Strøtanker om bæredygtighed

Aftenrøde over et brunkulsfyret kraftværk i den australske delstat Victoria. Australien har store kulreserver, og en af landets store udfordringer ved forud for COP21 i Paris at skulle lave en klimaplan, er den nødvendige erkendelse af, at langt størsteparten af disse kul må forblive i undergrunden.

Efter planen skulle de rige landes klimamålsætninger have foreligget først på året, men måske for at demonstrere sin uvilje overfor fænomenet har Australiens premierminister Tony Abbott trukket den endelige lancering af de australske INDC (Individual Nationally Determined Contributions), men i forgårs blev de lagt offentligt frem. De indebærer, at Australien vil reducere sine CO₂-udledninger med 26-28% i forhold til 2005. Det har for så vidt stået klart længe, og Australiens premierminister Tony Abbott har da også allerede været udsat for et massivt pres for at øge den australske klimaambition, for de australske klimamålsætninger hører blandt de allersvageste, samtidig med at de australske udledninger pr. person hører til de allerhøjeste.

Marshall-øernes udenrigsminister Tony de Brum skrev 11. august på Twitter: “If the rest of world followed Australia’s lead, the Great Barrier Reef would disappear. So would my country.” Lederen af den engelske klimakommission, Lord Deben, karakteriserer den australske klimamålsætning som helt utilstrækkelig og siger, at: “Global warming won’t wait for Mr. Abbott and his government. Mr Abbott’s hubris is staggering.”

Miljøfolk har karakteriseret Australiens klimamålsætning som værende ‘patetisk utilstrækkelig’. Abbott har taget til genmæle og siger, at den på ingen måde er værre, end hvad man naturligt kan sammenligne sig med – hvilket kun er næsten forkert i og med at både Japans, Canadas og New Zealands klimamålsætninger tilsvarende er patetisk utilstrækkelige. Men Obamas klimaindsats ligger klasser over, og den australske klimaambition ligger endog meget langt fra EUs og de øvrige europæiske landes, hvor man er i fuld gang med en række af de strukturelle forandringer, som Abbott foreløbig er veget udenom.

Klimamålsætningen kan ses her: Australias 2030 Emission Reduction Target.

Som man kan se det af grafen herunder, svarer de 26% i forhold til 2005 til blot 20% i forhold til 1990, som der hele tiden har været lagt op til var referenceåret, hvor for eksempel EUs klimamålsætning for 2030 ligger 40% under 1990. Men lande som i årene efter 1990 lod udledningerne stige, har systematisk valgt andre basisår, for at få den fremlagte indsats til at fremstå bedst muligt – mange ville kalde det at få mindst muligt til at synes af mest muligt.

Figuren herover søger at rydde op i disse forskelligheder ved for hvert land at vise, hvilken reduktion der er tale om i forhold til tre forskellige basisår. De lyst gråblå søjler viser reduktionerne i forhold til 1990 – her kan man se, at EU står stærkest med 40%, hvor Canada i den anden yderlighed med sin planlagte klimaindsats stadig i 2030 vil have højere CO₂-udledninger end i 1990, fordi man i mellemtiden har ladet udledningerne stige næsten eksplosivt.

Hvis vi skal have en chance for at holde den målsætning om en gennemsnitlig global temperaturstigning på max 2°C, som alle verdens lande vedtog i København i 2009, så er ingen af disse reduktionsmål tilstrækkelige, for så skulle udledningerne for verdens rigeste lande i 2030 nærmere ligge 50-55% under 1990. Selv EUs klimamålsætning er i den skala aldeles utilstrækkelig – og ret urimelig, for meget tyder på at EU når i 2020 ikke bare som planlagt når 20% under 1990, men er på vej til at nå 28%. Så blot med en række mindre opjusteringer af EUs klimaindsats ville EU relativt uproblematisk kunne nå 50% eller mere i 2030. For de lande, hvor udledningerne er fortsat med at stige langt ind i det 21. århundrede, ville 50% under 1990 i 2030 til gengæld kræve betydelige anstrengelser. Men situationen kalder omvendt på, at alle anstrenger sig til det yderste, så man må håbe, at processen frem til Paris formår at få alle til at stramme deres målsætninger yderligere.

Australiens Climate Change Authority (CCA) fastslog i starten af juli, at Australien måtte reducere sine udledninger med mindst 30% i 2025 i forhold til år 2000 (36% i forhold til 2005) og tegne sig for reduktioner i størrelsesordenen 40-60% i 2030: “These targets should be considered the bare minimum, at best, when it comes to climate credibility as well as Australia’s carbon competitiveness.” En sådan klimamålsætning vil ifølge CCA være: “credible in terms of what the science requires – and what many comparable countries are doing – to move the world back towards a global emissions reduction path consistent with a reasonable chance of limiting the increase in global warming to 2°C. It would also send a credible signal to domestic and international stakeholders alike that the government is intent on playing a leadership role in guiding Australia’s long-term transition to a sustainable, low-carbon world.”

