Strøtanker om bæredygtighed

Der er nu blot halvanden måned til, at verdens lande samles til COP21 i Paris for at vedtage en global klimaaftale. Som forberedelse hertil er der i den kommende uge er der sidste officielle samling inden – hvis ikke der viser sig behov for yderligere møder. Dette blog-indlæg rummer et første rids af udfordringerne for den kommende uges forhandlinger og nederst en link-samling, som i løbet af ugen vil blive løbende opdateret. Samtidig er det planen under vejs at lave flere kommentarer og updates. Forhandlingerne vil kunne følges fra UNFCCCs hjemmeside, hvor de centrale sessions både kan ses live og on demand.

Selvom der har været stor anerkendelse af den forkortede tekst, som forelå tidligere på måneden (se blog-indlægget Konturerne af den endelige Paris-aftale), ikke mindst at den havde opnået en nødvendig entydig struktur, så er der også fra mange sider rejst alvorlige spørgsmål til tekstens indhold – herunder ikke mindst hvad der nu mangler i teksten. EUs klimakommissær Miguel Arias Canete har klart meldt ud, at teksten er dårligt afbalanceret og at ambitionsniveauet er for lavt – han efterlyser en aftale, som kan holde hele århundredet – og dermed at aftalen overordnet rummer et rids af den nødvendige udvikling videre fra det fossile samfund.

Indien har været blandt de mest markante kritikere, og der er en vis sandsynlighed for, at vi i den kommende uge vil se Indien ‘larme’ på vegne af udviklingslandene, i hvert fald er der fra indisk side rejst en massiv kritik ikke bare af af den nu foreliggende tekst, men af de rige landes ‘ferie’ fra klimaindsatsen, og der er formuleret minimumskrav for at aftalen overhovedet kan vedgås. Ed King sammenfatter på Climate Home 16.10. fem indiske hovedkritikpunkter:

– Finance: no predictability or adequacy
– Loss and damage: just notes the problem
– Long term goal: no mention of decarbonisation
– Mitigation cycles: when will these happen?
– How binding will the national commitments be?

Fra indisk side vil det givet også blive påpeget, at referencerne til equity og en common but differentiated indsats så godt som er forsvundet fra teksten. Indien synes ikke at tale alene – tværtimod fornemmes det fra hele G77-blokken, som omfatter 134 lande, at aftaleteksten med den nu foreliggende formulering har fået en katastrofal slagside, så der er lagt op til en hektisk uge i Bonn.

Her forud for den (måske) sidste forberedelsesrunde i Bonn er der gjort adskillige forsøg på at sammenfatte de vigtigste punkter. Lad mig herunder bruge fem punkter fra WRIs intro 15.10. og supplere efter behov.

• Cycles of Improvement – Det synes nu klart, at aftalen kommer med fem-årige opjusteringer. Men set i lyset af at alle INDC vedkender sig 2°C-målsætningen, men samtidig tilsammen kun formår en 2,7°C, var det rimeligt allerede at have første runde af opjusteringer i 2020, for at søge at opgradere de enkelte landes klimaplaner dertil, at summen af planlagte indsatser rammer komfortabelt inden for 2°C. Med den fart, den teknologiske udvikling ændrer mulighedsfeltet, vil en række omstillinger i bedste fald kunne foregå markant hurtigere end nu forudset i de enkelte landes INDC, som gennemgående er forsigtige med at binde sig til svære, ambitiøse klimamål.
• Long-term goal – Nu nævnte jeg ovenfor 2°C som langsigtet målsætning, men den burde være 1½°C. Mere end 100 af verdens lande vil givet kæmpe hårdt for at målsætningen bliver skærpet til 1½°C – og de har videnskaben på sin side, for siden fastlæggelsen af 2°C-målsætningen i 2009 er det blevet langt mere klart, at der vil være drastiske klimaforandringer allerede ved 2°C. Det kan blot vise sig som en tom gestus at få indskrevet 1½°C, hvis ikke det følges op af en opjustering af de enkelte landes INDC og den deraf nødvendige langt hurtigere udfasning af fossile brændsler.
• Den langsigtede målsætning indebærer også en række alt andet end uvæsentlige formuleringsmæssige spidsfindigheder – fra teksten: [a[n] X per cent reduction in global greenhouse gas emissions][global low-carbon transformation][global low-emission transformation][carbon neutrality][climate neutrality] – hvor forskellige begreber dækker over, om der for eksempel kan indgå en vis mængde fossil afbrænding mod brug af CCS og skovplantning.
  Og … det kommer man nok ikke til at diskutere i Paris … det langsigtede mål, hvis vi vil formå at langtidsstabilisere det globale klima, må være at få atmosfærens koncentration af CO₂ tilbage til omkring 350 ppm. Så den dag, vi har fået standset den fossile afbrænding er vi måske kun halvvejs. I bedste fald er koncentrationen standset omkring 450 ppm, sandsynligvis når den nærmere op omkring 500 ppm, før den stabiliseres, og vi står da med den gigantiske opgave at måtte fjerne omkring en tredjedel af al CO₂ fra atmosfæren. Skal hilse at sige, at lige så let, det har været at brænde olien og kullene, lige så vanskeligt bliver det at få den ud af atmosfæren igen. Bedste bud er lige nu en systematisk forøgelse af vegatationsvolumenet og en løbende lagring af denne i form af biochar.
• Transparency and accountability – det er i alles interesse, at alle ved, hvad hinanden gør. Der ligger da også fra sidste samling i september en beslutning om retningslinjer herfor, men dette er endnu kun sporadisk afspejlet i den foreliggende forkortede tekst.
• Finance – Det har længe været lovet fra de rige lande, at der fra 2020 ville være 100 mia. $ pr år til rådighed til klimafinansiering, men det er stadig uklart, hvordan det rent praktisk skal foregå. I aftalen er der lagt op til, at denne beløbsramme skal stige, men ikke hvad den skal stige til. Og igen vil der være et pres for at få mere klarhed over situationen frem til 2020.
  Rent faktisk nærmer finansieringstilsagnene sig gradvist de 100 mia, $ så de synes ikke så uoverkommelige som for bare et halvt år siden. Og det var ganske nybrydende, da Kina, som for bare få år siden var et af de store modtagerlande, for nylig meldte sig som donorland med et tilsagn som var et flueben større end den amerikanske. Den form for konkurrence vil vi gerne se mere af.
  Lige nu er UNFCCC ved at sammenregne de indleverede INDC. Et af de mere interessant spørgsmål er, hvor langt man kommer med de 100 mia $ pr. år i forhold til de indmeldte projekter. Sammenholdelsen af disse to størrelser vil give en klar indikation af, om vi kan løfte det fulde potentiale af udviklingslandenes INDC, hvis målsætninger i de fleste tilfælde er delvist gjort afhængige af finansiel støtte.
  Denne hjælp er i mine øjne dobbelt vigtig, fordi det her kan være med til at afgøre, om udviklingslandene ender med at blive de første grønne økonomier drevet på vedvarende energi (og dermed kan ende med aldrig at have haft mere end 2-3-4 ton CO₂ pr. indbygger pr. år), eller om de bliver fastholdt i at forfølge en for længst udtjent fossil samfundsmodel (og dermed kan ende med at stå med et samfund med 10 ton CO₂ pr. indbygger pr. år eller mere, som så skal omstilles). I det perspektiv er pengene lige nu givet bedre ud til at sikre en sådan lavemissions-udvikling.
  Hele finansieringssiden kalder også på en afklaring af, hvad der kan medregnes som klimafinansiering – for eksempel virker det nærmest barokt, når Japan regner det som klimafinansiering at opføre kulkraftværker i udviklingslande. Det burde retteligt kaldes eksportstøtte – og burde ikke være tilladt overhovedet.
• Adaptation and “loss and damage” – Der har tidligere været en tendens til, at de rige lande primært søgte en mitigation-løsning, hvor klimatilpasningsaspektet var betragtet som noget sekundært. Men i de senere år har der været arbejdet systematisk på en bred vifte af såkaldt climate-smarte løsninger, som ser klimaindsatsen i en bredere kontekst og integrerer mitigation med adaptation og bæredygtig udvikling. Denne integration er også stærkt afspejlet i FNs nye sustainable development-målsætninger, og flertallet af de indleverede INDC har da også indarbejdet tilpasningsindsatser.
  Når det gælder loss and damage er det nuværende forlæg særdeles tyndt – og der er en vis sandsynlighed for, at denne del holdes uden for hovedteksten, da en række lande, ikke mindst USA, er allergiske overfor en hver risiko for qua historien at kunne blive stillet til ansvar for klimakatastrofer verden rundt. Vi må her forvente et udspil fra de rige lande – det havde været forventet, at det kom forud for denne samling.
• Pre 2020 targets (ikke WRI) – det rejser også spørgsmålet om de enkelte landes indsats frem til 2020. Her er der efter Kyoto-aftalens sammenbrud tale om ganske sloppy attituder fra en række I-lande, selv EU kunne sagtens stramme sin målsætning for 2020, så det blev naturligt at sigte på 50-55% i 2030 i stedet for nu 40%. Og man kunne i denne fase lave en indsats overfor ikke CO2-kilder som metan og sodpartikler, som kunne være med til at vinde tid.

