Wall Street Journals klimafornægtelse italesat

16. juni 2016

Denne annonce er den første af en serie på 12, som i de kommende uger vil blive indrykket i Wall Street Journal på prominent plads, lige overfor lederpladsen, hvorfra der løbende udgydes en massiv klimafornægtelse. Gennem årene er det således blevet til mere end 200 ledere om klimaspørgsmålet, alle med et mere eller mindre utilsløret klimafornægtende synspunkter, hvilket ikke er så mærkeligt, da vi her står med et af Murdoch-koncernens mere forkromede talerør.

Det kan derfor umiddelbart virke underligt, at Wall Street Journal overhovedet har valgt at sige ja til en annonce, som direkte sætter spørgsmålstegn ved Wall Street Journals vedholdende klimafornægtelse. Partnership for Responsible Growth, som har indrykket annoncen, har da også måttet betale for det. Wall Street Journal synes at have en fuld pris-kategori, som meget sjældent bliver brugt, som er beregnet for de annoncer og annoncører, man ikke sympatiserer med, så man ikke må afvise, men at disse annoncører blot får lov til at gribe dybere i lommerne.

“We’re not really trying to convert or attack the paper,” siger George Frampton, som står bag initiativet til Washington Post: “We’re trying to reach out to a business audience in a medium that never tells them the the science is basically settled and that this is a national-security and economic problem . . . I’d say if the Journal won’t cover it, we’ll pay to have them cover it.”

I annoncen er der henvist til en analyse af Wall Street Journals klimadækning gennemført af Climate Nexus: How The Wall Street Journal Opinion Section Presents Climate Change (pdf).

Ifølge denne har Wall Street Journal siden 1997 bragt 201 ledere om klimaudfordringen, som alle har været negligerende eller afvisende i deres grundholdning. Yderligere har der været bragt 279 op-eds (synspunkter), hvoraf kun 14% har videregivet den generelt accepterede klimavidenskabelige forståelse. De fleste er af Lomborg-typen, smart men forkert, med mere eller mindre tydelige bånd til den fossile industri. Af 122 klummer har blot 4 (eller 3%) accepteret, at klimaforandringer er menneskeskabte og vedgået nødvendigheden af en klimaindsats. Samlet set er der siden 1997 bragt 602 ledere, klummer og opinioner om klimaspørgsmålet, hvoraf blot 75 afspejler den klimavidenskabelige konsensus. Trods sit ry for klassejournalistik har Wall Street Journal med sin redaktionelle linje således markeret sig som et af de mest konsistente talerør for klimafornægtelsen i den tilsyneladende uskyldige form, hvor man ikke tager den alvorligt.

I analyseteksten bliver det fastslået, at: “The Wall Street Journal’s opinion section gives readers a distorted understanding of climate change. This does a disservice to the Journal’s audience – particularly their business audience – which relies on accurate information to plan for the impact of climate impacts and environmental regulations. By mixing political attacks with scientific misinformation, the Journal introduces undue uncertainty, casting doubt on solid science while promoting fringe opinions.”

En enkelt leder i 2001 stillede spørgsmålstegn ved, om klimaforandringer var menneskeskabte, men var endda åben over for den cap and trade-policy, som Kyoto-aftalen havde indebåret for amerikanske virksomheder, hvis ikke USA havde trukket sig fra aftalen. Men da en cap and trade-lovgivning i 2007 igen kom på tale i USA, bragte Wall Street Journal i de kommende år hele 18 ledere, som gik imod lovkompleksets gennemførelse.

Annonceinitiativet peger på det interessante og opmuntrende, at en lang række af verdens ledende virksomheder og virksomhedsledere langt om længe har forladt klimafornægtelsen. For dels er det simpelthen ikke forsvarligt at fortsætte hermed, hverken moralsk etisk eller forretningsmæssigt. Dels har mange virksomheder læst kortene og indset, at fremtiden bygger på vedvarende energi, bæredygtigt ressourceforbrug, cirkulær produktforståelse osv. – og er i fuld gang med at positionere sig på basis af disse nye parametre.

