Strøtanker om bæredygtighed

Mols Bjerge, udsnit af foto fra Janne Klerks netop udkomne to-binds værk ‘Danmarks Kyster’, som skildrer den enestående landskabelige skat, Danmark har med sine 7.000 km kystlinje.   

Da VK-regeringen tiltrådte i november 2001, var det med en reformiver, som jeg ikke mindes eller tror kongeriget har set på noget tidligere tidspunkt (det skulle da lige være Struense). Værdikamp blev det døbt, og inden for de første få måneder blev en lang række af de instanser og udvalg, som karakteriserede det moderne danske velfærdssamfund og dets fundament af indsigt, slagtet. Men kampen gik langt videre. Det velfærdssamfund, som efterkrigstiden møjsommeligt havde udviklet på basis af en solidaritet og et samfundssind, som spændte over hele det politiske spekter, blev næsten brutalt søgt nedrevet. Selvfølgelig skulle vi stadig have hospitaler, men hvis de var private, ville de med en næsten fundamentalistisk markedslogik blive både billigere og bedre, samtidig med at mere var overgivet til det frie initiativ, og tilsvarende blev flere og flere at de funktioner, som prægede en moderne samfund, privatiseret. Ligeledes med postvæsen, kollektiv transport, kommunikation osv. – alt ville blive bedre, hvis det privatiseret, så den frie konkurrence kunne sikre den til enhver tid bedste pris.

Med den nuværende mindretalsregerings spinkle parlamentariske grundlag er det lidt sværere blot at svinge sværdet, men man fornemmer en tilsvarende intens, næsten vredesbetonet vilje til at dæmme op for københavneriets tyranni af landdistrikterne – en indestængt rasen over naturbeskyttelsens ‘urimelige’ barrierer for at dansk landbrug (som underforstået er verdens bedste) kan blive rentabelt. Så hvor det i år 2000 var kultureliten, som stod for, så er det denne gang naturen og det åbne landskab, som må stå for (altså ud over flygtninge og indvandrere, som Dansk Folkeparti på beskæmmende vis har formået at gøre til blå bloks hadeobjekt).

Står det til blå blok, skal planlovs- og fredningsbestemmelserne langs kysterne ryddes af vejen, så ‘Vandkantsdanmark’ friere kan opdyrke kystlandskabernes turistpotentiale. Og i det åbne landskab skal alle hindringer for danske landmænd ryddes af vejen. Væk med randzoner, væk med krav om vinterafgrøder, væk med begrænsninger på gødningsmængder og husdyrhold, kort sagt væk med al regulering, som står i vejen for landbrugets indtjeningspotentiale. Herunder de umiddelbart uproduktive natur- og randzoneområder, som skal kapitaliseres i et absurd regnestykke, hvor nogle få kroners indtægter til de gældsplagede landbrug i et pinagtigt forsimplet regnestykke gøres vigtigere end biodiversitet og sammenhængende naturområder, naturoplevelser, rent drikkevand også til vores efterkommere, og danske farvande, hvor vi ikke hver sommer må høre om bundvendinger og fiskedød.

“Grøn realisme” kaldes det med en forvrængning af gængs sprogbrug på højde med det konventionelle landbrugs forening ‘Bæredygtigt Landbrug’, hvor man med samme sans for sproglig terror ensidigt fokuserer på den økonomiske bæredygtighed. For i den grønne realisme tager man gerne miljøhensyn – tydeligvis har der i formuleringen af regeringsgrundlaget siddet en kommunikationsansat og klippet en masse uforpligtende grønne besværgelser ind i teksten – bare ikke det koster noget eller er til besvær for nogen. Dansk landbrug vil skam gerne være miljøvenlig, bare det ikke går ud over indtjeningen og konkurrenceevnen.

I forsøget på at fremmane en syndebuk, som for en gangs skyld ikke er indvandrere og flygtninge, har det igen og igen været krævet, at ‘overimplementeringen’ af EU miljøkrav blev tilbagerullet, så man fik retfærdige konkurrencevilkår. Hvis man ser bare lidt nærmere på det, så har Danmark ikke særligt strenge miljøkrav og er ikke særligt nidkær i sin overholdelse deraf. Men i og med at Danmark har et ekstraordinært intenst landbrug, hvor størstedelen af det samlede areal dyrkes intensivt, og vi er omgivet af relativt lukkede, lavvandede vådområder, så vil det selvsagt kræve en anden tilbageholdenhed at opretholde samme miljøbalance, beskyttelse af drikkevandet, osv.

Faktisk har vores natur det heller ikke specielt godt. Flere tusinde arter er truede, og mange af de næringsfattige biotoper er systemisk truede af dansk landbrugs høje gødningsniveau. For gødningen breder sig ikke kun i vandmiljøet. Den luftbårne del er med til at vores næringsfattige naturområder gradvist transformeres til mere næringsrige. Det er en væsentlig årsag til, at omkring 2.000 arter i en eller anden grad er truet i den danske natur. Derfor er det heller ikke nogen løsning, når Venstre foreslår at bedre naturen i skovområderne gennem at lade statsskovene blive mere vilde, mod at landbruget får mere råderum i det åbne landskab eller at kystlandskaberne kapitaliseres.

Tværtimod er vi nødt til at fastholde, at naturen skal have en vis sammenhængskraft for at overleve som natur, og at landbruget frem for at udrulle sine monokulturer over alt er nødt til at fungere som øer med et vist kulturtryk i en i udgangspunktet sammenhængende natur. Her var randzonerne en fantastisk nyskabelse, som ud over billigt og effektivt at sikre vandmiljøet mod udvaskninger af gødning, muliggjorde udviklingen af korridorer med en rigere vegetation. Randzonerne er en relativt ny forteelse, men bønderne hadede dem, og allerede efter få år blev halvdelen af dem pløjet op igen (se de tidligere blog-indlæg: Randzoner i landskabet og Randzonerne maltrakteret ). I stedet burde man pleje dem som de eminente naturkorridorer, de er, og artikulere dem som en del af styrkelsen af de rekreative værdier i det åbne landskab. Man ville her genvinde noget af den rumdannende kvalitet, som gik tabt i takt med, at de fleste læhegn som del af landbrugets rationalisering og stordrift er blevet fældet.

Det kan undre, at landbruget og dets blå talerør fokuserer så meget på naturforvaltningsbarriererne, for en nylig COWI-rapport konkluderer, at landbrugets svigtende indtjeningspotentiale ikke skyldes ‘overimplementering’ af miljøbestemmelser, men primært at dansk landbrug gennem årene har opbygget en svimlende gæld. Dansk landbrug er stort set belånt til skorstenen, mange steder endnu højere, og selvom renteniveauet har været lavt i de senere år, så er landbrugets rentebyrde massiv. Det er en udvikling, som har præget dansk landbrug siden 1960erne, hvor man for alvor tog hul på at spekulere i kapitalgevinster og stordriftsfordele frem for at sikre sig, at man producerede kvalitetsprodukter til forbrugere, som var indstillet på at betale for kvalitet.