Den kommende uge vil vise, hvor langt enigheden rækker, og hvor voldsomt gnisterne kommer til at stå. Men det er første gang, at teksten ikke bare indeholde alles synspunkter, og der venter kritik fra mange sider, så bliver ikke nogen stille åbning mandag.

Apropos “pre 2020 targets” ovenfor, så kan man se af kortet herunder, at EU glimrer ved ikke at have fremlagt nogen 2020-målsætning. Man har tidligere sigtet mod en 20% reduktion i 2020, og sandsynligvis er denne målsætning allerede opfyldt i skrivende stund – på grund af en  særligt mild vinter lå EUs CO2-udledninger i 2014 23% under 1990.

For et par år siden var prognosen, at EU i 2020 ville nå 27-28% reduktion, men EUs reduktionskadence er mindsket, og man regner med, at udledningerne med de nu igangsatte initiativer vil ramme 24% reduktion i 2020 og 27% i 2030. Så der er brug for yderligere initiativer, og hvis man ville, var på ingen måde umuligt at ramme 30% eller mere i 2020 – og dermed hæve den nuværende ambition for 2030 fra 40% til 50-60%. Det er reduktionskadencer i den størrelsesorden, der skal til, uanset hvor tidligt og hvor sent landene er kommet i gang med deres klimaindsats – nærmere 2½% pr. år end 2% pr. år – hvis vi skal have en chance for at ramme ind mellem 1½°C og 2°C.

Fra resten af verden er det lidt svært at se EUs klimalederskab, hvis man i princippet ikke skal anstrenge sig yderligere i de næste 5 år. Så der ville være en utrolig signalværdig i, hvis EU i den nuværende situation gav sin klimamålsætning en solid opstramning.

Kortet herover er interaktivt på UNFCCCs hjemmeside og sammenfatter de lande, som har udarbejdet målsætninger før 2020.

Det vil givet vække massiv modstand fra polsk side, som efter det nylige valg har truet med at genåbne spørgsmålet om EUs klimamålsætning, og det vil kræve, at en række lande i det nordlige og vestlige EU viser vejen med større reduktioner. Men det ville gengive EU en position som klimapolitikkens lokomotiv, som vi har mistet i de seneste par år i takt med at USA med Obama er trådt ind på den klimapolitiske scene og har sikret bilaterale aftaler med både Indien og Kina. Hverken Verden eller EU har råd til, at Polen lykkes at bremse EU som klimalokomotiv, ikke kun på grund af reduktionerne – der skal reduceres hurtigere over alt i verden – men fordi en ambitiøs klimapolitik er med til at målrette  produktudvikling og omstillingsprocesser på alle niveauer. EU er her gået lidt i står, ligesom vi på den danske scene direkte ser dele af den nuværende blå blot i al sin kortsigtethed søge at bremse klimaudviklingen. Det er de helt forkerte signaler at sende her op til klimatopmødet i Paris, og det er den helt forkerte prioritering for Danmark, hvis vi skal fastholde dansk erhvervslivs fordelsposition inden for den grønne omstilling, som er en af de vigtigste grunde til, at Danmark i dette århundrede vil kunne opretholde sin velstand.

Update 19.10. – Det var nok forudsigeligt, men forkortelsen af forhandlingsteksten fra +80 sider til 23 sider har fjernet passager og muligheder, som har været centrale for nogen lande og grupper af lande. Men G77s reaktion ved ugens begyndelse fremstår som massiv samlet afvisning – at på et sådant grundlag kan der ikke blive tale om en aftale. Maldivernes talsmand kritiserede på vegne af G77 den nu foreliggende tekst som værende en uretfærdig tekst. Sydafrikas talsmand lignede teksten med apartheid, hvor vilkårene var dikteret af de rige (de hvide). Den afrikanske blok afviser oplægget som så “ubalanceret”, at det overskrider landenes “red lines” – man ønsker langt mere vægt på finansiering og hjælp til klimaindsatsen i de fattige lande. Den afrikanske talsmand ønskede ikke at blokere for det videre arbejde, men følte sig overbevist om, at det ville være muligt at tilføje options i den nuværende tekst.

Normalt er det lande som Kina og Indien, som trækker det tunge skyts i sådanne markeringer, men de har på førstedagen holdt sig på tilskuerpladserne, selvom der fra indisk side var sendt mange røgsignaler forud, at den var helt gal med attituden. Det har ikke mindst været østaterne og de afrikanske lande, som var oppe i det røde felt.

Den hollandske klimatalsmand Michel Rentenaar kritiserede det nu foreliggende for at fiksere det nu præsterede stærkt utilstrækkelige ambitionsniveau. Generelt synes der at være enighed om, at den forkortede tekst ambitionsmæssigt set ligger i den lave ende.

Fra flere sider siges der, at teksten ligner at være formuleret udelukkende af USA – nogen har ligefrem kaldt det en amerikansk konspiration. Og mens det er glædeligt, at USA endelig er trådt ind som seriøs part i klimaforhandlingerne, så er der stadig fra amerikansk side meget lille forståelse/anerkendelse af, at klimaudfordringen har en historisk dimension (hvor nogen lande har bidraget voldsomt meget mere til problemet end andre), at der er en social dimension (hvor nogen lande har meget mere råd end andre og burde hjælpe dem som har færre ressourcer), og at der i konsekvens heraf er en retfærdighedsdimension, hvor de rige lande må indse, at der ikke bare er tale om klinisk land for land at ‘løse’ klimaudfordringen. Her er den nu foreliggende tekst alt for snævert mitigation-orienteret. De rige lande må støtte den globale klimaindsats på en måde, så det samtidig giver de fattigste lande en vej ud af deres fattigdom og sikrer dem mod klimaforandringer og klimakatastrofer.