Én ting er, at Australiens 26% reduktionsmål på den baggrund er aldeles utilstrækkeligt. Hvad der er værre, er, der er ikke ret meget i den fremlagte klimaplan, som sandsynliggør, at man vil nå reduktioner i den størrelsesorden. For den bygger på en meget snæver palet af virkemidler, og Abbott, der som noget af det første efter sin tiltræden skrottede den hidtidige australske klimapolitik, har aktivt fravalgt en række af de mest indlysende virkemidler, samtidig med at han ikke synes til sinds at bremse kuludviklingen. Samtidig siger han ved lanceringen, at han til enhver tid vil sætte økonomien højere end klimaindsatsen – og med økonomien mener han den australske kuløkonomi. Så der bliver et kæmpe oprydnings- og udredningsarbejde for en kommende regering. Og man må forvente, at Australien i tiden frem til COP21 i Paris vil blive udsat for et massivt pres for at skærpe og præcisere sin klimaindsats.

Det australske udenrigsministerium har haft den fremtrædende økonom Warwick McKibbin til at udarbejde scenarier for omkostningerne ved at gennemføre reduktioner i størrelsesordenen 20-35% i 2030 i forhold til 2005. Rapporten er hemmeligholdt, men den skulle ifølge The Guardian Australia vise, at forskellen mellem 20% reduktion og 35% reduktion økonomisk set kun er ubetydelig. Så når Abbott endda vælger reduktioner i den lave ende af registeret, er det ud fra nøgterne omkostninger, men må hænge sammen med, at han ikke ønsker at hæmme vilkårene for den australske kulindustri.

I de seneste måneder har premierminister Abbott nærmest ført korstog overfor solceller og ikke mindst vindkraft, og har skrottet hidtidige støtteprogrammer. Samtidig har han igen og igen været fremme med visionen om kulkraften som den store håndstrækning til de fattige lande, hvilket Verdensbanken på det seneste har afvist blankt som en absurditet. For kulkraften indebærer en voldsom belastning for de fattigste.

Abbott virker her noget ude af trit med virkeligheden. Store kulforbrugende lande som Indien prøver at mindske sin afhængighed af kullene, Kina har igennem årene importeret store mængder af australske kul, men Kinas kulforbrug synes at være toppet og importen for nedadgående, New Zealand har netop meddelt at de lukker deres sidste kulmine i 2018, England lukker sin sidste dybe kulmine i år, og selv overfladebrydningen er ved at klinge af. USA har lukket 200 kulkraftværker i de senere år, og med de seneste vedtagelser vil en stor del af resten også blive lukket ned.  Selv hvis Australien fik sin kulproduktion fordoblet, kunne situationen meget vel være, at ingen manglede dem. Så også rent forretningsmæssigt set er det på høje tid at sadle om.

Kiribatis ministerpræsident Anote Tong har netop i dag fremlagt forslag om et moratorium for etablering af nye kulminer samt udvidelsen af eksisterende – hvilket ville være en naturlig konsekvens af IPCCs carbon budget, hvoraf det står klart at 65-80% af alle kendte fossile forekomster må forblive i jorden, og da kulafbrændingen giver den største CO₂-forurening pr. energienhed, skal der spares allermest på kullene (se det fulde brev på Scribd). I samme omgang burde man lave et moratorium for nye kulkraftværker – og til gengæld øge støtten til de lande, som med en vis rimelighed kan sige, at kulkraften var en del af deres mulighed for at hæve sig over fattigdomsgrænsen. For sol og vind er i mange af disse lande ved at være lige så billige, samtidig med at de kommer uden de tragiske sundheds- og miljøomkostninger, som kullene har.

Det kan umiddelbart undre, at Abbott fører sig så arrogant frem, for en nylig undersøgelse viser, at 69% af de australske vælgere ønsker, at regeringen tager klima & miljø mere alvorligt. Og hvor 84% peger på vind som vigtigste energikilde, 69% på solenergi og 47% på vandkraft, er der kun 13% som peger på henholdsvis kul og A-kraft. I samme undersøgelse finder 71%, at den australske kulfyring skal udfases, mens 65% er enige i, at det at mindske investeringerne i vindenergi og små solcelleanlæg (som Abbott er i færd med) er det modsatte af hvad der er brug for.

Men Australien har store kulreserver, og det kræver i den situation et vist mål af klarsyn begavelse at fastholde, at de ikke bare skal graves op og brændes af, men forblive i jorden. Abbott har i denne proces vist sig 100% som en kulindustriens mand, og selvom kulbrydningen går en uvis tid imod, arbejder han for så vidt muligt at fastholde den australske kulproduktion. Warwick McKibbins beregninger forud for den fremlagte klimaplan viser, at værdien af den australske kulproduktion vil falde 14% på grund af den australske klimaindsats, og yderligere 8% på grund af klimaindsatser i andre lande (svigtende eksport). Selvklart vil denne skrumpen af kulproduktionen vokse i takt med, at klimamålsætningerne strammes, så hvis verdens lande som det principielt er aftalt ender med at fastholde klimaindsatser som gør det muligt at holde 2°C-målsætningen, vil den australske kulproduktion ligge langt lavere i 2030.

På den baggrund virker den australske kulindustris forventing om ikke at blive berørt af den australske klimaindsats og Abbotts forhåbninger om at Australien fortsat at kunne være kulmine for hele verden absurd, mens hans forsøg på at hente hjælp ind fra Bjørn Lomborgs konsensuscirkus for at få øget forvirringen fremstår næsten patetisk. Når vi nu ved, at det er sidste udkald for en resolut klimaindsats, og der ikke er nogen vej uden om, at kullene forbliver i undergrunden, hvorfor så lave alle disse krumspring?

