omtalt. Her kan man godt sige at pressen svigter, når selv bagateller i persondramaet samtidig får hele artikler.

Hillary har i dag holdt kampagne i Indiana, sammen med Michelle Obama – Indiana fordi det er et af de helt centrale senatsvalg. Hillary har også i dag for første gang haft hjælp fra Khizr Khan, som ved demokraternes kongres leverede et af de helt dybe stød til Trump – måske i bakspejlet det øjeblik, hvor det for alvor blev en værdikamp.

I den seneste uger har de største forskelle mellem Hillary og Trump på landsplan været 10-11-12%. men i går forudsagde en AP-GFK-meningsmåling, at Hillary ville vinde med 14%. Et sådant resultat ville kunne give Repræsentanternes Hus demokratisk flertal og advare fremtidige republikanere mod at bruge trumpske metoder. Men stadig er den gennemsnitlige forskel i alle målinger dog ‘kun’ 7,7%. Og Fox News har samtidig en måling, hvor Hillary kun er 3% foran. Med mere end 50 nye målinger om dagen her i slutfasen vil man altid kunne finde skæverter, og de vejede gennemsnit bliver stadig vigtigere.

Update 28.10. – Det havde været en stribe gode dage for Hillarys kampagne, og dagen startede med den valgmæssigt set gode nyhed, at økonomien i seneste kvartal var øget med den højeste rate i to år. Men her i eftermiddag, 11 dage før valgdagen, meddeler FBIs director James Comey i en mail, at man har fundet nyt materiale i sagen om Hillarys brug af en privat mailserver i sin tid som udenrigsminister. Dette virker umiddelbart som en helt utidig indblanding i valget fra FBIs side så tæt op af valgdagen. Men sket er sket, og mailen kan ikke bare trækkes tilbage.

Jeg vil i de kommende døgn følge situationen, som potentielt kan ændre valget radikalt, i et selvstændigt blog-indlæg: FBIs October Surprise.

Barack Obama har i dag været i Florida for at bakke den demokratiske senatskandidat Patrick Murphey op. Han kan med rette føle sig lidt forladt, for den demokratiske valgmaskine trak for blot en uge siden en kampagne på 6 mio. $ tilbage, så man nu har som mål at vinde staten (hvor Hillary fører moderat i meningsmålingerne), men synes at have opgivet at fravriste Marco Rubio senatsposten. Måske Obama har set det urimelige deri, måske han blot vil gøre sit til at sikre staten. I hvert fald synes han i den kommende uge at have endnu to store events i Florida, som også er et godt sted at markere det klimapolitiske.

Trump har talt i ugevis om valgsvindel og rigged elections. Nu er det første eksempel på forsøg på valgsvindel dukket op, i det en 55-årig kvinde i Iowa har forsøgt at afgive tidlige stemme to forskellige steder.

Update 30.10. – Ægget af FBI-sagen synes Trumps kampagne nu at have mod på at søge ikke bare at genvinde svingstater, som står til demokratisk gevinst, men også stater som Michigan, Wisconsin og New Mexico, hvor der skal ske ganske radikale ting i de sidste 10 dage, hvis det skal lykkes. Det synes dog at være ganske desperate indsatser, og de fleste iagttagere synes selv efter FBIs seneste udåd at være ret sikre på, at Trump ikke har nogen chance for at nå de forjættende 270 valgmænd, som giver adgang til Det Hvide Hus.

Update 31.10. – Chancerne for at vinde Senatet balancerer stadig på promillerne. Otte stater er i spil. Hvis demokraterne vinder seks af disse er stilingen 50-50 og vicepræsident Tim Kaines stemme bliver afgjort.

Demokrater står nu til at vinde Indiana og Illinois, hvor de demokratiske kandidater er hhv. 7,7% og 10,1% foran. Det er de første to pladser, som er ret sikre. Dernæst skal demokraterne holde dels den demokratiske repræsentation i Indiana, hvor den demokratiske forsvarer nu er 2,1% foran, dels Harry Reids sæde i Nevada, hvor han er 1,0% foran sin modstander. Demokraterne skal hernæst vinde mindst to af de fire tilbageværende, som alle nu har republikanske senatorer, men hvor den demokratiske kandidat lige nu fører med en bagatel: I Missouri 0,1%, i New Hampshire 0,6%, i North Carolina 1,3% og i Pennsylvania 1,7%. Alle tal er hentet fra FiveThirtyEights vejede gennemsnit.

Det er ikke umulige odds, faktisk kan det i bedste fald ende 52-48 i demokratisk favør. Men der er ikke råd til, at den nye aflægger af email-sagen koster 2% i vælgertilslutning her i den sidste uge. Det er der stadig heller ikke noget, som tyder på, at det vil gøre. Men omvendt er der ikke i løbet af i dag kommet nogen forløsning på sagen. Foreløbig kan demokraterne trøste sig med, at det bliver rapporteret fra svingstaterne, at demokraterne klarer sig bedre end sidste gang – og bedre end Trumps kampagne – når det gælder tidlig afstemning.

Det fremgår af en mail, som Wikileaks har lækket i dag, at Donna Brazile, som foreløbigt overtog formandskabet for Det Demokratiske Parti, da Wasserman-Schultz måtte trække sig tilbage efter aktivt at have favoriseret Clinton-kampagnen over Sanders’ kampagne, synes at have gjort det samme. Brazile havde et job som politisk kommentator ved CNN, som hun tog pause for, da hun blev midlertidig formand. Men hun synes tilbage i marts at have haft adgang til spørgsmål, som CNN brugte – og ifølge mailen informeret Podesta og og en anden fra Hillarys valgkampagne derom før en townhall-debat mellem Hillary og Bernie.

Det kan strengt taget være et tilfælde af manipuleret email. Alle implicerede nægter, at det har fundet sted. Men CNN har brudt forbindelsen, og det passer perfekt ind i det billede af rigged election og rigged system, som Trump her i slutfasen fyrer stadig kraftigere op under.

Se øvrige blog-indlæg om det amerikanske valg 2016: Obamas endelige nej til Keystone XL på trapperne, Hillarys klima, Koch-brødrene – forbrydelse mod menneskeheden?, Bernies klima, Wall Street Journals klimafornægtelse italesat, Donalds klima, Den amerikanske valgkamps klimatavshed,  FBIs October Surprise, Utopi vs. dystopi – USA på valg og Trumps klimapolitik i støbeskeen.

Afsnittene om klima og klimaindsats fra demokraternes valgprogram

I de indledende afsnit fastslås det p. 6, at:

Democrats believe that climate change poses a real and urgent threat to our economy, our national security, and our children’s health and futures, and that Americans deserve the jobs and security that come from becoming the clean energy superpower of the 21st century.

Democrats believe we are stronger and safer when America brings the world together and leads with principle and purpose. We believe we should strengthen our alliances, not weaken them. We believe in the power of development and diplomacy. We believe our military should be the best-trained, best-equipped fighting force in the world, and that we must do everything we can to honor and support our veterans. And we know that only the United States can mobilize common action on a truly global scale, to take on the challenges that transcend borders, from international terrorism to climate change to health pandemics. 

Building 21st Century Infrastructure (pp. 7-8)

If we are serious about reversing the decline of the middle class, we need major federal investments to rebuild our crumbling infrastructure and put millions of Americans back to work in decent paying jobs in both the public and private sectors. The climate emergency and the need to expand the middle class demand that we make the most ambitious investment in American infrastructure since President Eisenhower created the interstate highway system. We will put Americans to work updating and expanding our roads, bridges, public transit, airports, and passenger and freight rail lines. We will build 21st century energy and water systems, modernize our schools, and continue to support the expansion of high-speed broadband networks. We will protect communities from the impact of climate change and help them to mitigate its effects by investing in green and resilient infrastructure. We will address the backlog of deferred maintenance in our four key public land management agencies. And we will protect public health and safety by modernizing drinking and wastewater systems. These investments will create secure, good-paying middle-class jobs today and will substantially increase demand for American-made steel and other products manufactured in the United States. And by boosting economic growth in a fair and equitable way, and strengthening our long-term competitiveness, these investments will create many more jobs in the years to come

Combat Climate Change, Build a Clean Energy Economy, and Secure Environmental Justice (pp. 27-29)

Climate change is an urgent threat and a defining challenge of our time. Fifteen of the 16 hottest years on record have occurred this century. While Donald Trump has called climate change a “hoax,” 2016 is on track to break global temperature records once more. Cities from Miami to Baltimore are already threatened by rising seas. California and the West have suffered years of brutal drought. Alaska has been scorched by wildfire. New York has been battered by superstorms, and Texas swamped by flash floods. The best science tells us that without ambitious, immediate action across our economy to cut carbon pollution and other greenhouse gases, all of these impacts will be far worse in the future. We cannot leave our children a planet that has been profoundly damaged.

Democrats share a deep commitment to tackling the climate challenge; creating millions of good-paying middle class jobs; reducing greenhouse gas emissions more than 80 percent below 2005 levels by 2050; and meeting the pledge President Obama put forward in the landmark Paris Agreement, which aims to keep global temperature increases to “well below” two degrees Celsius and to pursue efforts to limit global temperature increases to 1.5 degrees Celsius. We believe America must be running entirely on clean energy by mid-century. We will take bold steps to slash carbon pollution and protect clean air at home, lead the fight against climate change around the world, ensure no Americans are left out or left behind as we accelerate the transition to a clean energy economy, and be responsible stewards of our natural resources and our public lands and waters. Democrats reject the notion that we have to choose between protecting our planet and creating good-paying jobs. We can and we will do both.

Building a Clean Energy Economy

We are committed to getting 50 percent of our electricity from clean energy sources within a decade, with half a billion solar panels installed within four years and enough renewable energy to power every home in the country. We will cut energy waste in American homes, schools, hospitals, and offices through energy efficient improvements; modernize our electric grid; and make American manufacturing the cleanest and most efficient in the world. These efforts will create millions of new jobs and save families and businesses money on their monthly energy bills. We will transform American transportation by reducing oil consumption through cleaner fuels, vehicle electrification increasing the fuel efficiency of cars, boilers, ships, and trucks. We will make new investments in public transportation and build bicycle and pedestrian infrastructure across our urban and suburban areas. Democrats believe the tax code must reflect our commitment to a clean energy future by eliminating special tax breaks and subsidies for fossil fuel companies as well as defending and extending tax incentives for energy efficiency and clean energy.

Democrats believe that carbon dioxide, methane, and other greenhouse gases should be priced to reflect their negative externalities, and to accelerate the transition to a clean energy economy and help meet our climate goals. Democrats believe that climate change is too important to wait for climate deniers and defeatists in Congress to start listening to science, and support using every tool available to reduce emissions now. Democrats are committed to defending, implementing, and extending smart pollution and efficiency standards, including the Clean Power Plan, fuel economy standards for automobiles and heavy-duty vehicles, building codes and appliance standards. We are also committed to expanding clean energy research and development.

Democrats recognize the importance of climate leadership at the local level and know that achieving our national clean energy goals requires an active partnership with states, cities, and rural communities where so much of our country’s energy policy is made. We will ensure that those taking the lead on clean energy and energy efficiency have the tools and resources they need to succeed. The federal government should lead by example, which is why we support taking steps to power the government with 100 percent clean electricity.