Man kunne spørge, om ikke det havde været sundere, hvis en fra hver af de store forhandlingsblokke havde deltaget i nedredigeringsarbejdet, om ikke andet som observatør – eller i det mindste én fra G77, som repræsenterer 134 af verdens 196 lande. Men sådan har man ikke gjort det. Og der forestår en runde, hvor de af de enkelte blokkes “hjertebørn”, som er allervigtigst, finder vej tilbage i teksten.

Ahmed Djoghlaf og Daniel Reifsnyder, de to formænd for ADP-forhandlingssporet ved UNFCCCs klimaforhandlinger, måtte i dag erkende, at deres forsøg på sammenskrivning af forhandlingsteksten, som havde reduceret dens omfang fra 80 til 20 sider manglede opbakning fra omkring to tredjedele af verdens lande.

Ikke mindst G77 og de afrikanske lande havde mange forslag til genindføjelser, så teksten er tilsyneladende igen svulmet til omkring 50 sider, og strukturen sandsynligvis igen mangerettet og sine steder inkoherent. Det er manglende konkretisering af klimafinansieringen, neddroslingen af adaptation og loss and damage samt en næsten fuldstændig fjernelse af den equity-kontekst, at verdens lande har et common but differentiated ansvar for klimaindsatsen.

I alt er der indkommet 65 genindføjelsesforslag – de kan alle ses fra en side på UNFCCCs hjemmeside. Et af dem er fra EU – det indeholder i alt 12 sider med forslag til rettelser og genindføjelser. Blandt andet at luftfart og skibsfart genindskrives. Så arbejdsopgaven, som i forvejen var gigantisk, er blevet dobbelt mastodontisk, og det virker lige nu urealistisk, at der ud af de mange løsdele kan ligge en fornyet tekst klar til at arbejde videre på tirsdag morgen.

Det er langt fra kun G77 + Kina, som er utilfredse. De har blot været kategorisk afvisende, hvor mange af de øvrige mere stilfærdigt har markeret, hvor de finder at vitale dele er forsvundet fra teksten. Laurence Tubiana, som er fransk klimaambassadør og står centralt i det franske værtsskabs varetagelse af det klimapolitiske, sagde i sin indledende kommentar, at samtidig med at vi måtte være taknemlige for Ahmed & Dans nedredigeringsarbejde, så manglede aftalen i den nuværende form ambition. Herunder følger de første afsnit i hendes tale, hvor hun på den ene side priser den opnåede klarhed, på den anden side erkender, at der er sket fejl i nedkogningen af teksten:

Efterfølgende annoncerer Tubiana en række arrangementer  i løbet af ugen – beregnet på informelle drøftelser, men udtrykkeligt ikke på at arbejde på ADP-teksten – det bør foregå i fuld åbenhed. Lawrence Tubianas fulde intro kan ses her. Fornemmer, at processen med hende, Segolène Royal, Christiane Figueres (og mange flere) er i gode hænder.

Den bedste – omend tungt FN-lingo-prægede – sammenfatning af kritikken er nok at finde i dette brief fra Climate Justice Info (her i pdf):

Hvor meget af disse fem punkter, det lykkes ikke at bare få tilbage i teksten, men at få med frem til aftalen i Paris, må tiden vise. Men vejen til en Paris-aftale synes efter i dag noget længere end for en uge siden. Vi får se, om der er en gen-afbalanceret tekst at forhandle videre om klar til tirsdag morgen.

Update 20.10. – Det var der. Kl. 4 morgen var der en revideret tekst klar, som har søgt at inkorporere essensen af de 65 genindsættelsesforslag (hvori der er mange overlapninger). Så de 20 sider er foreløbigt blevet til 34 sider (link) – der er endnu kun genindsat i den første mere centrale del af teksten – og forhåbentlig en tekst, som alle stadig kan se deres billede af det endelige resultat i. Som Blue and Green Tomorrow rapporterer, så overlevede patienten (den 20-siders draft tekst), men er stadig i kritisk tilstand. For at fortsætte i det medicinske, så er patienten igen stærkt overvægtig, men mindre fejlnæret end inden operationen.

Mange af de ting, som er genindsat, var ting, som allerede forud var sat i en kategori, hvor der var mindst enighed og dermed størst fare for at blive udrenset. Så det er på den ene side en noget forsinket reaktion, på den anden side godt at det sker har inden Paris. For det har forud tydeliggjort, hvor der stadig mangler afklaring.

Mohammed Adow fra Christian Aid siger ved en CAN pressekonference (se webcast), at skyerne er borte, at de nødvendige elementer for en god aftale igen er tilbage i forhandlingsteksten, han roser indirekte procesledelsen for at have gjort det og påpeger, at de mange små genindopereringer er kommet både fra industrilande og udviklingslande. Han vedkender, at teksten nu er vokset frar 20 til 34 sider, men det er for intet at regne mod de 180 sider man sad med før COP15 i København. Hvis man kun tager en af hver af tekstforslagene, hvor der er flere alternativer, er teksten kun omkring 24 sider. Og til forskel fra den stærkt nedklippede draft er der nu en bred og afbalanceret basis for at tackle klimaudfordringerne i deres fulde spekter (in a comprehensive way).

For loss and damage er der ifølge CAN kommet substans i teksten – det fremgår nu, hvordan man kan organisere og institutionalisere indsatsen, så de mest sårbare nationer ved, hvad de har at holde sig til. Referencerne til equity og til common but differentiated responsibilities er genindsat, hvilket vil hjælpe til at genskabe tilliden (fra de fattigste lande til at man er indstillet på at løse klimaproblemet i den nødvendige kontekst). For adaptation er der ligeledes kommet substans tilbage i teksten, og under mitigation er begrebet decarbonisation tilbage i teksten. Yderligere er der genindført et review af de enkelte landes klimaplaner – og ikke kun af deres samlede formåen eller mangel på samme. På den baggrund er der nu bred enighed om at den nyopererede tekst udgør grundlaget for de videre forhandlinger. I et efterfølgende svar mener Adow ikke, at kritikken af de to co-chairs’ draft har svækket deres position. Der er stadig tillid til deres ledelse, men deres videre arbejde vil blive fulgt tæt, og de vil være ekstra opmærksomme på så vidt muligt at have alle synspunkter med. Så han forventer, at Djoghlaf og Reifsnyder fredag vil få til opgave på baggrund af ugens forhandlinger at lave en ny clearing af teksten.

Der synes også at være givet tilsagn fra de rige lande om, at der inden Paris ligger en pakke klar, som redegør for finansieringen af de 100 mia. $ pr. år, som har været stillet i udsigt i snart 6 år nu.

Ved samme pressekonference giver Patrick Bonin fra Greenpeace Canada et rids af situationen i Canada efter Harpers fald. Han siger, at den liberale regering har forpligtet sig til en ny INDC med en målsætning, som ligger inden for rammerne af en global 2°C-målsætning. På et spørgsmål om, hvor hurtigt forandringerne vil slå igennem i den canadiske delegation, svarer Bonin, at man allerede vil se de første ændringer i den igangværende uge derhen, at Canada ikke vil blokere for forhandlingsarbejdet. Og han mener, at det er muligt for Canada på baggrund af konsultation mellem centraladministration og provinsledere at kunne have hovedtrækkene for en ny INDC klar til Paris.

Ved en anden pressekonference sidst på dagen idag (se webcast), indledte Christiana Figueres med at fastslå, at den første succes for klimakonferencen i Paris allerede er en realitet, nemlig 154 INDC, nationale klimaplaner, som tilsammen dækker 86% af verdens samlede udledninger. Det havde ingen turdet håbe på for bare et år siden. Sandsynligvis når der at komme flere med, men UNFCCCs sekretariat er nu i gang med at lave en synthesis report, som sammenfatter de indleverede INDC. Den forventes at foreligge omkring 1. november.

