Strøtanker om bæredygtighed

Sidste år førte Ansvarlig Fremtid en divestment-kampagne overfor en række danske pensionskasser for at få dem til at afvikle alle investeringer i fossile selskaber, og – selvom det ikke var stærkt understreget – indse, at det at sikre fremtiden ikke kun handlede snævert om den optimale forrentning af pensionskapitalen. Det måtte samtidig ske på en måde, så man ikke ødelagde fremtidens levevilkår og mulighederne for at fastholde velfærden fremover. Pensionskasserne har allerede tilsvarende humane og etiske retningslinjer, så det var kun naturligt i den nuværende situation at inddrage både klima- og bæredygtighedsmæssige retningslinjer.

Resultatet var lidt forskelligt i de 7 danske pensionskasser, hvor der blev ført divestment-kampagne. Men i de fleste viste der sig et flertal for at afvikle alle investeringer i de 100 værste kulselskaber.

I min egen pensionskasse, Arkitekternes Pensionskasse, viste der sig et flertal på 58% for divestment. Men bestyrelsen fastholdt efterfølgende, at man ikke var til sinds at lade sig diktere af sådanne små aktivistflertal – men ville fastholde bestyrelsens frihed til at sikre pensionsformuen bedst muligt!

Derfor dette lille indlæg i dag – for ud over at udvise en eklatant manglende respekt for de demokratiske processer ved blot at lade hånt om medlemmernes udsagn, så viser grafen herover, som stammer fra en artikel i dagens Børsen, hvor uforsvarligt det har været overfor den pensionsformue, disse bestyrelser er sat til at forvalte, blot at overhøre sine medlemmers ønsker og indsigt i tingenes tilstand. For tendensen var allerede klar i første kvartal 2015, og siden da er de fossile aktiekurser raslet ned. I løbet af de sidste to år er kursen på olieselskabernes aktier faldet med godt 40%, mens kulvirksomhedernes aktiekurser er faldet med hele 88,6%. Samtidig er Bloombergs indeks for solcellevirksomheder steget med 5%, mens vind-indekset er steget med hele 30%.

Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank, siger i ovennævnte artikel i Børsen, at: “Det er en industri, der ligger og venter på, at der ikke er brug for den længere.” Siden november 2014, hvor Saudi-Arabien i et måske desperat forsøg på at redde sine finanser begyndte at pumper mere olie på markedet, er prisen pr. tønde råolie faldet fra fra 114$ til under 44$. Den var måske begyndt at vise stabiliserende tegn på dette niveau, men med Iran tilbage som olieeksportør var der ikke meget, som tydede på, at priserne hurtigt ville rette sig igen. Og her i kølvandet på klimaaftalen i Paris har prisen for første gang i nyere tid været under 40$ pr tønde. Frank Øland spår, at prisen kan falde så lavt som til 10$ – eller et niveau, hvor det ikke kan betale sig at pumpe olien op fra Nordsøen (eller kunne man tilføje skifergas op fra den danske undergrund). Det er ifølge Øland ikke til at sige, om det bliver om 5, 10 eller 15 år, men det vil fortsætte den vej.

Jeg håber virkelig, at alle dem som sidder i pensionskassebestyrelserne og har været med til, at der ikke er blevet divestet i tide, har bare lidt røde øren. For de har på én gang formået at knægte medlemsdemokratiet og overse den måske vigtigste udviklinger i samtiden – at vi hastigt er på vej videre fra det fossile samfund.