Democrats are committed to closing the Halliburton loophole that stripped the Environmental Protection Agency (EPA) of its ability to regulate hydraulic fracturing, and ensuring tough safeguards are in place, including Safe Drinking Water Act provisions, to protect local water supplies. We believe hydraulic fracturing should not take place where states and local communities oppose it. We will reduce methane emissions from all oil and gas production and transportation by at least 40 to 45 percent below 2005 levels by 2025 through common-sense standards for both new and existing sources and by repairing and replacing thousands of miles of leaky pipes. This will both protect our climate and create thousands of good-paying jobs.

We will work to expand access to cost-saving renewable energy by low-income households, create good-paying jobs in communities that have struggled with energy poverty, and oppose efforts by utilities to limit consumer choice or slow clean energy deployment. We will streamline federal permitting to accelerate the construction of new transmission lines to get low-cost renewable energy to market, and incentivize wind, solar, and other renewable energy over the development of new natural gas power plants.
We support President Obama’s decision to reject the Keystone XL pipeline. As we continue working to reduce carbon dioxide, methane, and other greenhouse gas emissions, we must ensure federal actions do not “significantly exacerbate” global warming. We support a comprehensive approach that ensures all federal decisions going forward contribute to solving, not significantly exacerbating, climate change.

Democrats believe that our commitment to meeting the climate challenge must also be reflected in the infrastructure investments we make. We need to make our existing infrastructure safer and cleaner and build the new infrastructure necessary to power our clean energy future. To create good-paying middle class jobs that cannot be outsourced, Democrats support high labor standards in clean energy infrastructure and the right to form or join a union, whether in renewable power or advanced vehicle manufacturing. During the clean energy transition, we will ensure landowners, communities of color, and tribal nations are at the table.

Securing Environmental and Climate Justice

Democrats believe clean air and clean water are basic rights of all Americans. Yet as we saw in Flint, Michigan, low-income communities and communities of color are disproportionately home to environmental justice “hot spots,” where air pollution, water pollution, and toxic hazards like lead increase health and economic hardship. The impacts of climate change will also disproportionately affect low-income and minority communities, tribal nations, and Alaska Native villages—all of which suffer the worst losses during extreme weather and have the fewest resources to prepare. Simply put, this is environmental racism.

Democrats believe we must make it a national priority to eradicate lead poisoning, which disproportionately impacts low-income children and children of color and can lead to lifelong health and educational challenges. We will prioritize hiring and training workers from affected communities to clean up toxic brownfields and expand clean energy, energy efficiency, and resilient infrastructure.

The fight against climate change must not leave any community out or behind—including the coal communities who kept America’s lights on for generations. Democrats will fight to make sure these workers and their families get the benefits they have earned and the respect they deserve, and we will make new investments in energy-producing communities to help create jobs and build a brighter and more resilient economic future. We will also oppose threats to the public health of these communities from harmful and dangerous extraction practices, like mountaintop removal mining operations.

All corporations owe it to their shareholders to fully analyze and disclose the risks they face, including climate risk. Those who fail to do so should be held accountable. Democrats also respectfully request the Department of Justice to investigate allegations of corporate fraud on the part of fossil fuel companies accused of misleading shareholders and the public on the scientific reality of climate change.

Protecting Our Public Lands and Waters

Democrats believe in the conservation and collaborative stewardship of our shared natural heritage: the public lands and waterways, the oceans, Everglades, Great Lakes, the Arctic, and all that makes America’s great outdoors priceless. As a nation, we need policies and investments that will keep America’s public lands public, strengthen protections for our natural and cultural resources, increase access to parks and public lands for all Americans, protect native species and wildlife, and harness the immense economic and social potential of our public lands and waters.

Democrats will work to establish an American Parks Trust Fund to help expand local, state, and national recreational opportunities, rehabilitate existing parks, and enhance America’s great outdoors—from our forests and coasts to neighborhood parks—so “America’s Best Idea” is held in trust for future generations, and all Americans can access and enjoy natural spaces. Democrats are committed to doubling the size of the outdoor economy, creating nearly hundreds of billions of dollars in new economic activity and millions of new jobs.

Democrats will approach conservation of our public lands and waters in a way that reflects the diversity of our country, by actively engaging all Americans in the great outdoors and protecting natural landscapes and cultural sites that tell the story of America’s complex history. To help meet these goals, we will work to build a diverse workforce in agencies that manage America’s public lands, waters, and cultural sites.

We oppose drilling in the Arctic and off the Atlantic coast, and believe we need to reform fossil fuel leasing on public lands. We will phase down extraction of fossil fuels from our public lands, starting with the most polluting sources, while making our public lands and waters engines of the clean energy economy and creating jobs across the country. Democrats will work to expand the amount of renewable energy production on federal lands and waters, from wind in Wyoming to solar in Nevada.

Democrats oppose efforts to undermine the effectiveness of the Endangered Species Act to protect threatened and endangered species.
Because the Bristol Bay drainages of Alaska produce the world’s largest salmon fisheries, we support efforts by the EPA under the Clean Water Act to establish proactively science-based restrictions on discharges of dredged or fill material associated with a potential Pebble mine and urge that such restrictions must apply to potential mines at other metallic sulfide deposits in those drainages.

Agricultural lands account for nearly half of the total land area in America and our agricultural practices have a significant impact on our water, land, oceans, and the climate. Therefore, we believe that in order to be effective in keeping our air and water clean and combating climate change, we must enlist farmers as partners in promoting conservation and stewardship.

Global Climate Leadership (p. 45)

Climate change poses an urgent and severe threat to our national security, and Democrats believe it would be a grave mistake for the United States to wait for another nation to take the lead in combating the global climate emergency. According to the military, climate change is a threat multiplier that is already contributing to new conflicts over resources, catastrophic natural disasters, and the degradation of vital ecosystems across the globe. While Donald Trump says that climate change is a “hoax” created by and for the Chinese, Democrats recognize the catastrophic consequences facing our country, our planet, and civilization.

We believe the United States must lead in forging a robust global solution to the climate crisis. We are committed to a national mobilization, and to leading a global effort to mobilize nations to address this threat on a scale not seen since World War II. In the first 100 days of the next administration, the President will convene a summit of the world’s best engineers, climate scientists, policy experts, activists, and indigenous communities to chart a course to solve the climate crisis. Our generation must lead the fight against climate change and we applaud President Obama’s leadership in forging the historic Paris climate change agreement. We will not only meet the goals we set in Paris, we will seek to exceed them and push other countries to do the same by slashing carbon pollution and rapidly driving down emissions of potent greenhouse gases like hydrofluorocarbons. We will support developing countries in their efforts to mitigate carbon pollution and other greenhouse gases, deploy more clean energy, and invest in climate resilience and adaptation.

As a proud Arctic nation, we are against putting the region at risk through drilling in the Arctic Ocean or the Arctic National Wildlife Refuge. Instead, while protecting our strategic interests, we will seek collaborative, science-based approaches to be good stewards of the rapidly changing Arctic region.

2016 Democratic Party Platform July 21, 2016 As Approved by the Democratic Platform Committee July 8-9, 2016 – Orlando, Florida (pdf).

Link om Hillarys og Det Demokratiske Partis klima- og miljøpolitik

Alejandro Dàvila Fragoso: Sorry, but the presidential election isn’t the only one that could doom the climate, Think Progress 07.11.2016.

Joe Romm: Climate activist Bill McKibben: The stakes are too high to vote for a third party vote, Think Progress 07.11.2016.

James Downie: How Campaign 2016 could shift the climate debate for the better, Washington Post 07.11.2016.

Emma Foerhringer Merchant: U.N. climate conference kicks off under shadow of U.S. election, Mother Jones 06.11.2016.

Carole Jacques: A Trump Presidency Could Mean 3.4 Billion Tons More U.S. Carbon Emissions than a Clinton One, Lux Research 02.11.2016.

John Abraham: Barack Obama is the first climate president, The Guardian 02.11.2016.

Vanessa Schipani: The Candidates on Climate Change, FactCheck.org 02.11.2016.

Ed King: US election result to dominate COP22 UN climate summit, Climate Home 01.11.2016.

Joe Romm: Will global warming help drive record election turnout? Think Progress 31.10.2016.

Lisa Hymas: Climate hawk vs. climate hawk: State carbon tax divides national environmental leaders, Grist 31.10.2016.

Samantha Page: New poll shows overwhelming support for a fracking ban in Maryland, Think Progress 26.10.2016.

Alejandro Dàvila Fragoso: New report shows renewables could create hundreds of thousands of jobs in Ohio, Think Progress 26.10.2016.

Joe Romm: The Clinton team studied and rejected the wrong carbon tax, Think Progress 25.10.2016.

Joe Romm: ‘Criminally irresponsible’ media avoid climate debate questions, Think Progress 19.10.2016.

Lauren McCauley: With No Illusions, Says Climate Leader, Clinton Must Be Elected—Then Fiercely Confronted, Common Dreams 18.10.2016.

David Roberts: The left vs. a carbon tax, Vox 31.10.2016.

Ed King: Podesta email dump reveals tight US-China climate ties, Climate Home 19.10.2016.

The Missing Climate Change Debate, (leder) Bloomberg 18.10.2016.

John Schwartz & Tatiana Schlossberg: For Clinton and Trump, There’s Little Debating a Climate Change Divide, New York Times 17.10.2016.

Kanyakrit Vongkiatkajorn: Bernie Sanders Called for a Halt to the Dakota Access Pipeline. Why Won’t Hillary Clinton? Mother Jones 13.10.2016.

Alexander Sammon: Bernie Sanders Just Asked President Obama to Halt the Dakota Access Pipeline, Mother Jones 13.10.2016.

Michael Grunwald: Gore and Clinton Hold a Wonkfest, Politico 12.10.2016.

Lucía Oliva Hennelly: Here’s why many young voters see climate change as THE issue in 2016, PRI 12.10.2016.

Natasha Geiling: Clinton dedicates an entire speech to climate change, Think Progress 11.10.2016.

Rebecca Leber: Miami Heat, Grist 11.10.2016.

Annie Karni: Hillary and Al’s change of climate, Politico 11.10.2016.

Stephanie Spear: Climate Change All But Ignored Again at Presidential Debate, EcoWatch 10.10.2016.

Chris Mooney: There’s no oxygen left in this campaign for a serious debate about carbon, Washington Post 10.10.2016.

Ben Adler: We fact-checked what Trump and Clinton said about energy at the debate, Grist 10.10.2016.

Juliet Eilperin: Al Gore to appear in hurricane-battered Florida to rally millennials for Clinton, Washington Post 09.10.2016.

Emma Foehringer Merchant: Climate change got 325 seconds in two presidential debates, Grist 09.10.2016.

Paul Krugman: What About the Planet? New York Times 07.10.2016.

Oliver Milman: US emissions set to miss 2025 target in Paris climate change deal, research finds, The Guardian 25.09.2016.

Emma Foehringer Merchant: Debate moderators say climate questions don’t make good TV, Grist 23.09.2016.

Graham Readfern: Americans Now More Politically Polarized On Climate Change Than Ever Before, Analysis Finds, Desmog 31.08.2016.

David A. Wirth: Is the Paris Agreement on Climate Change a Legitimate Exercise of the Executive Agreement Power? LawFare 29.08.2016.

Emily Schwartz Greco: Should environmentalists worry about Hillary Clinton’s transition team chief? Salon 27.08.2016.

Seth Bohrenstein: Divided America: Temperatures rise, US splits, AP 15.08.2016.

Andrew Follett: Hillary Has Flipped On Nuclear Power 8 TIMES While Running For Office, The Daily Caller 14.08.2016.