Men dansk landbrug interesserer sig kun marginalt for danske forbrugere. De køber ind i hele verden og sælger til hele verden. Kun en mindre del går til det danske marked. Når det danske landbrug lige nu har det særlig skidt, så hænger det sammen med, at det store russiske marked er drastisk reduceret som følge af Ukraine-konflikten og sandsynligvis aldrig bliver det samme igen, for Rusland synes i fuld gang med at gøre sig mere selvforsynende. Den anden vej rundt, så spiser familien Danmark uanset det fornyede fokus på nordisk mad i stadig større udstrækning fødevarer fra hele verden, og vi danske forbrugere betaler for lidt for vores mad. Men det synes primært at være forædlings- og distributionssystemet, som presser priserne, så en alt for lille del af det, vi betaler for vores mad i supermarkedet, går til bonden (eller fiskeren). Under vejs bliver maden mange gange dyrere, og butikkerne, grossisterne, forædlingsvirksomhederne, reklamebureauerne osv. er meget bedre til at sikre sig deres del af kagen end bønderne, som vantrives under den globale konkurrence.

Billedligt set er mange landmænd i dag fæstebønder for bankerne, som agerer som nutidens herremænd. Og til trods for massive støtteordninger er mange endt i en så voldsom gældsklemme, at det er umuligt at få en fornuftig forretning ud af bedriften. I en sådan presset situation er det alt for nærliggende at tænke i yderligere rationaliseringer, flere husdyr, større enheder, nye investeringer – eller kort sagt mere af det som har skabt problemerne – i en proces, hvor landbruget fuldstændig har mistet sin balance med sine omgivelser og er blevet en destruktiv faktor både for sit eget fundament, muldjorden, som lad os sige det lige ud mishandles på det groveste, og for den omgivende natur.

Med stordrift og rationaliseringer er århundreders sædskifter opgivet, og mange steder dyrkes samme ene afgrøde år efter år efter år, med stadig større maskiner og stadig større forbrug af gødning og sprøjtemidler for at beskytte afgrøderne – og med stadig ringere jordkvalitet til følge. Mange steder er en forhen rig muldjord reduceret til en pulveragtig substans, som ikke kan holde på næringsstofferne. Dansk landbrug står således i en mangedimensional krise. Landmanden selv vil nok fremhæve den økonomiske krise som den vigtigste, og ja, hvis ikke økonomien fungerer, bryder tingene sammen, og der er meget lille rum for den nødvendige nytænkning. Men forestillingen om at mere gødning, mere sprøjtning, mere maskinkraft, mere nedpløjning af randzoner osv. vil kunne genskabe en sund økonomi i dansk landbrug virker nærmest naiv. Det har man forfulgt i et halvt århundrede, uden at det har givet dansk landbrug sunde stabile driftsvilkår. Det har kun ført til en stadigt accelererende rationaliseringsspiral, så et typisk malkebrug i dag har en besætning så stor som en herregård med 50-100 mennesker for 100 år siden – stort set uden ansatte.

Og selv hvis det snævert set var tilfældet, at den nuværende udvikling økonomisk set ville kunne fungere, så er de afledte udgifter og miljøomkostninger så store og så utilfredsstillende, at landbruget er nødt til at indse, at der i et levende biologisk system som det danske landskab er ganske snævre grænser for, hvor meget man kan presse situationen, og at disse grænser på et tidspunkt efter 2. verdenskrig er blevet overskredet.

Samtidig er der tale om en økologisk krise, en bæredygtighedsmæssig krise, og en klimakrise. Hvor dansk landbrug kunne være en vigtig del af løsningen på klimaproblemerne ved år for år at genlagre store mængder af CO₂ i muldjorden og samtidig øge dens frugtbarhed, er landbruget stadig en central og del af klimaproblemerne. Og selvom landbruget i disse år føler sig forfulgt, så er klimaindsatsen i landbrugssektoren lige nu for at blive i jargonen stærkt underimplementeret. Det industrielle landbrug er fundamentalt ubæredygtigt, og selv hvis der var økonomi i at fortsætte den nuværende udvikling, vil man på bare lidt længere sigt støde ind i stadig flere barrierer. Ikke mindst leverer landbruget en betydelig forurening af luft- og og vandmiljøet, som hvis det skulle kapitaliseres, ville gøre dansk landbrug helt urentabelt.

Yderligere er der er er adskillige lag af forståelseskriser derhen, at de løsningsmodeller, som dansk landbrug og den nuværende regering fremmaner, kun vil forstærke naturødelæggelsen og ubæredygtigheden, samtidig med at det urbane Danmark i stadig mindre grad forstår og accepterer den måde, dansk landbrug forvalter det åbne landskab på. Man ønsker sig tværtimod økologi og dyrevelfærd, respekt for grundvandet og for landskabernes skønhed. Dansk landbrug står således i en fundamental paradigmemæssig krise, som gør det sandsynligt, at miljøødelæggelsen og ødelæggelsen af den danske biodiversitet kun vil eskalere i de kommende år. Og når man ser på landbrugets organisationer, er der meget lidt, som tyder på, at landbruget selv er i stand til selv at håndtere disse kriser, dertil er man alt for ensidigt fokuseret på den økonomiske dimension.

Den danske natur rummer omkring 32.000 arter. Heraf er en tredjedel rødliste-vurderet – og heraf er mere end 2.000 arter rødlistede, dvs. truede i et eller andet omfang. Denne trussel kommer i meget høj grad fra det industrielle skov- og landbrug, så der er al mulig grund til at imødegå blå bloks ødelæggende planer for de danske landskaber. For hvor man på få årtier kan decimere den danske biodiversitet, så arbejder evolutionen uendeligt meget langsommere, og det vil tage i titusindvis af år at genskabe artsrigdommen.

Hvis Danmark skal leve op til sit løfte om inden 2020 (2010) at bremse tabet af biodiversitet, så skal der ikke bare etableres flere naturarealer. Så skal produktionsmetoderne i skovbruget og ikke mindst i landbruget gentænkes radikalt. Men heldigvis er der – stillet overfor den danske befolknings stærke ønsker om at beskytte og bevare naturværdierne langs kysterne og i det åbne landskab – begyndende tegn på, at blå blok tøver i sin fremfærd.

Og vi har set det første eksempel på, at det var EU-regler, som sikrede, at Danmark ikke bare kunne øge sine kvælstofudledninger. Hvis ikke vi selv kan holde os på måtten, må EU træde til.