Der er betydelige kræfter i Australien, som ønsker det anderledes, og så sent som i dag trak den Engelske bank Standard Chartered sig ud af Carmichael-minen, et stort nyt kulmineprojekt, som det indiske investeringsselskab Adani ønskede at etablere i det vestlige Queensland. Det kommer efter at den føderale domstol sidst i juli underkendte Abbotts godkendelse af mineprojektet. Tilsvarende må man forestille sig, at der nu, hvor den australske klimamålsætning er offentliggjort, vil blive indledt sager ved domstolen tilsvarende i Holland, hvor domstolene i juni idømte den hollandske regering at styrke sin klimaindsats (se blog-indlægget Holland idømt skærpet klimaindsats).

De enkelte delstater har en ganske forskellig grad af indsats, for eksempel har New South Wales allerede i dag en andel af vedvarende energi (sol og vind) på 40%. Og i forbindelse med præsentationen af Teslas nye batterienheder for nylig blev det spekuleret, at Australien var et af de markeder, hvor kombinationen af solcelleanlæg og batterilagringskapacitet allerede nu ville være rentabel, fordi man kører med graduerede el-priser alt efter tid på dagen. Så det synes usandsynligt, at Abbott er i stand til at fortsætte sit klimakultyranni.

Australien stod da også til at være et land, som var tidligt i gang med transformationen videre fra fossilt samfund. og tilbage i 1990 etablerede den tids premierminister Bob Hawke et reduktionsmål på 20% i 2005. Men en ny bog af Maria Taylor afdækker, hvordan Australien er blevet “propagandized”. Så allerede i 1990erne tabes situationen til professionelle klimaskeptikere fra free market-tænketanke. Det greb er det endnu kun næsten lykkedes at vriste Australien ud af.

Update 18.08. – Grundlæggende har det været et nederlag for Tony Abbott overhovedet at skulle lave en klimaplan, men det internationale pres har været så massivt, at han ikke bare ville kunne sidde det helt overhørigt. Han har så i stedet lavet en version, hvor klimaindsatsen ikke må stå i vejen for den økonomiske udvikling, samtidig med at han har sammenlignet oppositionens forslag om en 50% redukiton i 2030 som “simply catastrophic”.

Men nu vil skæbnen, at Citi har fremlagt rapporten: Why a Low Carbon Future Doesn’t Have to Cost the Earth, som viser, at Abbott på det felt er helt galt afmarcheret. For hvis Australien gik ind i en hurtig omstilling til et samfund drevet fuldt ud på vedvarende energi, så ville det godt nok i starten kræve investeringer, men i 2040 ville Australien have tjent 1,8 trillion $ i forhold til, hvis man havde fortsat den nuværende kurs (se The trillion-dollar hole in Abbott’s climate policy logic).

Her ses de centrale grafer fra Citis rapport.

Hvis man yderligere indregner, at en kraftig klimaindsats på globalt plan vil muliggøre en 2ºC-løsning og endog en 1½ºC-løsning, mens en klimaindsats som den Australien nu har lagt frem, vil føre verden frem mod 4ºC eller mere. Hvis hele verden lavede tilsvarende regnestykker for, forskellen på tab efter klimaforandringer ved 1½ºC og 2ºC, så ville man sandsynligvis komme frem til, at det at alle sigtede på at gøre deres del af 1½ºC-løsningen, ville sikre mest velstand for alle.

I stedet for at tage en sådan viden til efterretning synes Abbott nærmest forblændet af sin kul-agenda. Og han har i dag udtalt, at grønne aktivister ikke som de nu har gjort det, burde kunne bruge retssystemet til at forsinke Carmichael-minen – og at han vil ændre miljøloven, så det ikke fremover er muligt. Man kan så håbe, at retsvæsenet forbliver lige præcis retsvæsen og formår at holde sådanne politiske forsøg på kvælergreb fra livet. Projektet er lige nu standset med henvisning til beskyttelsen af to truede krybdyr, men som Joshua Robertson skrev 6. august, så er Carmichael-minens største fjende sin egen business-case: For at være rentabelt, vil projektet kræve 80-100 (US) $ pr. ton kul, men markedsprisen er lige nu 65 $ pr. ton. Så når Adani ikke bare opgiver projektet, er det sandsynligvis fordi man allerede har investeret så meget deri, at det er en for vanskelig beslutning.

Men … i en tid, hvor det tikker ind med klimaplaner fra hele verden, bliver de fossile selskaber nødt til at indse, at der ikke er noget, som hedder business as usual. Selv lille fattige Djibouti på Afrikas Horn har lavet en klimaplan med 40% reduktioner i 2030 og vedlagt et scenario for en 60% reduktion i 2030 under forudsætningen af finansiel bistand dertil (se Djiboutis INDC (pdf)).

Update 14.09. – Fra et globalt klimaperspektiv er dagens gode nyhed nok, at Tony Abbott er faldet, nedstemt blandt sine egne. Så Malcolm Turnbull overtager posten som premierminister og leder af the Liberal Party.