Emily Holden: Climate action a core ‘pillar’ of Clinton’s economic message, E&E News 12.08.2016.

Clinton pushes clean energy as economic catalyst, Trump rejects climate change, (Bloomberg) RenewEconomy 10.08.2016.

Timothy Cama: Court backs Obama’s climate change accounting, The Hill 09.08.2016.

Samantha Page: Former Republican EPA Leaders Back Clinton, Bash Trump, Climate Progress 09.08.2016.

Clark Mindock: Hillary Clinton And Climate Change: Pro-Fracking Businessman Hosts Clinton Fundraiser In Colorado, International Business Times 03.08.2016.

Chris Mooney: From now on, every government agency will have to consider climate change, Washington Post 02.08.2016.

Ed King: The Republicans fleeing Trump because of climate change, Climate Home 02.08.2016.

Rebecca Leber: Why are Democrats so bad at talking about climate change? Grist 02.08.2016.

Coral Davenport: Climate Change Divide Bursts to Forefront in Presidential Campaign, New York Times 01.08.2016.

Robert Hunziger: CO2 Donald Versus Planet Earth, CounterPunch 01.08.2016.

Peter Dykstra: Philadelphia punditry, Environmental Health News 30.07.2016.

James Surowiecki: Where was climate change at the party conventions? The New Yorker 30.07.2016.

Ben Adler: Can climate action win over suburban voters? This Senate climate hawk thinks so, Grist 29.07.2016.

Ryan Koronowsky: Democrats Committed To Climate Action At The DNC, While Republicans Doubled Down On Denial, Think Progress 29.07.2016.

Bill McKibben: The Real Work Begins Nov. 9, EcoWatch 29.07.2016.

Ben Adler: Clinton’s big applause line: “I believe in science”, Grist 29.07.2016.

Alleen Brown: Fracking Pipeline Puts Tim Kaine’s Fossil Fuel Industry Ties to the Test, EcoWatch 28.07.2016.

Climate Change Takes Center Stage at DNC, EcoWatch 28.07.2016.

Greg Dotson: The Republican Platform Once Tried To Fight Climate Change. Now It Denies It, Think Progress 28.07.2016.

Ben Adler: Bernie and Hillary supporters come together to push for a Democratic climate caucus, Grist 28.07.2016.

Rebecca Leber: Finally, the climate teardown of Trump you’ve been waiting for, Grist 28.07.2016.

Kate Sheppard: Climate Change Gets Prime Spot At Wednesday’s Democratic National Convention, Huffington Post 27.07.2016.

Ryan Schleeter: The Pros and Cons of Tim Kaine as Hillary Clinton’s VP Pick, Greenpeace (udateret) ~27.07.2016.

Bernie Sanders: ‘This Election Is About Climate Change’, EcoWatch 26.07.2016.

Sophie Yeo: US election tracker: Democrats and Republicans on energy and climate, Carbon Brief 26.07.2016.

Jeff Tollefson: Trump vs Clinton: worlds apart on science, Nature 26.07.2016.

Evan Lehmann: Steyer: Climate change will drive voter turnout, E&E Publishing 26.07.2016.

Phil McKenna: GOP and Democratic Platforms Highlight Stark Differences on Energy and Climate, InsideClimate News 26.07.2016.

Nick Visser: Finally, Climate Change Gets Stage Time At The Democratic Convention, Huffington Post 26.07.2016.

Andrew Seifter: At Party Conventions, Big Oil’s Media Manipulation Strategy Is On Full Display, Media Matters 25.07.2016.

Joe Romm: Democratic Platform Calls For WWII-Scale Mobilization To Solve Climate Crisis, Climate Progress 22.07.2016.

Katie Herzog: Why Environmentalists Aren’t Sold on Tim Kaine, Mother Jones 21.07.2016.

Matt Maiorana & Colin Rees: The Democrats support a climate test. Now what? Oil Change International 15.07.2016.

Sara Reardon & Jeff Tollefson: Obama’s top scientist talks shrinking budgets, Donald Trump, and his biggest regret, Nature 06.07.2016.

Hillary Clinton’s Plan to Fight for Environmental and Climate Justice, hillaryclinton.com april 2016.

Ari Philips: ‘Simply put, this is environmental racism’: Hillary Clinton’s new environmental justice plan, Fusion 13.04.2016.

 

Links om klima- og miljøarven fra Obama

Alexis Simendinger: Obama Savors Glow of Sun Setting on His Presidency, RealClear Politics 07.11.2016.

Sarah Wheaton: Obama hits two-year popularity high on eve of election, Politico 07.11.2016.

Daniel Marans, Arthur Delaney & Sam Stein: Latest Jobs Report Should Remind Us How Terrible Things Were 8 Years Ago, Huffington Post 04.11.2016.

Eric Wolff: Obama hails global climate deal going into force, Politico 05.10.2016.

Nathalie Schreyer: Inside the Court Battle That Could Destroy Obama’s Climate Policy, Mother Jones 28.09.2016.

Elizabeth Kolbert: Obama the Conservationist, The New Yorker 12.09.2016.

Gwynne Taraska & Andrew Light: The World’s Biggest Carbon Emitters Officially Join The Paris Climate Deal, Think Progress 01.09.2016.

 

Links om Wikileaks og John Podesta e-mails

Kenneth P. Vogel & Hadas Gold: Clinton donor allegedly killed National Enquirer stories, Politico 06.11.2016.

Kenneth P. Vogel: Chelsea’s husband allegedly used foundation ties to boost hedge fund, Politico 06.11.2016.

Eric Levitz: Report: Clinton Linked to Satantic Rituals Involving Kidnapped Children and Marina Abramovic, New York Magazine 04.11.2016.

WikiLeaks’ Assange denies Russia behind Podesta hack, Politico 03.11.2016.

Matthew Nussbaum: WikiLeaks: DOJ official gave Clinton camp ‘heads up’ about email filing, Politico 02.11.2016.

Kenneth P. Vogel & Danny Vinik: Podesta paid $7,000 a month by top donor, Politico 01.11.2016.

Michael Calderone: Donna Brazile Appears To Have Sent CNN Debate Question To Clinton Campaign, Huffington Post 31.10.2016.

Rebecca Morin: Jeanine Pirro defends Clinton on FBI review announcement, Politico 30.10.2016.

Jesse Johnson: Hacked memo reveals details of Bill Clinton’s 2009 meeting with North Korea’s Kim Jong Il, Japan Times 30.10.2016.

Colin Wilhelm: Podesta: Comey email-review announcement ‘inappropriate’, Politico 30.10.2016.

Steve Eder & Nicholas Confessore: WikiLeaks Lays Bare a Clinton Insider’s Emphatic Cheers and Jeers, New York Times 29.10.2016.

Alex Shepard & Clio Chang: How Neera Tanden Works, The Republic 28.10.2016.

Amy Chozick: Chelsea Clinton’s Frustrations and Devotion Shown in Hacked Emails, New York Times 27.10.2016.

Jonathan  Chait: Hacked Emails Actually Prove Clinton Adviser Neera Tanden Is a Truth-Telling Hero, New York Magazine 28.10.2016.

Megan Cassella: Clinton team sweated over her trade stance, emails show, Politico 26.10.2016.

Josh Gerstein: Hacked memo offers an angry glimpse inside ‘Bill Clinton Inc.’, Politico 26.10.2016.

Michael Slezak: Hacked emails reveal plan to counter Rupert Murdoch’s climate denial, The Guardian 25.10.2016.

Joe Romm: The Clinton team studied and rejected the wrong carbon tax, Think Progress 25.10.2016.

Zach Carter: Fox News Just Landed A Brutal, Clean Hit on Hillary Clinton’s Campaign, Huffington Post 23.10.2016.

Marin Martishak: How Podesta became a cybersecurity poster child, Politico 21.10.2016.

Kenneth P. Vogel: WikiLeaks poisons Hillary’s relationship with left, Politico 21.10.2016.

Ed King: Podesta email dump reveals tight US-China climate ties, Climate Home 19.10.2016.

Nick Miroff: Ecuador cuts off Internet access for WikiLeaks founder Julian Assange, Washington Post 19.10.2016.

Jack Shafer: WikiLeaks and the Oily Washington Press, Politico 19.10.2016.

Aaron Rupar: As Trump embraces WikiLeaks, Rubio recoils, Think Progress 19.10.2016.

Nolan D. McCaskill & Benjamin Cunningham: Czech authorities arrest Russian suspected of hacking U.S. Politico 19.10.2016.

Matt Flegenheimer & Yamichi Alcindor: In Hindsight, Backers of Bernie Sanders Lament What Might Have Been, New York Times 19.10.2016.

Josh Voorhees: The Clinton “Quid Pro Quo” Email Scandal Has Very Little to Do With Her, Slate 19.10.2016.

Nicky Woolf: Ecuador cuts internet for WikiLeaks founder over ‘impacting US election’, The Guardian 18.10.2016.

Annie Karni: WikiLeaks reveals the real Huma Abedin, Politico 18.10.2016.

Ben Adler: In wake of Wikileaks, Clinton’s campaign chair seeks to reassure climate activists, Grist 17.10.2016.

Daniel W. Drezner: I read Hillary Clinton’s speeches to Goldman Sachs. Here’s what surprised me the most, Washington Post 17.10.2016.

Amy Chozick & Nicholas Confessore: Hacked Transcripts Reveal a Genial Hillary Clinton at Goldman Sachs Events, New York Times 15.10.2016.

David Dayen: The Most Important WikiLeaks Revelation Isn’t About Hillary Clinton, New Republic 14.10.2016.

Ben Norton: Leaked email: Hillary Clinton campaign proposed manipulating media by “selectively providing” Wall Street speeches, Salon 14.10.2016.

Zach Cartwright: Leaked email: Clinton campaign caught collaborating with DNC to minimize Bernie Sanders in debates, U.S. Uncut 13.10.2016.

The Podesta e-mails, (en live-blog på Politico med email-resumeer) Politico 10.10.2016 ff.

Brent Griffiths: Sanders on WikiLeaks reveals: ‘Look forward, not backward’, Politico 12.10.2016.

Annie Karni: Wiki hack reveals Bill Clinton’s role in campaign, Politico 12.10.2016.

Blake Hounshell: Is this what Hillary Clinton really thinks about the world? Politico 12.10.2016.

Kyoe Cheney: Hacked 80-page roundup of paid speeches shows Clinton ‘praising Wall Street’, Politico 12.10.2016.

Russell Berman: What the WikiLeaks Emails Say About Clinton, The Atlantic 12.10.2016.

Josh Gerstein: FBI (re)issues statement on Podesta hack, Politico 12.10.2016.

Amy Chozick & Nicholas Confessore: Hillary Clinton’s Campaign Strained to Hone Her Message, Hacked Emails Show, New York Times 11.10.2016.

Graham Vyse: The Case for a “Two-Faced” Hillary Clinton, New Republic 11.10.2016.

Gabriel Debenedetti: First Clinton words appear in Podesta emails, Politico 11.10.2016.

Amy Chozick et al.: Highlights From the Clinton Campaign Emails: How to Deal With Sanders and Biden, New York Times 11.10.2016.

Jordan Weissmann: Hillary Clinton’s Wall Street Speeches Have Leaked. No Wonder She Didn’t Want Them to Get Out, Slate 08.10.2016.

Doug Palmer: Clinton raved about Trans-Pacific Partnership before she rejected it, Politico 08.10.2016.