Efterfølgende kan man høre den franske udenrigsminister Laurent Fabius, som er præsident for COP21, give et rids af situationen og de mange aktiviteter, som ligger fra nu og frem til vedtagelsen i Paris i december. Som Richard Black (engelsk klimajournalist) skrev over Twitter, udstråler Fabius autritet og er et godt bytte med Lars Lykke Rasmussen i København i 2009. Yderligere kan man ved denne pressekonference opleve Lawrence Tubiana, den franske ambassadør for COP21, som kommer til at få en helt central rolle i afviklingen.

I løbet af tirsdagen synes arbejdsroen og den gensidige tillid at være genoprettet. Og som bl.a. Lawrence Tubiana påpegede, så er en 34 sider lang tekst, som vil blive kortere efterhånden som der ryddes op i alternativerne ikke alarmerende i forhold til den næsten 200 sider lange tekst, man sad med ved starten af COP15 i København. Og både G77 og gruppen af afrikanske lande har givet udtryk for tilfredshed med, hvordan den seneste draft er bedre balanced – en afvejning, som dækker over mange forhold, nord-syd-balancen, balancen mellem forpligtelser og støttemuligheder, mellem mítigation, adaptation og loss and damage, klimaindsats og udviklingsmuligheder. Så det virker på alle leder sundt for processen, at et sådant opgør om aftalens paradigme kom i god tid før Paris. Men på de 34 sider skulle der ifølge Richard Black fra Business Green være 900 ord og tekststumper i kantede parenteser, som indikerer, at man stadig ikke er et godt stykke vej fra enigheden om den endelige ordlyd.

Update 21.10. – NGOerne har været på kogepunktet efter i går at være blevet udelukket fra en række undergruppemøder, som er formet omkring de enkelte passager i forhandlingsteksten. Udelukkelsen kom i stand efter forslag fra Japan (som i parentes bemærket ikke har nogen stor tradition for åbenhed). En lang række delegationer fra udviklingslandene har da også kaldt på at få genåbnet adgangen for NGOerne. En talsmand fra den afrikanske gruppe ville søge at få G77 til at blokere de videre forhandlinger indtil NGO-deltagelsen var reetableret. Beslutningen virker da også stærkt ubegavet i et forhandlingsmiljø som dette, hvor det igen og igen bliver understreget, at der tilstræbes fuld transparens og åbenhed, burde det ikke være nødvendigt.

Det er ikke noget nyt, at der forhandles bag lukkede døre, men det er heller ikke noget nyt, at det er en kilde til alvorlige problemer, som vi så det i København, hvor det at en gruppe lande i slutspillet førte forhandlinger bag lukkede døre var den direkte årsag til forhandlingernes sammenbrud.

Man kan undre sig over, hvorfor lige præcis Japan insisterer på lukkede forhandlinger, for NGOerne har jo ikke kommentarrettigheder, men er blot en slags repræsentanter for verdens befolkning, som er lyttende til stede. Men én mulighed kunne være, at Japan godt ved, at landet nu hvor både Australien og Canada har skiftet regering ud, står alene tilbage i klassen (skammekrogen) med de absolut utilstrækkelige klimaplaner. Og Japan har igen og igen kunnet se sine klimaindstsmæssigt set horrible positioner udstillet, som når Climate Action Network uddeler ‘Dagens Fossil’. Her bliver NGOerne helt bogstaveligt repræsentant og stemme for verdens befolkning.

Arbejdet i Bonn er nu inde i den mellemfase, hvor der ikke er så meget at skrive om. Den faste stab af COP-kommentatorer fulgte til gengæld med i en høring i det amerikanske senat, hvor den amerikanske hovedklimaforhandler Todd Stern var i krydsild. Et tilbagevendende tema i høringen var, at den forestående klimaaftale ifølge Stern sandsynligvis ikke ville behøve godkendelse hverken i Senatet eller i Repræsentanternes Hus, og at Senatet ikke ville have vetoret – en godkendelse som i givet fald ville kunne give endog meget store vanskeligheder at opnå qua de republikanske flertal. Nøglepunktet her er, at aftalen ikke er bindende, og at der er tale om om frivillige, nationalt fastsatte målsætninger. Det er også svagheden, kan man indvende, at klimaaftalen ikke giver nogen sanktionsmuligheder overfor lande, som undlader at gøre sit overfor den fælles beslutning. Men det er vilkårene – og det er prisen for at have fået USA med – ligesom den finansiering, som Obama har stillet i udsigt, kan risikere at blive blokeret i de amerikanske budgetforhandlinger.

E3G fremlagde i dag en ny rapport, som ser på G7-landenes udfasning af kul fra deres energiproduktion. Her viser det sig, at alle lande på nær Japan har en udfasning af kullene i gang. Japan har i alt mere end 27 GW ny kulkraft under planlægning og opførelse – hvilket er hul i hovedet, for man har energi nok i den nuværende situation og planer om at genstarte en betydelig del af mere end 40 atomreaktorer med en skønnet samlet effekt omkring 40 GW. Det er på alle leder meget ubegavet og demonsterer med al tydelighed, at den japanske energi- og klimapolitik kører helt uden indre sammenhæng. Men den japanske miljøminister, som er den eneste i det politiske system, jeg har hørt tale imod, er blevet fjernet fra sin post.

Update 22.10. – G77+China-gruppen, som omfatter 134 af verdens lande, står mere samlet end i mange år efter den proces, som førte til afvisningen af den 20 siders tekstoplæg. Gruppen understreger nu nødvendigheden af garantier for, at de rige lande rent faktisk leverer den i mange år lovede klimafinansiering.

Tilbage i 2009 lovede de rige lande 100 mia. $ pr. år fra 2020. Men det er igen og igen blevet udskudt, og hvis man skulle udpege nogen enkelt faktor, som har destabiliseret forhandlingerne siden, og som vil kunne true resultatet i Paris, så er det den stadig manglende afklaring af, hvordan denne finansiering rent faktisk vil blive tilvejebragt, hvad der skal til for at kaldes klimafinansiering (for eksempel vil de fleste finde det direkte misvisende, når Japan betegner lån til opførelse af japanske kulkraftværker som klimabistand), og hvordan den skal fordeles, så midlerne kommer ud, hvor der er allermest brug for den. Forhandlingsstrategisk set er det endog meget dumt, at dette ikke er kommet på plads for længst. Og nu har G77 direkte sagt, at der er ikke nogen aftale i Paris, hvis ikke der er fuldt styr på denne del.

G77 har også været meget kritisk overfor den OECD-rapport, som netop er blevet fremlagt, som viser, at der på nuværende tidspunkt er tilvejebragt omkring 60 af de 100 mia. $, for OECD har medregnet revl og krat – også anden udviklingsbistand. Det reelle omfang af den bistand, som der nu foreligger tilsagn om – den dels som ikke skal betales tilbage – ligger sandsynligvis snarere i størrelsesordenen 20 mia. $.

I disse døgn bliver der talt i detaljer om vigtige elementer som den 5-årige review-proces – en ambition mechanism – som skal sikre, at ambitionsniveauet hele tiden spændes, samtidig med at indsatsen rettes ind i forhold til, hvad der er nødvendigt.

Der kommer stadig flere INDC ind, i dag blandt andet fra De Forenede Emirater, ligesom det fremgår, at to af de store Golf-stater, Iran og Saudi-Arabien, har INDC på vej. Så den mistanke, som en tid har bredt sig rundt, at OPEC- eller Golf-landene havde planlagt at boykotte at udarbejde klimaplaner til Paris, har vist sig ubegrundet (se blog-indlægget Paris 2015 – OPEC-landenes INDC).