Tilbage i 2009 karakteriserede Turnbull ifølge Washington Post Abbotts klimapolitiske linje som bullshit, og han trak sig på det tidspunkt som leder af partiet på grund af den klimapolitiske linje – eller rettere Abbott væltede ham blandt andet fordi han fastholdt nødvendigheden af en klimaafgift. Så Turnbull har ry for klimapolitisk set at være en fornuftens ø i et parti, hvor klimafornægtelsen har gode kår, men det synes endda usikkert, om vi vil se andre klimapolitiske signaler fra Australien inden COP21 Paris. Tilsyneladende er det eneste, han endnu har sagt derom, at de australske INDC allerede er indleveret. Men en række kommentarer går på, at Abbott med den ganske massive klimafornægtelse i det liberale parti (som ikke er liberalt, men mere ala de amerikanske republikanere), så han måske ikke vil lægge ud med det konfrontatoriske, hvorfor en ændret klimapolitik nok først vil komme til udtryk på lidt længere sigt.

Update 15.09. – Der er ikke i dag mere nyt direkte Malcolm Turnbull om eventuelle ændringer i den australske klimapolitik. Men der er kommet langt flere analyser og betragtninger. For eksempel Senator Richard Di Natale, lederen af The Greens, siger til Sky News: “I say to Malcolm Turnbull – show that you’re a leader, not a follower. Bring those dinosaurs inside your party room into the 21st century. If you’re genuine about tackling economic reform, then tackling global warming has to be a part of that. *That* is the big challenge for us as a nation, and if this is just about seeking power for the sake of it then he will have let down the nation.”

Hvor Turnbulls position i det polariserede parti kan være skrøbelig, så er hans folkelige mandat stærkere. Han har løbende haft mere popularitet end Abbott, og en lynmåling her efter hans genindtræden som premierminister viser, at han for 70% af den australske befolkning er den foretrukne premierminister.

New Scientist har talt med Robyn Eckersley fra University of Melbourne, som vurderer, at der med Turnbull nok efterhånden vil vise sig en bedre klimaindsats: “My guess is that he will try to persuade his colleagues of the merits of a more robust climate policy as his first step.” Og videre siger hun om de klimamål, som er indgivet forud for COP21 i Paris, at: “my bet will be that the ambition won’t change, but they’ll improve the policy to deliver it” … med henvisning til, at Australiens klimamålsætninger ikke bare har været ganske uambitiøse, man at de tiltag, som har været fremlagt for at opnå dem, har været vurderet som værende helt utilstrækkelige.

Det falder sammen med en lang række andre vurderinger af, at han sandsynligvis ikke kan ændre de overordnede målsætninger her inden Paris uden at få ballade i partiet, men omvendt nok kan tilbagerulle Abbotts skrotning af støtten til vindkraft og solenergi – og dermed støtte de mange kræfter i Australien, som er i fuld gang med omstillingen.

Efter Abbott, som nok sammen med Canadas Harper var verdens højest placerede klimafornægter, er det betryggende at have fået en australsk ministerpræsident, som efter sigende skulle have læst IPCCs AR4 umiddelbart da den udkom (link).

Update 16.09. – Nå Turnbull vokser ikke ind i Himlen, sådan rent klimamæssigt.  Ifølge Labor Herald langer han blot to dage efter sin tiltræden som premierminister kraftigt ud efter oppositionens målsætning om at nå 50% vedvarende energi i 2030 og priser samtidig ‘clean coal’.

I hvor høj grad dette skyldes, at han har flyttet sig i sit klimasyn, eller det er stategisk nødvendigt for at holde sammen på den klimapolitisk set noget uregerlige flok i regeringspartiet, efter at nogle af Abbotts mere klimafornægtende støtter i går truede med at bryde ud og danne et eget mere rent højrekonservativt parti, må lige nu være spekulation.  Men prof. John Phillimore fra Curtin University siger til news.com.au at Turnbulls fastholden af den hidtidige (Abbott)klimapolitik var et “inevitable compromise” for at sikre tilstrækkeligt mange stemmer til at vælte Abbott.

Men spørgsmålet er, hvor afgørende dette er – for eksempel Obama har kunnet gøre ganske meget uden nogen egentlig pris på CO₂-udledninger, og EUs klimaindsats er kun i meget lille grad båret af sit kvotesystem, som man uden at sige for meget må erkende fungere bedre i teorien end i praksis. På den baggrund ridser Christian Edis på Climate Spectator en række af de muligheder op, som Turnbull har for at føre en meningsfuld klimapolitik uden kvotesystem.

Men blot at leve op til Australiens nuværende 2030-målsætning vil kræve en langt stærkere indsats end den, dom Abbott har iværksat, så der er masser af plads til forbedringer inden  for de nu udstukne rammer, og selvom der ikke bliver rykket det store ved Australiens klimamålsætning inden Paris, så vil Turnbull vil sandsynligvis sende sin (klimaansvarlige) udenrigsminister Julia Bishop til Paris med mere fleksibilitet til at lave en reel aftale, end Abbott kunne have accepteret.

Update 18.09. – Graham Readfearn betegnede i en artikel i gårsdagens The Guardian ligefrem Malcolm Turnbull som en climate turncoat (vendekåbe). Hvor han så sent som i 2010 talte varmt og med stor indsigt for en plan for Australien for 100% vedvarende energi inden for 10 år, er han nu hånligt avisende overfor et mål om Labors forslag om 50% vedvarende energi i 2030, som ellers ville give en noget enklere tidslinje at skulle klare omstillingen efter. Og den klima- og energipolitik for sit eget parti – som stort set er identisk med det han i 2011 karakteriserede som bullshit, og som hele resten af verden er en blanding af rystede og forargede over – betegner han nu som excellent.

