The fear of GMOs is a rational fear

14. september 2015

Ofte støder man på artikler og holdninger, at frygten for genmanipulerede organismer GMO bliver ubegrundede og bunder i uvidenhed – og at det er sådan lidt bagstræberisk frygt for udviklingen-agtigt, næsten maskinstormeragtigt. Og jeg må da helt ærligt indrømme, at jeg har en god portion skepsis både principielt overfor fænomenet og for den måde, en række store virksomheder i praksis efterfølger GMO-organismernes forretningspotentiale, samtidig med at de griber problematisk (manipulatorisk) ind i den frie videns- og meningsdannelse omkring fænomenet og støtter op om et utidssvarende og stærkt ubæredygtigt landbrugsparadigme.

For hvor menneskeheden indtil nu i sin forældning af planteverdenen gennem podninger, krydsformeringer og målrettet fremelsken af særlige egenskaber har arbejdet inden for naturens eget regelsæt – vi har så at sige arbejdet med naturen i naturen på naturens præmisser – så ligger der i gensplejsningen, hvor man krydsklipper genetiske stumper fra én organisme ind i en anden, en radikal overtrædelse af naturens spilleregler, en træden uden for naturens orden, som jeg grundlæggende mener, vi skal holde os langt væk fra. For vi kommer meget let til at gøre noget, vi ikke har fuldt overblik over, og selvom det umiddelbart løse et problem eller et kompleks af problemer, vi har sat os for at løse, så vil det næsten uundgåeligt føre til uventede, uforudsigelige bivirkninger, hvoraf nogle i værste fald ville kunne have skæbnesvangre konsekvenser for klodens levende økosystemer.

Som jeg for nogen tid siden i forbindelse med introduktionen af artiklen Scotland Announces Total Ban on GM Crops skrev på Facebook: “Indtil vi lærer at tage bivirkningerne af det vi gør fuldt i betragtning, er GMO en rigtig dårlig idé. Og den dag vi lærer det, vil det nok vise sig stadig at være en rigtig dårlig idé.” Hvis man nøgternt iagttager, i hvor høj grad de seneste århundreders udvikling er et resultat af en stadig forsøg på at dæmme op for bivirkninger ved tidligere beslutninger og nye teknologier, så er det alt andet end betryggende at åbne for genteknologiens klippe-klistren i naturens genetiske koder på en måde, som naturen ikke gør det, og ikke igennem sine 3,8 mia. år har haft nogen chance for – eller brug for – at udvikle modtræk eller feed back-mekanismer overfor.

Derfor vækker det øjeblikkelig genklang, når Nathanael Johnson i artiklen Dealing with the rational fear about GMOs and global catastrophe i Grist i sidste uge fastslår, at: “The fear of GMOs leading to global ruin isn’t crazy. It is a rational fear.”

Artiklen er en præsentation af et paper, The Precautionary Principle (with Application to the Genetic Modification of Organisms) (2014), som Johnson har skrevet sammen med fire andre fra School of Engineering ved New York University.

“The idea is that natural reproduction and evolution is safe because, if something goes wrong, it will go wrong only locally and nature will stamp it out. They argue that the co-evolutionary process – the give and take between species in a local ecosystem – insures that disasters happen early, and at a small scale. The authors are saying that naturally occurring monsters with the potential to catastrophically destabilize the environment will wipe themselves out before they have the potential to cause global catastrophe”, skriver Johnson i sin artikel: “People (myself included) tend to have a powerful intuition that nature is balanced and nurturing. And in a sense that’s true: Every fiber of my being was shaped to fit into this beautiful ecosystem that we know and love. But if you look back into deep time, my beloved ecosystem looks like a momentary blip.”

Han beskriver derefrer to kategorier af katstrofer i økosystemerne, hvbor: “GMOs belong in the second category – hazards with the potential for triggering systemic collapse because they are self-replicating and not entirely under our control. … [E]ven if the chance of some apocalyptic worst-case scenario is infinitesimal, it’s worth taking seriously, because any odds greater than zero start to become significant when we roll the dice enough. Sooner or later the black swans appear. That may be tolerable if the destruction is local, not so fine if it completely extinguishes humanity,” skriver Johnson.

“To recap: I think the authors [of the paper: The Precautionary Principle] are basically right to say that anything that could cause ‘global ruin’ is worth treating with caution. They are also right to note that GMOs are categorically different from many other technologies – like chemicals, or nuclear energy – because we put them outside, their pollen flies, and they self replicate. And that’s the key point: The fear of GMOs leading to global ruin isn’t crazy. It is a rational fear.

This may be why so many conversations on GMOs go nowhere. Lurking in the background of the debate is a fear that genetic engineering will create a rogue organism that will somehow destroy the world as we know it. Experts tend to dismiss this concern. Instead they should acknowledge that this is a rational assessment of risk. It’s just that this risk isn’t unique; it’s a basic, unavoidable fact of our daily lives, with or without gene-modification technology.

If we are able to see the risks of the status quo, the GMO issue stops looking like the introduction of something potentially ruinous into Eden. Instead, all of agriculture begins to look like a series of choices between various types of potentially ruinous technology. It would be hard — perhaps impossible — to take in the uncomfortable fact that humanity is dicing with ruin on a daily basis. But accepting this reality also opens up exciting possibilities: Instead of tiptoeing around Nature as if it were a statue in a museum, we could take it into our arms and dance. We may be fools dancing on the edge of the precipice, but once we’ve accepted that inevitability, we might as well dance.”

