Paris-noter I – den første uges forhandlinger

30. november 2015

Eiffel-tårnet har fået en prominent rolle i billeddannelsen omkring COP21 med stadig skiftende budskaber om 100% vedvarende energi, træplantning eller som her den kærlighed til vores fælles klode, som må vende den nu ødelæggende kurs.

Gå direkte til noter for 29., 30. nov., 01., 02., 03., 04., 05. dec. eller til link-sektionen.

Så er klimakonferencen i Paris skudt i gang, og i de næste to uger vil klimaet fylde medierne verden rundt. Allerede på dag 1 vil der være op imod 150 statsledere, hvilket er med til at gøre, at der er 6.000 journalister, som har søgt om akkreditering, hvor der er gjort plads til 3.000. Der er 2.800 politifolk til at passe på selve konferencestedet, mens 30.000 er indkaldt til at varetage sikkerheden i Paris og andre 8.000 til at øge kontrollen langs grænserne. Selve konferencen har omkring 20.000 registrerede deltagere, men der er sandsynligvis langt flere lobbyister, NGOer og frivillige omkring de mange sideløbende events. Så der er tale om et gigantisk system.

Jeg vil på dette sted om ikke dagligt, så løbende under vejs i de kommende to uger fastholde noter, egne og ikke mindst andres refleksioner over ‘slagets’ gang – og søge at undgå militaristisk billedsprog, for alt efter udfaldet bliver vi alle vindere – eller alle tabere. Så under vejs vil indlægget have karakter af byggeplads.

I blog-indlægget Optakt til COP21 i Paris har jeg søgt at samle en række af de mange tråde, som væver sig sammen omkring COP21-konferencen, som står overfor den store opgave at skulle samle alle verdens lande om en samlet indsats om at tackle verdens klimaproblemer. Nederst i dette indlæg er der information om nogen af de mange muligheder der er for at følge med via webcasts, Twitter-feeds osv. samt en linksamling, som dagligt suppleres op. Hvor dette indlæg følger konferencen i Paris igennem den første uge, er processen tilsvarende fulgt i den afsluttende uge i blog-indlægget Paris noter II.

Mere end 10.000 par sko demonstrer for en stærk klimaaftale – et genialt koncept i en situation, hvor store demonstrationer i Paris er blevet forbudt af sikkerhedsmæssige årsager.

Dag 0 – søndag den 29. november

NGOerne har en helt central opgave ved som repræsentant for ‘verden’ i al dens mangfoldighed at sikre det konstruktive pres, som får politikerne og forhandlerne til at gøre det yderste. Men risikoen for yderligere terror har ført til forbud mod ‘store’ events i Paris. Forbuddet var også gældende for dagen i dag, hvor der ellers var annonceret klimademonstrationer verden rundt. Så i dag var der mere end 10.000 par sko, som demonstrerede i Paris.

Der var også demonstration i København, hvor vejret viste sig mindre udfordrende, end stormen Gorm havde lagt op til. Så der var i alt 5.000 mennesker med i demonstrationen fra Den Røde Plads på Ydre Nørrebro til Christiansborgs Slotsplads ud over, at der var demonstrationer i en række andre byer. I alt var der på dagen mere end 2.700 klimamarch-events i 175 lande verden rundt med i alt omkring 785.000 deltagere. Så alt i alt blev det en stor flot markering – den nok største i verdenshistorien.

Selvom klimatopmødet ikke skulle starte før mandag, var der indkaldt til for-forhandlinger og formøder i en række forskellige spor allerede søndag. Og for at understrege, at hvert minut er vigtigt, var mandagens traditionelle åbningspressekonference lagt allerede lørdag, hvor den franske udenrigsminister Laurent Fabius sammen med forhandlingernes leder Christiane Figueres gav et rids af de kommende to ugers forhandlinger.

If not now, then when? – I løbet af søndagen kunne man se Yeb Saño, som tidligere var leder af Filippinernes forhandlingsdelegation, men er blevet fuldblods aktivist, overrække et stort antal underskrifter til Christiane Figueres, efter at han i de foregående uger har vandret de 1.500 km som pilgrimsrejse fra Rom til Paris. Så symbolikken var tyk, og tårerne vældede, da han overrakte Figueres 1,8 mio. underskrifter. For Saño er klimaproblematikken meget mere end et teknisk-økonomisk anliggende. Det er et problemkompleks med dybe moralske, etiske og spirituelle dimensioner. Og samtidig med, at det er godt at have ham med, hvor han nu er, er det begrædeligt, at der ikke er flere af hans slags. Det var Saño, som ved COP18 i Doha rundede en stærk og intens tale af med ordene: ‘If not us, then who? If not now, then when? If not here, then where?” (link).

Stop for fossile subsidier – omkring 40 lande har underskrevet en erklæring om at udfase fossile subsidier. I en tid, hvor vi ved, hvor vanvittigt det er at fortsætte, er det endnu mere vanvittigt, at vi fortsat bruger astronomiske summer på fossile subsidier i alt fem gange mere end vi bruger på vedvarende energi. Der havde været lagt op til, at Australien også ville være medunderskriver, men der synes at være så megen uro på bagsmækken i Malcolm Turnbulls (konservativt)liberale parti, som selvom Abbott er væltet som leder stadig huser mange klimafornægtere, at han måtte afstå fra at gøre det.

Paris – Søndag-mandag er der gratis offentlig transport i byen, mens biltrafikken er forsøgt holdt hjemme for at kunne få de mange statslederkorteger frem i det parisiske gadenet. De første billeder fra de forhenværende hangarhaller hvor konferencen finder sted, er ganske betagende, for talerstole, skillevægge osv. er bygget op i waferwood-plader – et ganske raffineret og samtidig billigt materiale lavet af sammenpressede træspåner.

Her aflægger Canadas nye ministerpræsident Justin Trudeau besøg ved et af stederne for terror for blot to uger siden. Efter ni mørke år med klimafornægteren Stephen Harper, er det Canada, Trudeau og hans følge bringer med til Paris, med til at indgyde håb og holde forventningerne til, at det denne gang skal lykkes at etablere ikke bare en klimaaftale, men en gode en af slagsen.

Dag 1 – mandag den 30. november

Den store åbning – statsleder under mange stive timer med 3 min. indlæg fra mere eller mindre samtlige 147 fremmødte statsledere. Så man afviklede talerne i to parallelle sessions for ikke allerede på dag 1 at måtte tage natten til hjælp.

Allerede første morgen holdt Obama og Xi Jinpeng fælles amerikansk-kinesisk pressekonference, hvor de understregede, hvordan de to lande ville agere tæt koordineret i indsatsen for at løse verdens klimaproblemer. Dette er ganske betryggende i og med de to lande tilsammen repræsenterer tæt på halvdelen af verdens udledninger. Og det er i høj grad det bilaterale forarbejde mellem USA og Kina, som har gjort det muligt, at vi i løbet af de to næste uger får landet en klimaaftale her i Paris.

I løbet af dagen blev der givet tilsagn om 248 mio. $ til en fond til at understøtte fattige landes klimatilpasning, fra bl.a. Tyskland, Canada og Italien. U.S. State Department har lovet 51 mio. $ dog uden at specificere, hvor pengene vil komme fra – hvilket nok er klogt, for Republikanerne har lovet at blokere for alle amerikanske tilsagn om støtte under klimakonferencen. (link/link)

Canada – “Canada is back, my good friends. We’re here to help,” deklamerede en synligt stolt Justin Trudeau, som stiller med en af de helt store delegationer her i Paris og synes stærkt opsat på at lægge Canadas renomme som klimafornægter definitivt bagude og påtage sig sin del af lederskabet i transformationen videre fra den fossile æra. Han fremhæver også igen og igen vigtigheden af at støtte op om verdens oprindelige folkeslag, og udtrykke sin respekt for deres langt stærkere fornemmelse for, hvordan mennesket kan leve i harmoni med sit naturgrundlag end de industrialiserede samfund.

Australien har ifølge Kyoto-aftalen bundet sig til en 5% reduktion i 2020, som landet er på kurs af, ligesom landet i sin INDC har sat en reduktionsmålsætning på 26-28% for 2030, hvilket ikke meget for et land som har en af verdens højeste per capita-udledninger. Men den nyudnævnte premierminister Turnbull sagde, at han ikke havde noget politisk mandat til at skærpe målsætningen, så han antydede muligheden for at overperforme, hvor det omvendt med Abbott ved roret var så godt som givet, at ingen af de to målsætninger ville komme i hus. Turnbulls snævre manøvrerum blev understreget af, at hans tilsagn om inden 2020 at ville se på muligheden for at løfte Australiens 2030-mål i forhold til de nuværende 26-28%, straks blev kritiseret fra hans eget partis bagsæde, hvor der sidder ganske mange med klimafornægtende synspunkter, som ligger tæt op ad den nu væltede Tony Abbotts. I går afviste Turnbull oppositionens forslag om, at Australiens klimamålsætning burde være 45% i 2030 som “heroisk”. Han lovede også 800 mio. $ til Green Climate Fund. Men som de danske klimatilsagn er pengene blot hentet fra nødhjælpsbudgettet, så der er ikke nogen ekstra finansiering deri. Det synes også at være hensynet til klimafornægterfraktionen (kullobbyen) i partiet, at Australien endte med ikke at skrive under på en erklæring om at neddrosle fossile subsidier.

Derefter følger en lang række af afrikanske ledere og ledere fra atolriger, som høfligt, håndvridende, inderligt tryglende beder verden om at tage sig sammen – vi behøver 1½°C for at overleve, for fortsat at kunne dyrke jorden i vores tropisk tørre del af verden, for ikke at blive opslugt af de stigende verdenshave.

USA – Stor satsning fra USA, Microsoft, danske penge deri … lidt absurd. De var nok brug bedre i anden sammenhæng. Men det giver anledning til at være kammeratlig med de store. Den amerikanske hjemmesituation kan minde om Australiens, megen støj fra et republikansk parti, hvis repræsentanter stort set er finansieret af den fossile industri, samtidig med, at to tredjedele af USAs befolkning ønsker, at USA skal tiltræde klimaaftalen.

Danmark – Lars Lykke … en pinlig historie.

Nicaragua fortæller Climate Home, at de som et af blot tolv lande har undladt at aflevere INDC, i protest mod de rige landes manglende historiske ansvarlighed og det frivillighedsprincip, som nu ligger til grund for klimaaftalen, som ifølge Nicaragua er en sikker vej til katastrofe (link).

Opgørelse viser, at alene de 45 fattigste udviklingslande har et finansieringsbehov mellem 2020 og 2030 på omkring 1 trillion dollars for at opfylde de betingede indsatser i landenes INDC. (link)

Ahmed Djoghlaf, den ene af de to ledere af ADP2-sporet, hvor selve teksten for den centrale klimaaftale forhandles, siger til Climate Home, at de regner med, at de på baggrund af de første to dages input kan have en ny udgave af forhandlingsteksten klar til lørdag, inden forhandlingernes anden uge. Djoghlaf afviser overfor Climate Home, at deres forkortelse var biased (link).

Pave Francis – i stærke vendinger: “World close to suicide over climate change.”

Frankrig 2050 – Selvom Frankrig i sammenligning med andre dele af verden klimaforandringsmæssigt set på mange måder ligger i et smørhul, så tegner der sig bare få årtier frem et markant forandret landskab. Hedebølgerne vil være flere og værre, i store dele af året vil landskabet særlig mod syd være mere svedent at se til, i takt med at et Middelhavsagtigt tørt klima udbreder sig nordpå. Vand vil være blevet en mere sparsom ressource, som man må lære at spare på, og selvom man stadig vil se vinstokke mange steder, så vil de vintyper, man igennem århundreder har kultiveret og raffineret på lige præcis det og det sted med nærmest kultagtig opmærksomhed, få stadig vanskeligere ved at trives. Ved 1-2°C temperaturstigninger vil vinbønderne kunne tilpasse sig, med nye typer, dyrkningsmetoder, høsttidspunkter osv. Men ved 4-5°C vil de klassiske bordeaux-vine sandsynligvis være lettere at producere i det sydlige England (link).

Side Events – IISD laver dag for dag et omfattende dokumentationsarbejde af de mange sideløbende aktiviteter. Herunder ses en række eksempler fra i dag:

Launch of the ‘Because the Ocean’ Declaration, IISD 30.11.2015.
COP 21: The Key Issues, IISD 30.11.2015.
Impacts and Indigenous Adaptation Strategies from the Amazon and Canada, IISD 30.11.2015.
Justice and Future Generations: Achieving Intergenerational Equity in Paris and Beyond, IISD 30.11.2015.
Sustainable Use of Natural Resources: An Essential Solution to Climate Change, IISD 30.11.2015.
Sustainable Transformation – Nordic Experiences of Nationally Appropriate Mitigation Actions (NAMAs) as Building Blocks for Intended Nationally Determined Contributions (INDCs), IISD 30.11.2015.

INDC status pr. 30.11. – I dag blev der indleveret INDC fra Angola. Dermed er der indleveret INDC fra 183 lande, som tilsammen dækker 98,4% af verdens udledninger (2011). Blot 12 lande mangler endnu at aflevere. For et halvt år siden udtalte Christiana Figueres, at hun ville finde hele processen med udarbejdelse af INDC en succes, hvis der var INDC fra lande, som tilsammen dækkede to tredjedele af verdens udledninger. På den baggrund har tilslutningen været næsten overvældende. Ikke mindst er det en positiv overraskelse, at der er indleveres så mange INDC fra afrikanske lande (se blog-indlægget En række afrikanske INDC).