Labors klima- og miljøtalsmand Mark Butler karakteriserer i dagens The Guardian Malcolm Turnbulls aftale med sit parti om at skulle videreføre Abbotts klimapolitik urørt mod at få stemmer til at vælte ham som a Faustian pact – nok mere i forståelsen at være i pagt med djævelen, end præget af en umættelig videbegærlighed. Men hans magtforblændelse synes at have ledt ham til at frasige sig sin forståelse af klimasituationen. Dette der dobbelt tragisk fordi han som vores hjemlige konservative i disse dage kunne være det grønne lys i et sort parti, som er præget af en massiv klimafornægtelse.

“All those Australians who thought that Mr Turnbull’s return to the leadership of the Liberal party would actually mean something – that it would actually hold out the hope of a strong and sensible policy on climate change for Australia – have had their hearts broken, because this prime minister has swallowed Tony Abbott’s Direct Action policy, hook, line and sinker,” skriver Butler: “Those Australians were entitled to hold out those hopes. They were entirely entitled to think that a change of leadership would mean something and would lead to some change in the Liberal party’s attitude to climate change. The old Malcolm had been so crystal clear about his belief that the Direct Action policy, in his words, was ‘an environmental fig leaf to cover a determination to do nothing’.”

“The old Malcolm Turnbull was clear in his advocacy of an emissions trading scheme as the cheapest and most effective means of reducing carbon pollution. We have heard him say, so many times, particularly in that critical period of debate in 2009 and 2010, that a policy like Tony Abbott’s emissions reduction fund would be ‘a recipe for fiscal recklessness on a grand scale’.”

Hvis den nuværende klimapolitik fortsættes, vil Australiens udledninger fortsætte med at stige og i 2020 ligge 10-17% over niveauet i år 2000 – og ikke 5% under, som landet tidligere har haft en målsætning om. Det er ikke nogen klimapolitik, noget land i Australiens vægtklasse kan tillade sig.

Update 21.09. – Så kom der alligevel de første små signaler om, at det med Malcolm Turnbull ikke bare ville blive en total videreførelse af Abbotts klimafornægtende klimaindsats. Selvom den såkaldte ‘Direct Action’-policy, som Abbott indførte, stadig vil blive fastholdt, men gennem en række tiltage styrket, så den gradvist udvikler sig til et egentligt kvotesystem, med loft over de samlede australske udledninger. Men det får foreløbig lov at køre frem til 2017, hvor det vil blive strammet ind, så det matcher Australiens 26-28% reduktionsmål for 2030. Samlet set er situationen stadig, at selvom Australiens klimamålsætning er alvorligt utilstrækkelig, så er der langt fra de policies på banen, som kan sikre at de holdes.

Hvor Abbott nærmes synes at føre frontalkrig mod den vedvarende energisektor, så har Arena, Australian Renewable Energy Agency, nu fået besked om, at de vil blive overført fra industriministeriet til miljøministeriet, hvilket tages som et tegn på, at enheden alligevel ikke lukkes, og det investeringsforbud til vedvarende energiprojekter, som Abbott indførte, syes også i gang med at blive ophævet, så regeringen i det mindste ikke stiller sig i vejen for den igangværende udvikling.

Miljøminister Greg Hunt siger i dag til Sky News, at der “obviously under Malcolm Turnbull there is a history of a deep long support for renewable energy.” Hunt fortsætter som miljøminister, og Julie Bishof som udenrigsminster – de to som tilsammen tegner klimapolitikken – men der har været en del rokader på ministerposterne, som alt i alt har givet Australien en lidt mindre konservativ regering.

Update 21.10. – Der er stadig ikke kommet nogen anden klimamålsætning fra Australien, og en ny klimaplan er ikke noget man bare lige laver. Men der synes at være etableret en masse klimadiplomatiske tråde fa både USA og Frankrig til Turnbull for at sikre, at han er med på at få Australien klimamæssigt på ret kurs.

Og så dagens solstråle fra Australien hvor det i en artikel i dag fremgår, at Turnbull-regerigen har trukket det tidligere tilbud til Bjørn Lomborg om 4 mio. $ til et australsk Consensus Centre tilbage.

Update 25.10. – Det står nu klart, at Turnbull er til sinds selv at deltage i COP21 i Paris. Direkte adspurgt, om han kunne ‘go beyond’ Australiens nuværende tilsagn om klimaindsats, svarer han ifølge Economic Times, at: “Sure… arguably, that depends on the rest of the world.” Det er stadig ikke noget tilsagn, men hvor problemet med den hidtidige klimatilsagn, som Abbott leverede, ikke bare var, at det var alt for lavt i forhold til det nødvendige for at holde 2°C-målsætningen, men at den indsats, som blev sat i værk for at opnå klimamålsætningen, var helt utilstrækkelig – ja faktisk nærmest var lavet for ikke at have nogen klimaindsats. Så har Australien nu en leder, som forstår og anerkender klimaudfordringen og synes indstillet på, at Australien må løfte sin del.