Kjeld Hansen skrev 16. juli på gylle.dk under overskriften: Giv os et dansk landbrug, vi kan være bekendt. Og det sammenfatter meget godt situationen: Vi kan simpelthen ikke være den nuværende håndtering af landskaberne bekendt.

Tidligere var det almindeligt at fremhæve, at et samfund måtte bedømmes ikke ud fra, hvordan de mest velstillede havde det, men på de fattiges og svages vilkår. Måske det i dag er endnu mere rigtigt at sige, at et samfund må bedømmes på dets måde at forvalte vores fælles livsgrundlag og værne om naturen.

Så ja: Giv os et landbrug, vi kan være stolte af, som genskaber den muld, den sundhed, den mangfoldighed og den landskabernes skønhed, som det industrielle landbrugs monokulturer har forødet. Giv os et landbrug, som indstiller sin kemiske krig med vores livsgrundlag, giver os fred med vores omgivelser og sikrer ‘vores daglige brød’ også for de kommende generationer. Giv os et landbrug, som er med til at sikre naturen og biodiversiteten.

Landbruget har op igennem det 20. århundrede været en hjørnesten i dansk velfærd. Men allerede i 60erne oversteg industrieksporten landbrugseksporten, og i dag udgør landbruget med 3½% en forsvindende lille del af dansk økonomi, selvom det lægger beslag på 62% af vores samlede areal. Medicinalindustrien er betydeligt større, ligesom den grønne teknologi. Og hvor disse brancher har orden i deres økonomi og er båret af sunde selskaber, så er landbruget trods massive støtteordninger totalt forgældet med en samlet gældsbyrde på omkring 350 mia. kr.

Det bedrøvelige er, at uanset hvor mange miljøkrav, Venstreregeringen får held med at snigløbe, så ændrer det ikke ved landbrugets gældsklemme og fundamentale bæredygtighedskrise. Dansk landbrug er for længst nået langt ud over, hvad økosystemerne kan bære, så det er ikke nogen løsning at drive endnu nogle få procent større afgrøder ud af markerne ved at sprøjte mere, gøde mere og nedpløje randzonerne. Det har man forsøgt i en menneskealder nu og burde kunne indse, at det er en blindgyde.

På et tidspunkt kommer vi nok til at udfri dansk landbrug fra de moderne herremænd. Og prisen burde være omlægning til økologisk drift sammen med en sikring af aftagersiden. Men inden da burde det være muligt at stille større miljøkrav til landmændene, som får kanaliseret en endog meget stor del af den samlede EU-støtte.

I en tid hvor landbruget føler sig presset, kan det synes uoverskueligt at skulle nytænke, men det kan næsten kun blive bedre end den nuværende misere. Hvis vi vil, kan vi erstatte naturødelæggelser og fokus på masseproduktion med bæredygtigt husdyrhold, kvalitetsprodukter, sundere fødevarer, smukkere landskaber med mere natur, bedre arbejdsmiljøforhold for landmændene og styrket biodiversitet.

Blot et lille eksempel blandt mange. Undersøgelser fra Aarhus Universitet har påvist, at de danske regler ikke sikrer livet i vandløbene tilstrækkeligt. Danske vandløb lider i perioder med kraftig regn så meget under landbrugets benyttelse af pesticider, at en lang række af smådyrene dør eller bliver skyllet væk, hvorved biodiversiteten dykker med op til 40%. Problemet er, at selv med randzonerne til at tage størstedelen af overfladeafstrømningen, så sker der meget store udstrømninger gennem drænrørene. Så løsningen ville være at udvikle en form for intelligente randzoner, hvor dette drænvand opsamles og filtreres igennem et rodzoneanlæg i randzonen (se principtegning i blog-indlægget Randzonerne maltrakteret). Alligevel er man nu ved helt at nedlægge randzonerne.

Oven i hatten vil landbruget fra at være et klimaproblem kunne blive et stort aktiv i den danske klimaindsats ved år efter år at få hevet stadig mere af den CO₂, som er undsluppet jorden, tilbage i en stadig mere frugtbar muld. Men der synes ikke i den debat, som nu foregår, at være plads til at forholde sig til den strukturelle krise, dansk landbrug har viklet sig ind i, hvor ‘udviklingen’, det som hele tiden sker af sig selv af økonomiske årsager, hele tiden trækker i den forkerte retning, så man løber hurtigere end nogensinde, kører med tungere maskiner på markerne end nogensinde, har færre og større brug end nogensinde, og trods endeløse løfter om det modsatte af det modsatte sprøjter mere end nogensinde.

Og med den nuværende landbrugsminister er der desværre ikke nogen chance for at det bliver bedre. Hun er ret utilsløret det konventionelle landbrugs advokat og bannerfører. Og hun varetager på den led på ingen måde fællesskabets eller naturens interesser, som man med rimelighed kunne forvente det.

Vi er med de blå tendenser derhenne, hvor det er nødvendigt at få naturen og landskaberne grundlovssikret – og få klarlagt, at vi gennem bønderne har jorden til låns af de kommende generationer. Med så mægtige maskinkræfter og så store kemiske påvirkninger er der brug for at sætte grænser for menneskets fremfærd på en helt anden måde end dengang vi pløjede med heste. Og hvis de danske bønder vil genvinde oplevelsen af at have frihed til at disponere, er de nødt til at udvikle et landbrug og en modus for bahandlingen af den omgivende natur, som i sin grundnatur er fundamentalt meget sundere end det nuværende.

Update 30.08. – Kjeld Hansen bringer i dag på gylle.dk en både læse- og tankevækkende artikel, Landbruget tabte krigen mod samfundet. Han gennemgår her den totalt kiksede image-kampagne, som dansk landbrug har kørt siden 2011, som på trods af et budgent på 60 mio. kr. på ingen måde har formået at give danske borgere et billede af dansk landbrug, som blot har en lille fælles forståelsesflade med dansk landbrugs selvforståelse (som i parentes bemærket også trænger til et 100.000 km eftersyn). Jeg skal ikke her resumere Kjeld Hansens hudfletning af kampagnen, blot citere hans afsluttende afsnit:

Når fodboldklubben ikke scorer, udskifter man træneren, og når Vestas kommer ud med røde tal på bundlinjen, koster det direktøren jobbet. Men sådan gør man ikke i landbruget. Der fortsætter den samme ledelse år efter år efter år, mens erhvervet kører ud over afgrunden.

Normalt er det ikke god tone at blande sig i private interesseorganisationers ledelsesforhold, men med landbruget er det anderledes. Erhvervet drives af en lille håndfuld jordejere, der udgør en halv procent af befolkningen, som på godt og ondt administrerer 62 pct. af det yndige land. Har vi så ikke lov til at forvente mere end bare reklamegas, når fremtiden skal formes? Og når forvalterne ikke kan levere de ønskværdige resultater, har vi så ikke både ret og rimelighed i at forlange en ny ledelse i førersædet?