Selv de sorteste kulvirksomheder har fattet det – og kan se, at deres værdisættelse af det omgivende samfund bogstaveligt er svundet ind til nærmest ingenting. Brian Ricketts, som er leder af Euracoal (den europæiske kullobby), sagde for få dage siden til EurActiv, at: “COP21 means ‘we will be hated like slave traders’“. Når slavebilledet ikke holder, er det fordi det stadig er os energiforbrugere, som er slaver af de fossile brændsler. Der er nok nærmere tale om pushere af narkotiske stoffer, hvor vi må kunne kræve af de fossile pushere, at de ikke som de har gjort det indtil nu, gør det sværere end nødvendigt at vænne os fra de fossile brændsler. Men vi kommer nok til at se mange varianter af sådanne “offerroller” – som også vi har kunnet se det fra olieproducerende lande som Oman og Saudi-Arabien, som synes det er frygteligt synd for dem, at de ikke bare kan fortsætte med at pushe råolie og leve fedt deraf uden tanke for konsekvenserne. Hvis kulbranchen var proaktiv i stedet for selvmedlidende og sagde: Hvor lidt kul kan vi nøjes med at producere indtil vi har vedvarende energi nok? – og var det ikke bedst at udfase brunkullene først? – i en slags forhåbentlig ikke for langtrukken nedtrapningsplan, så ville der ikke være samme basis for stigmatisering.

Det har været kritiseret, at divestment ikke i sig selv ændre noget i disse virksomheder. Og det kunne måske forsvares, at danske pensionsselskaber ikke bare divestede per automatik, hvis de i stedet gik ind som proaktive aktionærer, som stillede præcise krav om omlægning, så man i kul- og olieselskaberne fik planer om for eksempel inden for en 10-årig periode at have omlagt sine aktiviteter fra kul og olie til opbygningen af infrastruktur for et samfund drevet på vedvarende energi. DONG under Anders Eldrup var et godt eksempel på det: Han iværksatte en proces, hvor DONG på blot 10 år skulle gå fra et være et overvejende fossilt selskab til et overvejende vedvarende energiselskab. Men for at kunne fremtvinge sådanne processer, så kræver det – ud over at man har nogle væsentligt større aktieposter end der er tale om – at der er nogen i pensionsselskaberne med visionskraft til at formulere sådanne forventninger til den fossile industri, som kan sige: Vi bevarer vores investeringer I jer og bakker op om jer, hvis I omstiller jeres aktiviteter fra fossile til vedvarende med en hastighed på mindst 5-10% af omsætningen pr. år. I forlængelse af Frank Ølands betragtninger må alle disse fossile virksomheder hver især gøre op med sig selv og sine aktionærer, om de vil dø med den fossile æra eller finde deres rolle i opbygningen af næste fase i menneskehedens teknologihistorie – uden kul, uden olie, og inden længe også uden fossile gasser.

Divestment-bevægelsen har virkelig fået momentum på det seneste. Ved en pressekonference i forbindelse med klimakonferencen i Paris kunne 350.org 3. december meddele, at der nu var mere end 500 tilsagn om divestment, som repræsenterede formuer for mere end 3,4 trillioner dollars, hvilket er en stigning på blot 10 uger fra +400 tilsagn omfattende i alt 2,6 trillioner $. Der kom nok for alvor hul på divestment-bølgen, da Rockefeller Foundation, hvis rigdomme er etableret på fossil produktion, i 2014, dagen efter den store klimamarch, besluttede sig for at diveste. Stephen Heinz fra Rockefeller Foundation var blandt paneldeltagerne ved pressekonferencen. Ifølge ham skyldes det bemærkelsesværdige momentum to ting: Dels er der et moralsk imperativ for at afslutte den fossile æra nu. Dels giver det også mening rent økonomisk, fordi fossil fuel assets, værdien af de lagre af endnu ikke udnyttede fossile reserver, som de fossile virksomheder ligger inde med og opgør deres værdi i forhold til, er blevet risikable værdier, som hastigt skrumper i værdi i takt med ikke bare de nuværende lavere priser, men visheden om, at op mod 80% af disse reserver må forblive i jorden, hvis vi skal lykkes at bremse den fossile udvikling. Divestment og reinvestment i grøn teknologi er en måde at fremme afviklingen af den fossile æra. Lige nu er det ved at sprede sig fra filantropiske institutioner til mainstream business, pensionsfonde, byer og universiteter. Og man kan i de kommende år se frem til retssager overfor fonde osv., som af den ene eller anden bevidst undlader at diveste for derved at uddybe risikoen for alvorlige klimaforandringer.