Samtidig har Candas nye premierminister Trudeau meddelt, at han stille med et stort følge i Paris. Han når heller ikke at få en ny klimapolitik på plads inden klimatopmødet i Paris, men her i opløbssvinget har to af de hidtil værste klimanølerlande, Australien og Canada genindmeldt sig blandt de lande, som agter at tage del i løsningen af klimaudfordringen.

Se tidligere blog-indlæg Australien år 2100, Australien klar til anden runde af Kyoto-aftalen, Australien melder klar til Kyoto-aftalens anden runde og Australien 100% på vedvarende energi i 2040.

Se samtlige blog-indlæg tagged INDC.
Se en grafisk evaluering af de enkelte landes indsats på Climate Action Tracker.
Se oversigt over samtlige indgivne INDC på Carbon Pulse INDC Tracker.
Se indgivne INDC på UNFCCCs hjemmeside.

Shalailah Medhora: Turnbull government selling Australia short on climate change – Bill Shorten, The Guardian 25.10.2015.

Poll: Malcolm Turnbull vastly preferred over Bill Shorten as prime minister, (AAP) The Guardian 24.10.2015.

Australian PM Malcolm Turnbull to attend Paris climate talks, (AFP) Economic Times 24.10.2015.

David Wroe: Malcolm Turnbull an ally on climate action, says French ambassador, Sydney Morning Herald 21.10.2015.

David Holmes: Farewell to Lomborg – what did the episode teach us? The Conversation 21.10.2015.

Matthew Knott: Bjorn Lomborg research centre dropped by Turnbull government, Sydney Morning Herald 21.10.2015.

Melissa Davey: Lack of planning for climate change puts Australia behind its allies, report finds, The Guardian 22.09.2015.

Giles Parkinsson: No more excuses: Heat is now on Hunt, RenewEconomy 22.09.2015.

Leonore Taylor: Turnbull government signals new approach to climate policy, The Guardian 21.09.2015.

Daniel Hurst: Malcolm Turnbull suggests changes to education and climate policies possible, The Guardian 21.09.2015.

Oliver Milman: Green groups call on Malcolm Turnbull to keep tax-deductible status, The Guardian 21.09.2015.

Mark Butler: Malcolm Turnbull’s Faustian pact on climate change is heartbreaking, The Guardian 18.09.2015.

Graham Readfearn: Is new Australian prime minister Malcolm Turnbull already a climate change turncoat? The Guardian 17.09.2015.

A coup in Canberra, (leder) Japan Times 17.09.2015.

Giles Parkinsson: Bolt’s idea for Bernardi-led right wing party may be blessing for Turnbull, RenewEconomy 16.09.2015.

Turnbull attacks renewables, praises ‘clean coal’, Labor Herald 16.09.2015.

Tristan Edis: Can Turnbull create an effective climate policy without an ETS? Climate Spectator 16.09.2015.

Hopes for new Australian climate policy appear remote, Radio New Zealand 16.09.2015.

Tom Arup: Subtle climate change moves likely, The Age 16.09.2015.

Emily Moulton: Why Malcolm Turnbull will end up disappointing many voters, news.com.au 16.09.2015.

Steven Miles: Great Barrier Reef needs climate change policy rethink, Brisbane News 16.09.2015.

Joe Robertson: Why climate action opponent Tony Abbott was ousted, Citizens Climate Lobby 15.09.2015.

New Turnbull government should make climate and energy policy central, The Climate Institute 15.09.2015.

Georgina Mitchell: How will Malcolm Turnbull deal with climate and environment as Prime Minister? Celcius News 15.09.2015.

Leonore Taylor: With a nip and a bit of tuck Turnbull can bring a touch of green to Direct Action, The Guardian 15.09.2015.

Tom Mitchell: Turnbull’s Test: There Can Be No Grand Economic Vision Without Climate Action, newmatilda.com 15.09.2015.

Michael Slezak: Will new Australian PM help improve nation’s policy on climate? The Scientist 15.09.2015.

John Queally: Abbott Ousted But Australian Progressives Declare: ‘Nothing Has Changed’, EcoWatch 15.09.2015.

Peter Dykstra: Commentary: A potent denier, denied, Daily Climate 15.09.2015.

Latika Bourke: Malcolm Turnbull defeats Tony Abbott in Liberal leadership spill to become prime minister, Sydney Morning Herald 15.08.2015.

Ishaan Tharoor: Tony Abbott is out of a job, and another leading climate-change skeptic may soon follow, Washington Post 14.09.2015.

Jake Flanagin: Will Australia’s new prime minister do better on climate change? Quartz 14.09.2015.

Michelle Innis: Malcolm Turnbull Defeats Tony Abbott to Become Prime Minister of Australia, New York Times 14.09.2015.

Alister Doyle: Australia, New Zealand defend climate plans, say face high costs, Reuters 01.09.2015.

Sophie Vorrath: Abbott’s axing of carbon price creates gaping emissions hole, RenewEconomy 28.08.2015.

Waleed Aly: Abbott is losing the plot in his war on environmentalists, Sydney Morning Herald 21.08.2015.

Graham Readfearn: Having advised three prime ministers, what would this climate scientist say to Abbott? Independent Australia 20.08.2015.

Oliver Milman: Climate stance of Australian politicians ‘disturbing’ – US Geological Survey chief, The Guardian 20.08.2015.