Landbrug & Fødevarer – krigen er tabt og de mange millioner spildt. Erkend dog nederlaget, vælg en ny ledelse og gå så i samarbejde med samfundet om en helt ny fortælling.

Problemet for dansk landbrug er vel grundlæggende, at man i en tid, hvor internettet er opfundet, ikke bare kan køre imagekampagner på noget så fundamentalt fejlsporet som dansk landbrug og så tro, at man med reklamens magt kan få hvad som helst til at glide ned. Vi ved godt, at Roundup og de mange andre giftstoffer man trods løfter om det modsatte spreder stadig mere af i de danske landskaber, er dybt problematiske, men at landbrugets interesseorganisationer er i totalt fornægtelses-mode. Vi ved udmærket godt, at stadig større koncentrationer af husdyr og deres gødning er problematiske, at den nuværende dyrkningsmetoder ikke holder i længden, at landbruget slider hårdt på vores natur og med deres stadig større maskiner opfører sig ganske respektløst overfor vores kulturarv.

Og ja, der er meget for bymennesket at lære om landbruget, men den form for lyserødt glansbillede, som erhvervet ønsker at dele med Familien Danmark, glider simpelthen ikke ned. Dertil er det for forlorent, dertil ved vi for meget. Og man kan lave nok så stor en kampagne med temaet “den nye fortælling”, som man har gjort her over tre år. Men hvis det kun er spin, hvis problemformuleringen i udgangspunktet kun ser fejlene i det moderne bymenneskes (fejl)perception af dansk landbrug, og man ikke har tænkt sig at lave noget om ved den måde man behandler de danske landskaber og den omgivende natur, så har man fejlvurderet situationen alvorligt. For vi ser fra byerne ganske klart et dansk landbrug i sin overlevelseskamp igen og igen vælge de forkerte løsninger, som blot eskalerer den miljømæssige krise.

Hvis derimod man kom med en ny fortælling, som havde basis i reelle visioner for dansk landbrug om at køre skalaen ned, lave en gradvis overgang til økologisk drift, give mere plads til naturen og overdrevsarealer, måske inviterede bybefolkningen ud at se og lære og deltage, måske også lavede en vision for, hvordan landbruget kunne blive det store missing link, som kunne gøre, at vi fik en stor del af den CO₂, det danske samfund har udledt siden industrialiseringens begyndelse, genlejret i vegetationen og i muldjorden  – men at det krævede et samarbejde by og land. Og at dansk landbrug gerne ville levere de sunde giftfrie produkter, som efterlyses, hvis der vare en forståelse for, at det i en overgangsfase ville blive dyrere, så var “den nye fortælling” en begyndelse på en ny gensidighed. Så tror jeg slet ikke der behøvedes noget reklamebudget, for vi hungrer efter efter “en ny fortælling” om dansk landbrug, som vi ikke bare kan være bekendt, men med rette kan være stolte af.

Update 31.08. – i dagens Politiken kom der netop et bud på en sådan ny, fremadrettet fortælling fra lederne af COOP og Økologisk Landsforening. I sidste afsnit fastslår de, at “Forbrugernes og samfundets høje krav til miljø og dyrevelfærd er ikke en trussel, men en forudsætning for, at vi udvikler et landbrug, som landmænd kan leve af i fremtiden, og en dansk detailhandel med attraktive varer. Det er også en forudsætning for at gøre kunderne tilfredse, for de efterspørger i højere og højere grad fødevarer med merværdi. Lad os lytte til forbrugerne, tage økologien alvorligt og skabe en bedre fremtid for dansk landbrug.”

Update 06.09. – Knud Vilby skrev i går et indlæg under overskriften “Landbrugets juleaften”. Det refererer til en udtalelse fra Landbrug og Fødevarers cheføkonom Thomas Søby i foråret, at nu var det nærmest juleaften for de danske mælkeproducenter, for pr. 1. april blev mælkekvoterne fjernet, og bønderne kunne igen producere mere. Det ville give 5.500 flere jobs, heraf alene 1.000 i Nordjylland. Siden er produktionen steget – ud fra hver enkelt bondes forventninger om at mere produktion giver mere indtjening – men priserne er raslet ned, og sandsynligvis er der ikke kommet en eneste mere i arbejde. Tværtimod er mælkeproducenterne mere presset end længe, mange er tæt på at måtte dreje nøglerne om, og lige nu er der ingen, selv ikke de allerdygtigste, som tjener på at producere mælk.

Vilby slutter sin gennemgang af situationen med spørgsmålet: “Er der slet ikke behov for at se indad i dansk landbrug? Er der ingen, der laver statistikker over antallet af røde økonom-ører? Er der ingen der overvejer om landbruget skulle gå en anden vej, og om størst nu også altid er bedst?”

På den led er markedsmekanismerne er ødelæggende for dansk landbrug og med til alvorligt at fejlspore det, for summen af alle disse drømme om ved liiige at låne lidt mere til at producere lidt mere til at tjene lidt mere løber ikke bare bunden ud af markedet, den er også med til at presse naturen i de danske landskaber langt ud over, hvad den kan holde til. Det er kort sagt skruen uden ende.

Et bæredygtigt husdyrhold er en vigtig del af et bæredygtigt landbrug, og overdrevsarealerne er en vigtig del af at kunne give arealer tilbage til naturen, beskytte vandmiljøerne bedre end i dag og endda have et vist udbytte deraf. Men mange brug har i dag større husdyrhold, end hvad man havde på en stor herregård for bare et halvt århundrede siden. Så hvor tidligere mælkebrugene var de mindst ubæredygtige, fordi de havde både græsningsarealer og foderarealer i rotation, så er det ikke bare givet, at køerne i en moderne malkestald kommer på græs, og udviklingen nærmer sig her gradvist den moderne grisefabriks uhyrligheder.

Update 14.09. – Landbrugets og dets organisationer har igen og igen knyttet landbrugets nuværende krise sammen med et kollapset russisk fødevaremarked. Men Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank offentliggør nu tal, som viser, at Danmark fra januar til juli 2015 har solgt fødevarer til Rusland for 60 mia. kr., hvor vi i samme periode året inden solgte for 59,4 mia. kr. Så faktisk er der om noget tale om svagt stigende tendens.