Update 23.10. – Ud over rækken af plenarmøder (heraf to med INDC-præsentationer) har der i løbet af ugen været 8 open-ended working groups og 24 spin-off groups, som har gået i dybden med forskellige delaspekter af aftalen. Det er mundet ud i to dokumenter.

I den afsluttende vedtagelse fremhæves det, at dokumentet nu rumme de vigtigste politiske muligheder (hvor af for mange var forsvundet i det 20-siders oplæg, som havde været forberedt ved ugens begyndelse). Men stadig er der uafklarede komplekse tekstsekvenser og modstridende afsnit (som afspejler meget forskellige synspunkter om, hvad aftalen skal indeholde). Perus ambassadør (vært ved den forudgående COP20) sagde, at det vil kræve en masse tid og god vilje at slå bro mellem de mange modstridende forventninger og forståelser, som stadig er repræsenteret i teksten. Og ugen i Bonn slutter med, at ikke ADP2-forhandlingslederne Djoghlaf og Reifsnyder, men UNFCCCs sekretariat (ledet af Christiana Figueres) har fået til opgave på baggrund af det nu foreliggende at lave en yderligere streamlined tekst, som samtidig med at den fortsat indeholder de centrale modsætninger står så meget klarere, at det er muligt for det politiske niveau, som nu skal til at forholde sig til teksten, at tage stilling. Midtvejs i ugen var der 900 ord og tekstsekvenser i kantede parenteser, hvoraf mange vil kunne sorteres fra, så kun de vigtigste tilbagestår.

Ambassadøren slutter med at fremføre, at hvis forsamlingen ønsker at nå til enighed om en aftale i Paris, så må der arbejdes mere målrettet, med bedre arbejdsmåder og med mere sans for situationen: Vi er nødt til at finde den rette måde til at opnå kompromis og konsensus om de centrale problemstillinger.

Laurence Tubiana, ambassador of the incoming hosts of the climate negotiations, France, expressed her reservations gently: “The negotiators did not make any compromises here. They wait for the final moment. This is not what I had hoped for going into Paris.”

I tiden frem til Paris vil arbejdet med klimaaftalen gradvist bevæge sig ind i det politiske felt, dels gennem en række formaliserede events med bred deltagelse: Først i november er der ministerielt formøde i Paris, derefter G20 i Tyrkiet, og endelig er statslederne fra Commonwealth-landene samlet på Malta i dagene umiddelbart op til COP21. Dels ligger der i disse måneder en systematisk bilateral indsats, hvor både Det Hvide Hus og det fanske værtsskab sætter alt ind på at sikre fælles forståelse mellem en lang række af klimakabalens store spillere.

Vi må også håbe, at verdens rige lande har hørt efter og bruger de kommende uger på at sikre, at den nu i 6 år lovede finansieringsramme på 100 mia $ pr. år står klar. For én ting er, at equity, adaptation og loss and damage er tilbage i teksten. Men hvis ikke der er den nødvendige økonomi til at understøtte en bredt anlagt klimaindsats også i verdens fattigste lande, så risikerer vi meget vel, at der slet ikke bliver nogen aftale. Efter denne uge fremstår dette som klimaaftalens nok største sårbarhed – som det som om noget vil kunne vælte læsset.

Sporene fra København sidder stadig som arvæv i bevidstheden. Men forhandlingernes værter og ledere og ledere vil gøre alt for, at det ikke gentager sig. Den nuværende bottom up-proces, for alle indsatser er frivillige, burde kunne sikre, at ingen for alvor kan være imod en aftale. Og den vedvarende energi, ikke mindst solcelleenergien, er i de mellemliggende år blevet så meget billigere, at økonomien er vendt. Så der burde ikke være noget, som kan hindre en aftale i Paris. Men vi ved samtidig, at de nu indleverede INDC kun rækker til en målsætning omkring 2,7°C (Climate Action Tracker’s – UNFCCCs foreligger om en uges tid). Så det overordnet set vigtigste mål bliver at sikre en aftale, hvor de enkelte landes klimaplaner hele tiden strammes op, så vi får en robust 2°C-aftale – og som i den udstrækning, den teknologisk udvikling og den klimapolitiske vilje udvikler sig hurtigt nok, kunne strammes til en 1½°C-klimaløsning.

Selv den dag verden i store træk er decarboniseret, er vi ikke ved vejs ende, men har sandsynligivis nået en koncentration af CO₂ på 500 ppm eller mere. Og der tilbagestår den kolossale opgave at drive CO₂ ud af atomsfæren dertil, at CO₂-koncentrationen igen når tilbage omkring 350 ppm. Først her har vi langtidsstabiliseret det globale klima, og vi kan gøre os håb om, at de gletsjere, som i de seneste årtier er skrumpet ind og nogle steder helt forsvundet, gradvist genopbygger deres livsgivende vandreservoir.

 

Webcast fra forhandlingerne i Bonn

Konferencen kan følges online – plenarsalen kan ses her, forskellige kanaler kan vælges her, en række pressekonferencer (hvor en NGO som CAN ofte giver de bedste briefings om tingenes tilstand) kan ses her, mens man efterfølgende kan se alle live-streamede sessions her.

Afsluttende pressekonferencer fra EU, Climate Action Network og UNFCCC.

Denne uges samling har sin egen program- og dokumentside på UNFCCCs hjemmeside, som kan ses her. IISD laver daglige rapporter fra Bonn, hvor man finder hovedsiden her.

Arbejdsdokumenter

Further Clarification on the Initial Mode of Work at ADP 2.11, UNFCCC 18.10.2015.

Non-paper, Note by the Co-Chairs, Ad Hoc Working Group On The Durban Platform For Enhanced Action ADP 2015.8 – Informal Note, (Ahmed Djoghlaf & Daniel Reifsnyders forkortede udgave) UNFCCC 05.10.2015 (pdf).

Draft agreement and draft decision on workstreams 1 and 2 of the Ad Hoc Working Group on the Durban Platform for Enhanced Action, Work of the ADP contact group 21.10.2015 (pdf).

Slutdokumenter

Draft Agreement and draft decision on workstreams 1 and 2 of the Ad Hoc Working Group on the Durban Platform for Enhanced Action, UNFCCC 23.10.2015 (pdf).

Draft decision on workstream 2 of the Ad Hoc Working Group on the Durban Platform for Enhanced Action, UNFCCC 23.10.2015 (pdf).

Se tidligere blog-indlæg: Klimatopmøde i Bonn 1.-11. juni, Interview med Christiana Figueres, Christiana Figueres – The Woman Who Could Stop Climate Change, Klimamøde i Bonn, fem minutter i Paris og Konturerne af den endelige Paris-aftale.

En række blog-indlæg belyser enkelte landes klimamålsætninger, se: Japans INDC i støbeskeen, Kinas INDC, Islands INDC, Indiens INDC i støbeskeen, Brasíliens INDC i støbeskeen, New Zealands INDC, Japans INDC, Australiens INDC. samt Er 1½°C-målsætningen stadig mulig?

Vera Pardee & Bill Hemmings: Airplane Pollution Abruptly Exempted from Paris Climate Agreement, Huffington Post 29.10.2015.

Mariette le Roux: Climate negotiators piece together planet-saving mechanism, (AFP) The Nation 29.10.2015.

Timothy Cama: Court won’t block climate rule before UN summit, The Hill 29.10.2015.

Ruth Davis: Bonn climate talks brought COP21 agreement closer, The Ecologist 29.10.2015.