Så for at runde af, hvor vi startede: Indtil vi lærer at tage bivirkningerne af det vi gør fuldt ud i betragtning, er GMO en rigtig dårlig idé. Og den dag vi lærer det, vil det nok vise sig stadig at være en rigtig dårlig idé.

Dette var mest om den etiske kerne – om de problemer, som der ville være, selv hvis GMO-udviklingen fandt sted i internationale non-profit-organisationer. Men udviklingen sker i en række af de mere suspekte virksomheder, som gennem årtier har demonstreret en kynisme i deres førfølgen af snævre mål. De tager ikke et nej for et nej, men forfølger aktivister. De respekterer ikke demokratiske spilleregler, men køber sig ind med bestikkelsesagtige investeringer over alt, hvor de vil frem i verden – for eksempel har de brugt 51 mio $ på lobbyisme for at sikre, at GMO-afgrøder ikke skal mærkes, til trods for at 90% af den amerikanske befolkning ønsker en sådan mærkning. De leverer selv hvidvaskende forskning af deres GMO-produkters tro følgesvende, særlige pesticider. Og hvis forskere laver andre opstillinger eller når til andre resultater, så har de særlige afdelinger, som fra diskret position gør helvede hedt for de formastelige.

GMO-produkterne og deres tilhørende sprøjtemidler understøtter og forstærker en højindustriel dyrkning i monokulturer, som indebærer en regulær kemisk krig i vores åbne landskaber, som fører til tonsvis af nye giftstoffer hver eneste dag bliver spredt ud i miljøet. Monokulturen er en teknologisk fejltagelse, som endda gik an i dens førindustrielle form, fordi det nok vendte op og ned på meget, men stadig gav plads til harer, spurve, hjorte, svaler, ukrudt og krudt. Men med det senindustrielle landbrugs ekstreme raffinering af monokulturen bliver dens fejlprogrammering fatal. Den fornægter alt andet liv, dens gifte forurener vores grundvand og de omkringliggende biotoper, mens den fødevarer måske imponerer ved deres størrelse og ensartethed, men deres værdi som næring er depraveret gennem faldende koncentrationer af en lang række vitale næringsstoffer og de medfølgende pesticidrester, som ikke burde være tilladt at sprede i vores landskaber i det nuværende omfang.

Update 29.12. – Nathanael Johnson har begået en ny artikel om GMO, It’s practically impossible to define “GMOs”, hvor han søger at indkredse en definition på GMO, som kunne tjene både til forståelse af GMO og en lovgivning om GMO. Johnson stiller indledende spørgsmålet: “Do GMOs really exist?” – og udfolder artiklen derfra: “It’s an important question, because no one in this debate can tell you precisely what a GMO is. I’ve come to the conclusion that “GMO” is a cultural construct. It’s a metaphor we use to talk about a set of ideas. It doesn’t map neatly onto any clear category in the physical world.”

Det er en lang og indsigtsfuld, yderst læsværdig rejse i menneskets pleje og manipulation af sine ‘nytteplanter’ gennem tiderne, hvor Johnson ender med at konkludere, at der ikke findes nogen entydig afgrænsning af GMO – eller at hvis man satte en entydig grænse, så ville også en lang række afgrøder, som i dag dyrkes i økologisk landbrug, måtte indregnes som GMO-afgrøder.

Se tidligere blog-indlæg: Monsanto dømt for forgiftning med pesticider, Roundup Ready ukrudt, Contaminated – video om genmanipulerede afgrøder, Rotteforsøg: Roundup og GMO er kræftfremkaldende, og ʻĀINA: That Which Feeds Us.

Nathanael Johnson: It’s practically impossible to define “GMOs”, Grist 21.12.2015.

Lorraine Chow: California Becomes First State to Label Monsanto’s Roundup as a Carcinogen, Seed Freedom 12.09.2015.

Nathanal Johnson: Dealing with the rational fear about GMOs and global catastrophe, Grist 11.09.2015.

Nassim Nicholas Taleb et al.: The Precautionary Principle (with Application to the Genetic Modification of Organisms), Extreme Risk Initiative – NYU School of Engineering Paper Series 04.09.2014 (pdf).

Colin Macilwan: Rejection of GM crops is not a failure for science, Nature 02.09.2015.

Timothy Wise: The GM Labeling Law to End All Labeling Laws, Foodtank 17.08.2015.

Vananda Shiva: 5 GMO Myths Debunked by Vandana Shiva, EcoWatch 17.08.2015.

Cole Melino: $51 Million: That’s How Much Big Food Spent So Far This Year to Defeat GMO Labeling, EcoWatch 04.08.2015.

Lori Ann Bird: Pope Francis Slams GMOs and Pesticides for Destroying the Earth’s ‘Complex Web of Ecosystems’, EcoWatch 26.06.2015.

Emily Nink: Dr. Vandana Shiva Forms Coalition in Opposition to ‘Allow Golden Rice’ Campaign, Foodtank 23.04.2015.

Natasha Gilbert: Case studies: A hard look at GM crops, Nature 01.05.2013.

José L. Domingo & Jordi Giné Bordonaba: A literature review on the safety assessment of genetically modified plants, (abstract) Environment International Vol. 37, no. 4, May 2011, pp. 734–42.