Tallet dækker dog over en række forskydninger, hvor grupperne levende dyr, kød & kødvarer og mejeriprodukter & fugleæg i pågældende periode er faldet med henholdsvis 10,5%, 3,5% og 2,6%, mens eksportværdien af korn & kornvarer samt foderstoffer undtaget umalet korn er steget med henholdsvis 25,1% og 16,3%. Så ja, der bliver solgt mindre grisekød, men faldet i forarbejdede animalske produkter opvejes af en stigning i ikke-animalske produkter. Milhøj påpeger også, at de faldende priser var en tendens allerede inden den russiske krise.

Igen tilbagestår den ekstreme gældssætning og den blinde satsning på mere industrialisering større produktion osv. som den egentlige årsag til ikke bare dansk landbrugs katastrofalt dårlige økonomi, men den stadig mere naturfjendtlige tilstedeværekse i de danske landskaber.

Update på vej xx.09. – Eva Kjer Hansen: “Jeg er optaget af, at vi har et godt vandmiljø i Danmark, til glæde for os danskere der bruger naturen. Derfor vil effekter af den ophævede randzonelov indgå i arbejdet med bl.a. de nye vandområdeplaner.” Må siges at være totalt sort snak.

Se tidligere blog-indlæg: Kølende grønt, Satoyama – et fællesrum mellem menneske og natur, Tor Nørretranders: Vild verden – fremtidens føde, Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion, Det grønne i regeringsgrundlaget,  Landbruget på sprøjten, Pesticid-krigen, Landbruget på afvænning, Veta la Palma – bæredygtig akvakultur, Aigamo – integreret risdyrkning og andehold, Laguna Blanca – landskabelige tryllerier, Vild mad – vildt sundt, Randzoner i landskabet, Randzonerne maltrakteret, Folketingsvalget 2015 og Blå klimapolitik – eller mangel på samme.

Politiske ledere  fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fremlagde i november 2014 via en kronik i Jyllands-Posten, Mere vækst med grøn realisme, en plan for at støtte dansk landbrug med i alt 16 punkter:

      Øget råvaregrundlag
1.   Omfattende måleprogram og gradvis udfasning af reducerede gødskningsnormer
2.   Harmonikrav for slagtesvin hæves fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. hektar jord.

      Ny og målrettet regulering
3.   Handlingsplan for ny og målrettet regulering
4.   Krav om randzoner og efterafgrøder fjernes
5.   Regulering af staldanlæg og markarealer adskilles
6.   Fejlklassifikation af vandløb rettes
7.   Tilladelse til jordbearbejdning før 1. november
8.   Der laves en samlet kontrolstrategi i overensstemmelse med
x.   Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.

      Styrket konkurrenceevne
9.   Konkurrencegaranti til landbruget, så omlagte midler fra landbrugsstøtten  
x.   til landdistrikterne skal bruges til at styrke landbrugets konkurrenceevne
10. Hurtigere og mere effektiv behandling af miljøgodkendelser
11. Indsats mod overimplementering
12. Vækstplan for dansk akvakultur
13. Konkurrencedygtig økologi og styrket eksport af økologiske fødevarer
14. Kødkontrol af små slagtehuse

      Bedre adgang til finansiering
15. Etableringslån for unge landmænd og fiskere
16. Fiskeri inddrages i landbrugets finansieringsbank

I landbrugskredse omtales disse 16 punkter som noget givet, som et løfte til gengæld for opbakningen ved valget. Hvis disse 16 punkter forfølges, er det ikke bare et helt uhørt eksempel på nepotisme og snæver erhvervsstøtte, det vil ødelægge 25 års miljøindsats og sætte dansk natur alvorligt tilbage, samtidig med at dansk landbrug blot vil blive hjulpet videre ud over den miljømæssige afgrund, man med sit industrialiserede stordriftslandbrug efterstræber, samtidig med, at det vil uddybe mistilliden og forståelseskrisen i forhold til det Danmark, som skal kunne rumme dansk landbrug som sit landbrug, og som har en helt legitim ret til at fordre, at dansk landbrug forvalter de danske landskaber med fuld respekt for jorden og grundvandt og den omgivende natur.

Kjeld Hansen: Sprøjtegifte kan give diabetes, gylle.dk 21.09.2015.

Kjeld Hansen: De forringer Danmarks miljø, gylle.dk 20.09.2015.

Kjeld Hansen: Landmænd fupper med “naturstriber” i Herning-området, gylle.dk 19.09.2015.

Milliontilskud til at genoprette sjældne danske naturområder, (Ritzau) Information 17.09.2015.

Sara Hartmann Sivertsen: Pesticider kan give diabetes, Diabetes Foreningen 17.09.2015.

Morten Handrup: Win-win: Bedre at forpagte end at handle jord, Landbrugsavisen 17.09.2015.

Hjalte Kragesteen & Kasper Kaasgaard: Professor: Kjer på kollisionskurs med EU-regler, Altinget 16.09.2015.

Forslag: Vi skal have vildsvin i Danmark, Landbrugsavisen 17.09.2015.

Miraklet i Filsø, Danmarks Naturfredningsforening 15.09.2015.

Sacha Sennov: Regeringen trodser kritik og stemmer ja til ny GMO-majs, FødevareWatch 14.09.2015.

Kjeld Hansen: Danske Bank gennemhuller landbrugets påstand om Rusland-eksportens død, gylle.dk 14.09.2015.

Kjeld Hansen: Svineproducenter får i pose og sæk men vil hellere holde op, gylle.dk 12.09.2015.

Lars Attrup: Nye katastrofetal: Landmændenes økonomi dramatisk forværret, Finans 10.09.2015.

Magnus Bredsdorff: Regeringen siger ja til ny GM-majs, der kan tåle Roundup, Ingeniøren 11.09.2015.

Sacha Sennov: Storbank: Dansk fødevareeksport overlever Ruslands mur, infomedia.dk 10.09.2015.

Lars Attrup: Fødevarepriserne styrtdykker, Finans 10.09.2015.

Kjeld Hansen: Miraklet i Filsø, gylle.dk 09.09.2015.

Joachim Plaetner Kjeldsen: Danmarks første ’sharemilkere’ på plads, Økologisk Landsforening 09.09.2015.

Knud Vilby: Landbrugets juleaften, 05.09.2015.

Helle A. Christensen: Herning-landmænd bag 27 km ny natur i striber, LandbrugsAvisen 07.09.2015.

Gustav Bech: EL: Eva Kjer sætter 25 års miljøarbejde over styr, Organic Today 05.09.2015.

Kjeld Hansen: Naturen må betale for millionstøtte til landbruget, gylle.dk 03.09.2015.

Line Skouboe: Salget af økologisk frugt og grønt eksploderer, Økologisk Landsforening 09.09.2015.

Frederik Thalbitzer: Chokerende notat: Vild usikkerhed om randzoneeffekt, LandbrugsAvisen 03.09.2015.

Gustav Bech: Salget af økologisk frugt og grønt når nye højder, Organic Today 03.09.2015.