Zach Carter: Hillary Clinton’s Paid Speeches Were Totally At Odds With Her 2016 Platform, Huffington Post 08.10.2016.

 

Link om Wikileaks og Wasserman-Schultz’ tilbagetræden

Gabriel Debenedetti: Sanders chief meets with new DNC chair, Politico 05.08.2016.

Edward-Isaac Dovere & Gabriel Debenedetti: DNC CEO resigns amid turmoil, Politico 02.08.2016.

RuMe: DNC Sued By Up To 2 Million Sanders Donors In Class Action Lawsuit, Fantastic World 31.07.2016.

Sphia A. McClennen: 10 reasons why #DemExit is serious: Getting rid of Debbie Wasserman Schultz is not enough, Salon 29.07.2016.

Josh Gerstein: Snowden knocks WikiLeaks for handling of DNC leak, Politico 28.07.2016.

Edward-Isaac Dovere: DNC insiders detail months of escalating dysfunction, Politico 28.07.2016.

Kremlin denies interfering in US election campaign, (AFP/Jiji) Japan Times 27.07.2016.

Brandon Valeriano: The DNC email hack didn’t tell us much. Here’s why cyberattacks have limited punch, Washington Post 27.07.2016.

Kenneth P. Vogel and Isaac Arnsdorf: DNC sought to hide details of Clinton funding deal, Politico 26.07.2016.

Sam Thielman: DNC email leak: Russian hackers Cozy Bear and Fancy Bear behind breach, The Guardian 26.07.2016.

Jeffrey Tobin: Why the D.N.C. E-Mails Aren’t Scandalous, The New Yorker 26.07.2016.

Franklin Foer: The DNC Hack Is Watergate, but Worse, Slate 26.07.2016.

Matt Taibi: DNC Leak Shows Mechanics of a Slanted Campaign, RollingStone 25.07.2016.

Jordan Weissmann: The DNC’s Leaked Emails Show It Had No Idea How to Rig an Election, Slate 25.07.2016.

Dana Hole: No, the DNC Didn’t Rig the Primary in Favor of Hillary, New Republic 25.07.2016.

Ed King: Wikileaks emails show Democrats see climate as weapon, Climate Home 25.07.2016.

Kira Lerner: After Getting Booed By Florida Dems, Debbie Wasserman Schultz Won’t Speak At DNC, Think Progress 25.07.2016.

Glenn Thrush, Gabriel Debenedetti & Edward-Isaac Dovere: Inside the scramble to oust Debbie Wasserman Schultz, Politico 25.07.2016.

Kanyakrit Vongkiatkajorn: Bernie Sanders’ Former Staffer: “No One Stole the Election From Us”, Mother Jones 25.07.2016.

Dan Roberts, Ben Jacobs & Alan Yuhas: Debbie Wasserman Schultz to resign as DNC chair as email scandal rocks Democrats, The Guardian 25.07.2016.

WikiLeaks founder Julian Assange says his next leak will virtually destroy Hillary Clinton, OldWiseOwl 24.07.2016.

Jim Hoft: HERE IT IS=> Detailed List of Findings in Wikileaks DNC Document Dump, Gateway Pundit 24.07.2016.

Sean Adl-Tabatabai: Julian Assange: My Next Leak Will Ensure Hillary’s Arrest, YourNewsWire.com 24.07.2016.

Hilary Hanson: Leaked Emails Suggest DNC Was Conspiring Against Bernie Sanders, Huffington Post 23.07.2016.

Margo T. Oge: Obama’s Landmark Greenhouse Gas And Fuel Economy Standards Are Working – Now Let’s Look to the Future, Huffington Post 21.07.2016.

 

Links om kampen for demokratisk flertal i Senatet og Repræsentanternes Hus

Tom McCarthy: What’s at stake for Congress in the US election? The Guardian 07.11.2016.

Heather Caygle: Dems say Comey letter likely put the House out of reach, Politico 07.11.2016.

Becca Andrews, P.R. Lockhart, & Kanyakrit Vongkiatkajorn: 13 Women Are Fighting to Get Into the Senate. Here They Are in Their Own Words, Mother Jones 04.11.2016.

Steven Shepard: Democratic insiders: Clinton’s ground game will sink Trump, Politico 04.11.2016.

Goldie Taylor: Down Ballot, Democrats Fight to Retake Senate and Rebalance Supreme Court, The Daily Beast 04.11.2016.

Paul Cane: Why the House majority doesn’t flip in presidential election years, Washington Post 03.11.2016.

Heather Caygle: Democrats: Comey news isn’t hurting us in House races, Politico 01.11.2016.

Nicholas Confessore: ‘Super PAC’ Bolsters Ads to Aid Clinton in 3 Battleground States, New York Times 31.10.2016.

Harry Enten: Senate Update: Five Races Were On A Knife’s Edge Even Before Comey’s Letter, FiveThirtyEight 31.10.2016. 28.10.2016.

Sarah Wheaton: Obama ratchets up fight to unseat Rubio, Politico 29.10.2016.

Maria L La Ganga: Why a Nevada congressman is the poster boy for Republicans’ election day fears, The Guardian 27.10.2016.

Kyle Cheney & Katie Glueck: Could Trump blow it in Texas? Politico 27.10.2016.

Sabrina Siddiqui & Ben Jacobs: Battle for Florida: Trump and Clinton home in on crucial state as voting begins, The Guardian 27.10.2016.

Harry Enten: Senate Update: GOP Candidates Are Doing Better Than Trump — And May Still Lose, FiveThirtyEight 26.10.2016.

Marc Caputo: Florida spirals away from Trump, Politico 25.10.2016.

Alex Isenstadt: Panicking GOP makes major last-minute Senate investment, Politico 25.10.2016.

James Hohmann: How Democrats are dominating early voting in Nevada, Washington Post 24.10.2016.

Gabriel Debenedetti: Clinton aims to run up the score, Politico 24.10.2016.

Edward-Isaac Dovere: Obama to endorse 30 more House candidates, Politico 24.10.2016.

Gabriel Debenedetti: Facebook co-founder drops unprecedented cash to stop Trump, Politico 24.10.2016.

Anne Karni: Clinton casts Trump aside, Politico 24.10.2016.

Chris Cillizza: Even if Democrats win the Senate in 2016, their majority is unlikely to endure, Washington Post 23.10.2016.

Edward-Isaac Dovere: Obama: Don’t let GOP be counterweight to Clinton, Politico 23.10.2016.

Seung Min Kim: The collapse of Evan Bayh, Politico 23.10.2016.

Edward-Isaac Dovere: Obama endorses all the way down ballot, Politico 23.10.2016.

Sabrina Siddiqui: Clinton makes Republican nominee her Trump card in push to retake Congress, The Guardian 23.10.2016.

Burgess Everett: The battle for the Senate has narrowed to these 6 states, Politico 23.10.2016.

Hacked emails show Clinton camp questioning how to address black voters, (AP) The Guardian 23.10.2016.

Tom Dart: Houston, we’ve got a problem: Trump could cost Republicans Texas, polls find, The Guardian 23.10.2016.

Gabriel Debenedetti: Clinton oppo files portrayed Sanders as a failed lawmaker, Politico 22.10.2016.

Philip Rucker, Ed O’Keefe & Mike DeBonis: Buoyed by rising polls, Clinton shifts to a new target: the House and Senate, Washington Post 22.10.2016.

Jennifer Steinhauer: Missouri Becomes a Key Arena in the Volatile Fight for Senate Control, New York Times 22.10.2016.

Shane Goldmacher: Hillary Clinton hammers Pat Toomey, Politico 22.10.2016.

Harry Enten: Senate Update: The Last Week Has Been Very Kind To Democrats’ Hopes For A Majority, FiveThirtyEight 21.10.2016.

Ed Kilgore: The Tough Road to a Democratic House, New York Magazine 21.10.2016.

Stephen Wolf: Trump could cost Republicans the House. Here’s what Democrats’ path to a majority might look like, DailyKos 21.10.2016.

Eric Lewitz: In Tight Race for Senate, Democrats Are Starting to Get the Upper Hand, New York Magazine 21.10.2016.

Rachael Blade: The cruelest campaign: Republicans in Hispanic districts, Politico 21.10.2016.

John Cassidy: Will Donald Trump Cost Republicans the Senate? A State-by-State Guide, The New Yorker 18.10.2016.

Brian Beutler: Democrats Need to Get Ready to Run Washington, New Republic 17.10.2016.

Aaron Blake: Here’s how good a shot Democrats have of actually winning the House, Washington Post 12.10.2016.

Maggie Severns & Kevin Robillard: Democrats’ chances of retaking the Senate keep getting better, Politico 04.09.2016.

Kevin Robillard: Senate race rankings: Map expands into Indiana and North Carolina, Politico 04.09.2016.

Nick Gass: Poll: Voters give Democrats edge to lead Congress, Politico 05.08.2016.

Harry Enten: Trump May Start Dragging GOP Senate Candidates Down With Him, FiveThirtyEight 04.08.32016.

 

Links om opinionsundersøgelser

Marc Caputo: Florida Democrats widen early vote lead thanks to South Florida Sunday blowout, Politico 07.11.2016.

John Ralston: How the Harry Reid Machine May Have Killed Trump’s Chances, Politico 07.11.2016.

Nolan D. Mccaskill: Clinton grips tight to 4-point lead in two new national polls, Politico 07.11.2016.

Nolan D. Mccaskill: Monmouth poll shows Clinton with 6-point national lead over Trump, Politico 07.11.2016.

Hillary Clinton is amply qualified to be president, (leder) Washington Post 06.11.2016.

Amy Chozick: Khizr Khan Revs Up Rally Before Introducing Hillary Clinton in New Hampshire, New York Times 06.11.2016.

Steven Shepard: Latino voting surge rattles Trump campaign, Politico 06.11.2016.

Jonathan Martin: Hillary Clinton Appears to Gain Late Momentum on Surge of Latino Voters, New York Times 05.11.2016.

Nico Pitney: Nevada’s Early Vote Ends With Massive Democratic Surge, Huffington Post 05.11.2016.

Amy Davidson: Bernie Sanders’s Hard Fight for Hillary Clinton, The New Yorker 04.11.2016.

Steven Shepard: Poll: ‘Shy Trump’ voters are a mirage, Politico 03.11.2016.

Louis Nelson: New poll: Clinton leading Trump by 3 nationally, Politico 03.11.2016.

Jim Messina: The Election Polls That Matter, New York Times 03.11.2016.

Nolan D. Mccaskill: Polls: Clinton up in Florida, North Carolina and Pennsylvania but trails in Ohio, Politico 02.11.2016.

Nathalie Jackson: New Polls Show Hillary Clinton Leading In Most Key States, Huffington Post 02.11.2016.

Nolan D. Mccaskill: Polls: Clinton up in Florida, North Carolina and Pennsylvania but trails in Ohio, Politico 02.11.2016.

Ed Kilgore: New Polls Offer Some Cautiously Good News for Clinton in Battleground States, New York Magazine 02.11.2016.

Harry Enten: The Early Vote In Nevada Suggests Clinton Might Beat Her Polls There, FiveThirtyEight 01.11.2016.

Eli Stokols & Gabriel Debenedetti: Trump claims momentum but data favor Clinton, Politico 01.11.2016.

Benjamin Lauderdale & Douglas Rivers: Why Polling Swings Are Often Mirages, RealClear Politics 01.11.2016.