Fossil of the Day – Siden 1999 har Climate Action Network under klimakonferencerne uddelt dagens Fossil of the Day til et eller flere lande, som særlig har formet at stå frem med deres manglende lydhørhed overfor nødvendigheden af hurtigt at afvikle brugen af fossil energi. For den første dag var der dødt løb, mellem to: New Zealand fik sin Fossil of the Day fordi premierminister John Key for nylig dels har markeret, at New Zealand ikke behøver at være ledende på klimaområdet (det lyder meget bekendt i danske øren), dels i dag fremstillede New Zealand som en leder inden for afviklingen af fossile subsidier, selvom de i hans regeringsperiode siden 2008 er blevet syvdoblet. Belgien fik sin Fossil of the Day for stadig ikke rigtig at have fået gang i opfyldelsen af EUs 20-20-mål om 20% reduktion og 20% vedvarende energi i 2020. Toget er helt bogstaveligt kørt for Belgien, skosede CAN – Belgiens Miljøminister kom for sent med toget til COP21, fordi han i den klimadesperate situation forhandlede om at få genåbnet udtjente atomreaktorer, som allerede én gang har været sendt på pension (link).

Den lille video fra overrækkelsen kan ses på YouTube: COP21 Fossil of the Day 1 Winners: New Zealand and Belgium.

Måske vil det i bakspejlet være tydeligt, at det er den akse mellem USA og Kina, som i november sidste år mundede ud i en kinesisk-amerikansk aftale om uanset alle forskelle at stå sammen om en nødvendig klimaaftale, som har gjort, at vi denne gang får den aftale, som glippede i København. I hvert fald har Obama og Xi Jinping her i de første døgn markeret sig stærkt omkring det fælles projekt, at få Verden til at beslutte sig for en stor og fremadrettet klimaaftale.

Dag 2 – tirsdag den 1. december

Så er statslederne allerede rejst hjem – og der har på den ene side været sagt mange vidtløftigheder, på den anden side er der allerede i de første døgn markeret mange brudflader, så der er stadig lang vej igen til enighed. Det har været sagt på mange måder, men der er for de allerfleste lande et næsten svimlende gab mellem den indsats, der bliver fremlagt, og det slutresultat, man ønsker. En af de store udfordringer for de kommende to ugers forhandlinger bliver således at få indbygget mekanismer i Paris-aftalen, så dens ambitionsniveau løbende kan opjusteres.

Atolrigernes skæbne – For mange af verdens lavtliggende øsamfund er de nu indleverede INDC, som hvis de implementeres fuldt ud og et tilsvarende ambitionsniveau holdes i gennem det 21. århundrede, ren katastrofekurs. 2,7°C vil i løbet af dette århundrede gøre de fleste atolriger ubeboelige. Selv 2°C har det vist sig vil være katastrofale for verdens øsamfund og deltaområder, blot går det lidt langsommere. Derfor er forhandlerne i Paris nødt til at skrue en klimaløsning sammen, som ikke bare kan strammes op fra 2,7 til 2°C, men også videre til 1½°C

To sider af USA – Samtidig med, at Obama har været meget aktiv i Paris, har republikanerne i dag i Washington haft to resolutioner til afstemning i Repræsentanternes Hus, som hver især fik flertal, og som blokerer for de vigtigste elementer i Obamas klimaindsats: EPAs regulering af energisektoren. De går nu videre til Senatet, men Obama har allerede gjort det klart, at han om nødvendigt vil bruge i sin vetoret. En demokratisk resolution, som til gengæld nærmest med garanti ikke bliver vedtaget, kræver mindst 50% vedvarende energi i USA i 2030, så den amerikanske kongres er endt i ren markeringspolitik. En ny undersøgelse viser, at der er flertal for en klimaindsats langt ind i republikanske vælgerkredse, blot ikke deres politiske repræsentanter, som så godt som alle sammen mere eller mindre direkte er finansieret af den fossile industri.

Indien – har spillet ret bombastisk ud, at der ikke kommer nogen vedvarende energi uden kul. Svært at greje, om det er ren retorik. Men samtidig er der taget et indisk initiativ til en alliance af lande beliggende i verdens varme zone (mellem de to vendekredse), for at fremme udviklingen af og samarbejdet om solenergien. “Solar technology is evolving, costs are coming down and grid connectivity is improving,” siger premierminister Modi ifølge The Guardian: “The dream of universal access to clean energy is becoming more real. This will be the foundation of the new economy of the new century.” (link) Indien har da også i tiden op til COP21 hævet sin målsætning for solceller fra 30 GW til 100 GW i 2022, med 75 GW vindkraft oveni. Nylige tal, som blot ikke synes at have nået at påvirke den indiske position i klimaforhandlingerne, peger på, at solstrømmen i Indien allerede er lige så billig som kulkraften og med den stadig faldende pristendens inden for få år klart vil være den billigste. Så med den enorme sundhedsmæssige pris, den indiske befolkning betaler for den nuværende kulafbrænding virker det nærm

skiftende budskaber om 100% vedvarende energi, træplantning eller som her den kærlighed til vores fælles klode, som må vende den nu ødelæggende kurs.

Gå direkte til noter for 29., 30. nov., 01., 02., 03., 04., 05. dec. eller til link-sektionen.

Jeg vil på dette sted om ikke dagligt, så løbende under vejs i de kommende to uger fastholde noter, egne og ikke mindst andres refleksioner over ’slagets’ gang – og søge at undgå militaristisk billedsprog, for alt efter udfaldet bliver vi alle vindere – eller alle tabere. Så under vejs vil indlægget have karakter af byggeplads.

Mere end 10.000 par sko demonstrer for en stærk klimaaftale – et genialt koncept i en situation, hvor store demonstrationer i Paris er blevet forbudt af sikkerhedsmæssige årsager.

Dag 0 – søndag den 29. november

NGOerne har en helt central opgave ved som repræsentant for ‘verden’ i al dens mangfoldighed at sikre det konstruktive pres, som får politikerne og forhandlerne til at gøre det yderste. Men risikoen for yderligere terror har ført til forbud mod ’store’ events i Paris. Forbuddet var også gældende for dagen idag, hvor der ellers var annonceret klimademonstrationer verden rundt. Så i dag var der mere end 10.000 par sko, som demonstrere i Paris.

Selvom klimatopmødet ikke skulle starte før mandag, var der indkaldt til for-forhandlinger og formøder i en række forskellige spor allerede søndag. Og for at understrege, at hvert minut er vigtigt, var mandagens traditionelle åbningspressekonference lagt allerede lørdag, hvor franske udenrigsminister Laurent Fabius sammen med forhandlingernes leder Christiane Figueres gav et rids af de kommende to ugers forhandlinger.

If not now, then when? – I løbet af søndagen kunne man se Yeb Saño, som tidligere var leder af Philippinernes forhandlingsdelegation, men er blevet fuldblods aktivist, overrække et stort antal underskrifter til Christiane Figueres, efter at han i de foregående uger har vandret de 1.500 km som pilgrimsrejse fra Rom til Paris. Så symbolikken var tyk, og tårerne vældede, da han overrakte Figueres 1,8 mio. underskrifter. For Saño er klimaproblematikken meget mere end et teknisk-økonomisk anliggende. Det er et problemkompleks med dybe moralske, etiske og spirituelle dimensioner. Og samtidig med, at det er godt at have ham med, hvor han nu er, er det begrædeligt, at der ikke er flere af hans slags. Det var Saño, som ved COP18 i Doha rundede en stærk og intens tale af med ordene: ‘If not us, then who? If not now, then when? If not here, then where?” (link).

Dag 1 – mandag den 30. november

USA – Stor satsning fra USA, Microsoft, danske penge deri … lidt absurd. De var nok brug bedre i anden sammenhæng. Men det giver anledning til at være kameratlig med de store. Den amerikanske hjemmesituation kan minde om Australiens, megen støj fra et republikansk parti, hvis repræsentanter stort set er finansieret af den fossile industri, samtidig med, at to tredjedele af USAs befolkning ønsker, at USA skal tiltræde klimaaftalen.

Danmark – Lars Lykke … en pinlig historie.

Opgørelse viser, at alene de 45 fattigste udviklingslande har et finansieringsbehov mellem 2020 og 2030 på omkring 1 trillion dollars for at opfylde de betingede indsatser i landenes INDC. (link)

Pave Francis – i stærke vendinger: “World close to suicide over climate change.”

Side Events – IISD laver dag for dag et omfattende dokumentationsarbejde af de mange sideløbende aktiviteter. Herunder ses en række eksempler fra i dag:

Den lille video fra overrækkelsen kan ses på YouTube: COP21 Fossil of the Day 1 Winners: New Zealand and Belgium.

Dag 2 – tirsdag den 1. december

To sider af USA – Samtidig med, at Obama har været meget aktiv i Paris, har republikanerne i dag i Washington haft to resolutioner til afstemning i Repræsentanternes Hus, som hver især fik flertal, og som blokerer for de vigtigste elementer i Obamas klimaindsats: EPA regulering af energisektoren. De går nu videre til Senatet, men Obama har allerede gjort det klart, at han om nødvendigt vil bruge i sin vetoret. En demokratisk resolution, som til gengæld nærmest med garanti ikke bliver vedtaget, kræver mindst 50% vedvarende energi i USA i 2030, så den amerikanske kongres er endt i ren markeringspolitik. En ny undersøgelse viser, at der er flertal for en klimaindsats langt ind i republikanske vælgerkredse, blot ikke deres politiske repræsentanter, som så godt som allesammen mere eller mindre direkte er finansieret af den fossile industri.

Indien – har spillet ret bombastisk ud, at der ikke kommer nogen vedvarende energi uden kul. Svært at greje, om det er ren retorik. Men samtidig er der taget et indisk initiativ til en alliance af lande beliggende i verdens varme zone (mellem de to vendekredse), for at fremme udviklingen af og samarbejdet om solenergien. “Solar technology is evolving, costs are coming down and grid connectivity is improving,” siger premierminister Modi ifølge The Guardian: “The dream of universal access to clean energy is becoming more real. This will be the foundation of the new economy of the new century.” (link) Indien har da også i tiden op til COP21 hævet sin målsætning for solceller fra 30 GW til 100 GW i 2022, med 75 GW vindkraft oveni. Nylige tal, som blot ikke synes at have nået at påvirke den indiske position i klimaforhandlingerne, peger på, at solstrømmen i Indien allerede er lige så billig som som kulkraften og med den stadig faldende pristendens inden for få år klart vil være den billigste. Så med den enorme sundhedsmæssige pris, den indiske befolkning betaler for den nuværende kulafbrænding virker det nærmest ubegavet at hænge så hårdt ved den indiske ret til at brænde kul, i stedet for at veksle denne historiske rimelighed til en støtte til en 100% vedvarende udvikling i Indien. Men her spiller det igen ind, at den reelle vilje til at støtte en sådan udvikling fra de rige lande ikke er til stede – i hvert flad slet ikke i det omfang der skal til.

Afrika – Frankrig har her ved åbningen annonceret en fordobling af sin støtte til vedvarende energi frem mod 2020. Afrikanske lande har fremlagt planer om at etablere 300 GW vedvarende energi i Afrika over de næste fem år.

Intet globalt kvotesystem – Blandt andet Frankrig, Tyskland og Canada, Chile, Mexico og Etiopien har efterlyst en international kvoteordning som del af klimaaftalen. Men i en række lande er det et no go, og den realistiske måde er nok at lade en række enkeltmarkeder gradvist opstå og flyde sammen.

Luftforurening og klima – et studie, som netop er offentliggjort i Nature Climate Change viser, at en systematisk indsats mod luftforureningen, nærmere bestemt de såkaldte SLCF Short-Lived Climate-Forcers – først og fremmest sodpartikler fra kulkraftværker, skovbrande og forbrændingsmotorer, SO_x, NO_x, VOCer osv.- ville kunne mindske temperaturudviklingen i 2050 med 0,2°C over Arktis og dermed mindske afsmeltningen. Det har ofte været nævnt, at det var den østasiatiske forurening – kulafbrænding i Kina og Indien – som var den store kilde til tilsodningen af Arktis. Men forskernes modelforsøg viser, at de største kilder til opvarmningen af Arktis er russiske skovbrande efterfulgt af gas flaring fra de nordiske lande. 0,2°C i 2050 lyder måske ikke af meget, men i betragtning af, at den indsats, som er udfoldet i de nu indleverede INDC hvis fortsat igennem århundredet vil kunne lede til 2,7°C og opgaven her i Paris synes at være at holde døren åben til 2°C og i bedste fald 1,5°C, så det virker oplagt at inddrage (link).

I det forudgående blog-indlæg, Optakt til COP21 i Paris, er der mere om 2°C / 1½°C-målsætningerne og hvilke indsatser, som man med fordel kunne iværksætte allerede her i Paris, for at finde yderligere besparelser på udledningsposter, som ligger ud over de typiske nationale klimaplaner.

Side Events – her et par eksempler på IISDs dokumentation af dagens side events:

Low-carbon Electricity: Energy for Life, Energy for the Earth, IISD 01.12.2015.
Managing Unintended Impact of Mitigation Policies, IISD 01.12.2015.
The Importance of Social Science Research for Understanding Climate Change Induced Migration, IISD 01.12.2015.

INDC status pr. 01.12. – I dag var der INDC fra Brunei. Dermed er der indleveret INDC fra 184 lande, som tilsammen dækker 98,5% af verdens samlede udledninger (2011). Blot 11 mangler hermed at aflevere: Venezuela, Usbekistan, Nordkorea, Libyen, Syrien, Nepal, Nicaragua, Panama, Timor-Leste, Saint Kitts and Lewis samt Tonga.