Kjeld Hansen: Dansk landbrug er for dårligt til at tjene penge, gylle.dk 02.09.2015.

Gustav Bech: Venstre klar til massakre på miljøet, Organic Today 01.09.2015.

Kjeld Hansen: Derfor er mælken så billig, gylle.dk 01.09.2015.

Ekspert: Køb dansk-kampagner redder ikke landbruget, (Ritzau) Information 31.08.2015.

Kjeld Hansen: Landbruget tabte krigen mod samfundet, gylle.dk 30.08.2015.

Kjeld Hansen: Kampagnen mod det elendige danske korn, gylle.dk 28.08.2015.

Eva Kjer giver landmænd penge tilbage – og fjerner særkrav, Landbrugsavisen 28.08.2015.

Joachim Plaetner Kjeldsen: Enhedslisten vil forbyde Roundup, Økologisk Landsforening 27.08.2015.

Få aktører bag sommerhetz mod DN, Danmarks Naturfredningsforening 26.08.2015.

Gustav Bech: Eva Kjer er skuffet over kritik fra DN og WWF, Organic Today, 26.08.2015.

Peder Sandøe: Danskerne holder jo ikke op med at spise kød, Politiken 26.08.2015.

Kjeld Hansen: Professor: Grøn omstilling kan styrke væksten i udkanten, gylle.dk 26.08.2015.

Signe Mereta Lauesen: Grøde i Gudenåen skaber problemer for landmænd, Landbrugsavisen 26.08.2015.

Sprøjtegift dræber vandløbsinsekter, Danmarks Naturfredningsforening 25.08.2015.

Minister indfører generel dispensation for efterafgrøder, Landbrugsavisen, 25.08.2015.

Frederik Thalbitzer: N-normerne er ulovlige, men man kan ikke bare gøde løs, Landbrugsavisen 25.08.2015.

Lars B. Smitt: Miljøprofessor: Gødningsreglerne er ugyldige, Landbrugsavisen, 24.08.2015.

Gustav Bech: Mange sommerfugle er forsvundet for altid, Organic Today, 24.08.2015.

Anders Hjort: Morten havde et minus på 36 millioner, før banken sagde stop, Politiken 22.08.2015.

Magnus Bredsdorff: Pesticider dræber smådyr i vandløb, Ingeniøren 21.08.2015.

Magnus Bredsdorff: Pesticider ender i vandløbene på trods af bufferzoner, Ingeniøren 21.08.2015.

Kjeld Hansen: Stop tvangsmodning af korn med sprøjtegift, gylle.dk 21.08.2015.

Signe Mereta Lauesen: Forsker: Krisen kan lukke 1200-1800 landbrug, Landbrugsavisen 20.08.2015.

Peder Størup: Naturbeskyttelse.dk: Regeringen må øge natur-indsatsen, Altinget 19.08.2015.

Kjeld Hansen: Ikke alle landmænd kræver mere gødning, gylle.dk 19.08.2015.

Peder Størup: Vil ministeren også have fuld åbenhed om underimplementering af natur- og miljøbeskyttelsen? naturbeskyttelse.dk 19.08.2015.

Thomas Færgeman: Miljø- og fødevareministeren bebuder naturpakke, Politiken 17.08.2015.

David Trads: Når ministre slås med embedsmænd, Altinget 17.08.2015.

Kjeld Hansen: Landbruget tabte krigen om den offentlige mening, Jyllands-Posten 17.08.2015.

Thomas Færgeman: Vildmosekartoflen er en klimasynder, Politiken 16.08.2015.

Gustav Bech: Økologien bliver ved med at vokse de næste 25 år, Organic Today 16.08.2015.

Gustav Bech: Forbyd sprøjtegift før høst, Organic Today 15.08.2015.

Filip Knaack Kirkegaard: Eva Kjer på Facebook: Vi knokler for ekstra kvælstof, Landbrugsavisen 13.08.2015.

Joachim Plaetner Kjeldsen: Fremtidens mad er fra gamle dage, Økologisk Landsforening 12.08.2015.

Forbyd sprøjtegift før høst, Danmarks Naturfredningsforening 12.08.2015.

Naturindsatsen i Danmark får klø i ny EU rapport, Danmarks Naturfredningsforening 12.08.2015.

Kjeld Hansen: Dansk naturbeskyttelse er til grin, gylle.dk 09.08.2015.

David Rehling: Luk de danske øer! Information 07.08.2015.

Sebastian Abrahamsen: Kan det danske landbrug overhovedet betale sig? Information 05.08.2015.

Jakob Hvide Beim & Michael Olsen: Forsker: Sælg småøer til rigmænd, Politiken 05.08.2015.

Kjeld Hansen: Kun landbruget kan redde viben fra nedturen, gylle.dk 03.08.2015.

Kristian Sjøgren: Vilde heste kan være på vej til Danmark, videnskab.dk 04.08.2015.

Kjeld Hansen: Ejerskabet til Danmark, gylle.dk 01.08.2015.

Gustav Bech: Kravet om efterafgrøder på 60.000 hektar sløjfet fra i dag, Organic Today 01.08.2015.

Fællesskabs-landbrug laver over 100 slags grøntsager, Landbrug og Fødevarer, (video) august 2015.

Bo Lidegaard: Derfor skal udlændinge ikke eje sommerhuse i Danmark, (leder) Politiken 31.07.2015.

Magnus Boye: Landbrug udleder langt mere lattergas end antaget, Ingeniøren 31.07.2015.

Kjeld Hansen: Danmarks mest værdifulde natur går tabt, gylle.dk 31.07.2015.

Kjeld Hansen: Først skulle den fredes, så skulle den ikke – nu skal den igen – måske…, gylle.dk 30.07.2015.

Lars Attrup: 86 pct. af mælkebedrifterne har underskud, Finans 29.07.2015.

Kjeld Hansen: Fagligt hovedvidne i landbrugets gødningssag siger fra, gylle.dk 29.07.2015.

Frederik Thalbitzer: Store brug og unge sprøjter mest, Landbrugsavisen 27.07.2015.

Kjeld Hansen: Ny miljø- og fødevareminister med gamle lig i lasten, gylle.dk 27.07.2015.

Filip Knaack Kirkegaard: Fire hun-ulve i Danmark, Landbrugsavisen 27.07.2015.

Erling Kjekstad: Danske utkanter som skrekken eksempel, Nationen 25.07.2015.

Kjeld Hansen: Danmark er ingen EU-duks, tværtimod, gylle.dk 26.07.2015.

Kjeld Hansen: Landbruget driver folk væk fra landet, gylle.dk 26.07.2015.

Kjeld Hansen: Er landbruget på vej mod græske tilstande? gylle.dk 25.07.2015.