Kyle Cheny & Katie Glueck: Swing-state Democrats don’t sweat Clinton email review, Politico 31.10.2016.

Ed Kilgore: Clinton Seems to Be Getting Early Votes From Less-Predictable Voters — That’s Good News for Her, New York Magazine 31.10.2016.

Steven Shepard: How the FBI email review might scramble the swing states, Politico 31.10.2016.

Rebecca Morin: Polls: Trump, Clinton close in Florida, Politico 30.10.2016.

Jeremy W. Peters & Matt Flegenheimer: Early Turnout Tilts Toward Democrats in Swing States, New York Times 30.10.2016.

Steven Shepard: Polls show battleground map tightening, Politico 30.10.2016.

Harry Enten: Election Update: Clinton’s Lead Is Becoming Safer, FiveThrityEight 29.10.2016.

Marc Caputo: Clinton leads by 4 and Rubio by 6 in new Florida poll, Politico 27.10.2016.

Harry Enten: Senate Update: Rubio Is Keeping The Republicans’ Hopes Alive In The Senate, FiveThirtyEight 27.10.2016.

Brent Griffiths: Swing-state polls: Clinton pulls even with Trump in Iowa and Georgia, Politico 27.10.2016.

Steven Shepard: Poll: Clinton leads by 12 points, Politico 23.10.2016.

Steven Shepard & Charlie Mahtesian: Trump’s incredible shrinking map, Politico 21.10.2016.

Philip Bump: In several key states, the early vote has shifted heavily to the Democrats since 2012, Washington Post 21.10.2016.

Nolan D. Mcaskill: Poll: Clinton leads Trump by 9 points nationally, Politico 19.10.2016.

Nolan D. Mccaskill: Poll: Clinton beating Trump by 5 in Arizona, Politico 19.10.2016.

Chris Weighant: 2016 Electoral Math – Trump Collapses, Huffington Post 18.10.2016.

Steven Shepard: Poll: Clinton surges ahead in Nevada, Politico 18.10.2016.

Dan Balz & Scott Clement: Clinton holds clear advantage in new battleground polls, Washington Post 18.10.2016.

Steven Shepard: How low can Trump go in the polls? Politico 18.10.2016.

Gabriel Debenedetti: Clinton goes for the kill in Arizona, Politico 18.10.2016.

Louis Nelson: Clinton leads Trump by 12 in new national poll, Politico 17.10.2016.

Rebecca Morin: Poll: Clinton leads by 11 points in 4-way race, Politico 16.10.2016.

Steven Shepard: Lewd tape sends Trump’s numbers into tailspin, Politico 12.10.2016.

Ben Mathis-Lilley: Utah, Ohio Polls Are Bad News for Trump in a Bigly Way, Slate 12.10.2016.

Steven Shepard: Wisconsin poll: Clinton surged after Trump tape, Politico 12.10.2016.

Madeline Conway: Post-debate Michigan poll puts Clinton up 12, Politico 12.10.2016.

Steven Shepard: Poll: Clinton leads by double digits after Trump tape, Politico 10.10.2016.

Carrie Dean: Poll: After Trump Tape Revelation, Clinton’s Lead Up to Double Digits, NBC News 10.10.2016.

Marc Caputo: Clinton crushing Trump by ‘historic’ 30 points in Fla. Latino poll, Politico 07.10.2016.

John Cassidy: Trump in Deep Trouble on Eve of Second Debate, The New Yorker 07.10.2016.

Sarah Wheaton: Obama’s popularity soars thanks to Trump, Politico 06.10.2016.

Marc Caputo: Limited by Johnson and Stein, Clinton still tops Trump in new Florida poll, Politico 06.10.2016.

Nolan D. Maccaskill: Politico/Morning Consult poll: Clinton handily beat Trump at debate, Politico 28.09.2016.

Nolan D. Maccaskill: Poll finds 7 percent of voters have ended friendships over the election, Politico 28.09.2016.

Steven Shepard: Has Trump hit his ceiling? Politico 06.09.2016.

Tom McCarthy: Major 50-state poll shows leads for Hillary Clinton in key states, The Guardian 06.09.2016.

Annie Karni: Clinton advisors see multiple paths to a commanding win, Politico 02.09.2016.

Zach Montellaro: Poll: Clinton has double digit lead over Trump in New Hampshire, Politico 02.09.2016.

Daniel Strauss: Never Trump conservative McMullin makes Virginia ballot, Politico 02.09.2016.

Nick Gass: National poll: Clinton up 7 points on Trump, Politico 01.09.2016.

Nick Grass: Polls: Trump draws closer against Clinton in Wisconsin, Politico 31.08.2016.

Stuart Rothenberg: Trump said he could put several blue states in play. It’s clear he can’t, Washington Post 30.08.2016.

Nick Gass: Poll: Clinton tightens grip on Pennsylvania base, Politico 30.08.2016.

Clinton tops 50% support line in latest poll, reaches out to Asian voters, (AFP, Jiji) Japan Times 26.08.2016.

Nick Gass: Clinton leads Trump by 10 in national poll, Politico 25.06.2016.

Jamelle Bouie: There Is No Horse Race, Slate 24.08.2016.

Edward-Isaac Dovere: Democrats debate the size of a Clinton victory, Politico 22.08.2016.

Ezra Klein: Republicans should be winning this election. Trump’s new campaign chief shows why they’re losing, Vox 17.08.2016.

Steven Shepard: Trump’s shrinking electoral map, Politico 17.08.2016.

Steven Shepard: Pollsters: Trump approaching zero hour, Politico 15.08.2016.

Bill Mahoney: Poll shows Trump losing support among home-state Republicans, Politico 15.08.2016.

Hillary Clinton got a big boost from the convention. What happens next? The Guardian 14.08.2016.

Nate Silver: What A Clinton Landslide Would Look Like, FiveThirtyEight 12.08.2016.

Steven Shepard: Clinton well ahead in several battlegrounds, new poll shows, Politico 12.08.2016.

Nolan McCaskil: Poll: Clinton’s lead over Trump triples in Wisconsin, Politico 10.08.2016.

Steven Shepard: More swing state polling blues for Trump, Politico 10.08.2016.

Ed Kilgore: Could Hillary Clinton Win Georgia? New York Magazine 08.08.2016.

Steven Shepard: Poll: Clinton leads by 13 points among likely voters, Politico 08.08.2016.

Harry Enten: Clinton’s Post-Convention Bump Is Showing No Signs Of Fading, FiveThirtyEight 08.08.2016.

Philip Bump: The new Post-ABC poll shows just how badly Donald Trump blew his convention, Washington Post 07.08.2016.

Zach Carter: Republican Senator Says Trump Could Lose Arizona, Huffington Post 07.08.2016.

National poll: Clinton, surging among women, leads Trump by 8, Politico 07.08.2016.

Brendan Gauthier: Trump’s crashing and burning: FiveThirtyEight projects Clinton has 92.9% chance of winning, Salon 05.08.2016.

Natalie Jackson & Ariel Edwards-Levy: Will Hillary Clinton’s Post-Convention Lead Last? Huffington Post 05.08.2016.

Nate Silver: Election Update: Trump’s Slump Deepens In The Polls, FiveThirtyEight 05.08.2016.

Chuk Todd & Carrie Dann: The Clinton Bounce Is Real, NBC News 04.08.2016.

Sean Trende: Clinton’s Post-Convention Bounce: Will It Stay or Go? Real Clear Politics 04.08.2016.

Nick Gass: Poll: Clinton leads Trump by 6 in Florida, Politico 04.08.2016.

Gabriel Debenedetti: Trump’s shrinking electoral map, Politico 04.08.2016.

Nick Gass: Poll: Clinton leads Trump by 15 in New Hampshire, Politico 04.08.2016.

Katharine Q. Seelye: Hillary Clinton Leads Donald Trump in New Hampshire and Florida, Polls Show, New York Times 04.08.2016.

Louis Nelson: Fox national poll: Clinton up 10 over Trump, Politico 04.08.2016.

Nick Gass: Poll: Voter confidence in Clinton grows after convention, Politico 02.08.2016.

Steven Shepard: How big is Hillary Clinton’s convention bounce? Politico 02.08.2016.

Nick Gass: National poll: Clinton leads Trump by 9, Politico 01.08.2016.

Louis Nelson: Poll: Clinton leads Trump by 7 points after convention, Politico 01.08.2016.

Nate Silver: Election Update: Clinton’s Bounce Appears Bigger Than Trump’s, FiveThirtyEight 01.08.2016.

Jefff Greenfield: Doubts Start Creeping In for Democrats, Politico 01.08.2016.

Nolan D. McCaskill: Gallup: Trump support tumbles after conventions, Politico 01.08.2016.

Emily Tamkin: Clinton Takes the Lead in First Post–DNC Poll, Slate 30.07.2016.

 

Links om Kzihr Khan-sagen

Alan Rappeport: With a Politician’s Flair, Khizr Khan Tries to Push Clinton to Finish Line, New York Times 26.10.2016.

Brent Griffiths: Khizr Khan stars in new Hillary Clinton campaign ad, Politico 21.10.2016.

Jeemy Stahl: Hillary’s New Humayun Khan Ad Is Brutal to Watch and Devastatingly Effective, Slate 21.10.2016.

Barbara Nimri Aziz: Trump’s Latest Insult: The Best Thing That’s Happened to Muslim Americans in Forty Years, Counter Punch 10.08.2016.

Corey Brettschneider: Trump vs. the Constitution: A Guide, Politico 04.08.2016.

Bahar Gohlipour: Trump Crossed Deeply Ingrained Moral Boundary With Khan Comments, Huffington Post 03.08.2016.

Peiter Beinart: It Shouldn’t Have Taken a Khizr Khan, The Atlantic 03.08.2016.

Douglas Anthony Cooper: The Smallness Of The Donald, Huffington Post 02.08.2016.

Zachary Carabell: ‘Have You No Sense of Decency, Mr. Trump?’, Politico 01.08.2016.

Nolan D. McCaskill: Obama defends Gold Star families against Trump, Politico 01.08.2016.

Amy Davidson: What Donald Trump Doesn’t Get about Ghazala and Khizr Khan, The New Yorker 01.08.2016.

Louis Nelson & Nick Gass: Trump feud with parents of slain soldier enters fourth day, Politico 01.08.2016.

Louis Nelson: McCain slams Trump over Khan fight, Politico 01.08.2016.

Nathan Wellman: VFW Releases Statement on Trump and It Is Devastating, U.S. Uncut 01.08.2016.

Ezra Klein: Donald Trump’s fight with the Khans is a reminder of his greatest weakness, Vox 31.07.2016.

Ghazala Khan: Trump criticized my silence. He knows nothing about true sacrifice, New York Times 31.07.2016.

Aaron Rupar: Khizr Khan: Republican Leaders Have ‘Moral Obligation’ To Repudiate Trump, Think Progress 31.07.2016.

Sabrina Siddiqui: Clinton camp on Bridgegate verdict: Trump should ‘drain his own swamp’, The Guardian 04.11.2016.

Emily Tamkin: Khizr M. Khan Says Criticism of His Grieving Wife “Typical of a Person Without a Soul”, Slate 31.07.2016.

Khizr Khan & Ghazala Khan Exclusive Interview on MSNBC, (19 min. video) 30.07.2016.

Richard A. Oppel Jr.: In Tribute to Son, Khizr Khan Offered Citizenship Lesson at Convention, New York Times 30.07.2016.