Elizabeth Farrelly: Two degrees or four? It’s a personal choice for survival in the near future, Sydney Morning Herald 20.08.2015.

Joshua Robinson: Adani poised to submit third plan for dredging in Great Barrier Reef,

The Guardian 20.08.2015. Ed King: Citigroup: Coal mining sector running out of time, RTCC 19.08.2015.

Tony Abbott’s war on green groups threatens environment, (leder) Sydney Morning Herald 19.08.2015.

Megan Darby: Why coal miners need a moratorium (but can’t ask), RTCC 19.08.2015.

Sophie Vorrath: The trillion-dollar hole in Abbott’s climate policy logic, RenewEconomy 18.08.2015.

Laureen McCauley: Naomi Klein: Tony Abbott Is a Climate Change ‘Villain’, EcoWatch 18.08.2015.

David Suzuki: Australia’s Environmental Leadership Needed Now More Than Ever, Huffington Post 18.08.2015.

Leonore Taylor: Coalition to restrict green groups’ right to challenge after Carmichael setback, The Guardian 18.08.2015.

Ross Gittins: Economists’ concerns with emissions reduction target not what you’d expect, Sydney Morning Herald 18.08.2015.

Leonore Taylor: Abbott government war on green ‘saboteurs’ is Laurel and Hardy slapstick, The Guardian 18.08.2015.

Adam Morton: Myths of the Australian climate change debate, Sydney Morning Herald 16.08.2015.

Oliver Milman: Tony Abbott is a climate change ‘villain’, says Canadian author Naomi Klein, The Guardian 16.08.2015.

Victoria Craw: The Australia Institute Chief Economist calls for moratorium on new coal mines, news.com 21.08.2015.

Emissions reduction target: Julie Bishop disputes Climate Change Authority’s figures, ABC News 15.08.2015.

Sophie Yeo: The rise and possible fall of Australia’s Carmichael coal mine, Carbon Brief 14.08.2015.

Ian Dunlop and Rob Sturrock: Too little, too late: Australia still missing from serious climate change debate, The Age 14.08.2015.

Lenore Taylor: Coalition a victim of its own trickiness as colleagues lose faith in Tony Abbott, The Guardian 14.08.2015.

John Grimes: Abbott’s silly claim: 50% renewables will ruin us, RenewEconomy 14.08.2015.

Charlie Wood: Community vs. Coal: Australia’s Galilee Basin Battle, Huffington Post 13.08.2015.

At a Loss for Words: Why Australia’s INDC Is Rubbish, Climate Reality 13.08.2015.

Kirbati’s President Tong calls for global moratorium on coal mining, Matangi Tonga 13.08.2015.

Ed King: Kiribati president calls for moratorium on coal mines, RTCC 13.08.2015.

Theresa Elflein: Standard Chartered quits Carmichael coal-mining project, tcktcktck 13.08.2015.

Jane Wilkinson: What should we make of Australia’s climate target? RTCC 12.08.2015.

Sallie Forrest: Health of Australians suffering as government again fails to address climate change, ABC 12.08.2015.

Jake Sturmer: IPCC scientists to meet with Greg Hunt, urge all sides to respond to climate science, The World Today, (interview med Jean-Pascal van Ypersele, IPCC) ABC Radio 12.08.2015.

Simon Lauder: Coal industry confident it won’t be cut by emissions target, (interview med Tony Abbott og Brendan Pearson) ABC Radio 12.08.2015.

Oliver Milman: ‘Tony Abbott’s hubris is staggering’: UK’s climate adviser on emissions target, The Guardian 12.08.2015.

What you need to know about today’s emissions reduction target announcement, Climate Council 11.08.2015.

Tony Abbott: government will not ‘put the environment ahead of the economy’, (video) (AAP) The Guardian 11.08.2015.

Lenore Taylor: Exclusive: Coalition modelling shows 2030 target will hit coal sector hardest, The Guardian 11.08.2015.

Lenore Taylor: Tony Abbott defends 2030 emissions target criticised as ‘pathetically’ low, The Guardian 11.08.2015.

Michelle Innis: Australia Sets Emissions Goal, but Climate Experts Say It Falls Short, New York Times 11.08.2015.

Andrew Freeman: Critics pounce on Australia’s new climate plan as misleading, unambitious, Mashable 11.08.2015.

Australians Prefer Renewables: 84% Say Solar Their Ideal Energy Source, 69% Wind, CleanTechnica 11.08.2015.

Lenore Taylor: Coalition’s emissions modelling shows little difference in economic impact of large or small cuts, The Guardian 10.08.2015.

Megan Darby: Australia pledge set to confirm climate laggard status, RTCC 11.08.2015.

Lenore Taylor: Abbott government’s 2030 emissions target dubbed ‘pathetically inadequate’, The Guardian 10.08.2015.

Rob Taylor: Heat on Abbott Rises as Australia Warms to Climate Concerns, Wall Street Journal 10.08.2015.

Sophie Vorrath: How low will Abbott and Hunt go on Australia’s emissions target? ReNewEconomy 10.08.2015.

Rachel Kyte: World Bank: clean energy is the solution to poverty, not coal, The Guardian 10.08.2015.

EAS Sarma: Australian coal is no answer to India’s energy needs, RTCC 10.08.2015.