INDC boykot ? – OPEC-landene glimrede længe ved deres manglende INDC, og der var længe frygt for, at de en bloc ville boykotte processen ved ikke at aflevere INDC. Men efterhånden har 9 af 12 OPEC-lande afleveret, kun Angola, Libyen og Venezuela mangler (se blog-indlægget Paris 2015 – OPEC-landenes INDC). Lederen af Nicaraguas forhandlingsgruppe ved COP21 Paul Oquist siger i dag til Climate Home, at Nicaragua ikke har afleveret INDC i protest mod det frivillighedsprincip, som bærer den klimaaftale, som nu er på bordet, da det var den sikre vej til 3-4°C klimakatastrofe. Oquist forventede, at Venezuelas position ville være tilsvarende. Fra Usbekistan, Panama og Timor-Leste er der via Google tegn på, at INDC har været under forbreredelse, så de kan endnu nå at komme. Omvendt kunne Panama være med i den latinamerikanske boykot. I et krigsramt land som Syrien er det urealistisk at forvente, at nogen har overskud til at lave INDC, men der skulle være mulighed for, at der i løbet af disse dage i Paris endnu dukkede endnu en enkelt eller to op.

Ray of the Day – Ofte er det dagens fossil, som Climate Action Network uddeler, men ved sjældne lejligheder som i dag, uddeler man Ray of the Day. Prisen går til Climate Vulnerable Forum for dets deklaration: Manila-Paris Declaration of the Climate Vulnerable Forum, som arbejder for fuld decarbonisation inden 2050 og en 1½°C-målsætning – en målsætning, som ville give os muligheden for at vende udviklingen i tide og undgå de alvorligste klimaforandringer. Som CAN skriver: “This declaration is so big, so bold, that it makes lots of the other countries … look like fossils.”

Deklarationen kan ses i sin helhed her.

Paris har cirka samme system som i København med plakatstandere i bybilledet som samme franske firma vedligeholder sammen med busskure osv. mod at have reklameindtægterne. Her er de overtaget af en lang række politiske budskaber. Jeg har samlet en række af de bedste deraf i det efterfølgende blog-indlæg Paris 2015 – Brandalism.

Dag 3 – onsdag den 2. december

Så er statslederne allerede rejst hjem – og der er ud over en række fremadrettede politiske tilsagn blevet luftet mange vidtløftigheder, samtidig med at der tegner sig en række snart sagt klassiske brudflader, så der er stadig lang vej igen til enighed. Men uanset alle uenigheder er der et stærkt ønske om inden udgangen af den kommen de uge at se en stærk og fremadrettet klimaaftale. Så lige nu tegner alt til, at vi får en aftale – spørgsmålet er, hvor målsætningsmæssigt ambitiøs, hvor fair, og i hvilken grad den bliver i stand til at løfte udviklingen i samtlige verdens lande.

Med politikerne sendt hjem igen er det forhandlerne, som driver processen, dels i de store forhandlingsforløb, dels i en lang række spin off-grupper, som fokuserer på delaspekter af forhandlingsteksten for at få klarhed over, hvad der kan løses på forhandler-niveau, og hvad som skal tilbage for at afgøres på det politiske niveau. Ved sidste samling i Bonn blev NGOerne smidt ud som observatører af disse spin off-gruppesessions. Her i Paris er der kommet det kompromis, som ikke er tilfredsstillende i forhold til transparens og inklusivitet, at NGOer kan være med i første og sidste møde i en given spin off-gruppe.

Ud over at være verdens befolknings stadig tilstedeværende repræsentanter, har NGOerne en anden meget vigtig funktion. For eksempel Climate Action Network holder næsten daglige pressemøder, hvor de beretter fra forhandlingerne og deler ud af deres analyser og forståelse af situationen. Under vejs i forhandlingsforløbet er det er en af de vigtigste kilder, og disse presse-briefings har typisk deltagelse fra alle de store medier, AFP, Reuters, Washington Post, The Guardian, BBC osv.

Det er sagt på mange måder, men der er for de allerfleste lande et næsten svimlende gab mellem den indsats, de fremlægger, og det slutresultat, man ønsker. Så der er lige nu et massivt emission gap. Trods de mange proklamationer fra de to forudgående dage med de politiske ledere, er der ikke rokket ved det forhold, at de mange INDC i bedste fald fører til 2,7°C. Så der mangler en afklaring af den konkrete udformning den såkaldte ratcheting up-mechanism, som gennem femårige review-processer kan sikre, at de enkelte landes INDC løbende strammes og styrkes. Disse opstramninger må nødvendigvis ske allerede fra 2020, for hvis vi venter til 2025 eller 2030 med at ændre på de nu fremlagte INDC, så bliver en 2°C-løsning næsten uopnåelig, og muligheden for en 1½°C-løsning, som moralsk-etisk set er den eneste rigtige løsning, glider os helt af hænde (se en mere grundig gennemgang heraf i blog-indlægget Optakt til COP21 i Paris).

Selvom der i løbet af statslederrunden blev præsenteret en lang række økonomiske tiltag og initiativer, så er der mere tænkt i nye initiativer og indsatser før 2020 end i den massive finansielle støtte, som er en vital del af forudsætningen for, at de nu fremlagte INDC kan gennemføres fuldt ud. Alden Meyer, mangeårig iagttager og NGO ved COP-forhandlingerne, ser dette aspekt som det mest afgørende for, at vi får den nødvendige stærke aftale. Omkring loss and damage har der traditionelt været store spændinger mellem ikke mindst USA og de mange små øsamfund, i og med USA på ingen måde ville acceptere det som en del af en aftale. Men her har gårsdagens møde mellem Obama og statsledere fra sammenslutningen af øsamfund, hvor Obama proklamerede, at han selv var en øbo (an Island Boy), ifølge Meyer haft en opblødende virkning – sammen med det at Obama har erkendt USA og de tidligt industrialiserede lande for delvist medansvarlige for klimaproblemernes opståen. Han ser også mange tilbageværende knaster omkring tilpasningsdelen, som for en stor del falder tilbage på finansieringsdelen. Så det er stort set den fulde vifte af gammelkendte problemer. Samtidig er der brug for at få afklaret og fastlagt en langsigtet målsætning, som klart signalerer til alle, stater, virksomheder, investorer, at den fossile æra er ovre og overgangen til 100% vedvarende energi er ustoppelig realitet.

Lies Craynest fra Oxfam efterlyste på CANs presse-briefing i dag en klarere forhandlingsprofil fra EU i en alliance med de mest sårbare nationer. Det er her ambitionerne om en stærk klimaaftale står stærkest – Hollande aspirerede i sin tale til 1½°C, Merkel har talt medet om fairness og historisk betingede forpligtelser for de rige lande til at hjælpe de fattige. Der er brug for, at denne alliance underbygges af en forstærket indsats i tiden frem til 2020, og der er brug for, at denne alliance udmønter sig helt bogstaveligt i finansieringsveje. Hun nævner muligheden for at lade en afgift på finansielle transaktioner (som kan blive besluttet i næste uge) gå til klimatilpasning, ligesom EU efter 2020 kunne lade en del af midlerne fra sit kvotemarked øremærke til finansiering af conditional tilsagn fra udviklingslandenes INDC. Piketty var for blot en uge siden inden på, at en tilsvarende finansieringskilde kunne være en global afgift på flybilletter.

En opgørelse viser, at der inden for de nærmeste 15 år er planlagt 2.440 ny kulkraftværker, størstedelen af dem i Indien og Kina. Det er en katastrofe, hvis de bliver bygget, selv med den senest hypede ultra-super-critical forbrændingsteknologi. For det er blevet beregnet, at vi senest i 2018 må ophøre med at opføre yderligere forbrændingsanlæg til fossile brændsler – ikke flere kraftværker, ikke flere biler, lastbiler, dieseltog, gaskedler – hvis vi vil holde 2°C-målsætningen. Til gengæld er vi i dag ved at være kommet dertil, at solcellestrømmen i et land som Indien er i færd med at blive billigere end kulkraften, så enhver med finansielt fremsyn vil kunne indse, at det at bygge et kulkraftværk, som måske står 40-50 år frem i tiden, er en dårlig investering (se update i blog-indlægget USA og Japan ønsker stop for finansiering af konventionel kulkraft).

Kina skruer ned for kullene – En af de vigtige udmeldinger i dag kom fra Kina, som planlægger at reducere udledningerne fra sine kraftværker med 60% inden 2020 (link). Ifølge Xinhua vil det betyde, at forbruget af kul reduceres med 100 millioner ton og at CO₂-udledningen nedbringes med 180 millioner ton om året.

Divestment – Ved en pressekonference i Paris i dag kunne 350.org ved en pressekonference meddele, at der nu var mere end 500 tilsagn om divestment for formuer for mere end 3,4 trillioner dollars (hvoraf de fossile interesser udgør 3,7%). Senest er der kommet 19 franske byer til, og for nylig besluttede Københavns sig også. Det er en stigning på blot 10 uger fra +400 tilsagn omfattende i alt 2,6 trillioner $. Der kom nok for alvor hul på divestment-bølgen, da Rockefeller Foundation, hvis rigdomme er etableret på fossil produktion, i 2014, dagen efter den store klimamarch, besluttede sig for at diveste. Stephen Heinz fra Rockefeller Foundation er en af paneldeltagerne ved pressekonferencen. Han siger, at det bemærkelsesværdige momentum skyldes to ting, dels et moralsk imperativ for at afslutte den fossile æra nu. For det andet giver det også mening rent økonomisk, fordi fossil fuel assets, værdien af de lagre af endnu ikke udnyttede fossile reserver, som de fossile virksomheder ligger inde med og opgør deres værdi i forhold til, er blevet risikable værdier, som hastigt skrumper i værdi i takt med ikke bare de nuværende lavere priser, men visheden om, at op mod 80% af disse reserver må forblive i jorden, hvis vi skal lykkes at bremse den fossile udvikling. Divestment og reinvestment i grøn teknologi er en måde at fremme afviklingen af den fossile æra. Lige nu er det ved at sprede sig fra filantropiske institutioner til mainstream business, pensionsfonde, byer, virksomheder. Og man kan i de kommende år se frem til retssager overfor fonde osv., som af den ene eller anden bevidst undlader at diveste for derved at uddybe risikoen for alvorlige klimaforandringer. Det vil blive stadig vanskeligere at profitere af ødelæggelsen af fremtidens livsgrundlag. Man kan via UNFCCCs on demand webcast se pressekonferencen her.

Parallelle COP21-aktiviteter – Blandt de næsten talløse side events var der i dag COP 21 NAMA Fair, hvor en række udviklingslande fremlægger NAMA-projekter, Nationally Appropriate Mitigation Actions i en form for high-level erfaringsudveksling (link), se evt. også namanews.org. Det var også dagen for Farmers’ Day at COP 21, hvor bondens og landbrugets situation i lyset af klimaudfordringerne med nøgleord som resiliens, climate-smart agriculture, agroecology og agroforestry står i centrum (link). Land Day ser på problemer med land degradation, decertification, land restoration og ecosystem based adaptation (link). Så en dag, hvor vores måde at behandle vores levende omgivelser står i centrum.

Side Events – her et par eksempler på IISDs dokumentation af dagens side events:

Farmers Day: Agroecology as a Viable Solution for Climate Resilience and a Sustainable Food System, IISD 02.12.2015.
Farmers Day: Partnerships to Improve Agricultural Resilience and Productivity in a Changing Climate, IISD 02.12.2015.
Overview of Gulf Cooperation Council (GCC) Intended Nationally Determined Contributions (INDCs): A Discussion of the INDCs Submitted by GCC Countries with a Focus on Practical Approaches to Achieving Sustainable Development and Addressing Climate Change Challenges, IISD 02.12.2015.

INDC status pr. 02.12. – I dag var der ikke nogen nye INDC, men en opdateret udgave fra Rwanda, som umiddelbart inden deadline 1. oktober afleverede en foreløbig INDC.

Fossil of the Day – gik i dag til IMO og ICAO, henholdsvis International Maritime Organisation og International Civil Aviation Organisation, for de to organisationers enestående arbejde med at forhale skibsfartens og luftfartens klimaregulering i årevis. Tilsammen leverer de 6% af verdens udledninger, og luftfartens klimapåvirkning er endda uforholdsmæssigt større end det, fordi den udledes højt i atmosfæren. Endda har de indtil nu blot misrøgtet den opgave de tilbage i sidste årtusinde fik, at sikre en klimaregulering af skibsfarten og luftfarten.

Den lille video kan ses på YouTube: COP21 Fossil of the Day 3 Winners: IMO and ICAO.

Jamie Henn alias @Agent350 fra 350.org tweetede i dag dette billede med spørgsmålet: US #climate leadership? $24 billion/yr in fossil fuel subsidies. $750 million/yr pledged for climate finance. Der er således tale om et massivt – og totalt ubegavet – misforhold mellem støtten til den fossile industri (som burde skrottes NU) og støtten til grøn teknologi, adaptation og loss and damage, som lige nu er helt utilstrækkelig. Pengene er på bordet – de fleste går blot til det helt forkerte.