Nogle har taget voldsomt lang tid om denne proces, For eksempel var ExxonMobil tilbage i 70erne og 80erne blandt de ledende inden for klimaforskningen. Og allerede sidst i 1970erne stod det helt klart for ledelsen, at den fortsatte afbrænding af fossile brændsler ville have katastrofale konsekvenser for vores livsgrundlag, men endda valgte man fra sidst i 1980erne og frem til for ganske nyligt systematisk at bagatellisere og så tvivl om denne indsigt – ikke så meget direkte som gennem en omfattende støtte til et vidtforgrenet system af tvivlsspredere.

Dette peger på et andet problem. For selvom Tillotson hårdt presset af sine aktionærer gradvist taler om klimaforandringer som en uomtvistelig virkelighed og taler om nødvendigheden af en CO₂-afgift, så påpegede senator Sheldon Whitehouse for få dage siden, at hele den fossile industris vidtforgrenede netværk af klimafornægtende lobbyister, som man stadig fodrer generøst, stadig ikke har fået instrukser om, at drejebogen er skiftet til vedvarende energi, bæredygtigt ressourceforbrug og cirkulær produktforståelse. Nej, de torpederer stadig ethvert forsøg på at etablere en egentlig klimaindsats i USA. Senest har man for eksempel set en ganske massiv kampagne til miskrediteringen af elbilen, finansieret først og fremmest af Koch-brødrene, som ejer en stor del af den amerikanske raffinaderi-branche.

Og som vi har set det med Donald Trumps indtræden på den amerikanske politiske scene, så lever den amerikanske klimafornægtelse i bedste velgående. Gennem årtiers finansiering heraf har man fået skabt nogle uhyggelige konspirationsteorier, som at Agenda 21 og FNs klimapolitik er slet skjulte forsøg på at ødelægge USAs storhed osv.

Således er der alvorligt brug for, at organer som Wall Street Journal bliver konfronteret med det helt utilstedelige i fortsættelsen af et tankesæt, som er ødelæggende for vores fælles fremtid – og dermed også på bare lidt længere sigt for de virksomheder og interesser Wall Street Journal ser sig som talerør for.

I skrivende stund er der kommet to af de planlagte tolv annoncer, den tredje vil blive bragt 21. juni, og den sidste i rækken 21. juli få date før de demokratiske og republikanske partikonventer. Annoncerne kan ses på denne side efterhånden som de udkommer.

Partnership for Responsible Growth, er tværpolitisk, hvilket i det stærkt polariserede amerikanske politiske klima måske kan være med til at dette budskab trænger igennem. I det baggrundsmateriale, man finder på initiativets hjemmeside, er der en lang række udtalelser fra virksomhedsfolk om nødvendigheden af og hensigtsmæssigheden i en CO₂-afgift. Og i det uddybende materiale til pressen bliver en sådan CO₂-pris givet som for eksempel 30 $ pr. ton CO₂ i begyndelsen og herefter stigende. En pris i en sådan størrelsesorden ville nærmest fra dag til dag ændre om ikke hele verden, så de fleste virksomheders prioriteringer, og ville kunne iværksætte omfattende forandringer.

Update 22.07. – Nu har samtlige 12 annoncer været indrykket i Wall Street journal. Jeg har sat dem ind i et galleri her, hvorfra de kan klikkes frem.

[nggallery id=169]

Se øvrige blog-indlæg om det amerikanske valg 2016: Obamas endelige nej til Keystone XL på trapperne, Hillarys klima, Koch-brødrene – forbrydelse mod menneskeheden?, Bernies klima, Donalds klima, Demokraternes konvent i Philadelphia, Den amerikanske valgkamps klimatavshed, FBIs October Surprise, Utopi vs. dystopi – USA på valg og Trumps klimapolitik i støbeskeen.

Se tidligere blog-indlæg: I dag 50 år siden første klima-advarsel i USAs kongres, Californien indfører CO₂-kvotesystem, 99,8% af videnskabelige artikler enige om global opvarmning, Heartland Institute – i klimafornægtelsens hjerte, James Hansen: Ways and Means og Amerikansk lovforslag om 80% CO₂-reduktion på vej.

ANALYSIS: How The Wall Street Journal Opinion Section Presents Climate Change (pdf).