Bredt flertal lover miljøvenligt landbrug, (Ritzau) TV2 23.07.2015.

Knud Storgaard: Kapitalfonde kan fremover dyrke de danske marker, Information 23.07.2015.

Gustav Bech: Venstre vil alligevel ikke skrue miljøkrav tilbage, Organic Today 23.07.2015.

Nikolaj Babis Nielsen: Bredt flertal lover miljøvenligt landbrug, Landbrugsavisen 23.07.2015.

Henrik Hindby Koszyczarek: Økonom advarer mod Venstres landbrugsplan, Globalen 23.07.2015.

Kjeld Hansen: Kun seks pct. af danskerne tror på landbruget, gylle.dk 23.07.2015.

Danskerne vil have stram EU-miljøkontrol med landbruget, (Ritzau) Information 22.07.2015.

Gustav Bech: Danskerne tror ikke på landbruget som vækstmotor, Organic Today 22.07.2015.

Landbrugsboss: Vi påtager os gerne miljøførertrøjen, (Ritzau) Information 22.07.2015.

Stephen Haar: På Samsø vil de crowdfunde grøntsagerne, Politiken 22.07.2015.

Det mener danskerne om landbrugets fremtid, (Ritzau) Information 22.07.2015.

Kjeld Hansen: EU: Naturen og befolkningen vandt, gylle.dk 22.07.2015.

Nikolaj Babis Nielsen: Danskerne vil have lokale råvarer, Landbrugsavisen 21.07.2015.

Anne Marie Lykkegaard: Kritik: Regeringen handler med uerstattelig natur som var det Hjallerup Marked, Ingeniøren 21.07.2015.

Sebastian Abrahamsen: Ekspert: Venstres landbrugspolitik kan føre til nye kriser, Information 20.07.2015.

Anne Marie Lykkegaard: Danmarks mest værdifulde natur får lov at forfalde, Ingeniøren 20.07.2015.

Thomas Klose Jensen: DF: Selvfølgelig kan vi flytte folk ud i landdistrikterne, DR 19.07.2015.

Landdistrikter: Rapport kan ryge lige i skraldespanden, (Ritzau) DR 19.07.2015.

Rapport: Flytning fra landet kan ikke stoppes, (Ritzau) DR 19.07.2015.

Kjeld Hansen: Stop fløjkrigen – hjælp landbruget! gylle.dk 17.07.2015.

Rasmus Nordqvist & Christian Poll: 500 gram kød kræver vand svarende til et bad på seks måneder, (kronik) Politiken 17.07.2015.

Filip Knaack Kirkegaard: Nordea: Hver femte af vores landbrug i risikozonen, Landbrugsavisen 17.07.2015.

Gustav Bech: Danmark er ved at miste viben, Organic Today 16.07.2015.

Kjeld Hansen: Giv os et dansk landbrug, vi kan være bekendt, gylle.dk 16.07.2015.

Sebastian Abrahamsen: Højt at flyve, dyrt at falde, Information 16.07.2015.

Gustav Bech: Naturen vandt over landbrugets interesser, Organic Today 16.07.2015.

Helle A. Christensen: Miljøorganisationer advarede kommissær mod at lempe ammoniak-mål, Landbrugsavisen 15.07.2015.

Line Skouboe: Det økologiske areal ser ud til at vokse i år, Økologisk Landsforening 15.07.2015.

Kjeld Hansen: Landmænd ødelægger deres eget levegrundlag, gylle.dk 15.07.2015.

Lene Skouboe: Det økologiske areal ser ud til at vokse i år, Økologisk Landsforening 15.07.2015.

Jesper Ibfeldt og Natacha Tjørnholm: Økologisk Råd: Venstres landbrugslempelser bliver en miljøkatastrofe, DR 14.07.2015.

Henrik Hindby Koszyczarek: Borgerlig plan “bliver en katastrofe for miljøet”, Globalen 14.07.2015.

Miljøforkæmpere: Landbrug kan nemt udlede mindre ammoniak, (Ritzau) Information 13.07.2015.

New publication – sharing practices on natural grazing in Europe, Rewilding Europe 13.07.2015.

Kommissær afviser stejlt lavere ammoniak-mål i Danmark, (Ritzau) Information 13.07.2015.

Mindre gødning giver bedre grundvand, Danmarks Naturfredningsforening 13.07.2015.

Gustav Bech: Landbruget fik nej til at udlede mere ammoniak, Organic Today 13.07.2015.

Brancheorganisation: Danmark er allerede ammoniak-duks, (Ritzau) Information 13.07.2015.

Gustav Bech: Eva Kjer vil udhule krav til luftforurening, Organic Today 13.07.2015.

Miljøminister: Landmænd skal kunne udlede mere ammoniak, (Ritzau) DR 13.07.2015.

Arne Boelt er klar til at gå til domstolen, TV2 Nord 12.07.2015.

Thomas Djursing: Dansk landbrugsjord bliver ødelagt af maskiner og rovdrift, Ingeniøren 10.07.2015.

Line Skouboe: Kinesere markerer interesse for dansk øko-model, Økologisk Landsforening 10.07.2015.

Miljøminister hyrer særlig rådgiver fra tobaksfirma, (Ritzau) Information 09.07.2015.

Regeringen løber fra mål om landbrugets luftforurening, Maskinbladet 08.07.2015.

Gustav Bech: Landbruget må gerne forurene med ammoniak, Organic Today 08.07.2015.

Dan Bjerring: Forskellige opskrifter på hjælp til landbruget, Maskinbladet 08.07.2015.

Camille Rosenbeck: Forskere: Økologiske landmænd tjener mere end konventionelle i USA, Landbrugsavisen 06.07.2015.

Evas to kasketter, (leder) Ekstrabladet 06.07.2015.

David Rehling: Miljøtømning, (leder) Information 04.07.2015.

Filip Knaack Kirkegaard: Første tiltag i pakke: Regeringen sløjfer 60.000 hektar efterafgrøder, Landbrugsavisen 03.07.2015.

Christian Bennicke: Fra beskyttelse til byggeri, (leder) Information 03.07.2015.

Natali Braagaard: Danmarks førende ekspert: Derfor er randzoner så vigtige for vores vand, TV2 03.07.2015.

Brutalt opgør med miljøbeskyttelsen i Danmark, Danmarks Naturfredningsforening 03.07.2015.

Sanne Wittrup: Regeringen: Ny energikommission skal gøre grøn omstilling billigere, Ingeniøren 02.07.2015.

Mette Boas: Egholm fremmer økologien, Landbrugsavisen 02.07.2015.

Mette Højbjerg: Dansk landbrug er fulde af pis, Politiken 02.07.2015.