Dag 4 – torsdag den 3. december

Her til morgen var der en ny udgave af forhandlingsteksten klar, som søger at rette ind i forhold til de første to dages input fra statslederne. Den er i alt fire sider kortere, så målt med den alen er der tale om et synligt fremskridt. For det langsigtede målsætning er der nu ‘kun’ fem alternativer tilbage. Og med mere end 100 af verdens mest sårbare lande, som stærkt insisterer på, at 1½°C må være løsningen stadig stærkere bakket op af videnskaben, som understreger, at selv en 2°C-løsning er ‘farlig’ og vil føre til alvorlige klimaforandringer, står 1½°C-målsætningen lige nu stærkere. Teksten synes også at peger klarere på, at hvis vi vil sigte på en 1½C-løsning eller en 2°C-løsning med høj sandsynlighed, så må vi nødvendigvis nå en situation allerede omkring år 2050, hvor udledningerne stort set er bragt i nul. Her (art. 3) er der også fem muligheder tilbage. – så det er afvejning af begreber og ordnuancer som decarbonisation vs. low emission eller climate neutrality, og hvordan de lidt bredere skal forstås. Man har her opgivet begrebet net emissions – igen kan nogle af disse begreber bedre end andre rumme fortsat fossil afbrænding, hvis det kan absorberes ad anden vej via CCS-teknologi eller skovrejsning. Når det gælder tidslinjen er for eksempel by the end of the century opgivet som mulighed – det ville være alt for sent i forhold til både 1½°C og 2°C-løsninger. Det er sådanne positioner, som har været ønsket af olieproducerende lande som Saudi-Arabien, som gerne vil have et par årtier mere med olieindtægter før man helt skal leve af noget andet, og udviklingslande som Indien, som i forhandlingsstrategisk øjemed synes at blive ved med at kræve sin ‘ret’ til at kunne fortsætte med at fyre med kul helt frem på den anden side af år 2100. Så selvom det kan synes som petitesser og ordkløverier, så ligger der i hele denne afklaring en afklaring af, hvilken fælles fremtid vi er ved at berede for os selv, for hinanden og for fremtiden. Der synes også at være realistiske forhandlinger om, at tidslinjen skal gradueres, så industrialiserede lande hurtigere skal nå en fuld udfasning af fossiler end udviklingslandene – hvilket synes både rimeligt og nødvendigt, hvis man skal have alle med på en 1½°C eller 2°C-løsning.

Der er også kommet større klarhed omkring MRV (measuring, reporting and verification) og hele den del af problemkomplekset, at vi monitorerer situationen med en fælles læst og med fuld transparens, så der er et fuldt fælles overblik over situationen. Her har der fra en lang række lande været næsten refleksagtig modstand mod at blive kigget i kortene. Men der synes omvendt at være forståelse for det hensigtsmæssige i, at vi ikke bliver udsat for ‘opdagelser’, som at Kinas kulforbrug sandsynligvis i en årrække har ligget 17% højere end hidtil antaget.

Der synes også at være nået større klarhed omkring adaptation og financing – omend de virkelig varme spørgsmål er skubbet til næste uge, hvor det politiske niveau igen er i Paris, og denne gang mere fokuseret på forhandlingstekstens konkrete spørgsmål.

Når det gælder forbedringen af de enkelte landes INDC er der en klar forståelse af, at ambitionsniveauet i de nuværende er for lavt, og at der skal etableres en form for femårig ratcheting up-mechanism, for at optimere indsatsen. En af de muligheder, som stadig er tilbage i teksten, er, at man umiddelbart efter Paris tager hjem og reevaluerer landenes INDC for at have nye planer formaliseret i 2018 – det ville klimaindsatsmæssigt være det indlysende valg, men der er endnu ikke nogen enighed om, hvordan det skal foregå, eller hvornår den første runde skal være. Det ville ud for et klimaperspektiv være indlysende rigtigt her at have reevalueret og styrket ambitionsniveauet i samtlige INDC i god tid inden 2020, hvor de officielt starter. I blog-indlægget Nu INDC for 90% af verdens udledninger – flot men langt fra nok kan man se Greenpeaces bud på, hvordan en sådan femårig cyklus kunne organiseres. Yderligere burde alle lande som hjemmearbejde have at afklare, hvilke hurtige indsatser man kan lave allerede inden 2020, for om muligt at høvle nogle gigaton af de samlede udledninger inden 2020. Dette er mere indgående behandlet i blog-indlægget Optakt til COP21 i Paris.

En stor del af arbejdet ligger lige nu i de forskellige spin off-grupper, og sandsynligvis vil der allerede sidst på dagen i morgen eller tidligt lørdag ligge endnu en version af forhandlingsteksten, hvor der er ‘ryddet op’ og klaret af på flere områder. Det er denne tekst, som herefter igen fra mandag overgår til ministrene. Ifølge CAN er der stadig ting som trænger til afklaring omkring adaptation og loss and damage. Ligeledes er den del, som omhandler finansiering, også stadig næsten ulæselig af kantede parenteser. Ved en CANs pressekonference i dag blev de sværeste spørgsmål lige nu (most contentious) udpeget som differentiation og finance. Her er forventningerne og forestillingerne stadig meget forskellige, og et land som USA meldte forud for forhandlingerne meget bombastisk ud, at der ikke var nogen historie, og at alle var lige overfor problemerne, mens Indien tog den anden yderlighed, at de gamle helt skarpe opdelinger mellem udviklede lande og udviklingslande måtte opretholdes. I Paris blødte Obama noget op, og de kommer heller ingen vegne med at foreslå, at alle lande blot er lige. Men USA så gerne, at der ikke i en sådan aftale er noget, som gør, at man sidenhen juridisk kan blive bundet op på et ansvar for klimaforandringerne, og at den megen tale om historiske emissioner ikke (mis)bruges til at fortsætte med at bygge stadig flere kulkraftværker i de store udviklingslande i et omfang, som mere end æder de reduktioner, som de udviklede lande kan præstere. Heroverfor ser Indien den manglende seriøsitet i de industrialiserede landes klima som en voldsom provokation, som gammelt koloniland har man meget let ved at se verden i rettigheder, og selvom Indien gerne vil videre fra kullene, så er man ikke til sinds at lægge begrænsninger på sine udviklingsmuligheder. Her er det mest USA, som tager til genmæler, men for en lang række af de mest sårbare lande er denne ‘ret’ til fortsat ekspansion af kulkraften ud fra historiske argumenter ikke acceptabel. Løsningen må nødvendigvis være at transformere denne ‘ret’ til tilsvarende fossile udviklingsforløb til en ret til en tilsvarende udvikling baseret på vedvarende energi. Det har indtil nu været dyrere, men synes inden for ganske få år at blive billigere en den fossile energi, så også derfor er det vanvid at cementere en fossil udvikling ud fra en historisk ‘ret’ til at gøre det. Men samtidig med at vi har set Indien tage store initiativer på solfronten, så har den endnu ikke rigtigt blødt op på de meget bastante udmeldinger, som kom umiddelbart op til COP21, som til dels var fremprovokeret af amerikansk tale om Indien som det store problem i den nuværende situation. Indien har givet været udsat for et massivt diplomatisk pres for her ved åbningen af COP21 at kunne proklamere et kulminationsår, ligesom Kina gjorde det for et år siden i den bilaterale aftale med USA. Indien ville godt kunne gøre det, men synes af principielle grunde ikke indstillet på at gøre det, og har argumenteret med, at Indiens per capita-udledninger er meget lavere end Kinas. Men hvis Indien igen vil forbeholde sig en historisk betinget ‘ret’ til at nå lige så høje per capita-udledninger som Kina, så er alle chancer for 2°C-løsninger og 1½°C-løsninger tabte. I går var der da også de første indiske signaler om, at hvis de industrialiserede lande gjorde deres længe udskudte hjemmearbejde omkring finansieringen fra 2020 og frem, så ville man ’scale back’ på udbygningen med kulkraft. Så forhandlingerne er spændt ud mellem den slags banale klassisk-konventionelle positioneringer, hvor den ene part kun vil gøre noget som man ved er det rigtige at gøre, hvis modparten gør det man opfatter som dens pligt. Og her synes man hele tiden at glemme, at det ikke er overenskomstforhandlinger eller næste års finanslov, men fremtidens klima. Der er således på mange måder tale om et uhensigtsmæssigt forsimplet, politiseret perspektiv, for klimaets naturlove står ikke til forhandling. Og den slags delsejre, man kan vinde ved overenskomst- og finanslovsforhandlinger giver ikke nogen stærk klimaaftale.

Parallelle COP21-aktiviteter – I dag var det Young and Future Generations Day at COP 21 med en lang række arrangementer og aktiviteter for, med og om unge mennesker (link/link).

Side Events – her et par eksempler på IISDs dokumentation af dagens side events:

The Private Finance Gap: Challenges and Opportunities in Funding Adaptation, IISD 03.12.2015.
Making an Integrated Approach to Air Pollution and Climate Change a Reality in Asia, IISD 03.12.2015.

INDC status pr. 03.12. – I dag var der ikke nogen nye INDC.

Fossil of the Day – Var jeg blevet spurgt for et år siden, ville jeg nok ikke have troet, at det skulle komme dertil, men her de seneste dage har det anet mig, at det ville komme, og Danmark fik i dag den tvivlsomme ære at modtage Dagens Fossil. Den er helt og aldeles velfortjent, ikke bare på grund af Venstreregeringens bevidste læggen sig i krybesporet med den grønne omstilling og stadige gentagen, at vi ikke behøver at være foregangsland, ikke skal gå enegang, og ikke behøver forberede de næste skridt i omstillingen lige nu – alt sammen ting, som er notorisk forkerte, både ud fra et klimasynspunkt, og ud fra Danmark som forretning. Men nok så meget for Lars Lykkes spin af situationen i Paris, hvor han bruger endog meget store ord om sin indsats i en situation, hvor man rundt regnet har halveret sin klimastøtte. Hvor regeringen tidligt meldte ud, at den ikke følte sig forpligtet af 40% reduktionsmålet for 2020, men kun 37%, har man nu i de seneste dage også næsten med glæde meddelt, at man nok heller ikke nåede de 37% – har svært ved at skrive andet end at de mennesker ikke har fortjent det ansvar det er, at lede Danmark i denne fase af verdenshistorien – og ikke evner det.

Den lille video af overrækkelsen kan ses på YouTube: COP21 Fossil of the Day 4 Winner: Denmark.

Billedet her er fra Marshall-øerne, hvis mere end 1.100 øer spredt ud over et havområde på omkring tre gange Frankrigs størrelse i gennemsnit kun ligger 2 m over havets overflade. Marshall-øerne har været beboet i mere end 4.000 år, men hvis ikke den globale opvarmning bringes til ophør i allernærmeste fremtid, vil øerne blive ubeboelige i løbet af dette århundrede og væk i løbet af det næste. Derfor er verdens mange små østater blandt dem, for hvem 2,7°C og 2°C måske er en begyndelse, men det er kun en 1½°C-løsning, som i disse døgn synes at finde mere opbakning i Paris, vil give de mange øsamfund nogen chance for at overleve.

Dag 5 – fredag den 4. december

En UNFCCC-pressekonference i dag med Laurent Fabius og Christiana Figueres blev indledt med et kort rids af de mange non state contributions, som er indberettet på UNFCCCs hjemmeside under Lima to Paris-programmet. Mere end 10.000 projekter og aktiviteter er der indkommet, fra byer, virksomheder, borgergrupper og NGOer verden over. Omkring halvdelen kommer fra byer og regioner, som tilsammen dækker 17% af den globale befolkning. Tilsammen er der lovet CO₂-reduktioner på 2,7 Gt (gigaton). Hvis man skal sætte dette tal i forhold til noget, så giver den unconditional del af de 184 indberettede INDC en reduktion på omkring 4 Gt, mens de conditional reduktioner er på yderligere omkring 2 Gt. Og der tilbagestår herefter et emission gap på 12 Gt, hvis vi skal være på ret kurs i forhold til en 2°C-løsning (se Optakt til COP21 i Paris). Der er indberettet klimatilsagn fra et stort antal virksomheder, heriblandt 609 af verdens 2.000 største virksomheder. Disse er dog ikke ‘oversat’ til reduktioner. Men der vil givet blive fremlagt meget mere herom i morgen, som er programsat som Lima to Paris Action Day.

Fabius har i går insisteret over for forhandlerne i ADP-sporet, at de sætter farten op. For bedst at kunne støtte og stimulere processen har han systematisk lyttet til alle parter, han har haft et stort antal møder med forhandlere og politikere og vil fortsætte dermed. Han har udpeget tre franske diplomater (med klimaindsigt) til at konsultere med alle gruppering (EU, G77, AILAC, AOSIS osv.) for at afklare, hvilken proces i de følgende dage, som bedst leder frem til den endelige aftale. Alt foregår i en fuldstændigt konstruktiv ånd, som er befordrende for arbejdet. Han har ligeledes bedt hans forgænger, lederen af COP20 i Lima, Manuel Pulgar (som har indvilliget), om at være hans repræsentant overfor NGOerne for at kunne inddrage dem bedst muligt. Fabius fortæller, at der som aftalt her til morgen kl. 10 er kommet endnu en version af forhandlingsteksten fra de to formænd for ADP-gruppen. Der er dels dele deraf, som der blev opnået enighed om i løbet af i går, dels har de to co-chairs lavet udkast til kompromis-positioner – bridging proposals – for en række af klimaaftalens afsnit. Efter at det nye forslag forelå, er det først drøftet i landegrupperingerne, hvorefter forhandlingerne her i eftermiddags blev genoptaget. Opsummerende siger han 1) at “vi er der endnu ikke helt”, og 2) han håber at det i en kompromisets ånd er muligt at gøre fremskridt, så den tekst, som skal ligge klar i løbet af i morgen, kommer til at fremstå så klart som muligt. For jo klarere den fremstår, jo bedre vil den kommende uges afsluttende politiske behandling være i stand til at nå frem til enighed. Man må sige, at hvis forskellen mellem Lars Lykke Rasmussens ledelse i 2009 og Laurent Fabius’ her i 2015 kan tages som indikator, så får vi en stor stærk aftale – i hvert fald gør han det indtil nu forbilledligt godt. Og han har fattet vigtigheden af at inkludere byerne og virksomhederne og ikke mindst civilsamfundet, hvor det vi lige nu ser på den danske hjemmebane er direkte tåkrympende. For Fabius er succesen for COP21 ikke kun betinget af en god aftale. Den skal selvfølgelig være der, men for at COP21 virkelig bliver succesfuld, skal de mange non-state actors – byer, virksomheder, NGOer og civilsamfundet – være involveret, mobiliseret, gå i samme retning. For Fabius er det the tipping point for denne klimakonference.