Tom Murphy: Donald Trump Smears Dead Muslim Soldier’s Parents Over Their Convention Speech, Mother Jones 30.07.2016.

Annabelle Timsit: Seven Minutes That Shook the Convention, Politico 29.07.2016.

 

Endorsements og ikke-demokrater som bakker op om Hillary Clinton

Madeleine Conway: Ana Navarro says she voted for Clinton, Politico 07.11.2016.

Taryn Finley: Stevie Wonder: Voting For Trump Is Like Asking Me To Drive, Huffington Post 07.11.2016.

Daniel Politi: It Sure Sounds Like Pope Francis Doesn’t Think Americans Should Vote for Trump, Slate 06.11.2016.

Joe Klein: Why Hillary Clinton Is the Only Choice to Keep America Great, Time 03.11.2016.

Louis Nelson: The Economist endorses Clinton: She’s ‘a better candidate than she seems’, Politico 03.11.2016.

Maggie Haberman: William Weld, Libertarian, Sticks Up for Hillary Clinton, a Rival, New York Times 02.11.2016.

David Frum: The Conservative Case for Voting for Clinton, The Atlantic 02.11.2016.

Christiano Lima: Nephew: George W. Bush may vote for Clinton, Politico 02.11.2016.

More Than 160 Republican Leaders Don’t Support Donald Trump. Here’s When They Reached Their Breaking Point, New York Times 29.08.2016 – løbende opdateret.

The New Yorker Endorses Hillary Clinton, (leder) The New Yorker 31.10.2016.

Scott Bixby: Former secretary of state Colin Powell reportedly will vote for Hillary Clinton, The Guardian 25.10.2016.

Elliott Hannon: 70 Nobel Laureates Who Believe in Science Endorse Clinton Because, You Know, She Does Too, Slate 19.10.2016.

Jordan Hoffman: Michael Moore gets behind Hillary Clinton at surprise TrumpLand film screening, The Guardian 19.10.2016

Esther Hu Hsi Lee: Republican senator breaks with Trump on path to legalization for undocumented immigrants, Think Progress 18.10.2016.

Kelsey Sutton: Utah’s Salt Lake Tribune endorses Hillary Clinton, Politico 12.10.2016.

Jake Sherman & John Bresnahan: Ryan abandons Trump, Politico 10.10.2016.

Christiano Lima: ‘I’m out’: Rep. Chaffetz withdraws his endorsement of Trump, Politico 08.10.2016.

Matt Fuller: John McCain Unendorses Donald Trump, Huffington Post 08.10.2016.

Katie Glueck: Top Republican women pull support from Trump, Politico 08.10.2016.

Louis Nelson: Condoleezza Rice on Donald Trump: Enough! Politico 08.10.2016.

Burgess Everett: Mormons mount insurrection against Trump, Politico 07.10.2016.

Marina Fang: Bernie Sanders’ ‘Most Loyal Republican Friend’ Gets Behind Hillary Clinton, Huffington Post 29.09.2016.

Katie Glueck & Kyle Cheney: Swing-state Republicans dump on Trump, Politico 28.09.2016.

Hadas Gold: The Arizona Republic endorses Hillary Clinton, Politico 27.09.2016.

Igor Bobic: Scathing Dallas Morning News Editorial Slams Donald Trump, Huffington Post 06.09.2016.

Nolan D. Maccaskill: Top Jeb Bush donor says he’s with Clinton, Politico 01.09.2016.

Katie Glueck & Kyle Cheney: Several Hispanic Trump surrogates reconsider support, Politico 01.09.2016.

P.R. Lockhart: Latino Trump Surrogates Withdraw Support After Immigration Speech, Mother Jones 01.09.2016.

Louis Nelson: Paul Wolfowitz: ‘I might have to vote for Hillary Clinton’, Politico 26.08.2016.

William Saletan: Hillary’s Lifeboat to the GOP, Slate 25.08.2016.

James Bouie: Hillary Clinton’s Alt-Right Speech Was Shrewd Strategy, Slate 25.08.2016.

Michelle Goldberg: Hillary Clinton’s Alt-Right Speech Isolated and Destroyed Donald Trump, Slate 25.08.2016.

Aisha Abdelhamid: GOP EPA Chiefs Endorse Clinton over Trump’s “Profound Ignorance of Science”, Cleantechnia 18.08.2016.

Daniel Akerson: I’ve always voted Republican. Until now, Washington Post 17.08.2016.

Richard J. Cross: GOP speechwriter may vote for Hillary Clinton, Baltimore Sun 17.08.2016.

Igor Bobic: More Than 100 Republicans Urge RNC To Drop Donald Trump, Huffington Post 16.08.2016.

Leo W. Gerard: Donald Destructo, Huffington Post 15.08.2016.

Ian Millisher: Bush Cabinet Secretary Will Vote Clinton, Is ‘Afraid’ of Donald Trump, Think Progress 14.08.2016.

Anna Palmer: Dozens of Republicans to urge RNC to cut off funds for Trump, Politico 11.08.2016.

S.V. Date: Independent Candidate Evan McMullin Could Help Ensure Clinton Victory, Huffington Post 11.08.2016.

Daniel Lippman: RNC suffers spate of Trump-related departures, Politico 10.08.2016.

Amie Parnes: Clinton Republicans are 2016 trend, The Hill 10.08.2016.

Annie Karni: Inside Clinton’s GOP recruitment plan, Politico 09.08.2016.

Igor Bobic: Here Are All The Congressional Republicans Who Have Come Out Against Donald Trump, Huffington Post 09.08.2016.

Megan Darby: US Republican ex-environment chiefs endorse Hillary Clinton, Climate Home 09.08.2016.

Paul Waldman: We may be about to get a wave of Republicans deserting Donald Trump’s sinking ship, Washington Post 09.08.2016.

Alex Isenstadt: Clinton scores major GOP donor from Trump, Politico 09.08.2016.

Kate Sheppard: These Republicans Who Used To Run The EPA Are Terrified Of Trump, Too, Huffington Post 09.08.2016.

Susan Collins: GOP senator Susan Collins: Why I cannot support Trump, Washington Post 08.08.2016.

Christian Wilkie: 50 Republican National Security Officials Eviscerate Trump In Open Letter, Huffington Post 08.08.2016.

Carol Morello: Former GOP national security officials: Trump would be ‘most reckless’ American president in history, Washington Post 08.08.2016.

David E. Sanger: 50 G.O.P. Officials Warn Donald Trump Would Put Nation’s Security ‘at Risk’, New York Times 08.08.2016.

Nahal Toosi: Can Clinton corner Condi, Kissinger? Huffington Post 08.08.2016.

Nolan D. MacCaskil: Fresh batch of Republicans defect to Clinton, Politico 08.08.2016.

Frank Bruni: Hillary’s Summer of Love, New York Times 06.08.2016.

Hadas Gold: Michael Morell dropped CBS News analyst job to support Hillary Clinton, Politico 05.08.2016.

Michael J. Morell: I Ran the C.I.A. Now I’m Endorsing Hillary Clinton, New York Times 05.08.2016.

Nico Pitney: Why Colin Powell’s Emotional Obama Endorsement Is Going Viral Again, Huffington Post 05.08.2016.

Mark Hensch: Harvard Republican Club won’t back Trump, The Hill 04.08.2016.

Sabrina Siddiqui: Trump denounced by Republican congressman who served in Iraq, The Guardian 04.08.2016.

Louis Nelson: Billionaire Seth Klarman backs Clinton, calls Trump’s comments ‘shockingly unacceptable’, Politico 04.08.2016.

Nick Gass: Republican Rep. Richard Hanna will vote for Clinton, Politico 02.08.2016.

Nick Gass: Top Jeb Bush adviser to vote Clinton ‘if the race in Florida is close’, Politico 01.08.2016.

Trip Gabriel: Warren Buffett Is Latest Billionaire to Excoriate Donald Trump, New York Times 01.08.2016.

Aaron Blake: Meet the big-name Republicans supporting Hillary Clinton, Washington Post 31.07.2016.

Caroline McCain: For This Republican, Never Trump Means “I’m With Her”, Medium 30.07.3016.

Elliot Hannon: Former Mayor Michael Bloomberg to Endorse Hillary Clinton During Prime-Time Convention Speech, Slate 24.07.2016.

 

Links om demokrater som siger fra overfor Hillary

Louis Nelson: Democratic gubernatorial candidate in West Virginia says he can’t support Clinton, Politico 22.08.2016.

 

Links om integrationen af Clintons og Sanders’ kampagne

David A. Graham: Bernie and Hillary Take to the Trail Together, The Atlantic 04.11.2016.

Amy Davidson: Bernie Sanders’s Hard Fight for Hillary Clinton, The New Yorker 04.11.2016.

Zach Carter: Bernie Sanders Says This House Race Is The Most Important In The Country, Huffington Post 03.11.2016.

Graham Vyse: Bernie Sanders Is Being a Good Democrat (For Now), New Republic 02.11.2016.

Ted Rall: Hey lefties, Hillary Clinton is not your friend, Japan Times 30.10.2016.

John Wagner & Elise Viebeck: Liberals are preparing blacklists of appointees they want Clinton to avoid, Washington Post 28.10.2016.

Deidre Fulton: With Progressives Ready in the Wings, No Post-Election Honeymoon for Clinton, Common Dreams 28.10.2016.

James Downie: Of course Bernie Sanders should pressure Clinton from the left. Here’s why, Washington Post 26.10.2016.

Tim Murphy: Bernie Sanders Is the Most Popular Politician in America, Mother Jones 25.10.2016.

John Wagner: Sanders is prepared to be a liberal thorn in Clinton’s side, Washington Post 24.10.2016.

Anne Karni: Clinton and Warren: Friends now, trouble ahead, Politico 24.10.2016.

Nathan Wellman: Paul Ryan’s Attack Against Bernie Sanders Just Backfired Spectacularly, U.S. Uncut 21.10.2016.

Ted Rall: Four things Hillary Clinton can do to seal the election, Japan Times 20.10.2016.

Bill McKibben: The Climate Movement Has to Elect Hillary Clinton—and Then Give Her Hell, The Nation 19.10.2016.

poopdogcomedy: NC-Sen, NY-19, CA-44, WI-08, WA-07, MN-08, CO-06: Bernie Sanders Goes In Big For These Progressives, DailyKos 19.10.2016.

David Dayen: The Next Phase in Bernie’s Revolution Has Already Begun, New Republic 19.10.2016.

Eric Bates: Bernie Looks Ahead, New Republic 17.10.2016.

Emma Foehringer Merchant: Green Lefties Are Grieving Over Sanders’s Loss. Can They Learn to Love Clinton? New Republic 17.06.2016.

James Zogby: Why I Support Hillary Clinton, Huffington Post 15.10.2016.

Brent Griffiths: Sanders on WikiLeaks reveals: ‘Look forward, not backward’, Politico 12.10.2016.

Tim Mak & Andrew Desidero: Leaked Podesta Emails Show Bernie Was Right, Daily Beast 08.10.2016.

Louis Nelson: Sanders: Debate threshold ‘probably too high’, Politico 04.09.2016.

Nick Gass: Sanders to campaign for Clinton in New Hampshire, Politico 01.09.2016.

John Wagner: Sanders eyeing return to campaign trail next month — this time for Clinton, Washington Post 19.08.2016.

Robert Reich: Hillary Clinton will need Bernie Sanders’s political revolution to make things happen, Salon 16.08.2016.