Lydia O’Connor: Buddhist Leaders Call For Climate Change Action At Paris Talks, Huffington Post 29.10.2015.

Derick O’Keefe: Trudeau’s big test in Paris: oil industry profits or real action on climate change? Ricochet 29.10.2015.

Alex Pashley: Carbon c-Reddit: UN climate chief takes on internet, Climate Home 28.10.2015.

Jill Reploge: Costa Rica climate avenger takes questions on Reddit, Tico Times 28.10.2015.

Andrew Wade: We are not giving up on a 2 degrees warmer world, says UN climate chief, The Engineer 28.10.2015.

First-Ever Roadmap for Caribbean Islands to Go 48% Renewables by 2027, EcoWatch 28.10.2015.

Alex Pashley: Brazil minister calls out emerging economies over weak climate pledges, Climate Home 28.10.2015.

Mike Sandler: The Paris Agenda: Leave Fossil Fuels in the Ground, Auction Permits, Protect People, Huffington Post 28.10.2015.

World leaders to attend Paris climate summit, (AFP) The Guardian 28.10.2015.

Samantha Page: A Global Agreement On Climate Change Likely Won’t Include Carbon Pricing, Climate Progress 28.10.2015.

Ed King: National climate plans could face 2018 review under UN deal, Climate Home 28.10.2015.

Alex Pashley: Brazil minister calls out emerging economies over weak climate pledges, Climate Home 28.10.2015.

Kalina Oroshakoff: The European union with sinking islands, Politico 28.10.2015.

Susanna Twidale: Governments to raise $22 billion from carbon pricing in 2015: report, Reuters 28.10.2015.

Nordic Climate- and Environmental Ministers Declaration of Climate Change, Nordisk Ministerråd 28.10.2015.

Paris climate deal will not include global carbon price, says UN climate chief, (Reuters) The Guardian 27.10.2015.

Morgan Kelly: UN climate summit can’t overlook coal-power financing from emerging countries, Princeton University 27.10.2015.

Laurie Goering: Paris deal ‘departing station’ for climate action – UN’s Figueres, Reuters 27.10.2015.

Ed King: Polish president vetoes Kyoto Protocol, pending new analysis, Climate Home 27.10.2015.

Samantha Page: A Global Agreement On Climate Change Likely Won’t Include Carbon Pricing, Climate Progress 27.10.2015.

Agnieszka Barteczko: Poland’s president vetos amendment to Kyoto protocol on CO2 emissions, Reuters 27.20.2015.

Susanna Twidale: Climate envoys should try harder after Paris, poorer nations say, Reuters 27.10.2015.

Emmanuel Jarry: France warns thorny issues unresolved as climate summit nears, Reuters 27.20.2015.

Rebecca Leber: The Plan to Save the World. What success at the Paris climate conference looks like, New Republic 27.10.2015.

David Waskow David Waskow & Joe Thwaites: Paris Countdown: Where Things Stand 5 Weeks Before Climate Summit, WRI 27.10.2015.

A global climate deal? There’s no other option, University of Oxford 27.10.2015.

Sophie Yeo: Old battlelines resurface as countries meet for last time ahead of Paris climate summit, Carbon Brief 26.10.2015.

Giles Parkinsson: Paris climate talks: Now it’s up to Turnbull to save the planet, RenewEconomy 26.10.2015.

China May Ban New Coal-Fired Power, (RFA) Shanghai News 26.10.2015.

Sandy Dechert: UN’s Bonn Climate Talks End Up Better Than They Started, CleanTechnica 26.10.2015.

Gwynne Taraska: An Inside Look At The U.N. Climate Negotiations In Bonn, Climate Progress 26.10.2015.

Fiona Harvey: Here’s What It Will Take For Success at Climate Talks, Climate Central 25.10.2015.

Ed King: No secret Paris climate deal in making, stresses Tubiana, Climate Home 25.10.2015.

Nitin Sethi: A more balanced draft for Paris agreement emerges from Bonn, Business Standard 24.10.2015.

Chitra Subramaniam: Climate Talks: Hope In Times Of Hypocrisy And Hype, The News Minute 24.10.2015.

Mariette Le Roux: Climate pact: The rocky road to Paris… and beyond, phys.org 24.10.2015.

Australian PM to attend Paris climate talks, (AFP) The Daily Star (Libanon) 24.10.2015.

Pavlos Georgiadis: To keep carbon in the ground, COP21 must back agroecology, The Ecologist 24.10.2015.

EU Commissioner: Political push needed to bring climate talks to next level, European Commission 24.10.2015.

Final pre-Paris talks conclude with extended draft for climate pact, Xinhua 24.10.2015.

Trudeau includes opposition in climate talks, (Canadian Press) Blackburn News 24.10.2015.

fre. 23.10.

Alister Doyle &  Megan Rowling: Climate finance dispute slows UN talks as time runs short for Paris, Reuters 23.10.2015.

Fiona Harvey: Paris climate summit: ‘sprint needed’ to secure emissions deal in December, The Guardian 23.10.2015.

Jessica Shankleman: Expanded negotiating text released as Bonn climate talks enter tense final straight, Business Green 23.10.2015.

Ed King: UN calls for ministers as climate talks head for Paris, Climate Home 23.10.2015.

Irene Quaile-Kersken: Still a rocky road from Bonn to Paris COP21, Deutsche Welle 23.10.2015.

After Bonn Climate Change Conference: Unanswered questions for world climate summit, New Directions 23.10.2015.

James Murray: Are the Paris Climate Talks having a last-minute wobble? Business Green 23.10.2015.

Matthew Dalton: Developing Nations Push for Tougher Target in Climate Change Talks, Wall Street Journal 23.10.2015.

Charlotte Fleuchet: Tension as climate negotiations resume in Bonn: the key issues, Open Democracy 23.10.2015.

Bruce Cheadle: Premiers agree to attend Paris climate summit with Trudeau, (The Canadian Press) CBC News 23.10.2015.

Marlowe Hood: Climate talks stumble as Paris summit looms, phys.org 23.10.2015.

Alex Morales: Poorest Nations Resisting Push to Widen Climate Donor Group, Bloomberg 23.10.2015.

Math McGrath: Copenhagen ghosts haunt climate talks, BBC News 23.10.2015.

Ed King: R-E-S-P-E-C-T: It’s (not) all these negotiators are asking, Climate Home 23.10.2015.

Tim Crosland: Vulnerable countries warned: Protect your legal rights in a Paris accord, Climate Home 23.10.2015.

Damian Carrington: IEA report on benefits of coal is ‘deeply misleading’, The Guardian 23.10.2015.

Kamila Zhumabayeva: French Envoy Calls for Joint Global Effort against Climate Change, Astana Times 23.10.2015.

Ben Garside: Swollen UN climate text ups workload for Paris summit, Carbon Pulse 23.10.2015.

Renee Julienne Kurungunan: Bonn Climate Protesters Take After Japan, Asia Sentinel 23.10.2015.

Oxfam response to Bonn Intercessionals climate negotiations, Oxfam 23.10.2015.

CAN Calls on Ministers to Drive Ambition and Fairness as All Eyes Turn to Paris, Climate Acton Network 23.10.2015.

Bonn Talks Point to Weak Paris Deal, (Friends of the Earth) Common Dreams 23.10.2015.

ActionAid reaction to final day of UN climate talks in Bonn, ActionAid 23.10.2015.

Bonn Talks. Paris deal close but climate finance is the elephant in the room, Bonn Talks 23.10.2015.

Thalif Deen: NGOs Disappointed With Final Round of Climate Negotiations, IPS 23.10.2015.