A-kraft – vi så i gårsdagens The Guardian James Hansen og tre andre gå i brechen for en massiv udbygning med A-kraft (link). I det hele taget synes pro A-kraft-indsatsen her i månederne op til COP21 at have været massiv. Jeg vil ikke her komme ind på alle komplikationerne herved, men Harvey Wasserman tager i dagens The Ecologist til genmæle med det polemiske spørgsmål: “Is Dr. James Hansen Actually Anti-Nuke?” (link). I Hansen & COs artikel er der ingen beregninger overhovedet, kun postulater om nødvendigheden. Wasserman er ikke meget bedre, men går i rette med visionen om at bygge 115 reaktorer om året fra nu af og frem til 2050, når man ser, hvor dyre og hvor forsinkede forsøgene på en næste generation af reaktorer er. Det vil koste trillioner, som de rige lande end ikke kan finde til sig selv, så det er helt uden for rækkevidde for verdens fattige udviklingslande. Og der findes stadig verden rundt lande, hvor militærkup og borgerkrig er en del af hverdagen – her ville jeg være mere tryg ved at omstillingen skete med sol og vind, som hastigt bliver billigere og billigere.

Dette afspejler sig også i, at det fra præsentationen af UNFCCCs synteserapport fremgik at A-kraft kun var nævnt i 7 af de +150 INDC, som var afleveret inden 1. oktober.

Parallelle COP21-aktiviteter – I dag var der i de mange side events under COP21 fokus på hele tre sidetemaer. Dels var det Education Day at COP21, med en lang række events der fokuserer på læring og vidensdeling, adfærd og attituder som integreret del af en bæredygtig udvikling (link). Dels var det Oceans Day at COP21, med fokus på vores oceaner, som nådigt optager store dele af den CO₂, vi leder ud i atmosfæren, men derved forsures i hastigt tempo, hvorfor havene risikerer at blive den del af vores omgivelser, hvis økosystemer først kollapser som følge af klimaforandringerne. En stor konference har til opgave at afstikke linjerne for de næste fem års indsats (link).

Endelig var det Business and Industry Day at COP 21. Igennem samtlige to uger, men særligt denne dag, er der fokus på, hvad industrien og virksomhederne kan bidrage med i klimaudfordringen (link). Rigtig mange virksomheder er med i Paris (efter mange NGOers mening alt for mange). Og samtidig med at det er nødvendigt, at virksomhederne er med, og at virksomhederne får de rammevilkår, som skal til for at de er optimalt stimuleret til at gå forrest i den grønne omstilling, så er det vigtigt, at de ikke bare får lov til blindt at videreføre det nuværende stærkt ubæredygtige konsum-samfund. En ny rapport fra WBCSDF konkluderer, at virksomhederne med de optimale rammevilkår har et reduktionspotentiale på 17-18 Gt CO_2e. Dette skal ses i forhold til et emission gap på hhv. 12 og 15 Gt CO_2e mellem de nu indleverede INDC og hhv. et 2°C-scenario og et 1½°C-scenario (se Optakt til COP21 i Paris).

Side Events – her et par eksempler på IISDs dokumentation af dagens side events:

People in the Arctic and Climate Change, (Nordregio, Nordisk Ministerråd) IISD 04.12.2015.
The Phase Out of Fossil Fuel Subsidies and the Paris Climate Deal, (CAN, OCI) IISD 04.12.2015.
Climate Change Adaptation Measures With Mitigation Co-Benefits in the Red Sea and Arabian Gulf Region, (GCC) IISD 04.12.2015.
Cleaning the Air, Saving Lives and Slowing Near-Term Climate Change, (CCAC, WHO) IISD 04.12.2015.

Under event 2 (phase out of fossil fuel) kan man blandt andet læse, at Anthony Hobley fra Carbon Tracker Initiative vurderer, at man ved helt at fjerne fossile subsidier ville se et fald i kulforbruget i USA på 39%.

INDC status pr. 04.12. – I dag var der INDC fra Tonga – et af de mange små øriger i det sydlige Stillehavet, som kun rager ganske få meter op over havets overflade, og hvis fremtid derfor er helt afhængig af en stærk klimaaftale. Landets nuværende CO₂-udledninger ligger lige under 3 ton CO₂ pr. person pr. år. Tonga vil allerede inden 2020 lægge 50% af sin elektricitet om til vedvarende kilder – og sigter på at nå 70% i 2030. Samtidig vil man mindske transmissionstabet via el-nettet til det halve. Der er yderligere planer om kystsikring og reetablering af skovarealer samt at mindske udledningerne fra landbrug, transport og affaldshåndtering

Dermed er der indleveret INDC fra 185 ud af 195 lande med tilsammen 98,5% af verdens samlede udledninger (2011), og der mangler nu kun INDC fra 10 lande: Venezuela, Usbekistan, Nordkorea, Libyen, Syrien, Nepal, Nicaragua, Panama, Timor-Leste samt Saint Kitts and Newis.

Heraf er Syrien og Libyen krigslammede, mens Nepal er lammet af jordskælv. Og Nordkorea holder sig traditionelt uden for alt internationalt arbejde. Så det er meget usandsynligt, at der kommer INDC herfra. Via Google har jeg kunnet finde tegn på, at Usbekistan, Panama og Timor-Leste har haft INDC under udarbejdelse. Og i Paris har vi kunnet høre Nicaraguas chefforhandler Paul Oquist i Paris fortælle, at landet ikke vil aflevere INDC i protest mod det frivillighedsprincip, de var baseret på, da det var den sikre vej til 3-4°C klimakatastrofe. Overfor IPS uddyber Oquist og præciserer, at Nicaragua ønsker en 1½°C-løsning, og at det ikke er et spørgsmål om, hvem som skal reducere, men at alle de store udledere skal reducere – også Kina og Indien. Så der ligger også en protest overfor Indiens meget stive fastholden sin ret til fortsat udbygning af kulkraft i en tid, hvor det set ud fra en helhedsbetragtning er det rene vanvid (link).

Jeg har ikke set tilsvarende udmeldinger fra Venezuelas side, men det fremgår i går af den spansksprogede avis El Universal (link), at Venezuela har udarbejdet sin INDC, men forbeholder sig ret til at se resultatet af forhandlingerne, før man afleverer den. Dette kunne meget vel også være Panamas position. Under vejs har signalerne været andre, og for et halvt år siden meddelte Julio Cordano, lederen af AILAC-blokken af latinamerikanske og caribiske lande, at alle 33 medlemmer agtede at aflevere INDC inden 1. oktober (link). Både Venezuela, Nicaragua, Panama og Saint Kitts and Lewis er med i AILAC. Så der er stadig mulighed for, at der indløber endnu et par INDC her under forhandlingerne i Paris.

Indien – Avik Roy har i dag på Climate Home et interview med Indiens chefforhandler Susheel Kumar, som giver et godt indblik i den indiske tankegang (link). Inderne har tradition for at være principielle til det pedantiske og synes for enhver pris at ville bevare den opdeling af rige og fattige lande, som har eksisteret siden 1992, selvom for eksempel Qatar her regnes blandt verdens fattigste lande uanset at landet har verdens højeste per capita bruttonationalprodukt. Og når Kina melder ud, at man er villig til at deltage i finansieringen af de 100 mia. $, som det er aftalt, at der skal være pr. 2020, så tæller det ikke med, for det er syd-syd-hjælp (og prisværdigt), hvorimod de 100 mia. $ bør komme udelukkende fra de industrialiserede lande (Annex I-gruppen, som var omfattet af den første Kyoto-aftale). Kumar er ikke direkte mod 1½°C, men forbeholder sig ret til fortsat indisk udbygning med kulkraft. Her må man sige, at Indien flyder frit mellem forskellige (hinanden udelukkende) forståelsessfærer, og det er de desværre ikke alene om. Som den indiske energiminister Piyush Goyal udtrykte det i mandags: No renewables without coal.

Ed King citerer i dag en EU-forhandler om, at processen på dette tidspunkt er langt bedre på vej mod en aftale, end i den tilsvarende situation for 6 år siden i København. Men den ene af de to formænd for ADP-forhandlingssporet Ahmed Djoghlaf, insisterer overfor de mange grupperinger, at de må forlade deres særpositioner og arbejde som var de én: “No more group of G77, no more Umbrella. Just group of humanity” (link).

Ed King opstiller i dag de fem vigtigste forhandlingsknuder lige nu:

– Finance: Who pays what, how much and when
– Loss and damage: How can vulnerable countries be adequately helped?
– Warming limit: Should the 2020 deal aim for a more ambitious 1.5C threshold?
– Transparency: How tough should a new climate action reporting regime be?
– Reviews: Should they start before 2030, and who should they include?

Det er der ikke noget nyt i. Og faktisk synes forhandlingerne at skride frem på alle væsentlige punkter, måske på nær finansieringsdelen, som burde have været bedre forberedt fra de rige landes side – nej det burde forlængst have været på plads. Ingen synes lige nu i tvivl om, at der kommer en aftale, men ingen ved før sidst i næste uge, om det bliver en mindste fællesnævners aftale, hvor nationale særinteresser kompasset rundt kom til at overskygge den nødvendige aftale. Eller om det lykkes at lægge aftalen i den ambitiøse ende af de mange kantede parenteser. For så kan det stadig blive en stor og stærk aftale.

Som disse forhandlinger er bygget op, er de nu på vej ind i en fase, hvor gnisterne vil fyge, hvor det politiske give and take bliver formulerings-specifikt. Så … der står forude nogle døgn, hvor det ser alt andet end kønt ud, og som i den sidste ende gør en næsten hvilken som helst aftale forløsende.

Fossil of the Day – I dag uddelte Climate Action Network, en sammenslutning af +900 NGO-organisationer, hele tre gange Fossil of the Day. Den første gik til Saudi-Arabien for den systematiske bestræbelse på at modvirke stramme reduktionsmål: “The Saudi delegation here in Paris is doing its best to keep a meaningful mention of the 1.5 degree global warming limit out of the agreement,” skriver CAN: “The Saudi’s are trying to torpedo three years of hard science, commissioned by governments, that clearly shows 2 degrees warming is too much for vulnerable communities around the world. Saudi Arabia is fighting tooth and nail to ensure the Paris agreement basically says, “thanks, but no thanks” to 1.5 degrees warming. A dishonourable mention also goes to India and China who are also trying to sink a safer temperature target, and the Arab Group for standing silently behind Saudi Arabia – despite the fact that people in all these countries stand to suffer as a result of their actions.”

Den anden Fossil of the Day blev delt af tre lande, Norge, USA og igen Saudi-Arabien, for de tre landes systematiske forsøg på at: “water down essential elements of a just transition (by moving them to the preamble in the text): safeguarding human rights, increasing food security, protecting ecosystem integrity, promoting intergenerational integrity, and increasing gender security.”

Den tredje Fossil of the Day (det var en travl dag) gik igen til Saudi-Arabien, fordi landet blokerer for en seriøs ratcheting up-mechanism og dermed fastholder verden på kurs af 3°C, hvor der er enighed om, at 2°C er det mindste, vi kan sigte på, og 1½°C er det eneste, som er forsvarligt over for kommende generationer: “They are blocking a review of national climate action plans … in 2018 or sooner, that would allow all countries to boost their ambition and bend the curve of warming further away from catastrophic levels” (link).

Den lille video af overrækkelsen kan ses på YouTube: COP21 Fossil of the Day 5 Winner: Saudi Arabia.

Deres humoristiske korthed til trods, rammer disse prisuddelinger ofte spot on – også når de efterlyser andre i den arabiske gruppe af lande, som er villige til at gå i rette med Saudi-Arabien, for som de skriver: “We know you are out there”. Disse priser uddeles af NGOer, som har mulighed for at følge forhandlingerne på allernærmeste hold, så de er tættere på forhandlingerne end de mange journalister. NGOernes daglige pressebriefings (som er anderledes seriøse i formen) er besøgt af alle de store nyhedsmedier og udgør en af deres vigtigste kilder.

Diagrammet herover er hentet fra www.emd.dk, hvor man løbende kan se sammensætningen af den danske el-produktion. Den røde linje er forbruget, mens den mørkeblå flade er vind og den smalle gule stribe i de korte dagtimer er gul. Centrale og decentrale kraftvarmeværker er hhv. lysere og lysest blå. Udsnittet dækker weekenden op til klimatopmødet i Paris, hvor de danske vindmøller leverede mellem 50% og 110% af vores energiforbrug. De seneste døgn har det blæst godt, og vindenergien har i snit dækket vores forbrug fuldt ud, fra omkring 70% til 130% af vores løbende forbrug. I skrivende øjeblik, natten mellem lørdag og søndag, laver møllerne 125% af vores forbrug, og vi eksporterer en betydelig mængde strøm til Norge og Sverige, så CO2-udledninger pr kWh er på 79 g, hvor en ‘ren’ kulfyring afhængig af afbrændingsteknologi ville have ligget på 750-1.000 g. Foreløbig har vi gennem forbindelseskabler til alle vore nabolande kunnet eksportere overskudsstrømmen, og i mere vindstille perioder i stor udstrækning kunnet importere vandkraft eller A-kraft i stedet for at fyre med kul. Det er sådanne systemer, vi skal have til at fungere med 100% vedvarende energi verden rundt inden for det nærmeste årti eller to, hvis vi skal ramme en 1½°C-løsning.