Lenore Taylor: Australians fear Coalition is not taking climate change seriously, poll shows, The Guardian 09.08.2015.

Graham Redfearn: Australia was ready to act on climate 25 years ago, so what happened next? The Guardian 06.08.2015.

Joshua Robertsen: Future of Carmichael mine hinges not on skinks or snakes, but its business case, The Guardian 06.08.2015.

Tierny Smith: Renewables, not coal, the only hope for poverty alleviation, tcktcktck 29.07.2015.

Daniel Hurst: Tony Abbott revives anti-carbon tax campaign as Labor recommits to ETS, The Guardian 15.07.2015.

Daniel Hurst: Solar power industry vows to step up campaign to topple Abbott government, The Guardian 14.07.2015.

Samantha Page: Australian Government Deals Big Blow To Public Investment In Renewable Energy, Climate Progress 13.07.2015.

Lisa Cox: Other countries ‘airy-fairy’ on climate change, says Tony Abbott, as Australia delays new emissions target announcement, Sydney Morning Herald 13.07.2015.

Catharine Murphet: Australia’s post-2020 climate target will not be revealed until August, The Guardian 13.06.2015.

Heath Aston: Government pulls the plug on household solar, Sydney Morning Herald 13.07.2015.

Giles Parkinsson: The Coalition’s push against renewables is bizarre, contradictory, risky nonsense, The Guardian 13.07.2015.

Shalailah Medhora: Abbott government extends renewable energy investment ban to solar power, The Guardian 12.07.2015.

Shalailah Medhora: Coalition bans government’s clean energy bank from financing wind power, The Guardian 12.07.2015.

Adam Gartrell: Tony Abbott has escalated his war on wind power, Sydney Morning Herald 11.07.2015.

Megan Darby: Why South Australia is eyeing a renewable future, RTCC 03.07.2015.

Katharine Murphy: Australia must cut carbon emissions by 30% by 2025, says Climate Change Authority, The Guardian 02.07.2015.

Megan Darby: Abbott told to cut Australia emissions 30% by 2025, RTCC 02.07.2015.

Leonore Taylor: Abbott government pledges to appoint a windfarm commissioner in leaked letter, The Guardian 18.06.2015.

Giles Parkinson: Renewable power companies invite Abbott to visit a real wind farm, RenewEconomy 17.06.2015.

Joshua Robertson: Australian banks ‘favour fossil fuel projects over renewables by $6 to $1’, The Guardian 17.06.2015.

Ross Garnaut: Climate change: the challenge for Australia, The Age 15.06.2015.

Geoff Thompson: Australian Government ‘stuck in the past’ defending fossil fuels, descendant of John D Rockefeller says, ABC News 15.06.2015.

Giles Parkinson: Abbott government continues ‘jaw-boning’ of wind farm sector, RenewEconomy 15.06.2015.

Peter Hannam: Tony Abbott at odds with the world on renewable energy and climate change, Sydney Morning Herald 13.06.2015.

Peter Hannam: Paris 2015: 40 per cent Australian carbon emissions cut by 2030 fair, envoy says, Sydney Morning Herald 11.06.2015.

Arnold Schwartzenegger: Arnold Schwarzenegger tells Australia cutting emissions is good economics, The Guardian 06.06.2015.

Julie Bishop rejects Kofi Annan claim Australia a ‘free-rider’ on climate change, (AAP) The Guardian 06.06.2015.

Anthony Horten: Australia on a different course to the rest of the world when it comes to tackling climate change, The AIM Network 06.06.2015.

Ed King: Kofi Annan slates climate inaction from Canada, Australia, Japan and Russia, RTCC 05.06.2015.

International community asking hard questions about Canada’s climate ambition, National Observer 05.06.2015.

Australia dodging climate questions: institute, Mercury 05.06.2015.

Don Henry: Australia in the spotlight at climate talks, for all the wrong reasons, The Conversation 05.06.2015.

Graham Redfearn: Will Australia continue to sacrifice its international reputation on the altar of coal? The Guardian 05.06.2015.

Jake Sturmer: Australia’s emissions reduction policies scrutinised by other countries in UN meeting in Germany, ABC News 05.06.2015.

Shalaila Medhora: Australia has forfeited world leadership on climate policy, says Kofi Annan panel, The Guardian 05.06.2015.

Peter Hannam: Australia singled out as a climate change ‘free-rider’ by international panel, Sydney Morning Herald 05.06.2015.

Peter Hannam: Brown coal leads 5.2 million tonne jump in power sector emissions: Pitt & Sherry, Sydney Morning Herald 05.06.2015.

Alex Pashley: Australia’s climate plans probed by UN partners, RTCC 04.06.2015.

Australia questioned on climate change policies at UN meeting in Germany, (agencies) The Guadian 04.06.2015.

Ed King: US, Brazil and China voice doubts over Australia climate plans, RTCC 04.06.2015.

Erwin Jackson: Climate talks in Bonn a warm-up act for Paris, The Climate Insititute 04.06.2015.

Maurice Neuman: Australia PM’s adviser: climate change is UN hoax to create new world order, (Reuters) The Guardian 08.05.2015.

Alexander White: The ten worst environment decisions in Abbott’s first year, The Guardian 05.09.2014.

The Zero Carbon Australia Stationary Energy Plan, (download-side) Beyond Zero Emissions juni 2010.