Sophia A. Maclennen: It’s not Bernie backers: If the U.S. elects Trump, this is who is responsible, Salon 16.08.2016.

Lisa Hagen: Sanders backers vow to campaign for Clinton, down-ballot Dems: report, The Hill 15.08.2016.

Daniel Strauss: In private call, DNC flexes unity with Clinton camp and Sanders team, Politico 15.08.2016.

Kevin Drum: How Hillary Can Rein in Big Finance – and Win Over Bernie Supporters, Mother Jones ~10.08.2016.

Stan Malinowich: Say Anything: Sanders and the Lesser Evil Mantra, CounterPunch 09.08.2016.

Egberto Willies: Thoughts on going forward, from a Bernie Sanders delegate, Daily Kos 08.082016.

Harry Enten: About A Third Of Bernie Sanders’s Supporters Still Aren’t Backing Hillary Clinton, FiveThirtyEight 08.08.2016.

Bill Scher: Can the Green Party Win With ‘Jill, Not Hill’? Politico 06.08.2016.

Sampson: Bernie Sanders Publishes Stunning OpEd In LA Times, Makes Major Announcement, Bipartisan Support 05.08.2016.

Bernie Sanders: I support Hillary Clinton. So should everyone who voted for me, Los Angeles Times 05.08.2016.

Connor O’Brien: Sanders vows to ‘campaign vigorously’ for Clinton, Politico 31.07.2016.

James West: We Asked Bernie Die-Hards Inside Their Philly Tent City: “What Now?”, Mother Jones 28.07.2016.

Darren Samuelsohn: Sanders backers revolt against Kaine, Politico 27.06.2016.

Arun Gupta: Bernie Sanders’ Political Revolution Splinters Apart, Counter Punch 27.07.2016.

Ryan Grim & Sam Stein: Harry Reid On Bernie And The DNC: ‘Everybody Knew That This Was Not A Fair Deal’, Huffington Post 27.07.2016.

Elliot Hannon: Bernie Sanders Honorably Bows Out of the Democratic Race, Slate 26.07.2016.

Kyle Cheny: Sanders puts Clinton over the top, Politico 26.07.2016.

Amanda Terkel: Democrats Hope Bernie Sanders Will Help Them Recapture The Senate, Huffington Post 27.07.2016.

Hilary Hanson: Here’s The Real Reason This So-Called Bernie Bro Cried At The DNC, Huffington Post 26.07.2016.

Dhaleen Glanton: DNC Betrayed Bernie Sanders and the Rest of America, Common Dreams 26.07.2016.

Ed Kilgore: Bernie May Have Broken the ‘Never Hillary’ Movement Once and for All, New York Magazine 26.07.2016.

David Corn & Pema Levy: Bernie Delegates Ease Up on Protest Plans, Mother Jones 26.07.2016.

Igor Bobic: Green Party Candidate Jill Stein Says Bernie Sanders Was Robbed, Huffington Post 25.07.2016.

Kate Sheppard & Zach Carter: Bernie Sanders To Supporters: It’s Hillary Or Bust, Huffington Post 25.07.2016.

Tim Murphy, Pema Levy & David Corn: Bernie Feels the Bern of His Anti-Clinton Delegates, Mother Jones 25.07.2016.

Kira Lerner & Alice Ollstein: Bernie Sanders Supporters Drown Out Platform Chair’s DNC Speech, Think Progress 25.07.2016.

Aaron Rupair: Sarah Silverman Rips ‘Bernie Or Bust People’ At DNC, Think Progress 25.07.2016.

Alice Ollstein: Bernie Sanders’ Own Delegates Boo Him At The DNC For Endorsing Hillary Clinton, Think Progress 25.07.2016.

Kyle Cheny: Sanders delegates revolt on convention floor, Politico 25.07.2016.

David Corn: Bernie Sanders Delegates Threaten Convention Chaos, Mother Jones 25.07.2016.

Michael D. Shear & Alan Rappenport: Democratic Convention: Sanders Supporters Rail Against Clinton, New York Times 25.07.2016.

Ben Adler: Climate activists make noise in Philly ahead of Democratic convention, Grist 25.07.2016.

Burgess Everett & Seung Min Kim: Democrats in chaos as convention opens, Politico 25.07.2016.

Dan Roberts: Sanders seeks unity at Democratic national convention after chair resigns, The Guardian 25.07.2016.

Rick Quantz: Why I, a die-hard Bernie supporter, am going to vote for Hillary, Medium 23.07.2016.

 

Øvrige links

Annie Karni: Huma Abedin back by Clinton’s side, Politico 08.11.2016.

Michael Barbaro: Optimism From Hillary Clinton and Darkness From Donald Trump at Campaign’s End, New York Times 07.11.2016.

Sabrina Siddiqui: Hillary Clinton focuses on healing national divide on campaign’s last day, The Guardian 07.11.2016.

Carla Herreria: Barack Obama Warns That A Donald Trump Presidency Would Be ‘Damaging For The World’, Huffington Post 05.11.2016.

Maggie Haberman & Alan Rappenport: Presidential Election: Any Surprises Left? New York Times 04.11.2016.

Annie Karni: Clinton’s Detroit detour signals Dems’ worry, Politico 04.11.2016.

Josh Gerstein & Nolan D. McCaskill: Hillary Clinton sent Chelsea info now deemed classified, Politico 04.11.2016.

Maggie Haberman: Presidential Election: Melania Trump and Bernie Sanders to the Rescue, New York Times 03.11.2016.

Sabrina Siddiqui & Lauren Gambino: How women could vote Hillary Clinton into the White House, The Guardian 03.11.2016.

Graham Vyse: Barack Obama Is America’s Feminist-in-Chief, New Republic 03.11.2016.

Sarah Wheaton: Obama scorches Republicans for threatening more gridlock, Politico 02.11.2016.

Eric Lewitz: Progressives Are Headed for Big Election Day Wins on Wages, Weed, and Guns, New York Magazine 02.11.2016.

Nolan Mccaskill: Obama suggests voters holding Clinton to a double standard, Politico 01.11.2016.

Richard North Patterson: Hillary Clinton’s Final Test, Huffington Post 01.11.2016.

George Packer: Hillary Clinton and the Populist Revolt, The New Yorker 31.10.2016.

Wolf Richter: Here are the biggest donors in the 2016 election, Business Insider 31.10.2016.

Paul Blumenthal: Joe Biden Says Clinton Foundation Should Not Shut Down, Huffington Post 30.10.2016.

Robert Costa & Abby Philip: In final sprint, Trump targets Democratic states while Clinton tries to gin up enthusiasm among minorities, Washington Post 30.10.2016.

What would the first hundred days of a Clinton White House look like? (AFP-Jiji) Japan Times 30.10.2016.

Sam Stein: Tim Kaine Thinks Donald Trump Will Help End Our Nation’s Partisan Gridlock. Here’s How, Huffington Post 28.10.2016.

Eric Beech: Joe Biden Says He’s Not Interested In Being Secretary Of State, (Reuters) Huffington Post 28.10.2016.

Joshua Keating: Is Hillary Clinton Really a Hawk, or Is She Just Trying to Get Republican Votes? Slate 28.10.2016.

Rupert Neate: US economy grew at its fastest rate in two years in the last quarter, The Guardian 28.10.2016.

Edward-Isaac Dovere: Clinton eyes Biden for secretary of state, Politico 27.10.2016.

Julie Hirschfield Davis: Hillary Clinton Sings Michelle Obama’s Praises in North Carolina, New York Times 27.10.2016.

Stephen Wolf: These three maps show just how effectively gerrymandering can swing election outcomes, Daily Kos 27.10.2016.

Lauren Gambino: ‘Hillary doesn’t play’: Michelle Obama showers Clinton with praise at joint rally, The Guardian 27.10.2016.

Andrew O’Hehir: How large is the “Secret Hillary Club”? Red-state women may be defying their Trump-loving husbands, Salon 27.10.2016.

Anne Karni: Podesta tops Clinton’s short list for chief of staff, Politico 27.10.2016.

Jim Newell: The Most Depressing Focus Group Ever, Slate 26.10.2016.

Aaron Rupar: Libertarian VP nominee quietly throws in towel, urges voters to choose Clinton over Trump, Think Progress 26.10.2016.

Frank Bruni: Hillary Clinton’s Resounding Mandate, New York Times 26.10.2016.

Harry Enten: Clinton Voters Aren’t Just Voting Against Trump, FiveThirtyEight 25.10.2016.

Bill Scher: Why the WikiLeaks Attack Fizzled, RealClear Politics 24.10.2016.

Pema Levy: Clinton Has Finally Achieved Obama-Level Support Among Young Voters, Mother Jones 24.10.2016.

Alejandro Dávila Fragoso: The growing electoral power of green Latino voters, Think Progress 24.10.2016.

Gabriel Debenedetti & Katie Glueck: Michelle Obama makes play for Arizona, Politico 20.10.2016.

Transcript of the Third Debate, New York Times 20.10.2016.

Aaron Blake: Hillary Clinton’s masterful manipulation of Donald Trump, Washington Post 20.10.2016.

Ezra Klein: Hillary Clinton’s 3 debate performances left the Trump campaign in ruins, Vox 19.10.2016.

Thomas Friedman: Wikihillary for President, New York Times 19.10.2016.

Richard Broody: What Michael Moore Understands About Hillary Clinton, The New Yorker 19.10.2016.

Howard Fineman: Hillary Clinton’s Special Burden: Not Just Win, But Win Big, Huffington Post 19.10.2016.

Jeet Heer: Why Michelle Obama Is Hillary’s Strongest Surrogate, New Republic 17.10.2016.

Heather Caygle: Democrats dream the unthinkable: Speaker Pelosi, Politico 17.10.2016.

Kevin Uhrmacher & Jim Tankersley: Clinton’s plans might add billions to the national debt. Trump’s could add trillions, Washington Post 17.10.2016.

Shane Goldmacher: Clinton has built the biggest big-money operation ever, Politico 15.10.2016.

Zach Cartwright: This Bernie Sanders tweet caused a drug company’s stock to fall by $400 million in a day, U.S. Uncut 15.10.2016.

Paul Krugman: The Clinton Agenda, New York Times 14.10.2016.

Chris Cillizza: Michelle Obama’s speech on Donald Trump was remarkable, Washington Post 13.10.2016.

L.V. Anderson: Forget This “Hillary Is Unlikable” Stuff. Hillary Is Downright Inspiring, Slate 12.10.2016.

Thomas L. Friedman: Can the U.S. Win This Election? New York Times 12.10.2016.

Richard Moser: Elevating Trump, CounterPunch 11.10.2016.

Yousef Saba: Obama praises Clinton’s second debate performance, Politico 10.10.2016.

Anne Karni: Clinton campaign waiting for debate to unleash on Trump, Politico 08.10.2016.

Kyle Cheney & Sarah Wheaton: The most revealing Clinton campaign emails in WikiLeaks release, Politico 07.10.2016.

Anne Karni: Hillary Clinton might just have won married women, Politico 07.10.2016.

Burgess Everett & Seung Min Kim: Democrats: Trump tape could be campaign’s death knell, Politico 07.10.2016.

Amy Chozick: Want to Know the Crucial Areas for Clinton? Follow Michelle Obama, New York Times 06.10.2016.

Against Donald Trump, (leder) The Atlantic ~06.10.2016.

Nick Gass: The 12 juiciest bits from the FBI’s Clinton report, Politico 02.09.2016.