Nitin Sethi: Developing countries irked by report saying climate change funds delivered, Business Standard 23.10.2015.

Alex Morales: By Adding One Word, UN Climate Deal Moves in New Direction, Bloomberg 23.10.2015.

Petre Williams-Raynor: Countdown to COP21: Nobel laureate stresses mitigation in fight against climate change, The Gleaner 23.10.2015.

Vishwa Mohan: Climate negotiators end Bonn mission with expanded draft text, issue of finance remains unresolved, (TNN) Times of India 23.10.2015.

Nadia Prupos: Foreshadowing Paris, Failure in Bonn Chastised as ‘Calamity’ for Climate, Common Dreams 23.10.2015.

Pilit Clark: Climate talks fail to break deadlock, Financial Times 23.10.2015.

Richard Black: INDCs ‘can drive 2C transformation’, Business Green 23.10.2015.

Ben Garide: Forested developing nations back carbon pricing call to help drive REDD+, Carbon Pulse 23.10.2015.

Alex Pashley: Sri Lanka makes compensation plea in UN climate pledge, Climate Home 23.10.2015.

Jocelyn Timperley: Latecomers submit Paris Summit climate action plans to UN, Business Green 23.10.2015.

Joshua Weise: Daily Tck: Day 4 of the UN climate talks in Bonn, tcktcktck 23.10.2015.

Draft Climate Change Agreement Forwarded to Paris, (pressemeddelelse) UNFCCC 23.10.2015.

to. 22.10.

Ed King: Life or death: G77 demands climate finance guarantee, Climate Home 22.10.2015.

Joshua Weise: Frustration Builds as Progress Slows at UN Climate Talks in Bonn, EcoWatch 22.10.2015.

Alister Doyle & Megan Rowling: Paris climate summit will hinge on climate aid – poor nations, Reuters 22.10.2015.

Matt McGrath: Bonn climate talks: Questions over cash dominate, BBC News 22.10.2015.

Alex Pashley: Apples, apartheid and surgery: The pick of climate analogies, Climate Home 22.10.2015.

Alister Doyle: OPEC nations plan to join UN climate drive, Reuters 22.10.2015.

Alex Pashley: What game theorists predict for a Paris climate deal, Climate Home 22.10.2015.

Ed King: Green Climate Fund chief confident US will stump up, Climate Home 22.10.2015.

Giles Parkinsson: Fossil fuel giants still betting trillions on nothing changing, RenewEconomy 22.10.2015.

Deidre Fullton: Robin Hood in Reverse: How Hotter Planet Takes from Poor, Gives to Rich, Common Dreams 22.10.2015.

Megan Darby: Turkey coal push wrecks ‘inadequate’ climate pledge – analysts, Climate Home 22.10.2015.

Ben Garside: Airlines’ global offset demand could be met using existing CDM projects -report, Carbon Pulse 22.10.2015.

Tierny Smith: Youth on climate: Young leaders share their climate stories ahead of the UN climate talks, tcktcktck 22.10.2015.

Megan Darby: United Arab Emirates submits renewables goal to UN, Climate Home 22.10.2015.

Joshua Weise: Daily Tck: Day 3 of the UN climate talks in Bonn, tcktcktck 22.10.2015.

ons. 21.10.

Climate envoys regroup after rocky start to talks, (APF, Reuters) The Nation 21.10.2015.

Alex Pashley: NGOs criticise closed-door UN climate negotiating sessions, Climate Home 21.10.2015.

Frustration mounts as time runs out at climate talks, (AFP) News 24 21.10.2015.

Faith leaders call for zero carbon future, (AFP) The Nation 21.10.2015.

Ed King: Paris climate deal unlikely to need Senate approval, says US envoy, Climate Home 21.10.2015.

‘Kick Big Polluters Out’ of COP21, EcoWatch 22.10.2015.

Alex Pashley: Indonesia climate pledge hazy on deforestation – analysts, Climate Home 21.10.2015.

Alex Morales: Climate Pledges Need $13.5 Trillion Investment by 2030, IEA Says, Bloomberg 21.10.2015.

Alex Pashley: Japan bucks trend as G7 quits coal, Climate Home 21.10.2015.

Chris Mooney: Countries are set to dramatically cut their carbon emissions. And it still isn’t enough, Washington Post 21.10.2015.

Climate pledges for COP21 slow energy sector emissions growth dramatically, IEA 21.10.2015.

Global warming will hurt most economies, but boost Canada’s, study says, AP 21.10.2015.

Laura Seaman: Stanford researchers’ calculations reveal higher-than-expected global economic cost of climate change, Standford News 21.10.2015.

Peter Sinclair: Can Tar Sands Survive Saudi Oil Price Wars? Can the Saudis? Climatecrooks 21.10.2015.

Laura Barron-Lopez & Kate Sheppard: The White House Is Ramping Up Its Focus On Securing Paris Climate Deal, Huffington Post 21.10.2015.

Joshua Weise: Daily Tck: New text moves climate negotiations in the right direction, tcktcktck 21.10.2015.

ti. 20.10.

Draft climate deal survives surgery but remains in critical condition, Blue and Green Tomorrow 20.10.2015.

Nitin Sethi: Developed world’s climate change targets less than fair: Report, Business Standard 20.10.2015.

Path to Climate Ambition Must Be Paved With Equity: India, (PTI) NDTV 20.10.2015.

Madeline Cuff: UN expands climate text in bid to placate developing nations, Business Green 20.10.2015.

Nitin Sethi: G77+China grouping wins the day at Bonn, Business Standard 20.10.2015.

Jon Walter: Wealthy countries warned not to welch on climate change finance to poor countries, RenewEconomy 20.10.2015.

Megan Rowling: Row over transparency as climate talks told to ‘get serious’, Reuters 21.10.2015.

Nell Greenfieldboyce: How U.N. Climate Negotiations Are Like Splitting A Bar Tab, NPR 21.10.2015.

Joshua Weise: Daily Tck: Negotiations toward a new global climate agreement resume in Bonn, tcktcktck 20.10.2015.

Anca Gutzu: EU finds new climate ally after Canadian election, Politico EU 20.10.2015.

David Twomey: UN climate deal still stuck at ‘low end of ambition’, EcoNews 20.10.2015.

Charlotta Lomas: Figueres: climate change is ‘a shared responsibility’, Deutsche Welle 220.10.205.

Dalai Lama says strong action on climate change is a human responsibility, (AP) The Guaridan 20.10.2015.

Andrew Friedman: Dalai Lama joins spiritual leaders calling for ambitious Paris climate agreement, Mashable 21.10.2015.

Ed King: Pathway to $100bn emerging ahead of Paris climate summit, Climate Home 20.10.2015.

Artur Neslen: Europe’s greenhouse gas emissions fall to record low, The Gaurdian 20.10.2015.

ma. 19.10.

Ed King: UN climate text swells as G77 flexes muscles in Bonn, Climate Home 19.10.2015.

Megan Darby: Developing countries demand additions to slimmed-down climate text, Climate Home 19.10.2015.

Developing countries balk at climate change agreement draft in Bonn, (AFP, Reuters) Deutsche Welle 19.10.2015.

Richard Black: UN climate talks: Seeking simplicity in a complex land, Business Green 19.10.2015.

Nitin Sethi: G77+China grouping opposes draft for Paris meet, Business Standard 19.10.2015.

China, developing countries crying foul over UN climate change summit in Bonn, Deutsche Welle 19.10.2015.

Alister Doyle: South Africa likens draft climate deal to apartheid, Reuters 19.10.2015.

Tension ahead of last round of U.N. climate talks, (AP) Al Arabya 19.10.2015.