Dag 6 – lørdag den 5. december

Ifølge planerne, så skal den del af forhandlingerne, som længe har kørt i ADP2-sporet med det formål at formulere den egentlige klimaaftaletekst i løbet af i dag barsle med det endelige oplæg til den politiske behandling, som så går i gang fra mandag morgen, selvom søndagen nok vil blive brugt til i hundredvis af små forudgående korridorforhandlinger. Men her til morgen var der ikke som ventet nogen ny version, og den sidste planlagte ADP2 session måtte udsættes. Derfor et par sidebemærkninger indtil der er nyt på tekstfronten.

Australien – har vist nye takter, og har lovet at gentiltræde anden del af Kyoto-aftalen, som har den ganske overkommelige reduktionsmålsætning at nå 5% under 1990-niveau i 2020. Symbolsk set en vigtig gestus for at markere, at Australien efter et par sorte år under Tony Abbott er tilbage blandt de lande, som tager klimaindsatsen alvorligt. Men det var ikke umiddelbart noget stort skridt, for selvom Australiens reelle udledninger står til at være lidt højere i 2020, så ville det ikke kræve nogen stor ekstraindsats hvis Australien medindregnede ‘optjente’ kvoter for skovrejsning mv. fra den første Kyoto-periode. En række nationer ømmede sig dog over de australske beregningsmetoder, som sådan groft sagt nærmer sig snyd på vægten, men kompromiset med St. Lucia og Sydafrika blev, at Australien til gengæld for accept af talakrobatikken ville støtte kravet om en overordnet målsætning på 1½°C.

Men nu har 5 af de øvrige lande under Kyoto-aftalen, Tyskland, Sverige, Storbritannien, Holland og Danmark, i fællesskab erklæret, at de frafalder deres tilsvarende kvoter – i alt 634,6 mio. ton – samtidig med at der ligger en stærk opfordring til de øvrige lande om at afstå fra at bruge disse hot air-kvoter, som mest af alt må betegnes som en designfejl ved Kyoto-aftalen. Så der ligger igen et pres på Australien så vel som på de øvrige Kyoto-lande om at finde reelle reduktioner i stedet for at støtte sig til den slags kreativ købmandsregning. Når dette ikke bare er ligegyldigt, er det fordi Kyoto-aftalens anden del er den eneste formaliserede klimaindsats, som lige nu findes i tiden frem til 2020. Og med de omfattende frafald inden anden fase fremstår Kyoto-aftalen lige nu mest af alt som de rige landes systematiske gliden af overfor forventningerne om, at de går forrest i klimaindsatsen.

I sin tid lavede Australien et gradueret reduktionsmål på 5-25% for Kyoto-aftalens anden del – hvor de 5% var unconditional, mens man ville øge ambitionsniveauet, i den udstrækning andre lande gjorde tilsvarende. I mellemtiden har EU fortsat sin reduktionskurs, mens USA og Kina har fået gang i en systematisk klimaindsats. Selv Canada er nu på vej. Så Australien ’skylder’ verden at gøre det bedre end at bruge sine hot air-kvoter fra første runde.

Klimaforsker og klimaforskningsformidler Neil deGrasse Tyson sendte fredag dette lille Twitter-haiku rundt, som inden for Twitter-meddelelsens rammer (max 140 anslag) rummer en af de helt centrale problemstillinger i disse dages forhandlinger i Paris. For når kysterne raseres langs den amerikanske østkyst, så er det sommerhuset, der ryger – og forsikringen er på plads til at få et nyt (og så kunne man lige få nye møbler ved samme lejlighed). Hvorimod når kysterne raseres i et fattigt udviklingsland, så er det ens hjem, ens husdyr, ens eksistens som skyller i havet, og der er ingen eller meget lille hjælp at få til at komme på fode igen. Det har Andrew Freedman fået en hel artikel ud af på Mashable (link). Og det er her, at lande med forskellige udviklingsstadier er tilbøjelige til at gå helt galt af hinanden.

Den sidste ADP2 session kom dog i gang inden middag, og efter 1½ time var teksten vedtaget og sendt videre til politisk behandling Den nu kun 38 sider lange tekst hedder i forhandlingssproget noget så lidt poetisk og fanfareagtigt som FCCC/ADP/2015/L.6/Rev.1, og kan downloades i pdf (link).

Alene her i Paris har der været 6 samlinger i plenum samt tilsammen 34 møder i 10 spin off-grupper, og derudover ugen igennem et konstant filigran af netværksmøder, som strækker sig over de fleste af døgnets timer. Men dette forhandlingsspor blev grundlagt ved COP 17 i Durban, og har siden da på mange måder været det centrale forhandlingsspor, så dagen i dag er kulminationen på 4 års arbejde. Stadig er teksten lang og overfyldt med kantede parenteser, men den er kortere og klarere end ved ugens begyndelse, og selvom der fra forskellig sige bliver signaleret, at den ikke fuldt ud reflekterer lige deres vision for aftalen, så synes der at være enighed om, at det er et godt grundlag for den endelige politiske afklaring her i den kommende uge. Og selvom det kan være svært at høre af mange af standpunkterne, så er vi er forlængst inde i den fase, hvor det er kompromisets kunst, om afgøre, om vi får en god aftale. Og … hvis man går tilbage og ser på de uenigheder og uafklaretheder, som stod frem ved ugens begyndelse, så er de der allesammen, og listen er stort set sammenfaldende med de vigtigste problemer tilbage i oktober. Men øvelsen i denne uge har også fuldt så meget været at få lagt de tilbageværende kardinalproblemer så klart frem, at det var muligt at foretage en fornuftig politisk behandling.

Når det gælder den langsigtede temperaturmålsætning, så står der nu:

“To hold the increase in the global average temperature [below 1.5 °C] [or] [well below 2 °C] above preindustrial levels by ensuring deep reductions in global greenhouse gas [net] emissions;

2ºC-målsætningen er således nu formuleret som well below 2ºC, og den står side om side med below 1½ºC, som er nævnt først. Så selvom det har været skuffende at se, at blandt andet Saudi-Arabien har blokeret for at få den videnskabelige understregning af vigtigheden af højest at få en 1½ºC temperaturudvikling direkte ind i forhandlingsteksten, så synes der at være en øget støtte til at skærpe målsætningen – en high ambition coalition – som vil sikre, at den endelige aftale kommer til at indeholde en 1½ºC-målsætning. Ved en pressekonference i eftermiddag udtrykker EUs Carole Dieschbourg håb om, at denne blokade kan opløses i løbet af den kommende uges forhandlinger.

Til gengæld synes der at være en betydelig modstand mod at skulle revidere og opgradere INDC hvert femte år og at lade dem gennemgå en form for review fra andre lande – ikke mindst fra Kina og Indien. Her har Cañete fra EU sagt, at der ikke bliver nogen øget finansiering efter 2020, hvis ikke også udviklingslandene er indstillet på at stramme deres reduktionsplaner hvor muligt, gennem regelmæssige reevalueringsprocesser. En sådan reeevaluerings-, opstramnings-, ratcheting up-mechanism giver god mening i og med at en stadig større andel af verdens samlede udledninger år for år vil komme fra udviklingslandene, og i og med at de nu fremlagte INDC har et gigantisk emission gap i forhold til både well below 2ºC og below 1½ºC. Modstanden kan synes lidt underlig i og med, at planerne stadig vil være frivillige. Så det er også til dels et spørgsmål om ubehag ved at blive kigget over skuldrene, som ikke burde kunne stå i vejen for den stærkest mulige aftale, som nøgternt set er i alles interesse. Men ser man på EU og vores egen hjemmebane, så er der ingen lande, som synes det er sjovt at få at vide udefra, at man da sagtens lige kunne stramme 5% yderligere dér og 10% yderligere dér, og lige gøre det og det og det.

“To Increase their ability to adapt to the adverse impacts of climate change [and to effectively respond to the impacts of the implementation of response measures and to loss and damage];
“To pursue a transformation towards sustainable development that fosters climate resilient and low greenhouse gas emission societies and economies, and that does not threaten food production and distribution.”

Det fremgår af flere kilder, at der i de seneste døgn har været en vis bevægelse, når det gælder adaptation. Og erfaringerne med såkaldte climate-smart solutions, som integrerer mitigation med adaptation og sustainable development, så det giver alligevel ikke mening at dele kasserne til klimaindsatsen og klimatilpasningsindsatsen alt for definitivt op. Til gengæld kan man uden at være den store økonom sige, at jo hurtigere man kan gennemføre selve klimaindsatsen, jo mindre vil omkostningerne til adaptation og loss and damage blive. Så verden har simpelthen ikke råd til at blive ved med at udsætte denne indsats.

Når det gælder loss and damage har USA indtil nu været blankt afvisende for at få det ind i aftaleteksten – af frygt for at kunne blive stillet økonomisk til ansvar for klimakatastrofer efterhånden som de udfolder sig. Men den amerikanske chefforhandler siger nu, at man er i gang med at finde en form, man vil kunne acceptere. Den problematik har ikke ændret sig i adskillige år, så det er mig en gåde, at et land, som er så kantet som USA er på dette område, ikke i langt højere grad har gjort et sådant hjemmearbejde lang tid forud.

Alle disse skærmydsler falder tilbage på finansieringsdelen, som stadig langt fra er på plads, og som fra de fattigste og mest sårbare lande står som en demonstrativ hån fra de rige lande. Og nøgternt set er det utilfredsheden hermed, som – hvis der er noget, som skulle kunne forhindre, at vi om en uge har en klimaaftale – lige nu synes at være den enkeltfaktor, som kan vælte læsset.

Så er der også alle kontroverserne om i hvilken grad, aftalen bliver legally binding. Her kommer USA igen med et imperativ om at aftalen ikke kan være bindende, da en aftale, som er for traktatagtig af natur, vil skulle godkendes i det amerikanske senat, hvilket ikke vil være muligt i den nuværende politiske situation. Det ved alle, så det må ikke kunne at vælte aftalen, men der bliver til stadighed markeret både fra EU og Kina, at aftalen nødvendigvis må være bindende, måske også for at minde USA om, at de snart sagt som sædvanlig er mere styrende for processen, end godt er.

Alt i alt synes vurderingen at være, at dagens tekst så godt som rettidigt var præcis den milepæl, som det skulle være, og at der alle uenigheder til trods er så megen politisk vilje til, at der kommer en meningsfuld aftale, at der er gode prognoser for den kommende uge. Og på det tilsvarende tidspunkt i København for seks år siden sad forhandlerne og tumlede med en mere end 300 sider lang parenteskabale.

Muligvis kommer der en yderligere let sproglig justering her i løbet af weekenden fra den franske mødeledeles side – givet ikke nogen form for radikale nedredigeringer, men teksten har stadig 939 kantede parenteser, og der kunne være nogle af dem, som var så tæt på identiske, at de kunne slås sammen. Og måske man vil tilføje nogle forslag og kommentarer for at sikre, at den kommende uges politiske diskussioner sker på det klarest mulige grundlag.

Fabius allerede varslet etableringen af fire problemknusergrupper:

1) Ambition & long term goal
2) Pre 2020
3) Differentiation (Singapore, Sydafrika)
4) Implementation means (Gabon, Tyskland )

Se Miguel Arias Cañetes i en pressekonference opremse EUs klimafinansieringsbidrag gennem tiderne og frem til 2020 (link).

Parallelle COP21-aktiviteter – I dag åbnede den store todages konference Global Landscapes Forum 2015, hvor man generelt ser på vi menneskers håndtering af landskaberne. Det er i høj grad her de strategier for climate-smart agriculture osv. er blevet afprøvet undersøgt og evalueret, som med de FNs nye sustainable development mål er blevet en del af den etablerede indsats. Der ligger et gennemgående holistisk perspektiv i denne indsats, som vi godt kunne bruge mere af i den industrialiserede verden (link).

Samtidig er dagen i dag Lima Paris Action Day, hvor et initiativ introduceret ved COP20 i Lima med det formål at samle klimaindsatser fra alle ikke-statslige aktorer, byer, regioner, virksomheder, organisationer osv. – de såkaldte NAZCA, Non-State Actor Zone for Climate Action (link/link). Det 16-siders program for Action Day kan downloades her (pdf). Som skitseret i en pressekonference i går er der alene fra byerne indberettet aktiviteter med et reduktionspotentiale på i alt 2,7 Gt – et betydeligt potentiale i forhold til de 184 INDC, som tilsammen på det statslige niveau har fremlagt reduktioner på 4 + 2 Gt (unconditional + conditional). Hvor dagen idag er særlig Action Day, så er der hver dag fra tirsdag til tirsdag taget særlige emner op som del af Lima Paris Action, hvor dette skema giver en form for oversigt.

I dag blev der ført en fingeret retssag mod Exxon, hvor Naomi Klein og Bill McKibben procederede for at få Exxon dømt for “the greatest climate crime of the century” i og med, at Exxon vidste hvad der var i vente, men i stedet for at tage konsekvensen deraf iværksatte systematiske tvivlsskabelseskampagner, som foreløbig har ført til 30 års klimafornægtelse og total hijacking af det amerikanske politiske system. Havde vi taget hul på at imødegå klimaudfordringen allerede sidst i 1970erne, havde verdens samlede udledninger siden industrialiseringens begyndelse kun været det halve af, hvad de er i dag, og en 1½°C-løsning havde været enkel, en hurtig opbremsning ville have kunnet standse udviklingen allerede hvor vi er i dag ved omkring 1°C (se tidligere blog-indlæg: Exxon på anklagebænken, Exxons klimasvigt: The Road Not Taken og ExxonMobil på langtidsfornægtelse).