Christian Bennike: Kampen om kysten, Information 02.07.2015.

Louise Lind Jensen & Stine Mie Kristiansen: Vandkants-borgmestre jubler over udsigt til flere strandhoteller, DR 01.07.2015.

 

Ella Maria Bisschop-Larsen: Vil EU tillade blå miljøpolitik? (kronik) Information 29.06.2015.

Dorrit Saietz & Thomas Færgeman: Regeringen vil lade kysterne bebygge, Politiken 29.06.2015.

Sanne Wittrup: Amputeret Miljøministerium rykker over til Fødevareministeriet, Ingeniøren 29.06.2015.

Casper Dall: Ærgrelse over Løkkes grønne realisme, Information 29.06.2015.

Helle A. Christiensen: Eva Kjer: “Vi har så meget brug for at styrke landbruget”, Landbrugsavisen 28.06.2015.

Christian Kloster: Landmænd jubler: Eva Kjer vil ‘slippe bønder fri’, Ekstrabladet 28.06.2015.

Helle A. Christsensen: L&F: Velkommen – og frem med pakken! Landbrugsavisen 28.06.2015.

Nordqvist: Trist, men forventet fravær af grønne visioner i regeringsgrundlag, (pressemeddelelse) Alternativet 28.06.2015 (pdf).

Gustav Bech: Landbrugstop glæder sig til opgør med “undergødskning”, Organic Today 28.06.2015.

Gustav Bech: Løkke fuldender nedrivningen af Aukens livsværk, Organic Today 28.06.2015.

Helle A. Christsensen: Naturfredningsforening: Beskyttelse af vandmiljø er kollapset, Landbrugsavisen 26.06.2015.

Vigtigt skridt for naturen i gødningssag, Danmarks Naturfredningsforening 26.06.2015.

Helle A. Christiansen: Tømrer, økolog – og ny landmand i Folketinget, Landbrugsavisen 26.06.2015.

Beskyttelsen af vandmiljøet kollapser totalt, Danmarks Naturfredningsforening 25.06.2015.

Magnus Bredsdorff: Genmodificeret foder kan snart stoppes – og så bliver grisen dyrere, Ingeniøren 23.06.2015.

Nordjyske landmænd gør en indsats for naturen, Landbrugsavisen 23.06.2015.

Gustav Bech: Natur og miljø vigtigere end landbrugets økonomi, Organic Today 23.06.2015.

Jesper Løvenbalk Hansen: Grønne organisationer frygter for dansk klimapolitik under blå blok, Information 22.06.2015.

Filip Knaack Kirkegaard: Landmand dømt: Fyldte vandhul, Landbrugsavisen 22.06.2015.

Kjeld Hansen: Stakkels Danmark – nu tager de din natur…, Gylle.dk 20.06.2015.

Henrik Hindby Koszyczarek: Efter valgsejren: Nu skal der gødes, Globalen 19.06.2015.

Helle A. Christensen: Venstre: Nu skal randzonerne væk, Landbrugsavisen 19.06.2015.

Her er VKO’s 16 løfter til landbruget, Landbrugsavisen 19.06.2015.

Venstre-udspil vil fjerne 18 procent af strandbeskyttelsen, Danmarks Naturfredningsforening, 17.06.2015.

Anne Marie Lykkegaard: Forsker: EU-plan for at redde arterne er uambitiøs og helt til grin, Ingeniøren 17.06.2015.

Kjeld Hansen: Inhabil ekspert skal vurdere kræftrisiko ved Roundup, gylle.dk 15.06.2015.

Ny rapport: Dyr gæld – ikke miljøregler – tynger landbruget, Danmarks Naturfredningsforening 13.06.2015.

Thomas Færgeman: Nabotjek: Det er gælden, der hæmmer landbruget – ikke miljøreglerne, Politiken 13.06.2015.

Nyt udspil: Naturen skal have mere plads i landbrugslandet, Danmarks Naturfredningsforening 11.06.2015.

DN om nyt regeringsudspil: Særdeles positivt med mere vild skov, Danmarks Naturfredningsforening 11.06.2015.

Miljøindsats virker: Livet i havet er blevet rigere, Danmarks Naturfredningsforening 10.06.2015.

Danmarks mest anvendte sprøjtegift kan være kræftfremkaldende, Danmarks Naturfredningsforening 28.05.2015.

Peter Møller: Roundup kommer på Arbejdstilsynets kræftliste, TV2 28.05.2015.

Henrik Hindby Koszyczarek: Svineproducent har fået nok: Vores grise lider, globalen.dk 13.05.2015.

Ikke flere krav til landbrugets ammoniakudledninger, Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen 26.03.2015.

Anne Marie Lykkegaard: Forsker: For lidt plads i naturen presser 2.000 danske arter, Ingeniøren 05.03.2015.

Lars Lykke Rasmussen et al.: Mere vækst med grøn realisme, (kronik) Jyllands-Posten 25.11.2014.

Helle A. Christensen: VKO lancerer stor, fælles landbrugs- og fødevarepakke, LandbrugsAvisen 25.11.2014.

Rasmus Dam Nielsen: Karen Hækkerup skamroser borgerlige landbrugsinitiativer, Politiken 25.11.2014.

Mere gødning og flere svin: Blå blok vil skabe 25.000 nye job i landbruget, (Ritzau) Politiken 25.11.2014.

Helle A. Christensen: Dokumentation: Her er landbrugs- og fødevarepakken fra Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative med ialt 16 konkrete forslag, LandbrugsAvisen 25.11.2014.

Rasmus Dam Nielsen: Regeringen: Borgerlig plan for landbruget vil gå ud over miljøet og dyrevelfærden, Politiken 25.11.2014.

Jasmina Blichert & Nanna Jakobsgaard: Ekspert: Borgerligt landsbrugsudspil er uden effekt, Politiko 25.11.2014.

Kjeld Hansen: Landmanden ødelægger landet, gylle.dk 16.11.2014.

Jens H. Pedersen: Landmanden er blevet en effektiv naturødelægger, (kronik) Information 10.11.2014.

Gustav Bech: Intet i vejen med dansk brødkorns kvalitet, Organic Today 09.11.2014.

Rune Engelbrecht: Regeringens naturplan er forbløffende uambitiøs, Politiken 27.10.2014.

Jacob Friberg & Ellen Ø. Andersen: Naturen får plads til vokseværk, Politiken 26.10.2014.

Gustav Bech: Brosbøl forbyder sprøjtegift i såbar natur, Organic Today, 06.10.2014.

Anders Kjærulff: Luk dansk landbrug og spar 2 milliarder, Ekstrabladet 27.06.2015.

Magnus Bredsdorff: Chok-målinger af Roundup i grundvandet står ved magt, Ingeniøren 09.07.2012.