Så mon ikke der vil komme en ny bølge af divestment-forslag til pensionsbestyrelserne i det nye år. Her i Paris har en række af de danske pensionskasser, heriblandt Nordea, PKA og PensionDanmark signeret Paris Pledge, om at bidrage til at sikre en global opvarmning på maksimalt 2°C. Nordea har her i januar nået at skille sig af med samtlige sine kulaktier. Men hvis ikke dette fra de øvrige indebærer en øjeblikkelig afvikling af alle fossile interesser eller sikring af at alle de fossile virksomheder, man har investeret i, indleder en systematisk omstilling fra fossile til vedvarende aktiviteter, så er der tale om ren og skær inkonsekvens og greenwashing.

Update 18.12. – Goldman Sachs vurderer nu ifølge Ritzau, at olieprisen vil fortsætte sit fald til 20 $, men at den ikke vil falde yderligere, da der her tale om en tærskel, hvorefter det bliver direkte tabsgivende at pumpe olien op.

Se tidligere blog-indlæg: Støt op om en Ansvarlig Fremtid, John Fullerton om divestment, Seks europæiske olieselskaber melder klar til klimaindsats, Olieselskaber på skrump, Atol-riger kræver moratorium for nye kulminer, Bill McKibben på Paris Divestment Conference, og OFF+ON: The Climate Movement and the Road Through Paris.

Goldman Sachs: Råolie falder til 20 dollar, (Ritzau) Børsen 18.12.2015.

Anne Skjerning: Grønne aktier udkonkurrerer kul og olie, Børsen 17.12.2015.

Megan Darby: Investors pressure mining giants to phase out coal, Climate Home 17.12.2015.

Jørgen Steen Nielsen: Efter Paris bliver vi lagt for had, siger kul-lobby, Information 16.12.2015.

Carolyn Cohn: Investors put pressure on miners to respond to climate change, Reuters 16.12.2015.

Nordea signs Paris Pledge for Action, Nordea 16.12.2015.

Laura Nahmias & David Giambusso: Stringer backing effort to divest city pension funds from coal, Politico 15.12.2015.

James Crisp: Coal lobby chief: COP21 means ‘we will be hated like slave traders’, EurActiv 15.12.2015.

Jens Hørby Jørgensen & Thomas Meinert Larsen: Vores pensioner er nu for alvor i fare, (Ansvarlig Fremtid) Politiken 15.12.2015.

Danske pensionsselskaber investerer kul-sort, WWF Danmark 08.12.2015.

Anna Rasmussen et al.: Lægernes Pensionskasse investerer milliarder i fossile brændstoffer, (Ansvarlig Fremtid) Ugeskriftet 04.12.2015.

Damian Carrington: Fossil fuel companies risk wasting $2tn of investors’ money, study says, The Guardian 25.11.2015.

PKA og PGGM i fælles kamp for klimaet, PKA 19.11.2015.

Adam Hannestad: Roskilde vrænger næse ad olie og kul og går ind i global klimakamp, Politiken 01.10.2015.

Anja Bakken Riise: 6 lessons on how we won a £7 billion Norway divestment, Fossil Free Europe 12.08.2015.

Christine Boyle: United Church of Canada Votes to Divest from Fossil Fuel, Fossil Free Faith 11.08.2015.

100 philanthropic organisations have pledged to divest from fossil fuels, Blue & Green 01.07.2015.

Jesper Løvenbalk Hansen: Bliver danske pensionskroner grønnere? Information 16.05.2015.

Megan Darby: Pension funds failing to manage climate risk could get sued, Climate Home 27.04.2015.

Lasse Skou Andersen & Jesper Løvenbalk Hansen: Pensionskunder stemmer ja til at droppe investeringer i kul, Information 16.04.2015.

Jesper Løvenbalk Hansen & Lasse Skou Andersen: Det betaler sig gå uden om kullet, Information 15.04.2015.

Ellen Ø. Andersen: Pensionsselskaber bliver udsat for pres for at droppe kul og olie, Politiken 17.02.2015.

Jørgen Steen Nielsen & Lasse Skou Andersen: Nordea sætter kulindustrien på den sorte liste, Information 30.01.2015.