Der har tilsvarende været ført sag mod Monsanto “for crimes against anture and humanity”. Det kan måske umiddelbart synes mærkeligt, men som Organic Consumers Association (OCA) m.fl. fastslog i begrundelsen: “Monsanto promotes an agroindustrial model that contributes at least one third of global anthropogenic greenhouse gas emissions.” Og selvom denne tredjedel af de samlede globale udledninger måske kan diskuteres, så er det industrielle landbrug – og ikke mindst dets kødproduktion – en af de helt store udfordringer i klimaindsatsen, og Monsanto er med sine GMO-afgrøder og tilhørende kemiske ‘våben’ med til at drive denne udbytning af vores naturressourcer til det ekstreme. Monsanto “is also largely responsible for the depletion of soil and water resources, species extinction and declining biodiversity, and the displacement of millions of small farmers worldwide. This is a model that threatens peoples’ food sovereignty by patenting seeds and privatizing life …” Verden har tværtimod brug for et landbrug, som understøtter klimaindsatsen gennem at opskalere “the regenerative forms of agriculture, not extractive ones that are based on greed and ecological injustice. The most efficient way for taking carbon out of the atmosphere is to put it in the soil by building resilient, productive and healthy farming systems.” (link, #MonsantoTribunal) (se også blog-indlægget The fear of GMOs is a rational fear).

Side Events – her et par eksempler på IISDs dokumentation af dagens side events:

District Energy and Buildings Efficiency Event, (UNEP) IISD 05.12.2015.
Ecovillages: 1001 Ways to Cool the Planet, (GEN) IISD 05.12.2015.
Examination of How Nations Have and Should Consider Equity and Justice in Setting INDCs, IISD 05.12.2015.

Fossil of the Day – I dag gik Dagens Fossil til to olielande, Saudi-Arabien og til Venezuela for deres bagstræberiske sætten deres fortsatte olieproduktion højere end en løsning af klimakrisen dertil, at de arbejder aktivt mod, at centrale begreber som full decarbonization og carbon neutrality i klimaaftalens afsnit 2. CAN skriver derom at: “Venezuela and Saudi Arabia seem to be reluctant to clean up their economies because they want to protect profits from dirty oil, no matter what the cost. Venezuela doubled down on low ambition when their head of delegation, Claudia Salerno, criticised the long term goal, calling it a slogan in a press conference.”

Samtidig blev der givet hædrende omtale til Malaysia og LMDC – gruppen af Like Minded Developing Countries – for deres indsats for, at NGOerne igen kunne overvære så vidt muligt alle dele af forhandlingsforløbet (link).

Den lille video af overrækkelsen kan ses på YouTube: COP21 Fossil of the Day 6 Winner: Venezuela and Saudi Arabia.

Alle de rigtige meninger, overvejelser og forståelser, alle de gode viljer og intentioner, er til stede til overmål i Paris. Så det virker næsten absurd, at det er så vanskeligt, at få det omsat til en aftale. Men FNs forhandlingskultur er et tungt apparat, som ydermere giver det enkelte deltagerland meget vide beføjelser overfor fællesskabets og fremtidens interesser, som når Saudi-Arabien torsdag aften kunne blokere for, at de videnskabelige anbefalinger om en max 1½°C-målsætning kommer med i aftaleteksten.

Regner med at fortsætte disse daglige optegnelser og strøtanker i næste uge i et indlæg, som meget opfindsomt vil blive kaldt Paris noter II.

Forhandlingsteksten i stadier

Version 5) Ad Hoc Working Group on the Durban Platform for Enhanced Action, Draft Paris Outcome (Revised draft conclusions proposed by the Co-Chairs), UNFCCC 05.12.2015 (pdf).

Version 4) Draft agreement and draft decision on workstreams 1 and 2, UNFCCC – Work of the ADP contact group, 04.12.2015 kl. 10.00 (pdf).

Draft agreement and draft decision on workstreams 1 and 2, UNFCCC – Work of the ADP Contact Group incorporating bridging proposals by the Co-facilitators 04.12.2015 kl. 10.00 (pdf).

Version 3) Draft agreement and draft decision on workstreams 1 and 2 of the Ad Hoc Working Group on the Durban Platform for Enhanced Action, UNFCCC – Work of the ADP contact group 03.12.2015 kl. 08:00 (pdf).

Version 2b) Edited draft agreement and draft decision on workstreams 1 and 2 of the Ad Hoc Working Group on the Durban Platform for Enhanced Action, UNFCCC 10.11.2015 (pdf).

Edited draft decision on workstream 2 of the Ad Hoc Working Group on the Durban Platform for Enhanced Action, UNFCCC 10.11.2015 (pdf).

Technical paper identifying closely related concepts, duplication and possible areas for streamlining in the draft Agreement and draft Decision, UNFCCC 06.11.2015 (pdf).

Virtuel deltagelse i konferencen

On demand webcasts, UNFCCC.

Paris COP21 Information Hub, UNFCCC.

Et par relevante Twitter feeds #COP21, #ADP2 samt en Agenda 350-liste, som omfatter en stor del af de vigtigste artikler og tweetere omkring COP21.

Agenda 350 opdateres dagligt med et udvalg af artikler, i denne tid primært om COP21.

Relaterede blog-indlæg på Strøtanker

Blog-indlæg om COP21: Optakt til COP21 i Paris, Brandalism og Paris noter II.

En række blog-indlæg belyser enkelte landes klimamålsætninger, se: Japans INDC i støbeskeen, Kinas INDC, Islands INDC, Canadas INDC, Indonesiens INDC, Indiens INDC i støbeskeen, Brasíliens INDC i støbeskeen, New Zealands INDC, Japans INDC, Australiens INDC, OPEC-landenes INDC, samt En række afrikanske INDC.

Se tidligere blog-indlæg: Klimatopmøde i Bonn 1.-11. juni, Interview med Christiana Figueres, Christiana Figueres – The Woman Who Could Stop Climate Change, Klimamøde i Bonn, fem minutter i Paris, Konturerne af den endelige Paris-aftale, Klimamøde i Bonn, to minutter i Paris, Nu INDC for 90% af verdens udledninger – flot men langt fra nok, 2°C-målsætningen: De fleste lande skal fordoble deres klimaindsats, Er 1½°C-målsætningen stadig mulig? samt Optakt til COP21 i Paris.

.
Nitin Sethi: US and EU want Loss and Damage as a toothless tiger in Paris agreement, Business Standard 07.12.2015.

Nitin Sethi: Ministerial round of Paris summit advanced to Sunday, Business Standard 07.12.2015.

Nitin Sethi: The principle trouble in Paris is called differentiation, Business Standard 07.12.2015.

Peter Hannam & Tom Arup: Paris UN Climate Conference 2015: Australia backs target of limiting warming to 1.5 degrees, Sydney Morning Herald 06.12.2015.

Pavlos Georgiadis: Monsanto on trial for crimes against nature and humanity, The Ecologist 06.12.2015.

Ed King: India can accept 1.5C warming limit – if rich nations make the carbon cuts, Climate Home 06.12.2015.

Carl Pope: What’s Really Happening at COP21, EcoWatch 06.12.2015.

Roger Harrabin: COP21: UK under fire on climate policy, BBC News 06.12.2015.

Alister Doyle & Tommy Wilkes: Fuelling its growth with coal, India champions the poor in Paris, Reuters 06.12.2015.

Sunita Narain: Expectations from Paris, Business Standard 06.12.2015.

Climate talks head for final phase, India promises positivity, (PTI) Business Standard 06.12.2015.

India to Ensure CBDR Principle is Respected and Rich Nations Pay Back their Debt for Overdraft on Carbon Space”: Javadekar Environment Ministers Statement at Cop-21 in Paris, Business Standard 06.12.2015.

Nitin Sethi: Paris package gets green light from 196 nations, Business Standard 06.12.2015.

Ben Soltoff, Laura Razzuri, Annaka Peterson Carvalho & Kairos Dela Cruz: Ensuring Adaptation Finance Accountability, WRI 06.12.0215.

Mary Anne Hitt: Fighting for the Health of Kids and the Future of Our Planet, EcoWatch 06.12.2015.

Alex Pashley: Exxon put on mock trial in Paris for ‘climate crimes’, Climate Home 06.12.2015.

Desmond Brown: Making the Case for Caribbean Fishers at Paris Climate Conference, IPS 06.12.2015.

Ed King: Politicians face ‘difficult issues’ as UN releases draft climate deal, Climate Home 05.12.2015.

Lenore Taylor & Suzanne Goldenberg: Paris climate change talks yield first draft amid air of optimism, The Guardian 05.12.2015.

Andrea Rönsberg: Paris climate summit agrees on text, but questions open, Deutsche Welle 05.12.2015.

David Stanway & Richard Valdmanis: Climate talks enter next phase, toughest decisions ahead, Reuters 05.12.2015.

UN Climate Talks Approve Draft Text, But Many Disputes Remain, TeleSUR 05.12.2015.

Fiona Harvey: Paris climate summit: Developing countries angry over financial plan, The Guardian 05.12.2015.

Lenore Taylor: Australia isolated as developed nations cancel carryover credits from Kyoto, The Guardian 05.12.2015.

Suzanne Goldenberg: Paris climate talks: Democratic senators say they ‘will not back down’, The Guardian 05.12.2015.

Bill Chappell: Nearly 200 Nations Agree On Climate Change Draft Plan At Paris Summit, NPR 05.12.2015.

Luke Kemp: Paris climate talks slow to a crawl as obstructionists threaten the deal, The Conversation 05.12.2015.

India’s image as deal spoiler at Paris has changed: Source, (PTI) Business Standard 05.12.2015.

Cristián Samper: Pivoting from Paris to Madagascar on Climate Change, Scientific American 05.12.2015.

Nitin Sethi: We are told that the unity of the G77 and China group is impeding progress at Paris: Nozipho Joyce Mxakato-Diseko, (interview with the chairperson of the G77 and China group) Business Standard 05.12.2015.

Low carbon is the “growth story of the future”, says economist Lord Stern, The Climate Group 05.12.2015.

Megan Darby: Paris climate deal must tackle shipping emissions, say experts, Climate Home 05.12.2015.

Walter Vergara, Luciana Gallardo Lomeli, Maria Franco Chuaire, Sarah Weber & René Zamora Cristale: Initiative 20×20: A Landscape Restoration Movement Rises in Latin America and the Caribbean, WRI 05.12.2015.

Natasha Geiling: The Simply Astounding Rate Icebergs Are Melting Thanks To Global Warming, Climate Progress 05.12.2015.

LDC press release: Quebec has delivered historic, innovative climate finance pledge, LCD 05.12.2015.

Carl Pope: Cities Can Lead … Cities Want to Lead … So Let them! EcoWatch 05.12.2015.

Ria Voorhaar: Key Milestone Reached as Draft Climate Agreement Sent to Ministers, Climate Action Network 05.12.2015.

Mike Raven: Oil Lovers Win Fossil Award, Climate Action Network 05.12.2015.

Kingdom of Tonga. Intended Nationally Determined Contributions. Towards achieving the objective of the United Nations Framework Convention on Climate Change, UNFCCC december 2015 (pdf).

Ed King: France calls on diplomatic cavalry as climate talks heat up, Climate Home 04.12.2015.

Diego Arguedas Ortiz: Nicaragua: “Only Way to 1.5 – 2 Degrees is out of Top 10 Emitters”, IPS 04.12.2015.

Avik Roy: Climate finance row burning bright as clock ticks on talks, Climate Home 04.12.2015.

Adam Vaughan: Paris climate talks: what difference will temperature rises really make? The Guardian 04.12.2015.

Xavier Lamaire: How a global solar alliance can help developing countries, The Conversation 04.12.2015.

Ben Adler: We could get a stronger climate deal in Paris if rich countries paid what they should, Grist 04.12.2015.

Jorge Valero: Not enough being done to get a deal at Paris talks, says EU climate chief, The Guardian 04.12.2015.

Avik Roy: COP21: Climate Home speaks to India’s chief climate negotiator, Climate Home 04.12.2015.

10 Cities Win C40 Award for Leading the Fight Against Climate Change, EcoWatch 04.12.2015.

India to achieve more than its committed INDC target: Javadekar, (PTI) Zee News 04.12.2015.

Zadie Neufville: Climate Change Will Increase Damage, Losses in Coastal Communities, IPS 04.12.2015.

Andrew Freedman: With a single tweet, Neil deGrasse Tyson exposes how inequality plays into the U.N. Climate Summit, Mashable 04.12.2015.

Angus MacNeil: Only strong policies can deliver a world free of fossil fuels, The Guardian 04.12.2015.

Joe Romm: New Charts Show The Downward Spiral Of Chinese Coal Use, Climate Progress 04.12.2015.

Peter Sinclair: Elon Musk in Paris: Solving the Climate Crisis, ClimateCrocks 04.12.2015.

Dagmar Dehmer: Germany backs island nations’ bid for 1.5 degrees target, EurActiv 04.12.2015.

Ed King: COP21 diary: Envoys meet in open, fearing rooms are bugged, Climate Home 04.12.2015.

Colin Melino: Climate Change Blamed for Southern India’s Worst Flooding in More Than a Century, EcoWatch 04.12.2015.