Jason Horowiz: In Honduras, a Spiritual and Political Awakening for Tim Kaine, New York Times 02.09.2016.

Nolan D. Maccaskil: Clinton campaign raises $143 million in August, Politico 01.09.2016.

Clare Foran: The Inverted Politics of American Exceptionalism, The Atlantic 31.08.2016.

Glenn Trush: Meet Hillary Clinton’s anger translator, Politico 29.08.2016.

Mark Joseph Stern: The Clinton Foundation Is Not a Scandal. It’s a Phenomenal, Life-Saving Success, Slate 25.08.2016.

Maggie Severns & Kevin Robillard: Meet the Democrats tacking right while their party shifts left, Politico 25.06.2016.

Julie Bykowic: Democratic mega-donors plow money into Clinton and Senate campaigns; GOP donors avoid Trump, (AP) Japan Times 21.08.2016.

Nick Gass: Powell has ‘no recollection’ of Clinton email dinner conversation, Politico 19.08.2016.

Ed O’Keefe: As she gains in polls, Clinton seeks Latino support in unusual places, Washington Post 19.08.2016.

Steven Shepard: Clinton crushing Trump on the airwaves, Politico 19.08.2016.

Gary Legum: It’s time: Hillary Clinton must push to make the public option a reality, Salon 18.08.2016.

Jeff Greenfield: Why the GOP Will Never Accept President Hillary Clinton, Politico 18.08.2016.

Why Did Clinton Just Tap a Pro-TPP, Pro-KXL, Pro-Fracking Politician to Head Her Transition Team? Democracy Now 17.08.2016.

John Wagner & Abby Phillip: To the Clinton campaign, the most powerful weapon against Trump is Trump, Washington Post 17.08.2016.

Lisa Hagen: Obama: I’m tired of talking about Trump, The Hill 15.08.2016.

Niall Stanage: Five things that could still go wrong for Hillary Clinton, The Hill 15.08.2016.

Matt Flegenheimer: Hillary Clinton’s Edge in a Donald Trump-Centric Race Has Liberals Wary, New York Times 14.08.2016.

James Downie: Election Day looks good for the Democrats – with one crucial exception, Washington Post 12.08.2016.

Benjamin Wallace-Wells: The Real Scandal of Hillary Clinton’s E-Mails, The New Yorker 12.08.2016.

Jennifer Haberkorn: Obamacare loses its fire on campaign trail, Politico 12.08.2016.

Sheelah Kolhatkar: How Hillary Clinton Became a Better Economic Populist Than Donald Trump, The New Yorker 12.08.2016.

Clinton vows to stand up to China, oppose TPP if elected, (AFP-Jiji) Japan Times 12.08.2016.

Nolan D. MacCaskil: Clinton forcefully disavows Obama’s trade deal, Politico 11.08.2016.

Sean Wilentz: Hillary’s New Deal: How a Clinton Presidency Could Transform America, RollingStone 11.08.2016.

Richard Wolffe: The Republicans tried to sink Obama. Instead, the party imploded, The Guardian 09.08.2016.

Eugene Robinson: Brace Yourself For an Even Uglier Campaign, Real Clear Politics 09.08.2016.

Michelle Goldberg: Why Some Republican Women Are Voting for Hillary Clinton, Slate 09.08.2016.

Amy Chozick: Parents of 2 Americans Killed in Benghazi Attack Sue Hillary Clinton, New York Times 08.08.2016.

Josh Vorhees: An Anti-Trump Republican You’ve Never Heard of Just Launched a Doomed Independent Bid, Slate 08.08.2016.

Robert Kuttner: Donald’s Unlikely Gift To Hillary, Huffington Post 07.08.2016.

Burgess Everett: Clinton camp confronts Trump’s Rust Belt strategy, Politico 05.08.2016.

Ed Kilgore: Hillary Clinton Should Go Nuclear on Donald Trump, New York Magazine 05.08.2016.

James West: This Video of Hillary Clinton Answering 40 Years of Sexist Questions Is Infuriating, Mother Jones 04.08.2016.

Amy Chozick: With Billionaires Backing Her, Hillary Clinton Must Confront How to Deploy Them, New York Times 04.08.2016.

Gabriel Debenedetti: Trump’s shrinking electoral map, Politico 04.08.2016.

Amy Chozick: Democrats, Looking Past Mere Victory, Hope to End the Trump Movement, New York Times 04.08.2016.

Thomas L. Friedman: How Clinton Could Knock Trump Out, New York Times 03.08.2016.

Theodoric Meyer: Democrats make a play to turn Arizona blue, Politico 02.08.2016.

Joanna Weiss: Why My Daughter Isn’t Excited About Hillary, Politico 02.08.2016.

Jeremy Stahl: Obama Explains to Republicans What It Means When They Denounce Trump Without Renouncing Him, Slate 02.08.2016.

Julie Sedivy: What Hillary Clinton Needs to Say to Beat Donald Trump, Politico 01.08.2016.

New report: The economy will create 10.4 million new jobs under Hillary’s proposal – in her first term alone, hillaryclinton.com 01.08.2016.

Cristiano Lima: Trump calls Clinton ‘the devil’, Politico 01.08.2016.

Burgess Everett & Heather Caygle: Will Latinos pull the lever for Tim Kaine? Politico 01.08.2016.

Gail Sheehy: Can she do it? Hillary’s latest incarnation: America’s tough but kind grandmother, New York Daily News 31.07.2016.

Kristen East: Biden: Kaine will make a strong vice president, Politico 31.07.2016.

James Zogby: The Two Conventions, Huffington Post 30.07.2016.

Alexander Burns & Maggie Haberman: Electoral Map Gives Donald Trump Few Places to Go, New York Times 30.07.2016.

Ariana Huffington: Roundup, Huffington Post 29.07.2016.

Joe Klein: What Made Hillary Clinton’s Acceptance Speech Work, Time Magazine 29.07.2016.

Rana Foroohar: How Hillary Proved She’s an Economic Progressive, Time Magazine 29.07.2016.

Pema Levy: Is This the Future of Bernie’s Revolution? Mother Jones 29.07.2016.

Adam Nagourney: With the Conventions Behind Us, Our Takeaways From Both, New York Times 29.07.2016.

Glen Trush: 5 takeaways from Clinton’s biggest speech yet, Politico 29.07.2016.

Wilson Andrews et al.: Stronger Together’ and ‘I Am Your Voice’ – How the Nominees’ Convention Speeches Compare, New York Times 29.07.2016.

William Saletan: She’s With Us, Slate 29.07.2016.

E.J. Dionne Jr.: Clinton takes the fight to Trump, Washington Post 29.07.2016.

Michael Grünwald: The Two Speeches That Explain American Politics Right Now, Politico 29.07.2016.

John Cassidy: Obama’s Powerful Message: Donald Trump Is Un-American, The New Yorker 28.07.2016.

Annie Carni: The story of Hillary Clinton, Politico 28.07.2016.

Amy Davidson: Hillary’s Night, The New Yorker 28.07.2016.

Oliver Milman: Oil and gas industry events ‘polluting’ Democratic convention, say activists, The Guardian 28.07.2016.

Inae Oh: Obama Brought Down the House Last Night. Trump-Hating Republicans Couldn’t Agree More, Mother Jones 28.07.2016.

Judd Legum: Joe Biden Quietly Delivers An Absolutely Devastating Critique Of Donald Trump, Think Progress 27.08.2016.

Ashley Parker: Donald Trump Calls on Russia to Find Hillary Clinton’s Missing Emails, New York Times 27.06.2016.

Kyle Cheney: Democrats skewer Trump on convention stage, Politico 27.06.2016.

Michael Barbaro: Why She Screamed: Meryl Streep’s Complex Bond With Hillary Clinton, New York Times 27.06.2016.

Nick Gass: O’Malley: ‘To hell with Trump’s American nightmare’, Politico 27.06.2016.

Kyle Cheney: Democrats skewer Trump on convention stage, Politico 27.06.2016.

Sarah Wheaton: Obama tweaked speech after Michelle brought down the house, Politico 27.06.2016.

Nolan McCaskil: Biden: Trump has ‘no clue’, Politico 27.06.2016.

Making his case for Hillary at convention, Bill Clinton tells a love story, (AP) Japan Times 27.07.2016.

Dan Roberts & Sabrina Siddiqui: Bill Clinton makes powerful case for Hillary in personal speech at the DNC, The Guardian 27.07.2016.

Patrick Healy: A Worry if Hillary Clinton Wins: What to Do With Bill, New York Times 26.07.2016.

Dan Roberts and Sabrina Siddiqui: Democratic convention: passionate end to day one steadies early drama, The Guardian 26.07.2016.

Kanyakrit Vongkiatkajorn: Bill Clinton’s Epic Closing Argument for Choosing Hillary, Mother Jones 26.07.2016.

Benjamin Wallace-Wells: Elizabeth Warren Versus the Revolution, The New Yorker 26.07.2016.

Tim Murphy: Don’t Expect Bill Clinton to Follow the Script Tonight, Mother Jones 26.07.2016.

Alan Rappenport, Yamiche Alcindor & Jonathan Martin: Democrats Nominate Hillary Clinton Despite Sharp Divisions, New York Times 26.07.2016.

David Smith: Michelle Obama’s stirring speech brings Democratic convention to tears, The Guardian 26.07.2016.

Rebecca Traister: Michelle Obama Elegantly Eviscerated Donald Trump, Without Even Mentioning His Name, New York Magazine 26.07.2016.

Ben Mathis-Lilly: There’s One Person Donald Trump Did Not Try to Mess With Last Night: Michelle Obama, Slate 26.07.2016.

Joan Walsh:  Michelle Obama Brings the Healing, The Nation 26.07.2016.

Will Drabold: Read Michelle Obama’s Emotional Speech at the Democratic Convention, Time 25.07.2016.

Jamelle Bouie: The Radical Message of Michelle Obama’s Speech, Slate 26.07.2016.

Rebecca Leber: Michelle Obama, Elizabeth Warren, and Bernie Sanders Have a Warning for Our Future, Mother Jones 26.07.2016.

 

Bo Lidegaard: Hillary Clinton and the Scandinavian-American Dream, Project Syndicate 25.07.2016.

Nick Gass: Al Gore endorses Clinton, Politico 25.07.2016.

Paul Abrams: If Michael Bloomberg Gives This Speech, He Can End The Trump Candidacy, Huffington Post 25.07.2016.

Jodi Avirgan: So Far, Protest Crowds At The Democratic Convention Are Dwarfing Those In Cleveland, fivethirtyeight.com 25.07.2016.

Steven Shephard: Insiders: Obama, Warren will outshine Clinton in Philly, Politico 25.07.2016.

Amanda Terkel: Elizabeth Warren To Keynote Democratic Convention, Huffington Post 25.07.2016.

 

Michelle Goldberg: The Hillary Haters, Slate 24.07.2016.

Michael Moore: 5 Reasons Why Trump Will Win, michaelmoore.com (udateret) ~24.07.2016.

Staks Rosh: Still Not Too Late For Sanders, Huffington Post 24.07.2016.

Daniel Maranas: Progressives Mount Fight To Abolish Superdelegates Ahead Of DNC, Huffington Post 23.07.2016.

Guthrie Graves-Fitzsimmons: 6 Ways That Hillary Clinton’s Vice President Pick Resembles Pope Francis, Think Progress 22.07.2016.

Evan Popp: What You Need To Know About Tim Kaine, Hillary Clinton’s Vice President Pick, Think Progress 22.07.2016.