Kim Chipman: UN Climate Deal Stuck at `Low End of Ambition’ as Talks Resume, Bloomberg 19.10.2015.

Alex Pashley: Small islands urge progress in Bonn, cite Philippines Typhoon Koppu, Climate Home 19.10.2015.

Brad Plumer: The math on staying below 2°C of global warming looks increasingly brutal, Wox 19.10.2015.

Saleemul Huq: Loans or grants for climate finance? Climate Home 19.10.2015.

Mary Robinson: What Is the New Climate Change Agreement For, If Not People’s Rights? Huffington Post 19.10.2015.

OPEC chief defends members over missing climate pledges, Guardian (Nigeria) 19.10.2015.

Heads of State, City, Regional and Business Leaders Unite to Call for Price on Carbon, The World Bank 19.10.2015.

Mathew Cerr: U.S. Said to Engage in Talks on Carbon Market Rules, Bloomberg 19.10.2015.

Fiona Harvey: France launches global drive for climate deal, The Guardian 19.10.2015.

Alex Lawler & Rania El Gamal: OPEC, non-OPEC experts to talk, but unlikely to cooperate on cuts, Reuters 19.10.2015.

Carol Linnitt: What Your New Liberal Majority Government Means for Climate, Environment, Science and Transparency, Desmog Blog 19.10.2015.

links før 19.10.

Alister Doyle: Rich nations lag in ‘fair share’ of climate action – study, Reuters 18.10.2015.

Report: Brazil, China Doing More for Climate Change than US, EU, TelesurTV 18.10.2015.

Samuel Whitesell: The Paris Climate Change Conference: What Should We Expect? Law Srtreet 18.10.2015.

Justin Worland: Kerry Urges Strong Agreement on Climate Change Ahead of Paris Conference, Time 18.10.2015.

Thomas Jazrawi: Udviklingslande raser over ny forhandlingstekst inden sidste runde klimaforhandlinger, Globalnyt 18.10.2015.

Nitin Sethi: Need for funds, tech not a negotiating issue: Jairam Ramesh, Business Standard 17.10.2015.

Ed King: Bonn set for fireworks as UN climate talks resume, Climate Home 16.10.2015.

Sven Harmeling: ‘Loss and damage’: a core ingredient for a legitimate new climate deal, Reuters 16.10.2015.

Megan Rowling: Climate negotiators gear up for war of words at Bonn talks, Reuters 16.10.2015.

Alister Doyle: UN talks in Bonn focus on draft text for new global climate deal, European Commission 16.10.2015.

UN climate talks: Tough issues on the table, AFP 16.10.2015.

Benet Koleka: EU wants deal ‘valid for century’ at Paris climate talks, Reuters 16.10.2015.

Michael Jacobs: The world’s climate pledges are impressive – but still not enough, The Guardian 16.10.2015.

Oil companies pledge support for Paris climate deal, (AP) CBS News 16.10.2015.

Stanley Reed: Oil and Gas Companies Make Statement in Support of U.N. Climate Goals, New York Times 16.10.2015.

Ron Bousso & Bate Felix: Oil bosses fight ‘bad guy’ image ahead of climate talks, Reuters 16.10.2015.

As UN climate deal looms, pressure on nations to ditch demands, Reuters 16.10.2015.

Oil and gas CEOs jointly declare action on climate change, Oil and Gas Initiative 16.10.2015.

Joshua S. Hill: Oil And Gas CEOs Call For Effective Climate Change Agreement At COP21, CleanTechnica 16.10.2015.

David Fogarty: In the right mood for a sweeping climate deal, The Straits Times 16.10.2015.

Alex Pashley: Saudis to deliver climate plan by Paris, says Tubiana, Climate Home 16.10.2015.

Nitin Sethi: UN climate talks: Tough issues on the table, consensus on crucial points remains elusive, Economic Times 16.10.2015.

Tierny Smith: Draft climate agreement ready for ambition injection in Bonn, tcktcktck 16.10.2015.

David Waskow, Yamide Dagnet and Joe Thwaites: Before Paris, Bonn: What Needs to Happen at Prelude to COP21, WRI 15.10.2015.

Laurie Goering: Countries see climate change action ‘in own interest’ – experts, Reuters 15.10.2015.

Alex Pashley: India ex-climate minister lays out ‘minimums’ for Paris deal, Climate Home 15.10.2015.

Megan Darby: Paris climate talks ‘not a north-south fight’, Climate Home 15.10.2015.

Ban Ki-moon ‘reasonably optimistic’ on Paris climate talks, (AFP) Times (ZA) 15.10.2015.

Ed King: Scientists accused of downplaying ‘revolution’ needed for 2C warming goal, Climate Home 15.10.2015.

Sylvie Corbet: France warns about the security risks cause by global warming ahead of major UN climate talks, AP 14.10.2015.

Nitin Sethi: India’s climate targets signal its intent for Paris negotiations, Business Standard 14.10.2015.

Alex Nussbaum: Even Coal-Mining Giants Now Want a Climate-Change Deal This Year, Bloomberg 14.10.2015.

Umair Irfan: Mexico Challenges Other Nations to Act Boldly against Climate Change, Scietific American 14.10.2015.

Ed King: UN to quiz Saudi Arabia, Qatar over missing climate plans, Climate Home 14.10.2015. 

Nitin Sethi: Is Modi’s pitch for ‘climate justice’ more than rhetoric? Business Standard 14.10.2015.

Ed King: BP, Shell, Rio Tinto offer support to Paris climate deal, Climate Home 14.10.2015.

Nitin Sethi: Is Modi’s pitch for ‘climate justice’ more than rhetoric? Business Standard 14.10.2015.

Financial Support in the Draft Paris Agreement: no Commitments, no Predictability, no Adequacy, German Climate Finance 14.10.2015.

Megan Darby: China aims to quadruple solar installations by 2020, Climate Home 14.10.2015.

Jessica Shankleman: Norwegian PM demands global carbon price, The Guardian 14.10.2015.

COP21: Parliament’s roadmap for Paris UN climate talks, European Parliament News, 14.10.2015.

Artur Neslen: 150 countries pledge to curb carbon emissions, The Guardian 13.10.2015.

Karl Ritter: EU climate chief says proposed emissions cuts not enough, (AP) Boston Globe 13.10.2015.

Megan Darby: Morocco summit told carbon-cutting rate must double, Climate Home 14.10.2015.

David J. C. MacKay, Peter Cramton, Axel Ockenfels & Steven Stoft: Price carbon – I will if you will, Nature 12.10.2015.

Zahra Hirji: The V20: Climate Change’s Vulnerable Call for Financial Help, InsideClimate News 09.10.2015.

Rajeev Deshpande & Vishwa Mohan: First Paris draft text is disappointing, rich nations cannot have an action holiday: Prakash Javadekar, Times of India 08.10.2015.

Developing Nations Commit to Climate Action in Paris, Climate Project 02.10.2015.

Barbara Lewis: EU ministers unite on climate mandate ahead of Paris summit, Reuters 18.09.2015.

Erwin Jackson: Draft Paris agreement shows many countries still pushing for <1.5°C, RenewEconomy 12.10.2015.

Ed King: OECD estimates climate finance flows at $60 billion, Climate Home 07.10.2015.

Megan Darby: UN releases 20-page negotiating text for climate deal, Climate Home 06.10.2015.

Natasha Geiling: What Will A Global Agreement On Climate Change Look Like? The U.N. Just Gave Us A Clue, Climate Progress 06.10.2015.

Fiona Harvey: UN publishes draft of slimmed-down Paris climate change deal, The Guardian 05.10.2015.