Wee Kean Fong & Elyse Myrans: Through Compact of Mayors, 360 Cities Will Cut Their Emissions 17% by 2030, WRI 04.12.2015.

Joby Warrick: This may be the biggest news yet to come out of the Paris climate meeting, Washington Post 04.12.2015.

Chris Mooney: The thing that really doesn’t make sense about the climate debate in Paris, Washington Post 04.12.2015.

John H. Cushman Jr.: Financial Industry Faces Daunting Transformation for Climate Deal to Succeed, InsideClimate News 04.12.2015.

Rob Urie: COP21, Climate Action 0, Counterpunch 04.12.2015.

Ria Voorhaar: Before Ministers Arrive, Clearer Differences and Potential Compromises, Climate Action Network 04.12.2015.

Dave Keating: Could Morocco’s megaplant revive dreams of Saharan solar? Deutsche Welle 04.12.2015.

Harvey Wasserman: Is Dr. James Hansen Actually Anti-Nuke? EcoWatch 04.12.2015.

Mike Raven: Saudi Arabia Win Big in Fossil Awards, Climate Action Network 04.12.2015.

James Hansen, Kerry Emanuel, Ken Caldeira & Tom Wigley: Nuclear power paves the only viable path forward on climate change, The Guardian 03.12.2015.

Giles Parkinsson: France, COP 21: Hunt’s carelessness forces Australia into damage control, RenewEconomy 03.12.2015.

Megan Darby: Germany and France back 1.5C global warming limit, Climate Home 03.12.2015.

Thalif Deen: Climate Summit May be Heading for a Showdown Over Financing, IPS 03.12.2015.

Giles Parkinsson: Elon Musk: End of fossil fuels is inevitable, but a carbon price would help, RenewEconomy 03.12.2015.

Seth Borenstein & Karl Ritter: Developing nations shift emissions stance in climate talks, (AP) Norhth Jersey 03.12.2015.

Watson Maningo: Addressing Climate Change and Poverty as one in Malawi, IPS 03.12.2015.

Venezuela condiciona reducción de gases al resultado de las negociaciones, El Universal 03.12.2015.

Ria Voorhaar: Finance and Fairness Remain Crunch Issues As First New Text Released at COP21, Climate Action Network 03.12.2015.

Nitin Sethi: US wants developing nations to also share finance costs, Business Standard 03.12.2015.

Mike Raven: Lame Danes Win Fossil for Undermining Ambition, Climate Action Network 03.12.2015.

Jesper Løvenbalk Hansen: Danmark vinder prisen som dagens fossil ved COP21, Information 03.12.2015.

Per Bang Thomsen: Danmark udpeget som klimaskurk på topmøde i Paris, DR 03.12.2015.

Ellen Ø. Andersen: Ngo’er i Paris udnævner Danmark til dagens klimaslyngel, Politiken 03.12.2015.

China says it will cut power sector emissions 60% by 2020, (Reuters) The Guardian 02.12.2015.

$3.4 Trillion: Fossil Fuel Divestment Commitments Break New Record, EcoWatch 02.12.2015.

Kumi Naidoo: Paris climate talks: The poorest countries are putting the richest to shame, The Guaridan 02.12.2015.

Oliver Geden: Pragmaticism in climate policy, Japan Times 02.12.2015.

Tear down fences to fight twin threats of global warming, terrorism, (leder) Asahi Shimbun 02.12.2015.

Ria Voorhaar: As Negotiators Get to Work, Progress on Key Issues is Mixed, Climate Action Network 02.12.2015.

Marianna Poberezhskaya: Russia: No longer in climate denial, Bulletin of Atomic Scientists 02.12.2015.

Gwynne Dyer: In Maldives, politics, greed trump climate change, Japan Times 02.12.2015.

In the struggle over Paris climate text, a little means a lot, (AFP-Jiji) Japan Times 02.12.2015.

Stefanie Spear: Yeb Saño and the Fast for the Climate Movement at COP21, EcoWatch 02.12.2015.

Suzanne Goldenberg: Barack Obama: parts of Paris climate deal must carry legal force, The Guardian 01.12.2015.

Andrew Freedman: Why COP21 matters: These islands will disappear if nothing changes, Mashable 01.12.2015.

Early hopes for carbon markets dashed as COP21 opens, EurActiv 01.12.2015.

Seth Borenstein: France, Germany, Canada call on world to put price on carbon, Herald WHIG 01.12.2015.

‘Corporate Environmentalism’ Threatens COP21 Climate Talks, TeleSUR 01.12.2015.

John Vidal: Climate talks: 4C rise will have dire effect on world hunger, UN warns, The Guardian 01.12.2015.

Africa means business with radical solar energy announcement, Christian Aid 01.12.2015.

France to spend billions on African renewable energy projects, (Reuters) The Guardian 01.12.2015.

Evo Morales Consults Bolivia Social Movements on Climate Change, TeleSUR 01.12.2015.

Arthur Neslen & Emma Howard: Paris climate summit: Survey reveals ‘greenwash’ of corporate sponsors, The Guardian 01.12.2015.

Malcolm Farr: The dark shadow dogging Turnbull in Paris, NewsCom 01.12.2015.

Paris climate talks: Bishop defends Government amid COP21 criticism from backbench, ABC News 01.12.2015.

Geert de Clercq: New French solar farm, Europe’s biggest, cheaper than new nuclear, Reuters 01.12.2015.

Coal, Renewables Battle for Power in Germany, Energy Transition 01.12.2015.

Emma Howard: COP21: the best metaphors from the Paris climate talks, The Guardian 01.12.2015.

Alex Pashley & Megan Darby: Paris co-chairs promise new climate text by Saturday, (video) Climate Home 01.12.2015.

Alex Pashley: G77: US diplomats must practice what Obama preaches in Paris, (video) Climate Home 01.12.2015.

Ria Voorhaar: Leaders’ Statements Move Momentum Forward, Will Negotiators Follow? Climate Action Network 01.12.2015.

Debjoy Sengupta: India will need over Rs 66 lakh crore by 2030 to adapt to climate change, says study, Economic Times 01.12.2015.

Ashis Fernandes: Is solar killing coal in India? Energy Desk 01.12.2015.

Alex Pashley: Saudi Arabia is decarbonising, says oil minister, (video) Climate Home 01.12.2015.

Avik Roy: India hailed for constructive stance at solar alliance launch, Climate Home 01.12.2015.

Alex Pashley: Nicaragua to defy UN in climate pledge refusal, (video) Climate Home 01.12.2015.

Mary Robinson & Melanne Verveer: Women are the victims of climate change – and the keys to climate action, The Guardian 01.12.2015.

Jennifer Brendery: Obama: My Successor Has To Take Climate Change Seriously Or They’ll Have No Credibility, Huffington Post 01.12.2015.

Joshua J. McElwee: Francis: World close to suicide over climate change, National Catholic Reporter 30.11.2015.

Mark Raven: Climate Vulnerable Forum Shines with Bold Call for 100% Renewable Energy, Climate Action Network 01.12.2015.

Manila-Paris Declaration of the Climate Vulnerable Forum, (full text) GMA News Online 01.12.2015.

Shenggan Fan: Climate-Smart Agriculture Is Key to Ending Hunger, Huffington Post 01.12.2015.

Nancy Harris and Sarah Alix Mann: New Platform Reveals How Much Carbon Is Locked in Tropical Forests – and How Much Was Lost, WRI 01.12.2015.

Naomi Oreskes: Without Government, the Marketplace Will Not Solve Climate Change, Scientific American 01.12.2015.

John Vidal & Fiona Harvey: Paris climate talks: vulnerable countries demand 1.5C warming limit, The Guardian 30.11.2015.

Megan Rowling: Nations most at risk of climate change urge lower warming cap, Reuters 30.11.2015.

Avik Roy: COP21: No renewables without coal, says Indian energy minister, Climate Home 30.11.2015.

Analysis: the key announcements from Day 1 at COP21, Carbon Brief 30.11.2015.

Brendan Montangue & Kyla Mandel: Prince Charles: Governments Must Scrap Fossil Fuel Subsidies, EcoWatch 30.11.2015.

Gabriella Romano: Energy efficiency can reduce cost of economy-wide decarbonization by $250 billion a year, The Climate Group 30.11.2015.

Obama, Xi tout close U.S.-China climate coordination, (AP) 30.11.2015.

Coral Davenport & Gardienr Harris: Citing Urgency, World Leaders Converge on France for Climate Talks, New York Times 30.11.2015.

Leonore Taylor: Australia will ratify second stage of Kyoto protocol, Malcolm Turnbull pledges, The Guardian 30.11.2015.

Samantha Page: The Paris Climate Talks Have Begun, And Obama Has Strong Words For Fellow Leaders, Climate Progress 30.11.2015.

Justin Salhani: Leader In Fighting Global Warming Won’t Be At Paris Conference Because He Is In Jail, Climate Progress 30.11.2015.

Wendy Koch: How Billionaires Gates, Bezos and Zuckerberg Could Boost Clean Energy, National Geographic 30.11.2015.

Ria Voorhaar: World Leaders Arrive at Paris Climate Summit Amidst Record Breaking Public Calls for Strong Deal, Climate Action Network 30.11.2015.

Avik Roy: No renewables without coal, says Indian energy minister, Climate Home 30.11.2015.

Arvind Subramanian: Resisting west’s carbon imperialism, Financial Express 30.11.2015.

Barbara Lewis: France and India look to the sun to save the planet, Reutrers 30.11.2015.

Arthur Neslem: India unveils global solar alliance of 120 countries at Paris climate summit, The Guardian 30.11.2015.

Australia Snubs COP21 Fossil Fuel Declaration, TeleSUR 30.11.2015.

Gregg Borchmann: Australian carbon price ‘inevitable’: Garnaut, ABC News 30.11.2015.

Natasha Geiling: Hundreds Of Thousands March For Climate In Record-Breaking Day Of Action, Climate Progress 30.11.2015.

Giovanni Russonello: Two-Thirds of Americans Want U.S. to Join Climate Change Pact, New York Times 30.11.2015.

Alex Pashley: $1 trillion funding gap for poorest countries’ climate plans, Climate Home 30.11.2015.

David Turnbull: A strange feeling at the start of climate negotiations: Hope, Oil Change International 30.11.2015.

Arthur Neslen: India unveils global solar alliance of 120 countries at Paris climate summit, The Guardian 30.11.2015.

Philip Coorey: UN Climate Conference 2015: Revolt sparks backdown on fossil fuel phase out, Financial Review 30.11.2015.

Sophie Vorrath: South Australia climate plan targets carbon world-first for Adelaide, RenewEconomy 30.11.2015.

Joby Warick: Obama, Bill Gates in big spending push on climate research, Financial Review 30.11.2015.

Joshua J. McElwee: Francis: World close to suicide over climate change, National Catholic Reporter 30.11.2015.

Green MP: Germany should phase out coal and combustion engines, EurActiv 30.11.2015.

Lenka Collar: IAEA Participates in COP21 as One UN for Climate Action, IAEA 30.11.2015.

Daisy Ouya: To Paris COP21 with an agroforestry message, Agroforestry World Blog 30.11.2015.

Fred Pearce: Will Paris Conference Finally Achieve Real Action on Climate? Yale Environment 360, 30.11.2015.

Eric Holthaus: The Fossil of the Day Award Is the Best Part of the Paris Climate Summit, Slate 30.11.2015.

Mark Raven: Dead Heat in First Fossil of the Day Awards of the Paris Climate Summit, Climate Action Network 30.11.2015.

What France might look like in the year 2050, The Local 30.11.2015.

How the COP21 climate summit impacts Paris, The Local 30.11.2015.

Coral Davenport: Paris Deal Would Herald an Important First Step on Climate Change, New York Times 29.11.2015.

Lloyd Jones: Paris UN Climate Conference 2015: Malcolm Turnbull dismisses Bill Shorten’s climate change target, (AAP) Sydney Morning Herald 29.11.2015.

Tom Arup & Petter Hannam: Tale of two leaders – Trudeau and Turnbull – at the Paris UN Climate Conference 2015, Sydney Morning Herald 29.11.2015.

Leonore Taylor: Seven things the Paris climate talks could do, and what they mean for Australia, The Guardian 29.11.2015.

Mike Raven: World sees biggest ever climate marches ahead of Paris Climate Summit, Climate Action Network 29.11.2015.

Nitin Sethi: US confidential note to select countries sets the terms for talks, Business Standard 29.11.2015.

Ed King: Canada says it’s ‘back’ on climate. But is it? Climate Home 29.11.2015.

Peer Christoff: Paris has already given us a modest climate deal – now to ramp it up, The Conversation 29.11.2015.

I blog-indlægget Optakt til COP21 i Paris er der tilsvarende samlet karakteristiske links for den seneste måned forud for COP21 i Paris.

Skrevet i global opvarmning, klimaindsats, klimatilpasning, klimatopmøder den 30. november 2015 kl. 21:21
Tagged med adaptation, Australien, Barack Obama, Belgien, Christiane Figueres, Climate Action Network, COP21, Danmark, divestment, emission gap, Exxon, fossile subsidier, Harvey Wasserman, INDC, James Hansen, Justin Trudeau, Kina, København, Lars Lykke Rasmussen, Laurent Fabius, loss and damage, Malcolm Turnbull, Manuel Pulgar, Marshall-øerne, Miguel Arias Canete, NAMA, NAZCA, New Zealand, Nicaragua, Paris, Piyush Goyal, ratcheting up mechanism, Saleemul Huq, Susheel Kumar, Tonga, Tony Abbott, USA, Venezuela, Xi Jinping, Yeb Saño

Strøtanker om bæredygtighed